Holbækegnens Mergelselskab. Hanerup Mergelleje. Jesper Mann

Transkript

1 Holbækegnens Mergelselskab Hanerup Mergelleje Jesper Mann

2 Men en tognørd kan jo ikke sidde på hænderne, der er altid noget der skal udforskes. På Holbæk bibliotek faldt jeg over bogen Erhverv der forsvinder og minsandten om ikke vi har haft smalsporsbaner i min baghave. På de næste sider kommer så lidt af historien om Holbækegnens Mergelselskab. God fornøjelse. Holbæk, April 2016 Jesper Mann Fotograf H.P Ringhuus foto fra Hanerup Kalkleje som leverede mergel til Holbækegnens Mergelselskab i perioden 1929 til Dette foto er fra opstilling til glæde for fotografen, tror jeg? 2

3 Fotograf H.P. Ringhuus Når jeg får en ny ide går jeg på biblioteket og ser hvad der er på hylderne og i arkivet. Som regel falder jeg over noget interessant som jeg låner med hjem, og ofte tager jeg en fotokopi af de sider der har særlig interesse. Således også Peter Korsgaards artikel om Holbækegnens Mergelselskab. Alle disse mange kopier ligger så i en bunke på kontoret til bedre tider og fra tid til anden skimmer jeg lige hvad jeg har liggende. Så en skønne dag får jeg et indfald; hvad var det nu lige jeg havde liggende om det togemne. Således også med Holbækegnens Mergelselskab. Jeg fik lyst til at dykke dybere ned i emnet og gennemgik mine numre af Tipvognen, klubbladet fra Hedeland Veteranbane, hvor der er mange artikler om smalsporsbaner og materiel. Jeg kontaktede Preben Andersen, redaktør på Tipvognen og Industribaneforsker Bent Hansen som er specialist indenfor smalsporsmateriel og fik samlet en del informationer sammen. Uvist af hvilken grund fandt jeg på at skrive til Holbæk Museum om de mon havde noget materiale liggende og stor var overraskelsen da Margaretha Sørensen kontaktede mig og fortalte 3 Jesper Mann

4 at Museet har 2 små fotoalbum, et album med fotos fra arbejdspladsen i 1929 (Hanerup Mergelleje) og et andet fra en personaleudflugt i Du kan komme ned på museet og se albummene. Jeg besøgte Margaretha sommeren 2015 og jeg blev helt vildt begejstret; her var 2 albums med originale fotos; ingen nye billeder i forhold til hvad jeg havde set på diverse kopier i artikler om Hanerup Mergelleje, men trods alt de originale fotos og så det sjove album fra Hanerup Mergellejes Funktionærers Udflugt til Jægerspris og Hillerød den 31/ Her var en sjov autentisk historiefortælling. Google er jo en kilde til alverdens information, og selvom jeg har svært ved at læse forbogstaverne på albummets forside, så tror jeg det kan være fotograf H.P. Ringhuus fra Gislinge tæt på Holbæk. Tidsperioden og lokaliteten passer fint sammen. På de følgende sider præsenterer jeg fotos fra de to album, krydret med nutidige fotos hvor jeg har fundet det relevant, som en beskrivelse af kulturlandskabets udvikling over de sidste knap 90 år. Ingen nørd uden tekniske detaljer, så jeg kommer også ind på togmateriel, spandekædegravemaskiner, 4 mergel kemi og lidt om smalsporsbaner i Odsherred.

5 Hanerup Mergelleje Hanerup ligger lidt vest for Regstrup station, på strækningen Holbæk - Kalundborg og på kanten til Odsherred. Hanerup Mergelleje blev Danmarks største mergelleje skriver De danske Kalk - og Mergelselskaber. Kalkindholdet var nær 70% så kvaliteten var høj. Peter Korsgaard skriver: Men historien om de vestsjællandske mergelbaner startede nu i Højsted, hvor der var en pæn mergelforekomst, som ejeren fik undersøgt af Hedeselskabet. Herefter blev der indkaldt til et møde i Jyderup. På mødet henviste en af deltagerne, den senere formand for selskabet, gårdejer Mads N. Madsen, Skellingsted, til den store mergelforekomst på gårdejer J.P.Olsens marker i Hanerup, som kun i mindre grad blev benyttet. En undersøgelse viste, at denne indeholdt 2-3 gange så meget kulsur kalk pr. enhed, så den ville være J.P Olsens gård hvortil hører Hanerup Kalklejer, står der med håndskrift på fotoet. Foto: HPR 5 Jesper Mann

6 Holbækegnens Mergelselskab langt bedre at udnytte. Herefter dannedes i 1928 Holbækegnens Mergelselskab. Drivkraften bag selskabet var Holbæk Amts Landboforening, ganske særligt planteavlsudvalget, hvor Mads N. Madsen var formand. At få en mergeludgravning og bane i orden var nemlig en større affære, som krævede store investeringer i materiel. For den enkelte landmand var der tale om en så stor udgift til mergel, at han ikke kunne betale den straks, men måtte afbetale den over 10 år. Kalundborg-egnen var det første sted man startede. Det skyldes delvis teknikken. Mergelkørslen foregik således, at man lagde banen til den yderste mark og så tog sporet - sveller og skinner - med tilbage med de tomme vogne, efterhånden som folk havde fået deres leverance. Den anden grund var, at Højsted folkene i forvejen havde fået løfte Godt begyndt. Det 1st spadestik til Hanerup Kalkleje. Foto: HPR om jernbanemateriel fra Hedeselskabet - og det var ikke 6

7 muligt at få andet. Og de holdt fast ved, at så skulle deres egn have først. Det blev ikke bedre af, at nye - Odsherred og en del af Sorø egnen - undervejs kom med. Hvor man havde regnet med at kunne gøre det hele færdigt i løbet af Venstre: Materiellet aflæsses ved Mørkøv station I forgrunden ses tipvognskasser, til venstre sveller og midtfor færdige sporrammer og et O&K lokomotiv under damp. De åbne godsvogne er DSB løbenummer 15739, men litra kan ikke aflæses. Det kan undre at materiel aflæsses på Mørkøv station idet både Knapstrup og Regstrup station ligger meget tættere på Hanerup. Måske skyldes det at Kalundborgegnen var det første sted man startede udbringningen? I Knastrup var i øvrigt et teglværk som havde sit eget normal spor fra lergraven til Knapstrup station, men det er en anden historie. Foto: HPR Højre: I dag kan man ikke se spor efter mergelbanen på Mørkøv station, her i marts 2016 hvor IC 4 er klar til afgang mod København. Foto: JM 7 Jesper Mann