Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Transkript

1 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010

2 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

3 INDHOLD 1. Sammendrag Baggrund og formål Helges besætning: Fokus på PBV i grundrationen Steenwijk Dairy: Fokus på gruppernes behov for protein Lenes og Bjarnes besætning: Høj Nudnyttelse med høj mælkeydelse Mogens besætning: Fin optimering med to typer tilskudsfoder via automat Henriks besætning: Enkel fodring giver få muligheder for optimering Så god kan Nudnyttelsen blive i praksis Konklusion Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

4 1. SAMMENDRAG Fasefodring er en betegnelse, vi primært kender fra svineproduktionen. Fodringsprincippet tager højde for, at behovet for især protein ændrer sig gennem produktionsforløbet. Høje proteinpriser og krav til begrænsning af Nudskillelsen gør fasefodring aktuelt i kvægbruget også. Fasefodring skal her især tage højde for køernes faldende behov for protein gennem laktationen. Fasefodring af malkekøer kan ske ved at inddele køerne i grupper med forskellig grundblanding. Samtidig kan der fasefodres ved at give køerne individuelt kraftfoder i forhold til ydelse via kraftfoderautomater i staldområdet eller i malkestald/ams. Ud over brug af fasefodring kan udnyttelsen af protein øges ved at sænke proteinniveauet generelt. Et demonstrationsprojekt med eksempler fra fem højtydende malkekvægbesætninger viser, at Ntildelingen kan sænkes med op til 27 kg pr. årsko alene ved at udnytte de eksisterende muligheder for fasefodring. Det gennemsnitlige indhold af råprotein i foderet til de malkende køer varierede i de medvirkende besætninger fra 163 til 185 gram råprotein per kilo tørstof. Produktionsopgørelser for første halvår af 2009 viser, at Nudnyttelsen (andelen af foderprotein, der udnyttes til mælk, foster eller tilvækst) i de fem besætninger varierer fra 21 til 29 procent. Den potentielle NH3emission varierede tilsvarende fra 9,9 til 13,5 kilo NH3 per årsko. Alle medvirkende besætninger brugte ureamålinger på tankmælk til en løbende opfølgning på den overordnede proteinforsyning. Niveauet for tankurea varierede mellem besætningerne fra 4,3 til 5,8 mmol/liter i første halvår af Fokus på proteintildeling og billigere proteinfodermidler kunne reducere foderomkostningerne i besætningerne med op til kr./årsko. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

5 2. BAGGRUND OG FORMÅL Protein er dyrt i perioder, og samtidig en ressource det er nødvendigt at spare på, så der udskilles mindst muligt kvælstof til omgivelserne. Malkekøers proteinbehov varierer gennem laktationen. Det skyldes, at proteinbehovet til produktion af mælk er højere end behovet til produktion af foster og tilvækst. I den periode af laktationen, hvor koen producerer meget mælk, har hun altså et større proteinbehov end sidst i laktationen. Køernes faldende proteinbehov gennem laktationen er vist skematisk i figuren: Når malkekøer med forskelligt proteinbehov fodres med samme foderration, vil man typisk vælge et proteinniveau, der tilgodeser de højtydende køer i første halvdel af laktationen. Derfor vil køer senere i laktationen eller køer med en lavere mælkeydelse ofte blive overforsynet med protein. Det betyder, at køerne i senlaktation udskiller mere overskydende kvælstof som urinstof i urinen. Og det er kvælstof, som i den sidste ende giver en højere emission af ammoniak. Mange besætninger har mulighed for at målrette fodringen til køernes behov, men det kan være mere arbejdskrævende og udløse ekstra investeringer. Derfor vælges ofte en mere enkel fodring. Formålet med dette projekt er at demonstrere forskellige muligheder for at reducere proteintildeling gennem øget brug af fasefodring og at demonstrere konsekvensen for foderomkostninger og Nudskillelse. Besætningerne Demonstrationen blev gennemført i samarbejde med Jysk Landbrugsrådgivning, Heden og Fjorden, Dansk Kvæg samt fem konventionelle, SDMDH besætninger. Besætningerne blev udvalgt blandt besætninger, der deltager i KvægNøglen for at gøre det muligt at indhente data og opgørelser herfra. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

