BILAG II: LANDSKABS OG NATURREDEGØRELSE Anne-Kristine Sverdrup Lauridsen, Projektleder Kolding Kommune

Transkript

1 BILAG II: LANDSKABS OG NATURREDEGØRELSE Anne-Kristine Sverdrup Lauridsen, Projektleder Kolding Kommune Skamlingsbanken repræsenterer et storslået landskab med et stort og varieret naturindhold. Den kystnære beliggenhed og det karakteristiske kuperede landskab med stejle skråninger og slugter gør ikke alene området interessant for besøgende, men har også stor betydning for de dyr og planter der knytter sig til området. Skamlingsbankens karakteristiske bakkede landskab er kulminationen på isens arbejde i Sydøstjylland. Landskabet, der den dag i dag stadigvæk fremstår markant i området, er efter isens bortsmeltning blevet modificeret af klimaet, hvor særligt blæst og regnvand har eroderet terrænet og skabt mere bløde skråninger, slugter, lavninger mm. LANDSKABSDANNELSE Landskabet omkring Skamlingsbanken er dannet under Weichsels istiden. Skamlingsbanken indgår i en 2-3 km lang randmoræne, der er blevet dannet af flere gletscherfremstød, hvoraf den Ungbaltiske is med Lillebæltsgletscheren var den sidste og derved landskabsdannende. Den ungbaltiske is smeltede bort for omkring år siden. Under gletscherens fremrykning blev der oparbejdet store mængder materiale fra underlaget, der stammede bl.a. fra Østersøområdet. Dette blev transporteret med gletscheren i enten gletschersålen eller oppe i selve isen. Da gletscheren stoppede sin fremrykning blev randmorænen dannet ved at materiale fra underlaget blev presset op foran gletscherfronten, og ved at der blev tilført materiale fra isen under afsmeltningen. Da isen smeltede bort fremstod Skamlingsbanken med sine 113 meter over havet, som en markant randmoræne, der tydeligt markerede, hvortil Lillebæltsgletscheren nåede. Op gennem tiden har mennesket yderligere modificeret landskabet, primært gennem rydning af opvækst og jordbearbejdning. Dette er gjort for at gøre områderne tilgængelige for dyrkning og afgræsning, men skabte øget risiko for erosion og udvaskning. Jordbundsforholdene og topografien på selve randmorænen ved Skamlingsbanken har betydet, at arealerne ikke har været attraktive i dyrkningsmæssig sammenhæng og de har derfor sandsynligvis udelukkende været anvendt til afgræsning. Det er derfor her, at nogle af de mest interessante naturtyper i området forefindes. I lavningerne er jordbunden og topografien anderledes, med flere næringsstoffer og bedre vandforhold, hvilket har givet bedre dyrkningsmuligheder. På Skamlingsbanken ses sammenhængen mellem gletscherens arbejde og landskabets udtryk usædvanligt tydeligt, fordi det er muligt at komme højt op og få det store overblik over Lillebælt, randmorænerne og det ret flade og noget ældre landskab mod vest. Selve randmorænen, der fremstår tydeligt med mørk farve på højdemodellen i figur 1, består primært af sorterede lag af sand og grus. Det bakkede område mellem selve randmorænen og Lillebælt er skabt af bundmateriale fra gletscheren. Bundmaterialet består af usorteret ler, sand og grus. 76 Flere kløfter i området, bl.a. Odderbækken og dens tilløb, er sandsynligvis skabt af flodløb bestående af smeltevand, der har løbet under isen, og som har ført sand- og grusmaterialer frem mod Højskamling, til dennes dannelse. Landskabet lige vest for Skamlingsbanken er skabt ved et forudgående isfremstød og landskabet er her præget af et ældre bundmorænelandskab. Danmarks digitale højdemodel over projektområdet, hvor randmorænen fremgår tydeligt ved den mørke farve på kortet. Stjernen markerer placeringen af Mindestøtten centralt på højskamlingen

2 BEVOKSNINGER Skamlingsbanken må formodes at have været et lysåbent landskab uden meget bevoksning siden de første skovrydninger i området omkring middelalderen. Kystskovene har sandsynligvis eksisteret kontinuert, men fra de højeste områder på Skamlingsbanken har der sandsynligvis siden middelalderen været udsyn over det skovløse landskab og Lillebælt. Skamlingsbanken har gennem tiden været holdt lysåbent, da området har været særdeles egnet til afgræsning. I perioder, hvor befolkningstallet eller antallet af græsningsdyr har været dalende, må man forestille sig, at Skamlingsbanken er blevet forladt og tilgroningen har været tiltagende. Signaturer Områdegrænse Vej Mindestøtten 5m terrænkurver Skov ca. år 1890 Tilkommet skov år 2012 Levende hegn ca. år 1890 Tilkommet levende hegn år 2012 Ca. år 1890 Ca. år 2012 På kortet fra ca ses bevoksninger, som de fremgår af de høje målebordsblade fra samme tid. Sammenholdt med fotos fra samme periode fremgår det, at de fleste hegn sandsynligvis var krat i skelgrøfter eller diger. Plantningen på Højskamling blev foretaget af Skamlingsbankeselskabet omkring slutning 1800 tallet for at give læ på toppen. På kortet fra 2012 fremgår, at bevoksningerne dækker langt større arealer end tidligere. Efter at arealerne på Skamlingsbanken mistede deres betydning som afgræsningsarealer for den intensive husdyrproduktion, har bevoksningerne spredt sig betydeligt, også inden for fredningsgrænsen fra Dette blokerer i dag både for udsigten og oplevelsen af Skamlingsbanken i sin helhed. 77

3 NATUR Naturindholdet på Skamlingsbanken er stort og varieret primært på grund af den store repræsentation af forskellige naturtyper som skov, overdrev, eng, vandhuller, vandløb, levende hegn mm, men også på grund af det forskelligartede geologiske udgangspunkt samt topografien. På Skamlingsbanken er der mange sjældne og interessante arter indenfor planter, svampe, insekter og padder, men en yderligere registrering er nødvendig for at få det totale overblik, og det forventes derfor, at sådanne registreringer foretages i løbet af sommeren Dette gælder registreringer indenfor planter, insekter og svampe. Samlet set rummer det 998 ha store projektområde 61 ha beskyttet natur samt 189,9 ha fredskov. Fordelingen af de forskellige naturtyper fremgår af tabel 1. Fordelingen af naturarealerne fremgår af figur 4. Specielt for Skamlingsbanken er de store sammenhæn- gende overdrev. Overdrev er på nationalt niveau en voldsomt truet naturtype, og Skamlingsbanken rummer nogle af de mest diverse og bedst bevarede overdrev i Sønderjylland. Derudover rummer Skamlingsbanken en lang række skovklædte skrænter og kløfter i forskellige tilgroningsstadier, der formodes at rumme stor entomologisk diversitet. Signatur Naturtype Hektar Eng 9,6 Mose 9,6 Sø 1,9 Overdrev 39,9 Fredskov 189,9 Tabel 1 Oversigt over fordelingen af naturarealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 samt fredskov. Data er indsamlet på baggrund af kommunens egne registreringer. Figur 4 Fordeling af beskyttet natur og fredskov inden for projektområdet 78

4 OVERDREV Overdrevene på Skamlingsbanken er, som tidligere nævnt, nogle af de mest diverse i Sønderjylland og botanisk set blandt de fineste i landet. Overdrevene er lysåbne græsdominerede naturarealer, der er opstået på baggrund af lang kontinuerlig afgræsning. På Skamlingsbanken ligger overdrevene primært på de højest liggende sand- og grusjorder og de plejes i dag ved ekstensiv afgræsning, kombineret med rydning. Flere af overdrevene har aldrig været opdyrket og har udelukkende været brugt til afgræsning, muligvis kontinuert siden bronzealderen. På overdrevene er der derfor etableret en helt speciel og meget artsrig flora og fauna, hvoraf mange arter er fredede i Danmark. På de vestvendte skrænter nord for Grønninghoved ligger afgræssede overdrev med væld og krat og en særdeles rig, og for egnen sjælden flora. Her er tusindtallige bestande af plettet gøgeurt og skov-gøgelilje. Derudover findes der et par hundrede eksemplarer af guldblomme en art, der er i kraftig tilbagegang i Danmark og i hele Europa. For hundrede år siden har guldblomme været hyppig omkring Skamlingsbanken, så denne lille tilbageværende bestand er den sidste isolerede rest af fordums flora på egnen. De nærmeste voksesteder for guldblomme ligger km væk. På de stejle og mere udvaskede skrænter findes store bestande af kambregne. Overdrevene omkring og nord for Støtten ligger på en mosaik af sandet, kalkfattig og kalkrig jordbund og med hældninger mod nord, øst og syd. Overdrevene omkranses af småskove og træbevoksede slugter. Floraen her er meget artsrig og flere af plantearterne er sjældne. I området findes store bæredygtige bestande af skov-gøgelilje, vild hør, lav tidsel, almindelig mælkeurt, bakke-jordbær, hjertegræs, mark-tusindgylden og almindelig ulvefod. Ligeledes findes der i området nord for Støtten flere sjældne svampe. Indigo-rødblad har her et af landets få voksesteder og flere arter af sjældne vokshatte som skarlagen-vokshat, knaldrød vokshat og gulfodet vokshat er knyttet til overdrevene. Af insekter er Grøn køllesværmer hyppig og desuden er der fundet seksplettet køllesværmer begge sommerfugle, der er i stærk tilbagegang i Danmark. I 2013 blev den sjældne hestehov-urtesvirreflue fundet på overdrevet lige nord for Støtten. Dens larver lever i rødderne af planten hvid hestehov fra skovsumpe, mens de voksne søger til blomsterrige overdrev og enge efter nektar og artsfæller for parringer. Figur 5 Guldblomme og Skov-gøgelilje fotograferet på overdrevene på Skamlingsbanken 79

5 SKOVENE Skovenes flora og fauna er dårligt kendt, og der vil i løbet af 2014 blive foretaget gennemgribende registreringer af disse. Mange af skovene består overvejende af bøg og andre løvtræer med indplantede nåletræer. Skovene drives forskelligt som både produktionsskov, naturskov og rekreativ skov. Flere steder er skrænter og kløfter under tilgroning. Tilgroningen er domineret af selvsåede blandingsbevoksninger med træer i mange aldre og etager. Det er særligt her, at det forventes at finde en stor diversitet af insekter. Andre steder fremstår skovene i et modent stadie, hvor der er skabt rum for naturligt henfald. Odderbæk og Tilløb til Odderbæk var tidligere i regionplanen for Vejle Amt udpeget til naturvidenskabeligt referencevandløb. I Forslag til vandplaner 2013 er Odderbæk målsat dels til høj og dels til god økologisk tilstand mens tilløb til Odderbæk er målsat til høj økologisk tilstand. Der hvor målsætningen er høj økologisk tilstand, har vandløbene en faunaklasse på 7, der er den højeste tilstandsklasse, mens den øvre strækning af Odderbæk kun har en tilstand på faunaklasse 5. Både Odderbæk og Tilløb til Odderbæk har udspring inden for projektområdet og ligger højt i terræn med et naturligt forløb, stort fald og grus og stenbund. Binderup Strandskov og Grønninghoved Strandskov er skræntskove med dybt nedskårne bækkløfter med en rig bregneflora. Binderup Sønderskov rummer mange vandhuller med de sjældne padder, løvfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø. På Odderbæk er Kolding Kommune ved at gennemføre et vandplansprojekt, hvor en opstemmet sø fjernes for at sikre fri passage for havørred til de opstrøms liggende gydebanker. Begge vandløb rummer naturlige reproducerbare bestande af havørreder. VANDHULLER, ENGE OG MOSER Vandhullerne på Skamlingsbanken er gode ynglesteder for padder og i flere af dem yngler sjældne arter som løvfrø og stor vandsalamander. Skamlingsbanken rummer pletvist fugtige partier i lavninger og som væld på skrænterne. Flere steder vokser maj-gøgeurt og plettet gøgeurt. VANDLØB Der løber flere vandløb og grøfter gennem projektområdet. Af større vandløb kan nævnes Grønsbæk, Odderbæk, Tilløb til Odderbæk og Kurkdam Å. Kurkdam Å er beliggende i den vestlige del af projektområdet og løber over i Binderup Mølle Å. Miljøcenter Ribe driver en målestation i vandløbet. På strækningen, beliggende i projektområdet, har vandløbet en faunaklasse på 4 og en målsætning på god økologisk tilstand. Vandløbet opfylder på nuværende tidspunkt ikke kravet fra den statslige vandplan. Helt syd i projektområdet ligger to vandløb der begge er tilløb til Lillebælt. Begge vandløb har en faunaklasse på 5 og et tilsvarende miljømål. Vandløbene er ikke undersøgt detaljeret, men det forventes, at begge har potentiale som gyde- og opvækstvand for havørreder. Grønsbæk, der løber i den nordlige del af projektområdet, har jf. Forslag til vandplaner 2013 en faunaklasse på 6, hvilket er den næsthøjeste faunaklasse. Nord for projektområdet ligger en rørlagt strækning af vandløbet. Denne rørlagte strækning skal genåbnes som en del af de statslige vandplaner og Kolding Kommune påtænker at etablere et godt 30 ha stort vådområde nord for Grønsbæk uden for projektområdet. Den rørlagte strækning åbnes og genslynges til gavn for vandløbets flora og fauna. Figur 6 Placering af de enkelte vandløb inden for projektområdet 80

6 ØVRIG BESKYTTELSE Havområdet øst for Skamlingsbanken er beskyttet som Natura2000 område 112 Lillebælt bestående Habitatområde H96 samt Fuglebeskyttelsesområde F47. Projektområdet grænser derved op til Natura2000 område 112 mod øst. Ved inddragelse af Skamlingsbanken i H96 kunne man få adgang til arealer med stort potentiale for den ønskede udvidelse af både overdrev og rigkær, som er et overordnet mål i Natura2000 planen. Derudover kan det tænkes, at enkelte fuglearter fra udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet anvender Skamlingsbanken som fouragering og rasteområder for udpegningsarterne. PROJEKTET PÅ SKAMLINGSBANKEN Det vurderes at gennemførsel af udviklingsplanen for Skamlingsbanken nemt kan forenes med de naturinteresser der knytter sig til Skamlingsbanken. Det er afgørende for de beskyttede naturtyper, herunder de meget værdifulde overdrev, at der iværksættes den korrekte naturpleje med et langt tidsmæssigt perspektiv. Udviklingsplanen kan netop sikre en sammenhæng over tid og rum i naturplejen, der er væsentlig for bevarelse og forbedring af de lysåbne naturtyper. Den samlede planlægning gør det endvidere muligt at styre slid og belastning af arealerne, så de mest værdifulde arealer friholdes. Flytningen af operapladsen er et eksempel på dette. Det vil være afgørende at udviklingsplanen følges op med en konkret drifts- og plejeplan for den revitaliserede Skamlingsbanke. Planen skal ikke alene beskrive driften af de nye spots samt deres næromgivelser, men også medtage driften af influerende områder, naturområder, skove og urbane anlæg. Kun gennem sådan en helhedsorienteret driftsplan kan man sikre, at alle interesser fremadrettet på Skamlingsbanken vil blive vægtet efter hensigten i udviklingsplanen. Under detailplanlægningen er det væsentligt at placeringen af de enkelte spots tager hensyn til den diversitet der knytter sig til lokaliteten. Disse værdier forventes at blive yderligere undersøgt i løbet af forår og sommer