Indsatsen for unge årige i Tønder og Aabenraa kommuner

Transkript

1 Januar 2011 SAMSPILSANALYSE Indsatsen for unge årige i Tønder og Aabenraa kommuner

2 Indledning Beskæftigelsesregion Syddanmark har igangsat en udviklingsproces i Tønder og Aabenraa kommuner, som har fokus på indsatsen overfor unge i alderen år, som ikke er i uddannelse eller job, eller som er frafaldstruet. Processen har tre spor, hvor der gennemføres: workshops og seminarer med fokus på områdets udvikling der afprøves forskellige initiativer der gennemføres to analyser; en samspilsanalyse og en ungeanalyse. Dette notat er samspilsanalysen. Samspilsanalysen tager temperaturen på, hvordan samarbejdet er aktuelt, og hvordan samarbejdet kan udvikles og forbedres fremover. I samspilsanalysen beskrives: 1. Hvem er de unge? 2. Indsats og samspil omkring de unge i Tønder og Aabenraa kommuner 3. Udfordringer og foreløbige anbefalinger Samspilsanalysen følges i efteråret op af en ungeanalyse, som beskriver de unges opfattelse af indsatsen/tilbuddene. På baggrund af ungeanalysen beskrives, hvilke behov der er for at udvikle og justere indsatsen. Samspilsanalysen er primært baseret på 30 interview med medarbejdere fra de to kommuners forvaltninger og ungdomsuddannelser: folkeskolen (9., 10., og 11.klasse), ungdomsskole, produktionsskoler, handelsskoler, erhvervsskoler, UU, PPR, NetopNu, SSP, Jobcenter, børn og unge forvaltning. 1. Hvem er de unge? For at beskrive samspillet omkring de unge har vi på baggrund af interviewene opdelt de unge i fem grupper: 1. Unge, som umiddelbart er uddannelsesparate. De har ikke behov for særlig indsats. De fleste af disse unge går fra 9.klasse, 10.klasse og efterskole på alment eller teknisk gymnasium, en erhvervsskole eller HG. Kun få falder fra, eller skifter uden problemer. 2. Unge med gode skolekundskaber, men uafklarede, hvor mange er skoletrætte Disse unge ved ikke hvilken uddannelse de vil starte på efter 9.klasse mange tager typisk 10.klasse/efterskole for at udskyde valg, prøve en anden skoleform og afklare sig og blive mere modne. De fleste følger med strømmen uden problemer og vælger både gymnasium, erhvervsskoler, handelsskoler men en del skifter uddannelse og en del falder fra, og ved så ikke hvad de skal. 3. Unge som har ondt i bøgerne, er skoletrætte og har ringe skolekundskaber - 2 -

3 Folkeskolen kan ikke motivere disse unge, og matche deres behov for en praktisk baseret læring. Mange drenge i gruppen. Nogle af disse unge bruger ungdomsskolens tilbud, søger ind på Erhvervsskolerne, SoSu mv. Mange falder fra pga. at uddannelserne er for boglige og pga. mangel på praktikpladser. Nogen går direkte ud i jobs. 4. Unge med ringe skolekundskaber og svage sociale og personlige kompetencer Folkeskolen har svært ved at motivere disse unge, og matche deres behov for en praktisk baseret læring. Disse unge har samtidig indlæringsvanskeligheder (især skrive- og læseproblemer), og mange af dem har sociale og personlige problemer. PPR og Børn og familie har fulgt og hjulpet mange af de unge og deres familier. En del af dem har brugt ungdomsskolens tilbud, og nogle få går i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (EGU), og videre på erhvervsskole. Men de fleste af dem hutler sig videre i en ungdomsuddannelse eller arbejder ufaglært. 5. Unge med et handicap - som er tilknyttet et specialtilbud Denne gruppe omfatter unge med mange og forskelligartede problemer og handicaps. 1 Nogen gennemfører en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), andre bliver studenter, og andre igen lykkes det aldrig for. Vi vurderer, at det hovedsageligt er unge i gruppe 3 og 4 men også i gruppe 2 som er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i job. Det er i disse tre grupper, at de mange unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, fortrinsvis skal findes. 2 Kategoriseringen skal ses som foreløbig, og afprøves og kvalificeres i ungeanalysen og den videre proces. 2. Indsats og samspil omkring de unge i Tønder og Aabenraa kommuner I det følgende beskrives, hvordan indsatsen overfor de unge i gruppe 2, 3 og 4 er organiseret i de to kommuner med fokus på hvilke aktører der er, og hvilke roller og ansvarsområder de forskellige aktører har, og hvordan de spiller sammen. Samt hvilke tilbud med hvilket indhold der er til de unge i gruppe 2, 3 og 4, med henblik på at styrke deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 1 Det er vigtigt at understrege, at unge med psykiske diagnoser som fx angst, depression, ADHD, personlighedsforstyrrelser mv. findes på tværs af de fem ungegrupper. 2 Der er selvsagt også en stor gruppe af unge med handicap i gruppe 5, som ikke har potentialet til at tage en ungdomsuddannelse. Men de unge, der har potentialet i gruppe 5, bliver der via specialtilbuddene taget hånd om, og de undersøges ikke her

