Evalueringsmodel for forløbsprogrammer og patientuddannelse
|
|
|
- Caroline Carlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsmodel for forløbsprogrammer og patientuddannelse ERFA- m øde om kvalitetssikring af patientuddannelse den 23. nov Kristina Johansen, specialkonsulent, ph.d. Region Hovedstaden
2 Evalueringsprojekt 16 Formål: At udvikle en model til løbende kvalitetsvurdering og udvikling af forløbsprogrammerne i Region Hovedstanden
3 Evalueringsmodel for forløbsprogrammer Region Hovedstaden 1/ Population over tid Hospital Almen praksis Kommune Implementering Effekt på patientniveau Implementering Effekt på pati entniveau Implementering Effekt på patientniveau 1/ Population af borgere med kronisk sygdom
4 Modellens tre hovedleverancer 1. Populationsbeskrivelse 2. Tidsserie-analyse på forbrug af sundhedsydelser 3. Tværsektoriel rehabiliteringsdatabase
5 1. Populations beskrivelser Populationsbeskrivelse af borgere med KOL og diabetes som planlægnings værkt øj. Beskrives ved: 1. sociodemografi 2. helbred 3. forbrug af sundhedsydelser Tabel: Borgere med Diabetes og KOL i Region Hovedstaden i 2009 Diabetes Kol Kø n M and Kvinde Alder å r å r å r å r å r å r 8 0+ å r Udd ann else In gen e rhv ervs uddan nelse Kor t udd anne ls e M elle mlang vider eg. udda nnelse L ang v ider egåe nde udda nnelse Erhv ervs tilknytning I beskæftige lse Arbe jd sløs L angtid ssyg,r eva l.,kont anthj., mv Ført idspe nsionis t Pens ionist 5 2,2 4 7,8 1,3 2,7 6,9 1 3,9 2 5,6 3 6,4 1 3,3 3 8,9 4 4,6 1 0,6 5,9 3 2,6 0,5 3,9 1 1,5 5 1, , 9 58, , 7 16, 4 23, 3 34, 0 13, 6 37, 8 42, 2 12, 8 7, 1 35, 6 0, 4 3, 4 11, 5 49, Samlet beskrivelse af populationerne opdelt på kommuner foreligger ultimo Dan mar k Andre ve stlige la nde Ikke -ve stlige la nde 2011 Civ ilsta nd Ugift, Fr askilt Gift Enkes tand Etnisk ba gg ru nd 3 1,1 5 2,2 1 6,7 8 4,6 3,4 1 2, % , , , , , , % 0 1
6 1. Forbrug af regionale ydelser blandt kronikere Tabel Forbrug af sundhedsyd elser blandt borgere med Diabetes i Helsingør Kommune i 2009 % Diabetes Per soner OR Median Ande l med Ko nta kt til prakt. læge Årsko ntrol ved prakt. læge Ko nta kt til prakt. spe ciallæge Ko nta kt til vagtlæge Ko nta kt til skadestue Hospita lsindlæggelse Se ngeda ge (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Ge nindlæggelse (30 da ge ) Ambulant kontakt 97,8 16,8 62,6 27,6 21,1 27,9 27,9 5,3 8,4 50, % 0,10 0,55 1,00 1,55 1,90 0 1
7 2. Tidsserie-analyser på forbrug af sundhedsydelser Udviklingen over tid før, under og efter implementering Model for monitorering Metode: statistisk proceskontrol Outcome Indlæggelser Sengedage Forebyggelige indlæggelser Vagtlægekontakter
8 Evalueringsmodel for forløbsprogrammer Region Hovedstaden 1/ Population over tid Hospital Almen praksis Kommune Implementering Effekt på patientniveau Implementering Effekt på pati entniveau Implementering Effekt på patientniveau 1/ Population af borgere med kronisk sygdom
9 3. Tværsektoriel rehabiliteringsdatabase Hvorfor en t værs ektoriel rehabiliteringsdatabase? Flere samordningsudvalg efterspørg specifikt en fælles database som forudsætning for videndeling og kvalitetssikring af forløbsprogrammerne. Rehabilitering er en central del af forløbsprogrammerne, men aktuelt registreres denne indsats ikke systematisk. En rehabiliteringsdatabase kan monitorere implementering og effekt af rehabilitering på tvæ rs af sektorerne.
10 Fordele ved tværsektoriel databasekonceptet Klinisk database er et kendt koncept i Regionsregi Analyseportalen giver mulighed for feedback på efterspurgt data Der er interessante udviklingsperspektiver i analyseportalen fx LAB-data, Datafangst Lovgivning: Registrering tillades uden indhentning af samtykke Databasen er generisk. Rehabiliteringsindsatsen i kommende forløbsprogrammer vil på sigt kunne indgå i basen
11 Skitse for inddata, databehandling i Analyseportalen og rapportering
12 Rehabiliterings indikatorer type 2 diabetes Minimumsstandarder Procesindikatorer Resultatindikatorer Rygeafvænning Andel henv iste som gennemf ører ry geafv ænning Andel med ry gestop ef ter 6 måneder Sygdomsspecifik patientuddannelse Fysisk træning Standardiseret træningsprogram Diætbehandling Andel som gennemf ører patientuddannelse Andel henv iste som gennemf ører træningsprogram Andel henv iste som gennemf ører Fysisk funktion Åstrand-test (alternativ 6. min gangtest) Rejse-sætte-sig Livskvalitet SF-12 Fysisk funktion Åstrand-test (alternativ 6. min gangtest) Rejse-sætte-sig BMI Tajlemål
13 Fra vision til realitet Initialt få indikatorer simpel afrapportering På sigt flere indikatorer - kobling til analyseportalen, kobling til øvrige eksisterende datakilder Muligheder, eksempel: Kommunen får egne data for egne borgere på personniveau kombineret med data fra øvrige sektorer på aggregeret niveau, f.eks. laboratorieværdier, forbrug af regionale ydelser.
14
15 Status 1. iteration undervejs Genbrug af data fra København, indtastning af data fra Brøndby samt Hvidovre og Bispebjerg Hospitaler Basale procesdata Er der hul igennem? 2.iteration ca. februar 2012 Tilpasning samt mulighed for yderligere indtastning af data Hovedprincip: Genbrug af data + supplering
16 Tak for opmærksomheden
17
Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering
Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige,
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer
3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rødovre Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN RØDOVRE KOMMUNE 22. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rødovre Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Rødovre Kommune og
Koncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha [email protected] Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik
3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
Sundhedspædagogik og patientuddannelse
Sundhedspædagogik og patientuddannelse ERFA-møde med regioner og kommuner på Professionshøjskolen Metropol 1. februar 2011 Patientuddannelse 2. ERFA møde Velkomst og introduktion v. Jette Blands Sundhedsstyrelsen
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering
Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning
Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland (December 2015) Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen
. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gentofte Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN GENTOFTE KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gentofte Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Gentofte Kommune
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København
Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Indsatsen Målet med indsatsen At give mennesker med sindslidelser
Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet [email protected].
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet [email protected] Befolkningsudvikling
Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter
Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling
KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Udviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen
Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen 6. oktober 2009 Lars Rytter, Region H, DAK E Vestegnsprojektet Vi har set mange gode projekter m enkelt kommuner og evt 1 kommune + 1 hospital Ide i vestegnsprojektet
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,
Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien
Velkommen Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien Hvad er Region Hovedstadens Psykiatri? Varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden Ét hospital med centre beliggende geografisk spredt i
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 [email protected] www.soroe.dk
Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
SUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
