Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 3 Kvalitetsrapportens opbygning... 4 Datagrundlag... 4 Læsevejledning... 5 DEL 1: PRÆSENTATION AF HVIDOVRE SKOLEVÆSEN... 6 Folkeskoler... 6 Specialskoler... 6 Specialklasserækker og gruppeordninger... 7 DEL 2: DET FAGLIGE NIVEAU... 8 Nationale og kommunale krav til fagligheden... 8 Resultat for de bundne prøvefag ved afgangsprøverne Resultater for dansk og matematik De socioøkonomiske referencer Nationale test Faglig vurdering af Hvidovre Kommunes skolevæsen DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Adgangskrav til ungdomsuddannelserne Start på ungdomsuddannelse Fastholdelse på ungdomsuddannelserne Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse DEL 4 ELEVTRIVSEL OG ELEVFRAVÆR Trivselsmåling for elever Elevfravær Godt du kom projektet DEL 5: KOMPETENCEDÆKNING Samlet kompetencedækning DEL 6: BØRN I ALMENOMRÅDET Andel elever, der undervises i den almene undervisning Klager over specialundervisning Bilag A: Skolernes overordnede resultater Side 2 af 45

3 Forord Skoleåret 13/14 var på mange måder et atypisk skoleår. Dels var den nationale folkeskolereform blevet besluttet for at træde i kraft året efter, og lærerne var stadig berørt af lockouten, der ramte dem i udgangen af skoleåret 12/13 dels var det skoleåret, hvor det blev besluttet at omlægge kommunens fritidshjem til SFO fra skoleåret 14/15. Skoleåret var med andre ord det sidste skoleår med skole og fritidshjem, som vi kender det, og så alligevel ikke. Året har bl.a. været kendetegnet ved: Politiske og ledelsesmæssige beslutninger om rammerne for den nye skole og de kommende SFO er Drøftelse af nye begreber som understøttende undervisning, den åbne skole, øget bevægelse i undervisningen og øget samarbejde mellem lærere og pædagoger. Ved siden af alle disse hændelser skulle eleverne undervises, lærerne skulle lande oven på lockouten, og pædagogerne skulle til at vænne sig til en ny, mere aktiv deltagelse i skoledagen. Ikke nogen let opgave men en udfordring, som Hvidovres skolevæsen, fritidshjem og klubber påtog sig og gik 100 % ind i. Medarbejderne og lederne har med stor entusiasme i løbet af skoleåret deltaget i arbejdsgrupper, der har udarbejdet inspirationskatalog til arbejdet med skolereformen, deltaget i konferencer og generelt søgt inspiration samt udvekslet idéer og tanker på tværs af skoler og kommunegrænser. Alt sammen for at være forberedt på den nye virkelighed fra august Med andre ord, så var skoleåret 13/14 et overgangsår et vadested mellem det gamle, som vi kender det, og det nye, som skal komme. Indledning Denne kvalitetsrapport for skoleåret 13/14 adskiller sig markant fra de kvalitetsrapporter, som vi tidligere har kendt. Forklaringen er, at der i forlængelse af folkeskolereformen er kommet en ny bekendtgørelse for, hvad en kvalitetsrapport skal indeholde (BEK nr. 698 af 23/06/2014). En bekendtgørelse, som er udformet på baggrund af målene i folkeskolereformen, men som også skal bruges til evalueringen af skoleåret 13/14, hvor målene ikke var kendt. Med folkeskolereformen er der sat fokus på mål- og resultatstyring. Hermed forstås, at man fra national side stiller en række mål og måltal op, som angiver, hvad de enkelte skoler og det samlede skolevæsen skal stræbe efter i de kommende år. Hvordan de når dertil, er op til den enkelte kommune og skolerne. Det betyder, at der kan tilrettelægges individuelle forløb, indsatser på tværs af skolerne og for hele skolevæsenet, afhængig af hvilke forcer og udfordringer der er. Fokus på målstyringen betyder, at denne kvalitetsrapport primært omhandler status og resultater i forhold til de opstillede mål, både i forhold til de kommunale mål i kvalitetsløftet og de nationale mål i folkeskolereformen. At den nye bekendtgørelse er gældende for kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 betyder, at skoleåret 13/14 kommer til at være det skoleår, som de kommende skoleårs indsatser og resultater bliver sammenlignet med for at se effekten af folkeskolereformen. Side 3 af 45

4 Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består i år af flere forskellige rapporter. Denne rapport er hovedrapporten, som omfatter status og resultater for det samlede skolevæsen. De overordnede resultater for de enkelte skoler fremgår af bilag A, mens de mere detaljerede resultater fremgår af skolernes lokale kvalitetsrapporter. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken har været, at skolebestyrelserne som udgangspunkt skal kunne finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resulaterne fra de nationale tests. Lukket Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resulateter i de nationale tests. Lukket Datagrundlag Alle data i rapporterne er hentet i LIS, hvis andet ikke fremgår. LIS er et datavarehus udviklet og understøttet af Undervisningsministeriet. Med datavarehus forstås, at kommunen kan hente alle de nødvendige oplysninger, som skal indgå i de nye kvalitetsrapporter. LIS henter deres oplysninger fra andre databaser, f.eks. Danmarks Statistik, og har gjort dem tilgængelige i en form, der passer til arbejdet med kvalitetsrapporterne. Der er tale om et meget nyt system, som først blev tilgængeligt i den sidste halvdel af oktober. Det betyder, at der har været lidt opstartsvanskeligheder i forhold til enkelte af opgørelserne. Som udgangspunkt skal data til kvalitetsrapporten hentes via LIS. I opstartsfasen kan der dog være enkelte områder, hvor andre datakilder benyttes. Side 4 af 45

