ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf *

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf * ean@naevneneshus.dk Kendelse af 14. februar 2020 (j.nr.: 19/08174). Finanstilsynets afgørelse om afslag på aktindsigt ophævet og hjemvist til fornyet behandling, idet Finanstilsynet med henvisning til hvidvasklovens 56 ikke generelt kan afvise anmodninger om aktindsigt, og at dette skal bero på en konkret vurdering. Offentlighedslovens 35, og hvidvasklovens 56. (Lise Høgh, Thorbjørn Sofsrud og Steen Mejer). A har klaget over afgørelse af 1. oktober 2019, hvorved Finanstilsynet gav afslag på klagerens anmodning om aktindsigt i den samlede sag vedr. Finanstilsynets tilsynsbesøg i B [bank]. Sagens omstændigheder: Af Finanstilsynets redegørelse af 31. oktober 2019 fremgår om sagens faktiske omstændigheder blandt andet: 1. Sagsfremstilling Finanstilsynet modtog den 25. september 2019 en anmodning fra klager, hvor klager anfører følgende: jeg vil gerne have aktindsigt i den samlede sag vedr. finanstilsynets tilsynsbesøg i B [bank], således at jeg selv kan konstatere, om der er givet banken henstillinger med det pågældende indhold. jeg vil gerne bede om at få oplyst, om det henhører under finanstilsynets kompetence at tage stilling til, hvorvidt en bank overholder sine pligter i henhold til hvidvaskloven. for det er det, jeg beder om, at i tager stilling til, idet jeg går ud fra, at finanstilsynet selvfølgelig også påser, at en bank ikke indhenter oplysninger, der ikke er hjemmel til. (bilag 1). Ved afgørelse af 1. oktober 2019 gav Finanstilsynet afslag på anmodning om aktindsigt (bilag 2). Afslaget var begrundet i, at klager ikke kan anses for at have partsstatus i forhold til Finanstilsynets tilsyn med B [bank], og at oplysningerne i sagen er omfattet af Finanstilsynets skærpede tavshedspligt.

2 - 2 - Klager har herefter ved mail af 24. oktober 2019 påklaget Finanstilsynets afslag på aktindsigt (bilag 3). Af klagers anmodning af 25. september 2019 om aktindsigt, som tilsendt Finanstilsy- net, fremgår blandt andet: jeg vil gerne have aktindsigt i den samlede sag vedr. finanstilsynets tilsynsbesøg i B [bank], således at jeg selv kan konstatere, om der er givet banken henstillinger med det pågældende indhold. I Finanstilsynets afgørelse af 1. oktober 2019 hedder det: Finanstilsynet har den 25. september 2019 modtaget din anmodning om aktindsigt. I anmodningen anfører du følgende: jeg vil gerne have aktindsigt i den samlede sag vedr. finanstilsynets tilsynsbesøg i B [bank], således at jeg selv kan konstatere, om der er givet banken henstillinger med det pågældende indhold. jeg vil gerne bede om at få oplyst, om det henhører under finanstilsynets kompetence at tage stilling til, hvorvidt en bank overholder sine pligter i henhold til hvidvaskloven. for det er det, jeg beder om, at i tager stilling til, idet jeg går ud fra, at finanstilsynet selvfølgelig også påser, at en bank ikke indhenter oplysninger, der ikke er hjemmel til. Afgørelse Finanstilsynet kan ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt. Begrundelse Efter 9, stk. 1, i forvaltningsloven kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det fremgår af 75 i lovbekendtgørelse nr. 930 af 6. september 2019 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (herefter hvidvaskloven ), at virksomheder eller personer, som en tilsynsmyndigheds afgørelse truffet i medfør af hvidvaskloven eller forskrifter fastsat i medfør af hvidvaskloven retter sig mod, anses som part i forhold til Finanstilsynet.

3 - 3 - Det er Finanstilsynets vurdering, at du ikke har status som part i forhold til sagen om Finanstilsynet tilsynsbesøg i B [bank]. Din anmodning om aktindsigt skal derfor behandles efter lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven). Det følger af 7, stk. 1 og 2, i offentlighedsloven, at enhver med de undtagelser, der følger af 19-35, er berettiget til at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Pligten til at meddele oplysninger efter 7 i offentlighedsloven er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, jf. 35 i offentlighedsloven. 56, stk. 1, i hvidvaskloven er en særlig bestemmelse om tavshedspligt, der er omfattet af 35 i offentlighedsloven. Det fremgår af 56, stk. 1, i hvidvaskloven, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger. Det overordnede hensyn bag den særlige tavshedspligt er Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn. Det er afgørende, at virksomhederne kan videregive oplysninger til Finanstilsynet i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregives. Dette er særlig vigtigt set i sammenhæng med, at Finanstilsynet har hjemmel til at kræve alle oplysninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige, jf. 49, stk. 1, i hvidvaskloven. Ved afgørelsen af, om der er tale om fortrolige oplysninger omfattet af tavshedspligten i henhold til 56, stk. 1, i hvidvaskloven, er udgangspunktet, at alle oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin tilsynsvirksomhed, og som ikke er beregnet til at komme til offentlighedens kendskab, er fortrolige. Din anmodning om aktindsigt i dokumenterne i sagen om Finanstilsynets tilsynsbesøg i B [bank] er omfattet af Finanstilsynets skærpede tavshedspligt, jf. 56, stk. 1, i hvidvaskloven. Oplysningerne er derfor undtaget fra aktindsigt, jf. 35 i offentlighedsloven, jf. 56, stk. 1, i hvidvaskloven. Meroffentlighed Finanstilsynet har overvejet, om der er grundlag for at give dig aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, jf. 14 i offentlighedsloven. Finanstilsynet har ikke fundet, at der er grundlag for meroffentlighed. Adgangen til meroffentlighed gælder ikke, såfremt dette vil være i strid med tavshedspligtsreglerne, jf. 14, stk. 1, 2. pkt., i offentlighedsloven. Finanstilsynet har på den baggrund fundet, at der ikke kan meddeles meroffentlighed. Ved skrivelse af 24. oktober har A klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse. Af klageskrivelsen fremgår:

4 - 4 - jeg vil gerne klage over afslag på aktindsigt. B [bank] har henvist til finanstilsynet som grundlag for at afkræve mig en række personoplysninger, som jeg ikke vil afgive. jeg mener derfor at have krav på at få oplyst, hvorvidt finanstilsynet har givet B [bank] pålæg, henstillinger eller vejledning, således som banken hævder. det som banken afkræver mig, og det som jeg trues med, ligger langt udover såvel lovens ord, lovbemærkningerne som tilsynets egen vejledning. jeg mener også, at det er i strid med persondataforordningen for banken af indhente, besidde og behandle mine personoplysninger uden hjemmel. jeg har i den forbindelse ingen sikkerhed for, at mine oplysninger ikke indgår i bankens generelle datagrundlag til brug for markedsføring mv., og det ønsker jeg virkelig ikke. hvis jeg ikke kan få en fuldstændig aktindsigt, så burde det være muligt at extrahere de pålæg, henstillinger eller vejledninger, som tilsynet har givet banken og give mig indsigt i dem. det burde kunne ske uden at krænke nogen tavshedspligt. det burde være i alles interesse - banker såvel som bankkunder - at være bekendt med bekendt med disse forhold, således at alle parter kender deres retsstilling og unfair konkurrence derved undgås. jeg forstår heller ikke, at jeg spises af med studentikose platityder, når jeg beder om en konkret stillingtagen. eftersom pengeinstitutankenævnet ikke påtager sig klagesager, som ikke vedrører økonomiske tab, så er jeg reelt retsløs. er det sådan, en bankkunde skal være stillet? det er iøvrigt nærmest tragikomisk at blive henvist til et privat ankenævn i så vigtig en sag. er det virkelig tilsynets holdning, at et privat nævn skal fastlægge niveauet for kampen mod hvidvask? I førnævnte redegørelse af 31. oktober 2019 har Finanstilsynet om sagens retlige om- stændigheder udtalt: 2. Retligt grundlag Forvaltningslovens 1 9 indeholder bestemmelser om parters ret til aktindsigt i afgørelsessager. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår: "Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter." Hvidvasklovens 2 75 fastsætter, at som part anses virksomheder og personer, som en tilsynsmyndigheds afgørelse, truffet i medfør af hvidvaskloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf, er rettet imod. Af bestemmelsen fremgår: 1 Lov nr. 433 af 22. april Lovbekendtgørelse nr. 930 af 6. september 2019

5 - 5 - Som part anses den virksomhed eller person, som en tilsynsmyndigheds afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer retter sig mod. Af bemærkningerne til 75 ( 68 i L41 af 14. oktober 2016) fremgår følgende: Bestemmelsen svarer til det partsbegreb, som anvendes i lovgivningen på det finansielle område. Bestemmelsen fastslår, hvem der er part i forhold til tilsynsmyndighedernes afgørelser og indeholder således en afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af tilsynsmyndighedernes tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Der henvises til afsnit i de almindelige bemærkninger. Som part anses den virksomhed eller person, som tilsynsmyndighedens afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov, 2. pengeoverførselsforordning, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer retter sig mod. Som part i forhold til tilsynsmyndighedernes afgørelser anses dermed alene de i 1 nævnte virksomheder og personer. Hvis en kunde klager over en virksomheds adfærd, vil kunden ikke være part i sagen. Forbrugerne opnår derfor ikke forvaltningslovens partsrettigheder, men vil i stedet efter offentlighedslovens regler om aktindsigt kunne gøre sig bekendt med de oplysninger, der indgår i Finanstilsynets sag. Adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven begrænses af de særlige bestemmelser i 49, 56 og 62 om tilsyns-myndighedernes tavshedspligt. Ifølge 7 i offentlighedsloven 3 kan enhver, med de undtagelser der fremgår af i offentlighedsloven, anmode om aktindsigt. Offentlighedslovens 7, stk. 1 og 2, har således følgende ordlyd: Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 3 Lov nr. 606 af 12/6/2013

6 - 6-2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Ifølge 14, stk. 1, i offentlighedsloven fremgår det, at det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af 23-35, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt. 14, stk. 1. I henhold til hvidvasklovens 56 har Finanstilsynet tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem tilsyns-virksomheden. Af bestemmelsens stk. 1, fremgår følgende: Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i tilsynets drift, og eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Følgende fremgår af bemærkningerne til stk. 1 ( 49 i L41 af 14. oktober 2016): Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter e i straffeloven er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. [ ] Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om virksomheders forretningsmæssige forhold og personlige forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås oplysninger, der direkte relaterer sig til enkelte kunders eller virksomheders forhold. Oplysninger, som efter deres karakter er offentlige, f.eks. regnskaber og selskabsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som er blevet offentliggjort ad andre kanaler og derved er blevet almindeligt kendte. Den skærpede tavshedspligt indebærer, at det er strafbart for tilsynets medarbejdere at videregive fortrolige oplysninger om tilsynsarbejdet. I medfør af reglerne i offentlighedslovens 35 er der ikke adgang til aktindsigt i tilsynssager, idet retten til aktindsigt er begrænset af særlige tavshedspligtbestemmelser i særlovgivningen. Bestemmelsen indebærer, at oplysninger i et dokument, der er omfattet af en særlig tavshedspligt, kan undtages fra aktindsigt.

7 - 7 - [ ] Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. [ ] Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en række indenlandske og udenlandske tilsynsmyndigheder m.v. Der er tale om myndigheder, som har et væsentligt behov for at modtage disse oplysninger til varetagelse af deres opgaver. [ ] 3. Finanstilsynets vurdering Efter 9, stk. 1, i forvaltningsloven kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Hvidvasklovens 75 indeholder bestemmelser om, at virksomheder eller personer, som en tilsynsmyndigheds afgørelse truffet i medfør af hvidvaskloven eller forskrifter fastsat i medfør af hvidvaskloven retter sig mod, anses som part i forhold til Finanstilsynet. Det er Finanstilsynets vurdering, at klager ikke kan anses som part i forhold til sagen om Finanstilsynets tilsynsbesøg i B [bank]. Klageren kan dermed ikke kan få aktindsigt i medfør af 9 i forvaltningsloven. Anmodningen om aktindsigt skal herefter behandles i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen. Udgangspunktet efter 7, stk. 1, i offentlighedsloven er, at enhver har ret til aktindsigt i dokumenter, der er indgået til en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En undtagelse til dette udgangspunkt følger af 35 i offentlighedsloven, der begrænser pligten til at meddele aktindsigt i de tilfælde, hvor der i henhold til særlovgivning er fastsat særlige regler om tavshedspligt. I medfør af hvidvasklovens 56 er Finanstilsynets ansatte underlagt en sådan særlig tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

