NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING

Transkript

1 OKTOBER 2013 REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING Budgetforbrug (% af budget) 46% Tidsforbrug (% af periode) 70% Målopnåelse (per d.d.) 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET NVBE KONTROLLERET MAWL, HESA GODKENDT NVBE

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 21 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 23

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark har sit rationale i det faktum, at bæredygtighed i stigende grad spiller en rolle for virksomheder, når de skal konkurrere. Dette dækker i bred forstand inden for bæredygtighedsområdet. Netværket forsøger via forbedringsprojekter og innovative udviklingsprojekter i 24 virksomheder at øge disses konkurrencekraft. Projektet kulminerer i disse virksomheders udarbejdelse af en plan for bæredygtig forretningsudvikling, der integrerer arbejdet med bæredygtighed i virksomhedernes strategi. Sideløbende opbygges et udviklingsnetværk mellem disse og en bredere kreds af virksomheder. 1. Fremdrift 2. Organisation NBEN (som projektet forkortes) er godt på vej mod at realisere sine mål. På aktivitetssiden er man således ganske godt med og har stort set opnået det antal screeninger man har lovet (alle er booket). Der igangsættes løbende forbedrings- og innovationsprojekter i disse virksomheder, og gruppen af de 24 kernevirksomheder er ved at begynde arbejdet med planerne for bæredygtig forretningsudvikling på evalueringstidspunktet. Sideløbende arbejder man i netværket med at uddanne virksomhederne inden for miljøkompetencer og skabe grundlag for nye innovative samarbejder (f.eks. om industriel symbiose). Vi mener, at projektet efter al sandsynlighed vil når sine kvantitative målsætninger for projektperioden - og sikkert også sine kvalitative. Det er for tidligt at vurdere kvaliteten af arbejdet med planerne for bæredygtighed. NBEN er et samarbejde mellem en række partnere, hvor Aalborg Kommunes miljøforvaltning har den daglige projektledelse i tæt samarbejde med Hjørring Kommune. Den relativt brede og stærke partnerkreds er hele vejen rundt godt involveret i projektet, og man er lykkedes med at skabe en 'one-stop-shop' for virksomhederne. Dette er ikke nogen lille bedrift, når man påtænker, hvor svært tværorganisatorisk samarbejde kan være på dette område. Den løbende projektledelse er

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING god og grundigt, og ikke mindst fokuseret på løbende kommunikation med alle relevante parter i projektet. Der er nedsat en politisk styregruppe i foråret 2013, der har til formål at drøfte projektets videre perspektiver og muligheder for forankring. 3. Effektvurdering 4. Ændringer og tilpasninger Vi vurderer, at projektet har et udmærket effektpotentiale. Det afgørende i projektet bliver dog arbejdet med planerne for bæredygtig forretningsudvikling. Det er her, at projektet skal vise, at det 'forberedende' arbejde med virksomhederne via screeningerne og projekterne, kan bygge op til en reel strategi for virksomhederne, hvor bæredygtighed eller miljøhensyn står centralt, og som kan give forretningsmæssigt afkast. Da flere virksomheder starter på et lavt modenhedsniveau ift. at tænke bæredygtighed eller er repræsenteret ved miljømedarbejdere frem for ledelse, kommer dette dog til at være en udfordring. En anden del af NBENs potentiale ligger i netværksaktiviteterne, som evalueringen ser positivt på. Netværket har dog formentlig endnu større potentiale end det realiserer i dag i retning af forretningsudvikling. Selv om vores generelle opfattelse er, at NBEN er et godt projekt, hvor det meste forløber som ønsket, har vi nogle fremadrettede forslag. Overordnet set mener vi, at man kan have gavn af at fastlægge en endnu tydeligere ambition for netværket og lade denne være ledetråd for kommunikation og prioriteringer. Hertil foreslår vi: At man udvikler og formaliserer netværksmetoderne og samtidig får tydeliggjort, hvad netværksmodellen er At man introducerer nogle simple, men klare evalueringskritererier for de enkelte projekter og for planerne for bæredygtig forretningsudvikling. Dette vil tillade projektet at dokumentere sine succeser mere håndfast Afklar sprogbrug om de to projekttyper forbedrings- og innovationsprojekter. I dag er indholdet delvist uklart og det fremmer ikke kommunikationen om, hvad det er for forandringer NBEN gerne vil bidrage til. Lav en simpel oversigt over de ressourcer ('affaldsprodukter') der er tilgængelige i NBENs virksomheder og virksomhedernes værdikæder og brug dette som afsæt for innovation. Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budgetforbrug (% af budget) 46% Tidsforbrug (% af periode) 70% Målopnåelse (per d.d.) 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Dette Vækstforum-finansierede projekt er bevilget til 'Netværk for bæredygtig erhvervsudvikling NordDanmark', som er et delvist selvstændigt netværk, der tidligere har modtaget Vækstforumfinansiering. Projektet 'Netværk for bæredygtig produkt- og virksomhedsudvikling' udgør dog langt størstedelen af de aktiviteter, der finder sted i 'Netværk for bæredygtig erhvervsudvikling Norddanmark', og de to omtales til dagligt under ét og forkortes NBEN. Hovedformålet med NBEN er en styrkelse af grøn vækst og omstilling via fremme af bæredygtig erhvervsudvikling. Med andre ord er projektets overordnede målsætning at forbedre nordjyske SMV'ers konkurrenceevne. Mere specifikt skal projektet styrke miljø- og klimaprofilen for nordjyske SMV'er og derigennem hjælpe virksomhederne til at øge deres salg. Virksomhedernes innovationsevne og kompetencer skal også styrkes med henblik på, at de i fremtiden kan udvikle nye produkter og produktionsmetoder. Målgruppen for projektet er virksomheder, der er underlagt regler om miljøtilsyn. Projektet sigter efter at udnytte det lovpligtige miljøeftersyn til at skabe merværdi for virksomhederne. Dette både via en ny type rådgivning og sparring fra de kommunale miljøafdelinger i 'ejerkommunerne' Aalborg og Hjørring, men også via større koblinger til øvrige erhvervsfremmeinitiativer. Projektet arbejder med sine målsætninger både med enkeltvirksomheder for sig og med en klynge- eller netværksorienteret tilgang. Selve netværksdannelsen og aktiviteterne i netværket spiller også en stor rolle for at opnå projektets målsætninger.

