Sådan gør vi det til en god skole. Principper på. Christianshavns Skole

Transkript

1 Sådan gør vi det til en god skole. Principper på Christianshavns Skole

2 Indholdsfortegnelse Målsætningen... 3 Principper for specialundervisning... 4 Principper for arbejdsfordeling... 7 Principper for skemalægning... 8 Principper for skole/hjem samarbejde Principper for skolebestyrelse Principper for karaktergivning Principper for videreuddannelse Principper for lærernes deltagelse i efter-videreuddannelse Principper for prioritering af optagelse af elever til BH-kl. og 1. kl Principper for vikardækning på Christianshavns Skole Principper for lejrskoler og hytteture på mellemtrin Principper for salg Principper for sponsering Principper for team dannelse Principper for budgetlægning og brug af forskellige konti Principper for klassedannelse i 7. klasse Principper for hest/føl ordning mellem 3. klasse og 5. klasse Principper for udformning af elevplaner på Christianshavns Skole Principper for fællessamlinger på Christianshavns Skole Ordensregler ude og inde hovedskolen Filialens aftaler om ordensregler: Skole og samfund har samlet en oversigt over principper for samtlige skoler i København. Her følger forslag til emneområder, der kan laves principper om: Ansættelsesudvalg, vedligeholdelse, elevindflydelse, erhvervspraktik, hjemsendelse, årsplan, fotografering, fællesarrangementer i skoletiden, ferieplanlægning, SSP-samarbejde, godkendelse af undervisningsmidler.

3 Målsætningen Christianshavns Skole vil arbejde for: At eleverne oplever tryghed, arbejdsglæde og lyst til lærdom. At det er spændende at gå i skole, og at eleverne bliver gode kammerater store som små. At lærere og elever i samarbejde udvikler demokratiske beslutningsprocesser, så alle inddrages og har lyst til at være med. At de grundlæggende færdigheder opbygges og anvendes i undersøgende arbejdsformer, der bevarer nysgerrighed og fantasifuldhed, samt udvikler handlekompetence. At der er et nært samarbejde med forældre og det omgivende samfund. At fremme en livlig debat som led i skolens videre udvikling. Derfor har vi organiseret: Med få lærere om den enkelte klasse. Med 2-lærerordning i indskolingen. Med tæt kontakt mellem skole og hjem. Med værkstedsundervisning og projektarbejde. Med faste traditioner gennem året. Med hyttetur/lejrskole på de fleste klassetrin. Med faste udflugter til Naturskolen i Hørsholm. Med løbende fælles efteruddannelse af lærerne.

4 Principper for specialundervisning 4 lærere fra specialcentret varetager undervisningen for klassetrin: Fordeling af specialundervisningstimer med 1 støttecenterlærer ansvarlig for undervisningen pr. klassetrin: 2. klassetrin i alt 9 timer 3. klassetrin i alt 9 timer 4. klassetrin i alt 9 timer 5. klassetrin i alt 9 timer På 5. klassetrin forventes det, at de elever der har gået i læsegruppe prioriteres med timer til fortsat støtteundervisning. Undervisningens indhold: Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med teamets lærere, støttecenterlærer og funktionslærer. Intensive kurser á 10 ugers varighed udenfor klassen. Klasselæsekurser. Undervisningens karakter tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov og resultater fra læseprøver. Evaluering og prøvetagning af OS + SL-prøver på klassetrinet i november og maj mdr. Der afholdes forældremøder om støttens karakter med klasselærer og støttecenterlærer. Indstilling til skolepsykolog: Klasselæreren er overordnet ansvarlig for støtteforanstaltninger og ressourcetildeling omkring egne indstillede elever. Klasselæreren udformer indstillingerne i samarbejde med støttecenterlærer med henblik på individuelle handleplaner for eleverne. På og 8. klassetrin varetager teamets lærere støtteundervisningen i samarbejde med funktionslærer. Timerne er fordelt udenfor klassens skema: 6. klasse : 2 lærere x 4 timer 7. klasse : 2 lærere x 2 timer 8. klasse : 2 lærere x 2 timer

