Høringssvar vedr. Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Planlægningsgrundlag for akutberedskabet

Transkript

1 Region Syddanmark Damhaven Vejle Formanden Høringssvar vedr. Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Planlægningsgrundlag for akutberedskabet Lægeforeningen skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere det foreliggende planlægningsgrundlag for akutberedskabet i Region Syddanmark. Vi har noteret, at planlægningsgrundlaget med 10 modeller for fremtidens sygehuse i Region Syddanmark udgør en 1. høringsrunde, der opfølges af et mere konkret forslag, der udsendes i 2. høringsrunde. Vi har ligeledes noteret, at planlægningsgrundlaget tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab, men også indeholder tilpasninger i forhold til regionens lokale forhold. Vi er enige i Sundhedsstyrelsens grundlæggende anbefalinger, hvorefter det fremtidige akutberedskab skal tilrettelægges med udgangspunkt i visiteret adgang til sygehusenes akutte funktioner, en præhospital indsats og styrkelse af almen praksis/lægevagt, bedre sammenhæng mellem de akutte elementer i den akutte betjening samt etablering af fælles akutmodtagelser på sygehusene. 3. september 2007 Jr Domus Medica Trondhjemsgade København Ø Tlf.: Tlf.: E-post: dadl@dadl.dk E-post: Fax: Vi har på denne baggrund valgt at kommentere på en række af de elementer, der indgår i planlægningsgrundlaget og ønsker for nuværende ikke at fremhæve eller pege på en eller flere af de opstillede modeller, som en foretrukken model. Vi håber dog, at den endelige plan kommer til at indeholde mere kvalificerede og langsigtede visioner for udviklingen af akutområdet. Vi vil foreslå, at regionen arbejder hen mod en model med så få akutsygehuse som muligt og ingen parsygehuse. Det fremgår af planlægningsgrundlagets afsnit om personaleressourcer side 10, at modellen med en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse, parsygehuse og sammedagssygehuse forsøger at spænde over en samling af de faglige miljøer samtidig med at en geografisk fordeling af

2 arbejdspladserne fastholdes. Sidstnævnte bl.a. med henblik på at give mulighed for beskæftigelse i rimelig afstand fra hjemmet. I denne forbindelse fremhæves særligt en øget risiko for at plejepersonalet ved en voldsom centralisering af regionens sygehusstruktur vil søge væk fra sygehusene. Det er naturligvis prisværdigt, at regionen ønsker at tilgodese personalets geografiske afstand til arbejdspladsen, men vi finder generelt, at kvalitet skal gå frem for nærhed En væsentlig forudsætning herfor er etableringen af fagligt bæredygtige enheder. Lægegruppen vil uden tvivl søge til arbejdspladser, hvor der er høj faglig kvalitet og hvor der er mulighed for deltagelse i faglige miljøer og dermed gode faglige og kompetencemæssige udviklingsmuligheder. Det vil efter vores opfattelse også være gældende for eksempelvis plejegruppen. Fastholdelse og rekruttering af personale bør sikres gennem etablering af attraktive arbejdspladser ikke nærhed. Vi finder det samtidig bekymrende, at der alt overvejende dog med undtagelse af den nævnte mulighed for bygning af et nyt Odense Universitetshospital - planlægges ud fra den eksisterende bygningsmasse, som tæller en række ganske gamle, nedslidte og utidssvarende bygninger. Investeringer i bygningsfaciliteter har et langsigtet perspektiv. Nybyggeri af store og sammenhængende enheder bør derfor prioriteres højt i stedet for ombygninger eller tilbygninger af eksisterende hospitaler, der har karakter af lappeløsninger, og som alligevel kræver ændringer inden for en overskuelig fremtid. Nybyggeri vil samtidig kunne give hele hospitalsstrukturen et løft og rette op på nuværende indbyggede skævheder, ligesom det giver langt bedre muligheder for på en gang både at prioritere kvalitet, faglighed og arbejdsmiljø samt produktivitet og effektivitet. Vi skal opfordre regionens politikere til at tænke langsigtet. Der er behov for visionære beslutninger, når Region Syddanmarks samlede fremtidige sundhedsvæsen skal planlægges og herunder også de fysiske rammer. Lægeforeningen skal herudover bemærke følgende: Visitation Det er Lægeforeningens anbefaling, at visitationen tilrettelægges i et enstrenget system, hvor patienter henvender sig til egen læge i dagtid og til lægevagten i vagttid. Det sikrer den højeste kvalitet i behandling og visitation og giver samtidig mulighed for, at de eventuel- Side 2/8

3 le videre patientforløb tilrettelægges hensigtsmæssigt via læge til læge kontakt. Forudsætningen er naturligvis, at tilgængeligheden til egen læge og lægevagt er til stede. Vores anbefaling bygger primært på faglige begrundelser, der samtidig understøttes af en række service- og driftsmæssige fordele. Egen læge har et forhåndskendskab til patienten, og patienten kender lægen, hvilket giver det bedste udgangspunkt for at vurdere patientens behov, og det videre forløb kan afgøres i fællesskab. Egen læge har kompetence til at rådgive, diagnosticere, behandle og eventuelt visitere almenmedicinske patienter, som dermed undgår et sygehusbesøg. For alvorligt syge patienter har egen læge det faglige overblik til at visitere patienten til sygehusene med kvalificeret diagnose og henvisning. I tvivlstilfælde har lægen forudsætningerne for at tage direkte kontakt til speciallæge på sygehuset og på baggrund heraf træffe en kvalificeret beslutning. Sygehusene skal kunne rådgive de praktiserende læger, f.eks. om der er behov for indlæggelse eller henvise til andre relevante tiltag - eksempelvis subakutte ambulatorietider. Desuden skal praktiserende læger og lægevagten kunne rådgives om, hvorvidt tiltag med fordel kan iværksættes inden ankomsten til sygehuset. Egen læge bliver herved igangsætter af og i øget omfang tovholder på patientens akutte behandlingsforløb. Det skønnes, at over halvdelen af alle patienter, der møder op på skadestuen, faktisk kan behandles bedre i primærsektoren. Ligesom den telefoniske lægelige visitation kan afslutte en stor del af patienterne. Lægevagten afslutter f.eks. ca. 50 % af alle de akutte patienter ved telefonisk konsultation. De faglige begrundelser understøttes af at mange patienter oplever lange ventetider på skadestue ventetider der kan nedbringes ved at langt færre patienter møder op i akutmodtagelsen. Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret er således fagligt velbegrundet og bygger ikke kun på driftsmæssige principper, som det fremgår af planlægningsgrundlaget side 13 i afsnittet om visitation. Det skal bemærkes, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens offentliggjorte akutrapport, at visitationen kan ske via ordninger i almen praksis, hvor visitationen kan forestås af læger og/eller sygeplejersker under lægeligt ansvar eller via 112-opkald til alarmcentralen. Vi Side 3/8

4 går ud fra, at denne nye formulering omkring almen praksis som indgang til det akutte betyder, at visitationen altid foregår under lægeligt ansvar og fx ikke efter normal arbejdstid fra sygeplejersker til lægevagten. Vi skal på baggrund af ovenstående anbefale, at regionen arbejder hen mod en model, der udelukkende bygger på visiteret adgang til sygehusenes akutte funktioner. Akutte skadeklinikker Det fremgår af planlægningsgrundlagets side 31, at det bl.a. på baggrund af erfaringerne i Sønderjyllands Amt samt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling vil være naturligt at etablere skadeklinikker på parsygehusene. Regionen er samtidig opmærksom på, at etablering af skadeklinikker er en relativ dyr løsning sammenholdt med modtagelse i almen praksis eller vagtlæge, jf. DSI s undersøgelse heraf. Vi skal henvise til, at Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at der i områder med særlige behov som store afstande og lignende kan etableres nære tilbud i form af skadeklinikker samt at det er vurderingen, at skadeklinikkerne skal være betjent af læger og/eller sygeplejersker under lægeligt ansvar, og de skal tage sig af patienter med mindre og ukomplicerede skader. Vi finder dog, at de foreslåede akutklinikker umiddelbart er et brud på det enstrengede system, som ikke ville være nødvendigt, hvis der i stedet bliver investeret i udviklingen af almen praksis som indgangen til det akutte beredskab. Sundhedsstyrelsen understreger, at de nære tilbud kan oprettes i regi af almen praksis eller sygehusvæsenet, og kravene til behandling skal svare til kravene i almen praksis. Efter vores opfattelse vil det logiske være at udvikle almen praksis til at løse denne opgave alle steder i landet. Alternativt vil bruddet med det enstrengede system betyde, at det er et nok så forskelligt tilbud, der gives til regionens borgere. Akutte medicinske patienter Det fremgår af planlægningsgrundlagets afsnit 6 om parsygehuse, at det er hensigten at akutte medicinske patienter skal kunne modtages direkte på parsygehusene, jf. Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det hedder således i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at det bør til- Side 4/8

5 stræbes, at alle akutte medicinske patienter modtages i den fælles akutmodtagelse. Visiterede akut intern medicinske patienter kan, såfremt modtagelse via den fælles akutmodtagelse ikke er muligt, modtages på sygehuse uden fælles akutmodtagelse. Det er rigtigt, at Sundhedstyrelsen i den endelige akutrapport har åbnet denne kattelem. Vi finder det imidlertid beklageligt, at akutte medicinske patienter skal forfordeles og opfordrer til, at muligheden opfattes som den absolutte undtagelse, så fremtidens akutberedskab i Region Syddanmark ikke fra starten yder forskellig service og kvalitet til medicinske og kirurgiske patienter. Samtidig frygter vi en øget risiko for dårlige patientforløb for de internmedicinske patienter og dermed også et forventet øget antal klager over, at patienten ikke er kommet på den rigtige afdeling. Herudover stiller vi os tvivlende over for, at parsygehusene forventes at modtage op mod 40 % af de visiterede, akutte medicinske patienter. Dels er en retrospektiv gennemgang af 200 medicinske patientforløb ikke noget stærkt evidensgrundlag for modellens konstruktion. Dels er der ikke tale om en styrkelse af det samlede lægefaglige beredskab (snarere tværtimod) og dels savner vi en mere konkret vurdering af, hvilke patienttyper der forventes modtaget under det beskrevne beredskab. Vi skal derfor anbefale, at der foretages en nøjere gennemgang af de patientstrømme, som modellen vil medføre, herunder om særlige patientgrupper så som geriatriske patienter, vil blive målgruppe for den akutte medicinske funktion på parsygehusene. Samtidig anbefaler vi, at der etableres en tæt evaluering af visitationspraksis, herunder specielt behovet for akut overflyttelse til akutsygehuset. Under alle omstændigheder anser vi ordningen med modtagelse af akutte medicinske patienter på parsygehuse som uhensigtsmæssig set ud fra et patientperspektiv og har vanskeligt ved at få øje på det kvalitetsløft, som akutplanlægningen gerne skulle være et udtryk for. Den præhospitale indsats Lægeforeningen bakker op om regionens målsætning om, at i de tilfælde, hvor der er behov skal patienten være tilset, vurderet og behandlet af en speciallæge inden for minutter efter alarmeringen og at der set i sammenhæng med det øvrige planlægningsgrundlag er behov for en udbygning af regionens præhospitale indsats, således at der sikres en høj kvalitet i den præhospitale indsats til borgerne i hele regionen. Det indebærer bl.a., at borgerne skal have sikkerhed for, at der kommer en speciallæge på skadestedet, når behovet berettiger hertil. I Sundhedsstyrelsens rapport Gennemgang af akutberedskabet af 21. december 2006 understreges Side 5/8

6 det bl.a. at der hos patienter med tidskritiske tilstande (fx traumer og AMI) er dokumenteret overvejende positiv effekt af lægelig præhospital indsats (jævnfør rapporten side 28). Den præhospitale lægelige indsats sikrer bl.a. muligheden for at stabilisere og behandle tidskritiske patienter og sikrer dermed også muligheden for at transportere patienterne til rette behandlingssted uanset de større afstande. Den lægelige præhospitale indsats er ligeledes en væsentlig forudsætning for at undgå uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Akut indlæggelse er ikke altid er den patientbehandling, der bedst modsvarer patientens behov for et godt og effektivt patientforløb. Speciallægen har, som den eneste præhospitale aktør, en række kompetencer og kvalifikationer, der muliggør dette, herunder bl.a. mulighed for: at stille diagnose, fx diagnosen afgået ved døden og dermed bl.a. undgå at starte unødig behandling at udføre livreddende indgreb præhospitalt at visitere til elektiv behandling at ordinere medicin at afslutte patientbehandlingen i hjemmet/på skadestedet Lægeforeningen mener, at det bør være et selvstændigt mål, at hele regionen dækkes af lægebiler. Lægebilen har en række fordele frem for de foreslåede akutbiler, herunder bl.a. at det undgås, at akutbilens mandskab uanset om det er sygeplejerske, redder eller paramediciner kommer i en situation, hvor en opgaves kompleksitet ved ankomsten til patienten viser sig at forudsætte speciallægekompetencer, jf. erfaringer om, at det ofte på den første melding kan være svært at afgøre, hvor alvorlig situationen er. Det kan endelig også anføres, at lægebilsordninger med fordel kan benyttes af afdelingerne som rekrutteringsredskab. Der fjernes ikke ressourcer fra hospitalerne på grund af lægebilerne, derimod kan lægebilerne medvirke til at rekruttere læger til regionen. Arbejdsmiljø og ansættelsesforhold Lægeforeningen har noteret, at regionen i forbindelse med de planlagte strukturændringer skal formulere en strategi for rekruttering og fastholdelse af personale, jf. planens side 55. Vi er enige i, at det er vigtigt at understøtte fastholdelse, rekruttering og kompetenceud- Side 6/8