6 Tabel 1. O versigt over be sætninger i projektet Antal køer Mælkeydelse (mål) Kg EKM Mælkeydelse, (opnået*) Kg EKM Helge Steenwijk Lene og Bjarne Mogens Henrik * Data fra sene ste mælkeprodu ktion sopgøre lse I udvælgelsen blev der lagt vægt på at besætningerne repræsenterede forskellige muligheder for fasefodring. Det vil sige, at der var fokus på at besætningen enten ved hjælp af gruppeinddeling eller udfodringsteknik kunne tilpasse fodringen til dyrenes laktationsstadie og ydelsesniveau. Dog blev den femte besætning valgt ud fra, at den hverken kunne gruppeopdele eller fodre tilskudsfoder separat. Tabel 2. Be sætnin gerne s praktiske mulighe der for fase fodrin g Antal grupper, lakterende køer Fodringsudstyr Antal blandinger Antal tilskudsfoder, separat Malkning Helge 2 Hængebane Kraftfoderautomat 1 2 AMS Steenwijk 3 Fuldfoderblander 3 0 Malkestald Lene og Bjarne 2 Fuldfoderblander Kraftfoderautomat 1 1 AMS Mogens 2 Hængebane Kraftfoderautomat 1 2 Malkestald Henrik 1 Fuldfoderblander 1 0 Malkestald Oversigten viser, at tre af besætningerne har køerne fysisk opdelt i to grupper, men anvender samme grundration til begge grupper. Helge og Mogens har samtidigt hængebane, der muliggør tildeling af forskellige grundrationer, uden det er en arbejdsmæssig belastning for fodermesteren. Da de to besætninger desuden har mulighed for separat tildeling af to forskellige kraftfoderemner, er der meget store muligheder for fasefodring i disse besætninger. Steenwijk repræsenterer den store besætning, hvor det er muligt at anvende tre forskellige fuldfoderrationer til malkende køer. Samtidig betyder besætningens størrelse, at der alligevel skal blandes mange daglige blandinger, og foderblanding er derfor en fuldtidsbeskæftigelse for en mand. Den sidste besætning repræsenterer den helt forenklede fodring, hvor alle lakterende køer går i samme gruppe og fodres med samme fuldfoderblanding. Gennem besætningsbesøg, beregninger, diskussioner og en workshop er det afdækket hvilke muligheder og praktiske begrænsninger, der var for at praktisere fasefodring i de fem besætninger. Som udgangspunkt for diskussionerne blev der for hver besætning desuden lavet en figur, som illustrerede den aktuelle forsyning med protein i forhold til ydelse. Desuden blev der for hver besætning lavet en figur over besætningens tankurea gennem sommeren Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

7 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 3. HELGES BESÆTNING: FOKUS PÅ PBV I GRUND RATIONEN A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at 1. kalvskøerne får betydeligt mere protein end de ældre køer. De ældre køer ser generelt ud til at ligge lavt i protein ved de lave ydelsesniveauer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren Niveauet i september måned repræsenterer den fodring som er illustreret i den øverste figur kg EKM pr. ko pr. dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 27maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

8 B. Muligheder for justeringer i Helges besætning Hos Helge er der gode muligheder for at målrette fodringen til køernes proteinbehov med to grupper af malkende køer, hængebane, tilskudsfoder i AMS og tilskudsfoder i kraftfoderautomater ude i stalden. Den væsentligste udfordring er imidlertid en meget proteinfattig grundration (51 g PBV/FE; 90 g AAT/FE), der har gjort det nødvendigt at kompensere med proteinrigt tilskudsfoder i både automat og i malkerobot. Tildelingen er ydelsesafhængig og gennemgangen viste, at førstekalvskøerne blev overforsynet med protein, mens de højtydende ældre køer blev underforsynet (se figur side 6). Der blev lavet en ny foderplan, hvor PBV i grundrationen hæves til 31 g/fe ved tilsætning af knap 150 g foderurea per ko. Det giver mulighed for at sænke andelen af tilskudsfoder (fra 24 % af tørstof til 21 % af tørstof) og at skifte til et mindre proteinrigt tilskudsfoder. Det samlede proteinindhold i rationen stiger dermed lidt, men foderrationens pris falder med 14 øre/fe svarende til en samlet besparelse på 726 kr./ko/år eller kr., ved 179 køer i besætningen. Tabel 3. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne msnit af alle laktere nd e køer. Helge Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Samens. majs og roer Kløvergræsensilage Grønbygensilage Byghalm Vidar Prima (36,2 % råprotein) Vidar (34,1 % råprotein) Brage (30,0 % råprotein) Ingrid (26,6 % råprotein) Foderurea 7,1 4,0 1,8 2,4 3,3 9,3 4,4 0,1 2,5 2,1 148 g I alt 18,6 18,4 Tabel 4. Proteinindhold og foderomkostninger ved de to fo derplaner. I beregninger af fode r omkostnin ger er foru dsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Helge Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år +11 Foderrationens pris, kr/fe 1,02 0,88 Foderomk. kr/ko/dag 18,99 17,00 Besparelse, kr/ko/år 726,35 Besparelse, kr/år ialt for besætningen ved 179 malkende køer En alternativ mulighed er at flytte en del af tilskudsfoderet til grundrationen ved at tilsætte 1,2 FE rapskager sammen med urea. PBV i grundrationen stiger dermed til 19 g/fe. Tilskudsfoderet i en sådan ration udgør 23 % af tørstof, og foderrationens pris falder med 12 øre/fe i forhold til den oprindelige ration. Samlet svarer det til en besparelse på 599 kr./ko/år eller kr. ved 179 køer i besætningen. Alternativ 2 er altså en anelse dyrere end alternativ 1, og Ntildelingen i foder er i begge alternativer lidt højere end i den aktuelle plan. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

9 Helge har mulighed for inddeling af lakterende køer i to grupper og fodertildeling med foderrobot. Skulle dette udnyttes i relation til protein, kunne det være relevant at inddele køerne efter laktationsnummer, men praktiske erfaringer fra besætningen har vist, at det er vanskeligt at få et roligt flow til AMS en hos en flok af førstekalvskøer. Da der samtidigt er gode muligheder for regulering gennem de to muligheder for separat tildeling af tilskudsfoder, er der næppe den store gevinst at hente, der kan opveje de praktiske ulemper. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

10 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 4. STEENWIJK DAIRY: FOKUS PÅ GRUPPERNES BEHOV FOR PROTEIN A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at grupperne ligger på næsten samme proteinniveau. Gruppen af lakterende ligger cirka 5 gram råprotein per kilo tørstof højere end nykælvergruppen og de senlakterende køer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned repræsenterer den fodring, som er illustreret i den øverste figur dage dage efter 180 dage kg EKM pr. ko pr. dag maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

11 B. Muligheder for justeringer i Steenwijks besætning Steenwijk Dairy er en stor besætning, hvor de godt 700 køer er inddelt i tre grupper efter laktationsstadie. Der blandes en fuldfoderblanding til hver gruppe. Der er ingen muligheder for separat tildeling af tilskudsfoder. I den aktuelle foderplan indeholdt de tre TMRrationer hhv. 167, 173 og 166 g råprotein pr. kg ts. Ved planlægning af nye foderrationer var der fokus på at regulere proteinindholdet i rationerne, så de bedre modsvarer behovet i de tre forskellige grupper. Foderplanerne blev beregnet i NorFor og med fokus på at normer og sikkerhedsmargen for AAT og PBV var opfyldt for grupperne. I den nye plan indeholder de tre rationer hhv. 166, 160 og 151 g råprotein pr. kg tørstof. Det giver et gennemsnitligt fald i Ntildeling i foderet på 27 kg N pr. ko pr. år. Samtidigt falder foderprisen betydeligt, og der er kr./ko at spare om året. Der er ikke sket ændringer i gruppeinddeling eller fodringsprincip, men mulighederne ved den anvendte gruppeinddeling i forhold til køernes laktationsstadie er udnyttet væsentligt mere, end det var tilfældet i den første ration. Faldet i foderomkostninger nås som en kombination af billigere fodermidler og reduceret proteintildeling. Proteinforsyningen kan målrettes yderligere, hvis gruppeskift fra hold to til tre sker efter ydelse og ikke som nu, hvor det sker fast 180 dage efter kælvning. Dette kræver automatiske mælkemålere i malkestalden for at opnå en kontinuert udskillelse af køer fra hold to til hold tre. Analysen viser, at der er gode muligheder for at tilpasse foderrationen, når der anvendes tre fuldfoderrationer som det er tilfældet her. Tabel 5. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Foderplan e r opgivet i k g tørstof, da den er optimeret i NorFor. Steenwijk Dairy 050 dage dage Efter 180 dage Aktuel foderplan, Ny plan, kg ts Aktuel foderplan, Ny plan, Aktuel foderplan, Ny plan, kg ts kg ts kg ts kg ts kg ts Helsæd + majsens. Majsensilage 8,7 6,9 8,7 7,2 9,1 7,2 Kløvergræsens. Vårbyghalm Roepiller Sojaskrå 5,5 0,3 0,9 1,3 6,6 0,4 1,3 0,8 5,0 0,1 1,8 1,6 6,1 0,2 4,1 0,8 4,8 0,8 0,4 1,3 7,3 0,2 Rapskager Solsikkeskrå Palmekage Hvede 1,8 1,3 1,0 0,9 1,7 1,4 0,9 1,1 2,7 0,9 1,4 1,2 2,4 0,8 0,4 0,8 1,8 1,2 2,2 0,9 1,8 0,9 1,8 2,1 Propylenglykol Mineraler 0,4 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,3 0,2 I alt, kg ts 22,4 21,6 23,7 22,9 22,6 21,4 Energioptagelse, MJ/dag 140,9 140,9 149,6 149,6 137,8 137,8 Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

12 Tabel 6. Proteinin dhold og foderomkostn ing er ved de to foderplane r bere gnet som et vægtet genne msnit af de tre fuldfoderblan din ger. I beregn inger af foderomkostnin ger er foru dsat samme plan og samme kofordelin g gen ne m e t helt år. Råprotein, g/kg ts N i foder, kg/ko/år Aktuel foderplan Ny plan Difference i N foder/ko/år 27 Foderrationens pris, kr./kg ts 1,16 1,09 Foderomk. kr./ko/dag 26,75 23,98 Besparelse, kr./ko/år Besparelse, kr./år i alt for besætningen ved 560 malkende køer Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

13 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 5. LENES OG BJARNES BESÆTNING: HØJ NUDNYTTELSE MED HØJ MÆLKEYDELSE A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Alle køer ligger ved en given ydelse på næsten samme proteintildeling, som er svagt stigende med stigende ydelse. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet er meget stabilt i perioden, og niveauet i september måned repræsenterer den fodring, som er illustreret i den øverste figur kg EKM pr. ko pr. dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 14jun 28jun 12jul 26jul 09aug 23aug 06sep 20sep 04okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

14 B. Muligheder for justeringer i Lene og Bjarnes besætning Også i denne besætning anvendes én og samme grundration til de to grupper af malkende køer og ydelsesreguleret tildeling af tilskudsfoder. I praksis er næsten alle køerne så højtydende, at de tildeles den maksimale mængde tilskudsfoder. Derfor vil der kun vil blive lille forskel på de to grupper, hvis de inddeles efter ydelsesniveau. Et andet grundlag for gruppeinddeling kan være, at førstekalvskøerne går i en gruppe og de ældre køer i den anden gruppe. Der er ikke fundet reduktionsmuligheder i proteintildelingen i denne besætning, der præsterer en meget effektiv og høj mælkeproduktion på gennemsnitligt 159 g råprotein per kilo tørstof. Der kan dog muligvis opnås besparelser på foderprisen, der er meget høj på grund af flere specialfodermidler. Tabel 7. Aktuel foderplan som gen ne msn it af alle lakte re nde køer. Lene og Bjarne Kløvergræsensilage Majsensilage Hvedehelsædsensilage Frøgræshalm Lucernehø HPsoja Rapskage Solsikkeskrå Hvede Pulpetter Roemelasse Asimo, tilskudsfoder Mættet fedt Mineraler Aktuel plan, FE 6,25 6,0 1,0 0,1 0,1 1,0 0,5 0,5 1,5 0,25 1,0 4,0 0,8 380 g FE i alt 23,0 Tabel 8. Proteinin dhold og foderomkostn inger ved den aktuelle foderration. I be regn inger af foderomkostnin ger er forudsat sa mme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Lene og Bjarne Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Aktuel foderplan ,5 Foderrationens pris, kr/fe 1,49 Foderomk. kr/ko/dag 28,98 Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

15 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 6. MOGENS BESÆTNING: FIN OPTIMERING MED TO TYPER TILSKUDSFODER VIA AUTOMAT A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at 1. kalvskøerne får mere protein end de ældre køer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned på cirka fire repræsenterer den aktuelle fodring i den øverste figur kg EKM pr ko pr dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 27maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt 03nov Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

16 B. Muligheder for justeringer i Mogens besætning I denne besætning er der som i den første besætning meget gode muligheder for at tilpasse proteinforsyningen til køernes behov med to grupper af malkende køer, foderrobot og to muligheder for tildeling af tilskudsfoder i kraftfoderautomater i stalden. En gennemgang af foderrationen viste, at førstekalvskøerne fik en høj proteinforsyning. I den nye foderplan er en del af Cblandingen skiftet ud med korn og rapskage, men der er også sket et skift i kløvergræsensilagen (5. slæt i stedet for 4. slæt). Der tildeles korn og Cblanding i kraftfoderautomaterne, hvilket giver god mulighed for at regulere tildelingen efter køernes ydelsesniveau. Der var fokus på proteintildeling allerede inden projektet, men med den nye plan er der optimeret yderligere, specielt i forhold til førstekalvskøerne. Med den nye foderplan er proteinindholdet i rationen reduceret fra 156 til 149 g protein pr. kg tørstof i gennemsnit af alle malkende køer. Det giver en besparelse i foderomkostninger på 1,02 kr. pr. ko pr. dag. Tabel 9. A ktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne ms nit af alle laktere nde køer. Mogens Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Samens. Majs+roer Kløvergræsensilage Vårbyg Cblanding Rapskage Roepiller Mineraler 6,1 7,0 2,7 4,9 250 g 6,2 5,8 3,7 2,4 2,4 0,2 250 I alt 20,7 20,7 Tabel 8. Proteinin dhold og fo deromkostn inger ved de to foderrationer. I bere gnin ge r af foderomkostnin ger er forudsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Mogens Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år 3 Foderrationens pris, kr/fe 1,11 1,06 Foderomk. kr/ko/dag 22,88 21,86 Besparelse, kr/ko/år 372 Besparelse, kr/år ialt for besætningen ved 165 malkende køer Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

17 Tankurea, mmol/l Råprotein g pr kg tørstof 7. HENRIKS BESÆTNING: ENKEL FODRING GIVER FÅ MU LIGHEDER FOR OPTIMERING A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Alle køer får samme ration og niveauet er ens uanset alder og laktationsstadie. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned repræsenterer den aktuelle fodring i den øverste figur TMR_Sep kg EKM pr ko pr dag maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

18 B. Muligheder for justeringer i Henriks besætning I Henriks besætning er alle malkende køer opstaldet i samme hold og tildeles samme fuldfoderblanding med et proteinindhold på 168 g pr. kg tørstof. Som stalden er indrettet, er der ikke nogen muligheder for fasefodring, men rationens samlede proteinindhold kan sænkes, hvilket er forsøgt i den ny plan. Den væsentligste ændring er, at proteinfodermidler er skiftet ud med byg. Samlet giver det et fald i rationens proteinindhold fra 168 til 164 g/kg ts svarende til en samlet reduktion i Ntildeling i foder på 11 kg/ko/år. Foderrationens pris er uændret, fordi der samtidigt er skiftet majsensilage ud med byg. Den opnåede besparelse skyldes altså alene et lavere foderniveau og ikke en egentlig reduktion i pris. Henrik er meget tilfreds med indretningen med mindst mulig brug af udfodringsteknik, men ved en eventuel udvidelse af besætningen bør det overvejes at inddele køerne i mindst to grupper for at reducere Nudskillelsen fra besætningen. Endelig er kraftfoderautomater med mulighed for at udfodre to tilskudsfoderemner fortsat en mulighed der bør overvejes. Tabel 9. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne msnit af alle laktere nde køer. Henrik Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Majsensilage Kløvergræsensilage Sojaskrå Rapskage Solsikkeskrå Roepiller Byg Mættet fedt Mineraler 7,9 4,0 2,0 2,0 1,6 2,7 2,5 1,0 400 g 7,0 4,0 1,8 1,5 1,5 2,5 4,0 1,0 400 g I alt, FE 23,7 23,3 Tabel 10. Prote inin dh old og foderomkostnin ger ved de to foderrationer. I bere gnin ge r af foderomkostnin ger er forudsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Henrik Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år 11 Foderrationens pris, øre/fe 1,03 1,03 Foderomk. kr./ko/dag 24,35 24,08 Besparelse, kr./ko/år (98,55) Besparelse, kr./år i alt for besætningen ved 160 malkende køer (15.768) Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

19 Råprotein, g/kg ts 8. SÅ GOD KAN NUDNYTTELSEN BLIVE I PRAKSIS Produktionsopgørelser fra første halvår 2009 viser, at der er meget stor forskel i proteintildeling og Nudnyttelse mellem besætningerne (se alle resultaterne i bilag 1) Figur 1. Genne msnitligt proteinindhold i foderrationen i første halvår Figur 1 viser proteintildeling målt i gram pr. kg tørstof for de fem besætninger. Til sammenligning er vist gennemsnitsresultater fra Kvægnøglen i samme periode. Fire ud af fem besætninger i projektet anvender en højere proteintildeling end gennemsnittet af besætningerne i Kvægnøglen. Køerne bruger protein til mælkeproduktion og til foster og tilvækst. Målet er at få så stor andel af proteinet udnyttet i mælk som muligt. Set i miljøperspektiv er det desuden ønskeligt at mest muligt af den uudnyttede kvælstofmængde udskilles i gødning i stedet for i urin, idet sidstnævnte øger potentialet for NH 3 fordampning. Den højeste mængde kvælstof i mælk, målt pr. årsko, opnås hos de to meget højtydende besætninger Lene & Bjarne og Henrik, men Helges besætning har den næsthøjeste mængde mælkeprotein på trods af et noget lavere proteinniveau i foderet (figur 2). Steenwijk skiller sig ud ved en meget høj anden N i urin, hvilket skyldes en høj proteintildeling i kombination med en noget lavere foderoptagelse og mælkeydelse end de øvrige besætninger. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

20 Nudnyttelse, % kg N pr. årsko Helge Steenwijk Lene og Bjarne Mogens Henrik Kvægnøglebes. 0 Mælk Gødning Urin Figur 2. Forde lin g af optage t kvælstof i he nholdsvis mælk, gødnin g og urin. Der er regnet me d e n konstant på 1,7 kg N pr. årsko til foste r og tilvækst. Andelen af foderprotein, der udnyttes til mælkeproduktion, foster og tilvækst, betegnes Nudnyttelsen. Nudnyttelsen er stort set den samme hos Lene og Bjarne som hos Helge, selvom proteinindholdet i rationen er højere. Det skyldes en noget højere produktion af mælkeprotein (figur 3). Opgørelserne viser, at det er muligt at opnå en meget høj Nudnyttelse også i højtydende besætninger Figur 3. Nu dnyttelsen. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

21 9. KONKLUSION Demonstrationsprojektet viser, at der er meget stor forskel i proteintildeling og N udnyttelse mellem besætningerne, og at det er muligt at reducere proteinmængden betydeligt ved at justere fodringen til køernes behov gennem laktationen. Justeringer i fodringen kan generelt ske indenfor de eksisterende rammer ske ved inddeling af køerne i grupper og ved brug af den allerede eksisterende fodringsteknologi til en ydelsesreguleret tildeling af tilskudsfoder. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

22 Bilag 1. O versigt over prote intildelin g og N balance h os de fe m besætn inge r i proje ktet. Data fra afste mte period eopgørelser fra første h alvår Der er regne t me d konstant 1,7 kg N/årsko til tilvækst og foster. N i mælk e r bere gnet u d fra produce ret mælke mæn gde og protein procent i mæ lk til mejeri. Fordeling af N me lle m gødnin g og urin er beregne t ud fra tørstofop tagelse og Noptagelse (Poulsen et al., DJFrapport, H usdyrbrug n r. 36, side 49). Råprotein, g/kg ts (g/fe) N i foder, kg/årsko N i mælk, kg/årsko N i gødning, kg/årsko N i urin, kg/årsko Nudnyttelse, % Potentiel NH 3 emission** Tankurea, mmol/l Helge 167 (166) 177,5 50,1 63,8 61,9 29,2 9,9 4,5 Steenwijk Dairy 185 (191) 201,1 40,6 74,5 84,3 21,0 13,5 5,8 Lene og Bjarne 171 (173) 202,0 56,3 77,6 66,4 28,7 10,6 4,3 Mogens 163 (170) 182,1 47,0 71,4 62,2 26,6 10,0 4,5 Henrik 168 (168) 223,0 55,6 90,1 75,6 25,7 12,1 4,6 Kvægnøglebesætninger* 164 (172) 194,2 52,0 74,5 66,0 27,7 10,6 * Genne msnit af 190 kon ven tione lle be sætninger af stor race i Kvægn øglen. Data fra første h alvår Disse be sætnin ger har en genne msnitlig dagsyde lse på 27,2 kg mælk, h vilket er højere e nd det samle de gen ne msn it af stor race. ** Potentie l NH 3 e mission beregnet som 16 % af N i urin svarende til stan dardtal for et staldsyste m me d sen gestalde og spalte gulv. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement