Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering

Transkript

1 Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af afdelingsleder Kaali Olsen Redigeret af souschef Louise Richter 2. elektronisk udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 4 Projektopgaven 5 Indledning 5 De vigtigste bestemmelser 6 Obligatorisk projektopgave 6 Tværfaglighed 6 Om emnevalg 6 Flere faglige vinkler 7 Om delemner 7 Orientering om krav og vurdering 7 Vejledning 8 Indkredsning og afgrænsning af et delemne 9 Arbejds- og undersøgelsesformer 9 Indhold fra flere fag 9 Kilder og materialer 9 Udtryksform 9 Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelse 10 Sprog 10 Produkt, udtryksform og skolens resurser 10 Udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne 10 Tidsfrister og projektopgaveforløb 10 Bedømmelsesfristen 11 Den skriftlige udtalelse 12 Karaktergivning 12 For inspiration 12 Elevens egen vurdering 15 Formålet med egen vurderingen 15 Udarbejdelsen af egen vurderingen 16 Lærerens vejledning 16 Skema til egen vurdering 17 Eksempler på egen vurdering 18 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 20 Anvendelse af computer til prøverne 28 Råd og vink pc ved prøverne, bilag til eleverne 30 Bilag 32 Vejledende karakterbeskrivelse Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen

4 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 4

5 Projektopgaven Indledning Fra og med skoleåret 2007/2008 er projektopgaven obligatorisk for alle folkeskolens elever i 10. klasse. I Danmark har der siden 1993 været iværksat udviklingsarbejder med konsulentstøtte og forskerbistand til ca. 100 skoler landet over. Erfaringerne herfra har dannet baggrund for udfærdigelsen af bekendtgørelsen om projektopgaven i Danmark, hvilket vi i Grønland har draget god nytte af. Projektopgaven i 10. klasse er i formål, arbejdsmetoder mv. meget lig den danske, hvorfor vi har valgt at lægge os tæt op af Undervisningsministeriets vejledning. Nærværende vejledning til projektopgaven har til formål at tydeliggøre og uddybe de krav, der stilles i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, se 1, 2, 6, 11 og 54 til 59. I teksten i denne vejledning vil der være henvist til de relevante paragraffer i denne bekendtgørelse udelukkende med angivelse af paragraffens nummer. Det helt overordnede formål med projektopgaven, se 1, er i lighed med de øvrige afsluttende evalueringer i folkeskolen at dokumentere, i hvilken omfang eleverne har nået de læringsmål, der er angivet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Projektopgaven er også én af den nye bekendtgørelses nyskabelser og skal ses som landsstyrets beslutning om at give eleverne mulighed for at vise, hvad de har fået ud af at arbejde med tværgående emner og problemstillinger i vekselvirkning med undervisning i de enkelte fag op gennem skoleforløbet, således som folkeskoleforordningens 9 stk. 4 foreskriver, og for at indføre en bredere evaluering af elevernes læring, udvikling og udbytte af undervisningen. Projektopgaven har derfor et dobbeltrettet sigte, nemlig dels at bruge og dermed styrke projektarbejdsformen, således som folkeskoleforordningens 9 stk. 4 udtrykker det: "En del af undervisningstiden på alle trin anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb" og dels at give eleverne en bredere vurdering og evaluering af deres arbejde og udbytte af undervisningen. Indførelse af projektopgaven, som en del af den afsluttende evaluering er også sket for at styrke den projektarbejdsform, der i henhold til 9, stk. 4, arbejdes med gennem alle 3 trin, idet de vilkår og rammer for projektopgaven, som er beskrevet i bekendtgørelsen herom, udtrykker de krav, der kan stilles til projektarbejde i 10. klasse. På yngre klassetrin skal principperne for arbejdet med projektopgaven eller emneorienterede forløb derfor betragtes som retningsgivende for projektarbejdsformen, selvsagt afpasset efter elevernes alder, modenhed og de relevante læringsmål, der skal arbejdes med. Gennemført således kan projektarbejdsformen og projektopgaven give eleverne mulighed for at indse, at fag ikke er isolerede enheder, men at de ved at bruge flere fag sammen opnår større viden og bedre resultater, fordi faglige kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder fra flere fag kombineres. Projektopgaven er en opgave, alle elever løser inden for rammerne af og som en del af undervisningen. Eleverne arbejder med og belyser et delemne med problemstillinger, som er valgt af dem selv i samarbejde med og under vejledning af lærerne. At arbejdet med projektopgaven er en del af undervisningen betyder, at det samarbejde, der ligger til grund for undervisningen i skolen også skal kendetegne arbejdet med projektopgaven. Fremlæggelsen af projektopgaven er dog også en del af folkeskolens afsluttende evalueringer, da der skal afgives en skriftlig udtalelse samt en karakter på lige fod med de mundtlige eller mundtlig-praktiske prøver, men eleven er ikke henvist til at arbejde under prøvelignende betingelser under løsningen af opgaven. Ele- 5

