LOGOS. Audiologopædisk Tidsskrift. Tema Mere forskning i praksis. nr. 67 Februar 2013

Transkript

1 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar 2013 Tema Mere forskning i praksis

2 Indhold LEDER Audiologopæder som forskningsforbrugere 3 Af Rikke Vang Christensen Hvordan bliver man en kritisk konsument af forskning? 4 Af Catherine E. Brouwer, Teresa Cadierno & Gitte Rasmussen Svar på Brouwer, Cadierno & Rasmussens kritiske 11 læsning af Significant regional differences in Denmark in outcome after cochlear implants in children Af Lone Percy-Smith & kolleger Er vi funktionelle nok? 16 Af Iben Christensen & Annesofie Ishøy Nielsen PH.D.-NYT Når den neonatale hørescreeningsproces svigter 18 Af Christina Degn Næste nummer af Logos udkommer i maj PH.D.-NYT Indlæring af nye ord under selvstændig læsning 20 kan processen fremmes? Af Anne-Mette Veber Nielsen PH.D.-NYT Hørelse og pragmatik 22 Af Sanne Schou Olesen FORSKNING Kunsten at integrere klientens holdninger og 25 audiologopædens synspunkter Af Jytte Kjærgaard Isaksen SPECIALENYT Validation study of the Danish Speech, Spatial, 28 and Qualities of Hearing Scale - Comparative version (SSQ-C) Af Atefeh Hafez SPECIALENYT Voksne med CI En spørgeskemaundersøgelse 30 af de faktorer, der påvirker udbyttet med CI Af Christina Hill Audiologopæder som»forskningsforbrugere«rikke Vang Christensen, Logos-redaktør Denne udgave af Logos er præget af to indlæg om at forholde sig kritisk til forskning og til andres tolkning af forskningsresultater. De to indlæg bryder med den længde, som Logos-indlæg sædvanligvis har, og tonen i dem er også skarpere, end vi er vant til i Logos-sammenhæng. Redaktionen mener dog, at indlæggene kan øge vores bevidsthed om, hvordan vi som audiologopæder navigerer i forskning og i den form for forskningsoutput, som vi får adgang til i videnskabelige artikler. I sommeren 2012 modtog redaktionen en henvendelse fra Rineke Brouwer og kolleger, som gerne ville skrive et indlæg om audiologopæder som kritiske LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift FUA, Postboks København K Hjemmeside: Ansvarshavende redaktør Rikke Vang Christensen Redaktion Marie Kaas Ahm Line Husted Baungaard Mette Brændgaard Pernille Hartmann Jensen Layout Susanne Hjelm Pedersen konsumenter. Det lød interessant, eftersom en evidensbaseret audiologopædisk praksis blandt andet kræver, at vi kan forholde os til resultater og perspektiver i forskningsartikler. Det gør vi fx ved at stille nogle af de spørgsmål, som Brouwer og kolleger foreslår, og ved at sætte indsigterne fra en given artikel op imod evidensen fra tidligere forskning. Og så skal vi vurdere, om forskningsevidensen samlet set bør føre til ændringer i audiologopædisk praksis. Brouwer og kolleger har i deres indlæg valgt at bruge en konkret artikel til at eksemplificere nogle af de spørgsmål, man som kritisk konsument kan stille. Det drejer sig om en artikel fra Danish Annoncer Mette Brændgaard logosannoncer@fua.dk Webmaster Line Dahl Jørgensen fuawebmaster@fua.dk Kontingent Færdiguddannede/passive medlemmer kr. 365,- årligt Studerende/arbejdsløse: kr. 220,- årligt Institutioner: kr. 500,- årligt Kontingentperiode: 1. september august LEDER Medical Journal af Lone Percy-Smith og kolleger om talesproget hos børn, der tidligt i livet er blevet CI-opereret. Indlægget indeholder en række kritikpunkter og spørgsmål til artiklen. Derfor har vi fra redaktionens side fundet det rimeligt at lade Percy-Smith og kolleger svare på kritikken i dette blad. Det giver Logos læsere mulighed for at se tingene fra flere vinkler og danne deres egen mening. Trods de to indlægs længde, er der blevet plads til andet stof i bladet. Vi bringer blandt andet indlæg om fire igangværende ph.d.-projekter på det audiologopædiske område. God læsning! Deadline for indlæg Næste nummer af Logos udkommer i maj 2013 med deadline d Indlæg sendes på til logosredaktoer@fua.dk FUA har copyright på alle artikler trykt i bladet og forbeholder sig ret til at opbevare og publicere artikler i elektronisk form, fx via internettet. Desuden forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte og redigere indlæg. ISSN: X Oplag: LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar 2013

3 Hvordan bliver man en kritisk konsument af forskning? Audiologopædisk praksis baseret på forskning forudsætter, at den praktiserende kan tage kritisk stilling til relevante forskningsartikler. Enkelte studier giver ikke et endegyldigt svar på de problemstillinger, der måtte være i et givent praksisfelt, og derfor skal den praktiserende kunne vurdere, i hvor høj grad og på hvilken måde et studie bidrager til løsninger. I denne artikel viser vi ved at gennemgå et studie fra det audiologopædiske område, hvilke kritiske spørgsmål man kan stille til studier, og hvordan man kan besvare dem Catherine E. Brouwer, Teresa Cadierno og Gitte Rasmussen, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet Evidence-based practice er blevet et kodeord i audiologopædien og er på alles læber. Det giver god mening: Ligesom læger bestræber audiologopæder og taleog hørepædagoger sig på at basere deres praksis på forskningsresultater, klinisk erfaring og den enkelte borgers behov og ønsker. Denne artikel handler om det ene ben i EBP-tanken: Det at basere praksis på videnskabelig forskning. Men det er lettere sagt end gjort. Ét væsentligt problem er, at man ikke kan basere sin praksis på resultaterne fra et enkelt studie. Den tidsmæssige ramme for det daglige arbejde lægger ellers umiddelbart op til, at man sætter sig ind i et sådant enkelt studie. Vælger man alligevel at sætte sig ind i flere studier om samme emne, vil man finde ud af, at konklusionerne fra studierne ofte peger i forskellige nogle gange endda modsatte retninger. Denne manglende konsensus skal praktikeren forholde sig til. Det kræver færdigheder i at fortolke og kritisk tage stilling til de resultater og konklusioner, man kan læse sig til. Denne artikel har til formål at guide audiologopæder og tale- og hørepædagoger i at være kritiske konsumenter af forskning. Vi vil i artiklen pege på centrale kendetegn ved god forskning, som man kan forholde sig til og i nogle tilfælde endda efterprøve. Vi har valgt at behandle kendetegnene ved kritisk at gennemgå en artikel, der omhandler et emne af audiologopædisk relevans, og som er publiceret i Danish Medical Journal, der udgives af Den Almindelige Danske Lægeforening. Det handler konkret om: Percy-Smith, L., Busch, G.W., Sandahl, M., Nissen, L., Josvassen, J.L., Bille, M., Lange, T. & Cayé-Thomasen, P. (2012). Significant regional differences in Denmark in outcome after cochlear implants in children. Danish Medical Journal, 59 (5), 1-5. Der er et antal grunde til at vælge lige præcis denne artikel. For det første omhandler artiklen et emne inden for audiologopædi, undersøgelsen er foretaget i Danmark, og den er publiceret for nylig. For det andet omhandler artiklen et emne, som er kontroversielt: Der er debat om (re)habilitering af CI-opererede børn såvel i en dansk (Engberg-Pedersen, 2006; Percy-Smith, 2006) som i en international kontekst (Connor et al., 2000; Geers & Spehar, 2002; Nicholas & Geers, 2007), og forskere er langt fra enige. En tredje grund til at vælge artiklen er, at den er publiceret i et medicinsk tidskrift og at den tilhører det kvantitative paradigme. Sådan forskning betragtes på det audiologopædiske felt hyppigt som hård videnskab i modsætning til socialvidenskabelig/ lingvistisk og kvalitativ forskning. Hensigten med den foreliggende artikel er ikke at sætte de to paradigmer over for hinanden og/eller at kritisere artiklen ud fra kriterier, der opstilles af det kvalitative paradigme. Vi har valgt artiklen, fordi vi har andre indvendinger imod den. Disse indvendinger hviler, som det vil fremgå af det følgende, på almindelige kriterier for, hvordan man udfører og præsenterer denne type af forskning, Dermed kan gennemgangen af artiklen tjene det formål at vise læseren, hvad man kan se på, når man vil bedømme en artikels videnskabelige kvalitet. Hvor er artiklen publiceret, og hvem har skrevet den? En forholdsvis enkel start på at forholde sig kritisk til en hvilken som helst artikel er at se på, hvor og under hvilke omstændigheder den er publiceret. I forskningsverdenen skelnes der mellem forskellige typer af publikationer. For såvel tidsskrifter som antologier gælder, at peer-reviewed, international (på dansk international fagfællebedømt ) publikationer er højeste standard. Er artiklen udgivet i et fagfællebedømt, internationalt tidsskrift, betyder det, at andre forskere fra internationale miljøer har læst og bedømt artiklen og været med i afgørelsen af, om artiklen i det hele taget skulle publiceres. En meget vigtig del i denne procedure er, at andre forskere via review-processen giver feedback på et første udkast af artiklen. På denne måde fungerer peer-review både som et filter og som en form for fagfællevalidering. Tidsskrifter gør det som regel klart i deres kolofon eller på deres hjemmeside, om de er internationalt fagfællebedømte. Eksempelartiklen er publiceret i Danish Medical Journal, der, som nævnt ovenfor, er udgivet af Lægeforeningen. Dette tidsskrifts webside giver ikke klar melding om publikationsprocessen, men via e- mail oplyses det, at tidsskriftet er dansk peer-reviewed. Kvalitetssikringen er med andre ord nationalt baseret. Det behøver naturligvis ikke betyde, at artiklen ikke er af høj standard, men kvaliteten er ikke blevet sikret i et internationalt forskningsmiljø. Herudover kan man få indtryk af artiklens kvalitet ved at undersøge, hvem der har skrevet artiklen. Hvad er forfatternes faglige baggrund, og hvor er de ansat? Har de en forskeruddannelse (typisk betegnet med titlen ph.d. )? Er deres daglige arbejde forskning, eller er artiklen skrevet ud fra en daglig (behandlings-) praksis? Forfatterne kan have forskning som deres profession eller bedrive forskning som en bibeskæftigelse. Dette giver indikation af, hvilken type indsigt forfatterne har i materien, og om der kan være interessekonflikter. På eksempelartiklens første side er der angivet nogen information om forfatterne, nemlig deres ansættelsessted. For at få mere at vide kan det være en god ide at foretage en google-søgning. Efter nogen søgning fandt vi, at forfatterne har forskellige baggrunde: Der er én forskeruddannet statistiker, som er ansat i et adjunktur (en kvalifikationsstilling efter erhvervelse af ph.d.-graden). Herudover er en af forfatterne overlæge, ph.d. Denne forfatter har en lang liste af internationalt fagfællebedømte forskningsartikler inden for det medicinfaglige område, og er både tilknyttet CI-center Øst og Københavns Universitet. Vi opgav at google efter Georg W. Busch, som i følge artiklen er privatpraktiserende (i hvad?). Hvad angår eksempelartiklens øvrige forfattere har ingen forskeruddannelse. De er audiologopæder og er tilknyttet CI-centre i enten Øst- eller Vestdanmark. Herudover er det væsentlig information, at førsteforfatteren (som skal opfattes som den væsentligste forfatter, da navnene ikke anført er i alfabetisk rækkefølge) tidligere har publiceret artikler om børn med cochlear implant og dermed også har deltaget i debatten om det kontroversielle emne, (re)habilitering af børn med CI i Danmark. Vi anbefaler læsning af den akademiske debat: Geers (2006); Geers et al. (2002); Kermit (2010); Percy-Smith (2006); Wheeler et al. (2009) samt litteratur, der beskriver og søger at forklare den store variation i clinical outcome efter CI (fx Pisoni et al., 2008; Nicholas & Geers, 2007). Det skal understreges, at oplysninger om forfatterne, publikationssted eller reviewprocessen i sig selv hverken er garanti for eller imod kvaliteten af artiklen. Det kan kun give et første indtryk. De øvrige punkter, der vil blive gennemgået nedenfor, svarer til, hvad man ville gennemgå i en review-proces. Vores bemærkninger om artiklen kan dermed læses som en slags fagfællebedømmelse. Hvordan er studiet sprogligt formidlet i artiklen? Inden for det kvantitative paradigme gælder det ikke kun om at finde frem til tal. Der skal også gøres rede for, hvorfor og hvordan man kom frem til disse tal, og hvad de betyder for studiets eget forskningsspørgsmål og andre forskningsresultater. Til sådan en formidling bruger man sprog. Det er uhyre væsentligt, at der i forskningsartikler gøres brug af et sprog, hvis funktion er utvetydig. Man kan stille spørgsmål til sprogbrug som: Er titlen klar og relevant? Er artiklen opbygget på en logisk måde? Er nogle punkter tvetydige? Bliver terminologien forklaret? Bruges der videnskabelige termer? Er betegnelserne præcise nok? Er de 4 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar 2013 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar

4 beskrivende? Vurderende? Hvor og hvornår er de det? Som kritisk konsument af forskningsartikler er det altså væsentligt, at man har indblik i den konventionelle akademiske sprogstil, og at man er i stand til at fange, når der afviges fra denne stil, og ikke mindst hvilke implikationer afvigelsen har for videnskabeligheden. I eksempelartiklen gengives informationerne generelt på det der kaldes saglig vis, idet den beskriver (fx tal gengives) og analyserer (fx tal behandles og analyseres), hvor det per konvention kræves. Nogle steder afviges der imidlertid fra akademiske konventioner for videnskabelig sprogbrug og dermed delvist fra videnskabelighed. I forbindelse med behandling af resultater fra udførte test (s. 5 og s. 3 i artiklen) indbygges vurderinger, der grundet deres værdiladning ikke hører hjemme i en forskningsartikel, fx a stunning 71% ( forbavsende s. 5.) (vores fremhævelse), og poorer ( dårligere s. 3.) (vores fremhævelse) i stedet for lower. Herudover bruges der i artiklen termer, som er unødvendigt implicerende, når de nuværende Centre for Høretab bliver omtalt som former schools for the deaf. Betegnelsen implicerer en favorabel holdning fra disse centre til tegnsprogsbrug, som det kendes fra døveverdenen. Sådan en holdning er imidlertid ikke dokumenteret. Hvad er det overordnede forskningsspørgsmål i artiklen, og hvordan er dette spørgsmål motiveret? I forskningsartikler bliver der givet svar på spørgsmål. Disse spørgsmål bør fremgå tydeligt og utvetydigt af artiklen, men der skal samtidigt gøres rede for, hvorfor det er relevant at stille spørgsmålene. I eksempelartiklen fremsættes artiklens formål som: to investigate whether regional differences in CI outcome still exist between East and West Denmark (s. 1). Artiklen angiver således, at den variabel, som er af interesse i studiet, er det geografiske tilholdssted for børn, der implanteres med CI. Medmindre man er godt inde i diskussionen om CI-intervention i en dansk sammenhæng, kan dette undre. Hvorfor dele Danmark op i Øst og Vest? Hvorfor ikke fx Nord og Syd, eller Fastland og Øer? Under læsningen af artiklen får man ikke svar på, hvorfor denne variabel er relevant. Først til sidst (s. 4) får vi svar på, hvorfor det er interessant at dele Danmark op i Øst og Vest: Det er fordi en anden variabel, tilgangen til rehabilitering (1), knytter sig til den geografiske placering. I stedet for at motivationen for det overordnede forskningsspørgsmål og dertil knyttede variable er klar og entydig fra begyndelse til slut, bliver en ubehandlet og ikke omtalt variabel brugt i konklusionen som en forklaring på, at der er forskelle på Øst og Vest. Der kræves tydeliggørelse af motivation og en behandling af alle dertil knyttede variable i forskningsartikler, for at artiklerne og deres konklusioner kan leve op til videnskabelig akademisk standard. I eksempelartiklen er den egentlige motivation tilsyneladende ikke forskelle imellem Øst og Vest, men forholdet mellem CI-(re)habiliteringstilgang og CI-(re) habiliteringsresultat. Herudover ville en tydeliggørelse af motivationen for at lave en skelnen mellem Øst og Vest, nemlig at der er forskellige tilgange til (re)habiliteringen af CI-implanterede børn, have været formålstjenstlig ud fra et læserperspektiv. For læseren er det selvsagt forvirrende at få en sådan oplysning sent i artiklen. Som indikeret ovenfor, kan man ikke selv slutte sig til denne motivation før meget sent, da artiklens organisering ikke afspejler hele tankegangen i forskningsprocessen. Hvordan bliver konstrukter operationaliseret i studiet? Et konstrukt er en abstrakt karakteristik eller færdighed, som ikke kan observeres direkte, og som man gerne vil måle. De grundlæggende konstrukter, der arbejdes med i forskningsartikler, defineres igennem de instrumenter, de måles med. Sådanne konstrukter kan fx være ordforråd eller forståelighed som man på det audiologopædiske område ofte er interesseret i. Men studier ser ikke på disse konstrukter per se. De belyser konstrukter ved at bruge en test eller et vurderingsredskab, hvilket betyder, at man ser på færdigheden, sådan som den udfolder sig i selve test- eller vurderingssituationen. Dette kalder man operationaliseringen af et konstrukt. Forskerens operationalisering af konstrukterne er afgørende for studiets kvalitet. Høj kvalitet kræver dels, at instrumentet rent faktisk måler den færdighed, man vil sige noget om (intern validitet), og at det måler færdigheden på konsistent vis (reliabilitet). Det er med andre ord god videnskabelig praksis at forholde sig kritisk til de anvendte materialer i en undersøgelse. En kritisk konsument kan selv forholde sig til anvendelsen af materialerne til et givet studie ved fx at overveje, om materialerne er udviklet til det formål, de er blevet brugt til i undersøgelsen. Eksempelartiklen bruger 8 forskellige test-/vurderingsmaterialer, som alle udtrykker resultater i tal. Disse materialer har meget forskellig karakter. Artiklen gengiver procedurerne for de forskellige test-/vurderingsmaterialer og angiver, hvilke færdigheder der søges målt, i overordnede termer. Materialernes anvendelighed og scoringsprocedurer diskuteres imidlertid ikke. En sådan diskussion kunne have sat resultaterne i perspektiv. For eksempel anvender enkelte test billeder, hvilket kan have været problematisk for de 8 børn med visuelt handicap. Herudover skal nævnes, at nogle test er defineret som instrumenter, der måler forståelse eller produktion af talt sprog, mens andre mere overordnet måler barnets receptive sprog eller receptive ordforråd. Nogle børn kan imidlertid betegnes som tosprogede, da de er vokset op i en kontekst med såvel talt sprog som tegnsprog. Deres receptive og produktive ordforråd bør derfor testes på såvel tegnsprog som talt sprog (Kohnert, 2007). Alternativt kunne artiklen have gjort klart, at forfatternes konceptualisering af CI outcome ikke inkluderer tegnsprog, og at de 12 børn der vokser op i en tosproget kontekst højst sandsynligt har et større ordforråd end det fremgår af resultaterne. Desuden er der de 11% af deltagerne, som har anden etnisk baggrund, og som også kun blev testet på dansk. I eksempelartiklen gives ikke information om, hvordan de fordeler sig på de to CI-centre. Ovenstående giver anledning til spekulation om, hvordan resultaterne skal forstås. Hvordan bliver forskningsresultaterne præsenteret? Præsentationen af forskningsresultater er forskellig fra det ene til det andet forskningsparadigme. I kvantitative studier præsenteres forskningsresultater ofte i tabeller og figurer, og til tabellerne hører der som regel forklarende tekst. Det er væsentligt, at tabellerne er gennemskuelige for den akademisk uddannede læser. Man behøver ikke at være statistiker eller selv arbejde kvantitativt for at forstå tabellerne. Den kritiske konsument af forskningsarbejde bør løbe tallene efter. Desværre er det vores indtryk, at mange opfatter forskningsresultater udtrykt i tal som uomtvistelige og som sandhed. Tal er imidlertid blot én måde blandt mange at beskrive og repræsentere den samme virkelighed på. Har man ingen erfaring i at forholde sig kritisk til tallene, er der hjælp at hente på nettet og i bøger (fx Johnson & Christensen, 2008; Maxwell & Satake, 2006; Pring, 2005). Tallene og tabellerne i eksempelartiklen giver anledning til nogle spørgsmål. Det er et ikke helt klart, hvor mange børn der egentlig udgør populationen. Er det de 94 børn (omtalt som sample), eller er populationen en større gruppe børn, hvilket brugen af ordet sample tyder på? Eller skal vi se de 94 børn som subject pool, dvs. gruppen af potentielle deltagere, som af forskellige grunde blev til 83 reelle deltagere? Hvis det kun er de 83 børn, der blev testet og altså deltog i studiet, hvorfor optræder der så i tabel 1 94 subjects? Eftersom ingen test blev taget af alle 83 deltagere, havde det også været informativt, hvis tabel 2 var opdelt, sådan at læseren fik indblik i fordelingen mellem Øst og Vest i de enkelte test (denne information fremgår dog af tabel 3). En yderligere uklarhed går på opgørelsen af de CI-implanteredes alder. Den repræsenteres i tabel 2. I forhold til hele artiklens pointe, regionale forskelle i resultater efter CI-operation, bør de CI-implanteredes alder opdeles ud fra region, altså ud fra hvor mange børn i hvilken alder der er blevet CI-opereret i Øst- og Vestdanmark. Også den gennemsnitlige alder fordelt på Øst og Vest burde have været opgjort ifølge almindelige videnskabelige konventioner for kvantitativ forskning og præsentation heraf. For eksempel deltog i alt 49 børn i testning med Viborg materialet, som operationaliserer produktivt ordforråd. På baggrund af tabel 3 kan det udregnes, at 25 deltog fra Øst og 24 fra Vest. Men hvad er alderen på disse børn? Og hvordan er aldersfordelingen blandt børnene i Øst og dem i Vest? Skulle det tilfældigvis være sådan, at deltagerne i Vest er betydeligt yngre end dem i Øst, så kunne det nemlig kandidere som en forklaring på, at scoren i Vest er lav i forhold til den i Øst. Eller omvendt, hvis børn i Øst sammenlagt er yngre, så er det påfaldende, at de scorer højere. Måske er børnene aldersmæssigt fuldstændig sammenlignelige, men er det tilfældigvis sådan, at der blandt de 24 fra Vest eller de 25 fra Øst er betydelig flere med tillægshandicap, flere tosprogede (enten med tegn eller et andet talt sprog, hvilket betyder at kun en del af barnets ordforråd er testet), flere med lavt selvværd eller noget fjerde? Som læser kan man ikke afgøre, hvilke af mange forskellige forklaringer der kan eller ikke kan bruges i denne sammenhæng, fordi informationen er utilstrækkelig. Alder, tillægshandicap, og tosprogethed er med andre ord muligvis såkaldte confounders, dvs. intervenerende variable som systematisk varierer med den uafhængige variabel (i denne undersøgelse: geografisk tilhørsforhold/ 6 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar 2013 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar

5 (re)habiliteringstilgang) og dermed har indflydelse på den afhængige variabel (i denne undersøgelse CI outcome). Heller ikke i forhold til de kategorier, forfatterne opstiller for studiets testresultater er der fuldstændig klarhed. Når forfatterne fx i tabel 4 rapporterer resultater for variablen støttetimer per uge, præsenteres 3 kategorier: none, 5-15 og >15. Som læser undrer man sig over, at der ikke er en kategori mellem 0-5. Hvis der ikke findes nogen, der har mellem 0 og 5 støttetimer, bør dette angives i tabellen. Et lignende forhold er, at når forfatterne rapporterer resultater for forældreinvolvering (parent participation), skelnes der mellem kategorierne yes og no. Læseren kan her undre sig over, at forfatterne ikke bruger en finere kategorisk skala af kategorier (som fx inkluderer to a certain extent ) eller en intervalskala, der angiver antallet af timer, som forældre ifølge egen rapportering involverer sig i barnets (re)habilitering. Og kan det overhovedet tænkes, at forældre ikke involverer sig i deres barns (re)habilitering? Det ville vel betyde, at de ikke kommunikerer med barnet? Hvordan fortolkes resultaterne, og hvad konkluderes der på den baggrund? Det er i diskussionsafsnittet og i konklusionen, at forfattere argumenterer og forklarer, hvordan deres resultater er meningsfulde. Det er her, de viser, hvad deres studie har vist i forhold til tidligere undersøgelser, tager forbehold for undersøgelsens begrænsninger, foreslår fremtidig forskning og peger på studiets kliniske relevans. I eksempelartiklen bliver der, som anført ovenfor, argumenteret for, at forskelle mellem Øst og Vest kan forklares med forskellige former for (re)habiliteringsorganisering og (re)habiliteringstilgang i de to forskellige regioner. I tabel 4 præsenteres tal til delvis beskrivelse af forskelle i (re)habiliteringen. Tallene angiver antallet af ugentlige undervisningstimer, forældreinvolvering, støttetimer, forældrenes kommunikationsmåde, placering i skolesystemet, og hvorvidt forældrene modtager kompensation for at tage sig af deres hørehæmmede barn. Et første spørgsmål, som melder sig, er til tabel 4, hvor 62 forældre har angivet deres involvering i barnets (re)habilitering. Hvorfor er der 21 forældre, som ikke har oplyst om dette? Et yderligere problem i forfatternes konklusion af, at vejledningen af forældre foregår forskelligt i Vest og Øst, ligger i følgende formulering: These advisory services at the former schools of the deaf with a core tradition of teaching sign language to deaf children are thus the parents first-hand rehabilitation contact; their contact is not with the team at the CI centre, which focuses on and stresses the evidence-based importance of the use of spoken language and parental involvement in the rehabilitation of the children with CI (s. 5). Artiklen antyder altså, men har ikke præsenteret dokumentation for, at vejledningen ved Centre for Høretab er mere fokuseret på tegnsprog, end den er ved CIcentrene. Det er muligt, at det forholder sig sådan, men vi har kun adgang til tal, der beskriver hvad forældre gør, ikke hvad de er blevet vejledt til at gøre. Der er her med andre ord indbygget en antagelse om, at forældre altid gør, hvad de bliver vejledt til at gøre. I det hele taget er det meget lidt, vi får at vide om, hvad der faktisk foregår i (re)habiliteringen. Vejleder man i Vest oftere til, at man ikke behøver at involvere sig i barnets (re)habilitering, at man kan anvende tegnsprog, og at barnet placeres på en specialskole? Herudover kan man rejse spørgsmålet om, hvor grænsen mellem (re)habilitering og outcome går. Skal det, at nogle forældre bruger tegnsprog i denne sammenhæng forstås som en del af (re)habiliteringen, eller kan det ligeledes forstås som outcome? Vores overordnede indvending mod eksempelartiklen er, at der peges på en forklaring på forskelle i test- og vurderingsresultater, der ikke er blevet dokumenteret. Der er ikke foretaget korrelationsberegninger mellem de tal, der tænkes at gengive regionale forskelle i (re)habilitering i de to regioner og de opnåede test-og vurderingsscoringer. Ergo kan der ikke påvises en sammenhæng i selve studiet. I stedet synes en del intervenerende variable ( confounders ) at kunne spille en rolle for studiet. Som antydet ovenfor, er det variable, der ikke er taget højde for eller styret i studiet, men som meget vel kan have en indflydelse på de variable, studiet styrer, altså på studiets interne validitet. Sagt med andre ord, er der adskillige forhold, som muligvis kan forklare de tal, man har fundet frem til. Det skyldes muligvis, at forfatterne ikke på videnskabelig vis har arbejdet ud fra en hypotese om, at (re)habiliteringsorganisering og CI-outcome korrelerer eller endda står i et årsag-virkning-forhold til hinanden. Derved har de heller ikke aktivt forsøgt at tilbagevise denne hypotese ved at udelukke de eventuelle intervenerende variable. Hvis man er interesseret i at udforske sammenhængen mellem en lang række variable i et og det samme studie, vil man nemlig typisk anvende multivariat korrelationsstatistik såsom multipel regression, diskriminantanalyse eller kanonisk korrelationsanalyse. Der er to grunde til det: For det første giver det forskeren mulighed for at analysere, om forskellige identificerede variable, enten enkeltvis eller i kombination (som uafhængige variable), varierer systematisk med et givet adfærdsmønster (den afhængige variabel). For det andet vil det give information om graden af sammenhæng mellem de identificerede variable (er der ingen, en svag eller en stærk sammenhæng mellem dem). Almindeligvis bliver sådanne studier tilrettelagt ved først at identificere de uafhængige variable, som tænkes at være væsentlige faktorer for de karakteristikker eller adfærdsmønstre, man gerne vil sige noget om. I nærværende studie ville de uafhængige variable være dem, der er præsenteret i tabel 4, og de afhængige variable ville være de forskellige test- og vurderingsresultater af børnenes sproglige færdigheder. Herefter ville man selektere informanter, udføre test og vurderinger og beregne sammenhængene mellem dem. Sådanne fremgangsmåder er beskrevet i litteratur om forskningsmetodologi (fx Borg & Gall, 1989; Johnson & Christensen, 2008; Pring, 2005). Slutteligt skal det bemærkes, at størstedelen af eksempelartiklens forfattere er tilknyttet CI-centre i enten Øst- eller Vestdanmark. Siden artiklen peger på, og argumenterer for, at tilgangen til og organiseringen af (re)habilitering i Vest, hvor CI-centre i mindre grad er involverede i (re)habilitering, er årsagen til det mindre gode outcome i Vest, kan det vel siges, at forfatterne har en interesse i udfaldet af studiet. Det er derfor interessant, at det oplyses, at forfatterne har no conflicts of interest. Vi vil pege på muligheden for en research bias. Opsummering Vi håber med nærværende artikel at have vist, hvordan man som kritisk konsument af forskning også på det audiologopædiske felt kan analysere og dermed forholde sig til forskning og præsentationen af den. Som eksempel blev fremhævet en artikel inden for det kvantitative forskningsparadigme. Det kunne også have været et andet paradigme. I forhold til det kvantitative paradigme er det nærværende artikels overordnede pointe, at kvantitativ forskning er en beskrivelse og analyse af den samme virkelighed, som kvalitativ forskning søger at beskrive på andre måder. Begge paradigmer er underlagt bestemte videnskabelige krav. Nogle af dem kan man godt efterprøve som kritisk konsument. Også selvom virkeligheden er beskrevet i tal. Note (1): At artiklens forfattere kategoriserer fx undervisning og behandling af børnene som rehabilitering kan i øvrigt undre. Beskrivelsen af populationen indikerer, at kun 8 børn har en erhvervet hørenedsættelse. I alle andre tilfælde er der derfor snarere tale om habilitering af børnene. Referencer Borg, W. R. & Gall, M. D. (1989). Educational research. An introduction. Fifth edition. New York / London: Longman. Connor, C.M.D., Hieber, S., Arts, H.A. &, Zwolan, T.A. (2000). Speech, Vocabulary, and the Education of Children Using Cochlear Implants: Oral or Total Communication? Journal of Speech Language and Hearing Research, 43, Engberg-Pedersen, E. (2006). Sprogudvikling med børn med coclear implant. Dansk Audiologopædi 42(4), Geers, A. (2006). Spoken Language in Children With Cochlear Implants. I: Spencer, P.E. & Marschark, M. (eds.) Advances in the Spoken Language Development of Deaf and Hard-of- Hearing Children. Oxford: Oxford University Press, Geers, A., Spehar, B. & Sedey, A. (2002). Use of Speech by Children From Total Communication Programs Who Wear Cochlear Implants. American Journal of Speech and Language Pathology, 11, Johnson, B. & Christensen, L. (2008). Educational Research. Quantitative, Qualitative and Mixed Approaches. Los Angeles, London, New Delhi, Singapore: Sage. Kermit, P. (2010). Choosing for the child with cochlear implants: a note of precaution. Medical Health Care and Philosophy, 13, Kohnert, K. (2007). Language disorders in bilingual children and adults. San Diego & Oxfordshire: Plural Publishing. Maxwell, D.L. & Satake, E. (2006). Research and statistical methods in communication sciences and disorders. Boston, MA : Thomson/Delmar Learning. Nicholas, J. G. & Geers, A. E. (2007). 8 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar 2013 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar

6 Will They Catch Up? The Role of Age at Cochlear Implantation in the Spoken Language Development of Children With Severe to Profound Hearing Loss. Journal of Speech Language and Hearing Research, 50, Percy-Smith, L. (2006). Danske børn med cochlear implant.undersøgelse af medvindsfaktorer for børnenes hørelse, talesprog og trivsel. Virum: Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede. Pisoni, D.B., Conway, C.M., Kronenberger, W.C., Horn, D.L., Karpicke, J. & Henning, S.C. (2008). Efficacy and Effectiveness of Cochlear Implants in Deaf Children. I: Marschark, M. & Hauser, P.C. (eds.) Deaf cognition. Foundations and outcomes. Oxford: Oxford University Press, Pring, T. (2005). Research methods in Communication Disorders. London & Philadelphia: Whurr Publishers. Spencer, L.C. & Tomblin, J.B. (2006). Speech production and Spoken Language Development of Children Using Total Specialefest på KUA Audiologopædi indbyder til specialefest fredag d. 12. april fra kl Arrangementet vil indeholde spændende fremlæggelser, og der vil efterfølgende være en mindre buffet med nogle drikkevarer Communication.I: Spencer, P.E. & M. Marschark (eds.) Advances in the Spoken Language Development of Deaf and Hardof-Hearing Children. Oxford: Oxford University Press, Wheeler, A. & Archbold, S.M. & Hardie, T. & Watson, L.M. (2009). Children with cochlear implants: The communication journey. Cochlear Implants International, 10(1), vbnxfgndndfndnaudiologopæder som forskningsforbrugere Svar på Brouwer, Cadierno & Rasmussens kritiske læsning af»significant regional differences in Denmark in outcome after cochlear implants in children«audiologopæd Lone Percy-Smith, Østdansk Center for CI Audiologopæd Jane Lignel Josvassen, Østdansk Center for CI Psykolog Georg Busch, privatpraktiserende Audiologopæd Minna Sandahl, CI-koordinator Vestdansk Center for CI Audiologopæd Lena Nissen, Vestdansk Center for CI Ph.d. Theis Lange, lektor Biostatistisk afdeling Københavns Universitet Audiolog Michael Bille, overlæge Østdansk Center for CI MD DMSc Per Cayé-Thomasen, kirurgisk overlæge Østdansk Center for CI Introduktion I det følgende vil der være et svar på indlægget Hvordan bliver man en kritisk konsument af forskning? af Catherine E. Brouwer, Teresa Cadierno og Gitte Rasmussen. Brouwer og kolleger har mange kritikpunkter af artiklen, og vi finder det dybt beklageligt, at de ikke har kontaktet os for at få afklaret nogle af de kritikpunkter, som de anfører. Det er ellers god videnskabelig praksis, at hovedforfatteren kontaktes for at afklare undren og stille nogle af de nye spørgsmål, som enhver undersøgelse gerne skulle rejse. Kritikerne anfører, at man kan læse deres bemærkninger til vores artikel som et eksempel på en slags fagfællebedømmelse, men vi undrer os over, at de kun har valgt ét studie. Dette ene studie kommer til at fremstå som indeholdende alverdens dårligdomme, og vi mener, at den skarpe kritik på væsentlige punkter grænser til Logos-redaktøren vurderer til tider i samråd med øvrige redaktionsmedlemmer, at det er nødvendigt med en gennemgående revision af indlæg, før de kan trykkes i Logos. I sådanne tilfælde er det redaktionens praksis, at skribenter tilbydes, at det oprindelige indlæg lægges på FUAs hjemmeside. Det foreliggende svar er en revideret version af det svar, som redaktionen i sin tid modtog. Interesserede læsere kan finde det oprindelige svar af Percy-Smith og kolleger på under fanen Medlemsblad og så inde i Tidligere udgivelser. 10 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar 2013 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar

7 at klassificere artiklen som videnskabeligt uredelig og afvise undersøgelsesresultaternes gyldighed. Vi i projektgruppen bag artiklen Significant regional differences in Denmark in outcome after cochlear implants in children bragt i Danish Medical Journal, 59 (5), vil indledningsvis fastslå, at artiklen er den første i en række af artikler med afsæt i samme datasæt. I det følgende adresserer vi de kritikpunkter, som Brouwer og kolleger rejser. Publikationssted For det første forholder Brouwer og kolleger sig til fagfællebedømmelsen af artiklen. Den videnskabelige bedømmelse, som artiklen har gennemgået, er national, fordi artiklens kerneområde er af national interesse. Den næste artikel om datasættet har været i internationalt peer review og er videnskabeligt godkendt til publikation i International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology (herefter IJOPOL) (Percy-Smith et al., 2012). Derudover er der bragt en populærvidenskabelig artikel i Dansk Audiologopædi (DA) i december Projektgruppen anbefaler at fagligt interesserede i området pædiatrisk CI læser disse artikler. Hvem har skrevet artiklen? Brouwer og kolleger peger på, at man skal forholde sig til, hvem der har skrevet en given publikation. Projektgruppen bag Significant regional differences in Denmark in outcome after cochlear implants in children bestod af fire audiologopæder, to på hvert CI-center, en audiolog, en kirurg, en tekniker, en psykolog og en statistiker. Gruppen dækker dermed en bred vifte af fagprofiler. Vi får indtryk af, at projektgruppen kritiseres for ikke at være forskningstung, men forskningsområdet er klinisk, og derfor er det naturligt, at gruppen også består af klinikere, som alle i øvrigt har kandidatgrader og er bekendte med metodiske overvejelser for videnskabelige undersøgelsesformer. Det anføres, at en af forfatterne med en ph.d.-grad er ansat i et adjunktur, men dette er ikke korrekt. Der er tale om et lektorat. Brouwer og kolleger undlader at informere om at en anden forfatter, Per Cayé- Thomasen, har en doktorgrad. Data er behandlet og analyseret af statistikere fra Biostatistisk afdeling ved Københavns Universitet, og det skal understreges at ingen statistikere herfra er del af et fagligt CI-team, men udelukkende har behandlet data ud fra analytiske overvejelser om typen af data. Vi finder det besynderligt, at de tre kritikere ikke refererer til, at hovedforfatteren har et antal publikationer i videnskabelige tidsskrifter med internationalt peer review (se referencelisten). Derimod refererer de til en rapport fra Videnscentret (2006), som gennemgik resultater fra et udbyttestudie på de første årgange af børn med CI i Danmark. Brouwer og kolleger anfører, at artiklens førsteforfatter indgår i debatten om det kontroversielle emne, habilitering af børn med CI, men flere af de referencer (Connor et al., 2000; Geers et al., 2002), som Brouwer og kolleger nævner, omhandler en helt anden population end populationen af hørescreenede børn med tidlig behandling med HA og CI. De er således ikke opdaterede referencer i forhold til aktuelle videnskabelige diskussioner på området pædiatrisk CI. Vi anbefaler at fagligt interesserede læsere studerer mere opdaterede artikler, der omhandler samme population som populationen i artiklen i Danish Medical Journal (DMJ) (se fx referencer i artiklerne på referencelisten til slut i dette indlæg). Endelig opgiver kritikerne at google Georg W. Busch. Googles software opfatter beklageligvis konsekvent en sådan søgning som en fejlstavning af en tidligere amerikansk præsidents navn og leverer dermed tusindvis af hits om George W. Bush. For andre med faglig interesse anbefales det at kombinere en google søgning med fx Georg W. Busch og cochlear implant. Forskningsspørgsmål Artiklen i Danish Medical Journal havde fokus på de statistisk signifikante forskelle mellem børn med CI i Øst- og Vestdanmark. Brouwer, Cadierno & Rasmussen peger på, at man kan undre sig over opdelingen i Øst og Vest, og knytter denne opdeling til en anden variabel tilgangen til (re)habilitering. For os er det dog en fuldstændig logisk opdeling, som er baseret på børn og familiers tilhørssted til de to pædiatriske CIcentre i Danmark. Det skal understreges, at studiet i sin oprindelse ikke havde til formål at afdække regionale forskelle, men da disse fremstod i databearbejdningen med så markant signifikans, besluttede vi at publicere disse data nationalt i DMJ. I artiklens introduktion peger vi på, at der også i et tidligere studie er fundet regionale forskelle på børn med CI i Danmark (Percy- Smith, Cayé-Thomasen, Breinegaard & Jensen, 2010), men det har de tre kritikere undladt at referere til. Brouwer og kolleger antager, at vi har haft et andet forskningsspørgsmål, som skulle omhandle tilgangen til rehabilitering. Dette kan imidlertid ikke læses eller tolkes ud af artiklen. I artiklens diskussionsdel fremhæves rehabiliteringstilgang netop som én forklaringsmulighed. Men vi peger også på, at forskellene i implantationsalder og tilbud om sekventiel, simultan og bimodal behandling kan være forklaringer. Hvorfor undlader man at fremhæve disse forhold i den kritiske læsning? Sproglig formidling i artiklen I de kritiske kommentarer til vores artikel anføres det ikke, at det vurderende udtryk stunning udelukkende anvendes i diskussionen. I diskussionsafsnit kan forfattere netop tillade sig at reflektere over de opnåede resultater, og det er videnskabeligt tilladt at anvende vurderende terminologi som fx stunning, når forfattere mener, at deres resultater faktisk ér stunning, altså stærkt overraskende. Vores anvendelse af begrebet poorer (i stedet for lower ) anser vi ikke for problematisk. I Oxford Dictionary angives det, at poor også har betydningen less than is expected og altså har en mere neutral kvantitativ betydning. Endelig nævnes vores anvendelse af udtrykket former schools for the deaf for vejledningscentrene som problematisk. Begrebet implicerer en favorabel holdning til tegnsprogsbrug ifølge kritikerne, og en sådan favorabel holdning til tegnsprogsbrug er ikke dokumenteret. Denne kritik er vi uforstående overfor, da vejledningscentrene rent faktisk er placeret på tidligere døveskoler. Vi diskuterer denne placering, hvilket er videnskabeligt tilladeligt i et diskussionsafsnit. At kritikerne fortolker en bevidst hensigt i denne terminologi og lader sig provokere, kan vi ikke være ansvarlige for. Men vi kunne bestemt ønske os videnskabelig dokumentation for vejledningscentrenes aktiviteter. Endelig finder vi det bemærkelsesværdigt, at Brouwer og kolleger i deres indlæg anvender et vurderende begreb som kontroversiel med reference til artikler, som er op til 12 år gamle, og som ikke efter vores mening repræsenterer aktuelle videnskabelige diskussioner om pædiatrisk CI. Operationalisering af konstrukter Brouwer, Cadierno & Rasmussen stiller forskellige kritiske spørgsmål til den testning, der ligger til grund for undersøgelsens resultater. For det første må det påpeges, at alle de test, som er anvendt i undersøgelsen og beskrevet i artiklen, er standardtest i dansk audiologopædisk praksis. En kritisk gennemgang og diskussion af testene og deres anvendelighed som efterspurgt i kritikken er langt uden for rammerne for en artikel publiceret i DMJ, hvor manuskriptvejledningen foreskriver tegn for originalartikler. En del af den grundlæggende faglighed for audiologopæder er at sikre sig, at barnet er testbart. Derfor er bekymringen om, hvorvidt de 8 børn med visuelle vanskeligheder ikke kunne se billeder eller objekter i testene helt ubegrundet. For opgørelser over antal ikke-testbare børn henviser vi til artiklen i International Journal of Pediatric Otorhinolarynglogy (Percy-Smith et al., 2012). Det er korrekt, at 11% af deltagerne har anden etnisk baggrund end dansk, og det skulle være anført, at alle forældre var anden og tredje generationsindvandrere og angav, at dansk var deres primære sprog med deres barn. Skulle nogen børn være testet på tegnsprog? Selv om det kan være interessant at foretage en undersøgelse af tegnsprogsfærdigheder i børnegruppen, var målet med undersøgelsen at afklare, hvordan børn med CI klarer sig talesprogligt. Derfor var det ikke relevant i denne sammenhæng at undersøge tegnsprog. Det er muligt, at målet om at undersøge deltagernes danske talesprogsfærdigheder kunne være gjort tydeligere. Præsentation af forskningsresultaterne Brouwer og kolleger finder anledning til at stille en række kritiske spørgsmål til præsentationen af undersøgelsens resultater. 94 børn født i perioden mellem januar 2005 og januar 2011 blev tilbudt deltagelse. Elleve af disse børn deltog ikke, og der redegøres i brødteksten, som knytter sig til Tabel 1, for bortfaldet. Deltagelsesprocenten var således 88, og data stammer fra 83 børn med cochlear implant og deres familier. Det er en gængs måde at anføre sample som gruppen af potentielle deltagere, og det er beklageligt, hvis Tabel 1 med tilhørende tekst kan afstedkomme tvivl om antal mulige og faktiske deltagere. Vi undrer os dog over Brouwer og kollegers tvivl på dette punkt. Kritikerne anfører også, at der mangler aldersfordeling mellem Øst og Vest, men Tabel 1 angiver netop medianalderen for både CI-implantering og testning for hhv. Øst og Vest. Derudover som der også redegøres for i artiklen i DMJ er testene scoret i forhold til aldersnormer. Derfor er yderligere justering for alder unødvendig, og forskelle i aldersfordeling er ikke efter vores mening en mulig forklaring på 12 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar 2013 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar

8 de observerede regionale forskelle. Desuden peges der på, at der ikke i Tabel 4 findes en kategori for 0-5 støttetimer, og at forældredeltagelse angives som enten ja eller nej. Med hensyn til sidstnævnte var det projektgruppens valg ikke at afdække delvis deltagelse. Sådanne valg træffes i alle studier, og vi mener ikke, at det skaber uklarhed. I forhold til en kategori for 0-5 støttetimer, mener vi ikke, at en sådan kategori er klinisk relevant, da vi ikke har kendskab til, at så få støttetimer tildeles. Brouwer, Cadierno & Rasmussen peger på, at mange variable/confounders kan være forklaringer på de regionale forskelle. Det er helt korrekt og noget, som vi har analyseret nærmere i vores internationale publikation i IJOPORL. Fortolkning af resultater og konklusion I afsnittet om fortolkning og konklusion spørger Brouwer og kolleger blandt andet, hvorfor kun 62 af de 83 forældre gav svar om deltagelse i talehørepædagogiskundervisning. I datasættet var der tre missing besvarelser, men den primære årsag til det lave antal af forældresvar er, at 18 børn slet ikke modtog talehørepædagogisk bistand. Det fremgår af Tabel 4 i artiklen. Forældrene til disse 18 børn skulle naturligvis ikke besvare spørgsmålet om deltagelse eller ej. Til kritikken af at projektgruppen anfører forskelle i vejledningsprocedurer mellem Øst og Vest som en mulig forklaring på, at de CI-opererede børn i Øst klarer sig bedre i testningen af talesprog, ønsker vi at understrege, at i et diskussionsafsnit er det videnskabeligt tilladeligt at diskutere og reflektere over sammenhænge og mulige forklaringer, der kan medføre nye studier og/eller nye analyser. Undersøgelsen har aldrig haft til formål at afdække, hvad der foregår i vejledningen. Dette ville kræve et helt andet studie med en anden metodisk tilgang. Vi mener dog, at undersøgelsens markante resultater må få alle professionelle og forældre til at reflektere over indhold og kvalitet i vejledningen. Enhver undersøgelse af et klinisk område skulle gerne føre til undren, og denne undren kan forfattere netop tillade sig at udtrykke i diskussionsafsnit. Brouwer og kolleger anfører desuden, at der ikke er foretaget justerede analyser, og de foreslår multipel regression, hvilket dog ikke kan anvendes på binært data som vores. Vi ønsker igen at understrege, at nærværende artikel afdækkede regionale forskelle, mens opfølgende studier netop foretager grundig statistisk analyse med inddragelse af multipel logistisk regression. Resultater fra denne analyse er publiceret i både IJPORL og DA og afdækker netop sammenhænge mellem variable og resultater fra udvalgte test. Til fagligt interesserede læsere kan det oplyses, at de regionale forskelle forbliver udtalte, uanset hvilke variable der i øvrigt inkluderes i analysen. Afslutningsvis anføres en særdeles alvorlig kritik. Brouwer og kolleger peger på muligheden for en research bias, idet seks ud af otte forfattere er tilknyttet de to pædiatriske CI-centre. De bygger deres antagelse på, at det i artiklen diskuteres, hvorvidt forskelle i organiseringen af (re)habiliteringen mellem Øst og Vest bidrager til de regionale forskelle. Også her undlader de dog at beskrive, at vi også diskuterer, hvorvidt implantationsmåde spiller ind, og at vi peger på, at der på trods af Sundhedsstyrelsens retningslinjer stadig foreligger et stort arbejde for audiologopædisk praksis, hvis danske børn med CI skal indhente den sproglige forsinkelse de har qua deres høretab. Vi undrer os i høj grad over, hvorfor Brouwer og kolleger så ensidigt slår ned på diskussionen om vejledningscentrenes tilbud. Vi må spørge, om Brouwer, Cadierno & Rasmussen i virkeligheden ønsker at fremhæve vejledningscentrene, endog uden at have dokumentation for disse centres auditive og talesproglige resultater for den nye gruppe af tidligt diagnosticerede børn med CI? Afrunding Projektgruppen er klar over, at vores studie naturligvis kun belyser ét specifikt aspekt af børn med CI s sprog og trivsel, og at selv dette specifikke aspekt kunne være belyst med andre metoder. Men de aspekter, som vi har kastet lys over i vores artikel, og som naturligvis har været genstand for diskussion og undren i projektgruppen, kan ikke bare forkastes med Brouwer og kollegers såkaldte fagfællebedømmelse. Det er klart, at ét studie aldrig kan undersøge hele verden, men altid kun en lille flig af den. Professionelle har forskellige faglige tilgange til det pædiatriske CI-område, og vi bør være konstruktive i diskussionen af hinandens indsatser. I den forbindelse vil vi igen opfordre til, at professionelle anvender muligheden for at kontakte hovedforfatteren af videnskabelige artikler for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål eller undren i et givet datasæt. Hvis de tre kritikere havde gjort sig den ulejlighed at gøre brug af kontaktmuligheden, ville de for eksempel have fået vished for, at nærmere statistisk analyse var i gang for om muligt at forklare de regionale forskelle. Den viden som er fremkommet af studiet giver ingen entydig forklaring på de regionale forskelle og det samlede meget lave niveau af sprogforståelse og ordforråd for danske børn med cochlear implant. Men vi bør undre os og stille spørgsmål til os selv og indsatsen på området. Forfatterne er enige med Brouwer et al. i vigtigheden af kritisk læsning af videnskabelige publikationer, men det er ikke kutyme, at selvbestaltede peer reviews foretager offentlige bedømmelser, uden at forfatterne kontaktes. Man kan frygte, at indlægget af Brouwer og kolleger kan få audiologopædiske kandidater til at afstå fra at publicere videnskabelige artikler, hvilket der ellers er hårdt brug for på fagområdet audiologopædi. Afslutningsvis vil vi bemærke, at det har været en mystificerende oplevelse at På FUAs generalforsamling den blev der skiftet ud i FUAs bestyrelse Rikke Vang Christensen, næstformand i foreningen, Bjarne Dammsbo Nissen og Ellen Lomholt har valgt at træde ud af bestyrelsen. De skal have stor tak for indsatsen. Marit Clausen og Line Dahl Jørgensen er i skulle forholde sig til en kritik af kvaliteten af vores undersøgelse og publiceringen heraf ud fra et indlæg, hvis erklærede formål er et helt andet, nemlig en indføring i kritisk læsning af videnskabelig litteratur. Men som det fremgår af ovenstående, mener vi, at absolut hovedparten af kritikpunkterne kan afvises. Eventuel henvendelse kan ske til Lone Percy-Smith (loper@geh.regionh.dk) Referencer Percy-Smith L, Busch GW, Sandahl M, Nissen L, Josvassen JL, Lange T, Rusch E & Cayé-Thomasen P. Language understanding and vocabulary of early cochlear implanted children. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology (2012). Percy-Smith L., Cayé-Thomasen P., Breinegaard N., Jensen JH. (2010). Parental Mode of Communication is Essential for Speech and Language Outcomes in Cochlear Implanted Children. Acta Oto-Laryngologica, 130, Percy-Smith L., Cayé-Thomasen P., Gudman M., Jensen J.H., Thomsen J. (2010). Associations between Level of Communication, Speech/Language and Auditory Performance. Cochlear Implants International, 11(1), Percy-Smith L., Cayé-Thomasen P., Gudman M., Jensen J.H., Thomsen J. (2008). Self-esteem and social wellbeing of children with cochlear implant compared to normal-hearing children. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology, 72, Percy-Smith L., Cayé-Thomasen P., Gudman M., Jensen J.H., Thomsen J. (2008). Factors that affect social well-being of children with cochlear implants. Cochlear Implants International, 9(4), stedet blevet valgt ind i bestyrelsen sammen med to nye studenterrepræsentanter - fra KU Frederik Gybel Jensen fra årgang 10 og fra SDU Mette Wozniak fra årgang 09. En præsentation af samtlige medlemmer i den nuværende bestyrelse findes på FUAs hjemmeside, 14 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar 2013 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 67 Februar