ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE"

Transkript

1 ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

2 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever med særlige behov kræver bevågenhed. INKLUSION betyder: At eleven oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Når man tale om inklusion, ophæver man begreberne normal og speciel i den forstand, som de anvendes i den ekskluderende, integrerende og rummelige skolepraksis. Man anerkender, at nogle elever har andre kognitive, emotionelle og sociale profiler end de fleste. Men de er ikke specielle af den grund, de kræver blot en anden og mere omfattende indsats. Inklusionen kan være både faglig og socialt og man forholder sig i begge tilfælde til, hvordan deltagelsen kan muliggøres. Det centrale er princippet omkring gensidig tilpasning. Inklusion er pædagogisk overordnet: At skabe inkluderende kulturer, hvor de inkluderende principper og værdier er styrende i alle afgørelser. At udvikle inkluderende strategier, dvs. at udvikle fællesskaber for alle og at tilrettelægge hverdagen ud fra et mangfoldighedsprincip. At udvikle inkluderende praksis dvs. organisere miljø og aktiviteter ud fra et deltagelsesprincip. For at inklusion skal lykkes er det vigtigt: At kulturen på skolen er inkluderende. At ledelsen og politikerne vil inklusionen. At medarbejderne støttes i inklusionen og kompetenceudvikles. At der er faste formelle strukturer på skolen. At eleverne medinddrages i inklusionen. At PPR arbejder konsultativt og ude på skolerne. At forældrene medinddrages i arbejdet og er medansvarlige. KENDETEGNENDE FOR ARBEJDSGANGEN PÅ ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE: Anerkendende kommunikation der kommer til udtryk i den mundtlige og skriftlige kommunikation både i forhold til elever, forældre og kollegaer. Fokusering på elevens og familiens ressourcer og muligheder fremfor svagheder og begrænsninger. Skarp struktur i forhold til arbejdsgange, når det drejer sig om sagsbehandlinger. Skarp struktur i forhold til skabeloner, elevbeskrivelser og handleplaner.

3 STRATEGIPLAN for skoleåret Den overordnede plan. Inklusionsstrategi i forhold til personalet. Hele personalet startede i foråret 2012 op med et 3 timers input vedrørende klasseledelse i disse inklusionstider. Blev afholdt af Rasmus Alenkær. I august påbegyndes et værdiafklarings-tiltag. Skolen har værdier, værdierne skal sættes i spil, de skal operationaliseres med den anerkendende tilgang i højsæde og med inklusion for øje. Derfor afsættes i skoleåret timer til et forløb med værdidebat/ afklaring og en operationel fase ved Rasmus Alenkær Der iværksættes fra kommunal side et projekt: Aktionslæring. Alle lærere skal observeres af en vejleder(en lærer, der bliver uddannet) i 6 timer og efterfølgende 3 timers sparring/vejledning. Vejlederne i Aktionslæringen skal sparre på 2 fronter: Lærerens relations-kompetencer og lærerens klasseledelse. Lærermøderne afdelingsmøderne skal også bruges med henblik på videndeling indenfor inklusion. Vigtigt at lærerne skaber tryghed forældre og lærere imellem for at processer kan lykkes. Forældre kan også føle utryghed. Inklusionsstrategi i forhold til forældre. Forældrene skal på forældremøder og til samtaler gøres opmærksomme på inklusion og værdien af denne. Forældrene skal se og acceptere, at der er plads til alle børn, ikke kun deres egne. Forældrenes opfordres til at udvise tolerance overfor fokus/diagnose elever. Forældrene opfordres til positiv omtale af skolen i børnenes påhør. Forældre med børn i udfordringer / diagnoser opfordres til åbenhed omkring problematikken og berette på et forældremøde, så der opstår forståelse. Inklusionsstrategi i forhold til eleverne. I klassens time drøfter eleverne trivsel, mobning og andre inklusionsaspekter. I dagligdagen / undervisningen skal eleverne lære at acceptere forskelligheden ved at lærere og pædagoger påtaler, hvis der kommer uhensigtsmæssige bemærkninger. I elevrådet skal fokus lægges på trivsel og trivselsfremmende aktiviteter. Elevrådet skal være repræsenteret i Sundhedsrådet, således der bliver synergi mellem skole-forældre-elever i forhold til tiltag. Inklusionsstrategi i forhold til ledelsen. Ledelsen skal skabe rammer for inklusionsdrøftelser, kulturændringer og kurser for de involverede inklusionsparter. Ledelsen kan brande inklusionsbudskabet via: Månedsbreve, infomøder for kommende forældre /børnehaveklassen og i daglig praksis. Ledelsen er garant for, at inklusionsstrategien føres ud i hverdagen og tiltagene effektueres