5 Undervisningens indhold: Undervisningens karakter tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov og resultater fra læseprøver. Forældrene orienteres om støttens karakter, som kan omfatte: dansk, matematik, andre sprogfag. Funktionslæreren tilrettelægger med klassetrinets lærere. Undervisningen kan tilrettelægges som intensive kurser: ressourcetildelingen samles som længere forløb. Undervisningen / støtten kan gives løbende. Specialcentret. Der afholdes 1 støttecenterkonference med skolepsykolog, støttecenterlærere og funktionslærer 4 x årligt: før efterårsferie, før jul, før påske og før sommerferie. Der afholdes støttecenterkonference for lærerne i støttecentret og funktionslærer 1 gang om måneden. Indhold for konference Evaluering - individuelle handleplaner for elever henvist til støtteundervisning. Indhold for støttecenterkonference Resultater af læseprøver gennemgås med henblik på støtteforanstaltninger for de enkelte elever / handleplaner. Funktionslærer informerer fra konference med ledelse og skolepsykologer. Plan for læseprøver tilrettelægges. Der tilrettelægges materialeindkøb m.m. Funktionslærerens arbejde Funktionslæreren er den koordinerende lærer i specialundervisningen mellem lærere, støttecenterlærere, skolepsykologer og ledelse. Funktionslæreren tager individuelle læseprøver på elever henvist til skolepsykolog eller støtteforanstaltninger i klasserne. Funktionslærer informere og indkalder til konference i støttecenter.

6 Fælles konference for skoleleder, funktionslærer og skolepsykologer: Der afholdes fælles konference 1 x mdl. = ca. 16 møder årligt. Konferencen i april afholdes med læsegruppelæreren. Her evalueres afgående læsegruppe. Kommende læsegruppe visiteres. Der er afsat 10 ugl. t. til læsegruppen fordelt over 5 dage 1 helt skoleår.

7 Principper for arbejdsfordeling Generelle principper: 1. At Planche med alle de timer der kendes hænges op på lærerværelset senest 1. uge før første fagfordeling. 2. At alle de timer man ønsker at fortsætte med er skrevet på med kuglepen senest 14 dage efter. 3. Herefter og indtil den endelige fagfordeling skriver man med blyant sine ønsker gerne ind over hinanden. 4. Arbejdsfordelingen sker på et åbent fordelingsmøde. Der kan ikke træffes individuelle forhåndsaftaler, som binder den åbne fagfordeling. 5. Specialundervisnings-, 1. klasse- og akkordfordelingen afklares inden fagfordelingen. 6. Det tilstræbes, at den enkelte lærers undervisningstimetal ligger tæt på gennemsnittet af skolens samlede undervisningstimetal. 7. Alle deletimer kan anvendes som 2-lærertimer 8. Der etableres lærerteam omkring hver klasse, som fordeler alle klassens timer/fag imellem sig, efter teamets egne ønsker. 9. Det tilstræbes, at den enkelte lærer har sine timer i få klasser og i samme afdeling. 10. Klasselærerfunktionen bør være kontinuerlig, i den enkelte afdeling. 11. Klasselærerfunktionen kan varetages af flere af klassens lærere, og ingen bør være klasselærer i mere end én klasse. 12. Ønsker om at fortsætte med timer inden for et arbejdsområde prioriteres. Arbejdsområder afgives kun, hvis særlige forhold gør sig gældende. Godkendt på pr. d