4 Politisk ledelse I begge kommuner udgør Børn og Skoleforvaltning den politiske ledelse for den kommunale indsats overfor de unge op til 18 år. Med vedtagelsen af ungepakken er det intentionen at Arbejdsmarkeds og Socialforvaltningen bliver inddraget i indsatsen. I samarbejdet omkring de unge indgår som de centrale aktører ud over disse to forvaltningsområder ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Organisering af indsatsen overfor de unge I de to kommuner er indsatsen overfor de unge organiseret forskelligt. I Aabenraa Kommune er der opbygget en fælles enhed ungeindsatsen, som på tværs af forvaltninger samler indsatsen under ét tag. I Tønder Kommune er indsatsen stadigvæk opdelt ud fra den gamle forvaltningsstruktur. Men der foregår et samspil på tværs internt og eksternt - baseret på personbårne netværk. I Aabenraa Kommune blev indsatsen for de unge pr. 1. oktober 2009 samlet i Ungeindsatsen, som består af medarbejdere fra UU (vejledning vedrørende valg af ungdomsuddannelse og erhverv for de årige), medarbejdere fra jobcentret (sager vedrørende år med fokus på uddannelse og job), og medarbejdere fra børn og familie (sager vedrørende årige, der har afsluttet folkeskolen). Der er nedsat et lederforum som dækker de tre områder med børn og familiechefen som formand, som mødes hver 14 dag. Samlingen af Ungeindsatsen under et tag betyder: At der er én indgang for de unge mellem år 3 At der udvikles en fælles kultur på tværs af forvaltninger og på tværs af + /- 18 år At uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektivet integreres i indsatsen, og således bliver tænkt sammen At den unge kan få hjælp og tilbud i huset, og ikke falder mellem to stole Etableringen af ungeindsatsen har medvirket til, at kommunen er i stand til at implementere nogle af ungepakkens initiativer. Det sker fx med projekttilbuddet til 15-17årige: Virksomhedspraktik en ny vej til ungdomsuddannelse. I Tønder Kommune er der ingen organisatorisk samling af indsatsen. Der arbejdes i stedet netværksorienteret via personbårne relationer. Der er i øjeblikket en udviklingsproces i gang omkring ungeindsatsen. Kommunalbestyrelsen har intensiveret diskussioner og handleplaner om ungeproblematikken, og en lang række forslag til initiativer besluttes i nærmeste fremtid. Hvad de indeholder kendes ikke i skrivende stund. Der er endnu ikke en koordineret indsats fra UU og jobcentret, men i efteråret 2010 afholdes der møder herom. 3 Med enkelte undtagelser, fx hvis den unge har et misbrugsproblem, er det sundhedsområdet, der står for indsatsen

5 Der er sat to nye initiativer i gang som fokuserer på unge som ikke fungerer i folkeskolen (WASP), og unge som efter 10.klasse ikke er uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse (oprettelsen af 11.klasse). WASP projektet er blevet udviklet og etableret på basis af netværk og personlige samarbejdsflader opbygget over år. WASP projektet er i praksis et eksempel på en ny og tværgående måde at organiseret indsatsen overfor en gruppe af unge på. I projektets styregruppe er alle relevante samspilsaktører til stede. Disse personbårne netværk er vigtige i den videre proces med at implementere ungepakkens initiativer. Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) UU er i de to kommuner den gennemgående aktør i indsatsen overfor de unge, og imellem de forskellige aktører. UU indsatsen består i: at koordinere indsatsen med det mål at styrke samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutioner og jobcentrene om årige (ungepakken). at vejlede alle elever fra 7.klasse og opefter vedrørende uddannelse og job (ungdomsuddannelserne står for egen vejledning) at spotte eventuelle problemer (fra 7.klasse) i elevens skoleindsats og adfærd i samarbejde med folkeskolen, forældre, PPR og familie og børn og vurdere mulige støtte indsatser at igangsætte og koordinere introforløb og brobygningsforløb i 8., 9. og 10. klasse (til ungdomsuddannelser) at udarbejde uddannelsesplaner (foreløbig i 8.klasse og endelig i 9.klasse) i samarbejde med eleven og forældre og vejlede mht. valg af uddannelse at indgå i et samarbejde med ungdomsuddannelserne om elever, som er frafaldstruede i deres ungdomsuddannelse, eller som ønsker anden uddannelse, eller som er faldet fra samt en løbende udveksling af erfaringer og koordinering af indsatsen. at samarbejde med PPR, SSP og myndighedsindsatsen under Børn og Unge, og indgå i løsning af konkrete sager med unge, der har problemer samt en løbende udveksling af erfaringer og koordinering af indsatsen. Aktører og uddannelsestilbud Inden for uddannelsesområdet foregår samspillet omkring de unge på tre niveauer: folkeskolen/ungdomsskolen (7. til 9./10.klasse) overgangstilbud til ungdomsuddannelse (10./11.klasse +) Ungdomsuddannelserne (efter grundskolen +) - 5 -

6 Folkeskolen 4 og ungdomsskolen (13-15 år) I grundskolens 7., 8. og 9.klasse er der for ungegruppe 2, 3 og 4 kun et tilbud, som direkte er henvendt til disse ungegrupper WASP i Tønder kommune, se senere, som er integreret i folkeskolen i et samarbejde med Ungdomsskolen. De øvrige specialtilbud til disse unge er placeret i Ungdomsskoleregi. Ungdomsskolens tilbud fra 7.til 10.klasse - er målrettet skoletrætte unge med ondt i bøgerne, fagligt svage og unge med ringe personlige og sociale kompetencer (hovedgruppe 3 og 4) samt nogle specialindsatser (hovedgruppe 5). I ungdomsskolen er der i begge kommuner tilbud, hvor unge fra gruppe 3 og 4 deltager. Det er tilbud, hvor de unge får heltidsundervisning, som svarer til folkeskolens klasse, men med et andet indhold og i en anden form end i folkeskolen. Fagligt sigtes der mod afgangseksamen i 9.klassestof matematik + dansk samt praktiske fag. A-klasser findes i begge kommuner. Tilbuddet er rettet mod unge som har en eller flere af følgende problemer: ondt i bøgerne, skoletrætte, ringe skolekundskaber, svage sociale kundskaber dvs. unge i gruppe 3 og 4. Formålet med A-klassen er at motivere de unge, acceptere at de må gå omveje, og lære med afsæt i praktik. Undervisningen er baseret på et praktisk afsæt for læring samt en tæt voksen kontakt. Skoleformen er social (morgenmad, de unger laver selv mad, mange aktiviteter ud af huset) X-klassen et 2 år gammelt forsøg i Tønder Kommune. Tilbuddet er rettet mod unge med de samme problemer som A-klassens unge, men det er derudover unge der har meget stort fravær bag sig. Formålet er at få dem tilbage i skolesystemet. De er Kommunens røde ører hvor det har været svært at finde en kasse, der kunne passe. X-klassen holder til i Ungdomshuset i Løgumkloster. Ungdomshuset lugter ikke af skole og de unge kommer her modsat i folkeskolen. X-klassen er på mange måder en SFO for store unge, hvor skoledagen er baseret på lyst og kreative aktiviteter, tæt social skoleform med mad og madlavning. Akutklassen i Aabenraa Kommune samler unge der dropper ud af folke- og efterskolen op. En parallel til X-klassen i Tønder Kommune. U-2-klassen i Aabenraa Kommune er et tilbud til unge med en anden etnisk baggrund. 4 Folke- og ungdomsskolens 7-9.klasse (13-15 år) er medtaget i analyse af indsatsen overfor de år ud fra den betragtning, at det er her, mange af de problemer, som de unge senere har, spottes, og som der er - eller burde være - sat en målrettet indsats i gang overfor

7 Ungdomsskolerne i de to kommuner har en afklaringsgruppe ift. de unges videre uddannelse/job plus et netværk omkring ungdomsskolen SSP/street workers, samarbejde med politi, folkeskole, PPR og socialforvaltningen. Visitationen til disse tilbud foregår via indberetning fra den unges skole til PPR, som kommer med indstilling om tilbud. Ungdomsskolen inddrages i visitationen. Overgangstilbud til ungdomsuddannelserne De unge fra gruppe 2, 3 og 4 er typisk set ikke uddannelsesparate til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Perspektivet for de fleste unge i disse tre grupper er derfor at finde aktører og tilbud, som kan gøre dem uddannelsesparate så hurtigt som muligt. UU-vejlederen udarbejder i et samarbejde med eleven, forældrene og klasselæreren en uddannelsesplan, som peger mod et skole- eller beskæftigelsestilbud, der kan føre frem til, at den unge bliver uddannelsesparat. De aktører og tilbud, som de unge fra gruppe 2, 3 og 4 kan vælge mellem, er: Efterskolen, som rummer et tilbud om en anden social ramme end folkeskolen (flytte hjemmefra, bo sammen med dem i klassen etc.), og som kan modne og udvikle de unge i alle tre grupper (fx i gruppe 2 til at vælge uddannelse, til at blive motiveret til igen at gå i skole etc.) 10.klasse, som er et tilbud til de unge, der: ikke har tilstrækkelige faglige kundskaber til at starte på en ungdomsuddannelse, dvs. et forberedende år til gymnasium, EUC/IBC/SoSu (gruppe 3 og 4) er uafklarede med hensyn til valg af job og uddannelse (gruppe 2, 3 og 4) har behov for et mellem år til at modnes i, og brug for et afbræk fra den traditionelle skoleform (mange er skoletrætte), men som fx ikke vil på efterskole eller forsøge at få et job. (især gruppe 2) De to 10.klasse centre i Tønder og Aabenraa Kommune tiltrækker såvel boglig som mere praktisk orienterede unge. 10. Vest i Tønder tilbyder de unge tre linjer: En faglig linje (musik, IT, idræt, social- og sundhed), hvor halvdelen af eleverne går En gymnasieforberedende linje (sprog og naturfag), hvor hver femte elev går En praktisk linje, hvor der er 3 skoledage og 2 dages praktik, hvor hver tredje elev går Målet for alle 3 linjer er at udvikle eleverne såvel fagligt som personligt, så de efter 10. klasse er parate til at starte på en ungdomsuddannelse. Efter 10.klasse (2010) fortsatte 42,5 % på gymnasiet, 49,1% på en erhvervsuddannelse, 5,7% i 11.klasse, og 2,8% til andet

8 Især den praktiske linje er rettet mod unge der er faglig svage, har lav selvværd og er skoletrætte. Praktikkerne er en succes. For mange af de unge fører praktikkerne til praktikpladser på praktikstedet eller hjælp til en sådan, samt fritidsjob på praktikstedet. 10.klasse i Aabenraa tiltrækker også såvel boglig som mere praktisk orienterede unge. Ca. halvdelen af de unge går videre på gymnasium. Skolens pædagogiske fokus er: at indsluse og placere de unge på storteam, hvor det tilstræbes, at de unge er i stand til at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. at fællesaktiviteter og linjeundersvisning på tværs af storteamene opretholdes som fælles social ramme at praktisere en tæt voksenkontakt overfor eleverne (fagligt og socialt) og en tæt forældrekontakt i relation til deres ansvar og rolle at linjeundervisningen giver de unge mulighed for at vælge ungdomsuddannelse. Nogle af linjetilbuddene gennemføres via muligheden for 5 ugers brobygning til ungdomsuddannelserne. Skolens tilbud til de ikke boglige unge svækkes af mangel på værkstedsfaciliteter. 11.klasse (kun Tønder, ny startet forsøg) er målrettet mod at samle de svageste unge op fra 10.klasse for at forberede dem til erhvervsuddannelserne. Det er typisk set unge som har haft stort sygefravær/pjek, og mangler skolekundskaber. De unge i 11.klasse følger undervisningen sammen med 10. klasse eleverne. Produktionsskolen er et tilbud til unge, som har afsluttet grundskolen og er under 25 år, som: efter 9./10. klasse ikke vurderes uddannelsesparate eller parate til at komme i job/praktik falder fra 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, og ikke umiddelbar er parat til at starte på en ny udannelse. 5 Produktionsskolerne i Aabenraa Kommune er reelt det eneste tilbud der eksisterer til unge der falder fra en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart er afklaret til at søge en anden uddannelse eller til at få et job hvis det er muligt. I Tønder kommune er der ingen produktionsskole, men de unge henvises til produktionsskolerne i nabokommunerne. Dvs. at Tønder Kommune står med et endnu spinklere tilbud til gruppen af unge som falder fra en ungdomsuddannelse. 5 UU skal i fremtiden jvnf. Vejledning om optagelse på produktionsskole, vurderer, om den ungesom har afbrudt en ungdomsuddannelse, og søger om optagelse på en produktionsskole, ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Vurderer UU at det er tilfældetkan optagelse bevilges. Praksis før den nye vejledning var, at den unge tilhørte produktionsskolens målgruppe, såfremt den unge havde afbrudt en ungdomsuddannelse, og derfor var berettiget til optagelse på en produktionsskole

9 Skolens formål er at give de bogligt usikre og socialt svage unge en mulighed for at forberede sig på en ungdomsuddannelse og give unge der falder fra en ungdomsuddannelse et sted at gå hen. Dvs. målgruppen er både unge i gruppe 4, men reelt også gruppe 2 og 3, fordi skolen er et opsamlingssted for unge der falder fra en uddannelse. De unge kan maximalt være på skolen et år. De unge i gruppe 3 og 4 vil typisk bruge alle 12 mdr. og stadig have behov for at få opholdet forlænget. De får tid til at være på et værksted, og der lægges vægt på voksen kontakt, på sund mad, motion, mv. De unge må max. være ude i virksomhedspraktik 8 uger om året 4 uger pr. halv år. Den pædagogiske tilgang er fokuseret på rummelighed og nærvær, de praktiserer ung til ung mentor ordning, de satser på sociale samværsformer, på elevinddragelse/råd. Nogle få unge går fra skolen videre i EGU forløb. Ungdomsuddannelser Stort set alle unge der forlader 9. og 10.klasse starter på en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne optager de nye elever ud fra de uddannelsesplaner og tilmeldinger, som UU er ansvarlig for at indsende. De unge, som søger ungdomsuddannelserne, fordeler sig således på de oplistede ungegrupper vurderet ud fra interviewene(i parentes nævnt hvor mange, der ikke gennemfører uddannelsen ud fra landsdækkende statistik 6 ): De unge på gymnasierne består hovedsagelig af ungegruppe 1 (2/3) og ungegruppe 2 (1/3) (frafaldsprocent: STX: 17 %, HF: 28 %, HHX: 20 %, HTX: 27 %) 7 De unge på Handelsskolen/IBC består af ungegruppe 1 (1/4) og ungegruppe 2 (1/2) og ungegruppe 3 og 4 (1/4). (frafaldsprocent: 50 %) De unge på EUC består af ungegruppe 1 (1/3), ungegruppe 2 (1/3) og ungegruppe 3 og 4 1/3). (Frafalds procent: 50 %) De unge på EGU består hovedsageligt af ungegruppe 4. (frafaldsstatistik: ca %. Halvdelen af de frafaldne starter på erhvervsskole eller i beskæftigelse) 6 UNI-C statistik og analyse. Nyeste tal fra I den kommende ungeanalyse vil vi dykke ned i den lokale statistik på ungdomsuddannelserne i Aabenraa og Tønder kommune. SoSu ikke medtaget her pga. at interview blev aflyst. 7 Frafaldsprocenterne dækker reelt over to typer valg, nemlig omvalg til anden uddannelse/job mv. eller fravalg til passivitet/ingenting, dvs. henholdsvis et positivt og negativt frafald

10 EUC, IBC, Tønder Handelsskole og SoSu 8. Mange af de unge, der påbegynder en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, har det svært med bøger og/eller er skoletrætte. De unge oplever, at erhvervsskolerne kører i samme boglige spor som folkeskolen at der er for meget teori og for lidt vægt på en praktisk orienteret læring. På erhvervsskolerne bestræber man sig på at gøre uddannelserne mere ungeparate dvs. at kunne matche de unge som i dag søger ind på skolerne. Man forsøger til stadighed at udvikle nye læringsformer men det er en proces, som tager tid og kræver mange ressourcer. (Se senere eksempel herpå fra EUC Syd i Tønder). Der foregår også en løbende opkvalificering af lærere og vejledere etc. Et andet vigtigt aspekt af at gøre skolerne mere ungeparate er spørgsmålet om skolens sociale rammer og aktiviteter. Og her nytænkes der også. Fastholdelse af de unge. Der er de seneste år sat ekstra fokus på det store frafald på erhvervsuddannelserne. Skolerne skal hvert år indsende en plan, der indeholder både mål og midler til at fastholde eleverne. Før skolestart foretager de fire uddannelsessteder (lidt varierende) en introsamtale med de nye elever med henblik på at afklare de unges niveau og eventuelle problemer. Der trækkes også på vejledere fra UU/lærere fra 10.klasse samt den unges uddannelsesplan. Den enkelte elev tilknyttes en kontaktlærer for at sikre tæt opfølgning. Elever, der vurderes frafaldstruede, tilknyttes en mentor/en tæt voksen kontakt, og elever med psykiske problemer tilbydes på skolerne samtaler med NetOpNu psykologer (dog ikke på Tønder Handelsskole) UU bliver underrettet, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et uddannelsesforløb. 9 Hvis den unge opgiver uddannelsen, overtager UU vejledningsindsatsen og vejleder den unge til anden uddannelse, beskæftigelse mv. Der afholdes faste kvartalsvise/halvårlige møder mellem UU og vejlederne på ungdomsuddannelserne. Projekter som Hold fast har medvirket til at udvikle samspillet og erfaringsgrundlaget. ( Hold Fast er et samarbejde mellem uddannelsessteder om mentor- og indslusningsordninger, introduktionsforløb og opsamlingskurser, dvs. med fokus på at fastholdelse af de unge. Projektet fokuserer ikke på uddannelsernes indhold.) 8 EUC i Aabenraa og Tønder, IBC i Aabenraa, Tønder Handelsskole og SoSu i Aabenraa 9 LBK 671, 12 c, hvor der i øvrigt også står: Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregistret

11 Aktører og arbejdsmarkedstilbud Uddannelsesinstitutionerne samarbejder i begge kommuner med det lokale erhvervsliv - fra grundskolen, i overgangstilbuddene til ungdomsuddannelser. Et samarbejde, som handler om korte praktikforløb, virksomhedspraktikker, praktikpladser, fritidsjobs mv. UU varetager dette samarbejde i folkeskolen, i nogle af overgangstilbuddene, mens ungdomsuddannelserne selv står for kontakten til erhvervslivet. UU tilbyder UU-praktik på virksomheder i op til 13 uger (ulønnet 10 ). Det er et tilbud målrettet unge, som har behov for et skift som ikke vil i uddannelse som ikke er motiverede. Der er i øjeblikket tale om meget få forløb, og det er i øjeblikket det eneste alternative tilbud til Produktionsskolen. Jobcentrene kan som en følge af ungepakken tilbyde virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering og mentorstøtte mv. til unge i alderen år, som ikke er i uddannelse eller job. I Aabenraa Kommune søsættes et sådant initiativ nu, mens Tønder Kommune endnu ikke er klar til at implementere denne del af ungepakken. Aktører og psykologiske, pædagogiske og sociale tilbud I begge kommuner er hovedfokus for Børn & Skole forvaltningens indsats - hvad angår psykologiske, pædagogiske og sociale tilbud - unge i gruppe 4 og især 5. Psykologisk pædagogisk Rådgivning(PPR) har fokus på børn og unge i alderen 0-18 år, deres udvikling, opdragelse og undervisning. PPR yder rådgivning til børn og unge (forældre) og til medarbejdere, der har med de unge at gøre (pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, ledere mv.). Halvårligt holdes der statusmøder mellem PPR og UU (Tønder). PPR er i løbende kontakt og dialog med grundskolen, ungdomsskolen, og 10.klasserne om elevsager og lærernes pædagogisk psykologiske arbejde. På ungdomsuddannelserne er det projektet NetOpNu, som står for den psykologisk pædagogiske rådgivning i form af samtaler med elever med psykiske problemer og opkvalificering af lærerne på det psykologisk pædagogiske område. SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) er et kriminalpræventivt samarbejde mellem de tre aktører, hvor forebyggelse er nøgleordet i indsatsen. Ungdomsskolen koordinerer SSParbejdet i begge kommuner. I ungdomsskole regi er der tilknyttet streetworkere, hvis opgave er at forebygge gennem direkte dialog med unge på gaden og der, hvor de mødes i øvrigt. De fungerer som talerør for de unge, og som formidlere af dialog mellem de unge, skole, forældre, politi. De virker i praksis som et filter, der minimerer risikoen for, at de unge falder fra deres uddannelse. 10 At UU praktikken er ulønnet vurderes af UU vejlederen som en væsentlig grund til at de fleste unge, som med fordel kunne bruge en sådan praktik, siger nej tak