4 Operationaliseringen: Den faglige specialundervisning bibeholdes med kurser og individuel træning efter behov Tidlig læsehjælp bibeholdes på 1. klassetrin. Parallelklassen bibeholdes som en specialklasse. Pædagog-ressourcetimerne anvendes efter de principper, der er fastlagt i Skolebestyrelsen. Den akutte AKT-hjælp bibeholdes. Trivselsforløbene fortsætter. Inklusionstimerne målrettes på faglige og sociale tiltag. Der oprettes lektiecafe til indskolingen og mellemtrinnet+ udskolingen får et tilbud om lektiehjælp 3 timer om ugen i perioder. Pædagogisk Forum bliver fortsat et forum for lærere og pædagoger for at støtte og udvikle personalets muligheder for at udvikle egen praksis og dermed inklusion. Trepartssamtalerne en mulighed i forhold til at inddrage socialforvaltningen. Sundhedsrådet fortsat arbejde med Trivsel. Elevrådene fortsat arbejde med elevernes arbejdsmiljø. Legepatruljen fortsætter som et frikvarterstiltag til støtte for de mindste elever i skolegården. Ressource-CENTERET. Nyt center som sammenkobler inklusionen, AKTèn og al støtteundervisning på Alminde Viuf Fællesskole. Der skal være et formelt samarbejde mellem AKT, Parallelklassen(asperger-autistklassen) og den faglige specialundervisning for: At udnytte hinandens ressourcer både på det timemæssige plan og på kompetenceplanen. At opfange de eventuelle problemer, som centeret skal tage hånd om og få uddelegeret problematikken til rette sted. At der løbende diskuteres behov og iværksættes tiltag af forskellig art. At koordinere planlægningen. Ressourcecenteret er bemandet med en Tovholder, som også er AKT medarbejder, 2 AKT lærere, 5 specialundervisningslærere og en Tovholder på Parallelklassen. Ressource-centeret holder møde 1 gang om måneden 1-2 time. På mødet deltager 1 repræsentant fra AKT, 1 fra den faglige specialundervisning, 1 (ad hoc) fra Parallelklassen, skolepsykologen, en fra SFO (ad hoc), én fra TLH (ad hoc) og 1 fra ledelsen. Tovholderfunktionen indebærer: modtage henvendelser, indstillinger og forslag,

5 planlægge de månedlige møder i ressourcecenteret, lave dagsorden og lede mødet og lede pædagogisk forum. På dagsordenen er følgende punkter: Evaluering af måneden. Vurdering og behandling af indkomne sager, henvendelser, indstillinger etc. Planlægning af kommende måned: nye tiltag, hvad fortsætter ændringer i projekter etc. Handleplaner for de elever / grupper der frekventerer centret. Bemanding af centeret kommende måned. Arbejdsgang for en sagsbehandling af elever med særlige behov: 1. Når en elev udviser tegn, der giver anledning til bekymring, udarbejder klasseteamet en elevbeskrivelse. 2. Elevbeskrivelsen -skabelonform- gives til centeret, som behandler sagen på månedens møde. 3. Centeret sagsbehandler. 4. Centeret tager kontakt til teamet med hensyn til handleplan. 5. Centeret kan videresende problematikken til pæd. forum enten til en sparring til specialcenteret eller deltagelse af teamet i pæd. Forum. 1. Når en gruppe elever har brug for støtte / hjælp/ indsats er proceduren den samme. Skabelonen er en anden. 2. Når en klasse udviser tegn/ har brug for hjælp/støtte til et problem er proceduren den samme. Skabelonen er en anden. 3. Hvis et klasseteam ønsker en kompetence-person på et forældremøde udfyldes ligeledes en skabelon og proceduren er den samme som ovenfor. Muligheder og nye tiltag, som kan optimere inklusionen: SPECIALUNDERVISNING IT- SPECIAL MOTORISK TRÆNING LEKTIEHJÆLP FORÆLDREKLASSER Erhvervspraktik FYRAFTENSMØDER FRIKVARTERSHJÆLP (AKT patrulje) RESSOURCECENTERET: MORGEN-cafe Hjælp til De hårde år PROJEKT-7. KLASSE (FEED-FORWARD) SSP-samarbejde Elevpraktik på skolen evt. i de kreative fag.