6 verne må bl.a. drøfte forskellige relevante dele af arbejdsforløbet med lærerne, må inddrage andre voksne, fx lærere, forældre mm. som ressourcepersoner. At projektopgaven er en del af undervisningen betyder i øvrigt: at klassens eller klassetrinnets lærere lader dele af deres undervisning bidrage til projektopgaveforløbet at lærerne gennem deres daglige undervisning tager højde for at inddrage relevante dele af deres fags indhold i forhold til det overordnede emne og de delemner med problemstillinger, der indgår i projektopgaven. Da projektarbejde samtidig er en del af den afsluttende evaluering, er skolen i tilfælde af en elevs sygdom forpligtet til at finde nye 5 dage, hvor eleven kan lave en erstatningsopgave. Dette skal ske inden 15. april, så udarbejdelsen ikke kolliderer med prøverne. Det er imidlertid skolens afgørelse, naturligvis i samråd med eleven og dennes forældre, om der skal gives en sådan mulighed, hvis der i øvrigt er et tilstrækkeligt grundlag for, at eleven kan blive vurderet ud fra den del, vedkommende har deltaget i, og eleven kan deltage i fremlæggelsen af projektopgaven. Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor eleven inddrager flere forskellige fags indhold og metoder. Fag inddrages i de faser af projektforløbet, hvor de kan bidrage til at kvalificere projektet. Projektopgaven lægger op til, at elevens tværfaglige arbejde kan demonstrere viden og færdigheder indenfor også andre af skolens fag end de traditionelle prøvefag. De vigtigste bestemmelser Obligatorisk projektopgave Projektopgaven er obligatorisk for alle elever på 10. klassetrin, se 11 stk. 1. Se dog undtagelsesbestemmelserne for specialundervisningselever o.a. i 11 stk. 2. Projektarbejde skal ske i grupper på højest 4 elever i hver gruppe, se 54. Det betyder, at det er op til klassens og klassetrinnets lærere i samarbejde med eleverne at vurdere og træffe beslutning om, hvordan arbejdet skal organiseres. Selvom der lægges vægt på, at projektarbejdet også skal omfatte de læringsmål, som vedrører elevernes evner til at samarbejde med andre, kan eleverne undtagelsesvis arbejde alene i 1 mandsgrupper. Tværfaglighed I bekendtgørelsens 54 stk. 2. anvendes udtrykket "Projektopgaven kan inddrage emner fra alle fag og fagområder. Arbejdet med projektopgaven skal vise, i hvilket omfang eleven kan arbejde projektorienteret og give eleven mulighed for at arbejde med en tværfaglig problemstilling. Denne bestemmelse understreger bekendtgørelsens særlige krav til projektopgaven om bl.a. problem- og produktorientering samt tværfaglighed i arbejds- og fremlæggelsesfasen. Fremlæggelsen af opgaven skal gennemføres som en mundtlig praktisk prøve, se 54 stk.3. Dette betyder, at der gælder de samme tidsrammer for fremlæggelsen af projektopgaven som for fremlæggelsen af de øvrige mundtlige-praktiske prøver. Om emnevalg I paragraf 55 stk. 1 anføres, at eleverne i samarbejde med klassens eller klassetrinnets lærer skal finde frem til et overordnet emne, der er formuleret så bredt, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. 6

7 Der er ikke stillet særlige krav til, hvordan det overordnede emne skal formuleres, heller ikke, at der hertil skal knyttes en eller flere problemstillinger, jf. krav til delemner i stk. 2. Det betyder imidlertid ikke, at man er afskåret fra at give det overordnede emne en problemorienteret formulering, enten direkte i selve emnet, eller som en problemstilling knyttet til det overordnede emne. Det kan tværtimod ofte være en god støtte i selve projektarbejdet. Der skal være sammenhæng mellem delemnerne og det overordnede emne, således at eleverne ved arbejdet med forskellige indfaldsvinkler til det samme overordnede emne får mulighed for fordybelse og forståelse af sammenhænge. Flere faglige vinkler Ved formuleringen af det overordnede emne bør det sikres, at det er så bredt formuleret, at der er mulighed for at vælge delemner, der er af en sådan karakter, at flere faglige vinkler reelt kan inddrages i arbejdet. Der bør samtidig stiles mod, at især det overordnede emne, men også delemnerne afgrænses, således at der bliver mulighed for fordybelse i arbejdet, idet mindre væsentligt stof ikke medtages. Om delemner Formuleringen af delemner med problemstillinger skal ske i et samarbejde mellem klassens lærere og eleverne. Det kan fx ske ved, at mulighederne i delemnerne med problemstillinger afdækkes eller ridses op, inden disse fastlægges. Faglige stofområder er ikke særskilt beskrevet i læreplanerne, men omfatter læringsmål fra de fire sideordnede kategorier i læringsmålene. I sprogfagene er kategorierne fx kommunikation, indhentning af information, kultur og levevilkår samt systematisk sprogarbejde og tilegnelse. Projektopgaven herunder emnevalg, valg af metoder og arbejdsmetoder skal give udfordringer til alle elever. Lærergruppen må i forbindelse med såvel valget af overordnet emne som i deres konkretisering af mulige emner med problemstillinger tage højde for, at alle elever får optimale muligheder for at gennemføre projektopgaveforløbet. Det betyder, at der i ethvert emne skal være mulighed for, at det kan gribes an på flere forskellige måder. Elever, hvis styrkeside overvejende findes på et praktisk-orienteret plan skal have samme muligheder som elever, hvis styrkesider er placeret på et mere teoretisk-abstrakt plan. Det betyder, at "udfordringer for alle" omfatter såvel: de måder, der lægges op til, at man arbejder på (undersøgelser, eksperimenter, anvendelse af materialer og kilder mm) man erhverver viden, indsigt og erfaringer på (praktisk og/eller teoretisk tilgang) man producerer produkter på man fremlægger på. Orientering om krav og vurdering Bestemmelsen i 55 stk. 3 om, at eleverne forud for arbejdet skal orienteres om bekendtgørelsens krav til vurdering, kan fx realiseres ved, at der finder en samtale sted med eleven, med grupper af elever eller hele klassen. Denne samtale skal også omfatte, hvilke elementer der fra lærerside vil blive lagt særlig vægt på. Orienteringen omfatter især bestemmelserne i 59 stk. 3. Eleverne skal således have at vide, at projektopgaven under alle omstændigheder vil blive bedømt med en bredere skriftlig udtalelse, der skal vurdere projektopgaven og ikke blot beskrive den, samt en individuel karakter, der vil blive skrevet på adgangsbeviset. 7

