SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOB10 MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sygepleje Farmakologi Sygdomslære University College Lillebaelt Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

2 Studieplan Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Indholdsfortegnelse Beskrivelse af modulet... 3 Modulets opbygning... 3 Sygepleje... 4 Psykiatriens paradigme og genstandsfelt (Uge 6/17)... 4 Casearbejde - Assessment i psykiatrisk sygepleje... 5 Samvær med den psykiatriske patient/borger (Uge 6/17)... 7 Planlægning af psykiatrisk sygepleje til den psykiatriske patient/borger og udsatte grupper (Uge 8/19)... 8 Medicingivning (Uge 11/21) Farmakologi (Uge 11/21) Bilag Opgaver i midler mod misbrug University College Lillebaelt Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

3 Studieplan Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af modulet Modul 8 retter sig mod individuelle patientforløb med fokus på de psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper, og mod sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Modulplanen for Modul 8 for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for den efterfølgende studieplan. Læringsudbyttet for modulet er på følgende link: Modulplan 8 Modulets opbygning De teoretiske studier og kliniske studier veksler på følgende vis: 1 dag klinik, 4 dage teori, 9 dage klinik, 1 dag teori, 10 dage klinik, 2 dage teori og derefter kliniske studier. På dette modul er der er i de teoretiske studier fokus på fagene sygepleje, sygdomslære og farmakologi samt i de kliniske studier: kommunikation, pædagogik og psykologi. I den teoretiske undervisning arbejdes der med sygeplejefaglige problemstillinger omhandlende patienter/borgere med psykiske sygdomme og lidelser. Udgangspunktet er en patient/borgerbeskrivelse indsamlet på den første dag i klinikken. I faget sygdomslære er der fokus på psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, som f.eks. skizofreni, affektive sindslidelser og misbrug. Der er fokus på psykiatriens paradigme/genstandsfelt med forskellige teoretiske perspektiver samt sygeplejerskens rolle i psykiatrien. Patient/borgersituationen er udgangspunkt for de studerendes arbejde med assessment. Der drøftes og reflekteres over etiske og juridiske problemstillinger som sygeplejerskens møder i det relationelle arbejde med patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme. Der arbejdes med at identificere dilemmaer, som sygeplejersken skal handle ansvarligt på i henhold til lovgivning og etiske retningslinjer med fokus på deres autonomi og integritet. Der er ligeledes fokus på magt og tvang i relationen mellem patient/borger og sygeplejersken. Med udgangspunkt i de studerendes patient/borgerbeskrivelser arbejder de studerende med relevante psykiatriske begreber inden for psykiatrisk sygepleje. I farmakologi er der fokus på virkning og bivirkning af farmaka som antipsykotika, antidepresiva og antikolonergika samt midler mod misbrug, som anvendes i behandlingen af psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. I sygepleje er der ligeledes fokus på sygeplejerskens ansvar og opgaver i forbindelse med medicingivning. Undervisningsformen vil være forelæsninger og klasseundervisning med fokus på dialog. Der kommer en person som fortæller om sit liv med en psykisk lidelse og der arbejdes med udvalgte cases. Det forventes, at du altid har forberedt dig ud fra modulets litteratur, som fremgår af studieplanen, da det vil give grundlag for en kvalificeret dialog, der er betydningsfuldt for jeres sygepleje. Studieplanen omhandler de 7 dages teoretisk undervisning. University College Lillebaelt 3

4 Studieplan Modul 8 Sygepleje Sygepleje Psykiatriens paradigme og genstandsfelt (Uge 6/17) Under dette centrale element arbejdes der med psykisk sygdom og forskellige perspektiver i den psykiatriske sygepleje. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Viden Kan beskrive og forklare centrale fysiologiske, sociale og psykologiske forholds betydning for psykisk sygdom. Kan beskrive samfundets tilbud til patienter og borgere med psykiske sygdomme. Færdigheder Kan anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden til valg af og begrundelse for sygeplejevirksomhed relateret til relationen, kommunikationen og vejledningen Kan identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til en udvalgt gruppe af patienter/borgere med psykiske sygdomme Kompetencer Kan identificere mulige dilemmaer og/eller magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer og handle forsvarligt ud fra gældende lovgivning og etiske retningslinier for en udvalgt gruppe af patienter/borgere Læringsaktiviteter De 3 Lektioner er tilrettelagt som forelæsninger. Der vil være fokus på psykiatriens historie, sygeplejerskers rolle i psykiatrien gennem 100 år og forskellige teoretiske perspektiver på psykiatrisk sygepleje. Hummelvoll, Jan Kåre (2006) Helt ikke stykvis og delt. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 2 side Supplerende litteratur Buus, Niels (2009) Psykiatrisk sygepleje. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kapitel 1 side og kap University College Lillebaelt Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

