DEN KLASSISKE DOKUMENTARFORM AT INFORMERE OG OPLYSE DOKUMENTARISKE FORTÆLLEFORMER. Mediefag / Emneforløb: Magtens billeder om dokumentarfilm
|
|
- Helena Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DOKUMENTARISKE FORTÆLLEFORMER Når man som instruktør skal fortælle en virkelig historie, står man over for en masse valg. Hvad vil man fortælle, hvordan skal historien vinkles, og hvem skal filmes? Vil man bruge en fortæller (voiceover), interview og iscenesættelser? Hvad instruktøren vælger, afhænger af den historie, hun eller han ønsker at fortælle. Måden, historien fortælles på, har stor betydning for, hvordan man som tilskuer oplever filmens bearbejdelse af virkeligheden. Ligesom man i spillefilm skelner mellem forskellige genrer, kan man skelne dokumentarfilm fra hinanden, ud fra hvordan de fortæller deres historier. I dette materiale er filmene delt i fire grupper: den klassiske, den observerende, den poetiske og den personlige fortælleform. Det er vigtigt at lægge mærke til, at fortælleformen styrer tilskuerens opmærksomhed og oplevelse af historien. Ofte blandes elementer fra flere fortælleformer i én og samme film. Instruktøren vælger mellem de redskaber, som bedst formidler historien. Ved at blive bevidst om, hvilken effekt det f.eks. giver at bruge en voiceover i stedet for et observerende kamera, kan man bedre analysere og forstå, hvordan forskellige fortælleelementer virker. DEN KLASSISKE DOKUMENTARFORM AT INFORMERE OG OPLYSE Ofte er det klart helt fra filmens start, hvilken historie filmen vil fortælle. Der stilles ofte klare spørgsmål, som filmen forsøger at besvare ved f.eks. at påpege et problem for derefter at foreslå løsninger. Der benyttes typisk en fortællestemme (voiceover) for at gøre filmens emne klart og forståeligt. En voiceover kommer med opklarende oplysninger og kommentarer til det, man ser og hører, og man bliver gjort opmærksom på, hvad der er vigtigt at lægge mærke til på filmens billedside. Fortælleren ved som regel mere end tilskueren og kaldes derfor ofte alvidende. Fortælleren kan være anonym eller neutral eller være en eller flere af de personer, der medvirker i filmen. Interview med personer, som er vigtige for filmens historie, bruges ofte. Det kan f.eks. være med filmens hovedperson, en, der er tæt på ham/hende, eller en ekspert, som ved noget om filmens emne. Billedsiden illustrerer ofte fortællerens budskab, og billeder fra forskellige sammenhænge klippes gerne sammen. Det virker oftest naturligt, fordi fortællestemmen binder historien sammen. Mange ældre dokumentarfilm benytter en klassisk fortælleform, men den bruges også i dag både Kilde: 1/5
2 i dokumentarfilm, i nyheder og i andre journalistiske dokumentarprogrammer. Eksempler på film, som hovedsagelig bruger den klassiske fortælleform: NANOOK KULDENS SØN, Robert Flaherty, 1922 NIGHT MAIL, Basil Wright & Harry Watt, 1936 STORBRITANNIENS STEMME, Humphrey Jennings, 1942 KORNET ER I FARE, Hagen Hasselbalch, 1944 DET GÆLDER DIN FRIHED, Theodor Christensen, 1947 COPENHAGEN CALLING, Karl Roos, 1947 HER ER BANERNE, Theodor Christensen, MINUTTER GRØNLAND, Jørgen Roos, 1967 ULTIMA THULE, Jørgen Roos, 1968 LILLE CIRKUS, Jørgen Roos, UP BARN I SOVJETUNIONEN, Sergei Mirosjnitjenko, 1991 I SKYGGEN AF SOLEN, Susanna Edwards, 1996 ALIGERMAAS EVENTYR, Andra Lasmanis, 1998 ET ØJEBLIK, Klaus Kjeldsen, 1999 Eksempler på film, som blander den klassiske og den observerende fortælleform: GADEN ER VORES, Mustapha Dao, 1989 POOLAN DEVI, en røverpiges oprør, Mirjam Quinte, 1994 SOM FUGLE I BUR, Lizzi Weischenfeldt, 1996 KRIG ER IKKE FOR BØRN, Lizzi Weischenfeldt, 1996 UNDER NEW YORK, Jacob Thuesen, 1996 CALLE OG KRISTOFFER, Klaus Kjeldsen, 1998 FODBOLDDRENGEN, Anders Gustafsson, 1999 GHETTOPRINSESSE, Cathrine Asmussen, 1999 