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Projektoplysninger for Netværk for Bæredygtig produkt- og virksomhedsudvikling Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde (REUS): Virksomhedsrettet kompetenceudvikling Ansøger: Aalborg Kommune Partnere: Hjørring Kommune, Aalborg Erhvervskontor, Hjørring Erhvervscenter, EnergiNord, AAU Budget: 6,88 millioner heraf udgør 3,4 millioner midler fra ERDF Projektperiode: 1. januar juni Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Etablering af netværk Aktiviteter i netværket, f.eks. matchmaking, videndeling, uddannelsesmøder Bæredygtighedspottinger Bæredygtighedsscreeninger Udarbejdelse af 'Plan(er) for bæredygtig forretningsudvikling' Innovations- /Forbedringsprojekter Kompetenceudvikling af kommunale miljømedarbejdere Forbedret konkurrenceevne blandt virksomheder i netværket Styrkede innovationsevner og kompetencer blandt virksomhederne Reduktion i energiforbrug hos deltagende virksomheder (og anden miljø- og klimagevinst) Styrket klyngedannelse blandt de deltagende virksomheder (Forbedrede beskæftigelsesmuligheder blandt involverede studerende og arbejdsløse) Styrket miljø- og klimaprofil for nordjyske virksomheder Øget omsætning og vækst blandt virksomheder Øget innovation indenfor udvikling af nye produkter og produktionsmetoder

11 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Overordnet status Projektet er inde i en rigtig god gænge og oplever ikke nævneværdige udfordringer. Alle hovedaktivitetsområder er igangsat planmæssigt og projektet opnår tilsyneladende uden problemer sine kvantitative målsætninger og formentlig også sine kvalitative. Projektets logiske flow af aktiviteter går fra bæredygtighedsspotting over screening til projekter. Derefter udarbejdes en plan i virksomhederne for bæredygtig forretningsudvikling. Sideløbende er naturligvis de løbende netværksaktiviteter. Projektet har planmæssigt, men først umiddelbart efter evalueringstidspunktet, igangsat arbejdet med de konkrete planer for bæredygtig forretningsudvikling i virksomhederne. Dette arbejde berører evalueringen ikke, fordi arbejdet endnu var på et for tidligt stadie til at virksomheder, konsulenter eller projektholdetkunne udtale sig om deres oplevelser. Evalueringen har heller ikke i noget større omfang undersøgt de uddannelsesinitiativer, der er taget overfor de kommunale miljømedarbejdere, men projektet følger også på dette punkt sin plan. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Der afholdes under projektet en række aktiviteter, som vi gennemgår i hovedtræk herunder. Beskrivelse Fremdrift Bæredygtighedsspotting Spottingen har til formål at identificere virksomheder, der kunne egne sig til at deltage i et forløb med senere screening, projektforløb og udarbejdelse af plan. Den har samtidig til formål at gennemføre en indledende kvalificering af virksomhedens ønske om at deltage i en senere screening. Der er ikke noget helt entydigt format for, hvordan spottingerne skal foregå, men de gennemføres af miljømedarbejderne i kommunerne. Spottingerne kan foregå i dialog med virksomheden og med udgangspunkt i et spørgeskema ('spottingsskema'), men kan også blot gennemføres med udgangspunkt i miljømedarbejdernes allerede eksisterende kendskab til virksomhederne. Spottingerne kan initieres på foranledning af projektpartnerne i bred forstand. Spottingerne er gennemført relativt tidligt i projektet af miljømedarbejdere fra de to kommuner. Der er ikke behov for yderligere spotting i projektperioden. Beskrivelse Bæredygtighedsscreening Bæredygtighedsscreeningen foregår i to trin: Først gennemfører projektholdet internt en fælles forberedelse, hvor man drøfter de indsatsområder og udfordringer, der kunne være i den enkelte virksomhed. Her deltager den relevante sagsbehandler (så vidt muligt), NBENs projektleder, samt deltagere fra AAU, EnergiNord og er-