5 Læsevejledning Denne hovedrapport er bygget op af forskellige dele, der hver især belyser forskellige aspekter af Hvidovres skolevæsen. Del 1: Præsentation af Hvidovre skolevæsen indeholder en kort beskrivelse af kommunens skolevæsen, herunder hvilke skoler og specialtilbud der er, samt elevtal og kort over skoledistrikterne. Del 2: Det faglige niveau omhandler de faglige resultater ved afgangsprøverne. Det faglige niveau belyses ud fra en række grafer i forhold til kommunalt og nationalt opstillede mål. Del 3: Overgang til ungdomsuddannelse omhandler de unges muligheder og valg i forhold til ungdomsuddannelser. Dette belyses ud fra en række grafer i forhold til nationalt opstillede mål. Del 4: Elevtrivsel og elevfravær omhandler resultaterne af den sidst gennemførte trivselsmåling og udviklingen i elevfraværet over en 3-årig periode. Del 5: Kompetencedækning omhandler kompetencedækningen i undervisningen. Kompetencedækningen belyses ud fra en række grafer i forhold til de nationale mål på området. Del 6: Børn i almenområdet omhandler andelen af børn i kommunens skoler, der undervises i almenundervisningen set i forhold til de nationale mål. I Bilag A findes de overordnede resultater for de enkelte skoler. Side 5 af 45

6 DEL 1: PRÆSENTATION AF HVIDOVRE SKOLEVÆSEN Skoleåret 2013/14 var det andet år, efter den nye skolestruktur trådte i kraft. Det var året, hvor elever, medarbejdere og ledere på Gungehusskolen blev samlet på én matrikel, og dermed blev alle kommunens skoler kendetegnet ved, at de ligger på én matrikel. Fra skoleåret 2013/14 blev specialskolerne Sporet og Springet sammenlagt til én specialskole kaldet Sporet. Skoleåret 2013/14 var også året, hvor Enghøjskolen blev ombygget til Ungecenter Enghøj, der skal danne fælles ramme for henholdsvis Ungdomsskolen, Sporet og Biblioteket, mens Sønderkærskolen blev gjort klar til at danne ramme om Musik- og Billedskolen. Folkeskoler Hvidovre Kommunes skolevæsen består af ni folkeskoler. Elevtallene er opgjort pr. 5. september 2013: 1. Avedøre Skole; 685 elever 2. Dansborgskolen; 730 elever 3. Engstrandskolen; 470 elever 4. Frydenhøjskolen; 688 elever 5. Gungehusskolen; 716 elever 6. Holmegårdsskolen; 565 elever 7. Langhøjskolen; 769 elever 8. Præstemoseskolen; 499 elever 9. Risbjergskolen; 703 elever Skolerne fordeler sig geografisk med to skoler i Avedøre, to skoler i Hvidovre Midt, to skoler i Hvidovre Nord og tre skoler i Hvidovre Syd. Skolerne er som udgangspunkt 2- eller 3- sporede, dog har en række af skolerne et ekstra spor på en eller flere årgange. Det skyldes dels, at skolestrukturændringerne har betydet flytning af elever, dels at børnetallet i de enkelte skoledistrikter på enkelte årgange har været højere end normalt. Det samlede elevtal i kommunens folkeskoler pr. 5. september 2013 var Kommunens 10. klassetilbud er fortsat samlet på Engstrandskolen. Specialskoler Fra skoleåret 2013/14 har kommunen to specialskoler til børn i vanskeligheder Sporet et heldagstilbud til børn i vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 6-16 år. Heltidsundervisning på Ungdomsskolen i Hvidovre et tilbud til unge i klasse, der befinder sig kognitivt inden for normalområdet, men ofte har oplevet flere skoleskift og er i vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder. Skoleåret 2013/14 er det første år, hvor Springet og Sporet har været sammenlagt til én skole, og hvor de har startet et tæt samarbejde med heltidsundervisningen på Ungdomsskolen. Begge skoler bliver fra august 2014 samlet i Ungecenteret Enghøj. Side 6 af 45

7 Specialklasserækker og gruppeordninger Der er specialklasserækker og gruppeordninger på syv ud af ni af kommunens folkeskoler. Avedøre skole Huset et helhedstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser. Engstrandskolen Læsetilbuddet et undervisningstilbud til børn i specifikke læse- og stavevanskeligheder. Frydenhøjskolen K-klasserne et heldagstilbud for børn i funktionsvanskeligheder inden for autismespektret. VIP-klassen et specialundervisningstilbud til de ældste elever (8.-9. klasse) i funktionsvanskeligheder inden for autismespektret. Gungehusskolen E-klasserne - et heldagstilbud for børn i funktionsvanskeligheder inden for autismespektret. Holmegårdsskolen Gruppe 26 og 27 et specialundervisningstilbud til børn i klasse i omfattende koncentrations og opmærksomhedsvanskeligheder. Præstemoseskolen C-klasserne et specialundervisningstilbud (1. 10.klasse) for børn i generelle indlæringsvanskeligheder. Langhøjskolen Sprogtilbuddet et inklusionsklassetilbud til børn (0. 3. klasse) i svære specifikke sproglige eller kommunikative vanskeligheder. Side 7 af 45

8 DEL 2: DET FAGLIGE NIVEAU I denne del af kvalitetsrapporten belyses det faglige niveau på Hvidovre Kommunes skoler. Belysningen tager udgangspunkt i resultaterne ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag fra skoleåret 13/14. De bundne prøvefag er dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Selve reformen er først trådt i kraft pr. august 2014 og har derfor ikke været gældende for skoleåret 13/14, som er omdrejningspunktet i denne kvalitetsrapport. Man har dog i forlængelse af folkeskolereformen vedtaget en ny bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporten, som tager udgangspunkt i de mål, der er sat op for skolerne i forlængelse af reformen. Denne bekendtgørelse er også gældende for udformningen af kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14, hvorfor det er relevant at have de nationale mål med, selv om de ikke var trådt i kraft. Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet dels ved en overordnet intention, dels ved mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen var udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Side 8 af 45

9 Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at sætte som mål, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 De nationale mål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Side 9 af 45