Eksempler på film, som blander den klassiske og den poetiske fortælleform: LOUSIANA STORY, Robert Flaherty, 1948 CHICO, Stacy & Horace Woodard, 1950 MICROCOSMOS, Claude Nuridsany & Marie Pérennou, 1996 DEN OBSERVERENDE FORTÆLLEFORM AT VISE UDEN AT FORKLARE En observerende dokumentarfilm vil gerne lade tilskueren selv tage stilling til filmens emne i stedet for at forklare, hvad filmens formål er. Resultatet er, at det kan være mere uklart, hvad filmen vil fortælle. Fluen på væggen dokumentaren benytter en observerende fortælleform. Pointen i metoden er, at instruktøren skal være så usynlig som muligt, og at det, der foregår foran kameraet, ikke skal forstyrres. Man vil gerne fange den rå virkelighed. En observerende dokumentarfilm i den reneste form benytter hverken kunstig belysning eller underlægningsmusik. Kameraet er typisk håndholdt og følger i hælene på de medvirkende. Billederne vil derfor ryste og måske også være lidt uskarpe en gang imellem. Effekten er, at man som tilskuer kan opleve, at man nærmest er til stede, hvor der filmes. Når kameraet observerer de medvirkende tæt på, er det nemmere at identificere sig med filmens personer og leve sig ind i filmen. Mange observerende film giver tilskueren indblik i andres dagligliv eller måder at leve på. Klipningen er det centrale element, der skaber sammenhæng i historien. Kilde: 2/5
3 En observerende dokumentarfilm kan også benytte voiceover og interview, hvor filmens medvirkende kan udtrykke sig. De bruges på en mere spontan måde end i en klassisk dokumentarfilm. Den observerende dokumentarfilm blev i lang tid betragtet som mere objektiv end den klassiske, fordi instruktøren ikke griber så meget ind i det, der sker foran kameraet. Men der er mange eksempler på, at instruktøren har talt med de medvirkende inden optagelserne og fået dem til f.eks. at fremhæve bestemte rutiner eller måder at tackle situationer på. Instruktøren har også mulighed for at skabe sammenhænge og små historieforløb på klippebordet. Derfor vil en observerende dokumentarfilm heller ikke gengive den rene, uspolerede virkelighed, men en bearbejdning af den. Eksempler på film, som benytter en observerende fortælleform: O DREAMLAND, Lindsay Anderson, 1953 TORSDAGSBØRN, Lindsay Anderson, 1953 LONELY BOY, Wolfgang Koenig, 1962 UNG, Henning Carlsen, 1964 DEN LILLE PIGE MED SKØJTERNE, Anne Regitze Wivel, 1982 GORILLA, GORILLA, Anne Regitze Wivel, 1983 GYMNASIET EN SKOLEFORM, Dola Bonfils, 1983 MUSVITTEN, Mikael Kristersson, 1985 BLIND, Frederick Wiseman, 1986 ANSIGT TIL ANSIGT, Anne Regitze Wivel, 1987 GADEN ER VORES, Moustapha Dao, 1989 HOOP DREAMS, Steve James, 1994 FRIKVARTERET, Lise Roos, 1995 PARADIS, Sergej Dvortsevoj, 1995 RESPECT!, Susanna Edwards, 2000 Eksempler på film, som blander den observerende og den klassiske fortælleform: GADEN ER VORES, Moustapha Dao, 1989 SOM FUGLE I BUR, Lizzi Weischenfeldt, 1994 CALLE OG KRISTOFFER, Klaus Kjeldsen, 1998 FODBOLDDRENGEN, Anders Gustafsson, 1999 GHETTOPRINSESSE, Cathrine Asmussen, 1999 DEN POETISKE DOKUMENTARFILM HVERDAGENS POESI I en poetisk dokumentarfilm er det vigtigere at understrege de sanselige og poetiske sider ved virkeligheden end at fortælle en konkret historie eller informere om et emne eller et problem. En poetisk dokumentarfilm kan handle om noget, men det er måden, filmen fortæller historie på, der er den vigtige del af selve filmoplevelsen. Den poetiske fortællemåde kan karakteriseres ved, at den fokuserer på filmens form eller æstetik. Det kan være, at instruktøren hæfter sig ved billedsymmetri, -rytme eller -forskellighed i modsætning til lighed. Musikken har ofte en central funktion, f.eks. i forhold til at skabe en dynamisk klipperytme. En poetisk dokumentarfilm kan benytte et observerende kamera, men det overordnede mål er at give et poetisk blik på verden. Kilde: 3/5
