Det digitale universitet: fordele og ulemper?

Transkript

1 Det digitale universitet: fordele og ulemper? MICHAEL DAL DOCENT

2 Web 1.0 i universitetssammenhæng Opretning af databaser Nedhentning af oplysninger Tekstbehandlingsprogrammer, regneark m.m. Vindue ud mod verden Betydning: Effektivisering i administration, forskning og undervisning.

3 Web 2.0 i universitetssammenhæng Netbaseret oplysningsdistribution Kommunikation (chat, sociale medier m.m.) Netbaseret software, Blogs, Wikis, Wikipedia osv. Sharepoint (fx Dropbox, OneDrive, m.m.) Arbejdsdeling, kollaboration (GoogleDocs, GoogleDrive, m.m.) Betydning: Mulighed for større grad af kollaboration mellem studerende, undervisere og forskere. Lettere kommunikation

4 Web 3.0 Bærbar og personlig teknologi. Fokus på individet. Smart applications / apps. Bruger adfærd, bruger engagement. Arbejde med virtuelle virkeligheder. Betydning: Individualisering, virtualisering og opløsning af tid og sted i forbindelse med brug af teknik.

5

6 Digitaliseringen i hverdagen i dag Digitale tekster og læringsprogrammer Læringsplatforme: Moodle, Blackboard, Google Classroom osv. Brug af egen hjemmeside / website Chat og diskussionsfora på nettet Brug af sociale medier, Facebook m.m.

7 Diskrepans/ dilemma Tænker et gør noget andet Insisterer på digitale afleveringer skriftlig eksamen håndskrevet (Islands Universitet) Bruger digitale læringsplatforme insisterer på at bruge analogt læsemateriale Copyright: Insisterer på at gøre fx masteropgaver m.m. frit tilgængelige regler om copyright siger noget helt andet Face-to-face undervisning næsten et krav Podcast ordninger / optagelser af timer og læringsplatforme stiller udfordringer til face-to-face undervisningen og mødepligt I MANGE TILFÆLDE BEFINDER VI OS I ET VACUUM MELLEM ANALOG OG DIGITAL TÆNKNING

8 SAMR modellen Ruben Puentedura (2014) (Substitution, Augmentation, Modification, Redefinition)

9

10 Teknikken som afløsning (substitution) Computere, tablets, smartphones bruges til at lave nøjagtig det samme som tidligere. Eksempler: Opgaver skrives og afleveres ved hjælp af tekstbehandlingssystemer. Opgaverne ligner fuldstændig de analoge opgaver, men har fået et digitalt udtryk. Oplysninger indhentes ved hjælp af computer og ny teknik. Læringsprocessen ændrer sig grundlæggende ikke.

11 Teknikken som tilvækst (augmentation) Den nye teknik er med til at gøre læringsprocessen og undervisningen mere effektiv gerne ved hjælp af interaktivitet. Eksempler: Der læses og bruges e-bøger i undervisningen Der bruges fx netordbøger, hyperlinks De studerende samarbejder fx ved hjælp af Google Docs. Der arbejdes med flere modaliteter, fx lydbøger m.m.

12 Teknikken som modikation Den nye teknik bruges til at ændre præsentationer, opgaver og afleveringer. Eksempler: De studerende afleverer ikke kun ved hjælp af skrevne produkter, men i form at lyd- og videooptagelser. Lærere giver ikke kun skriftlig feedback, men måske i form af lydoptagelser. Elever og lærere har egne hjemmesider, som fx kan fungere som læringsportal (lærer) eller portfolio (elever). De studerende bruger forskellige sociale medier til at dele sine læringsmetier.

13 Teknikken som omdefinering/innovation (redefinition) Den nye teknik bruges innovativt, kreativt og er med til at skabe nye læringssammenhænge Eksempler: Omvendt undervisningsdesign (e. Flipped approach) Blended learning (face-to-face blandet med fjernundervisning) Integreret brug af sociale medier: lærer/elever (fx Adobe Connect) elever/elever (fx Skype) Alle (fx lukket Facebookgruppe) Twitter m.m. De studerende arbejder bevidst multimodalt. Der sættes fokus på begreber som: differentiering, kollaboration, autonomi, fleksibilitet og variation.

14 Multimodal literacy og læring Et sammenspil mellem flere modaliteter: ikoner, film, layout, links/hyperlinks, farver m.m. Multimodality is a theory of communication and social semiotics. Multimodality describes communication practices in terms of the textual, aural, linguistic, spatial, and visual resources - or modes - used to compose messages. Where media are concerned, multimodality is the use of several modes (media) to create a single artifact. Jewitt, C., & Kress, G. R. (2003). Multimodal literacy. New York: P. Lang. Bundsgaard, Jeppe (2009): En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning (2nd ed.). København: Gyldendal. billeder, animationer,

15

16 Uni 1.0 Uni 2.0 Formål Kilde til viden Læringsrum Læringsmiljø Planlægning Undervisning Lærerrolle De studerendes rolle Traditionsbevarelse og social/kulturel socilisering (almendannelse), faktakunnen, reproduktion. Læreren og lærebogen lukket og kontrolleret informationsverden. Rummet, tiden og indholdets enhed læring adskilt fra samfundet. Enkeltmedier: lærebog, noteshæfte, tavle. Privat og primært metodisk reflekteret på grundlag af lærebogen og lærervejledninger. Forelæsninger, tavleundervisning og samtale. Vidensautoritet. Vidensnovice og individuelle læreprocesser. Differentierede faglige læringsmål og arenaer for udfordrende og usædvanlige læreprocesser. Læreren, lærebogen, nettets informationsverden, eksperter, digitale læremidler, hverdagsteknologier, sociale medier åben informationsverden. Undervisningsrum, virtuelle rum, laboratorier og projektrum læring er global. Forskellige mediemiljøer. Nettet, lærebogen, hverdagsteknologier, computeren, digitale læremidler, sociale medier, chat m.m. Teambaseret og didaktisk reflekteret: Fageam, fagkonferencer, læringscenter, center for undervisningsmidler, lærebogens vejledninger, inspiration fra nettet m.m. Læreroplæg, gruppe- / projketforløb, studerendes egne produktioner, studerendes fremlæggelser, gruppediskussioner, ekskursioner m.m. Dynamiske lærerroller: formidler, vejleder, stilladserende guide og evaluator.. Aktiv vidensskabende: Undersøge, diskutere, eksperimentere, læse, samtale, samarbejde, kommunikere, producere.

17 Referencer Mayer.R. (2001). Multimedia learning. New York: Cambridge University Press. Farias, Miguel Angel, Obilinovic, Katica, & Orrego, Roxana. (2011). Engaging multimodal learning and second/foreign language education in dialogue. Trabalhos em Linguística Aplicada, 50(1), Bundsgaard, Jeppe (2009): En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning (2nd ed.). København: Gyldendal. Kress, Günther (2003): Literacy in the New Media Age, London: Routledge Kress, G., & Leeuwen, T. V. (2001). Multimodal discourse : the modes and media of contemporary communication. London: Hodder Education. Jewitt, C., & Kress, G. R. (2003). Multimodal literacy. New York: P. Lang. Technology is learning: Puentedura, Ruben (2014): The SAMR Model explained by Ruben R. Puentedura, Youtube: