Bindestregen. En skyfri himmel og stigende varmegrader får eleverne ud af klasselokalerne, - her i fuld gang med at spille rundbold.

Transkript

1 Bindestregen SOMMER 2012 En skyfri himmel og stigende varmegrader får eleverne ud af klasselokalerne, - her i fuld gang med at spille rundbold. Augustenborg Skole

2 Bindestregen Skoleblad for Augustenborg Skole, Kettingvej 1 a, 6440 Augustenborg Tlf og Fax , augustenborgskole@sonderborg.dk Vores hjemmeside finder du på: Redaktør: Hans Ejner Jensen, lærer ejner.jensen1@skolekom.dk Indhold: side Nyt fra skoleledelsen 3 Få styr på dit barns digitale liv 5 It status eller Commodore 64 er længe siden 7 Glemt tøj 8 Nyt i fysik 9 På tur til Nordals Naturskole 10 Grimms eventyr 11 Læsning, faglig læsning og forståelse 13 Elevråd 14 Lege- og skolepatrulje 15 Nyttige oplysninger 16 2

3 Farvel og tak. Nyt fra skoleledelsen v./ Elisabeth Tang og Bjarne Tønnies Augustenborg Skole skal i år tage afsked med Steffen Rasborg, som går på pension med udgangen af dette skoleår. Steffen har, siden han kom til Augustenborg Skole i 1995, væsentligst været tilknyttet mellemtrinnet, han har de første år undervist fortrinsvis i matematik og engelsk, og de seneste år været en vigtig brik i vores svømmeundervisning og vikardækning, samtidig med, at han har varetaget sygehusundervisningen på Augustenborg Sygehus. Steffen har været en meget aktiv sikkerhedsrepræsentant og har altid haft kollegernes ve og vel som et væsentligt interesseområde. Augustenborg Skole ønsker Steffen alt godt i hans nye tilværelse. Smartboards i årgang Efter et år med meget små muligheder for at bruge penge på andet end det mest nødvendige, har vi besluttet at investere i smartboards (aktive tavler) i yderligere 3 årgange, så vi nu har dækket fra årgang. Et smartboard virker, hvis man skal sige det lidt populært, som en meget, meget stor IPad, hvor det er muligt at bruge tavlen, eller boardet, ved at pege på tavlen med fingrene. Det er helt sikkert, at de aktive tavler får stor betydning for måden der undervises på. Det bliver muligt at integrere IT i undervisningen i langt højere grad. Trådløst net forstærkes og udbygges. Samtidig har vi fået midler til at udbygge skolens trådløse netværk, især i overbygningen, som nu er godt dækket ind, også i forhold til, at eleverne har både mobiltelefoner og egne bærbare med i skole. Digitale læremidler Ovenstående betyder, at der nu er grundlag for, i endnu højere grad, at satse på digitale lærermidler i undervisningen. Augustenborg Skole er derfor i gang med at afklare, hvor behovet er størst, hvilke fag der er oplagte, hvilke materialer der er gode, hvordan det ser ud med efter/videreuddannelse til medarbejderne Jo, vi er i gang med at ændre vores normale undervisning i meget stort omfang, og det er rigtig vigtigt. Vi er dog også bevidste om, at når man skal spise en elefant, så må man gøre det i små mundfulde. 3

4 Faglig læsning Et andet væsentligt indsatsområde næste skoleår bliver faglig læsning. Læsning er væsentlig for al indlæring, og det er vigtigt, at eleverne lærer om de forskellige fags måder at bruge sproget på. Augustenborg Skole har formået at få en af landets ypperste på området, Lena Bülow Olsen, til at komme og dele ud af sin store erfaring til lærerne, og efterfølgende være behjælpelig med processen i alle tre afdelinger. Fremtidens skole Som en del af byrådsbeslutningen vedrørende Fremtidens Skole bliver årgangseleverne fra den tidligere Augustenborg Kommune, samlet på Augustenborg Skole fra august Lærerne fra de to skolers udskolinger har allerede været samlet for at forberede sammenlægningen. I løbet af det kommende skoleår vil de sammen komme med et konkret forslag til, hvordan sammenlægningen kan foregå både i 2013 og i årene fremover. Eleverne i de kommende klasser vil sikkert blive involveret, i større eller mindre omfang, i løbet af året. Det bliver en spændende proces, som alle parter er indstillet på skal lykkes. Konfirmationsforberedelse og -datoer i 2014 Der vil fra 2013 være tre spor i årgang de fleste år. Det betyder imidlertid ikke, at der er flere elever, der skal konfirmeres i Augustenborg. Da eleverne efter august 2013 sandsynligvis bliver blandet og samlet i nye klasser, ved de og deres forældre jo ikke hvilken klasse de kommer til at gå i. Det har vist sig at være et problem i forhold til bestilling af festadresse til konfirmationen, da der ofte er brug for, at der bestilles i rigtig god tid. Skolen har derfor aftalt med sognepræst Elisabeth K. Jensen at holdene til konfirmationsforberedelsen er de klasser eleverne gik i, da de gik i 6. klasse. På den måde kan man allerede meget tidligt få en konfirmationsdato. 4

5 Sidste skoledag: Fredag d. 29. juni er sidste skoledag. Børnene skal møde kl og får fri kl Program: : Klasselærertime : Fællessamling i gymnastiksalen Skolebussen kører efter endt skolegang og Skolefritidsordningen og Svellebo er naturligvis klar til at tage imod børnene. Tilbage er kun at ønske alle en rigtig god, velfortjent sommerferie og sige tak for skoleåret 2011/ Vi ses alle 1. skoledag tirsdag d. 14. august kl Få styr på dit barns digitale liv v./ Elisabeth Tang og Bjarne Tønnies Overskriften er taget fra Sund i Syd, der udgives af Region Syddanmark. Der er mange liv i barnets liv, som forældre skal have styr på; fritidsliv, familieliv, skoleliv, det sunde liv og nu også det digitale liv. De fleste forældre interesserer sig mest for de af børnenes liv, de kender bedst til. Hvis man ikke selv er interesseret i IT og de digitale sociale medier kan det være svært at sætte sig ind i, hvor meget det betyder for ens barn. I skolen tager vi også hånd om elevernes digitale liv, men vi må også erkende, at det er en vanskelig opgave, og vi kan ikke løfte opgaven alene, da de er på stort set i døgndrift. Det betyder, at man som forældre tidligt må vise interesse for barnets digitale liv. 5

6 Det er vigtigt, at der er åbenhed om, hvad der skrives og oploades til de sociale medier. Det er i allerhøjeste grad forældrenes ansvar. Aldersgrænsen for en profil på Facebook er 13 år. En hurtig tilkendegivelse på et forældremøde sidste august viste, at over halvdelen af eleverne i 4. klasse havde en profil. Det må betyde, at forældrene enten har oprettet den for dem, eller at de lyver sig ældre, end de er. I øvrigt er det værd at bemærke, at det ikke er alle der lyver, der lyver sig ældre end de er. En del af de 22 %, der lyver om deres alder, giver sig ud for at være yngre. Den søde dreng på 12 år fra Ålborg, der synes om din datter på 11 år, kan være 47 år og bo i nabolaget. Ikke alle dele af børnenes digitale liv er lige forenelige med skolens liv i øvrigt, men en del af de måder, de kommunikerer på i fritiden sniger sig langsomt, men sikkert ind i undervisningen. Lige som mange forældre oplever, at arbejdsliv og fritidsliv smelter sammen, når der er tale om brug af digitale medier. Det betyder bl.a. at det er svært at kontrollere, hvad eleverne sidder med. Er det undervisning, er det fritid, er det tilladt, er det forbudt? Grænserne udviskes, og vi appellerer til sund fornuft frem for forbud. I stedet for forbud vil vi gerne lære dem gode vaner og etiske spilleregler. Et eksempel desværre fra det virkelige liv! En elev har været på sin egen Facebook-profil i en biologitime (ikke godt) og lukker ned for at gå tilbage til klassen, en anden elev når at komme ind på siden, før den lukker ned (forbudt) og skriver nedsættende udtalelser på profilen (ulovligt!). Hvem har så skylden, hvem har ansvaret, og er det noget skolen skal tage sig af? Svaret er ja. Vi tager den slags meget alvorligt. Elevernes koder til skolens netværk og websteder er personlige og misbrug tolereres ikke. Når det så oven i købet kombineres med chikane og mobning går det helt galt. I vores trivselspolitik skelner vi ikke mellem mobning på digitale medier eller mobning i fx skolegården. Mobning er mobning, uanset hvor og hvornår det foregår. Det betyder også, at hvis I som forældre oplever mobning på de digitale medier, vil vi gerne være aktive i sagen. 6