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING hvervskontoret i kommunen. Denne workshop munder ud i et antal forslag til virksomheden eller konkrete spørgsmål, som skal drøftes på det senere møde. Det andet trin foregår ude hos virksomheden, hvor den samme personkreds deltager, og hvor der er krav om, at en repræsentant fra virksomhedens daglige ledelse også skal deltage ud over virksomhedens miljøleder. Screeningen involverer en rundtur på virksomheden og derefter et møde, hvor screeningspanelets idéer drøftes og virksomhedens egne forslag tilføjes og kvalificeres. Screeningsmødet munder ud i et referat, som sagsbehandleren/kommunen efterfølgende udarbejder. Dette suppleres af et aftaleark, som projektet også udarbejder, og som skitserer de aftalte projekter, deres tidshorisont, deltagere og ansvarlige. Fremdrift Screeningsprocessen er gået hastigere frem end forventet. Det skal forstås på den måde, at projektholdets personale selv hurtigt kom i gang med spottingerne, og fik booket en række møder med virksomheder ad denne vej. Samtidig blev virksomheder opmærksomme på screeningstilbuddet ad andre veje (markedsføring eller almindelige dialog med projektmedarbejdere), og ønskede at booke sig ind på nogle af screeningspladserne. Dette har betydet, at de 24 pladser til screeninger ganske hurtigt blev opfyldt, selvom de ikke alle er blevet gennemført endnu. Beskrivelse Fremdrift Forbedrings- og innovationsprojekter En af de centrale aktiviteter er de forbedrings- og innovationsprojekter, der sættes i gang i forlængelse af de indgåede aftaler på screeningsmødet. Der er ingen klar definition af forbedrings- og innovationsprojekter i projektet, da sprogbrugen er lagt fast forud for projektledelsens indtræden i projektet. Det er dog klart, at de to typer af projekter har et forskelligt ambitionsniveau, og at reel udvikling formentlig hører til 'innovationsprojekter' mens 'forbedringsprojekter' nærmere har med afgrænsede og konkrete tiltag i virksomheden at gøre. Ud af screeningerne kommer en mængde af projekter, og der er igangsat eller arbejdes med at antal projekter, der et tæt på eller overskrider projektets målsætninger. Den præcise fremgang kan vanskeligt beskrives, da der ikke er nogle faste definitioner på, hvad der udgør et 'projekt' eller klare afgrænsninger af, hvor mange eller hvilke projekter, som projektet støtter og bidrager til. Beskrivelse Fremdrift Netværk Arbejdet med at etablere selve netværket er en essentiel del af projektet, selv om selve antallet af netværksmøder som udgangspunkt begrænser sig til 8. Netværket har til funktion at skabe videnudveksling og danne ramme om inspirations- og kompetenceudviklingsaktiviteter på tværs af virksomhederne. Formen for netværksmøderne består af oplæg fra ressourcepersoner og herefter drøftelse blandt virksomhederne.netværket understøttes af et månedligt nyhedsbrev, en informativ hjemmeside og flere tematiserede morgenmøder, der supplerer de oprindeligt planlagte netværksmøder. Netværksdelen af projektet forløber også ganske godt, og man har afholdt flere netværksaktiviteter end planlagt. Der er et fint fremmøde fra såvel NBEN - som