4 En poetisk dokumentarfilm tager sig ofte tid til at dvæle ved det smukke eller ved sider af virkeligheden, man ikke normalt lægger mærke til, eller som man bare tager for givet. Typisk for de dokumentariske poeter er, at de bruger filmen til at videregive deres individuelle betragtninger over livet, og de udforsker samtidig de muligheder, der ligger i at fortælle historier gennem levende billeder. Eksempler på film, som benytter en poetisk fortælleform: BERLIN DIE SINFONIE DER GROSSSTADT, Walter Ruttmann, 1927 BJØRNEJAGTEN, Arne Sucksdorff, 1945 MORGENGRY, Arne Sucksdorff, 1945 MÄNNISKOR I STAD, Arne Sucksdorff, 1947 ZOO, Bert Haanstra, 1951 VINDEN OG FLODEN, Arne Sucksdorff, 1951 GLASS, Bert Haanstra, 1958 MIT HJEM ER COPACABANA, Arne Sucksdorff, 1965 SNOW (Sne), Geoffrey Jones, 1964 CAPRICCIO, Ole Askman, 1968 HOLLAND, Bert Haanstra, 1983 FØR GÆSTERNE KOMMER, Jon Bang Carlsen, 1986 LOCOMOTION, Geoffrey Jones, 1975 BOX BOX BOX, Katrine Nyholm, 1990 TALK LIKE WHALES, Vibeke Vogel, 1993 BARBUT, Ole Askman, 1994 DANSEN, Jan Troell, 1994 HOMO LALANDIENSE, Dan Säll, FREDENS PORT, Thomas Stenderup, 1996 LANDSKABER, Kassandra Wellendorf, 1997 FLANEUR III: BENJAMINS SKYGGE, Torben Skjødt Jensen, 1998 Eksempler på film som blander den poetiske og klassiske fortælleform: LOUISIANA STORY, Robert Flaherty, 1948 CHICO, Stacy & Horace Woodard, 1950 ATLANTEN, Jan Röed, 1995 MICROCOSMOS, Claude Nuridsany & Marie Pérennou, 1996 Eksempler på film, som blander den poetiske og personlige fortælleform: LIVET I DANMARK, Jørgen Leth, 1971 ANHOLT STEDET, REJSEN, Lars Johansson, 1988 ICH BIN AUCH EIN BERLINER, Jon Bang Carlsen, SCENER FRA AMERIKA, Jørgen Leth, 1992 TRAVELLERS TALE, Lars Johansson, 1994 DEN PERSONLIGE FORTÆLLEFORM Alle dokumentarfilm er præget af instruktørens intention og synsvinkel. De senere år har man set en tendens til, at instruktøren i højere grad involverer sig selv eller går meget tæt på andres personlige historie. Instruktøren vil være synlig, enten i billedet, gennem billedvalg eller gennem en voiceover. Filmen gør det klart, at det, man ser, er et subjektivt blik på verden. Den personlige fortælleform anvender elementer fra andre fortælleformer. Det centrale er, at filmens udgangspunkt er den private eller personlige historie i modsætning til mere generelle temaer eller emner. Videodagbøger, hvor instruktøren fortæller om sig selv eller andre menneskers liv og hverdag, Kilde: 4/5
5 er en variation. Film, der belyser et større perspektiv ved at tage udgangspunkt i en menneskeskæbne eller en personlig historie, er et andet eksempel. Eksempler på film, som benytter en personlig fortælleform eller videodagbogsformen: SMALFILMERENS SØN, Jon Bang Carlsen, 1989 SEEING IS BELIEVING, Lynn Hershmann, 1991 EN ÆGTE BRIAN, Carsten Fromberg, 1996 FARVEL TIL PARADIS, Henrik Ruben Genz, 1996 PATRIOTERNE, Tómas Gislason, 1997 MIN IRSKE DAGBOG, Jon Bang Carlsen, 1996 SIMONA, Lars Johansson, 1998 MIN AFRIKANSKE DAGBOG, Jon Bang Carlsen, 1999 JULIAS VANVID, Hannes Schönemann, 1999 FAR OG JEG, Linda Västrik, 1999 Eksempler på film, som blander den personlige og den poetiske fortælleform: ANHOLT STEDET, REJSEN, Lars Johansson, SCENER FRA AMERIKA, Jørgen Leth, 1992 Kilde: 5/5
HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?
SIDE 6 FAT OM DOKUMENTARFILM HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm er film, som handler om livet og virkeligheden, og som beskæftiger sig med centrale kulturelle, politiske, sociale eller kunstneriske
Læs mereD E T D A N S K E F I L M I N S T I T U T
D E T D A N S K E F I L M I N S T I T U T Synnøve Kjærland og Torben Blankholm FAT OM DOKUMENTARFILM 1. udgave 1. oplag Det Danske Filminstitut og forfatterne 2001 Omslag og layout: Morten Bak Bogen er
Læs mereDokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang
Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereBilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år
Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger kun YouTube til at se videoer
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereSe mere på historiefaget.dk: http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-besat/
Krig i Skive Forberedelse: Hjemme på skolen: 1. Eleverne introduceres til emnet. Brug evt. følgende forslag: Forklar kort hvorfor Danmark blev besat af tyskerne, og hvorfor Danmark slap relativt nådigt
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereNavn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering
Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereReferat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet
Referat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet Tid: 24. juni kl. 13.00 15.30 Sted: Danske Patienter,. Deltagere: Birthe Holm, Sjældne Diagnoser Jens Oluf Bruun Pedersen, Kræftens Bekæmpelse
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mere#17 Hvorfor Gud tillader lidelse
#17 Hvorfor Gud tillader lidelse Lidelse! Det er alle vegne rundt omkring os i form af vold, voldtægt, skilsmisse, krig, naturkatastrofer og sygdom. Folk vil gerne vide hvorfor. Vi gisper efter vejret,
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereBOG 7. Indholdsfortegnelse. Nr. 7 ud af 10. Oversigt over de 10 bøger: Forord
Indholdsfortegnelse Forord 5 Præsentation af hjælpemidler 6 Brug af tekstvejledningerne 8 Oversigt over vejledningerne: 9 - At leve med Gud i dag (4 timer) 10 - Mission før og nu (3 timer) 22 - Diakoni
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereMellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder
Mellem minoritet og majoritet Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder Baggrund for undersøgelsen Fortælling og livshistorie Uddannelsesbiografier Spørgsmål vedrørende forholdet mellem
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereFilmmateriale. Gensidig arousalregulering og synkronisering
Filmmateriale Følgende materiale beskriver de eksperimenter og test, som familierne blev bedt om at indgå i, da de blev filmet. I det følgende præsenteres først det eksperiment eller den test, som har
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereLÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt
Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvilken slags forandring
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs merePå skattejagt i hverdagen -street art walk & talk med
På skattejagt i hverdagen -street art walk & talk med STREETHEART Byens Netværk 27.04.11 Foto: Stine Eriksen På Vesterbro gemmer der sig overalt skjulte gadeskatte. Disse skatte består i gadekunst, også
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereKan du forklare EU? Pr iso pgav e
Kan du forklare EU? Pr iso pgav e 2 Kan du forklare eu? Formand for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso.? Kan du forklare EU Kan du forklare EU Kan du forklare EU Kan du forklare eu? 3 Invitation Vi
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereBerettermodellen FILMUGE. Kortfilm
FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan
Læs merePinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298
Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Lad os bede! Kære hellige ånd, tak fordi Du er hos os som vor ledsager gennem livet. Vi beder dig: bliv hos
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereMig som professionel. Fagidentitet
Mig som professionel I denne uge skal vi arbejde med kompetencemålet: - Møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde samt forstå betydningen af egen rolle i mødet med andre mennesker. - Mens vi
Læs mereInvitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen
Invitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen Borgercenter Handicap inviterer forældre til unge mellem 16 og 18 år til et orienteringsmøde om, hvilke forandringer og muligheder der opstår,
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereUNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg
UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mereAreal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO
Areal Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Det stammer fra Egypten og er ca. 3650 år gammelt. I Rhind Papyrus findes optegnelser, der viser, hvordan egypterne beregnede
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereAT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.
Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereUndersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle.
Fremtidens bank Undersøgelse af ønsker til den ideelle bank Internetbanken Nordnet har ved hjælp af Novus Opinion gennemført en undersøgelse af de nordiske forbrugeres ønsker til den ideelle bank i dag
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereBilledpolitik i Dagplejen
Billedpolitik i Dagplejen Vejledning i brug af foto og video GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderborg Kommune Denne pjece er henvendt til både ansatte og forældre til børn i Dagplejen. Indledning I Skanderborg
Læs mereHvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereDe små læser 2013 Lena Bülow-Olsen
Lyrikken i fokus Lyt, tal, læs og skriv og bliv klogere på sproget og på livet. Kære konferencedeltagere Dette er et udvalg af de slides, jeg brugte ved mit oplæg i Rebild, MEN de er layoutmæssigt meget
Læs mereVis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.
Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereDokumentarfilmen mellem fiktion og fakta
Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs merePrædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 290 I al sin glans 288 Drag ind af disse porte 285 Hør himmelsus 292 Kærligheds og sandheds ånd 439 O, du Guds lam 294 v. 3 af Talsmand som på jorderige 291 Du som
Læs mereAarhus byråd onsdag den 11. maj 2016. Sag 11: Redegørelse vedr. magtanvendelser 2015
Sag 11: Redegørelse vedr. magtanvendelser 2015 Så går vi til sag nummer 11, som er redegørelse vedrørende magtanvendelser 2015. Hvem ønsker ordet? Det gør Aage Rais-Nordentoft, Socialdemokraterne først.
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereSådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige:
Sådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige: Jeg har nu været træner omkring U12-tøserne i 3 år og tager fat på den 4. sæson med høje forventninger. Christina har været omkring pigerne fra april 2011, og
Læs mereLæseplan for musik Helsingør Privatskole
Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereKatalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen
BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Læs mereGRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET
GUIDE 6 Noget om blænde GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed... 5 Blænde og lyset... 6 LÆRfoto.dk s serie af guides
Læs mereKOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF
10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...
Læs mereBordkort nr. 1 & 7. Sværhedsgrad 1 Ingen kendskab. Bordkort nr. 2 & 3. Sværhedsgrad 2 Lidt kenskab. Bordkort nr. 4 & 6
SVÆRHEDSGRAD Der er i denne e-bog 8 bordopsætninger, som indeholder 4 sværhedsgrader. Sværhedsgrad 1 er den letteste, og 4 den sværeste. Dog skal det siges, at alle, som er let øvede inden for kort og
Læs mere