12 Myndighedsvaretagelsen og tilbud fra kommunens side har fokus på forebyggelse, ambulante foranstaltninger, anbringelse, støtte- og kontaktpersoner, psykologhjælp, åben rådgivning mv. Nye og alternative initiativer og erfaringer To nye projekter samt erfaringer fra en ungdomsuddannelse skal nævnes. Fælles for disse tre initiativer og tilgange til de unge er, at de er rettet mod de skoletrætte unge, der ikke er boglige og som i et hvis omfang har svage personlige og socialt kompetencer er baseret på 1) en praktisk tilgang til læring, 2) en tæt voksen kontakt både fagligt og personlig/social og 3) en satsning på erhvervsforløb/virksomhedspraktik, fritidsjob, som den ideelle læringsramme for disse unge WASP: I Tønder Kommune er der pr. 1. juni 2009 etableret et projekt WASP (Work And School Project) - som er et tilbud til unge frafaldstruede unge i klasse. Her deltager de unge i 6-8 skoleforløb af 1-2 ugers varighed hvert år. Der er tale om et alternativ undervisningstilbud udenfor folkeskolen, hvor de unge fastholder tilknytningen til deres klasse, og hele tiden vender tilbage til deres klasse. Projektet er rettet mod unge, som er normalt begavede, men oplever at skolesystemet ikke matcher deres behov, udfordrer deres kompetencer og vækker deres potentiale. Det alternative tilbud rummer bl.a. satsning på fritidsjob, og en mentor ordning på arbejdspladsen, rollemodeller fra gymnasiet, handelsskolen mv. Projektet foregår i ungdomsskoleregi. Visitationen til WASP foretages af UU i et samarbejde med klasselæreren/folkeskolen. De ansatte lærere har en tæt kontakt til elevens egen skole, rollemodellerne, mentorerne mv. Ungdomsuddannelserne er ansvarlige for at finde rollemodeller og tilrettelægge forløb på skolerne til WASP eleverne. Erhvervsforum er ansvarlig for at udbrede og forankre projektet hos lokale virksomheder og sammen med Ungdomsskolen at finde mentorer. Der er nedsat en styregruppe. Virksomhedspraktik - En ny vej til ungdomsuddannelse: Et nyt projekt i Aabenraa Kommune, som begynder den 1. oktober 2010 og slutter 31. august Målgruppen er unge år, som ikke er i uddannelse, eller som er frafaldet uddannelse og som ikke umiddelbart er uddannelsesparate samt unge i 10. klasse, som er frafaldstruede og ikke parate til at gå videre i en ungdomsuddannelse. Der er tale om unge, som er i gråzonen mellem særlige behov og dem, som kan nøjes med de tilbud, som ungdomsuddannelserne stiller til rådighed. Ideen er, at disse unge, som er kørt træt i skolesystemet via en omvej omkring virksomhedspraktik får en bedre chance for at blive fastholdt og gennemføre en ungdomsuddannelse. De har brug for at komme ud og bruge hænderne og modnes i en virksomhedspraktik

13 Projektets grundsten er et tæt samarbejde mellem UU og Jobcenteret. UU har kendskabet til de unge, og det er UU, der via samtaler med de unge henviser til virksomhedspraktik. Jobcentret har kontakten til virksomhederne og stor erfaring med virksomhedspraktik for ungeover 18 år. Virksomhedspraktikken kan vare op til 26 uger med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Der ansættes/frikøbes to medarbejdere fra henholdsvis UU og Jobcentret, som i samarbejde varetager den udadvendte funktion med ansvaret for samarbejdet med de unge og virksomhederne (en udvidet UU-vejleder/jobkonsulent-funktion). Der formodes at være unge, som løbende er i virksomhedspraktik. Erfaringer med niveaudeling og alternativ læring på EUC Tønder: På EUC Tønder foretages ved skolestart en kompetencevurdering. I de første 14 dage gennemgår de nye elever en test på personlighed, læringsstil, samarbejdsøvelser, værkstedsopgaver. Herudfra sammensættes Blå linje, som er det ordinære forløb og Grøn linje, som er et særligt tilrettelagt forløb. På grøn linje lægges der vægt på personlig udvikling (møde op, komme til tiden, og opgaver), og faglighed med et praktisk afsæt. Eleven knyttes til en kontaktlærer, som laver kompetencevurdering og endelig uddannelsesplan. I løbet af 10 til 40 uger lykkes det at udvikle hovedparten af elevernes kompetencer på grøn linje, så de flyttes over på blå linje. Frafaldet på EUD (grunduddannelsen på 40 uger) er siden 2005 hvor blå- og grøn linje blev igangsat reduceret fra 25 % til 8 % i Helt centralt i niveaudelingen er, at der på grøn linje er en praktisk indgang fra dag ét, og at læreren er tæt på de unge fagligt, men i ligeså høj grad personligt og socialt