13 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 13 ikke-nben virksomheder til mange af de supplerende arrangementer. NBEN medarrangerer løbende oplæg sammen med andre nordjyske netværks- og klyngeinitiativer, f.eks. EnergyVision.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter, primært virksomheder. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 15 Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Figur 4 Målopnåelse for NBEN Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Virksomhedsplaner for bæredygtig forretningsudvikling 24 0 (proces i gangsat) 15 % (anslået) Bæredygtighedsscreeninger % Antal forbedringsprojekter % + Antal innovationsprojekter % + Antal netværksmøder % Note 1: Der er målsætninger om, at 80 % af virksomhederne skal have styrket innovationskapacitet og/eller opleve en reel forbedring af konkurrenceevnen. Det har været uklart fra begyndelsen om dette mål gælder for de 24 virksomheder, der laver planer, eller om det gælder for hele netværket, og der er derfor ikke opgjort målopnåelse her. Se i øvrigt afsnittet om 'Effektfremskrivning'. 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Samlet målopnåelse I udregningen af den samlede målopnåelse vægter vi planerne for bæredygtig erhvervsudvikling med 33 %, da disse jf. indstillingsskrivelsen til Vækstforum er det væsentligste resultatmål for projektet. De andre forhold vægter derfor 16,5 % per måltal. Den samlede målopnåelse opgøres derfor til 67 %. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at Nordjysk Iværksætternetværk udgør et relevant bidrag til at styrke iværksætteri i Nordjylland, og at netværkets aktiviteter støtter godt op om formålet. a) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter Det er vores vurdering, at projektet korresponderer godt med den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Projektet har fokus på aktiviteter og resultater, der rammer godt ind i såvel Regionens fokus på stærke erhvervssamarbejder som virksomhedsrettet kompetencerudvikling, hvor 'Strategi og marked' er det fokusområde, projektet hører under. Projektet er af bevillingstekniske grunde i øjeblikket begrænset til blot to kommuner i regionen, men der er tilsyneladende efterspørgsel fra virksomheder i også andre kommuner for at deltage. Det er indtrykket fra evalueringen, at NBENs aktiviteter opleves relevant af hovedparten af virksomhederne. Såvel netværket som udviklingsprojekterne og planerne for bæredygtig forretningsudvikling oplever virksomhederne som relevante. Den præcise form for relevans for virksomhederne afhænger af, hvem man spørger i virksomheden. I visse tilfælde har projektet kontakt til såvel virksomhedens miljøleder som et medlem af direktionen. For miljøpersonalet er projektet relevant på en lang række punkter, også i forhold til personlig faglighed og arbejde. For direktionen er projektet i højere grad strategisk relevant, fordi det har mulighed for at bidrage til løsninger på forretningsmæssige udfordringer, der bidrager til virksomheden på langt sigt. Det udgør muligvis en udfordring i forhold til oplevet relevans for nogle af virksomhederne, at der ikke er udviklingstilbud i netværket til de virksomheder, der ikke har fået 'bevilget' screeninger. c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel COWI finder på det generelle plan, at projektets aktiviteter hænger godt sammen med de ønskede resultater og igen, at disse resultater kan bidrage til de ønskede effekter. Det er COWIs vurdering, at man i endnu højere grad kunne have arbejdet med konkrete resultatmål for udbyttet af innovationsprojekterne og af netværket som sådan. Når det fremgår mere generelt, at projektet har til formål at forbedre konkurrenceevnen, kunne man hertil have forestillet sig, at projektet havde målsat sig f.eks. konkret produktudvikling eller symbioseprojekter. Dette kunne have givet endnu mere fokus til projektet, men skulle samtidig ikke have låst projektet uhen-

17 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 17 sigtsmæssigt ift. dialog med en bred kreds af virksomheder. Særligt efterlyser vi, at det ønskede udbytte af netværket ift. at levere effekter på sigt var tydeligere. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3,5, hvilket udtrykker en høj relevans af NBENs aktiviteter. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i projektets arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Bæredygtighedsspottingerne er afsluttet relativt tidligt i projektforløbet. Intentionen var, at de skulle bruges til at identificere de mest oplagte kandidatvirksomheder til at blive screenet. Det er vores indtryk fra evalueringen, at spottingsprocessen i praksis ikke er gennemført så stringent, som man måske oprindeligt havde planlagt. Det har vist sig, at f.eks. spørgeskemaerne ikke altid blev brugt og virksomheder blev også bragt i spil på andre måder end via den forudsagte spottingsproces. Det er vores vurdering, at man kunne have arbejdet med tydeligere kriterier for spotting, uden at vi dog finder anledning til at kritisere udvælgelsen af de virksomheder, der har deltaget i netværket. Tilstedeværelsen af kriterier (f.eks. for tilstedeværelse af relevante affaldsprodukter for at nævne ét) havde måske hjulpet projektet til med større sikkerhed at udvælge de virksomheder, hvor effekt- og udviklingspotentialet var størst. Screeningerne fungerer som en one-stop-shop for offentlig miljø- og erhvervsrådgivning til virksomhederne, og er et godt eksempel på samarbejde på tværs af organisatoriske grænser og barrierer. Her får virksomhederne velforberedt og velkvalificeret sparring. Dialogen før og på screeningsmødet med virksomheden lader til at være bredt udforskende og serviceorienteret. Samtidig søger den også målrettet at forstå virksomhedens værdikæde og identificere forbedrings- og innovationspotentialer heri. Grundet mødets relativt korte længde, og udgangspunktet i virksomhedens daglige miljøledelse, er idéerne, der opstår, ofte fokuserede på mere taktiske, let implementerbare projekter med en klar miljø- og bundlinjevinkel og ikke på strategisk forretnings- eller produktudvikling. Dette er ikke problematisk, men bør blot medvirke til at skærpe projektets fokus på at udvide virksomhedernes strategiske horisont ved andre lejligheder (som f.eks. i konsulentforløbene og ellers via netværket). Projektholdet udtrykker, at der kan være udfordringer med visse sagsbehandleres ejerskab for de processer, der har med NBEN at gøre. I visse tilfælde har man overtaget sagsbehandlerens ansvar, og i andre tilfælde har man blot hjulpet lidt på vej. Det er i øjeblikket uklart, hvilken model, der er den rigtige for at forankre løbende opfølgning på de aftalte projekter for at sikre maksimal fremdrift.

