Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold

Transkript

1 Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Forfatter: Studienummer: J10V108 Holdnummer: JM11V Modul 14 Projektet udgør 20 ECTS-point Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark Vejleder: Anne-Louise Karstoft Klein Afleveringsdato: 2. juni 2014 Projektet må anvendes til udlån Antal anslag: Jf. BEK nr. 714 af 27/06/2012 kap stk. 6, bekræfter jeg med min underskrift, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: 1

2 Resumé: Titel: Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Forfatter: Udgivelsesår: 2014 Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark Baggrund: I Danmark bliver op imod hvert 10. barn til ved fertilitetsbehandling. Forskning og diverse hjemmesider peger på, at fertilitetsbehandling kan opleves at være en belastning for den enkelte, så vel som på seksualiteten og parforholdet. Gennem uddannelsen som jordemoder har jeg erfaret, at det sjældent italesættes under den opnåede graviditet, hvilket jeg undrer mig over, da svangreomsorgen i forvejen ligger vægt på, at der ofte ses udfordringer i de fysiske, psykiske og sociale forandringer, der opstår under graviditet. Jeg ser dermed et behov for, at jordemoderen opnår en forståelse for kvinders oplevelse af fertilitetsbehandlingens påvirkning, for i mødet med kvinden under opnået graviditet, at styrke hende til at kunne håndtere udfordringerne. Problemformulering: Hvordan kan kvinder opleve påvirkning af deres seksualitet og parforhold under og efter fertilitetsbehandling? Hvordan kan jordemoderen, med baggrund i denne viden, støtte og vejlede kvinden under opnået graviditet, således at hun styrkes i at håndtere de oplevede udfordringer? Fremgangsmåde: Projektet er funderet i humanvidenskaben og har en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Til at opnå en indsigt i kvinders oplevelse har jeg udført semistrukturerede interviewes med to kvinder, som er blevet mødre efter fertilitetsbehandling. Resultaterne herfra er blevet analyseret til belysning af problemformuleringen, og videre belyst gennem Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng, hvorefter samtalemodellen Plissit anvendes som et bud på et konkret arbejdsredskab for jordemoderen. 2

3 Konklusion: Det konkluderes, at kvinderne oplevede stor påvirkning på deres seksualitet og parforhold under fertilitetsbehandlingen, men at disse påvirkninger ophørte og nogle synes forbedret efter opnået graviditet. Dog ses kvinderne stadig at opleve udfordringer i graviditeten, som kan ses at være i sammenhæng med fertilitetsbehandlingen. Det konkluderes endvidere, at jordemoderen har mulighed for at støtte og vejlede kvinden ved at anerkende og italesætte det oplevede samt tage udgangspunkt i kvindens egne ressourcer, hvilket bidrager til at kvinden føler sig styrket til at håndtere udfordringerne. Søgeord: Fertilitetsbehandling, seksualitet, parforhold, følelse af sammenhæng, plissit. 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Problemformulering 3. problemafgrænsning 4. Begrebsafklaring 5. Metode 1. Projektets metode 2. Videnskabsteoretiske overvejelser 3. Søgestrategi 4. Begrundelse for valg af empiri 5. Begrundelse for valg af teori 6. Disponering af projektet 6. Præsentation af teori 1. Den salutogenetiske idé 2. Stessorer 3. Følelsen af sammenhæng 4. Mestringsstrategier 5. Flodmetafor a. Plissit 7. Præsentation af empiri 1. Videnskabsteoretiske overvejelser a. Forforståelse 2. Etiske overvejelser 3. Deltagerudvælgelse 4. Opbygning og udførelse 5. Bearbejdning af resultat 8. Analyse 1. Fertilitetsbehandlingens påvirkning på seksualitet og parforhold 2. Kommunikation i parforholdet 4

5 3. Ulighed i parforholdet 4. Sex- og samliv 5. Kvindelighed 6. At turde tro på et barn 7. Vigtigt at gå op i andre ting 8. Fra sårbarhed til styrke i. Delkonklusion ii. At opnå følelse af sammenhæng iii. At bidrage til følelse af sammenhæng iv. Begribelighed v. Håndterbarhed vi. Meningsfuldhed vii. Flodmetafor 1. Plissit jordemoderens redskab 9. Diskussion 1. Kvindernes oplevede påvirkninger og jordemoderens indsats 2. Projektets metode og kritisk refleksion over eget projekt 10. Konklusion 1. Kvindernes oplevelse 2. Jordemoderens indsats 11. Perspektivering 5

6 Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold 1. Indledning: I juli 1978 blev et engelsk ægtepar forældre til Louise Brown, og nyheden om hendes fødsel gik verden rundt. Ikke blot grundet forældrenes lykke, men fordi hun er det første menneske i verden, der er blevet ved fertilitetsbehandling. Siden da er det gået stærkt, teknologien fornyer og forbedrer sig fortsat og muligheden for fertilitetsbehandling strækker sig i dag over store dele af verden. Det anslås, at det årlige antal af børn, der bliver til ved fertilitetsbehandling er over , hvor mere end halvdelen undfanges og fødes i Europa. ( Kunstig befrugtning i global fremgang videnskab.dk. Danmark er det land, der foretager flest fertilitetsbehandlinger pr. indbygger. (udvikling og udfordringer i fertilitetsbehandling i Danmark, Ingerslev et al.) I praksis betyder dette, at infertile par og singlekvinder, der ikke allerede har børn, kan modtage 3 gratis forsøg med hhv. insemination og IVF på offentlige fertilitetsklinikker (ibid). Succesraten for børn, der bliver født som resultat af fertilitetsbehandling, ligger mellem 8-10 % (ibid). En ny dansk undersøgelse, foretaget af Sammenslutningen for Nordisk Obstetrik og Gynækologi, har for første gang udregnet samtlige udgifter for omkostningerne ved fertilitetsbehandling, hvilket inkluderer alt lige fra klinikkernes strømforbrug til reagensglas. Resultatet viser, at for hvert et levendefødt barn, der bliver til ved fertilitetsbehandling koster det samfundet kr. Til sammenligning viser andre undersøgelser, at et menneske i gennemsnit bidrager til samfundet med omkring 1 million kr. gennem livet (Derfor er fertilitetsbehandling en god forretning, 2014). Med dette lukkes der for en lang årrække af tvivl om, hvorvidt fertilitetsbehandlinger kan svare sig som investering for samfundet. Derudover berøres også argumentet med henblik på det lave fødselstal i Danmark, hvor der ifølge politikere ikke fødes nok børn til at vedligeholde den nuværende levestandard. Søren Ziebe, formand og klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik, påpeger, at der udover en samfundsmæssig gevinst, også er en menneskelig gevinst ved at 2 ud af 3 får et barn vha. det offentlige behandlingstilbud (ibid). Jeg undrer mig dog over, om der i dagens Danmark tages højde for de menneskelige omkostninger ved 6

7 fertilitetsbehandling? Forskning viser, at det at gennemgå fertilitetsbehandling påvirker den enkelte og parforholdet. (Schmidt et al, 2005; Imeson & McMurray, 1995; Graugaard, 2006, s. 320). Samtidig ses dette beskrevet af mennesker, der har gennemgået fertilitetsbehandling, på diverse hjemmesider og blogs omhandlende fertilitetsbehandling. Blandt andre kan nævnes lfub.dk (landsforeningen for ufrivilligt barnløse), min-mave.dk og barnloes.nu. Sidstnævnte er et informativt og erfaringsbaseret forum, oprettet af et par, der selv har oplevet at gennemgå fertilitetsbehandling, hvor mange forskellige aspekter af barnløshed udredes og omtales vha. korte videoer. Både fagpersoner og privatpersoner repræsenteres. En kvinde, der i perioden har gennemgået 8 mislykkede behandlinger beskriver, hvordan hun oplevede påvirkning på hendes seksualitet og daværende parforhold: Vi blev i processen hinandens bedste venner( ) men vi, undervejs i behandlingen, da mistede vi, vi mistede gnisten i vores forhold ( ) det blev en logistisk stor udfordring. Sexlivet det forsvandt stille og roligt ( ) jeg følte min krop var en fabrik ( ) det at gå i seng med hinanden mistede for os betydningen ( ) og min krop, øh, havde bare en fysisk længsel efter at være gravid og hver dag jeg slog øjnene op var jeg mor, jeg havde bare ikke noget barn ( I anbefalinger for svangreomsorgen (Sundhedsstyrelsen, 2013, s ) beskrives retningslinjer for jordemoderkonsultationen, hvor der i første konsultation opfordres til, at jordemoderen skaber dialog omkring familiedannelsesprocessen samt de fysiske, psykiske og sociale forandringer, som opstår i forbindelse med graviditeten. Endvidere beskrives det til anden konsultation, at jordemoderen skal støtte og vejlede kvinden i forhold til de førnævnte forandringer, herunder også ved oplevede ændringer i kvindens livssituation såsom seksuallivet. Når både forskning og diverse forums på nettet peger på, at fertilitetsbehandling medfører påvirkning på blandt andet den enkeltes seksualitet og parforhold, anser jeg det for relevant for jordemoderen at være særlig opmærksom på, hvorvidt kvinder, der har gennemgået fertilitetsbehandling, har særligt behov for støtte og vejledning gennem graviditeten. 7

8 Under uddannelsen som jordemoder har jeg mødt kvinder, der er blevet gravide som resultat af fertilitetsbehandling. Dette konstateres på svangrejournalen, men min erfaring er, at denne omstændighed ikke bliver italesat af hverken jordemoderen eller af kvinden/parret selv. Jeg oplever dette som et udtryk for jordemoderens ønske om at anerkende og fastholde det normale i forløbet overfor parret; at der nu er opnået graviditet og parret ikke længere anses som patienter, men vordende forældre. Mange fordele kan fastslås ved denne tilgang til parret, men samtidig anfægter jeg dette, da det virker urealistisk, at den belastning som kvinden/parret har oplevet under fertilitetsbehandlingen ophører og helt udbedres ved synet af en positiv graviditetstest. Da op mod 10 % af de kvinder, jeg vil møde i jordemoderkonsultationen har gennemgået fertilitetsbehandling, finder jeg det ikke alene interessant og aktuelt, men også fagligt nødvendigt at opnå en indsigt i samt forståelse for, hvordan kvinderne oplever påvirkningen individuelt, såvel som i deres parforhold, for bedst muligt at kunne yde en professionel omsorg og støtte for disse kvinder. 2. Problemformulering: Hvordan kan kvinder opleve påvirkning af deres seksualitet og parforhold under og efter fertilitetsbehandling? Hvordan kan jordemoderen, med baggrund i denne viden, støtte og vejlede kvinden under opnået graviditet, således at hun styrkes i at håndtere de oplevede udfordringer? 3. Problemafgrænsning: Indledningsvist har jeg kort gjort rede for det samfundsmæssige og økonomiske aspekt af emnet for at understrege projektets aktualitet, men yderligere vurdering afgrænses grundet projektets videnskabsteoretiske tilgang; at problemet analyseres og besvares fænomenologisk og hermeneutisk. Endvidere er der grundet projektets størrelse og tid afsat til besvarelsen valgt at lave afgrænsning af kvinder i homoseksuelle forhold og 8

9 singlekvinder. Det anerkendes, at disse kvinder vil blive ligeså påvirkede på deres seksualitet og eventuelle parforhold, men samtidig tænkes, at der kan være andre forhold, der kan gøre sig gældende for dem. Dermed holdes fokus på kvinder i heteroseksuelle forhold for at undersøge den gængse kvindes oplevelse. Manden i parforholdet må forventes at opleve påvirkning af egen seksualitet lige så vel som kvinden, og i det at de er sammen i processen, vil den påvirkning, de oplever, uundgåeligt influere på hinandens oplevelse og deres parforhold. Dog er projektet afgrænset fra at vurdere mandens oplevelse af fertilitetsbehandlingens påvirkning til dels på grund af projektets begrænsning i størrelse og tid, men samtidig også grundet, at det primært vil være kvinden, som jordemoderen møder gennem den opnåede graviditet. Det er dermed oplagt at se på kvindens oplevelse, og hvordan hun i mødet med jordemoderen kan blive styrket til at håndtere udfordringer, som fertilitetsbehandlingen resulterer i. 4. Begrebsafklaring: Seksualitet: Begrebet forstås og behandles i projektet ud fra WHO s definition, som blev beskrevet første gang i 1975 og siden er blevet redefineret til: ( )a central aspect of being human throughout life encompasses sex, gender identities and roles, sexual orientation, eroticism, pleasure, intimacy and reproduction. Sexuality is experienced and expressed in thoughts, fantasies, desires, beliefs, attitudes, values, behaviours, practices, roles and relationships. While sexuality can include all of these dimensions, not all of them are always experienced or expressed. Sexuality is influenced by the interaction of biological, psychological, social, economic, political, cultural, legal, historical, religious and spiritual factors. ( 5. Metodeafsnit: I den hensigt at synliggøre projektets fundament vil de efterfølgende afsnit redegøre for projektets metode, de videnskabsteoretiske overvejelser forud for og gennem 9

10 projektet, søgestrategi og begrundelse for valg af teori og empiri. Til sidst vil der fremgå en disponering over resten af projektets opbygning Projektets metode: Dette bachelorprojekt er funderet i humanvidenskaben, og har dermed en kvalitativ tilgang. Udgangspunktet for projektet var et litteraturstudie, hvor der gennem søgning på kvalitative artikler skulle udvælges empiri i allerede eksisterende forskning til besvarelse af problemet. På grund af manglende empiri til besvarelse af projektets problem genereres egen empiri i form af semistrukturerede interviews til besvarelse af opgaven, primært første del af problemformuleringen. Der anvendes herefter eksisterende teori til videre analyse samt til besvarelse af problemformuleringens anden del Videnskabsteoretiske overvejelser: I dette afsnit vil jeg redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser og valg, der danner grundlag for dette bachelorprojekt. Til besvarelse af videnskabsteorien benytter jeg mig af Jens Thisteds værk Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik som begrundelse for overvejelser og valg. Jens Thisted præsenteres i afsnittet: begrundelse for valg af teori. Som nævnt i ovenstående afsnit, udfolder projektet sig indenfor humanvidenskaben, som er kendetegnet ved at beskæftige sig med menneskelige forhold. Forskning indenfor denne videnskab er bundet af en dobbelthed ved, at det er mennesker og den menneskelige livsverden, der undersøges og at det er mennesker, der undersøger disse mennesker og deres livsverden (Thisted, 2010, s. 48). Dette betyder, at såfremt viden genereres ud fra menneskers virkelighed, må denne fortolkes for at kunne forstås. Nøgleordet er fortolkning, som stammer fra samt danner grundlag for det videnskabsteoretiske og filosofiske begreb hermeneutik. Begrebet har været anvendt siden antikken, hvor det allerede dengang kunne ses at være et redskab til fortolkning og forståelse af individuelle oplevelser så vel som i bredere forstand ved forståelse af en sag eller metode (ibid; s ). Hermeneutikkens grundlæggende princip og 10

11 centrale begreb for fortolkning og forståelse er den hermeneutiske cirkel, der beskriver, hvorledes der er et afhængigt forhold mellem del og helhed. Sandheden findes i helheden, men skal forstås i enkelte dele. I takt med forståelsen af enkelte dele, opstår nye spørgsmål, som igen kan søges at forstås; dermed opstår den hermeneutiske cirkel (ibid; s ). I praksis kunne dette betyde, at for at kunne forstå et menneskes livsverden, må man fortolke enkelte forhold i menneskets liv. Hans-Georg Gadamer ( ), en filosof indenfor hermeneutik, har defineret det at opnå forståelse, som beskrevet ovenfor, som horisontsammensmeltning. Et vigtigt element i hermeneutikken er forforståelse. Netop fordi det er mennesker, der søger at opnå forståelse, kan de ikke fremstå fuldstændigt objektive, men er uundgåeligt subjektive i kraft af deres forforståelse. Forforståelse er den viden og de forhåndsantagelser, som vi møder det givne emne med. Begrebet skal ikke forstås negativt, men ses som en forudsætning for at nå til en forståelse af, hvad der er på spil i den konkrete situation. Det er altså antagelser, der fungerer som forudsætninger for erkendelsen. (Thisted, 2010, s. 59). Udover hermeneutikken, er humanvidenskabens søgen efter at fortolke den verden, som mennesker befinder sig i, ligeledes funderet i fænomenologiens verden. Fænomenologi er en filosofisk retning, der søger at beskrive menneskers livsverden ud fra deres egen oplevelse af denne. Overordnet handler det om, at mennesket definerer fænomener ud fra egen erfaring. Det er dermed livsverdenen, der er det fundamentale i den menneskelige virkelighed, og i den indgår således først og fremmest den betydning, som tingene og andre mennesker har for os i vores liv (ibid; s. 55). Fænomenologien blev første gang beskrevet af filosoffen Edmund Husserl ( ), der forklarer fænomenologien som den erfaring, den menneskelige bevidsthed ser verden med, som en kropslig meningssammenhæng, der beror på bevidsthedens rettethed mod det, der erfares. (ibid; s. 55) også kendt som begrebet intentionalitet. Med dette menes der, hvordan et objekt fremtræder forskelligt alt efter hvilken synsvinkel det bevidste subjekt, mennesket, retter mod det, og derudfra skabes objektets betydning (ibid; s. 55). Projektet anskues ud fra et hermeneutisk og fænomenologisk perspektiv, i det der gennemgående søges at opnå forståelse for et forhold ud fra menneskets livsverden. 11

12 Dette ses i problemformuleringen, der tydeligt lægger vægt på ønsket om at undersøge kvinders oplevelse. Besvarelsen af projektet bliver derfor naturligt at nærme sig ved bl.a. at generere egen empiri gennem semistrukturerede interviews, for med denne tilgang, at opnå en indsigt og forståelse for enkelte kvinders livsverden, der analyseres med ønsket om at opnå ny viden indenfor projektets problem, velvidende at det oplevede kun kan defineres af den enkelte og at resultaterne derfor ikke vil kunne gentages ved interview af andre kvinder. Den videnskabsteoretiske tilgang gør sig gældende for projektet som hele så vel som empirien som selvstændigt studie. En nærmere gennemgang af videnskabsteoretiske og etiske overvejelser af interviewene vil fremgå under afsnittet: præsentation af empiri Søgestrategi: Formålet med litteratursøgningen var at finde kvalitative, videnskabelige artikler til at belyse projektets problemstilling bredt for at opnå en grundlæggende forståelse for emnets mange aspekter så vel som gennem denne proces at udvælge en til to forskningsprojekter til anvendelse af empiri til analyse af projektets problemformulering. Jeg har søgt af flere omgange på de fagligt anerkendte søgedatabaser Pubmed, Cinahl, Psycinfo og Swemed. Derudover er der foretaget søgninger på den almenkendte og internationale søgemaskine Google i forsøg på henvisninger til forskningsartikler, men primært for at finde avis- og tidskriftsartikler med det formål at finde personlige så vel som faglige vinkler på emnet samtidig med at udrede emnets aktualitet samt afdække mediernes valgte fokusområder i forhold til emnet fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold. Ved søgninger på Pubmed, Cinahl, Psycinfo og Swemed er anvendt søgeordene infertility, infertility treatment, fertility treatment, sexuality, pregnancy, psychosocial factors, women, female, experiences, relationship. De nævnte søgeord er brugt som hovedsøgning samt som Meshtermer/Headings i forskellige kombinationer. Skema over søgestrategi er vedlagt som bilag til projektet. Søgningerne resulterede i flere forskningsartikler, som umiddelbart vurderedes relevante til empiri. Fremgangsmåden 12

13 var først at udvælge artikler ud fra de overskrifter, der tydede på at ramme projektets temaer, hvorefter jeg læste abstracts. Derudfra valgte jeg nogle af artiklerne, som blev gennemlæst og vurderet ud fra Lindahl og Juhls (2002) guide til metodekritisk analyse af kvalitative artikler. Guiden er udarbejdet af fysioterapeuter, men stemmer overens med de krav, der er til forskning indenfor hele sundhedsvidenskaben. De gennemgåede artikler endte alle med at blive ekskluderet som projektets primære empiri. Nogle artikler fandtes valide og brugbare til besvarelse af projektet, men stemte ikke overens med projektets videnskabelige tilgang ved at være kvantitative. Andre manglede vigtige elementer i forhold til det ønskede fokus, for eksempel ved ikke at berøre fertilitetsbehandlingens påvirkning på kvindens seksualitet. Endeligt blev nogle artikler valgt fra, trods samme videnskabelige fokus som projektet, fordi de ved metodekritisk analyse ikke fandtes valide og/eller overførbare i forhold til dansk kontekst. For eksempel blev et kvalitativt studie fra Tyrkiet valgt fra, trods fyldestgørende intern validitet, da 2 ud af 8 informanter var i arrangerede ægteskaber. Foruden ikke at findes overførbart i forhold til danske forhold, vurderes det samtidig at være af for stor betydning til at kunne anvendes som projektets empiri, da det netop er kvindens seksualitet og parforholdet som hele, der er omdrejningspunktet for problemstillingen Begrundelse for valg af empiri: Der foreligger et bredt udvalg af videnskabelig forskning og artikler omhandlende fertilitetsbehandling i sammenhæng med seksualitet/parforhold, psykosociale faktorer eller relation ml. patient og sundhedspersonale. Dog er fokus i den eksisterende viden oplevelsen før og under fertilitetsbehandlingen. Projektets ønskede fokus er, foruden under fertilitetsbehandlingen, også at vurdere kvindernes oplevelse efter opnået graviditet, hvilket der efter nøje søgning må konstateres at være mangelfuld forskning på. Dermed vælges at generere egen empiri til besvarelse af projektets problem, idet jeg vurderer, at dette vil styrke projektet i kraft af projektets problem og videnskabsteoretiske tilgang. Empirien vil bestå af semistrukturerede interviews med kvinder, der er blevet mødre som resultat af fertilitetsbehandling. Resultaterne af 13

14 interviewene vil blive analyseret til besvarelse af problemformuleringens første del, og dermed bidrage til ny viden ud fra enkelte kvinders særegne og unikke beretninger. Yderligere gennemgang af overvejelser forud for interviewene, valg af opbygning og udførelse behandles under afsnittet: præsentation af empiri Begrundelse for valg af teori: Til yderligere at udfolde kvindernes oplevelser og derved besvare problemformuleringens anden del, anvendes Aaron Antonovskys (Antonovsky) teori om følelsen af sammenhæng og flodmetafor hvilket jeg finder oplagt, da følelsen af sammenhæng er hovedbegrebet indenfor Antonovskys beskrivelse af sundhedsfremme, kaldet den salutogenetiske idé, og flodmetaforen, som er en model ud fra denne, på en nærmest filosofisk måde beskriver, hvordan individet er placeret i livet med alle dets udfordringer og kriser. Samtidig beskriver modellen, hvordan sundhedsprofessionelle er i stand til at agere i forhold til individet, der skal hjælpes på vej gennem det oplevede. Formålet er ikke at rede individet ud af situationen, men at arbejde sundhedsfremmende ved at styrke individets følelse af håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed, som er delkomponenter til begrebet følelse af sammenhæng (Antonovsky, 2000, s , ). Teorien vil blive benyttet til at vurdere, hvordan jordemoderen kan handle ud fra sin faglige viden sammenholdt med den viden, som hun opnår ved at lytte til kvindens oplevede livsverden. Som et eksempel på et arbejdsredskab, som jordemoderen kan anvende til at støtte og vejlede kvinden, vil jeg i analysens sidste del vurdere brugen af Plissit-modellen. Denne model er en sundhedsfaglig anerkendt guide til professionel samtale med patienter omkring seksualitet. Modellen tydeliggør, hvordan den sundhedsprofessionelle kan italesætte seksualitet samtidig med at respektere patientens privatliv (Graugaard, Møhl og Hertoft, 2006, s ). Begge teorier præsenteres yderligere i kommende afsnit. Det teoretiske grundlag for projektets videnskabsteoretiske overvejelser samt metodeovervejelser for generering af egen empiri er baseret på Jens Thisteds (f. 1952) 14

15 værk Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Dette er valgt på baggrund af, at bogens formål er veldefineret, at den skildrer sammenhængen mellem forskningsmetode og videnskabsteori samt beskriver metoder og redskaber til begrundelse for teoretiske og empiriske valg i projekter. Bogen er skrevet til alle, der arbejder med forskningsmetodik, men henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, og indeholder eksempelmateriale ud fra en sundhedsfaglig kontekst. Jens Thisted er uddannet mag.art. i filosofi og har undervist på flere universiteter og professionsuddannelser, hvilket har bidraget til erfaringer, som ligger til grund for bogens opståen og indhold. Derudover, er det en af de nyeste fagbøger indenfor området. Ud fra dette, anser jeg Jens Thisted som valid kilde til viden omkring forskningsmetoder og videnskabsteori Disponering af projektet: Efter præsentation af teori, hvor Antonovskys salutogenetiske idé, følelse af sammenhæng og flodmetafor samt Plissit-modellen redegøres for, vil metode, opbygning og overvejelser af egen empiri gennemgås for at validere denne specifikt, såvel som led i valideringen af projektet som hele. Herefter analyseres resultaterne fra empirien til belysning af problemformuleringens første del, og dernæst ses på disse resultater med teorierne for at belyse problemformuleringens anden del. Derefter kommer en diskussion og vurdering af de opnåede resultater. Diskussionen følges af en konklusion. Afslutningsvist forekommer en perspektivering over emnet og dets relevans i praksis. 6. Præsentation af teori: Den salutogenetiske idé: Aaron Antonovsky ( ) var professor i medicinsk sociologi og er kendt for at have ændret synet på begreberne sygdom og sundhed. Fra den tidligere patogenetiske opfattelse, som har fokus på, hvorfor mennesker bliver syge, herunder hvordan man forebygger og behandler sygdom, har Antonovsky defineret en modpol; den salutogenetiske idé. Dette begreb består grundlæggende i at rette fokus på, hvorfor 15

16 mennesker forbliver sunde. Gennem sin forskning, beskæftigede Antonovsky sig med israelske kvinder i overgangsalderen, hvoraf nogle af disse kvinder havde siddet i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Det viste sig at 29 % af kvinderne, der havde overlevet grusomhederne ved at sidde i koncentrationslejr, alligevel syntes at være psykisk sunde. Denne opdagelse førte Antonovsky til at interessere sig for, hvordan mennesker kan forblive raske i kraft af de muligheder, det enkelte menneske besidder, på trods af levevilkår. (Jensen og Johnsen, 2009, s. 85). Den salutogenetiske idé kan defineres ud fra Antonovskys helt centrale begreber: stressorer, følelse af sammenhæng og mestringsstrategier, som vil blive gennemgået i adskilte afsnit herunder. Derudover præsenteres Flodmetaforen, som er en model til at belyse den salutogenetiske idé som led i sundhedsprofessionelles sundhedsfremmende tilgang til patienter Stressorer: Stressorer er en fællesbetegnelse for livets udfordringer så som spændinger, kriser, konflikter og sygdom, hvilket alle mennesker oplever i større eller mindre grad gennem livet. Stressorer er ikke nødvendigvis negative, men kan være udtryk for en udviklende fase i livet. Hvordan mennesker oplever og håndterer stressorer er forskelligt, som blandt andet kan ses at afhænge af folks historie, ressourcer og sociale kompetencer (ibid, s ). For at forstå, hvordan mennesker gennemlever livets mange stressorer og forbliver sunde, har Antonovsky udformet teorien om menneskers følelse af sammenhæng Følelse af sammenhæng: Set ud fra den salutogenetiske idé er følelsen af sammenhæng det essentielle for menneskets sundhed. Det er en sundhedsfremmende tilgang, der beskriver, hvorledes det enkelte menneske er afhængigt af at føle sammenhæng gennem oplevede stressorer så vel som i livet generelt. Begrebet beskrives således, at: Følelsen af sammenhæng er en global holdning som udtrykker, i hvilken udstrækning man har en varig men samtidig dynamisk følelse af tillid til at de stimuli, som man får fra den indre og ydre verden gennem livet, er strukturerede, forudsigbare og begribelige, at de 16

17 ressourcer, som er nødvendige, for at man skal kunne møde de krav, som disse stimuli stiller til én, er tilgængelige, og disse krav er udfordringer, som det er værd at investere og engagere sig i (Jensen og Johnsen, 2009, s. 88). Begrebet bygger på en tredeling bestående af komponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed: er en oplevelse af ydre og indre stimuli som fornuftsmæssige begribelige. De ting, der sker for én, fremstår som tydelige og ikke kaotiske. Et eksempel på dette kan være struktureret information. Mennesker med en stærk følelse af begribelighed oplever de stimuli, som de møder som forudsigelige. Ved uforudsete stimuli, er personen overbevist om, at de senere vil lade sig forklare. (Antonovsky, 2000, s ) Håndterbarhed: Mennesker med en stærk følelse af håndterbarhed oplever at have ressourcer til at møde forskellige stimuli i livet. Dette viser sig ved, at man har en tiltro til at få støtte og assistance fra omverdenen, og samtidig lægger man ikke vægt på uretfærdighed. Dermed opleves en tiltro til at de stimuli, man møder, kan håndteres. (ibid,) Meningsfuldhed: er motivationskomponenten, hvilket betyder, at de oplevede stimuli ikke opfattes som byrder, men som udfordringer. Mennesker med en stærk følelse af meningsfuldhed ser krav og udfordringer som værd at investere i. (ibid) En balance mellem disse komponenter er ifølge Antonovsky en forudsætning for at opnå en stærk følelse af sammenhæng (ibid, s ). Teorien indebærer yderligere en tredeling af læringsprocesser, som går forud for de førnævnte komponenter og ligeledes bidrager til at opnå en stærk følelse af sammenhæng. Læringsprocesserne består af forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed. Forudsigelighed er, at den fysiske verden ikke ændrer sig hele tiden, men at der er elementer af rutiner, mønstre og konsekvenser, som man kan holde sin hverdag op imod. Belastningsbalance indebærer, at det er af stor nødvendighed, at de udfordringer og krav mennesket stilles overfor i forskellige situationer ikke overstiger de ressourcer, som man har til rådighed. Delagtighed er at have en følelse af medbestemmelse og et betydeligt ansvar for egne handlinger. Dette er udtryk for, at man har en tro på, at 17

18 man kan påvirke et givent udfald. Det lader sig gøre, hvis mennesket har en tiltro til, at det har indflydelse og magt i eget liv (Jensen og Johnsen, 2009, s. 89). Sammenhængen mellem læreprocesserne og delkomponenterne til at opnå følelse af sammenhæng ses illustreret i følgende figur: Læreprocesser Forudsigelighed belastningsbalance Følelsen af sammenhæng Begribelighed Håndterbarhed delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed (Jensen og Johnsen, 2009, 89) Mestringsstrategier: Antonovsky anvender begrebet mestringsstrategier til at beskrive det enkelte menneskes handlekompetencer og løsningsmodeller i mødet med stressorer. Som beskrevet i det foregående afsnit, er det et sammenspil mellem afbalancerede læringsprocesser og delkomponenterne til følelsen af sammenhæng, der kræves for at opnå en stærk følelse af sammenhæng og dermed evnen til at vælge præcis den mestringsstrategi, som er bedst egnet til og bedst afpasset efter netop den stressor, som vedkommende er stillet overfor (Jensen og Johnsen, 2009, s. 91) Flodmetafor: Antonovsky har ud fra sin teori beskrevet en ny version af den oprindelige flodmetafor, der med sin patogenetiske tilgang, er blevet brugt til at forklare forebyggelse og behandlingstiltag. Flodmetafor 1 beskriver grundlæggende, hvorledes mennesker reddes fra at drukne i floden ved hjælp af sundhedsprofessionelles indsats. Samtidig ses på, hvem eller hvad der skubber menneskene i floden til at starte med. Diskussionen af flodmetafor 1 består i, hvorledes mennesker ender i floden, fordi de bliver skubbet eller selv hopper i, hvilket symboliserer levevilkår og livsstil. Fremfor at have fokus på behandlere, der redder menneskene op af floden og forebyggere, der 18

19 undersøger årsagen til at de falder i, handler Antonovskys modbillede om at have fokus på, at floden repræsenterer livet. Flodmetafor 2 består i at anerkende, at mennesker hverken falder i floden eller skal reddes op af den, men er født i den. Udfordringen består i at lære at svømme og klare sig bedst muligt gennem de strømninger, som floden uundgåeligt indeholder. Dele af floden er forurenet, nogle dele er rolige, mens andre er farlige. For den sundhedsprofessionelle handler det om at søge at besvare spørgsmålet: Hvad er det, der gør, at mennesker kan klare at svømme? Og hvordan kan man lære at svømme, og lære det fra sig? (Antonovsky, 2000, s , ) 6.2. Samtalemodellen Plissit: Plissit-modellen er en sammenskrivning af modellens begreber: Permission given, Limited Information, Specific Suggestion and Intensive Therapy. Modellen er beskrevet i 1976 af den amerikanske psykolog Jack Annon ( ), (Behavioral treatment of sexual problems: brief therapy. Maryland: Harper & Row, 1976). Modellen er et redskab til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter omhandlende seksualitet. (Graugaard, Møhl og Hertoft, 2006, s ) Modellen er opbygget således, at den synliggør og skaber en struktureret tilgang for den sundhedsprofessionelle til at italesætte seksualitet og seksuelle problemer med bevidsthed om egne kompetencer samtidig med at respektere patientens privatliv. 19

20 (frit efter Graugaard, Møhl og Hertoft, 2006, s. 22) Permission given: er første stadie af samtalen, hvor den sundhedsprofessionelle bringer emnet på banen for at vise patienten, at man er åben overfor at tale om seksualitet. Det afgørende er her, at man vurderer patientens verbale så vel som nonverbale reaktion på dette for at sikre, at det ikke overskrider patientens privatliv, men at der erkendes et behov for videre samtale. Det kan for eksempel gribes an ved at give patienten en pjece omhandlende seksualitet i sammenhæng med patientens situation, hvorefter man ligger op til, at der ved spørgsmål kan tales videre ud fra denne, eller man kan komme med en generel viden på området og derefter spørge, om det er noget patienten har oplevet eller ønsker at tale mere om. (ibid, s ) Limited Information: indebærer at give patienten information omhandlende dennes situation, hvilket ofte vil være af generel karakter for eksempel, hvordan seksualiteten ofte ses at blive påvirket. Dette stadie kræver ikke ekspertviden, men kræver dog en faglig forståelse for almen seksualitet i sammenhæng med den givne situation om end det er en behandling, sygdom eller en fase i livet så som graviditet. (ibid) Specific Suggestion: Her ændrer den overordnede rådgivning sig til mere specifik vejledning i form af konkrete løsningsforslag. Dette kræver en mere grundlæggende viden hos den sundhedsprofessionelle. Vejledningen tager udgangspunkt i patientens problemstilling, hvor der vurderes hvilke konkrete forslag til mål og opnåelse af disse, der kræves. Ved dette stadie bør overvejes, hvorvidt der er behov for at visitere patienten videre til andre fagpersoner så som egen læge eller en klinisk sexolog. (ibid) Intensive Therapy: Ved udredning og behandling af sexologiske problemer af alvorligere karakter kræves der specialiserede kompetencer med kendskab indenfor blandt andet psykoterapi og sexologi. Det vil derfor aldrig være aktuelt for den almene sundhedsprofessionelle at behandle patientens situation på dette stadie. (ibid) 7. Præsentation af empiri: 20

21 I det følgende vil jeg redegøre for videnskabsteoretiske overvejelser så vel som de etiske overvejelser, jeg har gjort mig gennem tilrettelæggelsen af de semistrukturerede interviews. Derudover vil jeg gøre rede for udvælgelsen af deltagere, samt beskrive opbygningen af interviewene og selve udførelsen heraf. Afslutningsvist vil jeg beskrive bearbejdningen af det indsamlede materiale forud for anvendelse af dette i projektets analyse. Empirien og metodeovervejelser forud for samt gennem genereringen af denne, er udarbejdet på baggrund af Jens Thisteds værk Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Derudfra har jeg fundet begrundelse for den videnskabelige tilgang og metodiske valg til planlægning, udførelse og bearbejdning af de interviews, der danner grundlag for projektets empiri Videnskabsteoretiske overvejelser: Da, jeg ønsker at belyse enkelte kvinders særegne og personlige oplevelser, og projektet gennemgående er funderet i humanvidenskaben og den kvalitative metode, tager jeg udgangspunkt i den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. For at opnå indsigt i enkelte kvinders livsverden har jeg udarbejdet interviewguiden indenfor rammerne for det kvalitative eksplorative design. Dette er beskrevet af Thisted, og indebærer, at der er tale om en beskrivende forskningstype, der tilstræber at opnå svar på, hvordan tingene hænger sammen indenfor et givent felt, fremfor at begrunde hvorfor. Derudover er formålet at opnå viden om de væsentligste sammenhænge indenfor et felt, som man i forvejen ikke besidder særlig stor viden omkring. Metoden til dette vil, indenfor det eksplorative design, bestå af semistrukturerede eller åbne interviews, der skaber en interviewguide, som tager udgangspunkt i den interviewedes forståelse, og dermed viden, indenfor et givent felt (Thisted, 2010, s ). Derudfra har jeg valgt at foretage semistrukturerede interviews for at opnå viden indenfor et felt, som jeg ikke har kendskab til forinden, nemlig disse kvinders oplevelse af fertilitetsbehandlingens påvirkning på deres seksualitet og parforhold. Ifølge Thisted beskrives det som et gennemgående træk ved kvalitativ forskning, at forskeren anlægger et fortolkende perspektiv på det, der udforskes. (Thisted, 2010, s. 21

22 168). Dette forklarer han ved, at den fortolkende tilgang gør sig gældende for den menneskelige erkendelse og den måde, vi anskuer verden på. Den basale videnskabelige metode i et projektforløb kan opdeles i tre faser, som er forforståelse, forståelse og efterforståelse. Forforståelse beskrives dermed som en nødvendig del af tilgangen til det undersøgte samt som led i den erkendelsesproces, man som forsker gennemgår for at opnå fortolkning og dermed sit mål. (ibid, s ). Forforståelse er ligeledes beskrevet i projektets overordnede videnskabsteoretiske overvejelser, hvor der ud fra teorien også beskrives vigtigheden af forforståelse som den viden og de forhåndsantagelser, man som forsker besidder i kraft af den subjektive tilgang, der uundgåeligt finder sted. (ibid, s. 59) Ud fra dette er jeg bevidst om, at jeg ikke kan forholde mig fuldstændig objektiv overfor kvinderne, i kraft af den dobbelthed, der finder sted i mødet mellem interviewer og informant. Endvidere forholder jeg mig derfor også til min forforståelse for at denne, med bevidsthed herom, kan blive et redskab til at indgå i interviewene samt bearbejdningen af resultaterne herefter, ud fra teorien om den hermeneutiske cirkel. Endvidere er interviewene planlagt og udført således, at jeg ikke har fortalt kvinderne, hvad jeg forventede at få en specifik viden omkring, men derimod lagt op til, at de ud fra hovedspørgsmålene skulle svare, hvad de fandt relevant. På den måde er interviewene primært fænomenologiske, da jeg som interviewer forholder mig lyttende, og kun stiller få uddybende eller afklarende spørgsmål Forforståelse: Jeg har i kraft af min uddannelse en vis erfaring med gravide, fødende og barslende kvinder, der har gennemgået fertilitetsbehandling, hvilket har givet mig en forforståelse for samt en viden om, hvordan nogle kvinder agerer i de forskellige situationer. Jeg har læst flere forskningsartikler samt avisartikler indenfor emnet fertilitetsbehandling i sammenhæng med bl.a. seksualitet og parforhold, hvilket har givet mig en viden om forskellige perspektiver på disse emner tilsammen. Det private aspekt vurderer jeg også, rent ubevidst, kan påvirke min forforståelse, fx ved at jeg selv har kendskab til nogle kvinder/par, der er infertile og gennemgår eller har gennemgået 22

23 fertilitetsbehandling. Derudover er jeg selv kvinde, er mor og venter 2. barn. På den måde ligger det i mig, at jeg selv har oplevet ønsket om at blive forældre, og gennemgå en graviditet med de udfordringer det kan give om end graviditeten er spontant opstået. Min forforståelse indebærer ud fra disse faktorer, at kvinder, der gennemgår fertilitetsbehandling og kvinder, der er blevet gravide og mødre efter fertilitetsbehandling kan ses at være mere sårbare i nogle henseender fx i forhold til de fysiske, psykiske og sociale forandringer, som mange oplever ved at vente første barn og ved at parforholdet dermed udvides til et forældreskab. Disse udfordringer har jeg en forståelse af, bliver yderligere påvirkede i kraft af den proces, som kvinderne gennemgår ved at være infertile og gennemgå fertilitetsbehandling. Samtidig har jeg erfaret, at nogle kvinder/par oplever en øget belastning ved bekymringer omkring risikoen for spontan abort. Jeg har en oplevelse af, at kvinder, der er gravide efter fertilitetsbehandling, ofte stiller sig mere spørgende, og nogle endda kritiske, overfor den information, der gives gennem svangrekontroller og i deres eget netværk. Dog synes disse kvinder samtidig at fremstå som selvstændige i forhold til selv at søge svar og forklaringer på deres spørgsmål Etiske overvejelser: Jeg har undersøgt om projektet skal godkendes af Videnskabsetisk komité forud for interviewene, men ifølge er dette ikke nødvendigt på grund af projektets størrelse, og samtidig fordi det ikke er relevant ved undersøgelser, hvor interviewene er selve metoden. Dog har jeg fundet det naturligt inden interviewene at gøre mig overvejelser omkring, hvorvidt det er etisk korrekt at kontakte kvinderne i det hele taget og om jeg har forholdt mig etisk forsvarligt i forhold til opbygningen og udførelsen af interviewene. Det vurderer jeg dog kan forsvares, da jeg ikke kender kvinderne privat, samt ud fra måden hvorpå de er udvalgt, at jeg ved første kontakt har gjort klart, hvad projektet omhandler og her givet dem mulighed for at fravælge deltagelse. Endvidere har jeg overvejet, hvorvidt emnet er for sårbart til at tage op, men her vurderer jeg ligeledes, at kvinderne har haft tid til samt mulighed for at tænke 23

24 over emnet med henblik på relevans af samt ønske om at deltage. Endeligt, har jeg sikret mig, at kvinderne på forhånd er klar over, at jeg har tavshedspligt og at de vil fremstå anonyme i projektet Deltagerudvælgelse: Ifølge Thisted (2010, s ) kan det være hensigtsmæssigt med foreløbige undersøgelser, for at indhente nødvendige oplysninger, med henblik på udvælgelse af informanter. Dette kan være gennemgang af relevante dokumenter eller ved samtale med nøglepersoner. Samtidig skal overvejes, hvilke informanter, der er relevante at inddrage til besvarelse af problemstillingen, sammenholdt med undersøgelsens formål. Valg af informanter hænger ligeledes sammen med udformningen af interviewguiden, da disse skal stemme overens, for at opnå et grundlag for en dækkende besvarelse af problemstillingen, der udgår fra projektets overordnede problemformulering. Det være sig overvejelser om, hvilken motivation personerne kan have for at deltage samt hvilken viden og holdninger omkring problemstillingen, de må tænkes at have. Jeg har valgt at spørge i mit netværk efter kvinder, der har fået børn efter fertilitetsbehandling, således at informanterne og jeg har fælles bekendte, men ikke kender hinanden privat. De fælles bekendte er nøglepersoner, forud for inddragelsen af informanterne. Efter at have planlagt formålet og opbygningen af interviewguiden, har jeg spurgt de fælles bekendte om de vil fortælle de valgte kvinder, hvem jeg er: at jeg skriver bachelorprojekt på jordemoderstudiet, hvad mit projekt helt overordnet omhandler, og dernæst spurgt dem, om de kunne være interesserede i at blive interviewet, og om jeg i så fald måtte kontakte dem. Derefter har jeg kontaktet kvinderne enten pr. mail eller ved opringning for igen at forklare, hvem jeg er og hvad mit projekt omhandler, herunder har jeg kort forklaret, hvordan seksualitet forstås og behandles i projektet, og dermed underforstået i interviewet. Jeg har spurgt direkte, om de fortsat var interesserede i at deltage, hvor de meldte tilbage, at de stadig var interesserede. De eneste inklusionskriterier for deltagelse var, at kvinderne er i heteroseksuelle forhold, har gennemgået fertilitetsbehandling og er blevet mødre som resultat heraf. Da de forud for interviewene har fået af vide, at projektet omhandler 24

25 oplevede ændringer i seksualitet og parforhold under og efter fertilitetsbehandlingen og de ud fra det, har været interesserede i at deltage, har dette endvidere bidraget til min forforståelse af, at disse kvinder har oplevet dette. Det har dog ikke været italesat som et kriterium for deltagelse. Jeg anser kvinderne for relevante at inddrage, da de har en viden omkring området, hvilket stemmer overens med projektets formål, videnskabsteori og problemformulering. Jeg anser endvidere deres motivation for at deltage, som et udtryk for at de finder problemstillingen relevant at skabe opmærksomhed og viden omkring Opbygning og udførelse: Jeg har 3 gange forinden interviewets start understreget deres anonymitet i projektet samt min tavshedspligt. Dette stemmer overens med Thisteds guide til gennemførelse af interview, indenfor den kvalitative forskningsmetode, ved at man må sørge for, at interviewpersonerne får den relevante og nødvendige information om den undersøgelse, som de bliver en del af. (Thisted, 2010, s. 187). Dette indebærer blandt andet præsentation af formål, interviewets emner, sted for udførelse samt forventet varighed af interviewet. Derudover understreger Thisted vigtigheden af information omhandlende informanternes mulighed for at fravælge deltagelse, fortrolighed og anonymitet (ibid). Der er gået minimum en uge fra kontakt til interviewene har fundet sted, for at kvinderne på den måde, har haft tid til at reflektere over det oplevede. Interviewene er udført i kvindernes egne hjem, hvilket jeg vurderer, er hensigtsmæssigt i forhold til metoden, da jeg ønsker at understrege, at det er kvindens fortælling, der er det centrale i mødet. Interviewene var forudbestemt til at have en varighed på omkring 30 minutter, hvilket viste sig at stemme overens med interviewenes reelle varighed. I tilrettelæggelsen og udformningen af et kvalitativt forskningsinterview er det ifølge Thisted (2010, s ) vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvilket design, der er mest hensigtsmæssigt til belysning af det/de spørgsmål, som projektet omhandler, eftersom designet af interviewguiden influerer på meningen med det, der kommer til udtryk i resultaterne. Der beskrives yderligere, hvordan der kan ses at være forskellige 25

26 analyseniveauer, hvilket kan resultere i forskellige måder at konstruere mening på. Analyseniveauerne går fra at være beskrivende til at være refleksive. Overordnet vil et interview forekomme som en dialog, dog med en åbenlys ulighed i kraft af, at der er en interviewer, der på forhånd har planlagt temaer og/eller spørgsmål og en informant, der skal besvare disse ud fra valgte kontekst (ibid). Indenfor kvalitativ forskning findes 3 standarder for interviews; det strukturerede, det semistrukturerede og det ustrukturerede interview. Ved strukturerede interviews gør det sig gældende, at spørgsmålene og deres rækkefølge vælges på forhånd. Svarmulighederne skal fremstå åbne, så en fortolkende analyse af svarene kræves for nå frem til resultaterne. Ved semistrukturerede interviews planlægges nogle temaer og spørgsmål. Dog kan spørgsmål gennem interviewet ændres, tilføjes eller udelukkes efter interviewerens vurdering af, om svarene bringer data til belysning af problemstillingen. Ved ustrukturerede interviews gælder det, at der ud fra problemstillingen fastlægges de væsentligste temaer til belysning af denne, men at der ikke udarbejdes fastlagte spørgsmål. Interviewerens opgave er her at stille uddybende spørgsmål undervejs i interviewet til at opnå forståelse for resultaterne, som belyst fra informanten (ibid, s. 184). Jeg har valgt at begynde interviewene med nogle afklarende spørgsmål, som ikke skal bruges specifikt til besvarelse, men som er en måde til at få interviewet påbegyndt og få informanten i tale. Dernæst kommer to hovedspørgsmål, som jeg vil lade informanten tale frit ud fra. Der stilles herefter uddybende spørgsmål og afklarende spørgsmål som for eksempel Du fortæller at vil du fortælle mere om det?. Interviewguiden er vedlagt som bilag Bearbejdning af resultat: Interviewene er optagede for efterfølgende at kunne lyttes igennem og transskriberes. Transskribering benyttes som led i valideringen af projektet og er den primære databearbejdning (Thisted, 2010, s ). Transskriberingerne er udført således, at kun nogle få fyldord såsom øh og ja er undladt, når jeg har vurderet at de ikke havde nogen betydning for indholdet. Ved benævnelse af navne har jeg valgt at ændre 26

27 disse for at styrke anonymiteten. Jeg har ladet tegnsætning stå som et udtryk for hhv. korte og længerevarende pauser, hvormed nogle ikke fremstår grammatisk korrekt. Da jeg arbejder alene på projektet, har jeg valgt at inddrage en god bekendt til at lytte og læse transskriberingerne igennem, for på den måde at opnå en grad af forskertriangulering. Personen er sat ind i projektets formål og metode, og har læst begrundelse for empiri samt præsentation af empiri og har dermed indsigt i interviewenes formål, opbygning samt videnskabsteoretiske og etiske overvejelser. Dette har jeg vurderet er relevant, selvom personen ikke deltager ved den sekundære databearbejdning og derfor ingen indflydelse har på analyse og fortolkning. Endvidere er det en person, som jeg har tillid til, og som ikke kender til informanterne, for at bibeholde og respektere deres anonymitet og min tavshedspligt. Den sekundære databearbejdning består af kondensering, meningskondensering, som en metode til interviewanalyse. Metoden stemmer overens med den videnskabsteoretiske tilgang og er et redskab til at skabe en overordnet organisering over den indsamlede data, for herved at danne overblik over centrale emner (ibid, s , s ). Kondensering er en metode, hvorved de interviewedes udtrykte meninger og oplysninger koges ned til kortere formuleringer ( ) der sammenfatter det, materialet indeholder, i forhold til et givet spørgsmål eller tema (ibid, s. 191). Transskriberingerne samt en oversigt over kondensering af data er vedlagt som bilag til projektet. Ved citater af kvinde A henvises til bilag nr. 3 og ved kvinde B til bilag nr. 4. Resultater fra den sekundære databearbejdning samt citater fra interviewene bliver anvendt til besvarelse af projektets problemformulering under afsnittet analyse. 8. Analyse: I dette afsnit foretages en analyse med henblik på at belyse projektets problemformulering, ud fra databearbejdningens fremdragne hovedtemaer. Jeg har valgt at opdele temaerne, som de præsenteres i det følgende afsnit, trods det, at de gennem interviewene ofte ses at være forbundne med hinanden. Opdelingen er valgt for at synliggøre det specifikke i temaerne og samtidig opnå en overskuelig 27

28 gennemgang af besvarelsen af problemformuleringens første del. Forinden afsnittene med de fundne temaer, præsenteres kvindernes besvarelser i et særskilt afsnit, for derved kort at sammenfatte databearbejdningens overordnede fund. Efter gennemgangen af temaerne, belyses relevante dele af resultaterne derefter i sammenhæng med teorien til besvarelse af problemformuleringens anden del Fertilitetsbehandlingens påvirkning på seksualiteten og parforholdet: Begge kvinder oplevede en grad af påvirkning på deres seksualitet og deres parforhold som konsekvens af fertilitetsbehandlingen. Fælles for kvinderne var, at de oplevede udfordringer i parforholdet grundet en følelse af ulighed, som dog beskrives at være oplevet ud fra forskellige aspekter. Ud fra kvindernes beskrivelser observeres en todelt-proces i parforholdet, der består i, at de samtidig med at føle en vis distance mellem dem og deres partner, også oplever en følelse af, at være tættere forbundet. Seksualiteten ses hos begge kvinder at være påvirket i kraft af perioder med nedsat sexlyst samt en oplevelse af, at de ikke slår til som kvinder i det, de begge udtrykker en opfattelse af, at en rigtig kvinde skal være fertil. Kvindernes oplevelser præsenteres og uddybes yderligere i de følgende afsnit Kommunikationen i parforholdet: Gennem besvarelserne bliver det tydeligt, hvor vigtig kommunikationen i parforholdet har været i forhold til oplevelsen af påvirkning på parforholdet under fertilitetsbehandlingen. Kvinde A beskriver, hvordan hun på grund af sin profession var bedre stillet til at forstå baggrunden for de forskellige undersøgelser end hendes mand. Dette resulterede i, at det blev kvinden, der modtog information og vejledning fra fertilitetsklinikken, og derefter måtte vurdere, hvad der var relevant at videreformidle til manden. Hun beskriver ikke dette som et problem, men erkender, at der opstod en ulighed i mellem dem i forhold til viden omkring samt deltagelse i processen. Den anden kvinde beskriver, hvordan der opstod gnidninger og misforståelser i parforholdet, fordi de ikke fik talt sammen om, hvordan de egentlig havde det. Jeg var meget egoisttænkende, at jeg tænkte, jamen det er bare mig, og det hele skulle bare dreje sig om mig lige i det øjeblik ( ) og på den måde altså ikke 28

29 lige havde øjnene op for, at der altså også var en mand, der altså også havde den samme påvirkning. Så det hjalp jo rigtig meget, da vi begyndte at snakke om det (Kvinde B) Ulighed i parforholdet: Det er ligeledes tydeligt, at begge kvinder oplevede ulighed i parforholdet, særligt gennem processen med fertilitetsbehandlingen. For kvinde A bestod uligheden foruden at være i forhold til viden og deltagelse, i hendes oplevelse af manden som mere blufærdig end hende, hvilket blandt andet viste sig ved, at hun var mere afslappet i forhold til undersøgelserne. Til spørgsmålet om, hvorvidt det havde påvirkning på deres forhold, svarede hun Jeg tror, det var mere nemt for mig, men Peter er mere tilbageholdende, så han vil helst ikke, han er heller ikke så meget for at tale om sådan noget der, så på den måde kunne man måske godt føle, at det, jeg vil ikke sige distancerede lidt, men det skulle jeg måske have været bedre til at tage op (Kvinde A). Denne ulighed nævnes flere gange i interviewet, men hvor kvinden samtidig påpeger, at hun ikke har oplevet det som nogen særlig belastning og at det i så fald forekommer ubevidst. Uligheden mellem kvinde B og hendes mand ses ud fra, hvordan de hver især taklede den konstaterede infertilitet. Hun følte sig påvirket af, at det var hende, der var årsagen til infertiliteten samtidig med, at hendes forhøjede BMI betød, at de ikke kunne modtage behandling gennem det offentlige. Med afsæt i dette, havde hun i starten svært ved at se, at manden delte hendes frustrationer, og derved har følt sig alene i situationen til at starte med. Hun fortæller videre, at påvirkningen på parforholdet var værst, når de var hjemme og at hendes frustrationer kom til udtryk ved for eksempel, at blive sur på manden over dagligdagsting, som at sætte en kop forkert i opvaskemaskinen. Hvis det skulle fungere som par, så skulle vi finde ud af, hvad det egentlig var, der gik galt. Og så satte vi os ned og snakkede om det, og fandt ud af, at det var i bund og grund det faktum, at vi ikke kunne få det her barn, vi ønskede os så inderligt, der gjorde at det hele gav gnidninger derhjemme. Og at jeg så på det tidspunkt fandt ud af, jamen han havde det jo på helt akkurat samme måde. (Kvinde B) 29

30 Sex- og samliv: Som noget af det første i begge interviews kommer kvinderne ind på, hvordan deres seksualitet blev påvirket i kraft af nedsat lyst til sex under fertilitetsbehandlingen. De beskriver begge, at det forekom at være en stor påvirkning for dem. En væsentlig årsag til den nedsatte sexlyst samt tilfredsstillelse var forbundet med fertilitetsbehandlingens fysiske aspekt. Kvinde A lægger samtidig vægt på, at påvirkningen også opstod ved, at sexlivet blev systematiseret, det der med, at man hver anden dag op til og præcis klokken det og det nærmest, når man først var kommet til hormonbehandlingen, så det synes jeg var rigtig træls, men altså, og det at det hele tiden lå i baghovedet, at hver eneste gang man havde været sammen, så lå man sådan lidt, bliver det så til noget, i stedet for bare at have nydt det. (Kvinde A). Kvinde B beskriver det således man tænker, at når man kommer hjem, så har man ikke lyst til sex med manden derhjemme. Fordi man føler nok sådan lidt, ej det er jo ikke sådan lige det, man skal, når man har været alle de der behandlinger igennem ( ) man føler sig ikke så sexet, efter at man har lagt der ( ) Det påvirker én som kvinde, at man skal igennem det her. (Kvinde B). Til gengæld oplevede hun, at sexlivet og sammenhørigheden med manden kom hurtigt igen efter opnået graviditet, hvor hun beskriver, at sexmæssigt, der var det bare ganske almindeligt, altså ligesom før, inden vi skulle til at tænke på at få børn og sådan noget. Så lige pludselig så var vi bare der, som vi altid havde været. Så det var en helt befrielse kan man sige. (Kvinde B). På samme måde gælder det for kvinde A, at hun oplevede en stor ændring, som hun beskriver jeg kunne mærke fra, da vi opnåede graviditet, at der fik jeg lyst til at have sex igen. At jeg blev meget mere fri og ja, havde meget mere lyst til det, og det var dejligt i forhold til før ( ) at vi ligesom gik fra, det var en pligt og skemalagt til, at det var fantastisk igen, det var klart en anden forskel der, det var helt tydeligt. (kvinde A). Her iagttages en tydelig forskel på påvirkning før og efter opnået graviditet, hvor begge kvinder har oplevet, at graviditeten har haft en positiv påvirkning på deres seksualitet Kvindelighed: 30

31 Kvinde A følte sig ikke særligt påvirket på sin seksualitet, når dette forstås i videre begreb end sex- og samliv. Dog konstaterer hun, at som kvindelighed så synes jeg egentlig ikke, at det gjorde det helt vilde, ja selvfølgelig det der med, at man ikke bare er fertil som alle andre, og som en kvinde jo skal være, det var et nederlag på en eller anden måde. (Kvinde A) Senere i interviewet kommer hun igen ind på emnet, hvor hun beskriver, hvordan hun grundet symptomerne på PCO, har følt sig mindre feminin og beskriver ligefrem at have følt sig underdanig i forhold til sine veninder. Dette synes at have været en belastning på hendes kvindelighed gennem flere år, til hvilket hun siger jeg tror, det har fået et ekstra skub i og med, at jeg så ikke selv kunne opnå graviditet. Sammenfattet ser jeg, at hun har følt, at denne proces har skabt bevidsthed om en følelse, som hun har gået med mere eller mindre ubevidst siden teenageårene, hvor der første gang blev nævnt en risiko for infertilitet. Hun beskriver dog, hvor vigtig graviditeten blev som vendepunkt i forhold til kvindeligheden jamen jeg tror da også, at da jeg så opnåede graviditeten, at jeg så måske godt kan føle, at man kunne rejse ryggen lidt igen. Jeg kunne godt. Det kunne godt lykkes, og det var trods alt rigtig nok, at jeg var en kvinde eller hvad man kan sige. (Kvinde A) For kvinde B gjorde det sig ligeledes gældende, at hun oplevede ændringer i seksualiteten gennem fertilitetsbehandlingen, som hun beskriver selvfølgelig påvirkede det mig, da jeg fik at vide, at der var meget lidt sandsynlighed for at blive gravid naturligt, så det påvirker jo en, fordi man tænker, man kan da ikke være rigtig kvinde, hvis ikke man kan blive gravid. (Kvinde B). Senere beskriver hun i tråd med dette, at hun dagligt oplevede følelsen af ikke at være god nok, og at den frustration fyldte meget for hende. Ved opnået graviditet ændredes også denne kvindes syn på sig selv radikalt. Hun beskriver det således Så følte man jo mere, at nu var man feminin ( ) Og man var en rigtig kvinde, som kunne få børn og som kunne blive gravid. Så på den måde, så påvirkede det jo meget ens kvindelighed og femininitet, når det er sådan, at man står der og er blevet gravid. Som man havde håbet på i mange år, ik. (kvinde B). Der sker også en ændring i forhold til parforholdet i og med, at hun samtidig med at beskrive påvirkningen på sin kvindelighed også beskriver det, at blive gravid som et fælles opnået mål og så blev det lige pludseligt en almindelig familie, som jeg vil 31

32 udtrykke det. At vi kunne jo godt få det her barn, og vi kunne jo godt være gravide, lige som alle andre mennesker. (kvinde B). På den måde ses en ændring fra kvindens egen opfattelse af, at hun ikke slog til, til at det var en fælles succes, i parforholdet, at det lykkedes At turde tro på et barn: Begge kvinder knytter i flere sammenhænge de oplevede påvirkninger sammen med det faktum, at de brændende ønskede sig at få et barn. Endvidere, at de ved opnået graviditet stadig oplevede en grad af usikkerhed omkring, hvorvidt graviditeten var lig med, at de ville opnå målet. Der ses altså for dem begge, et vist forbehold overfor at turde hvile i og tro på, at de virkelig havde opnået, hvad de ønskede. Kvinde A beskriver det således samtidig så turde man jo ikke helt at tro på at det holdte, risikoen var jo for at det gik i vasken, selvom der var en positiv test. Så det var sådan blandet, at man hele tiden gik og talte om, at man heller ikke må glæde sig for meget, fordi hvis nu. ( ) jeg tror bare der gik rigtig, rigtig, rigtig længe før jeg turde tro på, at det her det også holdt ved indtil der kom et barn ud af det, fordi usikkerheden på, eller det havde været så svært ( ) at den der følelse af, hvad nu hvis det går tabt, det her, hvad kan vi så, så kan vi starte forfra, så den lå hele tiden og nagede den her, så det var først dengang vi stod med hende i hænderne, at vi troede på, at det også var rigtigt (Kvinde A). Alligevel understreger hun dog, at den opnåede graviditet bidrog til noget positivt i parforholdet i kraft af den øgede fællesskabsfølelse, der opstod ved at glæde sig sammen, og begynde at tænke fremad i forhold til familielivet. Den positive påvirkning på parforholdet, fremstår også vigtig for kvinde B at understrege. Hun beskriver, at det vendte 180 grader, og at hun oplevede manden som meget beskyttende, og at de var sammen om at undersøge, hvordan de nu skulle forholde sig til graviditeten i forhold til generelle anbefalinger. Derefter siger hun Efter da vi først fandt ud af at jeg var gravid, så var det hele jo bare fantastisk, altså. Men så vil jeg så sige, at så kom hele den der nervøsitet så bagefter, hvordan det så ville gå i forløbet ( ) Det var jo en blandet, meget blandede følelser hele vejen igennem ( ) under selve graviditeten, der var vi selvfølgelig glade, men alligevel så lå nervøsiteten der også for 32

33 om noget gik galt. (kvinde B). I forlængelse af dette, beskriver hun, hvor vigtigt det var at få scanninger under graviditeten, da de bidrog til en bekræftelse af, at alt så fint ud med barnet. Endvidere beskriver hun, at de bidrog til en øget tilknytning til barnet, særligt for manden, hvilket hun oplevede havde positiv påvirkning på parforholdet. Kvinde A nævner også, at misdannelsesscanningen havde en positiv effekt på hende i forhold til de tanker og bekymringer, der opstod i forhold til at turde tro på, at graviditeten også ville ende med et barn. Endvidere ligger hun vægt på, det at mærke liv fra barnet også var en væsentlig faktor i dette, hvilket hun også beskriver, bidrog til en oplevelse af moderfølelse Vigtigt at gå op i andre ting: Kvinde A kommer selv ind på, hvordan hun oplever, at det at have en travl hverdag, bidrog til at hun, under fertilitetsbehandlingen, ikke følte større påvirkning. Der var mange ting, der fyldte hverdagen, og derfor var der ikke så meget tid til at dykke ned i den der frygt for, at det ikke lykkes og jo selvfølgelig var det hovedessensen af vores hverdag lige der i vores parforhold, men der var andet, der også var meget tungtvejende. Fordi, at man ikke bare kunne slippe det, har helt sikkert hjulpet til at vi ikke blev mere nedtrykte over det, end vi egentlig gjorde. Og de der ting, som jeg gik med, at det fik, kun lov til at ulme i baghovedet, at det ikke blev til mere, for det tror jeg nemt det kunne, hvis man havde alt for meget tid til at sidde og gruble over det (kvinde A). Kvinde B beskriver at påvirkningen blev tydeligst, når de var alene i hjemmet, hvor der var mange gange, hvor vi tænkte, at så kunne man også bare lige tage til musik eller sådan noget, det blev ligesom et pusterum, hvor man ikke lige behøvedes at forholde sig til det. (Kvinde B) På den måde gjaldt det også for hende, at det havde en positiv effekt, at have andet at gå op i, så fertilitetsbehandlingen og påvirkningen heraf ikke fyldte hele hverdagen Fra sårbarhed til styrke: Trods fertilitetsbehandlingens påvirkning, indskyder Kvinde A i forskellige sammenhænge, oplevelsen af at hende og manden var sammen i dette ved at have 33

34 fokus på det fælles mål. Hun beskriver bl.a. jeg tror, vi blev mere sådan sammentømret, eller hvad man kan sige, på en eller anden måde, fordi vi ligesom havde det her projekt og øh, at vi ligesom var fælles i den her båd om at nu skulle vi få det her til at lykkes ( ) på en eller anden måde kom vi lidt tættere på hinanden, fordi vi oplevede den her ting sammen, tror jeg. Øhm, man havde ligesom en meget følsom, sårbar og konkret ting, at gå op i sammen (kvinde A). Der var en stor ændring ved opnået graviditet, hvilket hun beskriver som vi var jo helt nyforelskede-agtig, og var meget glade og var meget knyttede (kvinde A). Når kvinde B beskriver de oplevede påvirkninger på parforholdet, kommer hun alligevel til en erkendelse af, at der opstod en tydelig ændring, da de formåede at dele deres frustrationer med hinanden gennem samtale og ærlighed, hvilket hun beskriver som jo flere gange man får det snakket igennem, jo mere kan man jo godt se, jamen det var jo slet ikke så dårligt et forløb, vi havde ( ) det er ligesom en af de store ting. Det er at vi har været åbne omkring det. (kvinde B). Kommunikation blev et redskab for dem til at vende fokus til at fertilitetsbehandlingen var et fælles projekt og påvirkningen formindskedes derved. Ved opnået graviditet ses en yderligere forbedring, hvor hun beskriver, hvordan hun oplever, at manden bliver meget beskyttende overfor hende, og at de finder sammen i det. Hun lægger megen vægt på, at graviditeten og fødslen af barnet bidrog til at opnå følelsen af at være en almindelig familie, hvilket jeg ud fra hendes besvarelse forstår, at der for hende var et mål i sig selv. Da hun reflekterer over de oplevede påvirkninger som hele, konkluderer hun så det ene med det andet, så har der jo været nogle kampe i det, men det er jo det hele værd bagefter. Når man så sidder med en lille guldklump. Og er en familie. ( ) der er mere harmoni i familien nu, og i vores forhold ( ) det er også sexmæssigt, der har vi også meget mere lyst til hinanden, når man har det godt og der er harmoni. Jamen så har man bare lysten til det hele, altså (kvinde B). Samtidig erkender hun, at i det daglige der kan man jo ikke undgå, at man taler om det stadigvæk jo. Og ja, det er blevet en del af vores forhold, det forløb her. Og så, med op- og nedture og det hele, men når man kommer ud på den anden side, så er man blevet et mere helt menneske, kan man sige altså. Og vi har fået meget ud af det, personligt, begge to. Og man er 34

35 vokset med opgaven, ik ( ) det er jo fordi, at hver ting du har i livet, ik, det gør bare en stærkere, hvis man har modgang. Man kan ikke se det, når man lige står i det, men på den anden side af det, der kan man mærke at man er blevet stærkere. (Kvinde B) Delkonklusion: Jeg vurderer, at begge kvinder er blevet påvirkede indenfor de fremdragne hovedtemaer, som er eksemplificeret ved brug af citater fra kvinderne, for netop at belyse deres oplevelser. Ved opnået graviditet beskrives en stor ændring for kvinderne i sammenhæng med de forskellige temaer. Det er tydeligt, at den negative påvirkning i forhold til parforholdet og seksualiteten ændredes, og overvejende må siges at være forbedret i kraft af den opnåede graviditet. Dog beskrives der samtidig med den positive indvirkning, også en negativ påvirkning i form af en bekymring for, hvorvidt graviditeten faktisk ville ende ud med et barn. Dette ses ud fra, at de oplevede at være påvirkede af en frygt for risikoen for spontan abort og tanker om barnets udvikling og helbred. Påvirkningen under graviditeten fortsatte i lidt forskellige grader, men ophørte først for begge kvinder ved fødslen af barnet. Jeg havde en forforståelse af, at kvinderne ville beskrive påvirkninger på parforholdet og deres seksualitet som fortsættende, om end ændret, under graviditeten. Dette må konstateres ikke at være tilfældet, og min forforståelse er dermed ændret under bearbejdningen af resultaterne, hvor det er blevet tydeligt for mig, at besvarelsen primært omfatter påvirkning under fertilitetsbehandlingen frem for efter opnået graviditet, da de ikke synes at have oplevet den belastning på deres seksualitet og parforhold her, som ellers antaget. Jeg ser dog tre temaer, som jeg forstår som påvirkninger af fertilitetsbehandlingen efter opnået graviditet. Den ene er beskrevet i ovenstående afsnit, hvilket indebærer kvindernes bekymringer i forhold til at turde tro på et barn trods opnået graviditet. Den anden ses i kvinde Bs besvarelse, hvor hun beskriver at forløbet opleves som en del af parforholdet og kommer til udtryk i hverdagen ved at det stadig er noget, de har behov for at tale om. Og sidst, ses fortsat en ulighed i parforholdet ud fra Kvinde As beskrivelse af bekymringer og tanker, der dukker op hos hende gennem graviditeten, som hun primært holder for sig selv. Hun 35

36 forklarer, at det bunder i en forskel i, hvordan hun ser sin mand og sig selv forskellige i forhold til, at manden er mere afslappet, hvor hun har tendens til at bekymre sig. Hun har umiddelbart ikke en oplevelse af det som værende en negativ påvirkning på parforholdet, men hun erkender, at det ikke er udelukket, at manden har mærket til det. Hun nævner de usikre tanker i flere sammenhænge og siger til sidst jeg tror ikke, jeg har ladet det hænge, så det kan påvirke, men på en eller anden ubevidst måde har det jo nok alligevel påvirket os, ja (Kvinde A). Temaerne, præsenteret her, vil i det følgende blive belyst ud fra teorierne ved at se på, hvordan jordemoderen i mødet med den gravide, primært i konsultationen, kan støtte og vejlede kvinden i de oplevede udfordringer At opnå følelse af sammenhæng: Som beskrevet i afsnittet præsentation af teori, er følelsen af sammenhæng grundlaget for, hvorvidt mennesker forbliver sunde i mødet med stressorer. Stressorer er et udtryk for udfordringer, som må håndteres på bedste vis ud fra de mestringsstategier, den enkelte besidder. Hvis det skal lykkes at opnå en stærk følelse af sammenhæng, kræves en balance af de tre komponenter af begrebet, som er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse forudsættes af læringsprocesserne forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed. (Antonovsky, 2000, s ) At bidrage til følelse af sammenhæng: Jordemoderen skal arbejde sundhedsfremmende i mødet med gravide, fødende og barslende kvinder (anbefalinger for svangreomsorgen, 2013, s.16). Dette indebærer, at hun kan bidrage til, at kvinderne oplever at blive styrket i følelsen af sammenhæng, når de møder stressorer, hvilket en graviditet kan anses at være. Ifølge Sundhedsstyrelsen, jævnfør anbefalinger for svangreomsorgen (2013, s. 187), opstår en forandringer og udfordringer under en graviditet, og en del af jordemoderens arbejde består i at styrke kvinden gennem disse. Med udgangspunkt i kvindernes besvarelser ser jeg en mulighed for, at jordemoderen yderligere kan bidrage til at styrke kvinder, der har gennemgået fertilitetsbehandlingen ved at være opmærksom på netop deres oplevede påvirkninger, og derudfra blive bevidst om de udfordringer, 36

37 stressorer, som kvinderne er påvirket af. På den måde kan jordemoderen arbejde ud fra den salutogenetiske idé, med hensigten at øge en styrket følelse af sammenhæng, gennem de tre delkomponenter, ved at arbejde med kvinderne ud fra læringsprocesserne Begribelighed: Det ses for begge kvinder at de oplever en udfordring, stressor, i den bekymring, som træder i kraft under graviditeten om, hvorvidt de tør tro på, at de har nået målet. Ønsket om at få et barn er for kvinderne så stort, at de ved opnået graviditet kan ses at være yderligere påvirkede af den proces, de har været igennem for at opnå dette, særligt ved at bekymringer for spontan abort er gennemgående under hele graviditeten. De udtrykker begge at opleve en bedring som resultat af scanninger. De stimuli, som kvinderne oplever, ved at have utrygge tanker og bekymringer omkring barnet, ser jeg, at jordemoderen kan bidrage til at bearbejde, så kvinden oplever dem som fornuftsmæssige og forklarlige. Jordemoderen kan, med fordel, allerede ved første møde i konsultationen, bringe emnet op. Hun skal ikke overbevise kvinden om, hvad der er fornuftsmæssigt i faglig kontekst, men derimod gennem samtale og relevant information bidrage til, at kvinden får mulighed for at stille spørgsmål og give udtryk for sine bekymringer og behov, således at hun føler sig anerkendt i det oplevede. Jeg vurderer, at dette endvidere kan bidrage til refleksion hos kvinden over de oplevede stimuli, hvilket kan øge forståelse for det oplevede, som da vil fremstå mere tydelige. Jeg ser en mulighed for, at kvinden ud fra dette kan styrkes i følelsen af begribelighed, fordi tiltagene kan bidrage til en forudsigelighed overfor de oplevede stimuli, hvilket er læringsprocessen forud for begribelighed. Ved at opnå forståelse for, hvad det præcis er, der bekymrer kvinden, hvornår hun oplever dette. Hvad hun eventuelt oplever, kan afhjælpe bekymringerne, kan jordemoderen vurdere, hvilke tiltag der kunne være hensigtsmæssige for netop den enkelte kvinde. Jordemoderen kan overveje muligheden for at visitere kvinden til en ekstra scanning. En anden mulighed kunne være at aftale med kvinden, at hun ved behov, kontakter jordemoderkonsultationen og, får aftalt en ekstra tid til at få lyttet hjertelyd. Dette 37

38 vurderer jeg, med afsæt i praksiserfaring, også kan bidrage til en øget ro hos kvinden i forhold til de utrygge tanker Håndterbarhed: Gennem interviewet med kvinde A fremkommer oplevelse af ulighed, som kommer til udtryk på forskellig vis, men bunder i en erkendelse af, at parret er ulige stillet i kraft af viden og til dels deltagelse i processen samt det, at de har forskellige grænser i forhold til blufærdighed og en forskel i personlighed i forhold til at bekymre sig. Selvom det ikke opleves som et problem, erkender hun at uligheden muligvis har påvirket hende og parforholdet på et ubevidst plan. Jeg ser uligheden som en stressor, da kvinden beskriver at gå med utrygge tanker for sig selv, som hun forsøger ikke at lade sig påvirke af, men som alligevel lader til at påvirke hende, da tankerne, forstået som stimuli, består i bekymringer for barnet og en frygt for at hun alligevel ikke når målet, at få et barn i hænderne. Dette kunne for en person med svag følelse af sammenhæng være svært at håndtere, og dermed ville stressoren og belastningen heraf opleves tydeligere. Dog ser jeg, at denne kvinde har en stærk følelse af sammenhæng i kraft af den mestringsstrategi, hun synes at benytte i forhold til de oplevede stimuli. Hun kan håndtere dette ved at hvile i, at hende og hendes mand stadig er fælles i processen. Hun beskriver at have en tro på, at manden vil være der for hende og lytte til hende ved behov. Endvidere beskriver hun ikke uligheden som uretfærdig, men blot som et vilkår, der ikke synes at overstige hendes ressourcer, hvilket er et udtryk for en høj grad af håndterbarhed. Jordemoderen kan yderligere bidrage til at styrke denne, ved at vurdere, hvorvidt kvinden har behov for at italesætte de oplevede udfordringer. Jordemoderen kan i konsultationen, skabe et forum, hvor det bliver muligt for samtaler af mere sårbar karakter. Dette vurderer jeg bl.a. ud fra, at konsultationsjordemoderen bliver en kontinuerlig fagperson overfor kvinden, hvilket kan bidrage til et tillidsforhold mellem de to. Ved at gøre klart, at jordemoderen er kompetent til og samtidig interesseret i, at tale med kvinden om sårbare emner, som fx bekymringer for spontan abort må siges at være, ser jeg, at det giver kvinden en mulighed for at benytte sig af jordemoderen som en ressource til at bearbejde de 38

39 oplevede stimuli, så de fremstår håndterbare. Dermed kan jordemoderen bidrage til at kvindens belastningsbalance styrkes, hvilket er læringsprocessen forud for at opnå en stærk følelse af håndterbarhed Meningsfuldhed: Kvinde B konstaterer, at processen har medført mange kampe, men at hun er kommet til en erkendelse af, at de oplevede påvirkninger, stressorer, alt i alt har bidraget til, at de har lært noget af det og føler sig stærkere end før. Samtidig understreger hun, at forløbet og de oplevede påvirkninger ikke er glemte, men ses som en del af deres parforhold og stadig er noget, som parret taler om i hverdagen. Jeg vurderer, at de oplevede stimuli, har været opfattet som byrder under processen, men at hun efter endt påvirkning, er kommet til en forståelse af, at de oplevede stimuli var udfordringer, som hun nu føler sig styrket af pga. den medbestemmelse og indsats hende og hendes mand har bidraget med undervejs så vel som efter påvirkningerne. Jeg vurderer, at denne kvindes mestringsstrategi har været at bruge samtale og refleksion over de oplevede stimuli til at håndtere stressoren, og derved opnår hun en styrket følelse af at have magt og ansvar i eget liv, hvilket igen bidrager til en styrket følelse af meningsfuldhed. Jordemoderen kan under graviditeten bidrage til at fremme kvindens følelse af delagtighed, hvilket er læringsprocessen forud for at opnå en stærk følelse af meningsfuldhed. Dette kan hun bl.a. fremme ved at fremhæve overfor kvinden betydningen af, at hun selv har bidraget ved for eksempel at opnå vægttab forud for behandlingen, samt at hun har formået at vende en negativ påvirkning på parforholdet i form af manglende kommunikation til en styrke gennem samtale og ærlighed omkring de oplevede stimuli. Endvidere har kvinden på trods af bekymringer for barnet, også haft overskud til at lægge vægt på mandens behov for at blive bekræftet i, at de havde opnået målet og prioriteret scanninger som led i mandens tilknytning til barnet. Ud fra viden om denne kvinde, kan jordemoderen helt konkret i konsultationen opfordre parret til, fortsat, at være i dialog omkring de oplevede påvirkninger om end nogle af dem er ophørt eller forbedret ved opnået graviditet. Jordemoderen kan forberede kvinden på, at den belastning hun har oplevet på sin seksualitet og parforhold ikke kan forventes at blive glemt ved fødslen, men at det er 39

40 en proces, som vil blive en integreret del af hendes, så vel som parrets, historie og for så vidt også barnets. Her er det vigtigt, at jordemoderen fremmer følelsen af, at det ikke skal forstås som en byrde, men at det med fordel kan ses som en proces, hvor hun selv har deltaget og bidraget til at møde og håndtere udfordringer, der styrker kvindens følelse af delagtighed, og dermed meningsfuldhed i det oplevede så vel som i livet fremover Flodmetaforen: Ud fra Antonovskys teori skal jordemoderen ikke forsøge at redde kvinden op af floden eller forsøge at svømme for hende, men derimod i mødet med kvinden forsøge at afklare, hvad der skal til for, at kvinden kan håndtere flodens strømninger, så kvinden trods uroligt farvand, kan klare at svømme i floden. Flodens strømninger er i denne sammenhæng de udfordringer, som kvinden oplever som påvirkninger på sin seksualitet og parforhold, grundet fertilitetsbehandlingen. Ud fra de interviewede kvinders beskrivelser, ser jeg, at det for dem begge gør sig gældende, at de har oplevet at være i uroligt farvand, hvor det har været nødvendigt at gøre brug af de mestringsstrategier, de havde til rådighed, for bedst muligt at håndtere de oplevede udfordringer, stressorer, og derfra kunne svømme videre til roligere vande. Jeg ser helt klart en mulighed for, at jordemoderen kan bidrage til at styrke kvindens følelse af sammenhæng, hvorved kvinden styrkes i at møde og håndtere udfordringer og formår at svømme trods oplevede stressorer. Hvis kvinden styrkes i følelsen af sammenhæng, vil dette endvidere kunne bidrage til, at hun ved fremtidige stressorer vil være bedre stillet til at kunne mestre disse. Hvis jordemoderen skal kunne styrke kvinden i floden, vurderer jeg, at særligt to faktorer gør sig gældende. Først, forudsætter det, at jordemoderen selv er i roligt farvand rent professionelt. Hun skal være kompetent og velfunderet i sine overvejelser og tiltag. Hun skal være tro mod sin autorisation og den gældende lovgivning, samt de retningslinjer, der gælder i det regi, hun arbejder. Dernæst, skal jordemoderen møde kvinden der, hvor hun er, det vil sige at jordemoderen skal anerkende, at hun ikke kan påtvinge kvinden hverken mål eller middel, men at hun gennem samtale med kvinden får udredt, hvilke udfordringer, 40

41 stressorer, den enkelte kvinde oplever samt hvilke ressourcer, mestringsstrategier, kvinden har at gøre brug af. Med afsæt i de nævnte faktorer ser jeg, at jordemoderen kan svømme stabilt i floden og derudfra formå at arbejde sundhedsfremmende, ved at støtte og vejlede kvinden i uroligt farvand, således at kvindens egne handlekompetencer og ressourcer kommer i spil, hvilket bidrager til at styrke kvindens mestringsstrategier og følelse af sammenhæng Plissit Jordemoderens redskab: Jeg havde set en oplagt mulighed for, at jordemoderen kunne benytte sig af denne samtalemodel som et helt konkret redskab til at styrke kvinden i de oplevede udfordringer. Som beskrevet i delkonklusionen, må jeg erkende, at min forforståelse er ændret, og jeg dermed ikke Plissit-modellen lige så oplagt at bruge i denne kontekst, som først antaget. Dog anser jeg ikke modellen for værende irrelevant at anvende, da projektet forstår og behandler begrebet seksualitet i bred forstand, og jeg dermed stadig ser seksualiteten blive berørt efter opnået graviditet, blandt andet i det parforholdsproblematikker kan siges at have en påvirkning på seksualiteten. Når jordemoderen møder kvinden efter opnået graviditet, finder jeg det oplagt, at hun med viden om kvinders oplevelse af påvirkning på deres seksualitet under fertilitetsbehandlingen, bringer emnet op allerede ved første konsultation. Dette begrundes i, at jordemoderen her kan udrede, hvorvidt og i hvilken udstrækning kvinden har været og måske stadig er påvirket på sin seksualitet. Med udgangspunkt i plissit vil første stadie Permission Given bestå af at italesætte problematikken helt overordnet, f.eks. ved at udlevere pjecen Når to bliver tre og/eller italesætte, at mange par oplever påvirkning på deres seksualitet gennem fertilitetsbehandling og derudfra vurdere kvindens behov for videre samtale ud fra hendes verbale svar så vel som nonverbale reaktion. Formålet er at vise kvinden, at samtale omkring seksualitet er muligt sammen med jordemoderen. Jeg ser en fordel ved at dette slås fast allerede ved første møde, da jeg ser en mulighed for, at kvinden kan blive anerkendt i de udfordringer, hun har oplevet og måske oplever støtte i dette blot ved italesættelsen 41

42 fra jordemoderens side. Derudover ser jeg, at kvinden kan føle en grad af håndterbarhed ved at vide, hvor hun kan få støtte og vejledning omkring påvirkning på seksualitet og parforhold, hvis dette skulle fortsætte eller forekomme senere under graviditeten. Hvis der erkendes et behov for at tale videre omkring seksualitet, går jordemoderen videre til andet stadie Limited Information, hvilket indebærer overordnet information omkring seksualitet i sammenhæng med de oplevede udfordringer. Ud fra de interviewede kvinders besvarelser, hvor de begge beskriver at have bekymringer omkring risikoen for spontan abort, kunne et eksempel her være, at jordemoderen forklarer kvinden, at et aktivt sexliv ikke har nogen indflydelse på risikoen for spontan abort. En del af informationen kunne være at forklare kvinden, at der kan opstå kontaktblødning ved samleje, hvilket kunne medføre øget bekymring omkring spontan abort, hvis kvinden ikke havde viden om dette. På den måde kan jordemoderen bidrage til en følelse af begribelighed hos kvinden, ved at sammenhængen mellem sex og risikoen for spontan abort fremstår tydelig og fornuftsmæssig. Hvis jordemoderen vurderer, at der kræves mere specifikke løsningsforslag, er det vigtigt, at hun tager stilling til, hvorvidt hun har kompetencer til dette. Jeg vurderer, at det ved udfordringer forbundet med fertilitetsbehandling afhænger af, i hvilken sammenhæng dette forekommer. I så fald ville næste stadie være Specific Suggestion. Som beskrevet tidligere, oplevede kvinde A en ulighed i parforholdet, hvilket jeg vurderer, kunne medvirke til en påvirkning på kvindens seksualitet i kraft af den ulighed, hun oplever mellem hende og manden, samtidig med den konkrete påvirkning hun oplever i og med, at bekymringerne bunder i en frygt for, at hun ikke vil ende ud med et barn, trods opnået graviditet. Denne bekymring vurderer jeg, at der for nogle kvinder, vil kunne have indflydelse på tilknytningen til barnet og dermed også påvirke kvindens udvikling af kønsidentitet og rolle i forbindelse med at skulle være mor, hvilket jeg forstår som en del af seksualiteten. Hvis jordemoderen, ud fra kvindens fortælling, vurderer, at dette er tilfældet, er hendes opgave her at overveje, hvilke konkrete mål, der er realistiske og nødvendige at sætte, samt hjælpe kvinden til 42

43 at kunne opnå disse. Her ses igen en tydelig sammenligning med Antonovskys teori, ved at jordemoderen med denne tilgang bidrager til at styrke kvindens følelse af meningsfuldhed ved inddrage kvinden, så hun oplever at være deltagende og have medbestemmelse i de opsatte mål, som endvidere er planlagt ud fra kvindens egne handlekompetencer, hvormed hun støttes i at have ansvar for og magt i eget liv. 9. Diskussion: 9.1. Kvindernes oplevede påvirkninger og jordemoderens indsats: Gennem analysen har jeg belyst, hvorledes enkelte kvinder kan opleve, at fertilitetsbehandlingen påvirker deres seksualitet og parforhold. De største udfordringer beskrives under fertilitetsbehandlingen, hvorimod seksualitet og parforhold synes at forbedres efter opnået graviditet. Jeg mener, at det kunne være interessant at kigge på, hvorledes jordemoderen kunne støtte og vejlede kvinderne, hvis kontakten blev oprettet allerede under fertilitetsbehandlingen. Dog vurderer jeg, at dette ikke forekommer relevant i den konventionelle svangreomsorg, da det for nogle kvinder/par varer flere år før de opnår graviditet, og at det for andre ikke lykkes. Det ville dermed være en ressourcekrævende indsats rent organisatorisk og økonomisk i forhold til det reelle behov. Jeg ser dog klart et behov for, at påvirkning på seksualitet og parforhold bliver italesat og behandlet undervejs i fertilitetsbehandlingen. Jeg ser klart en mulighed for, at jordemødre med fordel kunne indgå i tværfaglige teams på fertilitetsklinikkerne, til at varetage samtaler med kvinder/par under fertilitetsbehandlingen til at udrede, støtte og vejlede dem i de oplevede udfordringer. Da jeg gennem databearbejdningen og analysen af kvindernes besvarelser opnår en forståelse for, at disse kvinder ikke forekommer at opleve negativ påvirkning på deres seksualitet og parforhold efter opnået graviditet, men derimod ligefrem føler sig styrkede på nogle områder, ser jeg at min forforståelse er ændret undervejs. Mit udgangspunkt var, at kvinderne kunne ses at være mere sårbare og have et øget behov for støtte og vejledning under graviditeten. Dette er umiddelbart ikke tilfældet. Dog finder jeg stadig, at kvinderne oplever udfordringer gennem graviditeten, nogle 43

44 nyopståede, og dog med sammenhæng til fertilitetsbehandlingen. Jeg vurderer stadig et behov for, at jordemoderen er bevidst om kvindernes oplevede udfordringer, og at hun italesætter disse under graviditeten for at synliggøre, hvorvidt kvinden stadig oplever grader af påvirkning grundet fertilitetsbehandlingen samtidig med at opnå et tillidsforhold, og derigennem gøre det muligt for jordemoderen at støtte og vejlede kvinden til at blive styrket (yderligere) i de oplevede udfordringer og dermed følelsen af sammenhæng. Trods bevidstheden om fertilitetsbehandlingens påvirkninger, anser jeg det for vigtigt, at jordemoderen ikke lader dette være styrende for svangreomsorgen, men også formår at anerkende kvinden i det normale i forløbet og lægge vægt på, at hun netop har nået sit mål. Ved behov kunne jordemoderen tilbyde ekstra kontroller, overveje behovet for at visitere kvinden videre til andre faggrupper alt efter hvilke udfordringer, der gør sig gældende, og sidst ser jeg en fordel i at tilbyde kvinder/par, der har gennemgået fertilitetsbehandling mulighed for en enkeltstående gruppekonsultation, hvor de her får mulighed for at dele erfaringer. Derigennem skabes mulighed for at blive afklarede omkring det oplevede og ved behov, eventuelt selv kan oprette et netværk, som de kan sparre med undervejs i graviditeten Projektets metode og kritisk refleksion over eget projekt: Jeg anerkender, at min faglige så vel som personlige interesse for projektets problem har bidraget til den videnskabelige tilgang. Dermed kan også siges, at min forforståelse har haft indflydelse på metodiske valg gennem projektet. Dette kan ses blandt andet ved opbygning af egen empiri, hvor jeg har fundet det relevant at anvende semistrukturerede interviews, for at opnå data, der er hensigtsmæssig i forhold til den videnskabsteoretiske tilgang samtidig med, at disse kunne belyse projektets problemstilling ud fra planlagte spørgsmål. Generering af egen empiri har, udover at bidrage til belysning af problemformuleringen, også bidraget til en faglig læringsproces for mig, ved at jeg selv har skullet forstå og vurdere de videnskabsteoretiske overvejelser og forskningsmetoder forud for opbygningen og udførelsen af empirien. Jeg vurderer, at det var muligt at belyse problemet ved andre tilvalg, for eksempel ved at supplere interviewene af kvinderne med interview af personale på 44

45 fertilitetsklinikker, eller have suppleret den kvalitative tilgang med kvantitative metoder som for eksempel spørgeskemaer, der ville kunne bidrage til at opnå en bredere forståelse for kvinders oplevelser i kraft af flere informanter. Dog ser jeg, at den valgte metode stemmer overens med ønsket om at belyse, hvordan kvinder kan opleve fertilitetsbehandlingens påvirkning, og derudfra opnå forståelse for enkelte kvinders oplevelse, i og med at den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang netop søger at forstå den enkeltes livsverden. Endvidere ville inddragelse af ti så vel som tres informanter stadig ikke have bidraget til en generel viden, om end det havde været sandsynligt at opnå en vis datamætning. At min forforståelse er ændret undervejs, vurderer jeg, er acceptabelt i forhold til den erkendelsesproces, der ifølge Jens Thisted forekommer, blandt andet i kraft af den hermeneutiske cirkel. Altså forekommer den ændrede forforståelse naturlig i kraft af valgte videnskabsteoretiske tilgang. Jeg vurderer, at inddragelse af Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng og flodmetaforen som model gennem analysen har bidraget til yderligere belysning af problemformuleringens første del, ved at se på, hvordan kvindernes oplevelse af påvirkninger og håndtering af disse, kan ses i sammenhæng med deres følelse af sammenhæng. Endvidere bidrager teorien til belysning af problemformuleringens anden del, ved at se på, hvordan jordemoderen kan bidrage til at styrke kvinderne i udfordringerne, ved at benytte sig af læringsprocesserne til de tre delkomponenter til følelsen af sammenhæng. Inddragelsen af Plissit-modellen blev mindre oplagt at benytte i projektet efter, min forforståelse blev ændret. Dog anser jeg den stadig for værende relevant for jordemoderen at anvende i praksis, ved udredning af samt behandling af sexologiske problemstillinger. Til projektet kunne jeg med fordel have valgt en anden samtalemodel som jordemoderens redskab, som ikke er udarbejdet specifikt til samtale omkring seksualitet. 10. Konklusion: 45

46 I dette afsnit vil jeg sammenfatte og konkludere resultaterne ud fra analysen og diskussionen af projektets problem, hvilket omhandler, hvordan kvinder oplever påvirkning af deres seksualitet og parforhold under og efter fertilitetsbehandling, og hvordan jordemoderen, med baggrund i denne viden, kan støtte og vejlede kvinder under opnået graviditet, således at hun styrkes i at håndtere de oplevede udfordringer Kvindernes oplevelse: På baggrund af mine informanters besvarelser, har jeg opnået en forståelse for, hvordan disse kvinder, begge, har oplevet påvirkning på deres seksualitet og parforhold under fertilitetsbehandlingen. Påvirkningen i parforholdet kunne ses ved en ulighed grundet manglende kommunikation parret imellem, hvilket bidrog til manglende forståelse overfor partnerens oplevelse af processen. En af kvinderne beskriver, at hverdagen i begyndelsen af processen var præget af skænderier og en nedsat lyst til at være hjemme sammen. Særligt den ene af kvinderne oplevede en ulighed i parforholdet i forhold til viden og deltagelse. Seksualiteten blev også påvirket hos begge kvinder, som oplevede fertilitetsbehandlingen som en stor hæmning på sexlivet, hvilket for den ene kvinde primært blev begrundet i de fysiske undersøgelser og for den anden opfattelsen af sex- og samliv som skemalagt. Seksualiteten blev også påvirket i kraft af nedsat følelse af kvindelighed. Begge kvinder beskrev en opfattelse af ikke at slå til som kvinder på grund af deres infertilitet. Påvirkningerne ophørte stort set efter opnået graviditet, hvor der dog optrådte andre påvirkninger, som også kan ses i forbindelse med fertilitetsbehandlingen. Den ene oplevede, at der stadig dagligt dukker samtaleemner op omkring forløbet, og for den anden, var der forsat en oplevelse af ulighed i parforholdet, som havde ændret sig til at omhandle parrets forskellighed i forhold til bekymringer. Den største påvirkning efter opnået graviditet ses for begge kvinder at bestå i bekymringer og frygt for spontan abort, hvilket gjorde det svært for dem at turde tro på, at de endelig havde nået målet. For begge kvinder ses samtidig med oplevelsen af påvirkninger og udfordringer forbundet med fertilitetsbehandlingen også, at de oplevede en øget sammenhørighed med manden gennem processen. 46

47 10.2. Jordemoderens indsats: Med afsæt i teorien har jeg belyst, hvilke tiltag jordemoderen kan bidrage med til at støtte og vejlede kvinden. Jeg anerkender, at jordemoderen kan anvende andre teoretiske så vel som praktiske redskaber til dette. Jeg ser dog klart en mulighed for, at jordemoderen, ud fra nævnte tiltag i projektet, kan bidrage til at kvinden kan føle sig styrket til at håndtere de oplevede udfordringer. Når jordemoderen møder kvinden efter opnået graviditet, kan hun overordnet italesætte, for eksempel ud fra samtalemodellen Plissit, de påvirkninger, som kvinden har oplevet under fertilitetsbehandlingen, for at udrede, hvorvidt hun stadig oplever udfordringer bundet til dette. Jordemoderen kan støtte kvinden ved at anerkende de anvendte mestringsstrategier, som kvinden har anvendt til at håndtere sin situation. På den måde kan jordemoderen bidrage til at styrke kvindens følelse af delagtighed i de oplevede udfordringer. Med afsæt i jordemoderens viden om familiedannelsesprocessen og de forandringer, der normalt opstår under graviditet sammenholdt med viden om kvindens oplevelse af fertilitetsbehandlingens påvirkning, vurderer jeg, at jordemoderen er kompetent til at vejlede kvinden i de udfordringer forbundet hermed. Særligt i konsultationen gælder det, at jordemoderen kan bidrage til at skabe et tillidsforhold, der medfører, at kvinden kan opleve jordemoderen som en ressource til at dele bekymringer med, hvilket kan bidrage til at styrke kvindens belastningsbalance. Jordemoderen kan endvidere støtte og vejlede kvinden gennem den viden, hun har om mulighed for ekstra tiltag under graviditeten, såsom ekstra konsultationer, scanninger, og visitation til samtale med andre fagpersoner. I og med at jordemoderen tager udgangspunkt i kvindens behov, kan jordemoderen bidrage til at udfordringerne for kvinden opleves tydelige og med en øget grad af forudsigelighed. Jordemoderen kan styrke kvinden til at håndtere udfordringer i seksualitet og parforhold ved at tage udgangspunkt i kvindens egne handlekompetencer og ressourcer, og derigennem støtte og vejlede hende til at blive styrket i egne mestringsstrategier og følelsen af sammenhæng. 11. Perspektivering: 47

48 Da jeg gennem projektet har nærmet mig en forståelse af, hvorledes kvinder kan opleve påvirkning på deres seksualitet og parforhold grundet fertilitetsbehandling, og jeg indledningsvist har pointeret, at op mod 10 % af børn i dag bliver til ved fertilitetsbehandling, vurderer jeg, at det er relevant for klinisk praksis, at jordemoderen tilegner sig en viden om kvinders oplevelse af påvirkningerne, samt redskaber til at kunne yde professionel omsorg og støtte til disse kvinder. Skal dette kunne implementeres i praksis, vurderer jeg, at det forudsætter prioritering fra blandt andre Sundhedsstyrelsen, der udarbejder anbefalinger for svangreomsorgen. Hvori, som tidligere belyst i projektet, der allerede opfordres til, at jordemoderen skal støtte og vejlede kvinden i forhold til familiedannelsesprocessen og de fysiske, psykiske og sociale forandringer, herunder også i seksuallivet, der kan skabe udfordringer for kvinden under graviditeten. Jeg vurderer, at udfordringer i forbindelse med fertilitetsbehandling med fordel kunne behandles i tråd med dette. Jeg ser også en fordel i, at udfordringer i forbindelse med fertilitetsbehandling indgår i undervisningen på jordemoderuddannelsen samt tilbydes som for eksempel kursusdage for uddannede jordemødre. Med den forståelse og viden jeg har opnået gennem projektet, ville jeg ved et lignende projekt være opmærksom på, at påvirkningen på seksualitet og parforhold primært opleves under fertilitetsbehandlingen, hvorimod disse faktorer synes at blive styrket efter opnået graviditet. Det kunne være interessant at undersøge nærmere, hvilke tiltag der findes under fertilitetsbehandlingen til at styrke kvinder/par i forhold til de oplevede påvirkninger. Dette kunne bl.a. gøres ved at inkludere og behandle interview af personale på fertilitetsklinikker. Jeg finder det også interessant at undersøge nærmere, hvorvidt kvinder, der har gennemgået fertilitetsbehandling, oplever at være mere styrket til at håndtere de førnævnte forandringer, der kan opleves som en udfordring under graviditet. 48

49 Litteraturliste: Kunstig befrugtning i global fremgang videnskab.dk udvikling og udfordringer i fertilitetsbehandling i Danmark, Ingerslev et al Fertilitetsbehandlinger 2010 (Sundhedsstyrelsen 2012) Derfor er fertilitetsbehandling en god forretning, sidst set d. 1/6-14 WHOs definition af seksualitet: ( Thisted, Jens. Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 2010, Munksgaard, København. Lindahl, Marianne og Juhl, Carsten Bogh. Vurdering af kvalitative artikler, Nyt om forskning nr. 1, 2002 Graugaard, Møhl og Hertoft, Krop, sygdom og seksualitet, 2006 (Jensen og Johnsen, 2009, Annon, Jack. Behavioral treatment of sexual problems: brief therapy. Maryland: Harper & Row, / videnskabsetisk komité 49

50 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Søgestrategi Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Transskribering af semistrukturerede interviews: Kvinde A Bilag 4: Transskribering af semistrukturerede interviews: Kvinde B Bilag 5: Meningskondensering Jordemoderuddannelsen. UC Syddanmark Litteratursøgning / søgeprotokol 50

51 Modul 4, 9 og 14 Sidst revideret 20. februar 2013 Studie nr. Navn Hold Dato JM10V108 JM11V Jordemoderfaglig problemstilling: Fokus på kvinders oplevelse af fertilitetsbehandlingens påvirkning på deres seksualitet og parforhold Problemformulering: Hvordan kan kvinder opleve påvirkning af deres seksualitet og parforhold under og efter fertilitetsbehandling? Hvordan kan jordemoderen, med baggrund i denne viden, støtte og vejlede kvinden under opnået graviditet, således at hun styrkes i at håndtere de oplevede udfordringer? Søgeord/emneord: Søgeord Synonym (er) Oversættelse til fremmedsprog Fertility treatment 51

52 fertilitetsbehandling Infertility treatment seksualitet sexuality parforhold relationship graviditet Pregnancy Informationskilde: Valg af informationskilder samt kort begrundelse: (databaser, søgemaskine, internet-hjemmesider mv) Pubmed Cinahl Psycinfo Swemed Google Jeg finder pubmed relevant at anvende, da den er en international, engelsksproget database, der indeholder et bredt udvalg af videnskabelige studier, herunder et stort udvalg indenfor sundhedsvidenskaben. Jeg finder Cinahl relevant at anvende, da den ligeledes er en international, engelsksproget database, der indeholder et bredt udvalg af videnskabelige studier indenfor humanvidenskaben. Jeg finder psycinfo relevant at anvende, da den er en internationel, engelsksproget database, der indeholder studier indenfor det psykologiske felt. Jeg finder Swemed relevant at anvende, da den indeholder nordiske studier indenfor det medicinske og sundhedsfaglige område. Er en almenkendt, international søgemaskine, der er den største søgemaskine på internettet, som dermed findes relevant i kraft af dens 52

53 store omfang af søgeresultater og aktuelle henvisninger. Gennem denne har jeg fundet tidsskrifter og avisartikler til baggrundsviden samt til anvendelse i projektet. Disse redegjort for under litteraturlisten. Inklusionskriterier Overordnede kriterier for litteratursøgningen samt begrundelse for disse: Som udgangspunkt har jeg ikke vurderet ikke at afgrænse søgningen ved inklusionskriterier i forhold til lande. Dog har jeg benyttet mig af dette enkelte gange, hvor antallet af resultater efter søgning har synes for bredt. Andre kriterier anvendt i databasen ved søgningen samt begrundelsen for disse. Fx: årstal, studiedesign, sprog mv Jeg har søgt efter kvalitative studier, skrevet på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Årstal har ikke været et umiddelbart inklusionskriterie, dog har jeg anvendt dette få gange. Søgning Database Pubmed Fritekst / emneord AND / OR / NOT infertility treatment AND sexuality AND relationship Relevante hits 39 hits 53

54 fertility treatment AND sexuality AND relationship AND psychosocial factors fertility treatment AND women AND experiences AND psychosocial factors fertility treatment AND pregnancy AND relationship AND sexuality 30 hits 19 hits 29 hits Database Cinahl Fritekst / emneord AND / OR / NOT infertility AND experiences infertility AND sexuality women AND infertility AND sexuality fertility treatment AND sexuality AND relationship fertility treatment AND women AND psychosocial factors fertility treatment AND Relevante hits 34 hits 43 hits 9 hits 2 hits 35 hits 10 hits 54

55 women AND experiences Database Psycinfo Fritekst / emneord AND / OR / NOT infertility treatment AND sexuality AND women infertility treatment AND sexuality AND female fertility treatment AND relationship AND sexuality fertility treatment AND psychosocial factors Relevante hits 12 hits 7 hits 3 hits 22 hits Database Swemed Fritekst / emneord AND / OR / NOT sexuality AND infertility fertility treatment AND pregnancy AND experiences fertility treatment AND experiences AND women Relevante hits 12 hits 3 hits 1 hits 55

56 Interviewguide til semistrukturerede interviews: Interviewguide: Alder: civilstatus: Antal børn: Hvornår blev du/i konstateret infertil: Hvor langt var behandlingsforløbet inden opnået graviditet: Sted for behandling: Hovedspørgsmål: Hvordan oplevede du at fertilitetsbehandlingen påvirkede dit parforhold før og efter opnået graviditet? Hvordan oplevede du at fertilitetsbehandlingen påvirkede din seksualitet før og efter opnået graviditet? Eventuelle uddybende spørgsmål: Hvad oplevede du som den mest belastende påvirkning? Hvordan ændrede din seksualitet (og dit parforhold) sig gennem den opnåede graviditet? Er der andet, som du tænker havde betydning for det oplevede (ændringerne i din seksualitet og dit parforhold)? 56

57 Transskribering af semistruktureret interview: Kvinde A Først så vil jeg tillade mig at spørge dig til din alder: Jeg er 31 Og civilstatus: Jeg er gift Og antal børn: Vi har 3 nu Hvornår blev du eller i konstateret infertile: Det var i 2009 Og hvor langt har jeres behandlingsforløb været, inden i opnåede graviditet første gang: Jamen, fra vi fandt ud af, altså, til vi fik konstateret det og egentlig kom i gang, jamen jeg tror, jeg tror måske at vi startede i oktober 09, eller sådan noget, og så opnåede vi graviditet i februar 10. Ja, okay: Ja, så det har ikke været så lang tid jo. Hvilket sted har i været under behandlingen: Jamen, første gang der var det Odense universitets hospital og anden gang, der var det så Maigaard fertilitetsklinik i Århus. Ja, okay. Godt, så vil jeg spørge dig, hvordan du oplevede fertilitetsbehandlingen påvirkede parforholdet, sådan den proces at være i fertilitetsbehandling: Ja, jamen altså, første gang der var vi jo, altså det der med at være par, som du jo også siger, at gå til at være tre, det går man jo og ønsker sig helt vildt, og så den der fornemmelse af, at man ikke er sikker på, om man nogensinde bliver mere end bare to. Det tror jeg vi havde svært ved at.. altså den tanke og den fornemmelse, som man ikke vidste om man skulle leve med eller om man skulle gå videre fra. Det synes jeg var svært, eller det syntes vi begge to var svært, der i starten i hvert fald, den der usikkerhed, der var omkring det. Og så det mere konkrete, når man så skal til at i gang, hvor han skal ind og lave sædprøve, og hvor jeg skal undersøges, den ene og den anden vej, og alt det der med at man skal i gang med hormoner og sådan noget, det er da grænseoverskridende og det er, det bliver noget, det bliver ikke smukt, som det jo er ellers. Det bliver meget systematisk og meget, ja ucharmerende på en eller anden måde. Altså, det er meget maskin-agtigt og meget kontrolleret. Så på den måde, synes jeg da det var lidt en opgave at blive sat på, men det er jo sådan det fungerer, så, men 57

58 ja, jeg synes da at, vi prøvede sådan at holde det, at holde fokus på det vi gerne ville opnå i stedet for processen, det er rigtig svært og det er også rigtig svært at, alt det der med at være parforhold, når man er i gang med sådan noget der, og så skal høre alle sine venner, der går hen og bliver gravide. Det kan godt påvirke sådan lidt også, sådan at man bliver lidt tilbageholdende som par måske også, med at, ja gå ud og sådan tale om det, måske lidt for os i hvert fald. Jeg ved ikke, om jeg kommer lidt den forkerte vej omkring det? Nej, slet ikke, slet ikke, overhovedet ikke. Nu nævner du det med undersøgelserne, er det sådan, var der noget i det som du sådan specielt tænker, at der påvirkede jer i forhold til jeres forhold: Øhm, nej vi har ikke sådan rigtig talt så meget om det, men altså lige præcis selve undersøgelserne, det har bare været mere sådan, det skal vi jo have gjort agtig, men altså Peter er meget blufærdig, så det at han skulle ind og afleverede en sædprøve, det var jo meget grænseoverskridende for ham, altså, og nu er jeg jo læge, og i og med, at jeg ved hvordan det hænger sammen, så er det måske mere naturligt for mig, at jamen selvfølgelig skal vi have undersøgt det og det, og jeg skal undersøges eller fundet ud af om der er noget i mine organer, eller hvad man skal sige, der ikke fungerer. Så jeg tror, det var mere nemt for mig, men Peter er mere tilbageholdende, så han vil helst ikke, han er heller ikke så meget for at tale om sådan noget der, så på den måde kunne man måske godt føle, at det, jeg vil ikke sige distancerede lidt, men det skulle jeg måske have været bedre til at tage op, i stedet for bare at lade ham gemme sig i det, eller hvad man kan sige, i stedet for at sige, jamen du skal bare være der den dag klokken det og det, og så taler du ikke mere om det agtig. Men efterfølgende, da det så var overstået, så var der ikke mere i det, så var det fint nok, så var det nok mere den der, følelse for mig, da vi så fandt ud af, at at det var mig, det var, altså jeg har PCO, det ligesom var på min tallerken det lå, at problemet lå, den der følelse som jeg gik med, det kunne være at jeg var årsag til at han ikke kunne blive far, det synes jeg var svært, og det tror jeg da også vi talte om, også at han, han var bare sådan helt, ja øh, god til at sige, jamen det kan du ikke selv gøre for og det er jo ikke din skyld, at, du vil jo gerne og vi skal nok, det skal nok ske, altså holde håbet oppe, det synes jeg også vi var gode til at tale om, men jeg kan godt huske at jeg kan 58

59 mærke, at jeg tænkte, er det min skyld. Ja, at det var en træls fornemmelse at have, at det var min skyld, eller at det var mig den lå ved, ja. Hvordan oplevede du så at fertilitetsbehandlingen påvirkede din seksualitet: Som kvindelighed så synes jeg egentlig ikke at det gjorde det helt vilde, ja selvfølgelig det der med, at man ikke bare er fertil som alle andre, og som en kvinde jo skal være, det var et nederlag på en eller anden måde, men det var ikke sådan at jeg gik helt ned over, det var hele tiden sådan et fokus at forhåbentlig kom der noget ud af det, og så hver gang man bare gik og ventede på sin menstruation og så kom den, så gik man totalt ned over det, men jeg synes ikke at, som sådan set, at seksualiteten i det vide begreb, at jeg blev påvirket sådan ret meget af det. Det var mere sådan selve samværet, altså det der med at det så skulle være så systematisk og det synes jeg virkelig at det, det var ja, det var træls. Med samværet, så tænker du sexlivet: Ja, sexlivet, at man jo, det der med at man hver anden dag op til og præcis klokken det og det nærmest, når man så først var kommet til hormonbehandlingen så det synes jeg var rigtig træls, men altså, og det at det hele tiden lå i baghovedet at hver eneste gang man havde sammen, så lå man sådan lidt, bliver det så til noget, i stedet for bare at have nydt det, og have ja, så på den måde så synes jeg at det havde påvirkning, men egentlig så synes jeg heldigvis ikke at, som sådan min kvindelighed den blev sat over styr, altså ikke lige, men det kan også være fordi det gik så hurtigt, som det gjorde for os, at vi ikke kom længere ud, jeg var ikke særligt påvirket af hormonerne, det kan godt være at det er sådan noget også, der har gjort det. Det ved jeg faktisk ikke. Så hvis jeg forstår dig ret, så var det været, altså den påvirkning du har oplevet, har været lidt en kombination af inden man sådan fik konstateret hvad det var og så har det ændret sig lidt, så at påvirkningen ligger mest i det systematiske med sexlivet: Ja, faktisk, ja. Og så de der følelser, der følger med, når man altså, for mig tanken om jeg måske var årsag til at han ikke bliver far, men det har måske ikke så meget med seksualiteten at gøre? 59

60 Jo, det kan det sagtens. Ja, kan du, altså du forklarer det jo meget godt, men kan du fortælle mere om det, kunne du se hvad det gjorde ved jeres forhold, eller var det mere en følelse du havde, oplevede du at det også påvirkede jeres generelle parforhold: Ja, jamen nu er det jo også ved at være nogle år siden, men altså sådan som jeg lige husker det, så synes jeg at, jeg tror vi blev mere sådan sammentømret, eller hvad man skal sige, på en eller anden måde, fordi vi ligesom havde det her projekt og øh, at vi ligesom var fælles i den her båd om at nu skulle vi få det her til at lykkes, og alle de der ting, alle de der hormoner jeg også skulle have, og sprøjter, at det også var, på en eller anden måde kom vi lidt tættere på hinanden, fordi vi oplevede den der ting sammen, tror jeg. Øhm, man havde ligesom en meget følsom, sårbar og konkret ting, at gå op i sammen og som man brændende ønskede at det blive til noget andet end det, det var. Og ja, men det tror jeg var det positive, der ligesom kom ind i det, ja. Så du oplevede også en positiv indvirkning i parforholdet: Ja, det tror jeg, i hvert fald der, og så fordi det gik godt og så hurtigt, for jeg tror da godt, hvis nu det var trukket ud, så tror jeg godt at jeg måske kunne have, ja det ved jeg ikke, trukket mig mere ind i mig selv måske, og netop fordi det var mig, der var problemet, i stedet for at man brugte den der fællesskabs: at vi er to om det her, og det ikke er din skyld, at vi ligesom dyrkede den noget mere, kunne jeg godt forestille mig at vi måske, trække ind i mig selv, fordi jeg ikke kunne overskue, hvis det ikke blev til mere. Men det nåede vi heldigvis ikke til. Hvordan ændrede det sig så efter opnået graviditet. Igen, i forhold til seksualiteten og parforholdet som sådan to: Ja, jamen parforholdet det var jo, der følte vi jo altså, vi var jo helt nyforelskede agtig, og var meget glade og var meget knyttede, og så begyndte vi jo også næsten ja, at tale meget om fremtiden, om familien, og prøve at lægge planer, og tale om hvad vi gerne ville, alle sådan noget ting der, så gik den del ligesom i gang. Men samtidig så turde man jo ikke helt at tro på at det holdte, risikoen var jo for at det gik i vasken, selvom der var en positiv test. Så det var sådan blandet, at man hele tiden gik og talte om at man heller ikke må glæde sig for meget, fordi hvis nu. Men jeg synes at, ja, fornemmelsen af at man gik og glædede sig til noget fælles 60

61 fremad, som man vidste var noget godt, det var rigtig fantastisk. Og jeg synes, faktisk meget sjovt egentlig, at seksualiteten, at jeg blev meget mere, jeg kunne mærke fra da vi opnåede graviditet, at der fik jeg lyst til at have sex igen. At jeg blev meget mere fri og ja, havde meget mere lyst til det, og det var dejligt i forhold til før, hvor det havde været sådan.. Det kan godt være at det var det, der gjorde det, at vi ligesom gik fra det var en pligt og skemalagt til at det var fantastisk igen, det var klart en anden forskel der, det var helt tydeligt. Ja. Er der andet, altså gennem graviditeten, som ændrede sig, for dig eller hvad man kan sige: Mm, nej, altså det ved jeg ikke, jeg tror bare der gik rigtig, rigtig, rigtig længe før jeg turde tro på, at det her det også holdt ved indtil der kom et barn ud af det, fordi usikkerheden på, eller det havde været så svært, eller det har nok ikke været så svært som for mange andre, der har været igennem det samme, men at det ikke bare lige kom af sig selv, at den der følelse af, hvad nu hvis det går tabt, det her, hvad kan vi så, så kan vi starte forfra, så den lå hele tiden og nagede den her, så det var først dengang vi stod med hende i hænderne, at vi troede på, at det også var rigtigt. Og det tror jeg da måske også, ja jamen både som jeg sagde, at vi har gået og glædet os til, hvad der nu skal ske, hvad det nu blev til, og hvad, at vi nu skulle væk fra Odense, og samtidig at det nok mest var mig selv, der gik med denne her at det ikke blev til mere, hvor han var lidt mere, jamen selvfølgelig skal det nok, og jeg tror slet ikke at han har tænkt på det på sammen måde, som jeg nok har gjort. Igen, jeg er nok også en der går og ulmer meget i, alt det der da kan gå galt, det er jeg nok god til at bekymre mig om på forhånd. Det tror jeg måske at han er knap så meget. Ja, men ellers så tror jeg ikke at der var mere som sådan, der ændrede sig hen ad vejen, jeg tror det blev lidt ved, det der var. Eller, efter nogle måneder så gik der, den der store forskel i lysten til sex fra før og efter, den fortonede sig ligesom lidt. Det var nok mest de første måneder, hvor jeg kunne mærke en stor forskel, hvor det blev mere normalt igen. Og til sidst blev det bare besværret. Ja. Så hvis jeg forstår dig ret, så selvom du havde denne her frygt for at man ikke ville ende ud med et barn, altså alligevel eller hvad man kan sige, så har det alligevel ikke 61

62 haft påvirkning på jeres forhold og på dig ellers, du beskriver, hvis jeg forstår det rigtigt, som en bagtanker, det var noget du gik med selv, men at det ikke fik lov til at påvirke seksualiteten eller parforholdet yderligere: Nej, nej det var noget, der lå inden i mig. Det bliver lidt bredt, men er der andet du tænker, har haft betydning for den påvirkning på parforhold og seksualiteten både, igen, processen med fertilitetsbehandlingen og efter opnået graviditet. Er der nogle andre faktorer, som du husker at have oplevet: Hm, jamen det er jo nok også meget, hvordan man er som par, tror jeg, i forhold til det der med, hvordan informationen er fra stedet og hvor meget, hvor meget de bringer begge med ind i det, fordi det har hele tiden, eller det kommer til at lyde som om vi har gjort det hundrede gange, men hos os, der har det været meget sådan at igen Peter er ikke så meget til at tale så meget om den slags, så der har det været meget mig, der skulle, også på grund af den profession som jeg har, har skulle få informationerne om det og ligesom formidle til ham i stedet for at han ligesom skulle med og søge det, de steder vi kom til. Øhm, og det kan måske godt have gjort, at jeg var lidt mere kombination af at være professionel og par, ligevægtig par, i forhold til hvis han havde været med. Jeg ved jo godt at han har det som han har det, så det er også okay for mig, at jeg kan hjælpe ham på den måde. Jamen to ting i det, man kan sige, jeg havde måske været mere ligevægtig i det, hvis han havde været lige så meget med på det som jeg havde, altså i informationerne og havde været med hver eneste gang jeg skulle insemineres eller til samtaler, eller hvad det nu har været. Det har han selvfølgelig været op til, men efter at han ligesom havde fundet ud af, hvad det handlede om, så har det mest været mig, der har været afsted, og så har han selvfølgelig været oppe og aflevere sædprøve, eller portion, og jeg så bare selv har været afsted, det er ikke sådan at han har været med, når jeg skulle insemineres i forhold til hans arbejde og sådan noget. Men jeg tror også, at jeg ville have haft svært ved at ligge den fra mig, fordi jeg netop ved mere end man måske normalt gør, så jeg tror også, jeg syntes ikke det virkede så unaturligt for mig at være alene afsted, fordi, det er svært at forklare, tror jeg måske. 62

63 Jeg tror, at jeg forstår. Du startede med at sige, at det jo også kommer lidt an på den information, man får fra stedet af. Vil du fortælle mere om det: Jamen altså, jeg synes der var forskel på Odense og på Maigaards måder ligesom at håndtere det på, men det kan også være fordi vi var andengangs på Maigaard fertilitetsklinik der. I Odense der var vi inde til sådan en samtale først, hvor Peter også var med, hvor det sådan helt åbent handlede om, hvad der så skulle ske, hvad er der af muligheder og hvad kan vi ende ud med, hvad har i af chancer og hvor mange gange gør vi hvad og sådan. Og på Maigaard, der var det mere sådan, ja nu er i kommet her til, og ja, nu har i valgt at i gerne vil det her, det var også fordi vi selv skulle betale det anden gang, og det var noget helt andet denne gang. Der var han måske heller ikke så meget med, fordi der havde vi prøvet det og vidste hvad vi gik ind til. Og vi havde besluttet at vi bare gik direkte ind i inseminationen, i stedet for at prøve med hormonstimulation først, og da, jamen da tror jeg, hvis det havde været omvendt men det tror jeg da nok heller ikke, men at det at han var med første gang, og fik alle de der informationer, det tror jeg var nok for ham, nå jamen så kører vi bare her fra, hvis det havde været omvendt, så tror jeg måske nok at det havde været, ja det havde i hvert fald været et meget anderledes forløb, øh, for Peter, tror jeg. I og med at han jo ikke ved andet jo, så skulle jeg sortere i, hvad han skulle have af vide, eller hvad man skal sige, ud fra hvad jeg nu vidste, men det blev nok lidt mere på autopilot for ham i hvert fald, fordi at, ja, vi skal bare gøre som sidste gang, det skal du og jeg leverer når du siger at jeg skal tage derop, ja. Tror du den, den ulighed har den påvirket jer på det tidspunkt, i forholdet altså: Nej, det tror jeg egentlig ikke, sådan helt vildt i hvert fald. Altså fordi, nej, fordi vi er nok øh, altså Peter er ikke så god til at tale om sådan nogle ting, og jeg er måske nok også mere faglig på det nogle gange, så det bliver mere, hvis han lige har nogle spørgsmål, så stiller han jo dem og vi taler vi om dem, men det er ikke sådan at vi sidder og dybtetaler om det, egentlig, eller har gjort. Det har mere været, lad os se hvad der sker agtig. Og så må vi tage den derfra. Hvor jeg så har gået med nogle tanker inden i mig selv, som har været fjollede, men som har været der, fordi at, ja, men jeg tror ikke det er noget som har påvirket forholdet. Men det kan selvfølgelig ikke sige jo, for det ved jeg ikke om han har følt at det har, men det tror jeg ikke, at han har kunnet mærke at 63

64 jeg har tænkt. Men selvfølgelig så har jeg også sagt det, mange af de ting, så har han sagt, men det behøver du ikke tænke på, men så har jeg blevet ved med at gå og tænke på det. Øhm, jeg kan huske, at Pernille hun skiftede fra en størrelse bleer til en anden og så kom Peter til at købe en for lille pakke, og så lagde vi dem ud i skabet og tænkte, at det kunne jo være, at vi fik brug for dem en gang. Og det kan jeg bare huske, at det blev bare ved med at ligge, og for vi nogensinde brugt dem, eller skal vi bare give dem væk eller skal vi satse på at vi kan, altså sådan nogle åndsvage ting, som ja, og det var han bare sådan helt, jamen selvfølgelig skal vi nok få dem brugt, altså det skal da nok ske igen, når det gik fint første gang. Sådan nogle ting, som bliver ved med at hænge i mit hoved, men jeg, altså, det er lige sådan nogle øjeblikke, hvor jeg, jeg tror ikke jeg har ladet det hænge, så det kan påvirke, men på en eller andet underbevidst måde har det jo nok alligevel påvirket os, ja. Stederne, i forhold til informationen, har du oplevelse af, at de gerne vil, hvad kan man sige, har de haft indflydelse på forholdet, eller har de, har du oplevet at de har prøvet at italesætte det: Nej, det synes jeg egentlig ikke. Jo altså, Odense var meget sådan, at øh, ja at det jo er vigtigt at være fælles om det, og være med i det begge to og sådan noget, og det er det jo også og det har vi også været jo, men igen, at det har jo meget været mig, der skulle afsted til alt muligt, prøver og det ene og det andet, hvor han har, jamen det er måske også forkert prioritering, at han har haft svært ved at kunnet tage fri hver eneste gang, men det har jo ligget på nogle tider, hvor det så har kunne passe med nogle hultider i mine skemaer, så det har været, så har vi prioriteret det sådan, og det har jeg også været fint nok med. Det har ikke været sådan noget med, at jeg så har været træt af, at han ikke har været med til mange af de ting, for jeg synes også, at det måske er lidt fjollet, at han tager med, bare fordi jeg skal have taget blodprøve, eller selve inseminationen eller sådan noget, for det tager jo ingen tid, og så hjem igen. Men det kan da godt være, at det ideelle havde været, at man havde været med i alle aspekter af det begge to, men jeg tror, sådan som vi er som par, så tror jeg ikke, at det er noget der har været dårligt for os. Men jeg tror da at de lagde lidt op til, at vi begge to var der, men det var ikke sådan at de sagde, at nu synes jeg at 64

65 han skal med næste gang, og jeg kunne da også se i venteværelset ude på gangen, at der sad da også andre, der også sad alene, så det er ikke noget, der ligesom har øh, Det har ikke været specielt lige for jer: Nej, det tror jeg ikke. Og på Maigaard, da var det jo meget, det var jo lidt en ydelse som vi købte os til, kan man sige, så at det var jo helt op til os, hvordan vi valgte at gøre det. Så der var han kun med den ene gang derude, hvor jeg var derude flere gange, så ja. Godt. Sådan lidt opsummerende, hvis du så skulle sige, at hvad der, hvad du har oplevet som den største påvirkning, igen på seksualiteten og parforholdet: Jamen den allerstørste påvirkning har jo nok været at finde ud af, at det her det kan vi nok ikke selv klare, og så komme i gang med at prøve, først de der fire gange, hvor det ikke lykkedes og ligesom grave sig længere ned i det der hul, hvor man er bange for at man aldrig kommer op af det igen. Men hvor vi netop var to i det, og hvor han ligesom også var god til at være med, og vi fik talt om, at selvfølgelig skal det nok lykkedes og vi prøver en ny slags behandling næste gang. Og så lykkedes det jo første gang med inseminationen i stedet for, og så ja, at på den måde, at ja parforholdet måske blev styrket lidt af den der lidt sårbare situation, vi var i, fordi vi meget var to om det, der i starten, ja og være i det. Og det rent seksuelle, det var meget det der med at gå fra at være skemalagt til at være fri, der var stor forskel at mærke. Ja. Det er nok sådan, anden gang der var det nok mere sådan, ja der var det ligesom gentagelse, der vidste man hvad man gik ind til, man vidste hvad det handlede om og hvordan det føles ja. Og ja. Så der var ikke noget, der overraskede jer der: Det tror jeg ikke, nej, jeg tror bare altså, det lykkedes jo også første gang anden gang med inseminationen, så det var meget hurtigt overstået, så vi ringede og bestilte en tid, fik taget blodprøve og han fik lavet en sædprøve og så var det bare lige at få hormonerne i gang og at få datoen for, hvornår det skulle ske, og så to måneder hvor vi var i gang max, så det var meget hurtigt overstået, så nej, jeg synes ikke her anden gang, at jeg nåede næsten ikke at have noget pre også, for jeg var lige startet i turnus, så der var mange andre ting, der også fyldte en masse. Det tror jeg da også har meget at sige, hvad man har gang i ved siden 65