6 PARALLELKLASSEN. Formål: At inkludere elever med en diagnose. At give de elever der har diagnosen asperger/autisme eller ADHD muligheden for at trække sig tilbage, når stamklassen bliver for hårdt at være i. At hjælpe disse elever med struktur og forudsigelighed. At få disse elever til at føle, at de er en del af en hjemklasse. At hjælpe eleverne i stamklassen, når de vælger at være med der og HAR brug for hjælp. MÅL: At de elever der går i Parallelklassen kan rummes i hjemklassen mindst 75% af tiden. At de elever, der går i Parallelklassen, får den hjælp og støtte, de skal have, både når de er i P. klassen, og når de er i hjemklassen. At den vekselvirkning mellem P.klassen og stamklassen betyder, at eleven modnes og udfordres. At inklusionen af disse elever lykkes med udgangspunkt i, at den enkelte elev udvikles, derfra hvor eleven står og med de metoder, man anser for de rigtigste på det givne tidspunkt. Konstruktion: Der er tilknyttet en pædagog 37 timer om ugen på klasse. Pædagogen sørger for den skematiske planlægning af timer, indkaldelse til møder både forældremøder og personalemøder. Der er tilknyttet 25 lærerskematimer. Lærerne skal hovedsagelig tilknyttes undervisningen. De skal følge eleverne i den undervisning, hvor de har brug for en støtte. Det er læreren og pædagogen, der har ansvaret sammen med forældrene for, at eleven udvikler sig fagligt. Det er op til pædagog og lærere at udvikle og være meget opmærksom på den enkelte elev. Der skal laves handleplaner for den enkelte elev én gang i kvartalet. Forældrene skal være med til at lave handleplanen. Pædagogernes deltagelse i undervisningen principper fra skolebestyrelsen. På baggrund af ny vedtagelse i Styrelsesvedtægterne vedrørende udvikling af pædagogstøttetimefunktionen opstilles følgende princip: På Alminde Viuf Fællesskole deltager pædagogerne for at: Optimere den faglige undervisning. Kvalificere inklusionsindsatsen. Fremme elevens alsidige udvikling.

7 Fordeling af timerne prioriteres således: Primært læses timerne som klassepædagog eller ressourceperson i Indskolingen og i Børnehaveklassen. Sekundært læses timerne på mellemtrinnet, hvor en diagnose, fysisk handicap eller lignende taler for at en pædagog følger med. Læreren har altid det overordnede ansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse. SFO-lederen planlægger i samarbejde med afdelingslederen for indskolingen pædagogernes arbejdstid. Arbejdstiden tilrettelægges kvartalsvis. INKLUSIONSTIMER Inklusionstimerne tænkes anvendt på følgende måde: 15 timer: Som en TASK-force løsning til anvendelse fagligt og socialt. Timerne tildeles 2 personer, som i længere eller kortere perioder er tilknyttet en klasse fagligt eller socialt. Timerne indgår i Ressourcecenterets pulje og styres derfra. Kommende skoleår tildeles 3 timer til faglig støtte i kommende 5. klasser, som er store klasser. Dansktimerne parallellægges i disse 2 klasser, hvor spc.timerne så kobles på. Der tildeles 3 timer til 7. klasserne fagligt og socialt. Pædagogisk Forum. Pædagogisk Forum holdes 4 gange om året. Deltagere: Tovholderen af ressource-centeret, skolepsykologen, én fra PPR AKT-konsulent og ledelsen. Tovholderen laver dagsorden og leder mødet. Efter indstilling fra ressource-centeret kan der gives sparring til klasseteam, lærere og pædagoger. Der gives en briefing omkring igangværende tiltag og evt. nye tiltag. Sparring til ressource-centeret hentes også i Pæd. Forum. En elev- indstilling til psykolog skal altid over Pædagogisk Forum. Der kan indkaldes ad hoc deltagere: Parallelklassen, faglig specialundervisningslærere, forældre og andre, der kan have tilknytning til en elev/ elevgruppe. TREparts-samtaler. Der kan indkaldes til trepartssamtaler Skole, socialforvaltningen og forældre. Ledelsen står for indkaldelsen. Formål: At socialforvaltningen bliver inddraget i forhold til hjælp til familien. Det kan være at eleven har brug for lektiehjælp eller en voksenven, som socialforvaltningen kan bevillige. Treparts-samtaler kan også bruges i forhold til elever, som ikke kommer i skole, efter at skolen gentagne gange har holdt møder, lavet aftaler og handleplaner.