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING I forhold til de projekter, der sættes i gang efter screeningsmødet, har vi også bemærket at det i det medfølgende aftaleark ikke fremgår hvorfor man laver de enkelte projekter eller hvad det konkrete mål er. Vi har en klar fornemmelse af, at projektholdet er i en god dialog med virksomheden om relevansen af aktiviteten, men savner i visse tilfælde mere konkrete mål for projekterne, hvor det er muligt, og som projektet kan evalueres op imod, når det er afsluttet. Ifølge projektholdet giver miljøpersonerne i kommunen udtryk for, at de får udvidet deres horisont ift. bæredygtighed med det målrettede kursus, der er gennemført i eftersommeren. For evaluator er det delvist tvivlsomt om virksomhedernes innovationsevner fremmes tilstrækkeligt af de øvrige kurser, der er gennemført i projektperioden om kemiguiden, IE direktivet samt varetransport og klima. Projektets egne undersøgelse i netværket afslører stor tilfredshed med netværksaktiviteterne, og interviewene i forbindelse med evalueringen har givet det samme indtryk. Samlet set er der altså grund til tilfredshed med det, som indtil videre er gennemført og opnået i regi af netværket. Der er f.eks. hjemsøgt penge til et nyt symbioseprojekt, og virksomhederne mødes og får i det hele taget samarbejdsidéer i nye konstellationer. Vi savner tydelighed om, hvordan projektet prioriterer eller arbejder med de idéer og tanker, der opstår i netværket. De passer ikke ind i det flow af forbedrings- og innovationsprojekter, der kommer i forlængelse af screeningerne og aftalearkene, så hvilke status har sådanne projektidéer? Og hvilke ambitioner har projektet på dette område? Det er et spørgsmål, der ikke behøver blive afklaret nu, men som er vigtig i forhold til drøftelse af netværks- og projektmodellen fremadrettet. Vi savner ligeledes tydelighed om, hvilke metoder man anvender i netværket for at skabe samarbejder og driver idéer, innovation og kompetenceudvikling fremad. Det er som sagt vores fornemmelse, at netværksmøderne fungerer godt, og at man prioriterer tid til sparring og dialog mellem virksomheder i såvel større som mindre fora, uformelt og formelt. Der er dog ganske givet at der, som i næsten alle netværksorienterede projekter, er mulighed for at udvikle netværksmetoderne. I øjeblikket er arbejdet med forretningsplanerne ved at blive løbet i gang. Projektholdet har arbejdet godt med at sikre et bredt udbud af mulig konsulentstøtte. I evalueringen har vi fået et indtryk af, at konsulenterne skal forsøge at støtte virksomhederne i at opbygge en strategisk ramme om arbejdet med bæredygtighed. Vi savner dog, at projektet har opstillet tydeligere mål for indholdet af disse planer. Organisering Projektet bygger på en stærk gruppe af partnere, der repræsenterer både de nødvendige basiskompetencer for et projekt af denne type, samt kontakt til stort set hele det nordjyske erhvervsfremmesystem. Projektet ledes i dagligdagen målrettet og med overblik af den daglige projektleder i samarbejde med de nærmeste partnere hos Aalborg og Hjørring Kommune og i projektgruppen. Projektgruppen mødes jævnligt og fremstår umiddelbart som en sammentømret enhed, der har opbygget et stærkt ejerskab for projektet.