8 De tre aspekter af vurderingen af projektopgaven fremgår af 59, stk.3. Det fremgår heraf, at projektopgavens faglige indhold står centralt i bedømmelsen. Orienteringen om denne del af vurderingen kan fx gennemføres ved, at lærerne med eksempler fra flere fag uddyber, hvordan eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder fra læringsmålene. Elevens arbejdsproces er ligeledes en del af det, som skal vurderes ved projektopgaven. Også her kan orienteringen få øget betydning ved, at der inddrages konkrete eksempler på, hvad eleverne kan forstå ved fordybelse i emnet og samarbejde med andre - forstået bredere end blot med gruppefællerne. Hertil kommer arbejdets planlægning, hvor det bør nævnes, at det tillægges betydning, at projektopgaven bliver færdiggjort i tide, og på en sådan måde, at der er tale om en arbejdsproces, hvor enkelte dele ikke på grund af tidsnød hastes igennem. Det kan ligeledes anbefales, at det ved eksempler vises, hvordan en projektopgave ved indhentning og udvælgelse af informationer kan give et bedre grundlag for arbejdet med emnets problemstilling. Også indhold og formen for produktet er det vigtigt at få belyst ved denne forhåndsorientering, således at eleverne opnår en klarere forestilling om, hvad de kan stile imod med deres opgave. Der er således her en lejlighed til at understrege projektopgavens muligheder for, at eleven på selvstændig vis kan inddrage forskellige synsvinkler, fx den praktisk-musiske og kreative dimension ved valg af udtryksform. I orienteringen bør også inddrages forhold som værdien af en velforberedt fremlæggelse, hvor eleverne i en gruppe fx i en vis udstrækning har fordelt opgaverne imellem sig på forhånd og overvejet kommunikationsmæssige forhold, fx hvordan de kan fastholde tilhørernes opmærksomhed. Endelig er det en del af orienteringen, at der bør være sammenhæng mellem opgavens indhold, elevens arbejdsform, produktets udtryksform og den måde, det bliver fremlagt på, således at elevens præstation fremstår som en helhed. Dette helhedspræg over opgavens løsning kan undertiden have en tendens til at blive overset, men ved karaktergivning er dette aspekt lige så vigtigt som forholdene vedrørende opgavens indhold, arbejdsproces og produkt. - Når eleverne er orienteret herom, har de større muligheder for at arbejde selvstændigt og kvalificeret. Vejledning I 56 udtrykkes, at klassetrinnets lærere samt evt. andre lærere vejleder under hele forløbet om arbejdet med projektopgaven. Dette betyder, at projektopgaveforløb kan sammensættes fleksibelt og fx bestå af klassens eller klassetrinnets lærere som vejledere og kan i øvrigt give udvidede samarbejdsmuligheder for elever og lærere på tværs af klasseskel. Også andre lærere kan indgå i projektopgaveforløbet på et endog meget tidligt tidspunkt. Det kan således være praktisk at inddrage skolebibliotekar, lærere fra de praktisk-musiske fag eller lærere med en særlig ekspertise, fx indsigt i betjening af AV-apparatur mm. i projektopgaveforløbet. Det skal imidlertid pointeres, at der ikke stilles krav om antallet af lærere, der skal indgå i arbejdet. Dette er alene op til skolens afgørelse. Lærernes rolle og funktion som vejledere er central. Eleverne skal have mulighed for at blive vejledt fra projektopgaveforløbets begyndelse til dets afslutning. Det er en konsekvens af bekendtgørelsen, at lærerne ikke blot umiddelbart kan overlade det til eleverne at lade det være deres sag at søge vejledningen. Vejledningen skal fra lærernes side være en aktiv og opsøgende vejledning bl.a. med henblik på at sikre, at hver enkelt elev bliver støttet i at gennemføre en projektopgave, hvor de har lejlighed til at vise viden, kreativitet og overblik. Bekendtgørelsens 55 stk. 2 skal ses i sammenhæng med folkeskoleforordningens 17 stk. 1, som en understregning af, at undervisningsdifferentiering som princip er gældende for projektopgaven. 8

9 Det er et hovedsigte med vejledningen, at eleverne i dialog med lærerne kvalificerer deres ideer og tanker. Indkredsning og afgrænsning af et delemne Indkredsning og afgrænsning af et delemne er nødvendig, se 56 stk. 2. for at projektopgaven kan medføre et dyberegående arbejde med dele af hovedemnet frem for en overfladisk beskrivelse af større emneområder. Ved indkredsningen af delemnet er problemstillingen en central faktor. Jo større sammenhæng, der er mellem delemne og problemstilling, jo større mulighed er der for, at problemstillingen og problemformuleringen kan være en hjælp for eleven til at få delemnet belyst alsidigt og veldokumenteret. Det er ønskeligt, at delemnerne i en klasse tilsammen belyser de centrale aspekter af hovedemnet. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan man kan skære overflødige, mindre væsentlige eller meget omfattende synsvinkler bort og fastholde den centrale belysning af problemstillingen og projektopgavens røde tråd. Såvel indkredsning som afgrænsning foregår løbende gennem hele indsamlings- og bearbejdsningsfasen. Der kan komme nye ideer til, og mulige synsvinkler kan vise sig at være uproduktive, og dermed kan problemformuleringen udvikle sig gennem hele forløbet. Arbejds- og undersøgelsesformer Vejledning om arbejds- og undersøgelsesformer må tage sit udgangspunkt i valg af delemne og problemstilling. Det er bl.a. disse faktorer, der er afgørende for, hvilke arbejds- og undersøgelsesformer, der må anses for givende i et bestemt projektforløb. Der gives ikke forud fastlagte svar herpå, og valg af arbejds- og undersøgelsesmetoder må i hver enkelt projektopgave efterprøves for deres muligheder for at belyse og behandle det konkrete delemne, de er tiltænkt. Indhold fra flere fag Vejledningsforpligtelsen omfatter også valg og brug af indhold fra flere fag, fx kan det være en god idé at trække på faglærernes viden om deres fags indhold, hvad eleverne har været undervist i, og hvordan et givet indhold bedst kan inddrages i projektopgavens sammenhæng. Kilder og materialer Denne form for vejledning indebærer, at man hjælper eleverne til at finde frem til relevante kilder og materialer, fx personer, informationscentre, artikler, bøger, film, musik samt pap, papir, garn, husholdningsredskaber mm. Specielt de lærere, som til daglig er beskæftiget med vejledning om kilder og materialer fx skolebibliotekaren og datavejlederen bør inddrages. Udtryksform Det er centralt i vejledningen om valg af udtryksform, at eleverne har viden om praktiske og indholdsmæssige fremgangsmåder ved de enkelte genrer og medier, herunder bl.a. viden om kommunikationsforhold, formkrav og virkemidler, og om hvordan man går frem i praksis, når man gerne vil lave fx video, lyddias, aviser eller billedlige produkter. Det gælder i særlig grad genrer og medier, som de har fået kendskab til gennem skolens fag. Deres viden på dette område er afgørende for kvaliteten i projektopgavernes forskellige udtryksformer. Vejledning i valg og brug af udtryksformer skal føre til, at eleverne vælger en eller flere udtryksformer, - som de har et godt kendskab til - som kan gennemføres indenfor den afsatte tid - som giver indholdet en god fremtrædelsesform - som giver mulighed for at vise nogle af de styrkesider, eleven råder over. 9