8 Principper for skemalægning Klasselæreren bør have sin klasse hver dag. Lektionerne til specialundervisningen- og to-sprogsundervisningen lægges mellem kl , dog fra og med 5. klasse må de godt ligge senere. Det henstilles, at læsegruppens timer parallellægges og bør så vidt muligt lægges uden for sprog- og matematikundervisningen. De kreative fag (hå, bk, id, sl) skemalægges i dobbeltlektioner. Praktisk/musiske fag spredes over flere af ugens dage. Svømning lægges 40 gange á 1½ time. Hjemkundskab lægges så vidt der er muligt i moduler á 3 timer for 6/7. kl. Engelsk, tysk og fransk skemalægges ikke i forlængelse af hinanden. Eleverne starter skoledagen så tidligt som muligt. Der må ikke være mellemtimer for eleverne. Mellemkorets timer bør ligge så tidligt som muligt. Der tages så vidt muligt hensyn til lærerønsker om time- og fagplacering i skemaet Der tages hensyn til læreres kursusdeltagelse. Det tilstræbes, at lærere ikke skal vandre mellem Hovedskole og Filial i et modul. Der skemalægges en dag med fælles sluttidspunkt for alle til mødedag. M3-klasserne har idræt sammen med en eller flere 8. klasser. Det tilstræbes at børnehaveklasserne får skemalagt nogle timer i gymnastiksalen. Godkendt på pr. den

9 Principper for skole/hjem samarbejde. Christianshavns Skole lægger vægt på, at der eksisterer et velfungerende skole/hjem samarbejde, som er under stadig udvikling. Introduktion til nye forældre Christianshavns Skole ønsker at inddrage de nye elevers forældre i et tæt samarbejde. - Skolen afholder introduktionsmøde før skolestart. - Skolen uddeler præsentationsmateriale, hvoraf det fremgår, hvem vi er, og hvad vi vil, hvad skolen forventer af børn og forældre, samt hvad de kan forvente af Christianshavns Skole. Information til forældre Christianshavns Skole betragter barnets faglige og sociale udvikling som et fælles anliggende for skole og hjem. Derfor inddrages forældrene aktivt som ressource i diskussionen af barnets udvikling og fremtidige planer. - Klasselæreren er ansvarlig for, at hjemmene får løbende nyhedsbreve, eksempelvis uge- eller månedsbreve. - Forældremøder planlægges i samarbejde med forældrene. - Forældremøderne forberedes med udsendelse af hel- eller halvårsplan. Lærerne redegør endvidere enten i skriftlig eller mundtlig form for de faglige og pædagogiske tanker bag undervisningsplanen. Endvidere fremlægger lærerne en evaluering af den forudgående halvårsperiodes forløb og diskuterer den med forældrene. Forældremødet kan ud over at beskæftige sig med klassens arbejde dreje sig om forskellige temaer. - Der afholdes som grundregel 2 forældremøder og 2 forældresamtaler årligt. De enkelte klasser kan dog vælge at fordele de eksisterende timer, der er afsat til disse møder anderledes, eksempelvis ved at holde flere møder med færre deltagere på lærersiden el. lign. Forældresamtalen Christianshavns Skole betragter forældresamtaler som en vigtig del af skole/hjem samarbejdet og omsorgen for det enkelte barn. Målet med forældresamtalen er at gøre status over den forløbne periode for det enkelte barn og diskutere, hvad der skal ske fremover. Derfor er det vigtigt, at forældrene får mulighed for at forberede sig. - Forældresamtaler forberedes ved hjemsendelse af en form for samtaleblad. - Form og indhold diskuteres på et forældremøde.

10 Kontaktforældre De valgte kontaktforældre i alle skolens klasser repræsenterer forældrene i tilrettelæggelsen af skole/hjem samarbejdet og i kontakten til bestyrelsen. Kontaktforældrene udgør et vigtigt bindeled mellem forældre og skole. Alle klasser vælger på skoleårets førstkommende forældremøde kontaktforældre, der varetager kontakten til skolebestyrelsen og medvirker ved planlægning af forældremøder m.v. Bestyrelsen afholder 2-3 kontaktforældremøder årligt, der skal sikre, at der foregår en livlig debat om aktuelle emner vedrørende skolen og hjemmet med deltagelse fra både skolen og forældrene.

11 Principper for skolebestyrelse Bestyrelsen fastlægger de overordnede pædagogiske principper for skolens virke og udvikling i et samarbejde mellem lærere, elever og forældre. Bestyrelsen afholder månedlige møder med deltagelse af repræsentanter for lærere, forældre og elever. Bestyrelsen diskuterer ved de nævnte kontaktforældremøder forskellige temaer med kontaktforældrene. Bestyrelsen informerer løbende i Nyhedsbrev, der indeholder information fra skolen til hele forældrekredsen.

