Implementeringsprocesser i klinisk praksis
|
|
|
- Sigrid Kjeldsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementeringsprocesser i klinisk praksis Mary Jarden Fast Track 2016 CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter
2 To kliniske forskningsprojekter 1. Effekten af en multimodal intervention på fysisk- og funktionskapacitet, behandlingsrelaterede symptomer og livskvalitet hos patienter der undergår allogen stamcelletransplantation: RCT (2008) INDLAGT Hæmatologisk klinik, enhed 2, RH Implementering: PACE-SCT (start: 2013) 2. Patient Activation through Counseling and Exercise Acute Leukemia: RCT (2015) AMBULANT Hæmatologisk klinik enhed 3, RH Hæmatologisk afdeling,herlev Hospital Implementering: PACE-AL (start: 2014)
3 Fælles for begge implementeringsprocesser Begge projekter var forskningstiltag i de afdelinger hvor implementeringen forgik Implementeringsprocesserne var planlagte (implementeringsmodeller) Klinisk ledelsesgodkendelse, -opbakning og involvering Tværfaglig involvering og støtte Forsker indgik i begge implementeringsprocesser Udarbejdelse af klinisk retningslinjer baseret på evidens Udarbejdelse af støttemateriale, justering af tilgang, skemaer osv undervejs Begge tiltag krævede yderlige økonomiske midler
4 Forskel Begge projekter var forskningstiltag i de afdelinger hvor implementering forgik men -én implementeringsproces begyndte ca. 5 år efter afslutningen af forskningsprojektet -den anden implementeringsproces forgik som en forlængelse af forskningsprojektet
5 Patient Activation through Counseling and Exercise - Stem Cell Transplantation PACE-SCT IMPLEMENTERINGSPROJEKT nuværende Styregruppe Overordnet ansvar for projektet, mål, ressourcer, koordinering Oversygeplejerske Pernille Welinder, Afdelingssygeplejerske Laila Von der Maase, Udviklingssygeplejerske Janne Due Sommerset, Sygeplejerske Thilda Aarup, Seniorforsker Mary Jarden Projektlederteam Styring af processen Udviklingssygeplejerske Janne Due Sommerset, Sygeplejerske Thilda Aarup Projektgruppe Ansvar for projektbeskrivelse, ledelse af processen Sygeplejerske Thilda Aarup, Sygeplejerske Frederikke Bardram, Sygeplejespecialist Kristina Thygesen, Udviklingssygeplejerske Janne Due Sommerset, Seniorforsker Mary Jarden Referencegruppe Rådgivning og høringspart Fysioterapeut Frederik Barthels, Driftsleder overlæge Doris Hovgaard, Transplantationskoordinator Line Petersen, Patientrepræsentant PACE-SCT klinisk team Projektorganisation Hæmatologisk klinik, RH
6
7 UCSF og Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet Multimodal Interventionsprogram Individuelt, superviseret, 6 uger, ca. 5 timer ugentligt, opstart 1. indlæggelsesdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Psykoedukation Psykoedukation Psykoedukation Psykoedukation Psykoedukation Stationær cykel (kondition) Stationær cykel (kondition) Stationær cykel (kondition) Stationær cykel (kondition) Stationær cykel (kondition) Aktiv & udstrækning øvelser (fleksibilitet) Aktiv & udstrækning øvelser (fleksibilitet) Aktiv & udstrækning øvelser (fleksibilitet) Aktiv & udstrækning øvelser (fleksibilitet) Aktiv & udstrækning øvelser (fleksibilitet) Hånd- og ankelvægter (styrke) Hånd- og ankelvægter (styrke) Hånd- og ankelvægter (styrke) Afspænding Afspænding
8 Resultater: Fysisk- og funktionskapacitet Tests Kontrol før/efter (% ændr.) Intervention før/efter (% ændr.) P værdi Kontrol vs Intervention Estimeret iltoptagelse 2,0/1,45 (-27%) 2,0/2,0 (0%) <0,001 Brystpres 47/38 (-20%) 50/53 (+2%) <0,001 Ben ekstension 56/39 (-25%) 63/66 (+2%) <0,003 Hø albue fleks 2,5/1,9 (-19%) 2,3/2,5 (+4%) <0,009 Hø knæ ekstension 3,9/3,1 (-20%) 3,9/4,1 (-2%) <0,001 Trappetest 222/136 (-38%) 221/196 (-14%) <0,008 UCSF og Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet
9 Resultater: Symptombyrden - antal symptomklager Testtidspunkt Intervention ANTAL SYMPTOMER Kontrol ANTAL SYMPTOMER Baseline 7,1 (+3,1) 7,6 (+3,4) Under Indlæggelsen 9,3 (+1,6) 14,1 (+1,5) 3 måneder 6,6 (+4,7) 10,2 (+4,6) 6 måneder 4,3 (+2,4) 9,1 (+4,1) UCSF og Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet
10 Symptom clusters Sværhedsscore vs tid Gastrointestinal Mucosit Funktion Kognitiv Affektiv *P værdi <0.05 Kognitiv Affektiv Kontrol Intervention _ UCSF og Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet
11 Konklusion Anvendelig og sikker hos patienter i allo-hsct behandling. Patienter kan aktiveres under et intenst behandlingsforløb Vedligeholder den fysiske kapacitet samt reducerer tab af funktionel kapacitet under 6 ugers indlæggelse Bidrager til at reducere den totale symptombyrde under indlæggelsen og op til 6 mdr. efter allo-hsct Livskvaliteten vedligeholdes efter 6 ugers intervention Interventionen havde en forebyggende, lindrende og positiv effekt i patienter under allo-hsct
12 RE-AIM model FASE 1 Reach Efficacy Adoption FASE 2 Implementation FASE 3 Maintenance Bernstein E, Topp D. Shaw E, Girard C, Pressman K. et al. A preliminary report of knowledge translation: lessons from taking screening and brief intervention techniques from the research setting into regional systems of care. Acad Emerg Med 2009; 16 (11): Glasgow Russell E, McKay H.Garth, et.al. The RE-AIM framework for evaluation of interventions: what can it tell us about approaches to chronic illness management? Patient Education and Counseling 2001; 44 (2):
13 RE-AIM komponenter Reach: Hvordan når vi målgruppen? Effectiveness: Hvordan ved vi at interventionen er effektiv? Adoption: Hvordan udvikler vi organisationens støtte til at levere interventionen? Implementation: Hvordan sikrer vi at interventionen leveres korrekt? Intervention Fidelity Hvorvidt forskellige komponenter i interventionen leveres korrekt? Maintenance: Hvordan inkorporeres interventionen således at den enkelte patient fasterholder positive effekter (kliniske mål, livskvalitet) i langsigtet perspektiv?
14 Fase 1 RE-AIM model operationaliseret Reach Delmål: at afdække den potentielle og faktiske målgruppe af patienter (Allogene stamcelletransplanterede) Metode: indsamling af data fra SCT database og den danske hæmatologisk database, afgrænse målgruppen ved at indhente data om behandling (type), kontekst (indlæggelsesdage), komplikationer, symptombyrde, komorbiditet. Efficacy eller Effectiveness Delmål: at vurdere og fastsætte en realistisk effekt på målgruppen, herunder utilsigtede effekter. Metode: litteraturgennemgang af indsatsen i forhold til målgruppen (SCT), vurdere evidensen, gennemgå evt. utilsigtede hændelser i forbindelse med fysisk aktivitet, evt. Interview patienter og pårørende for at vurdere betydning for livskvalitet, forventningsafstemning Fastsætte indikatorer for evaluering af indsatsen Adoption Delmål: at afdække faktorer af politisk, kulturel, ressourcemæssig karakter, der har betydning for gennemførelse af implementeringen. Metode: spørgeskemaundersøgelse (spl., læger, transplantationskoordinatorer), journalaudit på 10 patientforløb, beskrive organisering af enheden samt arbejdsgange i patientforløbet og vurdere sammenhæng og muligheder for at optimere indsatsen, afdække graden af fokus på fysisk aktivitet på de organisatoriske niveauer med henblik på at imødekomme evt. barrierer. Fastsætte indikatorer for evaluering af indsatsen
15 Fase 2 RE-AIM model operationaliseret Implementation Delmål: at sikre en høj grad af kvalitet og at personalet anvender kerneelementer i indsatsen. Metode: planlægge systematisk undervisning/kompetenceudvikling. Afholde tværfaglige møder. Udvikle redskaber til motivation, træning, afspænding, mobilisering målrettet sygeplejersker/fysioterapeuter. Redskaberne skal integreres i det eksisterende dokumentationssystem. Fastsætte indikatorer for evaluering af indsatsen. Fase 3 Maintenance Delmål: fastholdelse og bæredygtighed i fremtiden. Metode: Indsatsen fysisk aktivitet, mobilisering og psykoedukation integreres systematisk i introduktionsprogrammer til nyansatte delvis. Indikatorer indarbejdes i tilbagevendende journalaudit. Spørgeskemaundersøgelse af personale gentages årligt. Patienttilfredshedsundersøgelser.