10 Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem det indhold, eleverne har beskæftiget sig med, det produkt de fremstiller og fremlæggelsen, hvor både indhold og produkt præsenteres. Vejledningen bør derfor støtte eleverne i på bedst mulig måde at tilgodese en vis overensstemmelse mellem projektopgavens indhold og produkt. Bekendtgørelsen rummer ikke krav om, at produktet skal indeholde praktiske og/eller musiske dimensioner (fx fag fra lokale valg), idet den praktisk/musisk dimension er et af de kendetegn, der er gældende for hele folkeskoleloven, og dermed også for projektopgaven. Produktet skal derfor, hvor det er relevant, indeholde praktisk-musiske dimensioner. Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen Et af de centrale elementer i lærernes vejledning er at medvirke til, at fremlæggelsen omfatter overvejelser over afsender-modtager forhold og de kreative muligheder. Endvidere er det vigtigt, at eleverne forstår betydningen af, at de holder sig til emnet igennem hele fremlæggelsen og sikrer sig, at deres budskab og problemstilling kommer til at stå centralt. Sprog Det er op til de enkelte grupper at vælge det sprog (grønlandsk, dansk, engelsk eller 3. fremmedsprog), som projektopgaven skal skrives og fremlægges på. Dog er det et krav, at der skal et kort resume på et andet sprog, se 57 stk. 1 og 2. Det er vigtigt, at eleven er tryg ved det sprog, som opgaven skal skrives på. Dog vil det fx være en god udfordring for nogle elever at arbejde med projektet på et andet sprog eller et fremmedsprog. Produkt, udtryksform og skolens resurser I forbindelse med produktet vælger hver enkelt elev sin egen udtryksform, der så vidt muligt bør formidle væsentlige aspekter af projektopgavens indhold samt i overensstemmelse med de rammer, som skolen stiller til rådighed, se 57 stk. 3. Produktet, der også omfatter fremlæggelsen, skal give eleverne mulighed for at vise, at de behersker den valgte udtryksform, uanset om der er tale om de traditionelle skriftlige og mundtlige former eller om praktisk-musisk eller kreative udtryksformer. Udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne Som det er tilfældet ved valg af delemne, er også valget af udtryksform primært elevens ansvar, samtidig med at det er en del af lærernes vejledningsforpligtelse. Det er ønskeligt, at eleverne har kendskab til en bred vifte af forskellige udtryksformer, ikke kun traditionelt faglige arbejdsmetoder, men også bl.a. udtryksformer formidlet af ny teknologi, fx spændende fra layoutmuligheder i dtp til redigering af videooptagelser. Det kan derfor være en god ide, at lærere med kendskab til særlige arbejdsområder kan kontaktes af eleverne under arbejdet med projektopgaven. Det er dog også muligt at gennemføre korte kurser i visse udtryksformer forud for projektopgavens igangsættelse, fx i forbindelse med semesteropdelte valgfagsordninger. Da projektopgaven gennemføres inden for de rammer, den enkelte skole råder over, forventes det, at den enkelte skole i praksis giver eleverne passende muligheder for at vælge udtryks- og formidlingsformer, der passer til netop deres arbejde og ønsker, dog med den begrænsning, at eleverne ikke kan stille krav om, at skolen skal stille materialer, udstyr m.v. til rådighed, som den ikke er i besiddelse af. Tidsfrister og projektopgaveforløb At projektopgaven tidligst kan afsluttes i januar er begrundet i, at eleverne bør have modtaget en væsentlig del af skoleårets undervisning inden projektopgavens gennemførelse, således at de kan trække på deres viden fra undervisningen indtil dette tidspunkt, se 6. Projektopgaven skal være fremlagt inden udgangen af februar. Se dog bestemmelserne om sygeprøver i

11 2 sammenhængende dage Der skal afsættes 2 sammenhængende skoledage til at formulering af emne samt planlægning. Planlægningen skal omfatte: Valg af emne og/eller delemner Problemformulering Planlægning Gruppeinddeling og Orientering om krav og kriterier for opgaven og vurderingen. Læreren eller lærerteamet vejleder under hele forløbet og al almindelig undervisning er suspenderet i denne periode. De 2 sammenhængende skoledage kan ikke opdeles til flere halve dage. Mindst 2 uger Eleverne har derefter mindst 2 uger til at indsamle informationer, materiale osv. Der er normal skolegang, men der er intet i vejen for at planlægge den normale undervisning, så den understøtter gennemførelsen af projektperiode. 5 sammenhængende dage Der er afsat 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med emnet, hvor det almindelige skema er suspenderet. De 5 sammenhængende skoledage kan ligge i samme uge eller over en weekend (fx onsdag, torsdag, fredag, mandag og tirsdag), men kan ikke opdeles i 10 halve dag, der ligger i forlængelse af hinanden. Også denne del af arbejdet med projektopgaven er omfattet af lærernes vejledningsforpligtelse, og det tilrådes, at planen over lærernes tilstedeværelse gøres bekendt for eleverne, således at de ved, hvor de kan søge vejledning, uanset om de arbejder på eller udenfor skolen. Dog er læreren ikke forpligtiget til at vejlede elever, der frivilligt vælger at bruge en del af deres weekend til arbejdet. Fremlæggelsen Fremlæggelsen kan forberedes i de 2 sammenhængende forberedelses dage og kan videreføres i projektperioden på de 5 sammenhængende skoledage. Det er muligt for eleverne at tilrettelægge fremlæggelsens form uafhængig af deres arbejdsform i projektugen. Således kan de have arbejdet med hver deres emne med problemstilling og vælge at lave en fælles fremlæggelse, ligesom elever, der har arbejdet i gruppe, kan vælge at fremlægge individuelt. Såfremt grupper vælger at fremlægge samlet, betragtes fremlæggelsen som et hele, dvs. at alle gruppens medlemmer ligeværdigt bidrager til, at fremlæggelsen fremtræder helstøbt og veldisponeret. Dog gives eleverne en individuel karakter ud fra præstation. Elevernes fremlæggelse sker over for lærere, som har haft vejledningsopgaver i forløbet samt over for eleverne. En fremlæggelse af en projektopgave kan foregå på forskellig vis og bør i videst muligt omfang tydeliggøre elevernes intentioner med deres projektopgave. Endvidere skal fremlæggelsen tilrettelægges inden for sådanne rammer, at den giver grundlag for, at lærerne kan bedømme projektopgaven. Bedømmelsesfristen Bedømmelse, der omfatter både udfærdigelse af skriftlige udtalelser og karakter, skal finde sted senest 3 uger efter fremlæggelsen 11