12 Principper for karaktergivning Der gives karakterer i klasse. Der gives en standpunktskarakter ultimo nov. og en årskarakter primo juni i 8. kl. Der gives to standpunktskarakterer medio okt. og ultimo jan. og en årskarakter ultimo maj i 9. kl.

13 Principper for videreuddannelse Kurser til tap`erne styres af ledelsen. Udvalgets sammensætning. Repræsentanter fra skolens ledelse, tillidsrepræsentant/suppleant, mødeleder og repræsentant fra udviklingsgruppen. Udvalgets Opgave: Fastlægge skolens behov for efteruddannelse i forhold til skolen målsætning og aktuelle krav. Vurdering af den enkeltes behov. Fastlægge principper for deltagelse i efter-videreuddannelse. Fastlægge timeforbruget til efter-videreuddannelse det pågældende skoleår. Prioritering. Principper for lærernes deltagelse i efter-videreuddannelse. 1. Alle lærere har ret og pligt til efter-videreuddannelse. 2. Der skelnes mellem: a. Efteruddannelse der bringer læreren ajour med den pædagogiske udvikling. b. Efteruddannelse der gør læreren fagligt bedre til jobbet. c. Lærerens personlige udvikling. d. Videreuddannelse-folkeskolerellevant-speciallæreruddannelse-linjefag-talepædagog. 3. I prioriteringen af ønsker tages der hensyn til følgende sideordnede vurderinger: a) Skolens aktuelle behov. b) Skolens målsætning. c) De enkelte lærerteams behov. d) Den enkelte lærers udvikling. 4. Kursusafgifter betales af skolen. 5. Ved uenighed er det ledelsen der træffer beslutningen.

14 Principper for prioritering af optagelse af elever til BH-kl. og 1. kl 1. Bor i grunddistrikt. 2. Bor udenfor grunddistrikt, men den ene forældre bor i grunddistrikt. 3. Bor udenfor grunddistrikt, men har søskende på skolen. 4. Bor udenfor grunddistrikt, men går i børnehave på Christianshavn. 5. I øvrigt kan inspektøren efter vurdering af de specielle forhold i hver enkelt sag dispensere fra princip 2-4.

15 Principper for vikardækning på Christianshavns Skole. Skolen har en "fast" stab af studerende der daglig betjener skolen ved lærers fravær. Det er ikke altid at vores vikarstab kan dække skolens behov. Vi bliver derfor nødt til at bruge de faste lærere som midlertidige vikarer. Dette foregår efter følgende principper: I klasser med 2 lærere tages den ene ud (værkstedstimer fredes så vidt muligt) Specialundervisning aflyses efter følgende retningslinier. a) Obs-lærere bruges når de er ledige b) Aflysning af støtte/fremmedsprogstimer. c) Periodetimer i læsekurser og læsegrupper bør ikke aflyses 8. og 9. klasse gives fri i ydertimerne. Hvis det undtagelsesvis skulle ske for en 7. klasse at de hjemsendes i ydertimerne uden forvarsel, vil eleverne få en seddel med fra kontoret om årsagen hertil. 6. klasser og nedefter må aldrig hjemsendes uden forvarsel. 8. og 9. klasserne får fritime, enten fordi læreren er fraværende eller er taget fra klassen som vikar i en lavere klasse. I disse timer, som vi søger at begrænse til det minimale, har læreren forinden givet klassen en opgave for.

16 Principper for lejrskoler og hytteture på mellemtrin. En hyttetur á 3 dage pr. klasse placeret i 2. kl. og 8. kl.. En lejrskole á 5 dage pr. klasse placeret i 5. kl. En klatretur á 2 dage pr. klasse placeret i 7. kl. Hytteture: Skolen kan trække på en fond, Stavnsbo fonden, som p.t. kan tildele hver elev 50 kr. til hyttetur. Hvis man vælger ikke at benytte dette tilskud, kan dette godt spares op til en senere hyttetur eller udflugt. Forældrebetalingen er frivillig på ca. 50 kr. pr. dag (skolebestyrelsen har givet beføjelse til, at der kan indkræves kostpenge).