8 - 8 - Ved afgørelsen af, om der er tale om fortrolige oplysninger omfattet af tavshedspligten i henhold til 56, stk. 1, i hvidvaskloven, er udgangspunktet, at alle oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin tilsynsvirksomhed, og som ikke er beregnet til at komme til offentlighedens kendskab, er fortrolige. Ved fortrolige oplysninger forstås således oplysninger om en finansiel virksomheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Klager ønsker aktindsigt i de oplysninger, som Finanstilsynet måtte have modtaget som led i Finanstilsynets tilsyn med B [bank] på hvidvaskområdet. Det er Finanstilsynets vurdering, at oplysningerne i sagen om Finanstilsynets tilsynsbesøg i B [bank] er omfattet af tavshedspligten i hvidvasklovens 56, stk. 1. Et overordnede hensyn bag den særlige tavshedspligt er Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med virksomhederne. Det er afgørende, at virksomhederne kan videregive fortrolige oplysninger til Finanstilsynet i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregives. Dette er særligt vigtigt set i sammenhæng med, at Finanstilsynet har hjemmel til at kræve alle oplysninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige, udleveret. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne således kunne nære tillid til, at Finanstilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Finanstilsynet har på denne baggrund vurderet, at der ikke kan gives den ønskede aktindsigt, jf. offentlighedslovens 35, jf. hvidvasklovens 56. Reglerne om tavshedspligt i 56, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven medfører, at Finanstilsynet heller ikke kan give aktindsigt i videre omfang efter 14 i offentlighedsloven (meroffentlighed). Det fremgår af 14, stk. 1, 1. pkt., i offentlighedsloven, at det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af Af 14, stk. 1, 2. pkt., i offentlighedsloven fremgår, at der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt. En sådan tavshedspligt findes som nævnt i hvidvasklovens Konklusion På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at klager ikke kan anses som part i medfør af 9 i forvaltningsloven. Endvidere er det Finanstilsynets opfattelse, at de oplysninger, som klager anmoder om aktindsigt i, er omfattet af Finanstilsynets særlige tavshedspligt i 56 i hvidvaskloven. Finanstilsynet kan derfor ikke meddele aktindsigt i oplysningerne efter offentlighedslovens 7, jf. lovens 35, jf. hvidvasklovens 56. Finanstilsynet fastholder således sin afgørelse af 1. oktober 2019.

9 - 9 - Klager har ikke fremsendt yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: Erhvervsankenævnet tiltræder, at klager ikke kan anses som part i sagen og dermed ikke kan meddeles aktindsigt i medfør af bestemmelserne i forvaltningsloven. Ankenævnet har herefter behandlet anmodningen om aktindsigt efter bestemmelserne i offentlighedsloven. Ifølge 7, stk. 1 og stk. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen kan enhver med de undtagelser, der er nævnt i 19-35, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Det følger af offentlighedslovens 35, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det følger dernæst af hvidvasklovens 56, stk. 1, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens e er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige op- lysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Følgende fremgår af bemærkningerne til hvidvasklovens 56, stk. 1 ( 49 i L41 af 14. oktober 2016): Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter e i straffeloven er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om virksomheders forretningsmæssige forhold og personlige forhold samt andre oplysninger, som efter deres

10 karakter er fortrolige. Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås oplysninger, der direkte relaterer sig til enkelte kunders eller virksomheders forhold. Oplysninger, som efter deres karakter er offentlige, f.eks. regnskaber og selskabsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som er blevet offentliggjort ad andre kanaler og derved er blevet almindeligt kendte. Den skærpede tavshedspligt indebærer, at det er strafbart for tilsynets medarbejdere at videregive fortrolige oplysninger om tilsynsarbejdet. I medfør af reglerne i offentlighedslovens 35 er der ikke adgang til aktindsigt i tilsynssager, idet retten til aktindsigt er begrænset af særlige tavshedspligtbestemmelser i særlovgivningen. Bestemmelsen indebærer, at oplysninger i et dokument, der er omfattet af en særlig tavshedspligt, kan undtages fra aktindsigt. Det fremgår af Finanstilsynets afgørelse af 1. oktober 2019, at Finanstilsynet meddeler afslag på aktindsigt med henvisning til, at anmodningen om aktindsigt i dokumenterne i sagen om Finanstilsynets tilsynsbesøg er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i hvidvasklovens 56, stk. 1. Finanstilsynet har bl.a. henvist til, at det er udgangspunktet, at alle oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin tilsynsvirksomhed, og som ikke er beregnet til at komme til offentlighedens kendskab, er fortrolige. Ankenævnet finder, at det må bero på en konkret vurdering af de enkelte oplysninger i et dokument, om disse er fortrolige oplysninger efter hvidvasklovens 56, stk. 1. Det har ikke støtte i bestemmelsens ordlyd eller lovens forarbejder, at alle oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin tilsynsvirksomhed, som udgangspunkt er fortrolige. Finanstilsynet har derfor ikke haft grundlag for generelt at afvise aktindsigt i dokumenter, som vedrører Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Det fremgår ikke af Finanstilsynets afgørelse, at Finanstilsynets afslag på aktindsigt er begrundet i en konkret vurdering af de enkelte oplysninger i dokumenterne, og at Finanstilsynet på dette grundlag har anset alle oplysninger i dokumenterne for fortrolige. Ankenævnet ophæver herefter Finanstilsynets afgørelse af 1. oktober 2019 om afslag på aktindsigt og hjemviser sagen til fornyet behandling i Finanstilsynet.