Kaliumindhold i foderrationen til køer

Transkript

1 Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

2 Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 (Tynd) 1,0 Effekt af K Behandling 1 Effekt af Lucerne Lav Na og lav K Lav Na og høj K Høj Na og høj K Høj Na og høj K + lucerne Sehested et al., 2006

3 Eksempler på gødning fra forsøget 2,0 3,0 4,0

4 Årsager til tynd gødning Dårligt vommiljø Øget bagtarmsforgæring Store ufordøjede foderrester i gødningen Kerner med stivelsesrester selv om kernerne er knækkede Diarré Infektioner, dårligt foder?

5 Rene køer har lavere celletal og færre yverlidelser Hygiejnescore af yver + bagben (skala 1-5) + 1 enhed i gns. score gav i tankcelletal (Reneau et al., 2005) Hygiejnescore af yver + ben (skala 1-4) Køer med score 3-4 på yveret havde 1,5 gange større risiko for yverinfektion end køer med score 1-2 Score 3-4 på benene gav 1,3 gange større risiko for yverinfektion end score 1-2 (Schreiner & Ruegg, 2003) Tynd gødning er en af årsagerne til beskidte køer

6 K øger risikoen for græstetani Planterne optager K på bekostning af Na og Mg K hæmmer Mg-absorptionen i dyret

7 Kalium i danske foderrationer 2006 Gruppe: Øvrige køer, optimalt niveau K i rationen, g/kg ts 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Høj Lav Min 0,0 Vinter Sommer

8 K i udvalgte fodermidler Kalium, g/kg ts 10 0 Rørmelasse Efterafgrøde, ens. Lucerneens. Grønbyg, ens. Kløvergræs, frisk Grønpiller og -hø Kløvergræsens. Roemelasse Sojaskrå Byghalm Roepiller, mel. Byghelsædsens. Rajgræshalm Rapskage Majsbærme Majsens. HP-pulp Byg Frisk roeaffald Majskolbeens. Mask og pektin Fodermiddeltabellen, 2005

9 Stor variation i K-indhold i kløvergræsensilage 304 prøver af kløvergræsensilage høstet i 2006 ( slæt) Kalium, g/kg ts Tørstof, %

10 12 % har passende K-indhold hvis g/kg ts er OK for Leif? 25,0 20,0 % af prøver 15,0 10,0 5,0 0,0 < >36 Kalium i kløvergræsensilage , g/kg ts

11 Ingen forskel mellem slæt - økologisk ligger generelt lidt lavere end konventionel slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Efterslæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Efterslæt Konventionel Økologisk Kløvergræsens. og efterslæt

12 Kalium i 3 rationstyper* 25 Kalium i rationen, g/kg ts Rapskager Byg Grønhø Majsens. Kl.græsens. 0 Græs 1/3 græs + 2/3 majs Majs * 2. kalvsko, opt. niveau

13 Lav = 22 g/ kg ts i kløvergræsensilagen Høj = 35 g/ kg ts 30 K i rationen, g/kg ts Rapskager Byg Grønhø Majsens. Kl.græsens. 5 0 Lav Tabel Høj Lav Tabel Høj Lav Tabel Høj Græs 1/3 græs + 2/3 majs Majs

14 Højere K senere i laktationen K i rationer, g/kg ts 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Beh. i forsøg: Lav K Beh. i forsøg: Høj K 5,0 0,0 Vinter Sommer Min.

15 Det sparer oven i købet penge Modelbedrift: 200 køer incl. opdræt 200 ha, JB 4-5 Ren græs (4 slæt, 1,17 kg ts/fe) 1/3 græs + 2/3 majs Ren majs

16 hvis man tager højde for det reelle K-indhold i husdyrgødningen Græs Græs-majs Majs K i foder, kg - K i mælk og kød, kg = K-overskud, kg pr. Ha (Min.-maks.) 213 ( ) 136 ( ) 99 - Markens behov, kg/ha Dækker gyllen behovet? Normudskillelse, kg/ha (+) Thøgersen, 2005 Mikkelsen et al., 2004

17 så vi får K-indholdet i rationerne ned og Fastere gødning Renere og sundere dyr Lavere celletal - og mindre vand i gyllen

18 Markant øget tørst med øget 200 salttilførsel 160 kg/ko/dag Lav Na, Lav K Lav Na, Høj K Høj Na, Høj K Høj Na, Høj K + lucerne Drikkevand Gødning + urin Sehested et al., 2006