17 Principper for salg Skolen har salg til fordel for børnenes kontor. Skolebestyrelsen mener ikke, at elevernes skoletid skal anvendes til salgsarbejde, men salg til fordel for almennyttige formål med gevinst til den sælgende klasse kan bevilges efter ansøgning til skolebestyrelsen. Principper for sponsering Skolebestyrelsen finder det vigtigt, at skolens børn opfattes som borgere og ikke som forbrugere, hvorfor vi har vedtaget at reklamemateriale, som sendes uopfordret til skolen, skal godkendes af skolebestyrelsen inden det fordeles til eleverne.

18 Principper for team dannelse 1. Omkring hver børnehaveklasse dannes et lærerteam bestående af klasselærer og max. 2 øvrige lærere. 2. Begge køn skal så vidt muligt være repræsenteret. 3. Et lærerteam skal sammensættes så fagligt bredt som muligt. 4. Det tilstræbes, at teamet fungerer i hele skoleforløbet og kan suppleres med enkelte faglærere.

19 Principper for budgetlægning og brug af forskellige konti Økonomiudvalgets ansvarsområde. - at udarbejde budgetforslag. - at udarbejde principper og retningslinier for brug af de forskellige konti. - at fordele restbeløb efter prioriterings lister. - at holde justeringsmøder angående ændringer i budgettal. Kalender for udvalgsarbejdet. Ultimo januar: Endeligt budget og overordnet prioriteringsliste udarbejdes af økonomiudvalget incl. repræsentanter fra skolebestyrelsen. Marts: Økonomiudvalget fremlægger endeligt budget og overordnet prioriteringsliste for skolebestyrelsen og Pædagogisk Råd. Maj/Juni: Efter afsluttet fagfordeling udarbejdes team, trin og fagudvalg, bog/materiale ønsker for kommende skoleår. De prioriterede lister afleveres til økonomiudvalget senest 14 dage før sommerferien. Efter efterårsferien: Alle konti lukkes excl. materiale forbrugende fag. Fag udvalg justerer de prioriterede lister. Primo november: Økonomiudvalg og repræsentanter fra Skolebestyrelsen gennemgår årets forbrug og fordeler restsummen. Kontobeskrivelse: Klassekonto: Administreres af klassens lærerteam. Kontoen bruges til undervisningsformål (som f.eks. engangsbøger, udgifter til ture, klasse arrangementer etc.) Denne konto bruges ikke til fællesbøger, men til evt. erstatning af bortkomne materialer fra CU.

20 Fællesbøger: Bruges hovedsageligt til supplering af eksisterende undervisningssystemer (taskebøger) indkøb af nye systemer sker kun efter prioriteret liste fra de enkelte fagudvalg. Trinkonto: Administreres af de forskellige team på henholdsvis på indskolings-, mellem og udskolings trinnet. Kontoen bruges til undervisningsformål (som opbygning af værksteder, fælles arrangementer etc.). Øvrige Fagkonti: Bruges hovedsageligt til supplering og indkøb af materialer indenfor den enkelte faggruppe. Indkøb sker i samarbejde mellem de lærere der p.t. danner faggruppen.

21 Principper for klassedannelse i 7. klasse. Det er et princip, at en sammenlægning eller deling skal foregå ud fra pædagogiske og sociale hensyn til såvel klasser som enkeltelever og med det sigte at danne velfungerende klasser i relation til samarbejde, kammeratskab, arbejdsindsats og faglig indsigt. Der ligge følgende overvejelser til grund for et princip om sammenlægning: Det er godt for eleverne at indgå i nye sociale relationer. Fagligt set er det en fordel at møde nye sparringspartnere. Det er muligt at bryde det til enhver tid bestående faglige og sociale hierarki Mulighed for at positionere sig på ny. Skabe positiv forstyrrelse. Det tilstræbes at alle klasser er lige store og med en ligelig kønsfordeling. Skoleledelsen beslutter i samarbejde med de ansatte, hvordan en sammenlægning eller deling skal foregå. Skolebestyrelsen orienteres løbende. Skolen skal i videst muligt omfang iværksætte aktiviteter i de nye klasser med det formål at skabe et positivt trivsels- og læringsmiljø. Der afsættes arbejdstid og et budget til sociale arrangementer, der kan ryste klasserne sammen. Skolebestyrelsen anbefaler, at der snarest efter ny klassedannelse dannes klasseforældreråd bestående af repræsentanter fra alle implicerede klasser, som hjælp til det sociale liv i de nye klasser. Særligt opmærksomhedskrævende børn (fysisk, psykisk, socialt, fafligt) fordeles hensigtsmæssigt i klasserne. Ved arbejdsfordelingen skal de involverede lærere på kommende 6. klassetrin tildeles 5 timer til arbejdet med at fordele eleverne i nye klasser. Godkendt på PR d

22 Principper for hest/føl ordning mellem 3. klasse og 5. klasse Strukturen omkring hest/føl mellem 3. kl. elevernes føl/hest ordning med 5.kl. Den nedenfor nævnte struktur kan medvirke til et længere varigt frugtbart forløb. 1. Alle 3.kl. og 5. kl. elever skal vide hvem de er føl el. hest for, inden sommerferien kl. skriver et personligt brev til den, de skal være hest for. 3. I Grøn uge modtages alle 3.kl. af deres venskabsklasser og tilbringer dagen sammen. 4. Klasserne skal i løbet af skoleåret have mindst to undervisningsdage sammen. En af disse dage er en fest (i undervisningstiden), som arrangeres af 5.kl. 5. At der tilstræbes at der laves et fagligt forløb, hvor det er eleverne i 5.kl., som underviser eleverne i 3.kl. Vedtaget på PR

23 Principper for udformning af elevplaner på Christianshavns Skole Elevplaner er faglige planer. De sociale kompetencer omtales ved skolehjemsamtaler. Der opstilles mål for eleven, der skrives i elevplanen. Elevplanen laves 1. gang om året og hjemsendes til forældre før skolehjemsamtalen i efteråret. Indskolingen: - Elevplanen deles i de 3 faglige hovedområder: De musisk/kreative fag, de humanistiske fag og de naturfaglige fag. - Der gives tilbagemelding på 3 niveauer: o Opfylder mål o Opfylder hovedparten af de opstillede mål o Opfylder enkelte af de opstillede mål - Det skal sikres der meldes tilbage indenfor alle 3 faglige hovedområder. Mellemtrinet: - Elevplanen deles i de 3 faglige hovedområder: De musisk/kreative fag, de humanistiske fag og de naturfaglige fag. - Der gives tilbagemelding på 3 niveauer: o Opfylder mål o Opfylder hovedparten af de opstillede mål o Opfylder enkelte af de opstillede mål - Det skal sikres der meldes tilbage indenfor alle 3 faglige hovedområder. Udskolingen: - Elevplanen deles i alle fag. - Der gives tilbagemelding på 3 niveauer: o Opfylder mål o Opfylder hovedparten af de opstillede mål o Opfylder enkelte af de opstillede mål - Endvidere gives der separat karakter i 8. og 9. klasse i alle fag, på nær idræt, hvor der gives en udtalelse. Godkendt på skolebestyrelsesmødet d

24 Principper for fællessamlinger på Christianshavns Skole - Dato for fællessamling fastlægges på sidste afd. møde før sommerferien 1 fællessamling til hver afdeling i rækkefølgen: udskolingen mellemtrin indskolingen - Indhold og ansvarsfordeling aftales på afdelingsmøde i de respektive afdelinger Indhold Det er elevernes fællessamling det er dem der styrer samlingen. - strukturen for fællessamlingen skal være aftalt og godkendt af lærerne fra afdelingen - der skal være en tydelig ledelse af samlingen - minimum 1 lærer skal have godkendt optrædener husk målgruppen er 6 år 15 år. Husk et ordentligt sprog. Faste punkter til fællessamling - Min. 1 fællessang - Nyt fra elevrådet, tages kun med hvis de har noget nyt at fortælle - Nyt fra lærerne, tages kun med hvis de har noget nyt at fortælle - Nyt fra ledelsen, tages kun med hvis de har noget nyt at fortælle Rammerne - Program og fællessang skal ud til skolens klasser senest 1 uge før fællessamling så musiklærerne kan øve med klasserne. - Al brug af musikanlæg skal aftales i god tid med PJ, JØ, NG - Program mailes rundt på Lærerintra til alle. - Klasselæreren gennemgår programmet med sin klasse og snakker god opførsel før fællessamlingen. - Scenen opstilles i samarbejde med pedellerne dagen før fællessamlingen, evt. så der er mulighed for at øve i første modul før fællessamlingen. - Alle elever sidder sammen med sin klasse, hvor de er blevet anvist plads i salen. - Klassens lærer er i umiddelbar nærhed af klassen, så der bevares en god stemning omkring fællessamlingen. Godkendt på PR møde , med tilføjelse PR d

25 Ordensregler ude og inde hovedskolen Samvær Vi vil hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Alle skal være trygge i skolen. Sammen med klasselæreren skal hver klasse løbende snakke om, hvordan vi kan hjælpe hinanden og hvordan vi passer på tingene ude og inde Hovedskolen 3., 4., 5. og 6. klasse kan kun opholde sig inde i frikvartererne, når der er en lærer tilstede sammen med dem. Indeordning indebærer kun ophold i klasserne ikke på gangene. Eleverne skal inden frikvarteret bestemme sig for enten at være inde eller ude, de skal ikke pendle mellem klasse og gård. 7., klasse har indeordning men skal opholde sig i klasseværelser på eget klassetrin. 7., klasse kan gå udenfor skolen i frikvartererne, hvis der er skriftlig tilladelse fra forældrene. Al brug af legetøj med hjul minus cykler foregår på skaterbanen i den store gård, så man ikke generer dem der bruger f.eks. løbebanen. Boldspil foregår i boldbur, på hockeybanen, omkring basketkurven, på ostebaner og på gruseren. Sneregler Eleverne må kun kaste med sne på gruseren ved gymnastiksal, samt bag træerne ved huggegården. Vedtaget på PR

26 Filialens aftaler om ordensregler: Udeordning: Alle børn skal være ude i frikvartererne. Hvis vejret er meget dårligt kan gårdvagterne beslutte, at børnene må være i klasserne og gårdvagterne har så tilsyn indenfor i stedet for. Vælger en lærer selv at lade børnene være inde i frikvarteret, skal man blive sammen med børnene i klassen. Børnene må først sendes til frikvarter når dette starter. Vælger læreren at sende børnene tidligere ud skal man gå med og have tilsyn med børnene indtil gårdvagten kommer. Vælger man at holde pauser udendørs i timerne skal det foregå i den store gård. Det er forstyrrende i den lille gård for de klasser, der har vinduer mod gården. Klatring: Børnene må klatre i træerne i skolegården bortset fra det ved skuret. Der må ikke klatres på hegnene. Cykler m.v.: Man må ikke køre på cykel. Skateboard, rulleskøjter og løbehjul må bruges i frikvartererne. Boldspil: Læderbolde må kun bruges på fodboldbanen Når der er 20 børn på fodboldbanen må man sige nej til nye deltagere. Man må spille fodbold med bløde bolde i den lille gård og ved redskabsskuret ved Philip De Lange. Alle andre boldspil end fodbold må spilles udenfor fodboldbanen, hvis man husker at tage hensyn til de andre børn. Når boldene ryger udenfor grunden må de hentes af børnene, hvis de har fået lov af en lærer. Det er forbudt at kravle over hegnet til børnehaven!! Sneregler: Ved snevejr må man kun kaste med sne på fodboldbanen. Ved snevejr er fodboldbanen til dette, og fodbolden har 2. prioritet.

27 Gangregler: Man går på gangene og løber ikke! Man taler på gangene og råber ikke! Man går ned ad trapperne og rucher ikke på gelænderet. Indskolingsteamet, september 2011.