19 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 19 Selve organisering af netværket er ikke ligeså entydigt på plads, som organiseringen af projektet. Der er i øjeblikket kun én type medlemskab, men samtidig er det ikke alle medlemmer, der kan få fuld adgang til netværkets mulige services. Det bidrager til uklarhed herom, at f.eks. observatørstatus og status som nyt medlem i øjeblikket givet adgang til præcis de samme tilbud. Det giver også en smule uklarhed om netværkets fokus og form, når man (ellers fornuftigt nok) afholder arrangementer sammen med andre klynger/netværk. Kommunikation Vi oplever, at den interne kommunikation i projektet fungerer godt. De personer, der løbende er involveret, har alle et godt kendskab til projektet og kommunikerer jævnligt med hinanden på og mellem møder. Projektet har dog haft en udfordring med, at de tanker, der oprindeligt var tænkt i forbindelse med ansøgningen, ikke er blevet overleveret tilstrækkeligt grundigt eller fortolket helt færdigt. Det betyder, at der f.eks. ikke har været en klar beskrivelse af, hvad spottings-processen indebærer, eller hvad forskellen er på forbedrings- og innovationsprojektet. Projektet har ansat en person til at varetage ekstern kommunikation til netværket og til den bredere omverden, herunder pressen. Den eksterne kommunikation foregår professionelt, og man arbejder ganske meget med at sikre netværket omtale og reklame. Samtidig kommunikerer man relativt meget med deltagerne og forsøger, hvor det giver mening, at indhente deltagernes idéer til hvad netværket bør og kan fokusere på. Projektet kommunikerer dog, som også bemærket under 'Organisering', ikke fuldstændig klart om, hvilken form og formål netværket har, og hvordan man arbejder med at forfølge dette mål via forskellige netværksmetoder. Forankring Hvis projektet sluttede i dag, ville det være delvist forankret i den forstand, at Aalborg Kommune har bevilget 2 millioner kroner årligt til Center for Grøn Omstilling, hvorunder netværket forventes at blive ført videre. Der er dog ikke sikret noget nær fuld finansiering ad denne vej. Projektets værdiskabende aktiviteter som i særdeleshed screeningen er der dog ikke fundet finansiering til at føre videre endnu. Det er altid en stor udfordring at finde modeller, der kan inddrage personer på tværs af eksisterende organisationsskel, men det er vigtigt, at det bliver undersøgt, om de deltagende organisationer kan allokere midler fra eksisterende budgetmidler til videreførsel. Dette er et af emnerne, der er på bordet i den nedsatte politiske styregruppe, der i øjeblikket arbejder med at finde en eller flere modeller for videreførsel af NBEN, når projektperioden er slut. Man er ikke nået langt med at identificere konkrete løsninger endnu, men vil formentlig bl.a. se på muligheder for medlems- og/eller brugerbetaling. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3,5 hvilket angiver en høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få forbedringer.

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 1. januar 2012 til ultimo juni På evalueringstidspunktet sidst i september 2013 er 21 af projektets 30 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 70 %. På baggrund af en målopnåelse på 67 % og et tidsforbrug på 70 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket indikerer en målopnåelse som forventet i forhold til den forbrugte tid. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på cirka 6,88 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 3,2 millioner kroner svarende til et procentvis forbrug på cirka 46 %. På baggrund af en målopnåelse på 67 % og et budgetforbrug på 46 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en målopnåelse bedre end forventet ift. de forbrugte midler.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Effektfremskrivning I dette afsnit opsummerer vi vores refleksioner om projektets effektorientering på baggrund af evalueringens resultater. På baggrund af evalueringen vurderer vi, at effektorienteringen i NBEN er rimelig god og i forlængelse af de hensigter, der er beskrevet i ansøgningen. Projektet arbejder bredt med at forbedre nordjyske SMV'ers konkurrenceevne: fra simple, lavpraktiske tiltag, der reducerer energiforbrug i den løbende produktion, over miljømærkningsordninger og miljødokumentation til projekter, der skaber værdi fra hidtil omkostningsfulde affaldsprodukter. Vores primære forbehold for projektets effektorientering stammer fra det forhold, at det (meget naturligt) har vist sig nødvendigt at påbegynde en opbygning af et samarbejdsforhold med mange, nye virksomheder ved at tage fat i de simple og let implementerbare aktiviteter først. For mange virksomheder begynder man altså først at modne en bæredygtighedstankegang via dette projekt, og flere projekter er derfor blot simple energibesparelsesprojekter. Vi er enige i det hensyn, der kan ligge i prioriteringen af de lavthængende frugter, men kan være bekymrede for, at projektet ikke opnår sit fulde potentiale, hvis ikke man får flere virksomheder til at arbejde mere strategisk med bæredygtighed. Her er det væsentligt at fremhæve de hensyn om blandt andet konkurrencevne og produkt- og forretningsudvikling, som også fremgik af ansøgningen og den regionale sagsbehandling af projektet. Projektet kommer dog netop til at arbejde målrettet med dette i forbindelse med de planer for bæredygtig forretningsudvikling, der udvikles fra nu og frem til projektafslutningen. Disse planers betydning for projektets mere langsigtede værdiskabelse er ganske betydelig, og det afgørende løft i forhold til bæredygtighedstænkning i de mindst modne virksomheder skal komme herfra. Alliancen med tre dygtige konsulenthuse lover godt, og en god styring af denne proces kan give rigtig gode resultater, hvis målene er tydelige. Dette kræver selvfølgelig at planerne er implementerbare via virksomhedernes drift eller let kan få finansiering andetsteds. I netværket bliver der også i den resterende projektperiode opbygget relationer og tilvejebragt projektidéer. Projektholdet lader til at være gode til at samle op på disse idéer og hjælpe dem videre. Et fortsat fokus herpå vil også bringe projektet godt i mål med at sikre effekter i retning af reelt og varigt forbedret konkurrenceevne for NBEN-virksomhederne. Dog kan en fortsat udvikling er netværket og dets metoder bidrage til endnu større effekter på sigt. Samtidig vil det også være vigtigt at afklare, hvordan de medlemmer af netværket, der ikke kan modtage screeninger, kan få afløb for deres handlevillighed og komme i gang med at forbedre deres konkurrenecevne.