10 De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. I de efterfølgende afsnit belyses det samlede skolevæsen og de enkelte skolers resultater i forhold til det samlede resultat af de bundne prøvefag og specifikt i forhold til fagene dansk og matematik. Resultat for de bundne prøvefag ved afgangsprøverne I dette afsnit belyses resultaterne for de bundne prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. At fagene er bundne prøvefag betyder, at alle elever i hele landet skal op i disse fag hvert år. Derved er det muligt at sammenligne udviklingen i resultaterne fra år til år og på tværs af både skoler og kommunegrænser. Et prøvefag kan omfatte flere fagdiscipliner. Det betyder, at en karakter i et prøvefag dækker over et gennemsnit af flere eksamener. Prøvefaget dansk omfatter eksempelvis fire fagdiscipliner, som eleverne aflægger prøve i; læsning, mundtlig dansk, skriftlig dansk og retskrivning. Prøvefaget matematik omfatter to fagdiscipliner; matematiske færdigheder og matematisk problemløsning, mens fysik/kemi og kemi hver omfatter én fagdisciplin, hvor prøven aflægges mundtligt i begge fag. Afsnittet indeholder to typer af grafer. Den første omhandler udviklingen i det samlede skolevæsen over en 3-årig periode sammenstillet med landsgennemsnittet i de enkelte år. Her har man taget gennemsnittet af resultaterne for alle prøvefagene, altså et gennemsnit af resultaterne i dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Den anden omhandler det samlede skolevæsens resultat i skoleåret 13/14 i forhold til de enkelte prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Derved gives et mere nuanceret billede af skolevæsenets niveau i forhold til de enkelte prøvefag, og det bliver muligt at se, om der er særlige områder, der klarer sig godt eller har særlige udfordringer. Side 10 af 45

11 Udviklingen over en 3-årig periode I graf 1 ses udviklingen i det samlede skolevæsen i Hvidovre Kommune over en 3-årig periode. Karaktererne er et gennemsnit af alle de bundne prøvefag, som er dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Af grafen fremgår ligeledes det landsgennemsnitlige niveau. Grafen giver et billede af det samlede faglige niveau i Hvidovre Kommunes skolevæsen. Af grafen fremgår det, at niveauet i Hvidovre Kommune de sidste 3 år har været stabilt. Dog er landsgennemsnittet steget lidt i løbet af de tre år, så det i skoleåret 13/14 lå 0,4 karakterer over kommunens gennemsnit. Graf 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Landsgennemsnit Skoleåret 11/12: 6,5 Skoleåret 12/13: 6,7 Skoleåret 13/14: 6,7 Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Resultater i de enkelte bundne prøvefag Af graf 2 fremgår resultaterne for det samlede skolevæsen i de enkelte bundne prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Tallene omfatter det samlede skolevæsen og dækker derfor over større og mindre variationer imellem de enkelte folkeskoler i kommunen. Af grafen fremgår det, at det samlede skolevæsen ligger på landsgennemsnittet i engelsk, mens de øvrige fag ligger mellem 0,2 0,7 karakterer under. I forhold til de opstillede kommunale mål i forhold til dansk, matematik og engelsk, så er målet nået i engelsk, dansk er godt på vej, mens matematik ligger noget fra. Side 11 af 45

12 Graf 2: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, skoleår 13/14 Landsgennemsnit Dansk: 6,7 Engelsk: 7,6 Fysik/Kemi: 6,5 Matematik: 6,5 Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Resultater for dansk og matematik I dette afsnit belyses resultaterne mere specifikt i forhold til prøvefagene dansk og matematik, hvilket er et krav i den nye bekendtgørelse. Prøvefaget dansk dækker over fire fagdiscipliner; læsning, mundtlig, skriftlig og retskrivning. Tallene i graferne i relation til dansk er et gennemsnit af de fire fagdiscipliner. Frem til og med skoleåret 11/12 var orden også en fagdisciplin, hvorfor resultatet for skoleåret 11/12 er udregnet på baggrund af fem fagdiscipliner. Prøvefaget matematik dækker over to fagdiscipliner; matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Tallene i graferne i relation til matematik dækker over et gennemsnit af de to fagdiscipliner. Udvikling i dansk og matematik over 3 år Af graf 3 fremgår det, at niveauet i dansk i Hvidovre Kommune de sidste 3 år har været forholdsvis stabilt. Dog er landsgennemsnittet steget lidt i løbet af de tre år. Hvor Hvidovre skolevæsen i skoleåret 11/12 lå på niveau med landsgennemsnittet, så ligger det i skoleåret 13/14 0,4 karakterer under. Af graf 4 fremgår det, at niveauet i matematik i Hvidovre Kommune de sidste 3 år har svinget lidt men ligger forholdsvis stabilt. Generelt ligger det kommunale niveau et stykke under landsgennemsnittet. En tendens som har været gældende i alle 3 år. Side 12 af 45

13 Graf 3: Karaktergennemsnit i dansk over 3 år, 9. klasse Landsgennemsnit Skoleåret 11/12: 6,4 Skoleåret 12/13: 6,7 Skoleåret 13/14: 6,7 Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 4: Karaktergennemsnit i matematik over 3 år, 9. klasse Landsgennemsnit Skoleåret 11/12: 6,6 Skoleåret 12/13: 6,6 Skoleåret 13/14: 6,5 Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 13 af 45

14 De socioøkonomiske referencer Da elevgrundlaget i de enkelte skoler ikke er det samme, betyder det, at skolerne har forskellige udfordringer og tilgange til, hvordan de kan hæve elevernes faglige niveau. Det differentierede elevgrundlag betyder også, at det umiddelbart kan være svært at lave direkte sammenligninger mellem skolernes resultater, da elevernes forudsætninger for at præstere ved afgangsprøverne er forskellige. For at få et mere realistisk billede af, hvordan de enkelte skoler præsterer i forhold til elevgrundlaget, så udregnes der socioøkonomiske referencer for de enkelte skoler. Derved fås et billede af, hvordan skolen klarer sig i forhold til andre skoler med samme elevgrundlag med andre ord fås et billede af, hvor meget skolerne flytter eleverne rent fagligt i forhold til andre elever med samme baggrund. De socioøkonomiske referencer udregnes for alle afgangsprøver. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Af tabel 1 fremgår skolernes resultater af de samlede bundne prøvefag, samt om de præsterer bedre eller dårligere end skoler med tilsvarende elevgrundlag. Som det ses, så er der ingen af skolerne, der præsterer bedre eller dårligere end tilsvarende skoler i landet. I de enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår de socioøkonomiske referencer helt ned på fagdisciplinniveau for de bundne prøvefag. Her vil man på nogle af skolerne finde udsving i forhold til enkelte prøvefag; både i forhold til skoleåret 12/13 og for den 3-årige periode. Tabel 1: Skolernes niveau i forhold til de socioøkonomiske referencer Skoleår 2010/ /13 Skole Karaktergennemsnit af bundne prøvefag Skolens placering i forhold til de socioøkonomiske referencer Avedøre Skole 5,5 På niveau Dansborgskolen 6,2 På niveau Engstrandskolen 5,4 På niveau Frydenhøjskolen 6,0 På niveau Gungehusskolen 6,2 På niveau Holmegårdsskolen 6,7 På niveau Langhøjskolen 6,5 På niveau Præstemoseskolen 6,7 På niveau Risbjergsskolen 6,9 På niveau Side 14 af 45

15 Nationale test De foregående afsnit har omhandlet resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve, men eleverne testes ligeledes i løbet af deres skolegang, så lærerne kan følge elevernes udvikling og se, om der er områder, de ikke har forstået eller har brug for at få genopfrisket. Dette sker bl.a. via de nationale test. De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2013/14 fremgår af tabel 2. Tabel 2: Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Side 15 af 45

16 Udviklingen i de nationale test Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at medarbejdere, ledere, skolebestyrelsen, forvaltningen og politikerne har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Ligeledes må de også kun se de resultater, som har relevans for dem. F.eks. må en skolebestyrelse kun se resultaterne fra egen skole. I denne rapport beskrives kun de overordnede tendenser i forhold til fagene dansk, matematik og engelsk. Angående selve resultaterne fra de nationale test for skoleåret 13/14 henvises til de lukkede dele af kvalitetsrapporten. Vurderingen af resultaterne for skoleåret 13/14 sker på baggrund af gennemsnittet af resultaterne for kommunen de foregående fire skoleår dette gennemsnit kaldes også for baseline. Ved at sammenligne dette års resultater med baseline fås et billede af udviklingen i elevernes færdigheder. Tabel 3: Resultater for de nationale test i skoleåret 13/14 Klassetrin Fag Dansk, læsning Matematik Engelsk 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. Under Ens Forbedret Meget forbedret Generelt kan det siges, at eleverne i hovedparten af fagene ligger over den udarbejdede baseline. I engelsk ligger eleverne på niveau med tidligere, mens læsning i 2. klasse ligger lige under. Der er altså en faglig fremgang i alle fag for eleverne i kommunens skoler i skoleåret 2013/14. Faglig vurdering af Hvidovre Kommunes skolevæsen I dette afsnit gives der en samlet vurdering af det faglige niveau i Hvidovres skolevæsen. Vurderingen er baseret på resultaterne ved 9. klasses afgangsprøver og resultaterne i de nationale test. I forlængelse heraf beskrives igangværende og planlagte indsatser. Resultater for afgangsprøverne Af de socioøkonomiske referencer (tabel 1) fremgår det, at alle af kommunens skoler samlet set præsterer på niveau med andre skoler i landet med tilsvarende elevgrundlag. De forskellige forudsætninger i elevgrundlaget betyder, at udfordringen med at nå de kommunalt fastsatte mål er større for nogle skoler end andre. En række af skolerne skal med andre ord op og præstere over det forventede i forhold til de socioøkonomiske referencer, hvis de skal nå de fastsatte kommunale mål. Hvis man ser på det samlede faglige niveau i kommunen, så har det ligget forholdsvist stabilt igennem de sidste tre år, jf. graf 1. I forhold til de kommunalt opsatte mål for engelsk, dansk og matematik, der sat for 2017, så er status: Side 16 af 45

17 Engelsk: Resultatet ligger en del over det kommunalt fastsatte mål Dansk: Resultatet ligger lidt under det kommunalt fastsatte mål Matematik: resultatet ligger en del under det kommunalt fastsatte mål. Resultater i de nationale test Hvor afgangsprøverne giver et øjebliksbillede af skolevæsenets resultater, så giver resultaterne i de nationale test et billede af, hvordan elevernes faglighed udvikler sig undervejs i skoleforløbet. I forhold til de kommunale mål er det interessant at se nærmere på fagene dansk og matematik, hvor målene endnu ikke er nået. Hvis man ser på resultaterne i de nationale test for faget dansk, så ses det, at for alle årgange ligger resultaterne for skoleåret 13/14 over baseline på nær for 2. kl., som ligger lige under. Især resultaterne i 6. og 8. klasse ligger noget over. Dette giver en forventning om, at de kommende afgangsklasser vil nå det kommunale mål. I forhold til resultaterne i matematik, så ligger resultaterne i de nationale test alle et stykke over baseline. I forhold til de kommunalt opsatte mål, så er resultaterne for skoleåret 13/14 et godt stykke fra det kommunale mål. Ifølge de nationale test, så stiger fagligheden i matematik, men der skal være øget fokus på indsatserne i relation til dette fag, hvis det kommunale mål skal nås. Samlet vurdering Samlet set er målet for engelsk nået, idet resultatet ved afgangsprøverne i 13/14 ligger et stykke over det fastsatte mål. I forhold til de kommunale mål for dansk og matematik, så er disse ikke nået endnu. Resultaterne i de nationale test giver en forventning om, at de kommende resultater vil blive bedre, men der skal være øget fokus på indsatsen i forhold til matematik. Igangsatte indsatser Igennem de sidste par år har der været igangsat en række indsatser med det formål direkte eller indirekte at øge elevernes faglighed. Hovedparten af de igangsatte indsatser har været målrettet indskolingen og mellemtrinet, hvorfor resultatet af indsatsen ikke kan måles i afgangsresultaterne før en årrække efter. Uddannelse af matematikvejledere o Flere af skolerne er i gang med at uddanne matematikvejledere for at imødegå behovet for at øge fagligheden inden for dette fag. Tværgående netværk og lokale konferencer i forbindelse med læsestest o Der har igennem en årrække været etableret tværgående netværk for læsevejlederne. Ligeledes er der gode erfaringer med at holde klasselæsekonferencer, hvor lærerteams og ledere gennemgår resultaterne og drøfter den videre indsats. Konferencerne er med til at styrke faglighed og vidensgrundlag for de enkelte teams og ledelserne, hvorved de bedre kan tilrettelægge undervisningen i forhold til målsætningerne i faget. Side 17 af 45

18 Planlagte indsatser I de kommende år er der planlagt en række indsatser for at højne det faglige niveau i skolerne i Hvidovre Kommune. Fokus på læringsmål o Indsatsen har til formål at klæde den enkelte lærer bedre på til at kunne arbejde med læringsmålene for den enkelte og derved højne det faglige niveau. Styrkelse af tværgående netværk i de bundne prøvefag o Indsatsen har til formål at øge vidensdelingen på tværs af skolerne, så de gode erfaringer kan gøre gavn i hele skolevæsenet. Etablering af konferencer lokalt om resultaterne i de nationale test o Indsatsen har til formål at målrette arbejdet med elevernes progression i de enkelte fag. På baggrund af den generelle udvikling i resultaterne i matematik, vil dette være det første fag, hvor der etableres tværgående netværk og lokale konferencer om resultaterne i de nationale test for teams og ledelse. Side 18 af 45

19 DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne, både i forhold til hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. I folkeskolen lægges de grundlæggende forudsætninger for at kunne starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt at have fokus på, om vi giver eleverne i Hvidovre Kommune de nødvendige forudsætninger med i forhold til det videre forløb på en ungdomsuddannelse. Denne del af kvalitetsrapporten omhandler De unges faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse Andelen af unge, der vælger at starte på en ungdomsuddannelse Andelen af unge, der stadig er i gang, ni måneder efter de har afsluttet deres folkeskole Andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvor mange der reelt har gennemført, seks år efter de har afsluttet deres folkeskole. Adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne har gennem en længere årrække være kendetegnet ved at have et fald i antallet af ansøgere, et stort frafald og et ry for at fagligheden blandt de nystartede unge ikke er høj nok, hvilket svækker det faglige miljø. For at imødekomme udfordringerne er der blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som skal understøtte indsatsen for at forbedre og øge interessen for de erhvervsfaglige uddannelser. Side 19 af 45

20 Et af tiltagene er indførelse af adgangskrav til uddannelserne. Kravene er sat til 2 i både dansk og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser - dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til de erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af kommunens unge der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Udvikling over en 3-årig periode. Af graf 5 fremgår det, at der er sket en stigning i andelen af elever, der får minimum 2 eller derover i både dansk og matematik. Hvor Hvidovre Kommunes skolevæsen i skoleåret 11/12 lå 6,2 % under landsgennemsnittet, så er dette faldet til 0,9 % i skoleåret 13/14. Der er tale om en markant stigning i andelen af kommunens unge, som opnår 2 eller derover i både dansk og matematik og derved har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Graf 5: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Landsgennemsnit Skoleåret 11/12: 90,2 % Skoleåret 12/13: 90,6 % Skoleåret 13/14: 90,1 % Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Af graf 5 fremgår det, at 89,2 % af ungdomsårgangen i skoleåret 13/14 opfyldte afgangskravene til at starte på en ungdomsuddannelse. Det betyder, at 10,8 % ikke har de fornødne forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, efter de har afsluttet deres folkeskole. Side 20 af 45

21 Man skal her være opmærksom på, at tallene er opgjort ved skoleårets afslutning, og at alle prøverne skal have været afholdt. Det betyder, at hvis eleverne ikke har aflagt prøve i en af fagdisciplinerne i dansk eller matematik, fx i forbindelse med sygeeksamen mv., så tæller de ikke med i den samlede andel. Den samlede andel med 2 eller derover må derfor forventes at være lidt større, end det fremgår af grafen. Start på ungdomsuddannelse Hvor det i det foregående afsnit blev belyst, hvor stor en andel af de unge der havde de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, så belyser dette afsnit, hvor stor en andel af eleverne der vælger at starte op på en ungdomsuddannelse. Opgørelserne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse eller været et år på efterskole. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede ungdomsårgang der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Afsnittet indeholder to typer af grafer. Den første type omhandler andelen af elever i det samlede skolevæsen, der vælger at starte efter henholdsvis 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Man skal her være opmærksom på, at årgangene er forskudt i forhold til hinanden. Det skyldes, at opgørelserne er med et års forskydning i forhold til, hvornår eleverne afsluttede 9. klasse. Den anden type omhandler, hvilke uddannelsestyper de unge vælger gymnasiale, erhvervsrettede eller STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Udvikling i andelen af unge, der starter på ungdomsuddannelse Af graf 6 fremgår det, at andelen af kommunens unge, der starter på en ungdomsuddannelse tre måneder efter afsluttet 9. klasse, ligger noget højere end landsgennemsnittet i alle de tre opgjorte år. Grafen angiver kun, hvor mange der er startet på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. De øvrige kan enten tage en 10. klasse, være på efterskole eller lave andet. Af graf 7 fremgår det, at andelen af kommunens unge, der starter på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse, har været støt stigende i alle de tre opgjorte år. Da der er tale om en opgørelse efter 15 måneder, så omfatter tallene både dem, der er startet efter 9. og 10. klasse. Derved giver denne graf et mere retvisende billede af, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Samlet set viser graferne, at de unge i Hvidovre Kommune generelt har mod på at påbegynde en ungdomsuddannelse, kort tid efter de har afsluttet deres folkeskole. Der er stadig noget vej tilbage, før Hvidovre Kommune når det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men kommunen er godt på vej i den rigtige retning. Side 21 af 45

22 Graf 6: Andel elever, der er startet på en ungdomsuddannelse tre måneder efter afsluttet 9. klasse Landsgennemsnit 2011: 42,2 % 2012: 42,3 % 2013: 42,8 % Klassetrin: 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Graf 7: Andel elever, der er startet på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Landsgennemsnit 2010: 87,5 % 2011: 87,5 % 2012: 87,3 % Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end fem individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 22 af 45

23 Fordeling mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser Af graf 8 fremgår det, hvordan de unge, der starter på ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, fordeler sig mellem de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Som det ses, er der en stor overvægt, der vælger de gymnasiale uddannelser. Graf 8: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. type ungdomsuddannelse Klassetrin: 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end fem individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Af graf 9 fremgår det, hvordan de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, fordeler sig mellem gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). I forhold til fordelingen mellem de forskellige ungdomsuddannelser, så er der en betydelig større andel af de unge, der 15 måneder efter endt 9. klasse er startet på en erhvervsfaglig uddannelse, end det gjorde sig gældende for dem, der startede tre måneder efter 9. klasse. Af den samlede andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, vælger ca. en fjerdedel en erhvervsfaglig uddannelse. Der har været et lille fald i andelen, der er startet på en erhvervsuddannelse, mens andelen, der har valgt at starte på en gymnasial uddannelse, er steget lidt. Derved følger kommunen den landsdækkende tendens, hvor hovedparten af de unge søger en gymnasial uddannelse. Side 23 af 45

24 Graf 9: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end fem individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Fastholdelse på ungdomsuddannelserne I dette afsnit belyses, hvordan det så går med de elever, der starter op på en ungdomsuddannelse. Opgørelserne er lavet, ni måneder efter de har færdiggjort deres folkeskole. Tallene omfatter både elever, der er startet lige efter 9. klasse, og dem der er startet efter 10. klasse. Fastholdelsen belyses via to grafer. Den første omhandler, hvor stor en andel af de unge der stadig er i gang med en ungdomsuddannelse, ni måneder efter de afsluttede deres folkeskole. Den anden graf giver et samlet billede af, hvad hele ungdomsårgangen laver, ni måneder efter de har afsluttet deres folkeskole - både dem, der er i gang, dem der har afbrudt deres uddannelse og dem, som ikke er startet op. Fastholdelsesstatus ni måneder efter afsluttet folkeskole Af graf 10 fremgår det, hvor stor en andel af de unge der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, som fortsat følger den, ni måneder efter de har forladt folkeskolen. Generelt er der lidt færre af de unge i Hvidovre Kommune, som fastholdes i ungdomsuddannelse set i forhold til landsgennemsnittet. I Hvidovre Kommune er det mellem 6,3 % og 7,6 %, som er sprunget fra deres ungdomsuddannelse, ni måneder efter de har færdiggjort deres folkeskole. Side 24 af 45

25 Graf 10: Fastholdelse i ungdomsuddannelse ni mdr. efter de unge forlader grundskolen Landsgennemsnit 09/10: 94,8 % 10/11: 94,4 % 11/12: 94,1 % Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse. De tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfagshf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse, er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i ni månedersperioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Aktivitetsstatus efter ni måneder Graf 11 viser, hvad en ungdomsårgang er i gang med, ni måneder efter de har afsluttet deres folkeskole. Af grafen ses, at andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, ni måneder efter de har afsluttet deres folkeskole, ligger forholdsvis stabilt over en 3-årig periode. Der er lidt færre af kommunens unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse set i forhold til landsgennemsnittet. Ligeledes er der lidt flere af kommunens unge, der vælger at afbryde deres uddannelse, mens der er færre af kommunen unge, der ikke er i gang med noget set i forhold til landsgennemsnittet. Side 25 af 45

26 Graf 11: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader folkeskolen Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse. De tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Fra national side er det et mål, at 95 % af en ungdomsårgang fra 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Da det er under 95 % af en ungdomsårgang, der både kommunalt og nationalt starter på en ungdomsuddannelse, er der et stykke vej endnu. I dette afsnit ses på, hvor stor en andel af de nuværende ungdomsårgange der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, samt hvor mange der reelt har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter endt 9. klasse. Opgørelserne omhandler dels, hvor stor en andel af en årgang der har gennemført eller forventes at gennemføre en uddannelse, dels hvordan de fordeler sig i forhold til de forskellige typer af uddannelser. Side 26 af 45

27 Profilmodel Det forventede gennemførelsesmønster blandt de nuværende ungdomsårgange er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan det forventes, at en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor er behæftet med usikkerhed, samt at den er følsom over for ændringer i de data, der ligger til grund for den. Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Som det fremgår af graf 12, så svinger det lidt, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse - dog med en forholdsvis markant stigning fra årgang 2010 til Generelt forventes det, at kommunen ligger lidt under landsgennemsnittet alle årene. Af graf 13 fremgår det, hvor stor en andel af de unge i Hvidovre Kommune der har fuldført en ungdomsuddannelse, seks år efter de har afsluttet 9. klasse. Da der er tale om en opgørelse efter seks år, omhandler grafen de unge, der afsluttede deres 9. klasse i henholdsvis 2004, 2005 & Sammenlignet med andelen, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, så ligger den reelle andel lidt under. Generelt er der en forventning om, at en større andel af de nuværende ungdomsårgange i kommunen gennemfører en ungdomsuddannelse. Side 27 af 45

28 Graf 12: Andel af 9. klasses årgange, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse Landsgennemsnit 2010: 75 % 2011: 77,3 % 2012: 77,3 % Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Graf 13: Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse Landsgennemsnit 2005: ## % 2006: ## % 2007: ## % Tallene fremgår ikke af LIS. UVM kontaktes. Årgang: 2005, 2006, 2007 Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 28 af 45

29 Fordeling mellem uddannelsestyper Af graf 14 fremgår det, hvordan det forventes, at kommunens unge fordeler sig mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser. Hvis man ser på den samlede andel, der er gjort rede for, så udgør dette kun 76,5 %. De øvrige 23,5 % forventes ikke at få en ungdomsuddannelse. Graf 14: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Årgang 2012 Note 1: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet, og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I graf 15 ses status for årgang 2007, seks år efter de har afsluttet deres 9. klasse. Af grafen fremgår det, at 30,3 % af årgangen ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette er 6,8 % flere, end det forventes i forhold til de nuværende ungdomsårgange. Generelt er der en forventning om, at en øget andel af kommunens unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Set i forhold til de nationale mål på 95 %, så er der stadig et godt stykke vej endnu. Side 29 af 45

