Standard for byggeprogram

Transkript

1 Standard for byggeprogram 1. udgave Januar 2005

2 Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 2 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Bygherre Brugere Baggrund og mål med byggeriet Byggeplads Arealforhold Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Byggesagens organisation Organisation i programarbejdet Organisation under det videre byggesagsforløb Offentligt-Privat Partnerskaber Forudsætninger Byggeopgavens lovgrundlag Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Øvrige myndighedsmæssige forhold Forsyningsmæssige forhold Varme Vand Elforsyning Kloak Telefon Antenne Grundforhold Servitutoplysninger Funderingsforhold Forurening Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Krav og ønsker til byggeriet Disponering af byggegrunden...10

3 Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 3 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : Terræn og haveanlæg Adgangsveje Parkering Arkitektur Disponering af bygninger Arealbehov Tilgængelighed for handicappede Teknikrum Adgang til installationer Vådrum Lydkrav Rengøring Arbejdsmiljø Indeklima og installationer Temperaturforhold Luftfugtighed Luftkvalitet Statisk elektricitet Lys Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Kvalitetsplan Miljøplan Miljøprojektering Miljøkrav til udførelse Arbejdsmiljø Byggearbejdets organisation Udbud Udbudsform EU-licitation Udbudsgrundlag Udvælgelseskriterier Tilbudskriterier...18

4 Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 4 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : Entrepriseform Samarbejdsform Styringsform Økonomi Anlægsbudget Drifts- og vedligeholdelsesbudget Totaløkonomi Tid Tidsplan Drift og vedligeholdelse Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning...22

5 Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 5 af 22 Indledning Dato : Indledning 2.1 Bygherre Beskrivelse af bygherren, med angivelse af kontaktperson, adresse og telefonnumre. 2.2 Brugere Beskrivelse af byggeriets bruger, med kontaktpersoner, brugerområder, adresse og telefonnumre. 2.3 Baggrund og mål med byggeriet Beskrivelse af baggrunden og målsætningen for byggeriet. 2.4 Byggeplads Postadresse på byggegrunden angives med matrikelbetegnelse Arealforhold Relevante arealforhold angives såsom: Grundareal Bebygget areal Etageareal Kælderareal Bebyggelsesprocent Evt. nuværende bebygget areal Evt. nuværende etageareal Evt. nuværende kælderareal Evt. nuværende bebyggelsesprocent 2.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Beskrivelse af byggeriets brugers struktur, de funktioner der arbejdes med i byggeriet og hvilke adgangsveje der skal føre til byggeriet. Ved institutionsbyggeri kan der eksempelvis angives antallet af ansatte og beboere, samt deres adfærdsmønstre, handicaps, sygdomme, kriminalitet med mere. Ved industribyggeri kan der angives hvad der skal produceres i byggeriet. Eksempelvis med en angivelse af vægtbehovet for produktionen og lagerbehovet. Ved adgangsveje kan der for eksempel angives hvor mange adgangsveje, der skal føres til matrikelnumret og hvor mange adgangsveje der skal være i byggeriet, eksempelvis døre og porte.

6 Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 6 af 22 Byggesagens organisation Dato : Byggesagens organisation 3.1 Organisation i programarbejdet Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med udarbejdelsen af dette byggeprogram, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. 3.2 Organisation under det videre byggesagsforløb Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med det videre arbejde i byggeprocessen med projekteringen og udførelsen, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. Husk at organisationsfiguren skal harmonere med den valgte entrepriseform, der vælges i afsnit 7.2 Entrepriseform.