66 af, om man kun kan koncentrere sig om det. Men der tror jeg at vi begge to var meget i gang første gang, vi blev måske også holdt lidt op af det anden gang, ja, Peter havde skiftet arbejde og jeg var i gang med turnus der, så der var måske ikke så meget tid til at dykke ned i den der frygt for at det ikke lykkes. Nej. Nej, så hvis jeg forstår dig ret, så at det egentlig kan være en fordel at fokusere på andre ting i livet, så man ikke, du brugte udtrykket at grave sig ned : Ja, altså helt bestemt. Hvis jeg bare havde haft et eller andet stillesiddende arbejde, så og ikke havde nogen krav andet end lige når jeg var på arbejde, så tror jeg at jeg ville have været mere påvirket af det, men i og med at jeg hele tiden skulle omstille mig, fordi jeg var i klinik, da vi prøvede med Pernille, og havde eksamen og sådan noget oveni, det var ligesom en afstikker fra min hverdag, fordi jeg havde så travlt med alt det jeg skulle, så jeg skulle lære så meget, og skulle læse så meget, samtidig skulle jeg lige ind til de her undersøgelser og de her behandlinger, det der var hoved, jo selvfølgelig var det hovedessensen af vores hverdag lige der i vores parforhold, men der var andet, der også var meget tungtvejende, fordi at man ikke bare kunne slippe det, har helt sikkert hjulpet til at vi ikke blev mere nedtrykte over det end vi egentlig gjorde. Og de der ting, som jeg gik med, at det fik kun lov at ulme i baghovedet, at det ikke blev til mere, for det tror jeg nemt det kunne hvis man havde alt for meget tid til at sidde og gruble over det. Øhm, de tanker som du gjorde dig og holdte lidt for dig selv, hvordan ændrede det sig gennem graviditeten, følte du en forbedring eller var det først da du havde født, at du kunne ligge det væk: Jamen, jeg kunne godt mærke at det forbedredes lidt, da vi nåede hen over 20. uge i hvert fald, men det var først da hun kom ud, at det var sådan helt, at jeg kunne sådan helt slippe det. At fordi at, ja, jamen det er også fordi at, eller det ved jeg ikke om har noget at sige, men dengang jeg var teenager, da havde jeg simpelthen så uren hud og jeg havde behåring mærkelige steder og sådan, så jeg var nede ved min læge, som sagde at det kunne godt være, som en sidebemærkning, at det kunne godt være, at jeg ville få svært ved at få børn, og det var jo som teenager. Og det har jo nok ligget i baghovedet ik?, så det har jeg nok gået med i mange år, så det blev fakta og 66

67 man så egentlig opnåede graviditet, så var det ikke sikkert at jeg nogensinde ville, jeg ved ikke om det ligesom har forstærket denne tanke, at man har opnået graviditet og er over 12. uge og man er over 20. uge, altså, at det jo ikke er sikkert, at det nogensinde bliver til noget, om det har været noget, der har været med til det, det ved jeg ikke. Men i hvert fald så, ja så hjalp det lidt på det, da altså da man begynder at kunne mærke hende, og man ligesom har fået scanningen, misdannelsesscanningen, og alt så fint ud, og man begyndte at tro på, at det faktisk også blev til noget. Men det var først helt i orden og helt glad, da, man turde at være helt glad, da hun kom, og blive fri i følelserne. Det du beskriver nu med at turde tro på det, og altså for eksempel det at mærke liv, at det har haft en positiv indvirkning på det, og altså, jeg tænker om du vil dykke lidt mere ned i det i forhold til det der med at skulle være mor, altså tilknytningen med barnet. Helt i starten da talte du også lidt om det med kvindelighed, er det: Ja, men det der med at være kvinde og være fertil, det hænger jo sammen. Og når man så finder ud af, at man er infertil, så er det jo lidt et slag i ansigtet og man jo bliver ved med at holde håbet oppe om at, at det skal nok lykkes, og vi må prøve og se om vi kan få hjælp til at opnå det, så jeg tror, øhm, jeg tror at kvindeligheden, altså, jeg tror ikke det nåede at blive, at jeg nåede at falde alt for dybt ned, fordi jeg tror hele tiden min kvindelighed nok har haft lidt et, jeg har altid været lidt underdanig i forhold til andre veninder følte jeg, fordi at jeg jo har haft denne her urene hud og jeg har følt mig mærkelig, fordi at, jeg tror at det er ligeså meget, jeg tror det har fået et ekstra skub i og med, at jeg så ikke selv kunne opnå graviditet, men jeg tror ligesom at det har været der lidt hele tiden. Og har haft nogle kønne veninder med meget langt brunt hår og store bryster, hvor jeg er mere sådan lille og sådan noget, så jeg har altid følt mig lidt, hvad skal man sige, knapt så feminin som dem måske. Så på den måde var det ikke så forandret. (kort pause på grund af samtale med datter). Nu kan jeg ikke huske, hvad jeg var ved at sige, kan du det? Det var sådan i forhold til at føle sig feminin, og jeg spurgte lidt til om den der, når man forstår seksualitet i bredere forstand, med kvindelighed, som du også selv nævnte i 67

68 starten af interviewet. Så om det havde, om du synes det ændrede sig også efter opnået graviditet, også i forhold til og turde tro på, at det ville lykkes og at du også mærkede liv fra barnet af, hvordan du sådan om du også oplevede ændringer i det, hvor du snakkede om at du følte en påvirkning af kvindeligheden, som feminin: Jamen jeg tror da også, at da jeg så opnåede graviditeten, at jeg så måske godt kan føle, at man kunne rejse ryggen lidt igen, jeg kunne godt, det kunne godt lykkes, og det var trods alt rigtig nok, at jeg var en kvinde eller hvad man kan sige. Og den der moderfølelse, jeg kan ligeså tydeligt huske det første gang jeg mærkede liv, at jeg lå på et vagtværelse på Holstebro sygehus. Og det kan jeg ikke lige så meget huske med de andre, men der var det, jamen ligesom mere virkelighed, men hvor jeg stadig havde denne der, jamen tør vi nu at give os helt hen til, at det nu også er rigtigt. Men ja, jeg kan da, det har nok også været noget følelse af kvindelighed i det, at man ligesom ranker ryggen lidt og ligesom føler at man godt kan, eller at man er kvinde helt igennem, og ja. Godt. Er der andet som du tænker er relevant at fortælle i forhold til de her emner: Hm, det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke. Nej, men det er også helt okay. Vi har været vidt omkring. Godt. 68

69 Transskribering af semistruktureret interview: Kvinde B Allerførst vil jeg tillade mig at spørge dig til din alder: Jeg er 33 Ja. Og civilstatus: Vi er gift Antal børn: Vi har kun ham her. Hvornår blev du/i konstateret infertile: Hvad var vi der. Jeg har vel været et par og tyve der, tror jeg. Jeg fik konstateret PCO. Og det er det, der er årsagen til det: Ja Hvor langt var behandlingsforløbet inden i opnåede graviditet: Jamen fra vi gik i gang med selve behandlingen, der gik jo ikke ret lang tid. Men forløbet op til var meget langt. Okay. Og sted for behandling: Det var i Odense, på en privatklinik. Okay, godt. Så vil jeg spørge dig, hvordan du oplevede at fertilitetsbehandlingen påvirkede parforholdet, både i processen og efter opnået graviditet: Jamen det har jo påvirket noget, fordi selvfølgelig påvirkede det mig, da jeg fik at vide, at der var meget lidt sandsynlighed for at blive gravid naturligt, så det påvirker jo en fordi man tænker, man kan da ikke være rigtig kvinde, hvis ikke man kan blive gravid. Så på den måde påvirkede det jo meget til at starte med. Og min mand ville jo også rigtig gerne have børn, så vi kæmpede jo en brav kamp, og min vægt var jo ikke ligefrem den nemmeste faktor heller ikke. Så de ville jo ikke hjælpe os indenfor det offentlige, før jeg havde opnået at tabe nogle kilo. Og jeg tabte så 25 kilo, men manglede så stadigvæk at tabe ni kilo, så det var jo også en kamp i familien. Og de ville stadig ikke hjælpe, fordi jeg manglede det sidste, så var det at vi valgte en privatklinik. Så i har selv betalt for behandlingen: Ja. Og efter at vi så kom i gang med behandlingen, så var det ligesom om at, så slappede vi lidt mere af, da vi fandt ud af, at det var måske ikke så håbløst. Så der var det lidt mindre anspændt. 69

70 Ja. Vil du beskrive, hvordan forløbet var, også igen i forhold til parforholdet. Den proces, altså: Ja. Jamen, selve processen op til var jo meget sådan hård indimellem. Det var ikke altid det nemmeste, fordi det var ikke altid, at han forstod mig og omvendt, altså. Fordi jeg kunne ikke helt sætte mig ind i til at starte med, at han selvfølgelig også var påvirket af det. For jeg tænkte, nå men det var jo bare mig, for han kunne jo sagtens, så det var ikke noget problem. Så jeg kunne ikke rigtig se, at han havde samme problem som mig til at starte med. Hvor jeg så fandt ud af, at han var lige så frustreret i det her, over at det ikke kunne lade sig gøre og ikke lige kunne lykkes, og at de ikke lige ville hjælpe os, så på den måde var der ind imellem knas. Man kunne ikke undgå at der var nogle gnidninger, fordi vi begge to var meget påvirkede af det til at starte med. Så det gav jo nogle påvirkninger på den måde. I det daglige. Og jeg vil sige med seksualitet, altså sexmæssigt, der var det jo også meget påvirket. Det dalede jo også sådan lidt ned. Og der var ikke, lysten var der ikke helt på samme måde. Og når man nu alligevel skulle i gang med det der, vil jeg sige fra min side, da vi var i gang med behandlingen, hvor man lå derover og skulle undersøges med både det ene og det andet og det tredje og det fjerde, så følte man sig ikke helt så, så seksuel-lysten bagefter var sådan lidt, nå ja, men. Altså man havde ikke lyst til det store bagefter. Så på den måde var det påvirket under selve behandlingsforløbet. Ja. Nu nævnte du det med at der gik lidt tid før at du kunne se, at han var lige så påvirket af det, din partner. Hvad lå der i det, vil du uddybe det noget mere: Jamen jeg tror bare, at jeg var meget fokuseret på mig selv lige i det der øjeblik. Jeg var meget egoistisktænkende, at jeg tænkte, jamen det er bare mig, og det hele skulle bare dreje sig om mig lige i det øjeblik. Så jeg tror på den måde, at jeg tænkte meget på mig selv og på den måde altså ikke lige havde øjnene op for at der altså også var en mand, der altså også havde den samme påvirkning. Så det hjalp jo rigtig meget, da vi begyndte at snakke om det. Og hvad det egentlig gjorde. Ja. Hvad fik jer til det, at snakke om det: Jamen, jeg tror egentlig at det var en dag, hvor vi sådan tænkte, satte os ned herhjemme, og så var det sådan lidt, jamen hvad det egentlig der var, for der havde jeg været mega sur i en periode. Og så blev vi enige om, 70

71 at hvis det skulle fungerer som par, så skulle vi finde ud af, hvad det egentlig var der gik galt. Og så satte vi os ned og snakkede om det, og fandt ud af, at det var i bund og grund det faktum, at vi ikke kunne få det her barn, vi ønskede os så inderligt, der gjorde at det hele gav gnidninger derhjemme. Og at jeg så på det tidspunkt fandt ud af, jamen han havde det jo på helt akkurat på samme måde. Så det var på den måde, at vi fandt frem til, at så må vi prøve at se, og så blev vi så enige om, at betale selv og så få den behandling. Og prøve at tage over og se, hvad de sagde. Okay. De gnidninger, som du beskriver, og den påvirkning, hvis jeg forstår dig ret, så den var til at starte med måske udtryk for, altså dit fokus lå det på årsagen til infertiliteten eller var det mere det, de undersøgelse, der var: Det ved jeg ikke rigtigt. Det var nok en blanding af det hele, tror jeg. Det blev bare meget lige pludselig. Fra at få at vide, at man ikke kunne til at der var måske en løsning alligevel, altså, der var mange ting lige oveni hinanden der. Som jeg syntes var hårdt. Den påvirkning på parforholdet, har du lyst til at uddybe det. Altså, hvordan kom det til udtryk: Jamen altså, vi råbte og skreg af hinanden ind imellem, altså vi blev meget, der skulle ikke meget til. Lunten var meget kort. Så der skulle ikke meget til før man blev sur og snærrede, altså. Det var ikke så hyggeligt, som det plejede at være derhjemme. Altså at være hjemme, var ikke altid syntes jeg, det mest fantastiske, for der skulle ikke meget til. Altså begge vores lunter var jo korte, fordi vi jo var en del af den her proces. Så der var mange gange, hvor vi tænkte, at så kunne man også bare lige tage til musik eller sådan noget, det blev ligesom et pusterum, hvor man ikke lige behøvedes at forholde sig til det. Så på den måde syntes jeg, at det var hårdt at være herhjemme, fordi der skulle ikke meget til før man snærrede af hinanden. Så det at være i processen var, kom mest til udtryk, når i var hjemme, eller når du var hjemme, at det var der du oplevede at blive mest påvirket af det: Ja, det var det. Når vi var alene herhjemme i huset, ik? Det var der det kom til udtryk mest. Og det var jo først bagefter at man har fundet ud af, at det var det, der gjorde det. Altså det var først, da man fik tænkt over tingene, at vi fandt ud af, at det var det. For vi tænkte jo 71

72 ikke over det. Vi tænkte bare, hvad sker der lige her ik, altså man kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det egentlig var der påvirkede det så meget. Så du tænker, at du oplevede påvirkning på parforholdet inden i egentlig nåede til en erkendelse af, hvad der var årsag til det: Ja, det gjorde vi nemlig. Og det var derfor at vi syntes det var lidt mærkeligt, hvad det egentlig var der skete. Så der var vi ude i, jamen hvad er det der foregår. Altså, hvor meget skal vi egentlig ud i her, før vi finder ud af, hvad det egentlig er, der foregår. Og hvad der er, der gør det. For det var jo ikke på grund af, at han satte koppen forkert i opvaskemaskinen, der gjorde at man blev sådan. Det var jo simpelthen det indvendige, der gjorde at, altså den frustration man havde indvendig, der gjorde det. Og så skulle der bare ikke mere til, altså som sagt, en kop, der stod forkert kunne være nok. Når du nævner frustrationer, tænker du frustrationer, fordi i ikke kunne få et barn eller frustrationer over parforholdet ikke fungerede optimalt: Det var det der med, at vi ville så gerne have det her barn, så det fyldte så meget i dagligdagen. Altså det fyldte rigtig, rigtig meget hver dag, at vi gerne ville have, og alle rundt omkring syntes vi jo bare fik børn lige oven i hinanden. Og vi kunne ikke få det her barn, så det var bare uretfærdigt det hele. Verden var bare uretfærdig overfor os, og det var bare surt det hele. Indtil vi så kom over på fertilitetsklinikken derover og de sagde, jamen der er ikke noget til hindrer for at vi kan hjælpe. Efter nogle undersøgelser. Så det var jo helt fantastisk altså. Så det du har beskrevet indtil videre, det er mere processen op til fertilitetsbehandlingen: Ja. Ændrede det sig så for dig, da i var i gang med fertilitetsbehandlingen: Ja, det gjorde det, for allerede en af de første dage, vi var derover, fandt vi ud af at det ikke var så håbløst som vi egentlig havde fået malet det meget sort. Det var ikke så håbløst. Vi kunne sagtens få, vi kunne sagtens få det her barn. Det mente de i hvert fald derover, ik, de kunne sagtens hjælpe os. Og så allerede fra den dag af, faktisk, der var det lige som om, at det vendte. Den der håbløshed blev mere håbet om at nu, at det lysnede i fremtiden, ik, altså. For nu kunne det sagtens lade sig gøre. Så der var heller ikke så 72

73 mange gnidninger på hjemmefronten. Det var lige som om at det hele blev bare anderledes fra den dag af, hvor vi fandt ud af, at det ikke var så sort. Oplevede du ændringer efter opnået graviditet i forhold til parforholdet: Jamen altså, der var vi jo bare meget, meget lykkelige, kan man sige ik, altså. Og på den måde, der vendte det jo 180 grader til at øh, min mand han var også meget sådan pas nu på, og pas nu på det og pas nu på det, sådan under graviditeten. Og vi var også inde og kigge på, hvad må man og hvad må man ikke, og hvad skal man helst lade værre med, for han blev jo lidt mere overbeskyttende måske. Men det var jo dejligt nok, fordi det var jo bare tegn på, at han jo også glædede sig lige så meget som jeg gjorde, ik? Så jeg vil sige, at det blev meget bedre der efter. Efter da vi først fandt ud af at jeg var gravid, så var det hele jo bare fantastisk, altså. Men så vil jeg så sige, at så kan hele den der nervøsitet så bagefter, hvordan det så ville gå i forløbet. Så det var jo det der med fra scanning til scanning, og hvornår, og hvordan og hvorledes. Og hvordan ser det ud, er det stadig sund og rask, og altså. Det var jo en blandet, meget blandede følelser hele vejen igennem. Okay. Men i forhold til parforholdet, hører jeg dig sige, at der var en væsentlig forbedring efter opnået graviditet: Ja, meget. Det var der. Det var simpelthen fantastisk, altså. Det var jo det vi havde ønsket, hele vejen igennem. Ja. Hvordan oplevede du at fertilitetsbehandlingen påvirkede seksualiteten, altså din seksualitet, under behandlingsprocessen og igen efter opnået graviditet: Altså, der var jo meget det der med, at man er jo meget inde til undersøgelser, og er jo underlivsundersøgelser, både underlivsundersøgelser og det hele, og det påvirker jo meget en, når man tænker, at når man kommer hjem, så har man ikke lyst til at have sex med manden derhjemme. Fordi man føler nok sådan lidt, ej det er jo ikke sådan lige det man skal, når man har været alle de der behandlinger igennem. Så det vil sige, at det er det, der påvirkede mig mest i det der forløb i forhold til min seksualitet. For jeg kunne godt selv, altså jeg havde det sådan lidt selv, den der, ah man føler sig ikke så sexet, efter at man har lagt der. Så man er sådan lidt, det påvirker en. Det påvirker en som kvinde, at man skal igennem det her. Men alligevel ikke, for man ved jo hvad 73

74 målet er. Så på den måde, så var der lidt en påvirkning. (kort pause fra samtalen på grund af kommentar omkring babyen). Det var jo det, der påvirkede. Var der andre ting, du oplevede påvirkning på seksualiteten, udover de fysiske undersøgelser: Nej, det var mest det fysiske. Som så gik ind og påvirkede mig psykisk. Fordi ellers var der egentlig ikke, det var ligesom om ellers det psykiske var meget mere afslappet, for nu var der jo lys for enden af tunnelen. Og der var håbet om, at nu kunne det lykkes. Så psykisk vil jeg sige, at der var jeg ikke så påvirket af det, som det fysiske var. Vil du sige, at du slet ikke oplevede en psykisk påvirkning under fertilitetsbehandlingen: Altså, et eller andet sted, så gør man vel alligevel, fordi det går jo ind og, det psykiske påvirker alt i en. Så på et eller andet sted, der var det. Men det var ikke noget jeg var bevidst om, på det tidspunkt. Og jeg har gået og tænkt over det, efter jeg vidste at du skulle komme, at hvad var det egentlig, og hvordan og hvorledes har det været, men det er først her bagefter, at jeg tænkte, at det kunne måske egentlig godt være, at der har været noget, men ikke sådan at man ligger mærke til det, når man står i det. Der tænker man ikke over det på samme måde, for der er det hele bare så overvældende. Med undersøgelser og indsprøjtninger og hormoner og alt muligt man skal have for at få hjælp. Ja. Så det er der fokus har lagt: Ja, det er fokus lå hundrede procent for mig. Godt. Øhm. I forhold til seksualiteten, kan du fortælle noget om det, hvordan du sådan oplevede det hos dig efter opnået graviditet, gennem graviditeten: Jamen altså, da jeg først var blevet gravid, da var det som om at det der betød noget, det var den baby, der var i maven. Det var ikke sex og samliv med min mand på samme måde, Men det kom så rimeligt hurtigt igen. At vi havde jo det her parforhold, som vi også havde, skulle holde kørende og sådan noget. Og var jo meget lykkelige sammen på det tidspunkt, for nu var det endelig lykkedes. Så på den måde, så påvirkede det jo på den måde en, men ellers så er der jo ikke det helt store bagefter, fordi. Altså, det var lige som om, at så blev det lige pludselig hverdag igen, og det blev det naturlige, og en almindelig familie, som jeg hele tiden har beskrevet ik. Så altså, fra at gå til den der 74

75 stak sig ud fordi man ikke kunne få børn til at være almindelig familie, der ventede sig og sådan noget, det var jo lige som om at det var som nat og dag for mig. Ved opnået graviditet: Ja. At der havde jeg meget fokus på, at nu var vi pludselige almindelige. For nu var det lykkedes det her. Så nu var man jo ikke så forskellig fra andre. Og jeg vil sige, altså seksualitetsmæssig, og sexmæssigt, der var det bare ganske almindeligt, altså lige som før inden vi skulle til at tænke på at få børn og sådan noget. Så lige pludselig så var vi bare der, som vi altid havde været. Så det var en helt befrielse kan man sige. At vende tilbage til det forhold, i havde haft før: Ja, i det forhold. Lige pludselig at man var mand og kone, at man ikke bare var sådan to parallel ting, der gik ved siden af hinanden, fordi man ikke kunne finde ud af, hvad det egentlig var og hvad ben man skulle stå på. Så var man lige pludselig et par igen. Og det var jo ekstremt dejligt. Ja. Hvis du sådan lige skal opsummere på det med, at man både har forholdet og seksualiteten under fertilitetsbehandlingen og efter opnået graviditet, sådan, ja, opsummerende, hvad tænker du så var den mest belastende påvirkning du oplevede: Jamen den mest belastende påvirkning, det var jo en selv, kan man sige, fordi det var det psykiske i det. Og den der tanke om, at man ikke var en rigtig kvinde, når man ikke kunne blive gravid på naturligvis. Og det, hvad hedder det, det fyldte rigtig, rigtig meget ved mig. Og det var simpelthen dagligt at man tænkte, at nu er jeg ikke god nok, og hvorfor er jeg ikke god nok. Så på den måde, var det, det der fyldte allermest. Inden vi gik i gang med fertilitetsbehandlingen. Og under fertilitetsbehandlingen, der begyndte det jo så at se lysere ud, så det hele var ikke så sort, og var ikke så sort-hvid, og under den proces, der begyndte det også mere at være et par, der var igennem det her og ikke individualister. Og da jeg så blev gravid, så blev det lige som om vi blev det par, man havde drømt om at man skulle være hele vejen igennem, med en familie. Og vi blev lige pludselig et par igen i stedet for at være, at være sammen om den har proces og være et ganske almindeligt par. Og vi havde fokus på følelser og alle de ting igen. 75

76 Og det var allerede, da i starter fertilitetsbehandlingen og ikke først ved opnået graviditet. Så det ligesom har været der, det store skel har været for jer, hvis jeg forstår det: Ja. Det var der det begyndte at se lysere ud, og selvfølgelig så ændrede det sig så igen, da jeg blev gravid. Fordi så var vi lige pludselig ude af alle de her spørgsmålstegn til, om vi kunne få det her barn. Og så blev det lige pludseligt en almindelig familie, som jeg vil udtrykke det. At vi kunne jo godt få det her barn, og vi kunne jo godt være gravide, lige som alle andre mennesker. Den kvindelighed du taler om, oplevede du ændringer i forhold til det, under graviditeten, da du var blevet gravid: Ja, men det gjorde jeg, for der begyndte man jo nærmest så som så, for nu har man jo fået den der graviditetsoplevelse, som man gerne ville. Så på den måde så følte man jo mere, at nu var man feminin og nu var man jo kvinde, fordi man var gravid og turde jo godt at gå ud, og ville jo gerne ud at vise det til hele verden, fordi at nu var det jo endelig lykkedes. Og man var en rigtig kvinde, som kunne få børn og som kunne blive gravid. Så på den måde, så påvirkede det jo meget ens kvindelighed og ens feminitet, når det er sådan, at man står der og er blevet gravid. Som man havde håbet på i mange år, ik. Ja. Det bliver lidt bredt igen, men er der andet som du tænker havde betydning for det, som du havde oplevet: Jeg ved ikke lige. Hvad tænker du der? Om der er andet, som du synes er relevant at nævne i forhold til, hvordan du oplevede påvirkningen på seksualitet og parforhold: Altså, jeg vil sige, at det er meget vigtigt at man har familien omkring sig. Udover manden, men at man også snakker med andre mennesker om det. Det havde jeg meget, meget gavn af, at jeg snakkede med mine venner og andre, og var meget åben omkring jamen vi kan ikke få børn, naturligt, og vi skal i gang med det her forløb. Så jeg har altid været meget åben omkring det overfor venner og dem, man mødte og snakkede med. Og når nogle spurgte ind til det, så har jeg været meget åben omkring det, og det har givet mig rigtig meget, da jeg begyndte at blive åben omkring det. Det gav mig virkelig meget, altså. Fordi så fik man mere den forståelse fra andre folk, altså. Som de garanteret også havde ellers, men altså. Man fik 76

77 mere den der, altså så kunne folk snakke om det, og så blev man mere afklaret med det selv. Hver gang man fik snakket om tingene. Så det var et redskab for dig til at mindske påvirkningen, den negative: Ja. Ja, for jeg brugte det jo på den måde, og var åben omkring det. Hvor min mand, han var mere lukket. Der, overfor hans venner, og sådan noget. Det snakkede de nok ikke rigtig om, øh, på den måde. Så, der var vi meget modsætninger. Vi brugte så meget hinanden, da vi så endelig var i gang med forløbet. Der brugte vi meget hinanden at snakke med. Der havde vi ligesom fået åbnet op for det, så det var rigtig dejligt. Også for ham, at han kunne snakke med nogen. Og så har vi snakket meget med min familie, altså min søster som har været igennem samme forløb, og så min mor og far, og sådan noget. Dem har vi brugt rigtig meget. Så i forhold til dig og din mand, oplevede du en ulighed inden behandlingen, i forhold til hvordan i taklede det: Ja. Ja, det synes jeg. Men det var også som om det hele det vendte den dag, hvor vi fik at vide, at nu kunne vi få behandlingen. Det var vores vendepunkt. Det var allerede inden vi gik egentlig i gang med behandlingen, til første undersøgelse der. For at forstå det rigtigt, er det fordi at der troede i begge to lige meget på, at det ville lykkes: Ja. Der blev vi lige pludselig begge to op på at det, at det kan lykkes det her, og lige pludselig var troen der, fra begge sider og det påvirkede jo alt. Og det påvirkede også vores forhold, at vi lige pludselig begge troede på, at nu kunne det lykkes. Ja, kan du uddybe det noget mere: Jamen altså, det er lidt svært at uddybe, men det er den der følelse af, at nu, nu var vi en almindelig familie, som jeg hele tiden siger, ik. Det har vi meget brugt, som den der frase, at jamen en almindelig familie har børn. Er det, det du definerer, som en almindelig familie: Det er det. Det er det, der med at kan være familie og man har børn. Og man er familie på den måde. At man ikke bare er to, men at man er flere. Og det er nok, altså jeg har altid været helt vild med at arbejde med børn, og har været sammen med børn, så det betød meget for mig, at få det her barn. For det synes jeg, at det har jeg jo altid gerne ville have haft. Og der har så ikke 77

78 kunne vi ikke finde ud af, hvorfor der ikke skete noget, da vi havde været i gang i seks år på det tidspunkt, hvor vi så fik behandlingen. Fra vi besluttede os for, at nu kunne vi godt tænke os at få børn til at der ikke skete noget. Så hele processen har jo været hård ved mig også, det der med at man fik at vide, jamen at du skal tabe dig, og det vidste jeg jo godt. Og da jeg så gik i gang med det, at så manglede jeg 9 kilo, der fik jeg at vide, at de stadig ikke ville hjælpe mig, og jeg kæmpede og jeg kæmpede og der var ikke noget. Det lykkedes bare ikke. Og der blev det også værre og værre herhjemme i det forløb, fordi jeg blev mere og mere frustreret over, at der ikke skete mere. Og så var det at min søster, hun var i gang i behandling på fertilitetsklinik i Odense Samtidig: Ja. Og hvad hedder det, og hun sagde, at hun havde prøvet at nævne det derovre, og de havde sagt at jeg skulle prøve at komme derover, til forundersøgelse. Og så var det at vi tog derover, og det er det bedste vi nogensinde har gjort, altså. For der var det jo, at det så begyndte at lysne. For jeg var sikker på i en periode, at det holdte vi da ikke til, det holdte forholdet da ikke til det her, fordi der skulle ingenting til før den ene blev sur og den anden blev sur. Men da vi så fandt ud af, hvad der egentlig var der lå til grund for det, så kunne man godt se det bagefter. Indledningsvist, da sagde du at det var i starten af tyverne at du fik konstateret PCO, som er årsagen til infertiliteten, men var du klar over det, på det tidspunkt eller er det først efter, at i har forsøgt at blive gravide, at det først var da i kom til kontrollerne, at du fandt ud af, at det var det, der var årsagen: Jamen jeg havde fået at vide, at jeg havde det der PCO, men så har vi egentlig ikke lagt mere i det jo, fordi der var jeg jo ikke, altså første gang, da de begyndte at lufte det, da var jeg ikke mere end sekstensytten år. Hvor, der var det så ikke konstateret endnu. Men så var det jo, at efterhånden fik jeg jo ikke menstruation og det hele udeblev, og så var det at jeg var inde til undersøgelse igen. Og der fik jeg så konstateret PCO, hvor de sagde det kunne blive svært, men mere lagde man jo ikke i det, fordi det var lige som om, på det tidspunkt, der var alt jo lysegrønt, og det hele så fantastisk ud. Og selvfølgelig det der med at det kunne være et problem, det betød jo ikke noget for mig, altså det var bare så naturligt, at det betød da ikke noget for mig, for det der med at kunne det var jo 78

79 ikke alle. Og så var det jo først, da vi ville i gang med at synes at nu kunne vi godt tænke os, at der skete noget og efter at vi havde prøvet i noget tid, at jeg så kom over på universitets hospitalet over i Odense, hvor der ligger en PCO-klinik. Og hvor de så sagde, at det er så og så meget, og du skal ikke regne med at blive gravid på naturligvis. Og hvor de så lavede en scanning. Og det var jo tilbageslag, for pludselig gik man fra at det er ikke mig, det er da kun for naboen. Så var det jo mig, der var påvirket af det. Og hvad hedder det, derfra og så gik man jo videre, til næste undersøgelse. Og det var jo hårdt. Så jeg vil sige, at den der PCO, den spillede os lidt et puds. For der gik også lang tid før jeg kom over på PCO-klinikken, fordi min læge, han mente ikke at det var det. Så der havde vi også en lille kamp kørende der. Så det ene med det andet, så har der jo været nogle kampe i det, men det er jo det hele værd bagefter. Når man så sidder med en lille guldklump. Og er en familie. Og vi er jo fuldstændig fortabte i ham. -Efter han er kommet, så er vi bare blevet mere glade for hinanden også. Så jeg tror at det hele det kører bare lige op i en spids, altså op i en højere enhed, når det er sådan, at man opnår det som man så længe har ventet på, ik. Kan du fortælle mere om, hvordan du oplever det: jamen det oplever vi i det daglige, fordi der er mere harmoni i familien nu, og i vores forhold. Vi er blevet mere afslappede i det daglige, og vi er altså bare glade for hinanden også. Udover at være glade for ham, så er vi glade for hinanden. Øh, og vi har meget mere sådan sammen, og er afsted sammen, og har ikke så meget, altså selvfølgelig har vi stadig hver vores interesser, og det skal der jo også være plads til, men bare det at vi har lysten til at være sammen meget mere i det daglige. Og det på alle områder, altså, det er også sexmæssigt, der har vi også meget mere lyst til hinanden, når man først har det godt og der er harmoni. Jamen så har man også bare lysten til det hele, altså. Og livet, og det hele, det er bare fantastisk. Og det er den følelse, som jeg stod med efter, at vi så havde fået ham. Så fødslen var lige som det der antiklimaks. Fødslen: Ja, at det med, at nu var han her. Og så var det ligesom et nyt kapitel, der startede der. Og det syntes jeg jo var helt fantastisk. 79

80 Du nævnte lige, i en sidebemærkning, så nævnte du lige på et tidspunkt i forhold til det med, hvordan du så oplevede det efter, at du var blevet gravid. Da sagde du, at der var jo scanningerne og sådan noget. Er det noget, der har haft indflydelse. Mere sådan, hvorfor du lige nævnte scanningerne. Er det noget, der har bidraget: Ja, men det var de der punkter, vi havde at forholde os til. Det var de der scanninger, hvor vi kunne se, at nu var alt som det skulle være. Og så, så man frem til den næste, hvor man kunne se, at det stadig er, som det skal være. For det, under selve graviditeten, der var vi selvfølgelig glade, men alligevel så lå nervøsiteten der også for om noget gik galt. Og det var derfor at vi så frem til de der scanninger, og betalte en ekstra scanning, og vi, hvad hedder det. Jeg fik også nogle ekstra scanninger, fordi jeg fik det der graviditetssukkersyge, så det ene med det andet, så havde man pludseligt meget oveni hinanden. Men det er de der scanninger, der ligesom havde, og det var der jeg kunne billedliggøre det overfor min mand også, hvad det var, for jeg kunne jo mærke ham. Og på den måde, så var jeg jo i det hele tiden. Og min mand har da også mærket ham sparke, ik. Men det var ligesom om, især ved den første scanning, det var ligesom der blev han ligesom forsonede med ham. Og det var ligesom om der var det hans søn, der var der. Så hver gang han så scanningerne, så var det bare, altså, så var det mest fantastiske, det var at få lov at se det på den måde. Derfor er scanningerne bare meget vigtige herhjemme ved os, altså. Så det har bidraget til noget positivt i jeres forhold: Ja. Det har det nemlig. Og også den afslappethed, kan man sige bagefter, hvor han også har kunnet se det. For jeg kunne jo sagtens gå og beskrive, hvordan det var. Det var bare ikke det samme. Scanningerne billedliggør for faderen, hvad det er, at nu er der et barn på vej. Er der andet du vil fortælle omkring det, ellers: Nej, det synes jeg egentlig ikke. Det er jo altså, herhjemme der har det bare været mere lykkeligt, nu hvor vi så har ham. Men øh, selve forløbet har også været positivt, kan man sige. Når man kommer på den anden side. Men det er svært at se, mens man står i forløbet. Der er det svært at se noget som helst positivt i det, men når man så kommer på den anden side, og får snakket om tingene, og man er i gang med behandlingen og sidenhen i graviditeten 80

81 snakker om tingene, og jo flere gange man får det snakket igennem, jo mere kan man jo godt se, jamen det var jo slet ikke så dårligt et forløb, vi havde. Og det var faktisk positivt for alle, den måde at det kørte på, selvom at man følte, at jamen, det var da dårligt. Når man får det snakket igennem igen og igen, men så er det ligesom om, nå ja, at det kan man egentlig godt se. Det var jo derfor, at jeg gjorde sådan. Der var måske en grund til det, det var ikke bare lige, men det var derfor. Når du siger, at man taler om det. Når din mand og dig taler om det: Ja. Det er det nemlig. I det daglige der kan man jo ikke undgå at man taler om det stadigvæk jo. Og ja, det er bare blevet sådan en del af vores forhold, det forløb her. Og så, med op og nedture og det hele, men når man kommer ud på de anden side, så er man blevet et mere helt menneske, kan man sige altså. Og vi har fået meget ud af det, personligt, begge to. Og man er vokset med opgaven, ik. Ja. Hvis jeg må opsummere, så det du fortæller mig nu, det er, at selvom at du har oplevet nogle negative påvirkninger på parforholdet og seksualiteten i processen, så når du reflekterer over det efterfølgende, og taler med din mand om det efterfølgende, så synes du egentlig at det har bidraget til noget positivt: Ja. Er det rigtigt forstået: ja. Det er det nemlig. Og jeg synes faktisk at det har været sådan, at det bare har givet mere på den anden side end det negative. Altså der er mere positivt i det, end det negative. Hvad er det, der gør, at du kommer til den erkendelse: Det er jo meget, der har jo været mange refleksioner ind over inden man når der til, vil jeg sige, altså. Jeg har virkelig været meget igennem, synes jeg. Men for at nå til den der erkendelse, der har været mange ting, der byder ind til det. At man når til den erkendelse, synes jeg. Men det er jo fordi, at hver ting du har i livet, ik, det gør bare en stærkere, hvis man har modgang. Man kan ikke se det, når man lige står i det, men på den anden side af det, der kan man mærke at man er blevet stærkere. Så det er lidt svært at beskrive, hvorfor synes jeg. Fordi der er bare så mange ting. Jeg ved ikke lige, hvordan man skal beskrive det ellers. 81

82 Men du sagde, at en af tingene i hvert fald er, at din mand og dig har talt om det efterfølgende: Ja, det er det jo. Det er ligesom en af de store ting. Det er at vi har været åbne omkring det. Og fra vi åbnede op og var ærlige omkring det. Altså selvfølgelig så følte man at man var ærlig overfor hinanden, men det er ikke fordi man har gået og været uærlige, men det er ligesom at man, at den der ærlighed omkring ens følelser har været svært at snakke om. Da vi begyndte at snakke om det, der gav det rigtig meget. Så vi havde det der med, at det var jo ikke fordi at vi havde gået og løjet overfor hinanden, men et eller andet sted, så har man bare ikke vidst bedre, før den der ærlighed kom frem og vi fik snakket om det hundrede procent. Hvornår kom ærligheden frem: Det vil jeg sige, den startede faktisk allerede, da vi begyndte at gå i behandling, og op til behandling, hvor vi snakkede om, hvor meget og hvor langt vil vi gå. Så vi havde en lang snak inden vi gik i gang med behandlingen, hvor langt vi ville gå ud. Og ville vi gå hen til adoption, hvis det var den sidste mulighed. Vi fik snakket sådan et helt forløb igennem, og det var ligesom om, at det gav virkelig meget. At i havde en fælles plan: Ja, at vi havde en fælles plan for, at det her det ville vi og her til ville vi gå. Og selvom der var mange forsøg i det, inden at man ville nå så vidt som til adoption, så var det faktisk vigtigt for os, at vi, at vi fik snakket det igennem, så vi vidste at vi var fælles om at ville vi det eller ville vi ikke, altså. Det synes jeg, at det var vigtigt. Så jeg synes at der var meget mere i det end bare et forløb, hvor man bare skulle i gang, for vi havde virkelig forberedt os på det og snakket om det. Jeg tror at vi har været igennem det. Nogle afsluttende bemærkninger: Nej. Det synes jeg egentlig ikke. 82

83 Bearbejdning af semistrukturerede interviews. Meningskondensering: Kvinde A Kvinde B Fælles ønske om at få et barn med usikkerhed om det vil lykkes Manglende kommunikation skabte misforståelser og ulighed mellem parret Grænseoverskridende med undersøgelserne Nedsat lyst til at være hjemme på grund af skænderier. Et pusterum at tage til fritidsinteresser. Ulighed mellem parret i forhold til information, deltagelse, og generel kommunikation Nedsat sexlyst på grund af undersøgelser samt påvirkning som kvinde i forhold til at føle sig sexet Følelse af skyld overfor manden om han nogensinde vil blive far Kvinde er lig med fertilitet, og dermed et nederlag at konstateres infertil Ikke stor påvirkning på seksualitet som et vidt begreb Erkendelse af infertiliteten som grund til længere periode med gnidninger mellem parret Samtale og ærlighed som redskab til at ændre den negative påvirkning af parforholdet Følelse af uretfærdighed over at være 83

84 Sex- og samliv blev påvirket. Manglende lyst på grund af skemalagt sex infertil, mens alle andre får børn Følelse af ikke at være god nok og ikke Fælles projekt bidrog til tættere bånd mellem parret føle sig om rigtig kvinde på grund af infertiliteten Efter opnået graviditet gav fornyet sexlyst og bidrog til følelse af nyforelskelse Ved forundersøgelse vendte følelsen fra håbløshed til håb om en fremtid med børn. Glæde over barnet vs. frygten for abort Gennem behandlingen styrkedes Usikre/utrygge tanker påvirkede muligvis ubevidst parforholdet sammenhørigheden i parforholdet gradvist At grave sig ned i et hul til at blive styrket af forløbet efter opnået graviditet Parforholdet blev styrket efter opnået graviditet. Følelse af lykke og fællesskab i forhold til ansvar overfor graviditeten Påpegelse af vigtighed af at have fokus på andre ting i livet såsom arbejde, for at holde sig i gang Oplevelse af meget blandede følelser gennem graviditet på grund af nervøsitet over, hvordan det ville gå og om barnet var rask. Usikkerhed fra teenageårene indtil fødslen at turde tro på, at det ville lykkes Scanninger havde positiv indvirkning. 84

85 Kvindelighed styrket ved graviditet Seksualiteten blev påvirket rent fysisk, men oplevelse af den psykiske påvirkning var lille Ved graviditet opnåedes følelsen og længslen efter at være en almindelig og rigtig familie. Understregning af vigtigheden af, at være åben om ens situation og dele den med sine nærmeste Følelse af at være kommet styrket igennem forløbet personligt, så vel som i parforholdet 85