12 Den skriftlige udtalelse Hver enkelt elevs projektopgave - uanset om eleven har arbejdet i gruppe eller ej, skal vurderes med en bredere udtalelse og med en karakter. Vurderingen skal tage udgangspunkt i tre hovedområder: opgavens indhold arbejdsprocessen fremlæggelsen af det færdige resultat sammenhængen mellem disse. Der er tale om en helhedsvurdering, og afhængig af emnet og arbejdets art kan der lægges vægt på forskellige aspekter. Den skriftlige udtalelse skal desuden rumme en helst sammenhængende beskrivelse af projektopgavens hovedemne, delemne og problemstilling samt opgavens faglige indhold. Da den skriftlige udtalelse er en vurdering, er det af betydning, at der tages stilling til kvaliteten i alle 3 bedømmelsesaspekter: indhold, arbejdsproces og fremlæggelsen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det er elevens arbejde, der bedømmes, og ikke elevens person. Karaktergivning Karaktergivningen ved projektopgavens bedømmelse er udtryk for en helhedsvurdering. Karakteren gives efter den gældende karakterskala. Karaktergivningen må ikke foretages ved sammenligning af eleverne. For inspiration se: Bent Mortensen, Projektarbejde, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag, 2005 Projektarbejde - en guide til læreren Projektopgaven - sådan kan det gøres. Undervisningsministeriet Signe Holm-Larsen, Projektopgaven i 1999, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen. Undervisningsministeriets bemærkninger til den danske bekendtgørelse. 12

13 Oversigt over projektforløb: Opgaver Tidspunkter Bemærkninger Information: Eleverne informeres om den afsluttende evaluering, herunder projektopgaven, i god tid. Fx senest ved begyndelsen af 10. klasse. For at gøre eleverne fortrolige med projektarbejdsformen skal den anvendes og opøves gennem alle 3 trin i folkeskolen. Valg af overordnet emne: Eleverne finder i samarbejde med lærerne frem til et overordnet emne til projektarbejde. Fx senest primo januar. Det er op til skolerne selv at afse tid til drøftelse af emnevalg. Emnet skal kunne anskues fra flere faglige vinkler. Emnet skal kunne perspektiveres og lægge op til delemner der kan inddrage stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og fagområder. Forberedelse: Valg af emne og/eller delemner Problemformulering Planlægning Gruppeinddeling Orientering om krav og kriterier for opgaven og vurderingen, herunder hvilke læringsmål, der inddrages. Fx i forlængelse af valg af overordnet emne senest primo januar. 2 sammenhængende skoledage afsættes til forberedelsen. Læreren/lærerne vejleder under forløbet med hensyn til planlægning, indkredsning, valg og brug af: Problemformulering Afgrænsning af opgaven Arbejds- og undersøgelsesformer Indhold og metoder Kilder og materialer Udtryksform Produkt Fremlæggelse

14 Opgaver (fortsat) Tidspunkter (fortsat) Bemærkninger (fortsat) Indsamling af materialer fx: Litteratur Statistik Redskaber Materialer Billeder Aftale med interview personer Fx medio - ultimo januar Mindst 2 uger (10 skoledage) afsættes til indsamling af materialer. Der er normal undervisning, men undervisningen kan med fordel planlægges, så den understøtter den kommende projektperiode. De samme bemærkninger som til forrige punkt. Projektarbejde: Bearbejdning Færdiggørelse af produkt. Forberedelse af fremlæggelse Fx primo februar 5 sammenhængende skoledage afsættes til udarbejdelsen af projektopgaven. Det skriftlige produkt kan være udarbejdet på grønlandsk, dansk, engelsk eller 3. fremmedsprog. Der skal være resume på et andet sprog, Fremlæggelse: Fx: Foredrag, oplæg, skuespil, digte, musik osv. (Power point, billeder, film, plancher, modeller, figurer, kunst) Februar Fremlæggelsen sker umiddelbart efter projektarbejde. Fremlæggelsessproget er valgfrit. Direktoratet kan beskikke censorer til at overvære fremlæggelsen. Der kan afsættes fx minutter for hver gruppes fremlæggelser eller mininutter for individuelle fremlæggelser. Det er op til eleverne at afgøre hvem, der skal overvære fremlæggelsen. Bedømmelse: Skriftlig udtalelse Karakter Ultimo februar eller senest primo marts Bedømmelsen skal ske senest 3 uger efter aflevering og fremlæggelse af projekopgaven. Skriftlig udtalelse og karakter er en vurdering af:: Opgavens indhold, arbejdsprocessen og fremlæggelsen. Eleverne modtager individuelle karakter efter deres præstation i forhold til læringsmålene.