7 Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 7 af 22 Byggesagens organisation Dato : Offentligt-Privat Partnerskaber Ved alt offentligt støttet byggeri skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber undersøges. Denne undersøgelse skal beskrives. Fravælges mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber eller kan dette ikke opfyldes, beskrives dette her med en begrundelse for fravalget. Yderlige informationer om Offentligt-Privat Partnerskaber kan fås hos Erhvervs- og Byggestyrelsen på og

8 Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 8 af 22 Forudsætninger Dato : Forudsætninger 4.1 Byggeopgavens lovgrundlag Byggeriets lovmæssige grundlag skal undersøges og bekendtgøres her. Dette kan eksempelvis være at byggeriet er omfattet af en bestemt lov, bekendtgørelse eller lignende. Hvis byggeriet skal lovliggøres med dispensationer, skal det her angives hvilke dispensationer og myndigheder hvor dispensationerne skal søges. De søgte dispensationer kan eventuelt vedlægges som bilag. 4.2 Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Her angives den lokale myndigheds adresse, telefonnummer og kontaktperson Her angives hvilken kommuneplan og eventuel lokalplan, bebyggelsen er omfattet af. Der gives desuden en kort overordnet beskrivelse af hvilke bestemmelser, der giver væsentlig indflydelse på projektet, for eksempel udnyttelsesprocent, højde og afstandskrav, specielle krav til materialevalg, fredninger og så videre Øvrige myndighedsmæssige forhold Angivelse af andre relevante myndigheders adresse, telefonnumre og kontaktperson samt i hvilket omfang der skal ansøges hos disse. Disse myndigheder kan for eksempel være: arbejdstilsynet, fredningsnævnet, amtskommune, levnedsmiddel- og miljøkontrollen eller brandmyndighed. 4.3 Forsyningsmæssige forhold Varme Tilslutningsmulighed til fjernvarmeforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. Er der ikke fjernvarmeforsyning i området, angives anden energikilde Vand Tilslutningsmulighed til offentlig vandforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives Elforsyning Tilsluttes elforsyningsselskabets net. Elforsyningsselskab og tilslutningssted angives.

9 Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 9 af 22 Forudsætninger Dato : Kloak Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig spildevandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig regnvandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Eventuel alternativ bortskaffelse af overfladevand beskrives Telefon Tilsluttes telefonselskabets net. Telefonselskab og tilslutningssted angives Antenne Tilsluttes offentligt hybridnet, lokal antenneforening eller eget antenneanlæg, i nævnte prioriteringsrækkefølge. Signalleverandør, anlægstype og tilslutningssted angives. 4.4 Grundforhold Servitutoplysninger Der skal indhentes en tingbogsudskrift, hvis denne ikke allerede foreligger, og servitutter, der er væsentlige for bebyggelsen, skal refereres her Funderingsforhold Der skal udarbejdes en geoteknisk rapport, og de væsentligste forhold for bebyggelsen refereres, rapporten vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser på grund af funderingsforholdene redegøres der for i afsnit 8.1 Anlægsbudget på side Forurening Der skal normalt udarbejdes en forureningsrapport. Rapporten skal udarbejdes af specialister, som har erfaring i forureningsundersøgelser. Er der ikke tidligere konstateret forurening på grunden, skal der udarbejdes en historisk redegørelse for grundens tidligere anvendelse. Redegørelsen kan ofte udleveres af byggegrundens miljømyndigheder, eksempelvis hos det pågældende amt. På baggrund af den historiske redegørelse, skal der foretages en vurdering af, om der skal undersøges for en eventuel forurening, og i bekræftende fald hvilke stoffer der skal undersøges for. Findes der forurening på grunden, skal forslag til afværgeforanstaltninger beskrives. Er der konstateret forurening på grunden, skal det vurderes, om de tidligere udførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til den fremtidige anvendelse. 4.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Såfremt der på grunden er eksisterende bygninger, beskrives bygningens funktion, hovedkonstruktioner, materialevalg og tilstand. Der redegøres ligeledes for eventuelle ombygninger og tilbygninger samt hvilke bygninger, der skal nedrives.

10 Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 10 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Krav og ønsker til byggeriet 5.1 Disponering af byggegrunden Der redegøres for hoveddisponeringen af byggegrunden, med angivelse af hvor bygninger, hovedadgangsveje, parkering og eventuelle støjvolde placeres, hensyntagen til nabobebyggelser, rekreative områder, eksisterende beplantning med videre. Ved institutionsbyggeri beskrives hvilke specielle tiltag, der skal foretages på grunden for eksempel ved blinde, svagtseende, psykisk og fysisk handicappede eller kriminelle. Ved fabriksbyggeri beskrives hvilke forhold der skal tages ved eksempelvis mulighederne for tungt trafik på grunden og lignende Terræn og haveanlæg Der redegøres for hoveddisponeringen af terræn og haveanlægget, herunder beplantning og udeopholdsarealer. Udendørsområder kan indrettes efter: DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle Adgangsveje Der skal redegøres for adgang for kørende, herunder persontransport og varetransport, eventuel brandvej og adgang for gående Parkering Der skal angives antallet af: Parkeringspladser Parkeringspladser for handicappede Cykelparkering (overdækkede og ikke overdækkede). I opgørelsen skal der oplyses både om, hvor mange pladser der skal anlægges og om udlagte (reserverede) pladser jf. Bygningsreglementet, seneste udgave. Parkeringspladser skal mindst have en størrelse på 2,4 x 5,0, parkeringspladser til handicappede skal dog mindst have en størrelse på 3,4 x 5,0 m 5.2 Arkitektur Det skal her angives, om der er krav og ønsker til den arkitektoniske udformning af bygningen. Eksempelvis kan dette gøres visuelt ved at tage billeder af bygningers arkitektoniske fremtoning der enten ønskes eller ikke.

11 Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 11 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Ligeledes kan det angives om bygningen skal have samme arkitektur som de omkringliggende bygninger eller dette ikke er et krav. Der kan her angives ønsker til bestemte materialevalg eller facadeløsninger, uden at blive tekniske, eksempelvis: granitsten, stålfacade, blikfacade, mursten, mørk eller lys facade, med mere 5.3 Disponering af bygninger Arealbehov Beskrivelse af det arealbehov som byggeriets og brugernes forskellige funktioner har. Dette kan angives i kvadratmeter og antal rum. Arealbehovet kombineres med rumskemaet herunder. Beskrivelsen suppleres eventuelt med en angivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal rum og arealkrav (nettoareal). Hvis der er særlige krav til speciel indretning, tilknytning til andre lokaler kan disse beskrives. Herunder er vist et eksempel på et rumskema for et værkstedsbyggeri. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for palleløfter 40 m² 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for transport af 40 m² tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af beskæftigelsesværksteder, 10 m² og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab med 3m² hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, fotokopimaskine og 6m² telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m²

12 Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 12 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Tilgængelighed for handicappede Ved alt nybyggeri og renovering skal det sikres at handicappede skal kunne benytte byggeriet, det vil sige at det skal beskrives hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages i projekteringen. Et eksempel på en beskrivelse kan være følgende: Bygningen skal indrettes, så der tages mest mulig hensyn til, at handicappede skal kunne færdes i bygningen uden hjælpere. Bygningen skal indrettes med: Automatiske skydedøre ved udvendige adgangsdøre og Indvendige døre skal udføres som automatiske døre, der åbner ved snoretræk, eller døre uden dørpumper eller med friløbs dørpumper, som kun lukker via røgdetektor. Til brug for beskrivelse af handicaptiltag henvises der til følgende publikationer: SBI-anvisning 146 Køkkener for Bevægelseshæmmede, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle Teknikrum Udformes bygningen med teknikrum skal kravene til teknikrummet beskrives her. Et krav kan eksempelvis være at der indrettes et teknikrum for hele bygningen eller at der på hver etage af bygningen skal indrettes teknikrum. Er der specielle krav til ventilationen af bygningen, skal det sikres at der er plads til diverse centralaggregater i teknikrummet. Husk at dette punkt skal harmonere med afsnit 5.7 Indeklima og installationer på side Adgang til installationer Det skal her angives hvilke krav der stilles til adgangen til installationerne med hensyn til vedligeholdelse og reparation af installationerne. Dette kan eksempelvis være en angivelse af kravene til inspektionslemme i loftet Vådrum Det skal her angives hvilke krav der skal stilles til vådrum, eksempelvis hvis der er specielle kloakeringsforhold til omklædnings og baderum, ellers henvises der til bygningsreglementets krav til indretning af vådrum. 5.4 Lydkrav Hvis der i bygningen er specielle krav til lydreguleringen og lydisoleringen skal dette beskrives, ellers henvises der til bygningsreglementets lydregulerings krav. Der kan angives i hvilket omfang, der skal foretages lydmålinger. Lydmålingerne bør foretages af et uvildigt firma. 5.5 Rengøring Stilles der specielle krav og ønsker til rengøringsmulighederne af bygningen kan det angives her. Dette kan eksempelvis være, at alle overflader ikke let kan tilsmudses og er lette at rengøre.

13 Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 13 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Husk at dette punkt skal reguleres med planen for drifts- og vedligeholdelsen i afsnit 10 på side Arbejdsmiljø Hvis der til bygningens forskellige funktioner er specielle arbejdsmiljømæssige forhold, der har indflydelse på projekteringen og indretningen af bygningen skal dette angives her. Eksempelvis kan bygherrens/virksomhedens/institutionens sikkerhedsorganisation inddrages i projekteringen og indretningen af bygningen. Ellers henvises der til Arbejdsmiljøfondens pjece Planlægning og arbejdstilsynets vejledninger. 5.7 Indeklima og installationer Der er i bygningsreglementets kapitel 11 og 12 opstillet krav til en bygnings indeklima og klimatekniske installationer, derfor skal der ved projekteringen af byggeriet lægges vægt på at opnå et godt indeklima. Der lægges vægt på, at der i projekteringen inddrages den seneste viden på området i form af SBI publikationer mv. Af publikationer af generel karakter henvises ud over Bygningsreglementet til: Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6. Denne publikation indeholder en række generelt anvendelige råd og anvisninger om, hvorledes bygningen indrettes mest hensigtsmæssigt ud fra et hygiejnisk synspunkt, Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993, SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen, SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation og Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima, SBI-rapport nr Samspillet mellem en lang række faktorer fastlægger tilsammen indeklimaet. Disse faktorer er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit Temperaturforhold Eventuelle krav og ønsker til komforttemperaturen ved bygningens enkelte funktioner skal beskrives. Specielle krav til varme og kølingsanlæg kan også beskrives her Luftfugtighed Stilles der i bygningen specielle krav med hensyn til luftfugtigheden i skal angives her. Det kan eksempelvis være i forbindelse funktioner i der kræver en høj eller lav luftfugtighed Luftkvalitet Her angives den luftkvalitet, ligeledes kan det angives om der i bygningen er specielle krav til luftkvaliteten ved specielle funktioner i bygningen. Et eksempel på en angivelse af luftkvaliteten for en institution er herunder: Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås.

14 Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 14 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Kuldebroer i bygningen vil kunne forårsage skimmelsvampe og skal ubetinget undgås. Afsyring af blank murværk skal udføres korrekt og skal i videst muligt omfang undgås indvendigt. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal ubetinget undgås Statisk elektricitet Kræver bygningen, at der stilles specielle krav til statisk elektricitet, kan dette anføres her Lys Der bør i bygningen afskærmes mod generende direkte og diffust sollys, samt generende reflekser. Med henvisning til SBI-rapport 200 (Kontormiljø og skærmarbejde indeklima) bør belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses således, at generende reflekser i dataskærme undgås.

15 Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 15 af 22 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 6.1 Kvalitetsplan Her angives hvilke krav der stilles til kvalitetssikring af byggeprojektet hos både de projekterende og de udførende. Kravene bør indeholde en angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau, en plan for indholdet af kvalitetsmapperne med mere. Herunder er der opstillet en række punkter som kvalitetsplanen bør indeholde: organisation af entreprisen, dokumentstyring, styring af indkøb, kvalifikationer, procesgranskning, kontrolplaner o krav til materiale-, modtage-, proces- og slutkontrol, krav til underentreprenører og leverandører, håndtering af fejl og mangler og håndtering af afvigelser fra projektmaterialet. 6.2 Miljøplan Her angives hvilke krav der stilles til en miljøplan for byggeprocessen, dette gælder både for projekteringen og udførelsen Miljøprojektering Under projekteringen tages en lang række beslutninger, som har betydning for materialevalget, udformningen, opførelsesmetoderne, driften, vedligeholdelsen og i sidste ende fjernelsen af bygningen. Dermed har projekteringen også en afgørende indflydelse på forbruget af ressourcer, sundhedseffekterne på mennesker samt belastningen af det omgivende miljø fra råstofferne udvindes til bygningen rives ned. I byggestyringsreglerne er der indarbejdet bestemmelser, som sikrer at der under projekteringen også fokuseres på miljøaspektet. Bestemmelserne er i overensstemmelse med Håndbog i miljørigtig projektering BPS-publikation 121, der er retningsgivende for inddragelsen af miljøaspektet i amtets byggesager. Derudover henvises der til følgende litteratur: S Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer BPS-publikation 129 og S Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter miljøstyrelsen Det overordnede mål for miljøindsatsen er at minimere: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø

16 Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 16 af 22 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : For at opnå dette kan der udarbejdes et miljøprogram og en miljøplan for byggeriet Miljøkrav til udførelse Inddragelsen af miljøaspektet bygger på en formulering af en række miljømål for byggeriet. Miljømålene formuleres på baggrund af den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger samt en prioritering og afgrænsning af miljøindsatsen. 6.3 Arbejdsmiljø Her angives det hvis der skal stilles krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen i både projekteringen og i udførelsen. Ellers henvises der til arbejdstilsynets vejledninger på

17 Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 17 af 22 Byggearbejdets organisation Dato : Byggearbejdets organisation 7.1 Udbud Udbudsform Der skal redegøres for om projektet påregnes udbudt i offentlig licitation, begrænset licitation efter prækvalifikation, underhåndsbud eller omvendt licitation. Projekter, hvor anlægssummen er under kr. 2 millioner eksklusiv moms, kan udbydes som underhåndsbud jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, EU-licitation I 1996 vedtog EU Kommissionen en tilpasning af EU s udbudsdirektiver til den nye WTO aftale om offentlige indkøb. Denne tilpasning vedrører bl.a. beregningsmetoden for tærskelværdierne efter EU direktiverne. Dette betyder bl.a., at tærskelværdierne omregnes til hvert lands egen valuta. Værdierne opdateres hvert andet år. For offentligt støttede bygge og anlægsarbejder (Bygge- og anlægsdirektivet 2004/18/EØF) er følgende værdier gældende for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005: Kr ,- Aktuelle værdier indhentes på Udbudsgrundlag Udbudsgrundlaget skal beskrives, og der skal tages stilling om grundlaget skal være: Byggeprogram Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Husk at valget af udbudsgrundlag skal harmonerer med valget af tilbudskriterier og entrepriseform Udvælgelseskriterier Her angives det hvorledes de bydende entreprenører skal prækvalificeres, med angivelse af hvilke kriterier der ligger til grund for prækvalifikationen.

