Fravær, frafald og faglighed på CG status og strategi
|
|
- Bjarne Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fravær, frafald og faglighed på CG status og strategi
2 BAGGRUND Dette papir indeholder både en status og en strategi omkring frafald, fravær og faglighed på CG. På mange måder er der en sammenhæng mellem de tre begreber: Elever, som har et stor fravær, er i en særlig risiko for at falde fra uddannelsen og/eller udnytte deres faglige potentiale i for ringe grad. Elever med faglige problemer har en øget sandsynlighed for at udvikle et stort fravær eller i sidste ende for at falde fra uddannelsen. En række af de mål, vi arbejder med på CG, kan siges direkte eller indirekte at have til formål at skabe et lavt frafald, et lavt fravær og en høj faglighed. Elever, der trives godt personligt, fagligt og socialt, vil typisk have en lav sandsynlighed for frafald og stort fravær. Det hele starter og slutter derfor med forsøget på at lave en god skole! FRAVÆR CG har haft et højt skriftligt og fysisk fravær, som vi har sat os for at mindske. CG er et storbygymnasium præget af storbyens ungdomskultur. Det betyder, at vi har elever, der er meget aktive omkring de projekter, som optager dem her i livet. Heldigvis er det i mange tilfælde projekter, der har med skolen at gøre. Men mange andre forhold optager vores elever: En del elever er engageret i fritidsaktiviteter (herunder festkulturen i bylivet) og nogle yderligere i politiske/samfundsrelaterede aktiviteter samt i erhvervsarbejde. En del af skolens elever flytter meget tidligt hjemmefra og skal bruge en periode på at lære at klare sig selv, ligesom de tit må bruge mere tid på erhvervsarbejde. En del af det samlede fravær skyldes langtidsfravær forårsaget af sygdom fx depressioner, som har været et stigende problem på både CG og andre ungdomsuddannelser i de senere år. På CG har vi en skolekultur baseret på, at vi tager vidtstrakte individuelle hensyn til elever med alvorlig sygdom og vanskelige livsvilkår. Dette er med til at hjælpe elever igennem et gymnasieforløb elever som ellers ikke ville få en ungdomsuddannelse. Herved minimeres frafald. Denne kultur påvirker naturligvis skolens samlede fraværsprocent, idet nogle af vores elever har høje fraværsprocenter, uden at de er udmeldt fra skolen. Igennem de sidste år har CG etableret en psykologordning, som hjælper en række elever med personlige problemer. Erfaringen er, at det indirekte påvirker frafalds og fraværsproblemer i positiv retning. På CG har vi taget flere tiltag i retningen af at understøtte gymnasieelevernes lektielæsning. Vi har fx lavet nye former for lektiecafeer og har inddraget elever med særlig gode kundskaber i visse fag som tutorer for andre elever med faglige problemer. I løbet af de sidste år har vi desuden implementeret omlagt skriftlighed for alle elever på skolen en ordning, hvor en del af elevernes skriftlige arbejde udføres på skolen under tilstedeværelse af en af deres lærere, som kan vejlede og evaluere eleverne, mens de sidder og arbejder. I skoleåret vil vi yderligere tage forskellige initiativer til hjælp for elever med udfordringer i matematik: Bl.a. nye former for lektiecafeer og en opdeling af eleverne i forårssemesteret i elever der skal afslutte på C-niveau og elever, der skal videre med faget på B-niveau. Målet er at styrke alle elevernes faglige niveau og derved også begrænse deres fravær og frafald. På figur 1. ses CG-elevernes fysiske fravær over en periode, hvor vi har arbejdet på at formindske dette. Fravær i % - for 1.-3.g Fysisk fravær 11,3 11,1 10,9 10,1 9,4 Figur 1. Oversigt over elevfravær på CG i perioden En stærk kæde af ressourcepersoner støtter fraværs- og frafaldstruede elever på CG I midten af sidste skoleår blev skolens pædagogiske ledelse omorganiseret bl.a. med det formål at skabe en tættere ledelseskontakt med den enkelte elev, klasse og lærer. Fremadrettet har skolens tre pædagogiske ledere samt vicerektor hver ansvaret for en gruppe klasser og elever herunder for at føre samtaler med elever, der har et stort Troels Vang Andersen, september 2015 Side 2
3 fravær og som derved kan være frafaldstruede. Der er dog en række personer, som også har ansvaret for at følge op i forhold til elever med stort fravær, elever med faglige og menneskelige udfordringer eller i forhold til fraværstruede elever. På CG taler vi om en hel kæde, som skal hjælpe disse elever på et tidligt tidspunkt: Faglærerne giver besked til klassens teamkoordinatorer, hvis de opdager elever med faglige eller sociale udfordringer eller elever med stort fravær. Faglærerne afholder året igennem individuelle samtaler med eleverne om deres faglige niveau og deres muligheder for at forbedre dette. Teamkoordinatorerne koordinerer klassens aktiviteter og har et særligt ansvar for at kontakte elever med udfordringer og for at bringe oplysninger herom videre til studievejledere og ledelse. Teamkoordinatorerne afholder årligt individuelle studiesamtaler med klassens elever. Studievejlederne har daglige træffetider, hvor eleverne kan kontakte dem om alle slags problemer faglige, menneskelige og sociale. Studievejlederne henviser i visse tilfælde elever med personlige problemer til skolens psykolog. Studievejleder og rektor holder i øvrigt udmeldelsessamtaler med alle elever (og deres forældre), der ønsker at stoppe uddannelsen. De pædagogiske ledere har kontakten med eleverne omkring fraværsproblemer eller andre problemer, der kan føre til fx frafald eller advarsler om at skulle til eksamen på særlige vilkår. De pædagogiske ledere er i næsten daglig kontakt med studievejledere om konkrete sager og holder yderligere månedlige møder omkring fælles indsats i forhold til elever med fx stort fravær eller elever, der er fraværstruede. Elevernes skriftlige fravær: Det skriftlige fravær har en særlig betydning for elevernes mulighed for at opnå et fagligt niveau, der kan føre til en studentereksamen. Igennem de seneste år har skolens lærere i faggrupper og i Pædagogisk Udvalg arbejdet med en skriftlig progressionsplan, som skal understøtte, at alle elever udvikler deres evne til at udtrykke sig skriftligt. Den omlagte skriftlighed er et andet forsøg på at hjælpe alle elevtyper med at udvikle deres skriftlige formuleringsevner samt deres faglighed i de skriftlige fag. Det er klassens teamkoordinatorer, som i samarbejde med klassens lærere planlægger de skriftlige afleveringer, så arbejdsbyrden fordeles jævnt ud over skoleåret. Neden for viser figur 2 udviklingen i elevernes skriftligt fravær på CG hen over en årrække over en periode på 6 år har vi fået halveret det skriftlige fravær på skolen! Ikke mindst gennem styrkelsen af den før omtalte kæde af personer, som skal understøtte, at eleverne får afleveret deres skriftlige arbejde rettidigt. Fravær i % for 1.-3.g Skriftligt fravær 20 % 20 % 17 % 16 % 13 % 11 % 10 % Figur 2. Skriftligt fravær på CG i perioden Et stort fravær vil med stor sandsynlighed føre til, at den enkelte elev ikke får udfoldet sit faglige potentiale og dermed ikke klarer sig så godt i gymnasiet. Indirekte kan dette føre til, at det så bliver mere uoverkommeligt at gennemføre gymnasiet og dets mange faglige krav. Fravær kan derfor nemt føre til frafald! Alt i alt er det skriftlige fravær over en årrække blevet halveret på CG, ligesom der har været en mindre nedgang i det fysiske fravær over den samme periode. FRAFALD CG har et forholdsvis lavt elevfrafald. En stor del af disse elever forsætter på andre gymnasiale uddannelser. Vi ønsker at fastholde et lavt frafald eller oven i købet mindske det. På CG er der ligesom på andre gymnasier elever, der påbegynder uddannelsen, uden helt at have erkendt om fagenes indhold og niveau egentlig helt passer til dem. Der vil derfor altid være et vist nødvendigt frafald. Frafaldet Troels Vang Andersen, september 2015 Side 3
4 kan begrænses gennem en god vejledning af grundskolens elever, inden de vælger ungdomsuddannelse. På CG samarbejder vi med grundskolerne og deres uddannelsesvejleder om at oplyse sagligt omkring vores uddannelsestilbud. Ikke mindst ved at lave orienteringsaften for kommende elever, modtage besøgselever fra grundskolen, som overværer en hel skoledag, eller modtage brobygningselever i en halv eller hel skoleuge. For en del af de elever, som stopper på CG, er der egentlig ikke tale om et fravalg, men nærmere et omvalg! En del af eleverne, som stopper på CG, overgår til andre gymnasiale ungdomsuddannelser. Mest hyppigt til en HFuddannelse, men i en del tilfælde kan det også være til en anden stx-skole fx fordi familien flytter væk fra København, eller fordi eleven ikke kunne få plads i en bestemt studieretning. Vi har derfor forsøgt at dele de elever, der forlader CG uden en studentereksamen, op i to grupper: én gruppe, som fortsætter umiddelbart eller ved først mulige lejlighed på en anden gymnasial uddannelse, og en anden gruppe, som ikke har nogen klar overvejelse om at starte på en gymnasial uddannelse igen (men som måske alligevel ender med at gøre det!). Når man betænker, at CG ligger meget tæt op af mange andre ungdomsuddannelser, er det egentlig ret få elever, som vælger at stoppe og som derfor kan regnes som en del af frafaldsgruppen. I figur 3 ses udviklingen i frafald i perioden Som det ses af figuren har det totale frafald været faldende fra 8,7 % i over godt 6 % i de to efterfølgende skoleår til 5,5 % i I alt er frafaldet altså faldet med omkring 1/3 hen over de sidste fire år. Ser man på de elever, som IKKE fortsætter på en anden gymnasial ungdomsuddannelse, er der tilsvarende en udvikling fra 4,4 % i til 2,9 % i igen et fald på omkring 1/3. Frafald Totalt frafald 8,7 % 6,3 % 6,1 % 5,5 % Frafald med overgang til anden gymnasial uddannelse 4,3 % 2,0 % 3,2 % 2,9 % Frafald uden hurtig overgang til anden gymnasial uddannelse 4,4 % 4,3 % 2,9 % 2,9 % Figur 3. Frafald på CG i perioden På CG har vi en række procedurer, som er med til at modvirke et stort frafald: På CG har vi et værdigrundlag CG s skolesyn som vægter faglighed og demokrati på en måde, som søger at inddrage eleverne i deres egen skolegang og tage dem alvorligt på en måde, som forhåbentlig medvirker til at motivere mange til at gå seriøst til deres skolegang. Disse værdier afspejles godt i vores skolekultur, som er båret af en tillidsfuld samtalekultur. Vi har yderligere studie- og ordensregler, som i forlængelse af skolens værdigrundlag udstikker retningslinjer om vores forventninger til skolegang på CG. På CG har vi som omtalt ovenfor på flere måder professionaliseret arbejdet med elever, der har faglige, sociale eller personlige problemer ikke mindst ved at lave en kæde af personer, som samarbejder omkring at koordinere støtten til den enkelte elev, for derigennem bl.a. af mindske frafald. Ud over disse strukturer søger vi at lave en skole, hvor eleverne føler sig hjemme: Der foregår mange sociale aktiviteter i klasserne og på tværs af klasserne, og skolens studiecenter/studiecenterleder og lektiecafé er tilbud, som gerne skulle hjælpe mange elever lettere gennem et gymnasieforløb. Hvis en elev efter samtaler med teamkoordinator, studievejleder eller pædagogisk leder ønsker at udmelde sig, afholder studievejleder og rektor en udmeldelsessamtale med elev og forældre, hvor vi undersøger årsager til udmeldelse og hjælper med at gøre frafald til omvalg. I nogle tilfælde til omvalg på skolen i en anden studieretning. I andre tilfælde er der tale om omvalg til anden ungdomsuddannelse eller erhvervsarbejde. Alt i alt har frafaldet på CG været lavt og nedadgående gennem de seneste år, hvilket bl.a. kan tilskrives en række af de initiativer, skolen har sat ind med. Troels Vang Andersen, september 2015 Side 4
5 KARAKTERGENNEMSNIT OG STUDIEVALG PÅ CG CG s karakterniveau er steget gennem de sidste år til et stykke over landsgennemsnittet, og mange af skolens studenter fortsætter på universitetet. På CG ønsker vi, at skolens elever udnytter deres faglige potentiale til at opnå et højt fagligt niveau og derved et højt karakterniveau. Samtidig ønsker vi som skole at bidrage aktivt hertil. Karaktergennemsnittet på landsplan har været svagt stigende siden indførelsen af den nye 7-trinsskala. Fx var studentereksamensgennemsnittet på stx i hele landet (inkl. A-bonus) 6,9 i 2009, mens det i 2014 var 7,2. På CG har studentereksamensgennemsnittet været stærkt stigende i perioden jf. figur 4. En stigning fra 6,8 i 2005 til 7,7 i både 2014 og Karakterudviklingen har hele tiden har bevæget sig i positiv retning. På landsplan har der gennem de seneste år kun været omkring 10 ud af landets ca. 168 gymnasier, der har ligget bedre karaktermæssigt end CG. Alt i alt tegn på, at skolen hvert år og i stigende grad evner af dimittere mange fagligt dygtige elever, der har gode muligheder for at videreudvikle sig på mange forskellige videregående uddannelser. Årstal: Gennemsnit: 6,8 7,2 7,1 6,8 7,2 7,4 7,6 7,5 7,6 7,7 7,7 Figur 4. Studentereksamenskaraktergennemsnit på CG. En ny opgørelse over CG studenternes optagelse på videregående uddannelser i 2014 viser i øvrigt, at 60 % af CG s studenter starter på en universitetsuddannelse, mens 26 % startede på en professionsuddannelse. Desuden startede 7 % på en erhvervsakademiuddannelse og endelige startede 6 % på en kunstnerisk uddannelse. På CG er der således relativt mange elever, som vælger en universitetsuddannelse, og specielt er der tre gange så mange CG-studenter som på landsplan, der påbegynder kunstneriske uddannelser. I de seneste år har Undervisningsministertiet udviklet en matematisk model, som gør det muligt for landets gymnasier at vurdere ikke bare studenternes karaktergennemsnit, men også vurdere gymnasiets såkaldte løfteevne. I løfteevnemodellen inddrages den socioøkonomiske reference, der inddrager oplysninger om elevernes socioøkonomiske familiebaggrund. Modellen forsøger hermed at forudsige, i hvilken grad det er skolens fortjeneste, at eleverne ender med et højt eller lavt karaktergennemsnit (og dermed fagligt niveau). Hvis løfteevnen er positiv, betyder det, at skolen set i forhold til et gennemsnitsgymnasium i Danmark har haft en positiv indflydelse på elevernes karakterniveau. Løfteevnen er generelt lav. Således ligger langt de fleste gymnasier i landet på en løfteevne mellem -0,2 og +0,2 karakterpoint. På CG har løfteevnen bevæget sig fra -0,1 i 2012 til +0,1 i både 2013 og 2014, som er de seneste offentliggjorte tal. Alt i alt har studenterne fra CG gennem de senere år udviklet sig i en stadig mere positiv retning, hvis man kan regne det stigende gennemsnit ved studentereksamen samt skolens stigende løfteevne som indikatorer herfor. KONKLUSION Som det fremgår af dette oplæg, arbejder vi på CG på flere fronter med at fremme elevernes udbytte af deres skolegang og bl.a. sikre et lavt fravær, da dette alt andet lige har en positiv indvirkning på deres læring og studieparathed. Fraværet har over en årrække været faldende især bør nævnes at det skriftlige fravær er halveret over 6 år. Det fysiske fravær har været faldende, men er stadig højt. På CG har vi et relativt lavt frafald trods skolens placering i et storbyområde med mange muligheder for at skifte til andre ungdomsuddannelser. Frafaldet har været faldende over en årrække. I øvrigt er en stor del af frafaldet et trin på vej mod et omvalg til en anden ungdomsuddannelse. Troels Vang Andersen, september 2015 Side 5
Resultatlønskontrakt 2015 2016. Basisramme
Resultatlønskontrakt 2015 2016 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereBestyrelsen for Aarhus Katedralskole v/bestyrelsesformand universitetsdirektør Jan Halle
RESULTATLØNSKONTRAKT 2008-09 Undertegnede parter Bestyrelsen for Aarhus Katedralskole v/bestyrelsesformand universitetsdirektør Jan Halle og Rektor Lars Scheibel indgår hermed følgende kontrakt om resultatløn:
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereAnsøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk
Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen
Læs mereStudie- ordensregler 2015/16- ændringer
Studie- ordensregler 2015/16- ændringer Motivationen for at ændre studie- ordensreglerne har først og fremmest været ønsket om at fokusere vores indsatsområder: Skriftlighed og fravær. Der har i arbejdet
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)
skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereDe femårige gymnasie-/ udskolingsforløb
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb
Læs mereFAABORG GYMNASIUMs. Forældrehåndbog. www.faaborg-gym.dk. Vigtige datoer i dette skoleår. I dette skoleår frigives karaktererne på følgende datoer:
Vigtige datoer i dette skoleår Ons d. 12. august Tors d. 13. august Fre d. 21. august Fre d. 4. september Ons d. 16. september Lør d. 10. oktober Ons d. 28. oktober Ons d. 4. november Tors d. 19. november
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereKarakterbog for karaktersystemet i gymnasiet
Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Hvad kan karakterer? Danmarks Evalueringsinstitut bedømmer gymnasiale karakterer. Eksamensår: 2016 Karakterer i gymnasiet Hvad kan gymnasiekarakterer måle?
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereRybners Gymnasium STX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereFolkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden
Folkeskolens rekrutteringsproblemer Opsamling af ny og eksisterende viden Folkeskolens rekrutteringsproblemer skal løses Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereAarhus Kommune. Dato 20. januar 2014
Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereKommissorium for matematikkommission for de gymnasiale uddannelser
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kommissorium for matematikkommission for de gymnasiale uddannelser 15. august 2016 Det indgår i aftale af 3. juni 2016 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereIndhold. Indledning og baggrund
1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereBestyrelsen delegerer bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere til rektor.
Resultatlønskontrakt for rektor for Ribe Katedralskole gældende skoleåret 2015/2016. Denne kontrakt er indgået i henhold til brev af 27. juni 2013 fra Ministeriet for Børn og Undervisning, hvorefter bestyrelsen
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereDe unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen
De unge i kontanthjælpsreformen Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for reformen Intentionerne med reformen Indholdet i reformen
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereLærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter
19. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter Elevernes faglige niveau fra folkeskolen er ikke højt nok, når de begynder på en erhvervsuddannelse.
Læs mereLedelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2016 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter de til
Læs mereI henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:
Tilsynserklæring 2015 Slotsparkens Friskole Hovedgaden 29 3630 Jægerspris Skolekode: 280381 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereUddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt N O T A T Til medlemmerne af Folketingets Uddannelsesudvalg Tirsdag den 24. november 2009 er der åbent samråd i uddannelsesudvalget om direkte
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereBekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereVejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester Indledning Studiefremdriftsreformens fokus er, at de studerende
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereStoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereVedtægter for Elevrådet på Næstved Gymnasium og HF
Vedtægter for Elevrådet på Næstved Gymnasium og HF Kapitel 1: Generelt 1.1 Elevrådets navn er Næstved Gymnasium og HF s Elevråd, forkortet NGH s Elevråd. Herefter omtalt som Elevrådet. 1.2 Elevrådets tilhørssted
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs mereUdviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013
Tranbjerg den 12/9 2012 Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen Grønløkkeskolen er en skole, beliggende i Tranbjerg i den sydlige del af Aarhus Kommune. I skoleåret 2012/2013
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereEt spring af dimensioner GYMNASTIKEFTERSKOLEN STEVNS
Et spring af dimensioner GYMNASTIKEFTERSKOLEN STEVNS Her på Gymnastikefterskolen Stevns lever vi ud fra nogle helt grundlæggende kerneværdier og søger efter konstant udvikling af den enkelte. - forstander
Læs mereKvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 På mødet den 15. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mere