15 Vejledning til elevens egen vurdering Jeg er god til Formålet med egen vurderingen Ifølge Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen 18 stk. 5 og 6 skal afgangsbeviset foruden vidnesbyrd og karakterer også indeholde relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering. Op gennem skoleforløbet har eleverne lært at sætte sig mål for egen læring gennem handleplaner, vidnesbyrd osv. De har også lært, hvordan de løbende kan vurdere, hvorvidt og i hvilken omfang de har nået egne og fælles læringsmål, lært at reflektere over deres læring og lært at sætte sig endnu højere mål for videre skolegang, læring og personlige udvikling osv. Elevens egen vurdering er elevens afsluttende opsummerende vurdering af hele skolegangen på ældstetrinnet - vel at mærke en vurdering, der også angiver nye mål for fremtiden. Formålet med elevens egen vurdering er at give eleven mulighed for at præsentere sig selv som person og skoleelev overfor eventuelle fremtidige uddannelsesinstitutioner eller arbejdsgivere. Mens vidnesbyrd og karakterer kun afspejler skolens syn på elevens udbytte af undervisningen kan elevens egen vurdering være med til at variere og nuancere vurderingerne og evalueringerne af elevens præstationer. Med elevens egen vurdering skal eleven gøre sig overvejelser over egne præstationer, arbejder og resultater, indstilling og læring osv. op gennem ældstetrinnet og derigennem forhåbentlig danne sig et realistisk billede af egne fremtidige uddannelsesønsker og muligheder. Gennem elevens egen vurdering får modtagerinstitutionerne, studievejledere eller andre mulighed for at danne sig et mere nuanceret billede af eleven og dennes styrker, interesser osv., hvilket forhåbentlig kan gøre rekrutteringsarbejdet eller den kommunale studievejledning mere effektiv og retfærdig. Ifølge Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 4 skal elevens egen vurdering mindst omfatte: En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen. Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker. Oplysninger, som eleven ønsker inddraget i sin vurdering, kan omfatte: 1) Elevrådsarbejde. 2) Skolebestyrelsesarbejde. 3) Foreningsarbejde. 4) Deltagelse i fritidsaktiviteter. 5) Arbejde i fritiden og lignende. Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Vurderingen skal være afleveret inden udstedelsen af afgangsbeviset og vedlægges dette. 15

16 Udarbejdelse af egen vurderingen Det er op til skolerne at tilrettelægge tidspunkter for elevernes udarbejdelse af den skriftlige beskrivelse af udbyttet af skolegangen. Det vil være en god ide at afse tid til en fælles instruktion til egen vurderingen fx inden de mundtlig og mundtlig-praktiske prøver begynder. Klasselæreren kan fx bruge timer i faget Personlig udvikling til vejledningen, hvor eleverne får at vide, hvad egen vurderingen kan indeholde, og hvordan den fx kan skrives. Herefter udarbejder eleverne selv hver i især deres eget udkast til en egen vurdering. Med elevens udkast, som er skrevet i skolen, fortsætter arbejdet nu mellem hver elev og de respektive forældre fx inden for en uge. Det siger sig selv, at læreren på et tidligere forældremøde i klassen skal have informeret forældrene om, at der i slutningen af skoleåret skal udarbejdes en egen vurdering af eleven selv. Forældrene vil således være klar over egen vurderingens betydning. Når elevens egen vurdering indholdsmæssigt er skrevet færdig, vil det være relevant at renskrive egen vurderingen enten på computer eller med håndskrift. Alle elever, der forlader folkeskolen skal udarbejde en egen vurdering, som skal vedlægges afgangsbeviset. Skemaet til elevens egen vurdering kan hentes på Forældrene skal underskrive det færdige produkt. Lærerens vejledning skal mindst omfatte følgende: Formålet med egen vurderingen drøftes med eleverne. Fx at eleverne skal præsentere sig selv overfor evt. uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, osv. Egen vurderingen er obligatorisk også for elever, der forlader skolen i løbet af det sidste skoleår Tidsfrister for aflevering samt processen for udarbejdelsen af egen vurderingen skal klargøres tydeligt. Præsentation af skema til Elevens egen vurdering. Skemaets fem koloner drøftes, og der gives konkrete eksempler for hver kolonne: o Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen. o Fortæl om dine fremtidsønsker med hensyn til arbejde og uddannelse, og hvordan du vil nå dem. o Fortæl om dine fritidsinteresser. o Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? o Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen. Det er vigtigt at gøre klart for eleverne, at skemaet primært skal udfyldes med positive udsagn om egne evner, færdigheder, ønsker, planer osv. Formålet med egen vurderingen er at fortælle om, det man kan, som man er god til - og ikke, det man ikke kan, og det man er dårlig til. Læreren skal tilbyde støtte og vejledning i udarbejdelsen af vurderingen og som et minimum sikre, at egen vurderingerne er udarbejdet med en positiv indstilling til egne færdigheder og formåen. Alle er jo gode til noget. 16

17 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Klasse: Cpr-nummer: Skole: Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Fortæl om dine fritidsinteresser: Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

18 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Nukappiaraq Jeremiassen Klasse: 10. a Cpr-nummer: xxxxxx-xxxx Skole: Atuarfik Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Jeg er rigtig god til sprog. (Grønlandsk, dansk, Engelsk) Særligt mundtligt! Jeg er også meget interesseret i matematik, fysik og IT. Jeg kan arbejde selvstændigt og i grupper. Jeg er en god ven og klassekammerat. Jeg laver som regel mine lektier til tiden. Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Jeg skal til Brasilien og lære portugisisk med AFS i et år. Efter AFS vil jeg gerne tage HTX i Sisimiut. Jeg vil gerne blive ingeniør inden for råstofudvinding. Jeg vil også gerne have mit eget firma engang. Fortæl om dine fritidsinteresser: Min største interesse er min computer. Jeg spiller fodbold. Om vinteren kører jeg på hundeslæde. Vi har 8 hunde, som jeg også er med til at passe. Nogle gange tager jeg på jagt med min familie. Jeg elsker at lytte til musik. Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Jeg har været postbud sidste sommer. Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elevrådsmedlem i 6-8 klasse Har været med til at indsamle penge til fodboldklubbens rejse til Ilulissat. Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

19 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Nivi Pippi Filemonsen Klasse: 10 b Cpr-nummer: xxxxxx-xxxx Skole: Atuarfik 2 Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Jeg elsker at lære nyt og gå i skole. Jeg er en meget nysgerrig, interesseret og seriøs elev. Jeg er rigtig god til Matematik, naturvidenskab og sprog. Jeg elsker samfundsfag og politik Jeg er også god til kreative fag og musik. Jeg synger meget og har mit eget band. Mit største idol er Pippi Langstrømpe. Girlpower! Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Jeg vil gerne blive forsker og politiker og fritidsmusiker. Først vil jeg på efterskole for at prøve at bo Danmark og lære nye mennesker. Så vil jeg tage 1 GU i Nuuk. Jeg kunne godt tænke mig at tage 2 og 3 g på et internationalt gymnasium i Canada eller Norge. Jeg vil gerne studere til læge i Danmark eller et andet land. Fortæl om dine fritidsinteresser: Veninder, læse, computer og internet. Jeg spiller håndbold Medlem af partiets ungdomsorganisation Går til Hip-hop 2 gange om ugen Ungdomsklub Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Indtaster i Inerisaavik (5 timer om ugen) Butiksmedhjælp (Sidste sommer) Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elevrådsformand Skolebestyrelsesmedlem klasse Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

20 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering Til eleverne og deres forældre er der udarbejdet en pjece i oversigtsform om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Dette afsnit er en uddybning af pjecen, og det kan kopieres til eleverne som yderligere information om den afsluttende evaluering. På denne måde kan materialet anvendes som oplæg til alle de spørgsmål, som eleverne og deres forældre måtte have, og forhåbentlig give de nødvendige og forståelige svar. Den afsluttende evaluering består af: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Elevens egen vurdering Prøver Fremlæggelse af en projektopgave Det er altså en bred evaluering, som inddrager mange aspekter omkring den enkelte elev. I det følgende gives der en nærmere beskrivelse af de enkelte evalueringersformer. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Gives i alle fag og fagområder ved afslutningen af 10. klasse Skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene på ældstetrin. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer vil eleverne kende fra skole-hjem samtaler igennem skoleforløbet. Alle fag og fagområder er inddraget, og eleven bliver vurderet ud fra sin tilegnelse af læringsmålene i de enkelte fag. Elevens egen vurdering En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker Oplysninger, som elevens ønsker inddraget i sin vurdering, kan være: o Elevrådsarbejde o Skolebestyrelsesarbejde o Foreningsarbejde o Deltagelse i fritidsaktiviteter o Arbejde i fritiden og lignende Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen af sin egen vurdering, der skal underskrives af forældre eller værge, og som vedlægges afgangsbeviset. Hver elev skal altså udarbejde en vurdering af sig selv omkring det udbytte, som eleven har haft i løbet af sin samlede skolegang. Elevens overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker skal indgå i vurderingen. Det vil være tale om et omfang på højst 1 til 2 A-4 sider på skema. Eleverne skal have særlig vejledning under udarbejdelsen af deres egen vurdering. Prøver Hvad skal eleven til prøve i? I oversigten kan ses, hvilke 4 fag der skal aflægges skriftlig prøver i, og hvor længe prøven varer. Skriftlige prøver Fag Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Færdighedsprøve 1 time 1 time 1 time 1 time Skriftlig prøve 4 timer 4 timer 3 timer 4 timer 20