16 Fase 1 (eksempel) RE-AIM model operationaliseret Adoption Delmål: at afdække faktorer af politisk, kulturel, ressourcemæssig karakter, der har betydning for gennemførelse af implementeringen. Metode: spørgeskemaundersøgelse* (spl., læger, transplantskoordinatorer), journalaudit på 10 patientforløb, beskrive organisering af enheden samt arbejdsgange i patientforløbet og vurdere sammenhæng og muligheder for at optimere indsatsen, afdække graden af fokus på fysisk aktivitet på de organisatoriske niveauer med henblik på at imødekomme evt. barrierer. *afdæk viden, holdning, rolle ifh til fysisk aktivitet
17 RE-AIM model Adoption
18 RE-AIM model Adoption
19 RE-AIM model Adoption
20 VISITATION CLINICAL ADOPTION AND IMPLEMENTATION HSCT nurse-coordinator: Inquire about the patients habitual physical activity level and give information regarding expectations of physical activity level during hospitalization PRE-CONSULTATION Physician: Give information regarding the importance of mobility and training during hospitalization Nurse: Distribute pedometer with oral and written instruction./.recommend physical activity prior to HSCT EVALUATION HOSPITALIZATION Physiotherapist: Introduce the patient to the physical training program with instruction Conduct baseline physical capacity tests Nurse: Review training program with the patient and baseline QOL questionnaires./. HSCT HOSPITALIZATION Physician: Prescribe physical training as complementary treatment during HSCT Nurse: Provide ergometer cycle and hand weights Screen patient prior to daily training, motivate and support the patient in daily mobilization and training, assist the patient in documentation of training and in completing symptom questionnaires twice weekly./. Physiotherapist: Provide specific and individual physiotherapy as needed (træner 3 dage/uge). DISCHARGE Physician: Prescribe rehabilitation plan Nurse: Final consultation regarding rehabilitation plan and QOL questionnaires./. Physiotherapist: Conduct physical capacity tests Instruction regarding self training
21 PACE-SCT implementeret PACE-træning indgår som en del af hverdagen for patienter indlagt til SCT programmet tilbydes tre dage/uge superviseret (intervention fidelity?) Roller er afklaret fysioterapeuter tilbyder superviseret træning tre dage/uge, sundhedspersonelle støtter, opfordrer og motiverer patienter til fysisk aktivitet før, under og efter SCT (intervention fidelity?) Implementering har krævet yderlige økonomiske midler Udarbejdelse af kliniske retningslinjer (baseret på evidens) Udarbejdelse af støtte og undervisningsmateriale, indgår i orientering af ny medarbejder, undervisning i afsnittet Klinikledelsen ønsker bedre interventions fidelity implementeringsprocessen fortsætter..
22 Patient Activation through Counseling and Exercise - Acute Leukemia PACE-AL Sundhedsorienteret rehabilitering i hæmatologisk regi En pilot og randomiseret kontrollerede klinisk undersøgelse CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter
23 Center for Integrated Rehabilitation of Cancer Patients Multimodal Intervention program 12 wk program, moderate-high intensity, 3 sessions/wk, 3-4 hr/wk, individual/small groups, supervised with daily screening criteria Monday Tuesday Wednesday Thursday Friday 10 am 12 pm 10 am 12 pm 10 am 12 pm Ergometer cycle 75% - 80% HR max Interval training (20 25 min) Ergometer cycle 75% - 80% HR max Interval training (20 25 min) Ergometer cycle 75% - 80% HR max Interval training (20 25 min) SUPERVISED 6 dynamic and strength exercises with hand weights 2 x 12 reps Relaxation exercise 6 dynamic and strength exercises with hand weights 2 x 12 reps Relaxation exercise 6 dynamic and strength exercises with hand weights 2x12 reps Relaxation exercise NOT SUPERVISED Protein/carb snack Walk / stepcounter Protein/carb snack Protein/carb snack Plus weekends HEALTH COUNSELING: screening, goal-setting & written plan 3 sessions á min
24 PACE komponenter
25 Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter DEL 1 Pilot n=20 FORMÅL - Undersøge feasibility og sikkerhed af en multimodal intervention DEL 2 RCT (opfølgning 2015) n=70 Jarden et al. BMC Cancer 2013 FORMÅL Undersøge effekten af interventionen på fysisk og funktionel kapacitet, livskvalitet, emotionel velbefindende og kliniske parametre som indlæggelsesdage, infektioner osv. Jarden et al. Leuk Res 2013 Identificere symptomprofilen og den longitudinelle effekt af interventionen på symptom prevalæns, intensitet og begrænsninger Undersøge patientperspektivet om fysisk aktivitet, sundhedsadfærd, og oplevelser og udfordringer i hverdagen
26 Center for Integrated Rehabilitation of Cancer Patients RCT results PACE-AL intervention is feasible and safe Acceptability: 75% Adherence: exercise 71%, pedometer 84%, counseling 96% Adverse events: n=8; In total 25 adverse events EFFECT: Improved physical and functional capacity IG - all tests 15% - 29% CG - 6MWD, VO2 9%, muscle strength 3%-7% EFFECT: Increased physical activity levels IG physical activity levels EFFECT: Improved quality of life and emotional wellbeing, & decreased fatigue IG: physical, emotional & functional wellbeing and fatigue, nausea IG: angst, depression
27 Center for Integrated Rehabilitation of Cancer Patients Implementeringsproces RH & Herlev Hospital INSPIRERET BY THE NORMALIZATION PROCESS MODEL* Implementeringsprocessen forgik i forlængelse af forskningsprojektet -dog 2 separatprocesser RH og Herlev Tidsplan: Fire måneders implementeringsproces med efterfølgende evaluering Evaluering omfatter : a) patientdeltagelses %, testresultater (separat RH og Herlev) : b) Fokusgruppe-evalueringsinterviews (separat RH og Herlev) -optaget og transskriberet : c) Ugentlig feedback møder - kommunikeret til ledelsen Justeringer af trænings-, screenings- og testskemaer Udarbejdelse af VIP retningslinjer og træningsprogrammet med illustrationer RH -ambulatoriet flyttet (ny rekrutteringsudfordringer)