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Delvist uklare ambitioner for netværketaktiviteterne Eksterne barrierer Uklare evalueringskriterier for igangsatte projekter og for planer for bæredygtig forretningsudvikling Ufærdigt sprog om projekttyper i projektet og netværket Ikke færdigt overblik over 'ressourcer' i netværket af virksomheder Spottingskriterier og screeningskriterier, der sikrer engagement fra virksomhedernes ledelse Mange virksomheder starter fra et meget lavt modenhedsniveau med bæredygtighedsarbejdet Mange medarbejderrepræsentanter især fra større virksomheder har ikke beslutningskompetence til at igangsætte aktiviteter vedrørende strategisk bæredygtighed.

23 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Skab en tydelig ambition for netværket og en udviklingsmodel for virksomhederne Vi mener, at udbyttet af netværket på længere sigt kan øges ved at skabe større tydelighed om visse forhold. For det første kan ambitionen for netværket blive tydeligere. Hvad er man sat i verden for og hvor vil man bringe virksomhederne hen? Dette bør man formulere tydeligt i den kommende periode, og gerne i samarbejde med virksomhederne. Samtidig har vi konstateret, som projektet selv, at det er mest oplagt at begynde samarbejdet med mange virksomheder ved at tage udgangspunkt i de mest lavthængende frugter. Dette giver som bemærket en udfordring med at bidrage samtidigt til et mere langsigtet udviklingsfokus, der kan skabe decideret ny forretning frem for inkrementelle forbedringer af konkurrenceevnen. Selv om der er gode eksempler på, at dette sker i netværket og i projekterne alligevel, mener vi, at man med fordel kan lægge en ramme ned over samarbejdet med virksomhederne, hvor det utvetydigt er ambitionen, at den enkelte virksomhed skal arbejde strategisk med bæredygtighed og ønsker at udforske dette område til bunds. Vi mener, at man kan styrke netværkets samlede værdiskabelse og få større klarhed over virksomhedernes grad af engagement, hvis man arbejder mere tydeligt med en udviklingsmodel for bæredygtighed. En sådan udviklingsmodel ville begynde ved simple optimeringsprojekter, gå over lidt mere komplicerede forbedringsprojekter, f.eks. inden for mærkning, og slutte ved decideret forretningsudvikling. Projekter er ganske langt med disse overvejelser og beskrivelser allerede, og vi opfordrer til, at man færdiggør dette arbejde på en måde, hvor virksomhederne involveres og får fremadrettet ejerskab for netværksmodellen. Anbefaling 2: Fokuser på udvikling af netværksmetoder Projektet står i dag med et relativt vellykket netværk, man kunne dog overveje at: Udvikle mere formaliserede metoder til brug på netværksmøderne. Det kan f.eks. involveret mere målrettede sparringskoncepter, hvor virksomhederne får drøftet væsentlige forhold mere målrettet og samtidig lærer endnu mere af hinanden og om sig selv. Afklare, om man kan bruge undergrupper i netværket som en mere fast arbejdsmetode. Undergrupper, tematiske eller projektorienterede, kan faciliteres mere målrettet, når de har et fælles og klart mål, og de kan i højere grad forpligtes på at hjælpe hinanden på vej også. Netværket har allerede arbejdet lidt med dette område. I en driftsfase vil ressourcemangel blive et problem i dette som I alle andre netværk. Kan man allerede nu forpligte virksomhederne mere på at støtte op om hinandens arbejde, vil man kunne sikre, at projektets personale ikke behøver være med i alle udviklingsprocesser. Dette kan f.eks. dreje sig om, at virksomhederne agerer mentorer eller coaches for hinanden eller i mindre erfagrupper. Det kunne også være at indlægge nye elementer i netværksmøderne,