18 Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 18 af 22 Byggearbejdets organisation Dato : Tilbudskriterier Her angives det hvorledes de indkommende tilbud vægtes, tilbudene kan enten bestemmes som billigste pris eller som det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium skal det angives hvorledes de enkelte kriterier vægtes. Eksempelvis: Pris (50 %) Arkitektur (20 %) Placering (10 %) Kvalitet (10 %) Alternative materialer (10 %) 7.2 Entrepriseform Her beskrives entrepriseformen, med en angivelse af en kontraktligstruktur, de valgmulige entrepriseformer er: Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise Husk at valget af entreprise skal harmonere med valget af byggesags organisation og udbudsformen. 7.3 Samarbejdsform Ved offentligt støttede byggerier skal det undersøges, om der kan benyttes Partnering på projektet. Derfor, hvis det vælges at benytte en bestemt samarbejdsform på byggeprojektet, skal dette beskrives her, med angivelse af kriterierne for grundlaget for samarbejdet. Disse kriterier kan eksempelvis være: Projektorganisationen, hvorledes organiseres partneringen Forslag til åben økonomi Forslag til resultatmåling løbende i processen Procesbeskrivelse med angivelse af tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaven Konflikthåndteringsmodel 7.4 Styringsform Ved alt offentligt støttet byggeriet skal der i udførelsesfasen benyttes Lean Construction som styringskoncept. For privatfinansierede byggerier er dette ikke et krav. Benyttes der et styringskoncept i byggeprocessen, skal det beskrives her med angivelse af kriterier for konceptet.

19 Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 19 af 22 Økonomi Dato : Økonomi 8.1 Anlægsbudget Der skal udarbejdes et anlægsbudget for byggeprojektet, med angivelse af de forventede udgifter til køb af grund, rådgiverudgifter, entreprenørudgifter med mere. Til beregning af budgettet benyttes Microsoft Excel. Tabellen herunder er eksempel på opstilling af anlægsbudgettet. Budgettet kan redigeres ved at dobbeltklikke på tabellen. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Køb af byggegrund Rådgiverudgifter Entreprenørudgifter Udsmykning Bygherreleverancer Uforudsete udgifter Samlede udgifter 8.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget Det kan vælges at udarbejde et driftsbudget, ligesom anlægsbudgettet udarbejdes driftsbudgettet i Microsoft Excel. Ved driftsbudget angives de forventede udgifter forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste og variable afgifter i en femårig periode. Beskrivelse Faste udgifter ekskl. moms Variable udgifter ekskl. moms Kloak og vandafledning Vand Varme El Samlede udgifter Ligeledes angives de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering over en femårig periode. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Terræn, belægning og beplantning Udvendig vedligeholdelse af bygningen Indvendig vedligeholdelse af bygningen Installationer Samlede udgifter

20 Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 20 af 22 Økonomi Dato : Totaløkonomi Hvis det ønskes, at der skal udarbejdes et totaløkonomisk overslag for byggeriet, skal dette beskrives her. Der er på forhånd lavet flere forskellige regneark der behandler totaløkonomien, men ikke en de facto standard. Derfor skal det undersøges hvilket totaløkonomiprogram der bedst egner sig til dette projekt. Det totaløkonomiske budget angives som et budget lignende budgetter herover.

21 Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 21 af 22 Tid Dato : Tid 9.1 Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeriet, med angivelse af overordnede perioder og milepæle. Husk at vurdere risikoen for forsinkelser i de forskellige arbejder i tidsplanlægningen. På figuren er vist et eksempel på en tidsplan med angivelse af tidsforbrug til programmering, projektering, myndighedsgodkendelse, udførelse og indflytning. Tidsplanen er udarbejdet i Microsoft Project, og kan ændres ved at dobbeltklikke på figuren.

22 Byggeprogram Kapitel : 10 Side : 22 af 22 Drift og vedligeholdelse Dato : Drift og vedligeholdelse 10.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning Der angives her en plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledningen. Indeholdende de punkter/områder som de projekterende og udførende skal medtage i deres drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Ligeledes kan det angives om drifts- og vedligeholdelsesvejledningen eksempelvis skal være digitalt eller som en mappe. Herunder er angivet nogle punkter der kan medtages i en drifts- og vedligeholdelsesvejledning: krav til omfanget af vejledningen, krav om at vejledningen er en integreret del af projektmaterialet og krav om at vedligeholdelsen skal foretages miljørigtig.