HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:
|
|
|
- Kjeld Lindholm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning
2 Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder, som de kan anvende til at tilegne sig viden i alle skolens fag. Generel læseudvikling 0. årgang Der arbejdes med sproglig opmærksomhed med fokus på bogstavets form, lyd og udseende. Der arbejdes f.eks. med oplæsning, rim og remser, rytme og musik, Cooperative Learning, læringsstile, legelæsning /læsning og legeskrivning/børnestavning. Der laves praktiske øvelser med det daglige ordforråd ved hjælp af f.eks. kalender, vejr og dags dato. Morgensang. 1. årgang Fortsat arbejde med bogstavernes form, lyd og udseende. Undervisning i læsestrategier/ læseugler. Læseloggen introduceres. Makkerlæsning og dialogisk læsning. Niveaudelt makkerlæsning. Højtlæsning, individuelt og i grupper. Udvide ordforrådet dagens guldrammeord Læse egne historier op, dramatisering af indhold. Skærmlæsning med bl.a. Superbog. Samtale om det matematiske fagsprog, læsning af regnehistorier. 2.årgang Fortsat arbejde med læsestrategier og læseugler Indholdsforståelse samtale og opgaver CD-ord kursus for hele klassen Niveaudelt makkerlæsning. Læsekursus, niveaudelt efter lix. Eleverne testes før og efter læsekursus. Punktlæsning, eksempelvis byggevejledninger.
3 Skærmlæsning med bl.a. Superbog. Begrebsafklaring i matematik og regnehistorier. 3. årgang Fortsat arbejde med læsestrategier og læseugler. Læseforståels -. læse mellem linjerne,referat, personkarakteristik og meddigtning. Læreren modellerer læseformer punktlæsning, skimmelæsning og oversigtslæsning. Makkerlæsning. Læsekursus, niveaudelt efter lix. Eleverne testes før og efter læsekursus. Fokus på læsehastigheden. Skærmlæsning med bl.a. Superbog. Lille projektopgave med fremlæggelse. Læseteater årgang Konsolidere og videreudvikle elevernes læse- og skrivekompetencer. Arbejde med staveregler. (bøjninger og morfemer) Arbejde med et forfatterskab Arbejde med litterære værker Arbejde med forskellige genrer Indholdslæse med fokus på forskellige teksttyper. Reflektere, og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om fiktion og faktatekster. Arbejde med læseformål og førlæsningsstrategier til tekstlæsningen. Arbejde med forskellige læsestrategier( punktlæsning, skimmelæsning, nærlæsning og skærmlæsning) i alle fag. Arbejde fra daglig sprog ind i fagets terminologi. Arbejde med opbygning af fagbøger(indholdsfortegnelse, register mm). Lære om og udarbejde faglige e-bøger. Arbejde med informationssøgning på nettet og kildekritik. Omformulere net-viden til egne formuleringer. Træne hastighedslæsning. Læse med koncentration 20 min. i læsebånd. Læse 30 min dagligt hjemme. Deltage i læsekurser med forskellige fokuspunkter. Arbejde med læseroller i grupper (Cooperative Learning) Arbejde med læsemakker
4 7. 9. årgang Læse forskelligartede tekster med større kompleksitet i alle fag. Læse forskellige teksttyper med hovedvægt på ungdomslitteratur roman- og novellegenren. Generelt arbejde med de forskellige genrer. Arbejde med at bruge læsestrategier til læseforståelse af forskellige teksttyper. Træne læseforståelsen ved samtale, analyse, spørgsmål/svar og multiple choice. Brug af digitale læse- og retstavningsprøver i undervisningen. Faglig læsning. Føraktiviteter: Forklare fagtermer, læsestrategier, notatteknik, hvilken teknik er mest hensigtsmæssig. Læseprocessen. Højtlæsning/mundlige samtaler, brug af hjælpeark, forklare begreber, tabeller, statistikker o.l., konklusioner. Læsning af fagportaler (differentieret, digitalt materiale med visuelle hjælpemidler). Skærmlæsning. Overgånge Overgang fra dagtilbud til skole: Der afholdes et møde mellem pædagoger og børnehaveklasselærere, hvor der gives informationer om den enkelte elev med særlig fokus på faglige og sociale kompetencer. Ansvarlig: Ledere i børnehaverne og børnehaveklasselærerne. Overgang fra skolens forskellige trin: Læsevejlederne afholder klassekonferencer i alle klasser fra klasse, dog to gange årligt i 0. klasse. Udgangspunktet for samtalerne er de læse- og staveprøver samt de nationale tests i læsning, der bliver foretaget i de enkelte klasser. Disse samtaler drejer sig om såvel de faglige som de sociale aspekter.
5 Læsevånskeligheder 0. årgang Efter efterårsferien tilbydes der sproglig opmærksomhed i børnehaveklasserne for de elever, som har brug for en særlig tilrettelagt undervisning. Ansvarlig: Specialkoordinator i samarbejde med børnehaveklasselærerne. 1. årgang Efter jul tilbydes de elever fra 1. årgang, der på baggrund af en test i december for hele klassen har brug for det, et læseløft. Eleven får 10 min. Intensiv læseundervisning 4 gange om ugen i op til 2 semestre efter behov. Ansvarlig: Specialkoordinator i samarbejde med klasselærerne i 1. årgang. 2. årgang Efter sommerferien tilbydes de elever fra 2. årgang, som endnu ikke har knækket læsekoden, et læseskub. Hver elev får 10 min. Intensiv undervisning 3 gange om ugen i op til 2 semestre efter behov. Ansvarlig: Specialkoordinator i samarbejde med 2. årgangs klasselærere 3. årgang Efter jul tilbydes de elever, der ikke har klaret dysleksitesten (DVO) i slutningen af 2. klasse et kursustilbud, VAKS (vælg afkodningsstrategi). Kurset strækker sig over et semester, hvor der gives 1 lektion 4 gange om ugen sammen med specialkoordinatoren. Ansvarlig: Specialkoordinatoren årgang Elever med dysleksi tilgodeses med holdundervisning og/eller en fokuseret læseindsats i samarbejde med hjemmet. Elever med dysleksi får it-rygsæk. Deltagelse i et 3-ugers dysleksikursus på Houlkærskolen. Indmeldelse i Materialebasen og Nota, hvor der findes mange tekster til alle fag som e- bøger.
6 Brug af CD-ord. Elever med læsevanskeligheder tilbydes periodevis holdundervisning årgang Elever med læsevanskeligheder får it-rygsæk. Får mulighed for at benytte sig af tekniske hjælpemidler, f.eks. skanner. Fortsat brug af Materialebasen og Nota. Brug af CD-ord. Elever med læsevanskeligheder tilbydes periodevis holdundervisning. Cockpittet bidrager i særlige tilfælde med støtte til den enkelte elev.
7 Evåluering Klasse Pædagogiske prøver Tidspunkt BH. Klasse Sprogvurdering i BH. kl. ( Store bogstaver, Alle bogstaver Vokaler, Ordforståelse ) Sprogvurdering i BH.kl. ( Alle bogstaver, Konsonanter, Ordforståelse ) September Maj 1. årgang OS 64 ( Ordstillelæsningsprøve af 64 ord ) 2. årgang Screening for dyslektiske vanskeligheder ( Skriv 25 vrøvleord ) 2 lix målinger ( før og efter læsekursus ) National test i læsning ST.2 ( staveprøve ) 3. årgang SL 60 ( stillelæsningsprøve med 60 sætninger ) ST.3 ( staveprøve ) 2 lixmålinger årligt ( før og efter læsekursus ) 4. årgang Nationale test 2 lix målinger årligt ST 4 5. årgang LÆS 5 2 lix målinger årligt ST 5 6. årgang Nationale test 2 lix målinger årligt Stavning: ST 6 7. årgang ST-prøver TL-prøver 8. årgang ST-prøver Nationale tests 9. årgang ST-prøver TL-prøver Marts December Oktober + Januar Marts Marts + maj ) Efterår og forår Efterår og forår Efterår og forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår
8 Klassekonferencer. Læsevejlederne afholder klassekonferencer i alle klasser fra 0. til 9. årgang dog to gange i børnehaveklasserne. Udgangspunktet for samtalerne er de ovenstående læse- og staveprøver samt nationale tests i læsning, der bliver taget i de enkelte klasser. Disse samtaler drejer sig om såvel de faglige som de sociale aspekter. IT og læsning Scanning og oplæsning af diverse undervisningsmaterialer herunder mulighed for adgang til Materialebasen med indscannede materialer. Adgang til skærmlæsning og træningsmuligheder heri. Adgang til skrivestøtte på PC. Adgang til Mikroværkstedets programmer og adgang til download af disse derhjemme. IT-rygsæk til elever med særlige læsevanskeligheder. Støtte til elever, som medbringer egne digitale hjælpemidler. PLC og læsning Hjælper eleverne med at finde bøger, der passer til niveauet. Præsenterer nye bøger og programmer. Underviser eleverne i biblioteks- og materialekundskab. Hjælper eleverne med informationssøgning. Afholder forskellige events om litteratur og læsning f.eks. udstillinger, oplæsning og konkurrencer. Sørger for, at der er relevante materialer, som støtter elevernes læseudvikling.
Gadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Handleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Ringsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Handleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Handleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Handleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Handleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Handleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Handleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne
Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune
Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...
Læsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Aars Skoles læsepolitik 2010-11
Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Indskolingen 2 Fokuspunkt / Indsatsområde Faglig læsning SMTTE Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Alle børn i indskolingen kender til en fagbog og dens opbygning. De kender
TØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
TESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Hele året 4. kl. lærere Biblioteket Fælles
0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 Læse- skriveindlæring i indskolingen 3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles
Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien
Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)
Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.
Vemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Status for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Årsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Årsplan dansk - 3. klasse
M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41
Langhøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen 2018-19 Læsevejledning 0. 3. klasse AKTIVITET INDHOLD LÆSEVEJLEDERENS ROLLE AUGUST Information om årshjulet og testning på 0. 8. 21.8.: 1. danskfagudvalgsmøde
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