28 Center for Integrated Rehabilitation of Cancer Patients Model assumes a) implementation b) 4 factors that can affect the outcome Interactional workability: Hvordan interventionen påvirker samspillet mellem sundhedspersonale og patienter i klinisk praksis Relational integration: Om interventionen kan integreres I nuværende klinisk praksis og ifh til eksisterende viden Skill-set workability: Hvordan arbejdsgangen er påvirket af interventionen Contextual integration: Hvordan passer interventionen ind i organisationen også I forhold til holdninger.
29 Center for Integrated Rehabilitation of Cancer Patients Implementering RH og Herlev Hospital Ny træningslokale på RH Ny træningsområde på Herlev
30 PACE-AL implementeret PACE-træning er implementeret som en del af hverdagen for patienter i ambulatoriet - også de indlagte (implementation fidelity) Roller er afklaret fysioterapeuter tilbyder superviseret træning tre dage/uge (opsøger patienter i afs. og amb.), sundhedspersonelle rekrutterer, opfordrer, giver plads og motiverer patienter til fysisk aktivitet under behandlingsforløbet. Samtaler indgår i sygeplejerske rehabiliteringssamtaler, patientundervisning (Herlev) Implementering har krævet yderlige økonomisk midler Udarbejdelse af klinisk retningslinjer baseret på evidens Udarbejdelse af støtte materiale, followup møder/undervisning RH & Herlev Hospital ny træningsfaciliteter
31 Forskning kan være Kulturskabende Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter PACE-AL PACE-SCT
32 Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter PACE-AL
Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Hvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Projekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Klar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO
Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO MammaGoPro 2016 MammagoPRO A cluster randomized trial in breast cancer patients in adjuvant chemotherapy
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Program Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Lungekræft og Fysisk Træning
Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager
Hjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. [email protected]
Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Manuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016
SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt
Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse
Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /
Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Forbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: [email protected] eller [email protected] Ungeambassadør
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
PRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau
Kvalitetskonference 2014; Danske Regioner og Lægeforeningen, København AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Niels Henrik Hjøllund VestKronik Hospitalsenheden
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering KL og Sundhedskartellet Konference om kliniske retningslinjer i kommunerne 29. oktober 2014 Fuldmægtig Malene Kristine Nielsen, [email protected]
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Træning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018
Træning til KOL Modul 1: 24. 26. september 2018 Modul 2: 26. november 2018 Hvidovre Hospital, undervisningsbygningen, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre Ide og formål Der er stærk dokumentation for, at
INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring
INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk
Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation
Claus Duedal Pedersen Innovation i en driftsorganisation Pejlemærker for Innovation Fokus på kliniske behov Fokus på patients behov og oplevelser Fokus på klinisk kvalitet Skabe viden og evidens 2 Nyt
ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen
Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Generel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.
Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne
KL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Rundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Effekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS
Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk
Program Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Rehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?
Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)
Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
personlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Teknologi i kognitiv intervention
Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog [email protected] Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Patient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Ydelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Træthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Knowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Projektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Kommunikationi sundhedsvæsenet
Kommunikationi sundhedsvæsenet - vejen til empowerment Tiltrædelsesseminar Sygehus Lillebælt Den 20. august 2014 Jette Ammentorp Professor, forskningsleder 1 2 3 Juni 2009 Vejen til empowerment Disposition
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