7 It status eller Commodore 64 er længe siden v./ Mogen Johansen, skolebibliotekar Vi har en del år benyttet os af it på skolen til administration og undervisning. Engang som en teknik for nørder, nu som en væsentlig del af alle elevers og læreres hverdag. Engang havde vi nogle få, ret tunge og meget stationære computere, og nu har vi mange: Stationære - bærbare - som aktive tavler, men stadigvæk for gamle og for få. Markedet for undervisningsprogrammer er de sidste år eksploderet. Forlagene omlægger fra trykt materiale til digitale læringsresurser. Men vi kan ikke udfase papiret endnu, bog og computer supplerer hinanden i endnu en årrække det er ikke enten eller, det er både og. Når udviklingen kører i højgear, er der risiko for at blive kørt over, og skolen har derfor besluttet at gøre efteråret 2012 til en statusperiode. Vi gør status på 4 områder: 1. Hvilket maskinel har vi? 2. Hvilket programmel har vi? 3. Hvilke it-kompetencer har vi både elever og lærere? 4. Hvilken it-adfærd har vi både elever og lærere? Vi konkluderer på dette, og ser hvor vi har de største problemfelter. Vi laver en lokal it-strategi: For anskaffelser/indkøb og for kompetenceudvikling. Egentlig har vi gjort det løbende, men nu går vi et spadestik dybere: Vi har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne, der gik på statusområde 3 og 4, og vi er nu i gang med en opfølgende interviewrunde. 7

8 Der tegner sig et billede, og allerede nu har vi idéer til, hvor fokus skal være. Et eksempel er Skoleintra, der består af Lærerintra, Elevintra og Forældreintra. Lige nu bruger vi mest dette intranet til administration, men der er masser af muligheder for at bruge det som platform for undervisning. Elevintra er elevernes mulighed for hjemmefra at få adgang til arbejdet i skolen. Som det er nu, anvender de i stedet drevene på den kommunale server, og disse har de kun adgang til fra skolen. Hen over efteråret fortsætter vi med spørgerunder og temadage, der skal kvalificere vores viden om it-området, og efterfølgende udarbejder vi vores lokale it-strategi: Hvad anskaffer vi, og hvordan bliver vi bedre? Svaret på det sidste kunne være: Kurser, workshops, sidemandsoplæring og elever som konsulenter. Glemt tøj! v./ Ulrik Rossen, Teknisk Serviceleder Så husk at få kigget efter om I mangler noget, - der er ca. 1m3 tøj. Vi har en masser af glemte effekter liggende på skolen, lige fra sko, jakker, bluser til træningstøj m.m. Meget af det ser ud som nyt. Tingene bliver ikke afhentet, og da det efterhånden kun optager plads, bliver vi nødt til at køre det væk til genbrug. Glemt tøj og sko m.m. fra sommerferien 2011 bliver kørt væk i uge 27, altså første uge af sommerferien. Tøj der er glemt fra påske til sommerferien 2012, bliver ikke kørt væk og kan stadig afhentes efter sommerferien. 8

9 Nyt i Fysik v./ Hans Lauesen, fysiklærer En ipad blandt fysikudstyret, - kan det være rigtigt? Ja, mulighederne med en ipad er mangfoldige. I fysik anvender vi såkaldte Pascosensorer til at måle fysiske størrelser, f. eks. temperatur, tryk, spænding m.m. Signalerne overføres trådløst til ipad en og videre via projektor til lærred eller Smartboard. Elever demonstrerer vekselspændingskurve for hele klassen Alle kan således følge med i en forsøgsopstilling, opsamling af data og den videre bearbejdning af disse. Eller læreren kan demonstrere udstyr og software, så eleverne hurtigt guides videre i forsøgsbeskrivelser. Foruden alt dette har ipad en selvfølgelig en uovertruffen styrke i hurtighed og skærmopløsning. Simulationer af Solsystem, atomer og molekyler eller andre animationer af fysiske fænomener indgår naturligt i undervisningen. Hertil kommer selvfølgelig den gængse anvendelse af ipad til Internetsider med faglige artikler, billeder m.m. Vi drømmer selvfølgelig om at forbedre undervisningen med endnu flere tablets, men 9

10 På tur til Nordals Naturskole v./ Solvej Johansen, klasselærer 0. A og Kirsten Kanzler, klasselærer 0. B Børnehaveklasserne har været på besøg på Nordals Naturskole. Emnet var "Stranden og dens hemmeligheder". Børnene blev iført waders og fik lov til at fiske med net. Fangsten af rejer og krabber blev kogt og spist med største velbehag. Igen en spændende og udbytterig dag med gode oplevelser. Vi glæder os allerede til næste gang. Ida 0. A: Vi var ude og fiske med waders på. Julie 0. A: Vi fangede fisk med net. Stine 0. A:Vi fangede rejer. Nazli 0.A.: Vi fangede krabber. Mads 0. A: Vi så en ulk. Jacob 0. A. Vi så en tangnål og hornfisk. Natasha 0. B: Vi smagte rejer, de smagte ikke godt. Katrine 0. B: Vi spiste krabber, og de smagte godt. Theis 0. B: Vi spiste krabbens lunger. 10

11 Grimms eventyr v./sarah, Mads og Morten, 2. A og Thilde, 2. B I anden årgang har vi arbejdet med teater med Brødrene Grimms eventyr. Det var 4 eventyr. Det ene hed Rumleskaft og det andet Hans og Grete og de syv gedekid og Tornerose. 2. a og 2. b har øvet hele stjerneugen. Vi blev delt op i hold og øvede på holdene, og der var 4 hold. Torsdag klokken havde vi generalprøve, og klokken 17 opførte vi teater for vores familie. Nogle var lidt nervøse og havde en lille smule sceneskræk, men hvem ville ikke have det? Der var nogle fejl, men vi rettede fejlene hurtigt. Der var også nogle børn i koret som sang med, når der kom en sang. Fortællerne Til sidst gik alle børn op på scenen og sagde: Snip snap snude nu er eventyret ude, og tip tap tønde et nyt kan begynde. Og så sang alle børnene Eventyrets sang. Det var virkeligt sjovt. Vi var rigtig dygtige. 11

12 Bindestregen Augustenborg skole Efter forestillingen var der sommerfest. Når børnene ikke var på scenen, var de i koret, som sang de 10 eventyr-sange. Tornerose var et vakkert barn, vakkert barn, vakkert barn. Nu skal du sove i 100 år, 100 år 100 år. 12

13 Læsning, faglig læsning og forståelse v./lene Jørgensen, kontaktlærer i Kompetence Centret Læseindlæringen har haft ekstra fokus de seneste år, og det går da også rigtigt godt med læseindlæringen. De sidste test viser, at eleverne i de yngste klasser klarer sig super flot. Alle læser så sikkert, at rigtighedsprocenterne ligger i top. Resultaterne i læsning er generelt rykket næsten et år frem i forhold til tidligere. Også i de andre Klasser ser resultaterne fine ud. Næste skoleår er faglig læsning og forståelse i ekstra fokus. Mange klasser er allerede i gang med arbejdet. På mellemtrinnet startede man i indeværende skoleår med en tretrinsraket, ud fra et undervisningsmateriale, der dækker hele mellemtrinnet. Materialet har fokus på faglig læsning, forskellige læsestrategier alt efter læsetekst og formål, samt hvordan eleverne kommer ind bag teksten. Også i indskolingen og overbygningen arbejdes der målrettet med disse områder. Også optimering af forståelsen af faglig læsning er i fuld gang. Alle fag har deres særlige termer eller alternativ anvendelse af ord som eleverne måske kender i forvejen men i en anden betydning - fx er potens i matematik noget andet end betydningen ville være i naturfag, eller at slå op har en anden mening i håndarbejde, end i en skønlitterær teenageroman. De fagspecifikke udtryk kan ind imellem være svære at forstå. Forståelsen og kendskabet til disse er vigtige for at få det fulde udbytte af undervisningen, og derfor er der øget opmærksomhed på læsning og sprogforståelse i alle fag. Der arbejdes i øjeblikket med planer om at holde en temaeftermiddag i efteråret, med efterfølgende vejledning for alle lærere, omkring faglig læsning og forståelse i alle fag. 13