8 Vejledende AKT Arbejdsplan. BØRNEHAVEKLASSEN DM ansvarlig 1. KLASSE Med til 1. forældremøde: Præsenterer AKTèn og holder oplæg om skolestart. Oplægget planlægges i samarbejde med børnehaveklassens lærere, så det tilpasses eventuelle behov. Ca. 5 timers AKT hjælp til klassen. Der kan arbejdes med samarbejdsøvelser, lege, fortælling og redskaber til håndtering af konflikter. Kan være observation af elever, sparring af team/lærer hvad teamet har behov for. Evt. deltage ved forældremøder/ forældresamtaler DM ansvarlig Kurset planlægges i samarbejde med klassens team, så det tilpasses klassens og teamets behov. AKT kontakter klasselærer. 2. KLASSE 3. KLASSE DM ansvarlig Trivselsforløb --- det forløb som PPR tidligere har stået for. Samme timetal og forløb. AKT-læreren tilbyder at deltage på forældremødet vedrørende forløbet 4. KLASSE 5. KLASSE Trivselsforløb udfra den anerkendende teori og udfra de problematikker klassen evt. måtte have. Hvad er positivt, hvad er godt, hvad vil man gerne have mere af, hvad kan vi ændre, og hvad skal vi have ændret. MN ansvarlig AKT kontakter klasselærer. AKTlærer kan deltage efterfølgende i forældremødet, evt. sammen med psykologen.

9 6. KLASSE Præsentation af AKTérne. Hvem er de, og hvad hjælper de med. 7. KLASSE PO ansvarlig AKTeren deltager på forældremødet for kommende 7. klasses forældre. 8. KLASSE

10 Adfærd Kontakt Trivsel Aftaleark 1 Alminde-Viuf Fællesskole Dato Hvilken klasse/elev drejer det sig om: Hvilke lærere er involveret: Beskrivelse af den aktuelle problematik: Hvad har vi hidtil gjort i teamet? Forventninger/ønsker til AKT-indsatsen? Andet Næste opfølgende teammøde

11 Aftaleark 2 Handleplan Adfærd Kontakt Trivsel Alminde-Viuf Fællesskole Dato Handleplan for fremtidig indsats Ansvarsfordeling (AKT, lærer, elev, forældre, PPR, andre) Aftale om forældreinformation Dato for midtvejsmøde Dato for evalueringsmøde Aftale om opfølgning

12 Beskrivelse af et barn, der skal på Pædagogisk Forum. Beskrivelsen er en information til deltagerne på Pædagogisk Forum og vedhæftes som bilag til dagsordenen. Bilaget lægges som kopi i elevmappen. Elevens navn: Klassetrin: Klasselærer: Klasseteamet: 1.Lav en kort beskrivelse af elevens vanskeligheder. Hvad ser I? 2.Skriv et par eksempler fra hverdagen, der understøtter beskrivelsen. 3.Hvad er der gjort for at afhjælpe vanskelighederne? ( AKT, spc.undervisning, tiltag på klassen, tiltag i frikvartererne etc.) 4.Hvad er vigtigst at få hjælp til lige nu? 5.Hvorledes er forældrene informeret og inde i billedet som med/modspillere?

13

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver

Læs mere

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Med udgangspunkt i Skjoldhøjskolens vision den gode skole skaber vi sammen samt med baggrund i tanken om, at børnene er et fælles ansvar og skal have

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere