Afgørelse i sag om anvendelse af landbrugsbygninger til lager i Rudersdal Kommune.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk september 2011 J.nr.: NMK (tidl. NKN ) Ref.: ltp Afgørelse i sag om anvendelse af landbrugsbygninger til lager i Rudersdal Kommune. Afgørelsen træffes efter 50, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Fredningsnævnet for Københavns dispensation af 27. juli 2010 fra fredningskendelse til at anvende en overflødiggjort landbrugsbygning på ejendommen matr.nr. 2a, Holte (Langkærgård) til lagerformål til et afslag. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet ved skrivelse af 24. august 2010 fra Rudersdal Kommune og ved skrivelse af 20. august 2010 fra Danmarks Naturfredningsforening. Det er i klagerne gjort gældende, at den ansøgte anvendelse af bygningen til lagerformål kræver dispensation og at dispensation ikke bør meddeles. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 1. Sagens oplysninger Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 26 ha bebygget med et stuehus, en driftsbygning i to etager på 266 m 2 og en driftsbygning på 181 m 2. Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970 om fredning af arealer mellem Høje Sandbjerg og Kirkeskoven i Søllerød Kommune, som ændret ved Overfredningsnævnets afgørelse af 7. juni Arealerne er fredet med det formål at gøre disse tilgængelige for offentlighedens adgang i den udstrækning det er foreneligt med disses drift samt at bevare det nuværende landskabsbillede. Det er herved forudsat at arealerne fremdeles som hidtil benyttes til almindelig landbrugs- og skovdrift. Fredningen indeholder et forbud mod at bebygge arealerne med undtagelse af det ca. 1 ha store areal inden for træerne omkring ejendommens daværende bygninger (hjørnet mellem Attemosevej og Gl. Øverødvej) til hestestutteri/ridecenter. Ejendommens oprindelige bygninger blev nedrevet i 1982, da de var stærkt forfaldne. Overfredningsnævnet har med kendelse af 22. november 1989 tilkendegivet, at der under hensyn til landbrugslovgivningen kan forventes dispensation fra byggeforbuddet til opførelse af nødvendig bebyggelse for ejendommens drift. Naturklagenævnet ændrede i 1995 Københavns Amts afslag på ansøgning om landzonetilladelse til at opføre et byggeri på ca m 2 til en tilladelse. Tilladelsen bortfaldt som uudnyttet. Naturklagenævnet stadfæstede den 19. maj 1999 fredningsnævnets afslag på ansøgning om dispensation fra fredningen til at opføre en bebyggelse med avls- og driftsbygninger på m 2 og et stuehus på 310 m 2. Nævnet udtalte i afgørelsen bl.a. Efter de gældende fredningsbestemmelser senest i 1991 må arealerne alene drives som almindelig landbrugs- eller skovdrift. Der må ikke opføres bebyggelse, dog må der opføre bygninger til hestestutteri/ridecenter inden for træerne efter fredningsnævnets godkendelse af et konkret projekt. Byggeforbuddet må ifølge Overfredningsnævnet forstås med det 2 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december

3 forbehold, som følger af kravet i landbrugsloven om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorderne kan drives af beboerne. Det må således anses for at være i strid med fredningens formål at opføre byggeri, som ikke er nødvendigt for ejendommens drift som almindelig landbrugsdrift.. Uanset at Naturklagenævnet tidligere har meddelt landzonetilladelse til et projekt på ca m 2 på ejendommen - som ganske vist er bortfaldet som uudnyttet, men som dog må give ejeren en vis forventning om fornyet landzonetilladelse stadfæster nævnet herved på denne baggrund Fredningsnævnet for København s s afslag på meddelelse af dispensation fra fredningsbestemmelserne. Naturklagenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at byggeriet efter de nu foreliggende landbrugsfaglige oplysninger går væsentlig ud over, hvad det kunne anses for erhvervsmæssig nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Endvidere bemærkes, at det vil være i strid med fredningens formål at meddele dispensation til den del af projektet, der vedrører forarbejdning og forædling af frø til fremavl. Fredningsnævnet meddelte den 3. april 2002 dispensation til den nuværende bebyggelse, der blev opført i Naturklagenævnet stadfæstede den 19. august 2003 Hovedstadens Udviklingsråds afgørelse om, at indretning af driftsarealer (opbevaringsrum på ca. 140 m 2 ) i stuehusets loftsrum - med undtagelse af ca. 30 m 2 - ikke er erhvervsmæssig nødvendig for landbrugsdriften. Nævnet fandt i øvrigt, at det virkede utidssvarende og urealistisk for en nutidig landbrugsejendom at placere en driftsdel i stuehuset, navnlig når der var tale om et nyopført stuehus med liebhaverkarakter. Højesteret afsagde dom i den af ejeren anlagte retssag den 4. juli 2007 og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse. Der er ansøgt om dispensation fra fredningen til at indrette lager i den 181 m 2 store driftsbygning, der som følge af ændringer i landbrugsdriften ikke længere skal anvendes som led i ejendommens landbrugsmæssige drift. Bygningen ønskes benyttet til lagerformål for ansøgers firma - til oplagring af derivater af landbrugsafgrøder, dvs. stoffer, der er afledt af landbrugsafgrøder, og til oplagring af emballage. Bygningen vil i det store og hele ikke skulle ombygges. Der er i ansøgningen henvist til Naturklagenævnets dispensation af 11. september 2007 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk.1, til bibeholdelse af en beboelse, som delvist er indrettet i et tidligere frugthus på Maltegård, som også er omfattet af en landskabsfredning. I afgørelsen lagde nævnet vægt på, at bygningen er ombygget/genopført med samme placering som det tidligere byggeri, i nær tilknytning til og med sammen bygningsmæssige udtryk som ejendommens stuehus. At bygningen er indrettet til beboelse findes at være uden afgørende betydning, henset til at fredningen har til formål at varetage rent landskabelige interesser bestemt af de omgivende marker til landbrugsformål, frugtplantage og et græsareal med en karakteristisk bevoksning. Miljøcenter Roskilde har overfor fredningsnævnet anført, at der ikke synes at opstå landskabelige forringelser ved det ansøgte. 3

4 Kommunen har overfor fredningsnævnet anført, at det ifølge Overfredningsnævnets kendelse ikke er tilladt at ombygge eller opføre tilbygninger til eksisterende bebyggelse ligesom selv nødvendig bebyggelse for ejendommens landbrugsmæssige drift kræver dispensation. Anvendelse af den omhandlede driftsbygning til lagervirksomhed er ikke omfattet af almindelig landbrugs- og skovbrugsdrift og fredningsmyndighederne har i sin tid også kun meddelt dispensation fra fredningen til opførelse af den omhandlede driftsbygning, som en nødvendig bebyggelse for ejendommens drift. Anvendelse af bygningen til andre erhvervsmæssige formål end landbrugs- og skovdrift kræver således dispensation fra fredningen. Kommunen har i den forbindelse henvist til Naturklagenævnets afgørelse omtalt i MAD side 424. Såfremt det i forbindelse med dispensation til opførelse af driftsbygningen var fremgået, at bygningen skulle anvendes til andre erhvervsmæssige formål end landbrug, ville fredningsnævnet formentlig ikke have kunnet meddele dispensation hertil. Kommunen har endvidere henvist til Naturklagenævnets afgørelse af 19. maj 1999 og det af nævnet da anførte om, at det vil være i strid med fredningens formål at meddele dispensation til den del af projektet, der vedrører forarbejdning og forædling af frø til fremavl uanset der var tale om frø, der var dyrket på ejendommen og forarbejdningen skulle foregå inde i en driftsbygning. Bygningen har kommunen bekendt ikke været taget i brug som driftsbygning for landbrugsdriften efter dens opførelse. Jorden har været bortforpagtet. Ejeren har været bekendt med at ændret anvendelse af bygningen vil kræve dispensation fra fredningsbestemmelserne. I forbindelse med Naturklagenævnets behandling af sagen i 1999 om opførelse af byggeri på ejendommen udtalte ansøgers advokat således, at kommunens frygt for ændret anvendelse i henhold til planlovens 37 er ubegrundet, idet fredningsnævn og Naturklagenævnet i givet fald i henhold til fredningskendelsen skal give en dispensation, som næppe kan forventes. Kommunen finder ikke, at sagen vedrørende Maltegård kan sammenlignes med denne sag, idet ejendommen er omfattet af en fredning med andre bestemmelser, bl.a. er der ret til at opføre avlsog beboelsesbygninger, ombygge eksisterende bygninger og genopføre bygninger efter brand efter fredningsmyndighedernes godkendelse af udseende og placering. Fredningsnævnet (et flertal på to medlemmer) har i afgørelsen anført, at anvendelse af driftsbygningen til lager ikke vil ændre formålet med fredningen og har herefter meddelt dispensation til det ansøgte på vilkår af, - at bygningens ydre udseende ikke ændres, - at der ikke sker oplag uden for bygningerne, - at der ikke sker varig parkering med køretøjer, der knytter sig til lageret, - at der ikke sker skiltning, 4

5 - at bygningerne benyttes til ejendommens drift som landbrug, hvis dette bliver nødvendigt. Der vil således ikke blive meddelt tilladelse til ny landbrugsmæssig bebyggelse, så længe der er plads i eksisterende bygninger, og - at der ikke meddeles tilladelse til genopførelse efter brand eller anden varig bygningsbeskadigelse til andet formål end landbrugsdrift. Mindretallet (det kommunalt udpegede medlem) finder ikke, at der bør meddeles dispensation og har bl.a. henvist til Naturklagenævnets afgørelse fra 1999 og det af ejendommens ejer da anførte om, at kommunens frygt for ændret anvendelse af bygningerne er ubegrundet, idet fredningsnævn og Naturklagenævn i givet fald i henhold til fredningskendelsen skal give en dispensation, som næppe kan forventes. Det er i klagerne anført, at anvendelse af bygningen til lagerformål ikke kan betragtes som almindelig landbrugs- og skovdrift og at fredningsmyndighederne alene har meddelt dispensation fra fredningen til opførelse af bygningerne på ejendommen som nødvendig bebyggelse for ejendommens landbrugsmæssige drift. Anvendelse af bygningerne til andre erhvervsmæssige formål end landbrugsdrift vil således være i strid med fredningens formål og intention. Det er endvidere klagernes opfattelse, at afgørelsen er mangelfuld, idet der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger for at kunne vurdere i hvilket omfang tilstanden på ejendommen ændres i forhold til benyttelsen til almindelig landbrugsdrift. Hertil kommer at det ikke er præciseret i afgørelsen, at den alene vedrører den ansøgte driftsbygning på 181 m 2, ligesom det ikke er nærmere oplyst, hvilke derivater, der tillades oplagret. Der er ikke fastsat bestemmelser om til- og frakørsel til lageret og der er heller ikke bestemmelser om og i hvilket omfang der er ansatte, eller om der kommer eventuelle købere, kundebesøg eller andre interesserede til lageret. Kommunen har endvidere anført, at området i kommuneplanen er udlagt til rekreative formål, natur og jordbrug. Området er endvidere omfattet af Fingerplan 2007 og bestemmelserne om de indre grønne kiler. Kommuneplanlægningen i de indre grønne kiler skal sikre, at områderne overvejende forbeholdes almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Ifølge bemærkningerne til fingerplanen skal kilerne bl.a. friholdes for yderligere sommerhuse, bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Der bør derfor ikke meddeles dispensation fra fredningen til nyt erhverv i området, med mindre der i den konkrete sag er særlige forhold, der taler for det, hvilket ikke ses at være tilfældet i denne sag. Danmarks Naturfredningsforening har gjort opmærksom på, at der i strid med fredningen er anbragt synlige og skæmmende oplag af ensileret græs i plastikrundballer flere steder på ejendommen. Kommunen har den 21. december 2010 som tilsynsmyndighed truffet afgørelse om, at oplaget ikke er i strid med fredningen. 5