14 Elevrådet v./hans Ejner Jensen, kontaktlærer i elevrådet Hvert år fordeler Byrådet 1 million kroner til skolerne i Sønderborg Kommune. Hvert år i april får den politiske proces frit løb. Gennem gode argumenter, tal og billeder er det Elevbyrådet, der tager de endelige beslutninger omkring, hvem der skal have hvor meget. Den demokratiske proces foregår ude på skolerne, hvor elevrådene indsamler ønsker fra deres kammerater. Disse ønsker prioriteres og samles i en PowerPoint-fremstilling sammenholdt med bilag for udgifter. Argumenterne for ønsker fremføres ved hver skoles præsentation i Byrådssalen. Inden fremsendelse af ønsker skal både skoleledelsen og skolebestyrelsen ved de enkelte skoler godkende projekterne. Eleverne lærer om demokratiske processer - de får medbestemmelse, og de får ejerskab. Sønderborg Kommune gør en forskel blandt de øvrige kommuner ved at tilbyde dette enestående arrangement. Deltagelse i processen giver bedre trivsel og bedre trivsel giver bedre læring - og endelig passer eleverne bedre på de ting, de selv har været med til at kæmpe for. Augustenborg Skole har et velfungerende elevråd, der siden 2010 hvor ordningen trådte i kraft, har formået at få andel i millionen. Af godkendte projekter kan bl.a. nævnes drikkevandsautomaterne der nu står på gangene, hvor eleverne kan få frisk og koldt vand. Og elev-skabene med lås, der står på gangen i overbygningen, og alle er monteret med el-stik, hvor eleverne kan oplade deres bærbare computer, ipod eller mobil, samt opbevare deres bøger m.m. Den seneste bevilling elvrådet har fået igennem, er kr. til fjernelse af buskene mellem mellemtrins- og overbygningens skolegård. Derefter skal der lægges fliser og stilles borde op. De gamle og flotte birketræer bliver selvfølgelig stående. Meningen er at stedet skal være en afskærmet og hyggelig oase, hvor eleverne kan sidde uforstyrret sammen og arbejde eller hygge sig. Mange elever er trætte af, at bolde fra hhv. fodbold og rundbold, altid havner inde i tjørnebuskene og ikke er til at få fat i, - det skulle nu snart være slut. 22 skoler deltog i kampen om at få en andel af millionen. 14

15 Lege- og skolepatrulje v./hanne Birch Bindestregen Augustenborg skole Stående ses skolepatruljen, og siddende i hug ses legepatruljen. Tak til årets legepatrulje Legepatruljen består af en flok piger og drenge fra 6.årgang. I alle frikvartererne går de ned i den lille skolegård, leger med børnene og hjælper dem med at finde legekammerater. Legepatruljen har som mål, at få børn til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen, gennem leg i frikvartererne. De ældre elever bliver uddannet til legepatruljer på éndags-kurser. Tilbage på skolen er det legepatruljens opgave at sætte gang i legen for de yngre skoleelever. Legepatruljen er på den måde med til at skabe mere liv i skolegården - både fysisk og socialt! Tak til skolepatruljen Tak for skolepatruljens store indsats for at gøre skolevejen trafiksikker for de mindre elever. Elever fra 6., 7. og 8., årgang møder hver dag før andre elever. Sommer, vinter og i al slags vejr står de hver morgen klar til at hjælpe andre elever sikkert over Kettingvej. Den gode gamle skolepatruljetradition har fået nye klæder. I december 2010 fik alle landets skolepatruljer nye veste. 15

16 AUGUSTENBORG SKOLE Kettingvej 1 a, 6440 Augustenborg Tlf Fax Skolens hjemmesideadresse: Skolens adresse: augustenborgskole@sonderborg.dk Skolens kontor er åbent: Mandag til torsdag kl Fredag kl Ferieplan for skoleåret 2012/13 for Augustenborg Skole Ferie/fridage Fra Til Sommerferie Lørdag d. 30. juni Tirsdag d. 14. august 2012 Efterårsferie Mandag d. 15. oktober Søndag d. 21. oktober 2012 Juleferie lørdag d. 22. december Onsdag d. 3. januar 2013 Vinterferie lørdag d. 9. februar Søndag d. 17. februar 2013 Påskeferie Lørdag d. 23. marts Mandag d. 1. april 2013 St. Bededagsferie Lørdag d. 27. april Mandag d. 29. april Kristi himmelfartsferie Torsdag d. 9. maj Søndag d. 12. maj 2013 Pinseferie Lørdag d. 18. maj Mandag d. 20. maj 2013 Grundlovsdag Onsdag d. 5. juni De nævnte dage inklusive - 16