30 Graf 15: Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse pr. uddannelse. Årgang Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse Set i forhold til det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så ligger både kommunen og landet som sådan langt fra at realisere dette. I Hvidovre Kommune har der dog i samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) været sat fokus på de unges uddannelsesparathed for derigennem at sikre, at de unge har de nødvendige forudsætninger for at kunne begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen omhandler bl.a., at de unge allerede i 8. klasse vurderes i forhold til deres uddannelsesparathed. Hvis der anses at være manglende forudsætninger i forhold til elevens ønsker, så drøftes dette med eleven og dennes familie. Derved får eleven mulighed for at gøre en ekstra indsats de sidste par år af sin folkeskole og derved skabe de nødvendige forudsætninger for at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ligeledes vedtog Kommunalbestyrelsen i januar 2013 at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og lokale virksomheder for at skabe initiativer til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, der fører til job. Samarbejdet foregår gennem Ungepartnerskabet. Der er med andre ord igangsat en række initiativer, der skal være med til at øge andelen af kommunens unge, der starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. I forbindelse med det nationale ønske om at højne fagligheden på erhvervsuddannelserne og bl.a. derved få flere unge til at søge dem, er der indført et adgangskrav på 2 i både dansk og matematik. Hvis man ser på andelen af unge i Hvidovre Kommune som har fået 2 eller derover i både dansk og matematik, så er der i det samlede skolevæsen ca. 10 %, som ikke opnår dette og dermed ikke har de nødvendige karakterer til at kunne komme i gang med en ungdomsuddannelse. Dette tal er for nogle af skolerne større og for andre mindre. Side 30 af 45

31 DEL 4 ELEVTRIVSEL OG ELEVFRAVÆR Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Derfor skal der fremover laves en årlig obligatorisk måling af elevernes trivsel på alle klassetrin, så det bliver muligt at følge med i, hvordan eleverne trives i folkeskolen. Der vil fra national side blive udviklet et måleredskab Det Nye Termometer. Dette redskab forventes færdigt i begyndelsen af I januar-marts 2015 gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om elevernes trivsel med det nye værktøj. Denne undersøgelse skal danne sammenligningsgrundlag for de fremtidige målinger. I Hvidovre Kommune benyttes allerede det eksisterende Termometeret i forbindelse med skolernes undervisningsmiljøundersøgelser, så redskabet er kendt i kommunen. I denne del af kvalitetsrapporten ses der på henholdsvis resultaterne af den sidst gennemførte trivselsmåling og elevfraværet over en 3-årig periode. Trivselsmåling for elever I skoleåret 2013/2014 blev der gennemført undervisningsmiljøundersøgelser på alle kommunens skoler. Undersøgelsen omfatter fem temaer: Trivsel Fagligt læringsmiljø Sundhed Fysiske og æstetiske rammer Indeklima. Af det efterfølgende spindelvæv fremgår det samlede skolevæsens resultat. Trådene i spindelvævet viser, hvordan elevernes besvarelser fordeler sig på en gennemsnitlig score fra 1 til 5, hvor 5 er mest positiv. Jo længere væk fra centrum, desto højere gennemsnitsscoren eller jo mørkere nuance af den grønne farve, som tråden befinder sig i, desto større er gennemsnitsscoren, hvilket er positivt. I skolernes lokale kvalitetsrapporter findes de enkelte skolers egne trivselsmålinger sidestillet med resultaterne for det samlede skolevæsen. Af spindelvævet fremgår det, at eleverne generelt vurderer alle fem temaer til middel eller derover. Især i forhold til trivsel og sundhed scores der højt, hvor resultatet for begge disse temaer ligger i det højeste felt, mens faglige læringsmiljøer, indeklima samt fysiske og æstetiske ligger i den næsthøjeste kategori. Side 31 af 45

32 Elevfravær Godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne ( klasse), der generelt har været en tendens til at elevfraværet var højt, har fokus især været rettet mod disse årgange. Det har betydet, at skolerne har ændret registreringen af fraværet, således at eleverne i udskolingen bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. I graf 16 ses udviklingen i elevfraværet for det samlede skolevæsen over en 3-årig periode. Fraværet er gjort op i tre kategorier; lovligt fravær, sygdom og ulovligt fravær. Generelt ligger fraværet i Hvidovre Kommune over landsgennemsnittet i alle kategorier i alle tre år på nær i sygdom i skoleåret 13/14. Der er en tendens til, at henholdsvis lovligt fravær og sygdom er dalende over den 3-årige periode, hvorimod det ulovlige fravær er svært stigende. Hvorvidt den igangsatte indsats i forhold til udskolingseleverne har en effekt, bliver først tydeligere i næste års kvalitetsrapport, hvor indsatsen har kørt i en længere periode og derved er blevet en del af elevernes bevidsthed. Side 32 af 45

33 Graf 16: Gennemsnitligt elevfravær, Hvidovre Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring DEL 5: KOMPETENCEDÆKNING Fra national side har der gennem en årrække været sat fokus på undervisernes faglige kompetencer i forhold til de fag, de underviser i. Målet er, at underviserne skal være linjefagsuddannede eller have tilsvarende faglige kompetencer i de fag, de underviser i. Fra økonomiaftale for 2014 mellem KL og regeringen Kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 stigende til 90 % i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 % under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. I denne del af kvalitetsrapporten undersøges, i hvilket omfang undervisningen i kommunen varetages af undervisere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Undersøgelsen omfatter det samlede skolevæsen. Dels redegøres der for, hvordan den samlede kompetencedækning ser ud, dels hvordan den ser ud i forhold til landsgennemsnittet. Side 33 af 45

34 Samlet kompetencedækning Af graf 17 fremgår det, at den samlede kompetencedækning ligger under landsgennemsnittet. Hvor den i skoleåret 12/13 lå 4,3 % under landsgennemsnittet, så lå den i skoleåret 13/14 kun 1,3 % under. Der er med andre ord sket en stigning i omfanget af undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at nogle fag er mere sårbare end andre, forstået ved at skolen ofte kun har én underviser med de nødvendige kompetencer til at undervise i fag med få undervisningstimer. Det betyder, at hvis denne medarbejder evt. bliver langtidssyg, går på barsel eller finder et andet job, så kan det være svært at finde en medarbejder med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer til at varetage undervisningen. I forhold til de opstillede mål om en kompetencedækning på 85 % i 2016 med en stigning til 90 % i 2018, så er der et stykke vej endnu, før målet er nået. Fra kommunal side har der igennem de sidste par år været fokus på efteruddannelse af medarbejderne på skolerne med henblik på at øge kompetencedækningen i de enkelte fag. Graf 17: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Hvidovre Kommune Landsgennemsnit 12/13: 79,6 % 13/14: 80,4 % Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 34 af 45

35 Graf 18: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag. Skoleåret 13/14. Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 35 af 45

36 Af graf 18 fremgår det, at der er meget stor forskel på, hvor stor kompetencedækningen er i de forskellige fag. Hvor undervisningen i faget fransk varetages med en kompetencedækning på 100 %, så varetages undervisningen i faget kristendom med en kompetencedækning på 29,0 %. Generelt ligger kompetencedækningen for ca. halvdelen af fagene over landsgennemsnittet, mens den i den anden halvdel ligger under. Man skal her være opmærksom på, at resultatet også er styret af, hvordan skolerne lægger skemaer, og ikke nødvendigvis af hvilke kompetencer skolen har til rådighed i den samlede medarbejdergruppe. Som udgangspunkt vil alle skolerne bestræbe sig på, at undervisningen varetages af medarbejdere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at den varetages af andre medarbejdere for at få skemaer til at gå op. Her tænkes f.eks. ved pludselig opstået sygdom, jobskifte, barsel mv. DEL 6: BØRN I ALMENOMRÅDET Igennem den sidste årrække har der fra national side været et øget fokus på, at andelen af elever, der inkluderes i almenundervisningen, øges. I forlængelse heraf er der opstillet et nationalt mål for, hvor stor en andel af elever, der skal undervises i almenområdet. Fra aftale mellem KL og regeringen Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 % til 96,0 % i 2015 På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2014 blev det besluttet, at målsætningen for inklusion er: - at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96 %, men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv. Andel elever, der undervises i den almene undervisning Af tabel 4 fremgår det, at Hvidovre Kommune nåede dette mål allerede i Fra 2013 til 2014 har der været en lille stigning i andelen af elever, der undervises i almenundervisningen. Det forventes, at andelen er ved at stagnere. Det skyldes, at der altid vil være børn og unge, som ikke udvikler sig bedst i almenundervisningen og derfor har behov for specialtilbud. Tabel 4: Andelen af kommunens elever, der undervises i den almene undervisning År Andelen af elever i kommunens skoler inkl. privatskoler, der undervises i almenundervisningen ,6 % ,5 % ,7 % Side 36 af 45

37 I modsætninger til de andre opgørelser, så er der i denne valgt at benytte kommunens egen opgørelse. Dette er der flere grunde til. I forhold til de 3-årige opgørelser i LIS, så stemmer disse ikke umiddelbart overens med kommunens egne opgørelser. Det kan skyldes flere ting. Dels kan tallene være opgjort på en anden måde, end den opgørelse kommunen normalt benytter, dels kan det skyldes, at der har været nogle indberetninger, som er gået galt. Da det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at se, hvilke tal oplysningerne i LIS er baseret på, er det ikke muligt at finde en forklaring. På sigt stiles mod at benytte oplysningerne i LIS, hvor alle kommuners data er tilgængelige og opgøres på samme måde, hvorved det bliver muligt at sammenligne sig med andre kommuner. Klager over specialundervisning Der er ikke indgivet nogen klager til Klagenævnet for specialundervisning i skoleåret 2013/14. Side 37 af 45

38 Bilag A: Skolernes overordnede resultater I dette bilag er de overordnede resultater for skolerne samlet i forhold til temaerne: Faglighed: o Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag o Karaktergennemsnit i dansk o Karaktergennemsnit i matematik Overgang til ungdomsuddannelse o Andelen af elever, der har fået 2 i både dansk og matematik o Andelen af elever, der er startet på en ungdomsuddannelse tre måneder efter afsluttet 9. klasse o Andelen af elever, der er startet på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevtrivsel og elevfravær o Elevfravær fordelt i forhold til; lovligt fravær, sygdom og ulovligt fravær Alle graferne giver et øjebliksbillede af skolernes status på de enkelte områder. Da alle skoler oplever, at enkelte årgange kan skille sig ud i forhold til den generelle tendens på skolen, så fås der et mere realistisk billede af tendensen på den enkelte skole, hvis resultaterne ses over en årrække. I de lokale kvalitetsrapporter for den enkelte skole er de samlede resultater generelt opgivet over en årrække, så det er muligt at se eventuelle tendenser. Side 38 af 45

39 FAGLIGHED Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, skoleåret 13/14 Kommunegennemsnit: 6,3 Landsgennemsnit: 6,7 Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 39 af 45

40 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, skoleår 13/14 Kommunegennemsnit: 6,3 Landsgennemsnit: 6,7 Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 40 af 45

41 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, skoleår 2013/14 Kommunegennemsnit: 5,8 Landsgennemsnit: 6,5 Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 41 af 45

42 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE Skolernes andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik efter 9. klasse Kommunegennemsnit: 89,2% Landsgennemsnit: 90,1 % Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 42 af 45

43 Andel af elever pr skole, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit: 47,7 % Landsgennemsnit: 42,8 % Klassetrin: 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end fem individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 43 af 45

44 Andel elever pr skole, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit: 86,9 % Landsgennemsnit: 87,3 % Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 44 af 45

45 ELEVTRIVSEL - ELEVFRAVÆR Gennemsnitlige elevfravær, pr. skole skoleåret 13/14 Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 45 af 45