Lungekræft og Fysisk Træning
|
|
|
- Caspar Svendsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager til idrætsforening for unge voksne kræftoverlevere ( LUFT : Fysisk træning til lungekræftpatienter PACT: Initiativtager til idrætsforening for nuværende og tidligere kræftpatienter ( Krop og Kræft A group-based, supervised exercise intervention including high-intensity heavy resistance training, reduced fatigue and improved aerobic capacity and muscular strength, physical activity, functional and emotional well-being in cancer patients of both genders undergoing adjuvant chemotherapy or treatment for advanced disease, and could be conducted without causing adverse effects. Litteratur Egen forskning har vist, at lungekræftpatienter i kemoterapi kan opleve den samme fysiske fremgang som andre cancer patienter. Dog er lungekræftpatienternes (n=10) VO 2 peak lavere ved baseline i forhold til andre diagnosegrupper (n=82). Lunge VO 2 max baseline = 1,15 L/min Andre diagnoser baseline = 2,27 L/min (Adamsen et al. 2005, Quist et al. 2006) Baggrund Ca nye tilfælde af lungekræft om året (cancer.dk) Den relative overlevelse 1, 3 og 5 år efter diagnosticering af lungekræft henholdsvis 32%, 13% og 10% Storm et al 2010 For patienter med inoperabel lungekræft (NSCLC III-IV, SCLC ED) er den gennemsnitlige overlevelse efter diagnosticering måneder. (cancer.dk) Symptomer og kemoterapi Lungekræftpatienter angiver at have flere symptomer og bivirkninger, øget angst og depressionsniveau samt forringet livskvalitet (HRQOL) end gennemsnittet af ti øvrige kræftdiagnoser. Grønvold et al 2006 Nedsat funktionsniveau (6 MWT) efter 2 serier kemoterapi. 400 m (test 1) højere sygdomsprogression og laverer levetid. Kasymjanova et al
2 Litteratur Projektorganisering Den eksisterende viden omkring effekten af fysisk aktivitet til lungekræftpatienter er sparsom. Der er få studier, der benytter fysisk aktivitet som intervention. (Spruit et al 2006, Temel et al 2009, Bobbio et al 2008, Jones et al 2007, 2008, 2009) Projektteam Projektfysioterapeut Cand. Scient. San Ph.d stud Morten Quist (UCSF) Professor, Forskningsleder, sociolog, ph.d. Lis Adamsen (UCSF) Klinisk ansvarlige Finsencentret: Professor, overlæge, dr. med. Mikael Rørth (Onkologisk Klinik) Overlæge, Ph.d Seppo Langer (Onkologisk Klinik) Sygeplejerske Jørgen Laursen (Onkologisk Klinik) Formål Formålet er at undersøge effekten af et seks ugers fysisk og psykosocialt program bestående af Individuelt hjemmetræningsprogram og Superviseret, struktureret træning i grupper. Interventionen vil -øge kondition (VO 2 max) -reducere graden af vejrtrækningsbesvær (dyspnø) -øge muskelstyrke (1RM) -øge livskvalitet Teser Program: 6 uger 7-10 patienter i grupper Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hjemmetræning Hjemmetræning Hjemmetræning Pilot fasen (n=23) The Study shows that patients with advanced stage lung cancer can carry out a 6-week supervised, structured and group based out-patient training program and improve their physical capacity, functional capacity and emotional wellbeing. The study furthermore shows that home training used in supplement to the supervised training in this group of patients is not a realistic option due to the lack of adherence. Inklusionskriterier NSCLC stadie III IV og SCLC LD, ED Alder 18 år og opefter (mænd og kvinder) Performancestadie 0-2 Eksklusionskriterier Kontraindikationer for kropslig aktivitet Knogle- og hjernemetastaser Marvaplasi Klinisk symptomatisk hjertesygdom Perikardieeksudat Senildemente og psykotiske patienter Patienter der ikke læser eller skriver dansk. 2
3 Program: 6 uger 7-10 patienter i grupper Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Daglig screening Design og metoder Design: prospektivt, eksplorativt, interventionsstudie. 14 oktober december 2011 Fysisk træning Blodtryk i hvile Diastolisk 45 eller 90 Puls i hvile 110 Temperatur 38c Respirationsfrekvens i hvile 20 Behandlingskrævende infektion Kvantitative metoder Fysiologiske tests VO 2peak (maximal iltoptagelse kondition) 1RM (Repetition Maximum styrke) 6 min gang test Fev1 Psykometriske test EORTC (QLQ-C30-LC13), HAD, FACT-L Kvalitative metoder Interview VO 2 max test Styrke 1RM Leg press Chest press Watt Lat. machine Leg extension 5-10 w Abdominal Low back 40 w 1 min Tid Andersen LB. Scand J Med Sci Sports 1995 Jun;5(3):
4 6 Minuts Walk Test (6 MWT) Forceret Eksspireret Volumen på første sekund (FEV1) Frafalds diagram Demografi Alder N=79 Antal (%) Mean 63 Range Mænd 38 (48,1) Resultater Fysiologiske Variable (n=55) Base Mean (SD) Post Mean (SD) 95 % CI af forskel P værdi Kropssammensætning BMI 24,51 (3,99) 24,54 (3,94) 0,13 til- 0,40,685 Lunge funktion FEV1 1,83 (0,70) 1,94 (0,65) -0,20 til -0,008,034* Funktionel kapacitet VO 2 peak (ml/kg/min) 19,41 (6,30) 20,27 (6,33) -1,52 til -0,18,013* 6MWD (m) 534,64 (101,81) 566,02 (102,34) -43,74 til -19,01 Muskel styrke Legpress (Kg) 68,55 (28,50) 84,73 (32,02) -19,57 til -12,79 Chestpress (Kg) 27,68 (12,31) 33,09 (15,00) -6,98 til -3,83 Lat machine (Kg) 33,55 (12,71) 34,86 (14,72) -2,72 til 0,08,066 Abdominal crunch (Kg) 25,18 (10,56) 26,68 (11,79) -4,52 til -2,47 Lower back (Kg) 35,44 (13,88) 42,22 (16,09) -8,35 til -5,20 Leg Extension (Kg) 36,79 (14,94) 43,04 (17,13) -7,84 til -4,65 Resultater (FACT-L) 95 % CI af Variable (N=55) Base Mean (SD) Post Mean (SD) P værdi forskel FACT-L Total score 93,53 (18,63) 95,36 (17,15) - 5,44 til 1,78 0,314 Personal Well-being 20,12 (5,35) 20,40 (4,88) - 1,65 til 1,10 0,690 Social Well-being 24,09 (3,63) 22,87 (4,57) 0,38 til 2,05 0,005* Functional well-being 16,20 (5,83 16,62 (5,14) - 1,60 til 0,76 0,483 Emotional well-being 14,95 (5,11) 16,36 (4,55) - 2,25 til -0,57 0 Lung cancer subscale 18,16 (4,63) 19,10 (4,23) - 2,04 til 0,16 0,093 Trial outcome index 54,48 (12,88) 56,12 (12,13) - 4,47 til 1,20 0,254 FACT fatigue scale 75,36 (15,42) 76,25 (14,33) - 3,81 til 2,03 0,545 * p<0,05 **p<0,001 * p<0,05 **p<0,001 4
5 HAD 95 % CI af Variable (N=55) Base Mean (SD) Post Mean (SD) P værdi forskel Angst 7,44 (4,32) 6,53 (3,98) 0,13 til 1,68 0,022* Depression 5,65 (3,78) 5,15 (3,42) -0,30 til 1,32 0,216 Samlet score 13,09 (7,38) 11,67 (6,82) -0,52 til 2,88 0,058 HAD *p< 0,05 PERSPEKTIVERING Styrke lungekræftpatienternes fysiske kapacitet og livskvalitet igennem hele sygdoms- og behandlingsforløbet. Forventning om øget fysisk og psykosocial effekt Samlet set vil resultaterne af undersøgelsen - uagtet der påvises positiv effekt eller ej - kunne bidrage med ny viden til brug for lungekræftpatienter. Undersøgelsen genererer følgende hypotese: at en 6 ugers intervention bestående af fysisk aktivitet kan forøge levetiden hos inoperable lungekræftpatienter. Undersøge effekten af træningsprogrammet i et RCT studie (Ph.D.) Mod Nye Ressourcer Mod Nye Ressourcer 2012 Program 4. maj til 11. maj 2012 Lørdag Morgengymnastik og gåtur/løb (mødested poolen) Foredrag i Timanfaya med Morten: Fysisk aktivitet efter kræftsygdom: Hvad må jeg? Skader det? Gavner det? Mountainbike tour ud i vulkanerne (2 grupper) med Morten & Tim (mødested cykelcenter) Workshop 1 i Timanfaya med Julie: Målsætning og strategier for fastholdelse af motion. Søndag Morgengymnastik og gåtur/løb (mødested poolen) Løbeskole på Stadion med Christian Social beachvolley på stranden med Tim og Christina Introduktion til Spinning i Fitness med Julie Funktionel træning og relax på lawn med Hanne Afgang til La Santa by og fællesspisning (for egen regning) Mod Nye Ressourcer La Flamme Rouge LUFT Maj
6 Laflammerouge.dk Laflammerouge.dk 100 KM 16 APRIL KM 16 APRIL 2011 Da jeg deltog i løbet havde jeg fået 3 kemo behandlinger ud af ialt 6. Nu efter har jeg fået 4 beh, det er en anden slags som kan mærkes i muskler og led, det har jeg haft det dårligt af, det er også derfor jeg først får skrevet nu. De 3 første behandlinger giver meget kvalme, jeg har heldigvis ikke døjet med opkast, det blev kun ved kvalme 4-6 dage men jeg løb alligevel engang imellem. Mvh Tina Andersen 100 KM 16 APRIL
PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Rehabilitering af Kræftpatienter
Rehabilitering af Kræftpatienter Projektfysioterapeut Morten Quist Stud.Scient.San UCSF Rigshospitalet [email protected] CANCER EN FOLKESYGDOM (www.cancer.dk) Antallet af nye kræfttilfælde stiger i
Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter
Hjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Hjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Konditionstestning. Hvad er kondition? Kondition Testning, træning og metoder. O 2 ind. O 2 ud. Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Kondition Testning, træning og metoder Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Laboratorie baseret forskning Kommune baseret forskning orskningsbaseret undervisning og formidling til sundhedsprofessionelle
Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
KOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning Status 2018:
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Danske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard
Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Rehabiliterende palliative indsatser er ofte komplekse 1) Antal af
Hvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Program Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
FAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
ProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.
ProWide Status November 2018 Rasmus Blechingberg Friis Ph.d. studerende, 1. reservelæge Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning PRO Dokumentation af bivirkninger Livskvalitet Patientinddragelse
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen
Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen CIRE Center for Integreret REhabilitering af kræftpatienter 5-årigt multidisciplinært forskningsprogram
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Erfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Styrketræning til børn med cerebral parese
02-09-2009 Styrketræning -til børn med cerebral parese Fysioterapeut, Master i Fitness og Træning Introduktion 02-09-2009 Definition Styrketræninger træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet
Fysisk aktivitet og kræftsygdom- virker det? Concept Krop og Kræft
Fysisk aktivitet og kræftsygdom- virker det? Concept Krop og Kræft Postdoc. MPH sygeplejerske Daglig leder af Krop &Kræft Christina Andersen Universitets Hospitalerne Center for sundhedsfaglig Forskning
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Hvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
DET SAMLEDE KURSUSPROGRAM.
DET SAMLEDE KURSUSPROGRAM. PSYKIATRI I BEVÆGELSE, INSPIRATION & AKTIVITETSKURSUS CLUB LA SANTA 17.-24.1. 2014 01.01.214 Nedenstående 5 markeringer benyttes i det samlede kursusprogram. *// = Aktivitet
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Ydelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Manuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Arbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt
Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Højintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi [email protected] Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. [email protected].
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
BAM træningsmetoder Kort og Godt
BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
En litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg
Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Center for Integrated Rehabilitation of Cancer Patients CIRE ( )
Center for Integrated Rehabilitation of Cancer Patients CIRE (2011-2018) A cross-scientific, cross-sectoral and multidisciplinary research program with 28 researchers & 5 centers at Rigshospitalet Objective:
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING Titel: National klinik retningslinje for KOL rehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Træthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016
5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil
Center for Holdspil & Sundhed Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Therese Hornstrup Ph.d studerende i Human Fysiologi Center For Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet Fysiologisk
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Kan en klynge af tværfaglige RCT-studier optimere forskningskvalitet og implementering?
Kan en klynge af tværfaglige RCT-studier optimere forskningskvalitet og implementering? Fra Projekt til program - DASYS 27. november 2012 Lis Adamsen CIRE Fra projekt Krop & Kræft til CIRE - Center for
Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter
Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Notat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
