Perspektiver på egenomsorg professionelles og patienters

Transkript

1 Perspektiver på egenomsorg professionelles og patienters Oplæg v. Lone Grøn, Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse 3.Marts 2010, Comwell Middelfart

2 Individuel refleksion: Hvordan forstår du egenomsorg i dit eget liv? Hvad falder dig ind? Skriv stikord ned

3 Jakob Interviewer: Har de inde på sundhedsteamet brugt et ord, der hedder egenomsorg? Jakobs kone Mette: Jo, det er det der, Jakob, hvor du skulle tage ansvar for din egen sygdom, og du selv kan gøre nogle ting, ikke også? Og det gør du jo også. Jakob: Ja ja, men det har de jo brugt så. Det kan jeg slet ikke huske. Interviewer: Men når jeg så spørger dig, hvordan du tager vare på dig selv? Jakob: Jamen, så gør jeg jo det, jeg skal gøre. (51 årig diabetes patient)

4 Hans Interviewer: Hvad gør du for at passe på dig selv? Hans: Jamen passer på en selv Det kommer helt automatisk. Når man ikke kan mere, så holder man bare. Interviewer: Det er simpelthen det med at sørge for at få holdt nogle pauser? Hans: Så slapper man bare af. Interviewer: Hvad så med alt det der, der er så mange, der siger nu, at man skal holde sig sund ved at motionere og spise sundt og alt det der. Hvad siger du til det? Hans: Det må de gerne gøre for mig. (73 årig KOL patient)

5 Inger Interviewer: Har du hørt begrebet egenomsorg? Inger: Ork ja. (griner, derefter følger en snak om, hvordan det er et begreb, der har stået centralt og har været meget diskuteret i sygeplejen). Interviewer: Hvordan tager du vare på dig selv? Inger: Jamen, jeg prøver at leve efter prøver! Kost, motion. Altså, for mig er det så vigtigere at bevare min relation til arbejdsmarkedet og nogle fritidsaktiviteter. (61 årig diabetes patient)

6 Hanne Interviewer: Men det der med, hvordan forskellige mennesker tager vare på sig selv? Hanne: Jeg er god ved mig selv. Interviewer: Er du det? Hanne: Ja. ( ) Det er jeg. Jeg var også gået til en skønhedsklinik. Jeg tænkte ved mig selv, jeg syntes selv, at jeg så så forfærdelig grå og træt ud. (75 årig KOL patient)

7 Peter Interviewer: Har de oppe på sundhedsteamet, har de så snakket om ( ) at man skal lære egenomsorg. Har du hørt det? Peter: Nej. Interviewer: Men altså omsat til dansk, der handler det om, hvordan du passer på dig selv. Eller hvordan du tager vare på dig selv? Peter: Jeg læser en masse bøger og ser noget fodbold og noget håndbold (i fjernsynet, red.), og så går jeg de ture dernede og håber på, at jeg møder 7 rådyr eller sådan noget lignende ( ).

8 Patienternes perspektiver på egenomsorg Forskellige positioner i Et spektrum mellem lyst og pligt, mellem det der er svært og det der kommer af sig selv Et spektrum mellem noget der har direkte med sygdom at gøre og noget der mere generelt har med livskvalitet at gøre

9 Patienternes forståelser af egenomsorg Lyst Medicinsk Livskvalitet Pligt

10 Patienternes tilegnelse af hjemmearbejdet Eks: Peters gåture (73 årig diabetes patient) Patienterne integrerer de pligtbetonede og medicinske aspekter med de lystbetonede, der handler mere bredt om livskvalitet.

11 To & to Hvordan forstår I egenomsorg som (sundhedsprofessionelle) fag personer?

12 Litteraturstudie af fagtidsskrifter To spørgsmål: Hvordan forstår og bruger forskellige faggrupper ordet egenomsorg? Hvad er der sket efter 2005? Dvs. dels efter SSTs litteraturbaserede udredning, men også efter lanceringen af CCM. Søgt på ordet egenomsorg i sundhedsfaglige tidsskrifter Fra 2005 frem til nov En åben søgning alt er taget med.

13 Sygepleje tidsskrifter (14) (SPL, TfS, Kl.Spl) 4 artikler hvor egenomsorg diskuteres/beskrives som teori/begreb (at begribe) 10 artikler hvor begrebet ikke er forklaret, omhandlende værktøjer, modeller, andre begreber etc. (at gribe) Tyder på en tradition for at forholde sig teoretisk til begrebet. Specifikke teoretiske tilgange: Orem, Foucault, empowerment, mestring (sidste to forklares ikke yderligere)

14 Meget bred brug CCM og Stanford psykisk/fysisk arbejdsmiljø kønsforskelle i egenomsorg etniske minoriteter med diabetes skærmning af psykiatriske patienter egenomsorgsscore - effekt af udskrivelsestræning egenomsorg som svar på demografiske udfordringer omsorgsspil for hjemmesygeplejerske optimalt forløb for KOL patienter patientinddragelse ældreomsorg magtteknologi og selv teknologi historisk udvikling i diabetesbehandling

15 Ergoterapeuten (12) Langt de fleste artikler anvender egenomsorg som en typologisering af hverdagsaktiviteter, oftest i et trekløver: egenomsorg, arbejde, fritid (9). Fag interne modeller, teorier og værktøjer m. fokus på identifikation, samt metodeudvikling og dokumentation af tiltag Lær at leve med kronisk sygdom (1) Forløbskoordination med fokus på egenomsorgsstøtte til ressourcesvage (1) En fremtidsforsker der advarer mod krævende patienter og anbefaler udlægning af egenomsorg til kroniske patienter (1).

16 Lægefaglige tidskrifter (UFL + MPL) (10) Langt de fleste artikler omhandler kronisk sygdom, CCM, Stanford (8) Den fynske model for diabetesbehandling, der omhandler amtsdiabetesudvalg, tværfaglige diabetes temas, patientuddannelse og monitorering på amts niveau (1) (MPL) Kritik af udviklingen mod egenomsorg, selvforvaltning etc. der truer med at udhule relationen mellem læge og patient (1) (MPL)

17 Fysioterapeuten (0) Ingen artikler, der brugte ordet egenomsorg. En del artikler med tilstødende begreber: hjemmetræning, hjemmerehabilitering, patientens aktive indsats, udskrivelsestræning, motion på recept, patientuddannelse (også en artikel om Stanford og en om CCM) Dette tyder på at fysioterapeuter arbejder med de samme problemfelter som de andre faggrupper, men at man ikke anvender ordet egenomsorg.

18 Egenomsorg: et grænseobjekt i kronikeromsorgen? Grænseobjekt et objekt der kan rejse mellem forskellige sektorer og domæner (Star & Bowker 2000;Star & Griesemer 1989) Tillægges forskellige betydninger lokalt og efterlader alligevel en oplevelse af enighed og fællesskab. Svagt struktureret i fælles brug, og stærkt struktureret i lokal og konkret brug. Et grænseobjekt er plastisk nok til at kunne tilpasse sig lokal brug og robust (positivt) nok til at bibeholde en identitet på tværs af lokale verdener. To væsentlige strategier for tvær-fagligt samarbejde: metodestandardisering og grænseobjekter

19 Lokal konkretisering, bl.a. i patientskoler? Kan vi tale om egenomsorg som et grænseobjekt der kan have en fælles brug blandt sundhedspolitikere, forskellige sundhedsprofessionelle faggrupper, patienter Kan vi have en vifte af forskellige definitioner/tilgange? Udfordring: den lokale konkretisering Faggrupper hvor man måske har en særlig faglig tradition Tværfagligt på patientskoler?