6 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand) Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Natur- og Miljøklagenævnet udtaler: Ifølge naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan fredningsnævnet meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1, samt helt eller delvis ophævelse af en fredning kan, jf. stk. 5, kun ske efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnet kendelse af 22. juni 1970 om fredning af arealer mellem Høje Sandbjerg og Kirkeskovene i Søllerød Kommunen som ændret ved Overfredningsnævnets afgørelse af 7. juni Formålet med fredningen er at gøre arealerne tilgængelige for offentlighedens adgang i den udstrækning, det er foreneligt med disses drift samt at bevare det nuværende landskabsbillede. Det er herved forudsat at arealerne fremdeles som hidtil benyttes til almindelig landbrugs- og skovdrift. Fredningen indeholder et generelt forbud mod bebyggelse med undtagelse af det ca. 1 ha store areal inden for træerne omkring ejendommens daværende bygninger (hjørnet mellem Attemosevej og Gl. Øverødvej), hvor der kan opføres bygninger til hestestutteri/ridecenter. Overfredningsnævnet udtalte i en afgørelse af 22. november 1989, at byggeforbuddet i fredningskendelsen må forstås med det forbehold, som følger af kravet i landbrugslovens 7, stk. 1, om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorden drives af beboerne. Naturklagenævnet udtalte i afgørelsen af 19. maj 1999, hvor nævnet stadfæstede fredningsnævnets afslag på ansøgning om tilladelse til at opføre en bebyggelse på ca m 2 på ejendommen, at det må anses for at være i strid med fredningens formål at opføre byggeri, som ikke er nødvendigt for ejendommens drift som almindelig landbrugsdrift. Fredningsnævnet meddelte den 3. april 2002 tilladelse at opføre et stuehus og to driftsbygninger på henholdsvis 181 og 266 m 2 på ejendommen. Jorden er ifølge kommunen bortforpagtet. Der er ansøgt om dispensation fra fredningen til at anvende den mindste af driftsbygningerne til lagerformål til oplagring af derivater af landbrugsafgrøder samt til emballage. Lagervirksomheden vil ikke - eller alene i meget begrænset omfang - kræve bygningsmæssige ændringer. Kommunen har bemærket, at bygningen - kommunen bekendt - ikke på noget tidspunkt har været anvendt som led i landbrugsdriften på ejendommen. 6

7 Natur- og Miljøklagenævnet finder, at anvendelse af bygningen til andre erhvervsformål end landbrugs- og skovdrift kræver dispensation fra fredningen. Der er i det hidtidige sagsforløb fra myndighedernes side lagt stor vægt på, at der alene blev opført bygninger på ejendommen, som skulle anvendes som led i den landbrugsmæssige drift. Der ville således med sikkerhed ikke være blevet givet tilladelse til opførelse af bygningen, hvis det var oplyst, at den skulle bruges til andet end ejendommens landbrugsdrift. Et flertal på 8 af nævnets medlemmer finder på den baggrund og henset til at der er tale om etablering af nyt erhverv i et område, der udover land- og skovbrug er udlagt til natur og rekreative formål, ikke, at der bør meddeles dispensation til det ansøgte. Flertallet stemmer derfor for at ændre fredningsnævnets dispensation til et afslag. Mindretallet (Ole Pilgaard Andersen) lægger vægt på, at bygningen ikke eller alene i meget begrænset omfang skal ombygges og at det ansøgte ikke ses at ville forringe de landskabelige værdier som fredningen skal varetage. Mindretallet stemmer derfor for at stadfæste fredningsnævnets dispensation. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Fredningsnævnet for Købehavns dispensation af 27. juli 2010 ændres til et afslag. På Natur- og Miljøklagenævnets vegne Lisbeth Toft- Petersen Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. mail til: Agrovi, Att.: Jannik Noe-Nygaard, jnn@agrovi.dk Erik Bang Christensen, ebc@alsiano.com Rudersdal Kommune, Byplan, j.nr.: 09/36664, byplan@rudersdal.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk DN Rudersdal v/formand Bill Arthy, bill@arthy.dk Fredningsnævnet for København, j.nr.: FRS 15/10, kobenhavn@fredningsnaevn.dk 7