14 Oversigt over særlige uddannelses- og jobtilbud for unge i alderen år i Tønder og Aabenraa kommuner Nedenstående tabel opsamler på de særlige uddannelses- og jobtilbud som findes for unge i alderen år i de to kommuner. Oversigten er opdelt på folkeskolen/ungdomsskolen overgangstilbud tilbud til unge, som ikke er i job og uddannelse, eller er frafaldstruede. Tilbuddene relateres til ungegrupperne 2, 3 og 4. Niveau Aktører Tilbud og Indsats Unge gr Folkeskolen og Ungdomsskolen år Kl. Tønder Aabenraa Folkeskole WASP 2,3 Ungdomsskole WASP 2,3 A-klasse X-klasse Overgangstilbud til unge, der ikke er uddannelsesparate år Kl A-klasse Akut-klasse U-to klasse 3,4 3,4 3,4 Folkeskole 10. klasse 10. klasse 2, 3, 4 Produktionsskole UU 11. klasse 4 Bruger produktionsskoler i andre kommuner Virksomhedspraktik i 13 uger Rødekro, Bov 4-5 måneder, max. 1 år Virksomhedspraktik i 13 uger 3, 4 2, 3, 4 UU & JOBcenter Tilbud til unge, som ikke er i job og uddannelse, eller er frafaldstruede 15 - Produktionsskole UU Bruger produktionsskoler i andre kommuner Virksomhedspraktik i 13 uger Nyt projekt Virksomhedspraktik en ny vej start oktober Rødekro, Bov 4-5 måneder, max. 1 år Virksomhedspraktik i 13 uger 2, 3, 4 3, 4 2, 3, 4 UU & JOBcenter Nyt projekt Virksomhedspraktik en ny vej start oktober 2, 3,

15 3. Udfordringer og foreløbige anbefalinger Udfordring 1 Fælles forståelse af de unges behov Der er ikke en fælles forståelse af og overblik over, hvem de unge er, hvilke behov de har, og således hvilke initiativer der skal tages i relation til de unge. En sådan fælles forståelse kan med fordel fokusere på: de unges behov i folkeskolen, og hvorvidt den indsats og de tilbud der gives, matcher de unges behov de unges behov i overgangsperioden og hvorvidt den indsats og de tilbud der gives, matcher de unges behov de unges behov på ungdomsuddannelserne, og hvorvidt den indsats og de tilbud der gives, matcher de unges behov 11 de unges behov, som ikke er i uddannelse eller job, og hvorvidt den indsats og de tilbud der gives, matcher deres behov Helt konkret er udfordringen, at UU pr skal vurdere, hvilke unge der efter 9./10. klasse er uddannelsesparate, og hvilke tilbud de, der ikke er parate, har behov for. Samspilsanalysen har afdækket, hvilken indsats og tilbud, der er til de unge i gruppe 2, 3 og 4 på de forskellige uddannelsesniveauer og i de to kommuner. Ovenstående udfordring følges i den videre udviklingsproces op med en ungeanalyse i efteråret Her undersøges disse tilbud gennem besøg, hvor unge og medarbejdere interviewes. Samtidig indsamles der statistik om de unge. Udfordring 2 Udvikling af tilbud til de unge For mange unge påbegynder en ungdomsuddannelse, uden de er uddannelsesparate og i en situation hvor de er skoletrætte. Og rigtig mange unge finder ungdomsuddannelserne for bogligt orienterede akkurat ligesom de har oplevet det i folkeskolen. De har behov for en mere praktisk orienteret læringsform. Der er behov for, at der udvikles tilbud i folkeskolen og i overgangsperioden, som kan motivere disse unge i gruppe 2, 3 og 4 til at forberede sig til en ungdomsuddannelse, og der er behov for at ungdomsuddannelserne bliver mere ungeparate, så frafaldet kan mindskes. 11 I forbindelse med ungdomsuddannelserne skal den videre udviklingsproces blandt andet beskrive de unges syn på ungdomsuddannelserne, og spørgsmålet om hvordan disse uddannelser i højere grad kan blive ungeparate