7 vikling samt at sikre et godt arbejdsmiljø. Det bliver vigtigt at fastholde dette fokus i forbindelse med de omstruktureringer, der lægges op til i planen, med flytning og sammenlægning af afdelinger og funktioner. Vi finder det positivt, at regionen lægger op til, at personalet flyttes i helheder (hele afdelinger/funktioner), jf. planlægningsgrundlaget side 10. Vi finder, at gennemførelse af den nye plan uanset det endelige valg af model kommer til at stille store krav til ledelserne. Vi skal opfordre til, at tillidsrepræsentanter og medarbejdere inddrages under processen, samt at der afsættes den fornødne tid til processen. Det må ligeledes forventes, at der rettes opmærksomhed på de gældende regler om varsling mv. i disse situationer. Vi har noteret, at der med forslaget om parsygehuse bl.a. forudsættes en udbredt udetjeneste i lægestaben, jf. planlægningsgrundlaget side 20. Vi skal advare mod, at udetjeneste får et så stort omfang, at det går ud over arbejdsmiljøet og det faglige miljø, og dermed skader udviklingen af specialet, den lægelige videreuddannelse, forskningen og i sidste ende patientbehandlingen. Som eksempel stiller udetjeneste store krav til tilrettelæggelsen af den lægelige videreuddannelse med henblik på supervision mv. både i dagtiden og i vagten. Det skal dog også anføres, at der findes eksempler på, at der er skabt gode uddannelsesmiljøer også i forbindelse med veltilrettelagt udetjeneste bl.a. ved Sygehus Fyn. Den lægelige videreuddannelse og forskningen Videreuddannelse af personalet er en vigtig opgave for sundhedsvæsenet ikke kun for at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen, men også set i et fastholdelses- og rekrutteringsperspektiv. Der bør til stadighed lægges vægt på, at uddannelsesforholdene skal være optimale. Vi kan i denne forbindelse pege på muligheden for at supplere de eksisterende økonomiske incitamenter med en økonomisk kompensation til afdelinger, der opnår uddannelsesmål tidligere end beregnet. Det er samtidig vigtigt at forskning prioriteres. Det skal påpeges, at ønskes det at gøre forskningen attraktiv også for yngre læger, må det sikres, at forskere aflønnet af eksterne fondsmidler ikke kommer i klemme på grund af barsel som følge af manglende midler til at finansiere både barselsorlov og færdiggørelse af forskningsprojekt. Bedst vil det naturligvis være, hvis forskningen udføres på overens- Side 7/8

8 komstmæssige vilkår frem for den mere usikre og ikke tidssvarende finansiering i form af stipendiater. Afsluttende bemærkninger Lægeforeningen har noteret, at strukturændringernes afledte konsekvenser for speciallægepraksis ikke er nærmere belyst i høringsmaterialet og at der på et senere tidspunkt - når den fremtidige akutstruktur er kendt - vil blive udarbejdet en speciallægepraksisplan, jf. afsnit 15.2 side 37. Vi skal i denne forbindelse bemærke, at speciallægepraksis på flere områder allerede nu med fordel kan indtænkes i akutplanen, således at alle nært tilgængelige ressourcer med det samme inddrages. Det gælder bl.a. i forbindelse med etablering af sammedagssygehuse/sammedagskirugi (afsnit 7.3), i beskrivelsen af amtsspecialer/funktioner (afsnit 8), samt etablering af friklinikker (afsnit 9), hvor speciallægepraksis også er en ressource til opfyldelse af 1 månedsgarantien for behandling. Lægeforeningen har via noteret, at Region Midtjylland i et høringssvar til planlægningsgrundlaget ser frem til en dialog og et samarbejde om placeringen af fælles akutmodtagelser i de 2 regioner. Vi skal opfordre til, at regionen følger op herpå, således at regionsgrænsen udviskes i forhold til målsætningen om at give det bedst mulige tilbud til borgerne uanset bopæl. Lægeforeningen skal afslutningsvis understrege, at det er vigtigt, at være opmærksom på de personalemæssige konsekvenser af de forestående strukturforandringer. Klare entydige udmeldinger om konsekvenserne for de ansatte en veltilrettelagt og tidsmæssigt afgrænset proces - er forudsætninger for en succesrig gennemførelse og etablering af en bæredygtig struktur med bæredygtige funktioner med kvalificeret personale. Med venlig hilsen Jens Winther Jensen Side 8/8