5 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Sygepleje Casearbejde - Assessment i psykiatrisk sygepleje Patient/borgerbeskrivelser er et væsentlig omdrejningspunkt for sygeplejen til den psykiatriske patient/borger og udsatte grupper. Der er fokus på patient/borgerinddragelse og hvilke værdier og etik som samarbejdet baseres på. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold Kan planlægge, udføre og evaluere sygeplejen knyttet til en udvalgt gruppe patienter/borgere med psykisk sygdomme med respekt for den enkeltes integritet. Kan etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer i dialog og samspil med udvalgte patienter/borgere i samarbejde med deres pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Kan planlægge, udføre og evaluere Læringsaktiviteter 2 lektioner den første dag i det første teori forløb, hvor de studerende introduceres til en af den psykiatriske sygeplejes metoder, assessment. Herefter arbejder de studerende selvstændigt (3 lektioner de 2 følgende dage) med patient/borgerbeskrivelsen om analyseres ved hjælp af assessment. Rammen for patient/borgerbeskrivelsen er følgende: Hvad er personens problem/symptom? I hvilken grad generer problemet/symptomet personen I hvilken grad og på hvilken måde griber problemet/symptomet ind i personens hverdagsliv? I hvilken grad kan personen udøve en form for kontrol overfor problemet/symptomet? I forhold til at udarbejde patient/borgerbeskrivelsen gør den studerende brug af de dataindsamlingsreskaber og/eller dokumentationsredskaber som anvendes på sted den studerende er i klinik. Vejledning (1 lektion til ½ hold) den tredje teoridag. Det forventes at den studerende har forberedt sig i den opgivne litteratur. 2 lektioner den enkeltstående teoridag det andet teoriforløb arbejdes der videre med assessment, men i forhold til en ny patient/borgerbeskrivelse. University College Lillebaelt Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

6 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Rammen for patient/borgerbeskrivelsen er følgende: Hvad er personens problem/symptom? I hvilken grad generer problemet/symptomet personen I hvilken grad og på hvilken måde griber problemet/symptomet ind i personens hverdagsliv? I hvilken grad kan personen udøve en form for kontrol overfor problemet/symptomet? I forhold til at udarbejde patient/borgerbeskrivelsen gør den studerende brug af de dataindsamlingsreskaber og/eller dokumentationsredskaber som anvendes på sted den studerende er i klinik. 2 lektioner vejledning den anden teoridag i det tredje forløb på patient/borgerbeskrivelse hvor den studerende har udfærdiget assessment og derud fra drøftes den psykiatriske sygepleje og de implikationer der ved medicingivning. Rammen for patient/borgerbeskrivelsen er følgende: Hvad er personens problem/symptom? I hvilken grad generer problemet/symptomet personen I hvilken grad og på hvilken måde griber problemet/symptomet ind i personens hverdagsliv? I hvilken grad kan personen udøve en form for kontrol overfor problemet/symptomet? Hvilken medicin får borgeren/patienten? I forhold til at udarbejde patient/borgerbeskrivelsen gør den studerende brug af de dataindsamlingsreskaber og/eller dokumentationsredskaber som anvendes på sted den studerende er i klinik. Buus, Niels (2009) Psykiatrisk sygepleje. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kapitel 9 side University College Lillebaelt 6

7 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Sygepleje Samvær med den psykiatriske patient/borger (Uge 6/17) Under det centrale element samarbejdet med den psykiatriske patient/borger og udsatte grupper Det patientologiske perspektiv. Her er det borgerens opfattelse af borgerinddragelse, empowerment og recovery der er i fokus. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Kan beskrive og forklare centrale fysiologiske, sociale og psykologiske forholds betydning for psykisk sygdom Kan begrunde udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter i planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen hos en udvalgt gruppe af patienter/borgere med psykisk sygdom Læringsaktivitet En patient vil fortælle om det at leve med en psykisk sygdom i 1 lektion. Patient vil ud fra sit perspektiv fortælle om inddragelse, empowerment og mulighed for recovery. Det forventes at den studerende har forberedt sig i den opgivne litteratur Hummelvoll, Jan(2005): HELT ikke stykkevis & DELT. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3.udgave. Hans Reitzels Forlag. Psykisk sygdom og lidelse (herunder at være patient) s University College Lillebaelt 7

8 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Sygepleje Planlægning af psykiatrisk sygepleje til den psykiatriske patient/borger og udsatte grupper (Uge 8/19) I dette centrale element arbejdes er der med fokus psykiatriske begreber inden for psykiatrisk sygepleje, hvor den professionelle relation mellem sygeplejersken og patient/borger er central. Der er fokus på etiske og juridiske (lovgivning) dilemmaer og hvilke værdier og principper der er på spil i den professionelle relation mellem sygeplejersken og patient/borger. I det relationelle arbejdes der med opmærksomhed på magt og tvang i relationen. I dette element inddrages også elementet symptomer og interventioner. Da det relationelle arbejde bygger på en faglig vurdering af fænomener og symptomer hos den psykisk syge og udsatte. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Kan beskrive og forklare centrale fysiologiske, sociale og psykologiske forholds betydning for psykisk sygdom Kan identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til en ud valgt gruppe af patienter/borgere med psykiske sygdomme Kan identificere mulige dilemmaer og/ eller magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinier for en udvalgt gruppe patienter/borgere. Kan anvende praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden til valg af og begrundelser for sygeplejevirksomhed relateret til relationen, kommunikationen og vejledningen. Læringsaktiviteter 4 lektioner den enkeltstående teoridag det andet teoriforløb er der fokus på psykiatrisk sygepleje.forløbet indeholder 4 lektioner for hvert hold. I er opdelt i 2 x ½ hold A og B. Alle lektioner vil tage afsæt i Hummelvoll, Jan(2005): HELT ikke stykkevis & DELT. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. Lektionerne omhandler Etik i den psykiatriske sygepleje, herunder anvendelse af tvang og mulige dilemmaer. (Kap. 3, s samt Psykiatriloven.) Endvidere er der fokus på væsentlige aspekter i patient-sygeplejerske fællesskabet. (Kap. 4, s , kap. 14, fra samt Crafoord, Clarence (1995) Udviklende fortrolighed. Tanker om kontaktpersonfunktionen. Kap. 8, s University College Lillebaelt 8

9 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Crafoord, Clarence (1995) Udviklende fortrolighed. Tanker om kontaktpersonfunktionen. Hans reitzels Forlag. Hummelvoll, Jan(2005): HELT ikke stykkevis & DELT. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3.udgave. Hans Reitzels Forlag. Statens Institut for Folkesundhed (2009): Dårligt liv dårligt helbred. Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed.( Sundhedsstyrelsen (2004): Referenceprogram for skizofreni. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. København. (kan findes på Psykiatriloven (2007): Bekendtgørelse om anvendelse af frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (kan findes på University College Lillebaelt 9

10 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Sygepleje Medicingivning (Uge 11/21) I emnet medicingivning er der fokus på det centrale element interventioner i sygeplejerskens handlinger og ansvar i forbindelse med medicingivning. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Behersker metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til en udvalgt gruppe af patienter/borgere. Læringsaktiviteter 2 lektioner Undervisningen er tilrettelagt på halvt hold med d oplæg og dialog omkring sygeplejerskens handlinger og ansvar i forbindelse med medicingivning. Det forventes at den studerende har forberedt sig i den opgivne litteratur Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: del af bogen omhandlende Medicingivning og sygepleje. s.36 s.116. Vejledning nr af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler. Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering C3%A5ndtering.pdf Hummelvoll, Jan(2005): HELT ikke stykkevis & DELT. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3.udgave. Hans Reitzels Forlag. Medikamentel behandling - Konsekvenser for sygeplejen s University College Lillebaelt 10

11 Sygdomslære (Uge 6/17) Mål Studieplan Modul 8 Sygdomslære Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Viden Kan redegøre for psykopatologi inden for de almindelige sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Kan redegør for forebyggelse af de almindelige psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Færdigheder Kan identificere symptomer knyttet til de almindeligste psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Kan identificere udvikling i psykopatologien ved de almindeligste psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Kan beskrive muligheder og begrænsninger i behandling af de almindeligste psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Kompetencer: Har indsigt i egen læreproces Identificere og planlægge egne læringsbehov Indgår i et forpligtende fagligt samarbejde med medstuderende og undervisere Læringsaktiviteter Forløbet indeholder 6 lektioner. Lektionerne er tilrettelagt som forelæsninger. Alle forelæsningerne vil tage afsæt i Henrik Day Poulsens bog Psykiatri en grundbog. Til alle lektioner forventes forberedt ud fra modullitteratur Lektion 1-3 Fokus på: Introduktion til specialet psykiatri, sygdomskomplekser, diagnostik, behandling og profylakse samt klinisk, teoretisk forståelse for sygdomsmekanismer og skizofreni Affektive sindslidelser og personlighedsforstyrrelser University College Lillebaelt 11

12 Studieplan Modul 8 Sygdomslære Day Poulsen Henrik m.fl. (2004): Psykiatri en grundbog. Munksgaard Danmark, 2. Udgave ISBN Kap. 4 s , kap. 6 s og kap. 7 s Lektion 4-6 Fokus på: Affektive sindslidelse og personlighedsforstyrrelser fortsat Misbrug, nervøse lidelser og spiseforstyrrelser Day Poulsen Henrik m.fl. (2004): Psykiatri en grundbog. Munksgaard Danmark, 2. Udgave ISBN Kap. 7 s og kap. 8 s Supplerende litteratur Day Poulsen Henrik m.fl. (2004): Psykiatri en grundbog. Munksgaard Danmark, 2. Udgave. Kap. 1 s , kap. 2 s , kap Shea, Sarah F. m.fl. Pathology in the hundred acre wood: A neurodevelopmental perspective on A. A. Milne, I Canadian medical Association journal 12/2000, s ff. Svendsen, Lars Fr. H. Patologiseringen af menneskelivet, I Social kritik Nr. 105 Juni Haugsgjerd, Svein. Mf. Psykiske lidelser i fire perspektiver Gyldendal Uddannelse 2001 kap. 1 s University College Lillebaelt 12

13 Studieplan Modul 8 Farmakologi Farmakologi (Uge 11/21) Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold: Viden Viden om de typiske farmaka anvendt i behandlingen af psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Redegøre for virkninger og bivirkninger ved farmaka anvendt i behandlingen af psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Læringsaktiviteter Forløbet indeholder 6 lektioner Det forventes, at du altid har forberedt dig ud fra modul litteratur. Særlig forberedelse vil fremgå af oversigten. Lektion 1-2: Undervisningen er tilrettelagt med forelæsning og dialogundervisning, pararbejde med udfyldelse af oversigt over antipsykotika, opsummering omkring antipsykotika Fokus i undervisningen er Antipsykotika Hypnotika Anxiolytika Lovring Iben m.fl.(2009): Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 11. Udgave. ISBN nr Kapitel 32, s Lektion 3-6: Undervisningen er tilrettelagt som forelæsning med oplæg, dialog og arbejdsspørgsmål. I forhold til undervisning i midler mod misbrug forventes det at den studerende har forberedt sig ud fra studiespørgsmål (Bilag 1) forud for undervisningen. Fokus i undervisningen er: University College Lillebaelt Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

14 Studieplan Modul 8 Farmakologi Antidepressiva herunder tricykliske antidepressiva, øvrige neurotransmittergenoptags-hæmmere, MAO-hæmmere og Lithium Antikollinergika Midler mod misbrug herunder Antabus, Fenemal og Metadon Lovring Iben m.fl.(2009): Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 11. Udgave. ISBN nr Kapitel 32, s i forhold til Antabus, Fenemal og Metadon University College Lillebaelt 14

15 Studieplan Modul 8 Bilag Opgaver i midler mod misbrug Bilag 1 Opgaver i midler mod misbrug Du skal som sygeplejerske på et misbrugscenter informere en alkoholmisbruger, som er indstillet på afvænning omkring brugen af antabus. Derfor finder du på oplysninger om stoffet. 1. Hvad forstår man ved at antabus er et prodrug? 2. Hvordan virker antabus? 3. Hvilke prøver tages på misbrugeren inden behandlingen startes, og hvilke informationer er vigtige at få fra misbrugeren? 4. Hos nogle personer virker antabus ikke, hvordan kan det være? 5. I hvilken form gives lægemidlet? Hvilken dosering gives normalt? 6. Hvilke forholdsregler skal man tage som sygeplejerske når man udleverer tabletterne? 7. Hvilke bivirkninger kan misbrugeren forvente at få? 8. Misbrugeren kommer til at drikke alkohol under antabusbehandlingen, han får det rigtig dårligt, hvad gør du? 9. Misbrugeren tager Alminox (syrenedsættende middel), hvilke problemer kan der opstå? På misbrugscenteret anvendes også metadon 1. Hvilke misbrugere tilbydes metadon behandling? 2. Hvor mange ml skal misbrugeren have af en opløsning med styrken 1 mg/ml? 3. Hvor ofte skal misbrugeren komme for at få sin metadon? 4. Hvilke bivirkninger kan misbrugeren forvente at få, hvilke bivirkninger kan forventes at aftage med tiden? 5. Der er ved en regnefejl blevet givet for meget metadon til en misbruger, hvilke symptomer ses hos misbrugeren? Hvilken behandling er mulig? 6. Man anbefaler i dag at anvende buprenorphin til afvænning, hvorfor er dette at foretrække frem for metadon? Fenemal er et kendt antiepileptikum. Lægemidlet findes også på misbrugscentret. 1. Hvad anvendes Fenemal til på misbrugscentret? 2. Hvilken dispenseringsform anvendes? Dosering? 3. Hvad vil det sige at biotilgængeligheden er %? University College Lillebaelt Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

16 Studieplan Modul 8 - Bilag Opgaver i midler mod misbrug 4. Hvilke bivirkninger er meget almindelige, og hvilke af disse vil du som sygeplejerske være specielt opmærksom på? 5. Hvilke symptomer vil der være hos en misbruger som har fået en forgiftning? 6. Hvordan kan det være at man ved at gøre urinen basisk kan øge udskillelsen af Fenemal? University College Lillebaelt 16