16 Samspilsanalysen peger på, at de særlige tilbud, som eksisterer på tværs af folkeskolen/ungdomsskolen, i overgangsperioden og på ungdomsuddannelserne tilsyneladende matcher en del af de barrierer, som de unge i gruppe 2, 3 og 4 har. (Helt præcist hvordan og i hvor høj grad de matcher de unges barrierer, vil vi først kunne sige noget præcist om, efter at ungeanalysen er gennemført.) Fælles for disse særlige initiativer og tilgange til de unge er, at de er rettet mod skoletrætte unge (et fælles træk for gruppe 2, 3 og 4). De unge i gruppe 2 er boglige, de unge i gruppe 3 og 4 er ikke. De unge i gruppe 4 har i høj grad også svage faglige og personlige/sociale kompetencer. er baseret på en tæt voksen kontakt både fagligt og personligt/socialt, og baseret på en praktisk orienteret tilgang til læring, hvor der er fokus på erhvervsforløb/ virksomhedspraktik, fritidsjob, som den ideelle læringsramme for disse unge. Behov for voksenstøtte. Et fælles træk hos mange af disse unge er, at de ikke har tilstrækkelig støtte på hjemmefronten, og at de har behov for voksenstøtte. Det gælder både i folkeskolen, i overgangstilbuddene og på ungdomsuddannelserne, og blandt de unge som ikke er i job og uddannelse. For mange af disse unge er det nødvendigt, at denne voksenstøtte ikke indsnævres til en faglig støtte, men også er en personlig og social støtte, som omfatter hele ungelivet. Erfaringerne fra de særlige tilbud og uddannelserne viser, at denne voksenstøtte må gribes konkret an ud fra den givne kontekst (alder, skole, familie) og den enkelte unge(unge gruppe, den unges historik mv.). Det afspejles også i de forskellige tilbuds forskellige tilgange til og organisering af voksenstøtten. I et par af tilbuddene bruges der med gode resultater ungementorer og unge rollemodeller. Behov for inddragelse af erhvervslivet. Det andet gennemgående træk i de særlige tilbud er forsøget på at motivere de unge til læring gennem en praktisk tilgang. Mange af de unge skoletrætte har behov for at få fortyndet skolelivet med kontakt til erhvervslivet, med praktisk orienterede fag mv. Erhvervsperspektivet kan i langt højere grad tænkes ind for unge i folkeskolen, i overgangstilbuddene og ungdomsuddannelserne, som blandt de unge, der ikke er i job eller i uddannelse. Man kunne forestille sig at erhvervsorienteringen i folkeskolen prioriteres mere, fx med mere virksomhedspraktik, hjælp til at de unge får fritidsjob (fx som tilfældet er i WASP), adoptionsordninger mellem klasser og virksomheder etc

17 en udbygning af de eksisterende 10. klasses tilbud, således at de i højere grad kombinerede 10.klasse med en mere målrettet introduktion til ungdomsuddannelserne. Eksempel: Et 20 ugers forløb i 10. klasse med differentierede valgmuligheder både fag- og niveaumæssigt ud fra elevens ønsker og skolens vurderinger. Og et 20 ugers forløb, som målrettes en introduktion til ungdomsuddannelserne. Forløbet kunne modulopbygges, således at den unge kan afprøve forskellige uddannelser og indgange inden for samme uddannelse. en videreudvikling af den praktiske linje på 10. Vest. En kombination af den nuværende skolegang og virksomhedspraktik på ugebasis med en introduktion til ungdomsuddannelserne fx modulopbygget (se ovenfor) en ny erhvervsintroducerende produktionsskole. Eksempel: Et nyt tilbud til unge, som ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, 10. klasse eller er faldet fra en ungdomsuddannelse, og ikke er klar over, hvad de vil. Dvs. et tilbud til gruppe 2, 3 og 4. Tilbuddet opbygges i et samarbejde mellem kommunen og ungdomsuddannelserne. Det opbygges med moduler, som introducerer de unge til de forskellige erhvervsuddannelser i praksis og teori med værkstedsundervisning/introduktion, og evt. virksomhedspraktikker indlagt. (Forslaget ville udfylde et hul ikke mindst i Tønder Kommune, hvor der ikke findes en produktionsskole) For de unge, som ikke kommer i ungdomsuddannelse, eller som falder fra, kan der ligeledes være behov for en erhvervstilknytning, inden ny uddannelse påbegyndes. Det nye projekt i Aabenraa Kommune: Virksomhedspraktik en ny vej til ungdomsuddannelse, tager denne udfordring op. Udfordring 3 organisering og koordinering af indsatsen for unge årige Organisering af indsatsen og koordinering på tværs af kommunale afdelinger og uddannelsesinstitutioner er en stor udfordring. Der er tale om forskellige kulturer med forskellige traditioner. Overordnet set handler det om, at uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektivet tænkes sammen på tværs af forvaltninger og på tværs af +/- 18 år i et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne, erhvervslivet mv. Det store spørgsmål er, hvem der gør hvad, og ikke mindst hvem, der afsætter ressourcer til de foranstaltninger, der skal sættes i værk. Aabenraa Kommune har etableret en fælles organisation en fælles ungeindsats. Det er en god basis for at implementere ungepakken. Der er til stadighed behov for at opnå en fælles

18 forståelse af, hvem de unge er, og hvilke behov de unge har. Og i forlængelse heraf, hvem der gør hvad, og hvem der udvikler og afsætter ressourcer til de nødvendige tilbud til de unge. Tønder Kommune arbejder netværksorienteret. Det stiller store krav til, at medarbejderne kan arbejde på tværs af afdelinger og opnå en fælles forståelse af, hvad der skal sættes i værk. Implementeringen af ungepakken betinger, at der på tværs af kommunale afdelinger opnås en fælles forståelse af, hvad der skal til, og i forlængelse heraf indgås aftaler om, hvad der skal sættes i værk