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING f.eks. hvor en virksomhed holder oplæg om deres forventede udviklingsproces og får lavet aftaler om senere sparring og input fra andre. Man kunne også etablere seancer, hvor virksomhederne screener hinanden på visse områder, frem for at denne metode er forbeholdt projektpersonalet. I mange netværk er en af de vigtigste udfordringer af få samlet op på og fulgt op på de mange opståede idéer og samarbejdsprojekter. Her kan man overveje at arbejde mere systematisk med en 'lead'-database. Denne database kan tænkes som et værktøj for projektlederen, men kan også bruges som videndeling i netværket og for medlemmerne kan se, hvad de andre har i gang i (og lade sig inspirere). NBENs personale er allerede i dag meget serviceorienterede i forhold til at følge op på leads, og har allerede en vis systematik (som oversigten over forbedrings- og innovationsprojekter viser og i deres Podio-system), men kan måske have gavn af yderligere ift. at engagere virksomhederne. Det er en erfaring fra flere netværk, at løbende individuel sparring med virksomheden også er en forudsætning for fortsat tilknytning og opbygning af tillid mellem netværket (og dets personale) og virksomheden. Mange netværk har desværre udfordringer med reel kompetenceudvikling og leverer 'blot' viden- og erfaringsdeling samt overordnet inspiration. Kompetenceudvikling kan fremmes ved at sørge for, at aktiviteterne blandt andet indebærer opbygning afr kendskab til konkrete udviklingsprocesser eller analyseværktøjer hos virksomhederne. I NBEN kan virksomhedens evne til at analysere forskellige dele af sin egen værdikæde f.eks. bringes i fokus som tema på et eller flere netværksmøder. Vi vil også opfordre til, at man snarlig får skabt en tydelighed om, hvad et medlemskab af foreningen egentlig indebærer, samt hvilke gode tilbud man ønsker at have til dem, som ikke er med blandt de screenede virksomheder. Medlemmerne kan med fordel inddrages i disse snakke, som projektet også har en vis tradition for at gøre. Anbefaling 3: Overblik over tilgængelige ressourcer Anbefaling 4: Afklar sprogbrug om projekttyper Et af NBENs potentielt vigtigste påvirkninger af virksomhederne handler om inspiration til kommerciel og ressourceeffektiv udnyttelse af affalds- og spildstrømme ikke kunne i virksomhedens egen produktion men i hele virksomhedens værdikæden. Dette er der ganske meget fokus på allerede. Vi anbefaler, at man søger at lave en simpel oversigt over de tilgængelige 'affaldsressourcer' i netværket. Den kan dække alt fra restvarme til kemikalierester og fra produkters anvendelse til deres genanvendelse. Denne oversigt skal være delt i netværket og bruges til at stimulere debatter i netværket eller i undergrupper. Det er uklart, hvordan projektet skelner mellem forbedrings- og innovationsprojekter. Dette problem begrænser sig til denne projektperiode og den finansiering, der er givet her. I netværket som helhed, er det fremadrettet vigtigt, at man arbejder med at beskrive, hvordan man ønsker at arbejde med projekter, der opstår ud af de mange dialoger, der stimuleres i netværket og hvilke resulttater og effekter man ønsker at fremme. Vi opfordrer til at man drøfter dette i sammenhæng med fremtidig medlemsskabs- og finansieringsmodeller.

25 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING 25 Anbefaling 5: Fokus på evalueringskriterier for projekter og planer Der er igangsat og igangsættes løbende en række større eller mindre initiativer. Vi opfordrer til, at man for hvert af disse finder en klar indikator, som man kan udvikle og evaluere projekterne i forhold til så vidt det er meningsfuldt for det enkelte projekt. Det kan være reduceret energiforbrug i de simple projekter, men også sparede omkostninger og øgede indtægter ved deponi, som f.eks. hos Vraa Dampvaskeri. Dette er afgørende for at kunne dokumentere projektets succeser og kan bruges til at søge midler fremadrettet. Vi opfordrer også til, at man opstiller et udvalg af klare succeskriterier for, hvad planerne for bæredygtig forretningsudvikling skal bidrage til og hvordan der kan skabes forretningsmæssig volumen omkring projekternes resultater og effekter. Succeskriterierne kan forme planerne, så disse får det ambitionsniveau, som projektet ønsker. Anbefaling 6: Identificer mulige forankringsmodeller og drøft dem i netværket Som omtalt i rapporten arbejder projektet og den politiske styregruppe allerede på mulige fremtidige netværks- og finansieringsmodeller. Det er godt, at der er fokus på dette allerede på dette relativt tidlige tidspunkt i projektet. Projektet og netværket står i øjeblikket et stærkt sted og oplever en stor efterspørgsel. Det er om at udnytte den hidtidige succes og forsøge at sammenstykke en brugbar netværks- og finansieringsmodel så hurtigt som muligt. En hurtig afklaring vil kunne gøre en overgang til en periode efter projektet uproblematisk. Særligt er det vigtigt, at man finder en måde at videreføre screeningerne, da dette er den afgørende nyskabelse rent metodisk i projektet.

26 26 MIDTVEJSEVALUERING AF NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug