Beskæftigelsesplan 2016

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning De beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder Lokalpolitiske temaer, årsmål og strategier Unge Sygefravær Balancen på arbejdsmarkedet Øvrigt samarbejde med virksomhederne Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Borger i Ressourceforløb: Borgere der er ledige fra fleksjob: Langvarige kontanthjælpsmodtagere over 30 år Aktuelle temaer Integrationsindsatsen refusionsomlægningens betydning for indsatsen Tillæg 1. Oversigt over mål Beskæftigelsesplan 2016 Side 2 af 52

3 1. Indledning Formålet med Beskæftigelsesplanen er at afstikke retningen for den samlede beskæftigelsesindsats i Herning Kommune, og Beskæftigelsesplanen tager således afsæt i kortlægningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer - på kort og på langt sigt. Der tages også afsæt i Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder, hvor Herning forholder sig til, konkret hvilken udfordring, der er i Herning i forhold ministerens indsatsområder. Ud fra disse udfordringer formuleres lokalpolitiske mål, og disse mål er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Indsatsen i 2016 skal sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen for at få flest mulig i job på kort og på længere sigt en målrettet, men også bredspektret indsats med særlig fokus på, at unge under 25 år skal være i arbejde eller i uddannelse, nedbringelse af sygefravær og sygedagpengeudgifter samt styrke balancen imellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. Herudover vil der i 2016 være særlig fokus på at pleje og vedligeholde de mange og meget vigtige samarbejdsrelationer der er skabt imellem Beskæftigelsesafdelingens institutioner og de lokale virksomheder herunder virksomhedernes registreringer i Prognoseværktøjet, de uformelle drøftelser i regi af Prognosepanelet, den løbende forventningsafstemning i Jobcentrets Dialogforum og arbejdet for at styrke Industriens fremtidige rekrutteringsmuligheder. Der vil ligeledes være fokus på at pleje, videreudvikle og intensivere samarbejdet på tværs af jobcentrene i regi af Vestalliancen - et tværgående samarbejde imellem de 8 jobcentre i Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Holsebro, Struer, Lemvig, Skive og Viborg Kommuner, som er iværksat med det formål at understøtte et sammenhængende og dynamisk arbejdsmarked for virksomhederne. Vestalliancen har særlig fokus på samarbejdet på områderne rekruttering af arbejdskraft, Fastholdelse, uddannelse og opkvalificering samt kompetenceudvikling af medarbejdere. Beskæftigelsesplan 2016 Side 3 af 52

4 Tilblivelsen af Beskæftigelsesplanen er sket på baggrund af en tæt dialog imellem Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune. I Beskæftigelsesafdelingen er der i sensommeren 2015 gennemført et Kick-off seminar for ledere i Beskæftigelsesafdelingen, og de enkelte afdelinger har desuden bidraget med sparring og gode råd omkring udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen. Denne dialog har bidraget til at kvalificere det samlede arbejde omkring Beskæftigelsesplanen og optimere mulighederne for at udmønte de vedtagne mål og indsatsområder i den daglige drift. 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer De beskæftigelsespolitiske udfordringer udgør det centrale afsæt for tilrettelæggelsen af den samlede beskæftigelsesindsats, og Herning kommune står i lighed med størstedelen af landets kommuner overfor store udfordringer. I dette kapitel redegøres for de vigtigste udfordringer i Herning Kommune på kort og længere sigt. 2.1 Demografiske udfordringer Figur 1 viser udviklingen/ den forventede udvikling i befolkningens aldersmæssige sammensætning i Herning Kommune i perioden fra Figur 1 Beskæftigelsesplan 2016 Side 4 af 52

5 I 2015 boede der i alt personer i Herning kommune indbyggertallet forventes at stige gradvist til i 2020, i 2020 og i Af figuren fremgår det herudover, at de årige forventes at udgøre en stadig mindre andel af befolkningen i Herning kommune faldende fra 59,6 % i 2015 til forventet 52,7 % i Andelen af borgere over 65 år vil i samme periode være stigende, således at denne gruppe i 2040 forventes at udgøre 24,4 % af befolkningen gruppen udgør i dag 16,8 % af befolkningen. Den forventede demografiske udvikling skærper behovet for at fastholde og inkludere alle de, som kan fastholdes og inkluderes på arbejdsmarkedet herunder også at minimere afgangen fra arbejdsmarkedet. Udskydelsen af tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet understøttes delvist med den lovbestemte, gradvise stigning i pensionsalderen % af arbejdspladserne er koncentreret omkring Privat service, Offentlig service og Industri Figur 2 viser fordelingen af arbejdspladser på sektorniveau i henholdsvis Herning kommune og i Region Midtjylland. Beskæftigelsesplan 2016 Side 5 af 52

6 Figur 2 Af figuren fremgår det, at 89 % af arbejdspladserne i Herning kommune findes inden for områderne Privat service, Offentlig service og Industri. Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er 90 %. Endvidere fremgår det, at arbejdspladser inden for Industrien udgør en lidt større andel af virksomhederne i Herning kommune (15 %) end i Region Midtjylland som helhed (14%) Offentlig service repræsenterer tilsvarende en større andel af det samlede antal virksomheder i Region Midtjylland end i Herning kommune. 2.3 Faldende antal arbejdspladser i perioden særligt inden for Industrien samt Bygge og anlæg Tabel 1 viser udviklingen i antallet af arbejdspladser fordelt på brancher i perioden Tabel 1 Beskæftigelsesplan 2016 Side 6 af 52

7 Antallet af arbejdspladser i Herning kommune er faldet med 7 % i perioden fra i Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser der i samme periode faldet med 6 %. I både Herning kommune og i Region Midtjylland gælder det, at de største tab af arbejdspladser findes inden for brancherne Industri, råstofindvind og forsyningsvirksomhed samt Bygge og anlæg. På trods af det markante fald i antallet af industriarbejdspladser (26 % i Herning kommune) udgør arbejdspladserne i industrien dog 15,6 % af arbejdspladserne i Herning kommune, og Industrien er målt på antal arbejdspladser - dermed stadig den 3. største branche i Herning kommune. Inden for brancherne Ejendomshandel og udlejning og Offentlig administration, undervisning og sundhed har der været en stigning i beskæftigelsen på hhv. 12 % og 4 % i Herning kommune. 2.4 Faldende ledighed og faldende langtidsledighed men også en faldende arbejdsstyrke Figur 3 viser andelen af fuldtidsledige i henholdsvis Herning kommune og i Region Midtjylland. Figur 3 Beskæftigelsesplan 2016 Side 7 af 52

8 Af figur 3 fremgår det, at ledighedsprocenten, opgjort på fuldtidsledige, er faldet konstant (med undtagelse af almindeligt forekommende sæsonudsving) i perioden fra januar 2013 til januar 2015, hvor andelen af fuldtidsledige udgjorde 3,9 % i Herning kommune og 4,1 % i Region Midtjylland. Figur 4 viser udviklingen i langtidsledigheden i Herning kommune og i Region Midtjylland. Figur 4 Beskæftigelsesplan 2016 Side 8 af 52

9 Af figur 4 fremgår det, at antallet af langtidsledige har været faldende i såvel Herning kommune som i Region Midtjylland. I Herning kommune er antallet af langtidsledige faldet fra 684 i januar 2013 til 415 i december 2014 et fald på 39 %. Som det fremgår af ovenstående figurer modsvares faldet i antallet af arbejdspladser ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Dette skyldes ovevejende, at der er sket et markant fald i arbejdsstyrken i Herning Kommune, jf. nedenstående figur 5. Figur 5 Beskæftigelsesplan 2016 Side 9 af 52

10 Figur 5 viser, at der har været et fald i arbejdsstyrken i Herning kommune i hele perioden fra fra ca i arbejdsstyrken i 2008 til ca i arbejdsstyrken i Store grupper af forsikrede ledige koncentreret på få a-kasser Figur 6 viser antallet af ledige efter a-kasse tilhørsforhold. Beskæftigelsesplan 2016 Side 10 af 52

11 Af figur 6 fremgår det, at a-kasserne Krifa, 3F, HK, og FOA i nævnte rækkefølge repræsenterer flest forsikrede ledige det gælder såvel ved opgørelsen i april 2014 som ved opgørelsen i april Antallet af ledige fra disse fire a-kasser udgør samlet set ca. 46 % af samtlige forsikrede ledige. Koncentrationen af mange ledige på få a-kasser har været gennemgående i en længere årrække, og koncentrationen skærper behovet for at sætte yderligere fokus på faglig og geografisk mobilitet i vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen, således at ledige vedholdende motiveres til at søge job/ kvalificere sig til søge job i brancher med jobåbninger. 2.7 Kontanthjælp 74 % er ikke jobparate Figur 7 viser kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori pr. april Figur 7 Af figur 7 fremgår det, at 26 % af kontanthjælpsmodtagerne i Herning Kommune visiteres jobparate, mens 74 % visiteres aktivitetsparate. Disse tal svarer præcist til tallene for hele landet. I Region Midtjylland som helhed visiteres 79 % aktivitetsparate 21 % visiteres jobparate. Beskæftigelsesplan 2016 Side 11 af 52

12 Det forhold, at 74 % af kontanthjælpsmodtagerne ikke er jobparate er en meget stor udfordring: Dels vil denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke - eller kun i meget ringe omfang - nyde godt af det igangværende opsving, og dels kan det betyde, at lokale virksomheder mister vækst- og indtjeningsmuligheder på grund af mangel på arbejdskraft alternativet for virksomhederne vil være at importere arbejdskraft. 2.8 Uddannelseshjælp 90 % er ikke åbenlyst uddannelsesparate Figur 8 viser modtagere af uddannelseshjælp fordelt efter visitationskategori Figur 8 Af figur 2.8 fremgår det, at 10 % af modtagerne af uddannelseshjælp i Herning kommune visiteres 10 % åbenlyst uddannelsesparate, 29 % visiteres uddannelsesparate og 61 % visiteres aktivitetsparate. I Region Midtjylland visiteres 9 % åbenlyst uddannelsesparate i hele landet visiteres 7 % åbenlyst uddannelsesparate. Beskæftigelsesplan 2016 Side 12 af 52

13 2.9 De beskæftigelsespolitiske udfordringer sammenfattende Som beskrevet i afsnittene står Herning kommune over for en række vigtige beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og længere sigt. Blandt de vigtigste er følgende: Den forventede demografiske udvikling skærper behovet for at fastholde og inkludere alle de, som kan fastholdes og inkluderes på arbejdsmarkedet herunder også behovet for at minimere afgangen fra arbejdsmarkedet. Nogle brancher mister jobs andre brancher skaber jobs. Det er vigtigt, at udviklingen tænkes ind i vejledningen hos de aktører, som rådgiver unge, uddannelsessøgende, arbejdsløse og andre jobsøgende. Koncentrationen af mange forsikrede ledige på få a-kasser skærper yderligere behovet for at sætte fokus på faglig og geografisk mobilitet i vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen. 74 % af kontanthjælpsmodtagerne er ikke jobparate på kortere sigt vil denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke - eller kun i meget ringe omfang - nyde godt af det igangværende opsving. Samtidig er der en risiko for, at lokale virksomheder mister vækst- og indtjeningsmuligheder på grund af mangel på arbejdskraft. Der ligger således en stor udfordring, i at få flere ikke jobparate løftet op til at være jobparate 90 % af modtagerne af uddannelseshjælp er ikke åbenlyst uddannelsesparate Der ligger en stor udfordring i at sikre, at flere bliver åbenlyst uddannelsesparate Beskæftigelsesplan 2016 Side 13 af 52

14 3. Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder Et andet centralt element i beskæftigelsesindsatsen er Beskæftigelsesministerens udmelding af mål og indsatsområder for det kommende år. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen må således i planlægningen af det kommende års indsats tage højde for ministerens udmeldte mål. Beskæftigelsesministeren har for 2016 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål. I nedenstående skema ses en oplistning af disse mål, samt hvordan de er tænkt ind i Herning Kommunes temaer og årsmål for Beskæftigelsesministerens mål for 2016 Temaer og årsmål Herning Kommune 1. Flere unge skal have en uddannelse Tema: Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Tema: Fokus på sygefravær 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Tema: Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes sel efter kompetencer og Tema: Balance mellem udbud og efterspørg- arbejdskraft. Ministerens udmeldte mål for 2016 gennemgås i det følgende. Beskæftigelsesplan 2016 Side 14 af 52

15 Indsatsområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis: Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Figur 4 90% Uddannelseshjælp og kontanthjælp fordeling på visitationskategorier (fuldtidspersoner jan-aug 2015) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Jobparat Aktivitetsparat Udannelseshjælp Kontanthjælp BR Midtjylland Herning Kilde: jobindsats.dk Beskæftigelsesplan 2016 Side 15 af 52

16 Ovenstående figur viser visitationsfordelingen blandt unge ikke-forsikrede ledige under 30 år på uddannelses- og kontanthjælp i perioden januar-august 2015 for Herning og Midtjylland. Det ses, at fordelingen mellem visitationskategorierne i Herning er meget lig fordelingen for Midtjylland. Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar 2014 til uddannelseshjælp. I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitations-kategorier i Herning i perioden januar til august 2015 Åbenlyst uddannelsesparate (66) Uddannelsesparate (186) Aktivitetsparate (415) Uoplyst (11) Uddannelseshjælp i alt (678) I alt var der altså i perioden januar-august ikke-forsikrede ledige fuldtidspersoner under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Komm der på Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres efter 1. januar til kontanthjælp som enten jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i januar-august 2015) Jobparate (24) Aktivitetsparate (106) Uoplyst (26) Kontanthjælp under 30 år i alt (156) I Herning var der i alt 834 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i januar-august 2015, heraf var de 678 svarende til 81% uden en kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Herning før kontanthjælpsreformen (januar august 2013) på 856. I perioden januar juli 2015 var der samtidig 395 forsikrede ledige (fuldtidspersoner) under 30 år. Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om denne gruppe af lediges uddannelsesniveau, men gruppen af forsikrede ledige under 25 år består sandsynligvis overvejende af unge med en kompetencegivende uddannelse, da tidligere manuelle optællinger har vist, at kun ca. 10% af denne gruppe var uden erhvervskompetencegivende uddannelse. For gruppen af årige forsikrede ledige foreligger der ikke tilsvarende viden om uddannelsesniveauet. Beskæftigelsesplan 2016 Side 16 af 52

17 Figur 5 Andelen af ydelsesmodtagere unge under 30 år, der påbegynder en uddannelse efter endt ydelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Jan 2012 Aug 2012 Jan 2013 Aug 2013 Jan 2014 Aug 2014 Jan 2015 Hele landet RAR Vestjylland Herning Kilde: jobindsats.dk Nationalt har man valgt at følge op på ministermålet ved at bruge andelen af ydelsesmodtagere (a-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontant- og uddannelseshjælp) under 30 år, der påbegynder en uddannelse seneste en måned efter afsluttet ledighedsforløb, som en indikator på, hvor mange unge ledige, der påbegynder en uddannelse. Ovenstående figur viser således, hvor stor en del af det samlede antal ledige under 30 år, der påbegynder en uddannelse. Der vises kun data for januar og august måned, da det er de to måneder, hvor langt flest påbegynder en uddannelse. Det ses, at Herning Kommune fra januar 2012 til januar 2014 har haft en lavere andel af unge ledige, der har påbegyndt en uddannelse end landet som helhed og Vestjylland. Det ses dog også, at Herning Kommune i august 2014 havde en andel af unge ledige, der påbegyndte en uddannelse på niveau med både hele landet og Vestjylland, mens Herning Kommune i januar 2015 havde en højere andel end landet som helhed og Vestjylland. Det er fortsat yderst relevant at have et særligt fokus på, at sikre at flest muligt unge får en uddannelse. Herning Kommune har traditionelt været kendetegnet ved at have en relativ høj andel af personer med grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Det er desuden centralt at bremse tilgangen til uddannelseshjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut på offentlig forsørgelse, kan fremadrettet have større problemer med at få en uddannelse Beskæftigelsesplan 2016 Side 17 af 52

18 eller opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Foruden den opprioriterede ungeindsats, som blev iværksat i første halvår af 2014, er der desuden i Herning Kommune i 2015 iværksat et tværsektorielt samarbejde om at sikre uddannelse til alle unge. Beskæftigelsesudvalget i Herning Kommune har derfor valgt at fastholde det lokalpolitiske tema, om at unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde, og dette dækker den væsentligste udfordring for Herning i forhold til ministerens målsætning. I Herning Kommune er fokus altså især på de årige, da en målrettet indsats for at mindske ledigheden og styrke uddannelsesfokus for denne gruppe også gerne på sigt skulle medvirke til, at der bliver færre ledige under 30. Beskæftigelsesplan 2016 Side 18 af 52

19 Indsatsområde 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis: Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelse, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension, og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. Område Antal langtidsforsørgede Tabel 2. Indsatsområde 2: Langtidsforsørgede som andel af alle forsørgede, pct. Mar 2014 Mar 2015 Udvikling i % marts marts 2015 Mar 2014 Mar 2015 Udvikling i % marts marts 2015 RAR Vestjylland ,1% 15,2 16,1 6% Herning ,6% 13,3 15,1 14% Kilde: jobindsats.dk Ovenstående tabel viser, at Herning Kommune fra marts 2014 til marts 2015 har oplevet en stigning i antal langtidsforsørgede, hvilket vil sige, personer, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser (førtidspension er dog undtaget) i minimum 3 sammenhængende år. Denne stigning er væsentlig højere, end den tilsvarende stigning for Vestjylland. Samtidig Herning Kommune i samme periode oplevet en stigning i de langtidsforsørgedes andel af alle forsørgede, som er væsentlig højere end den tilsvarende stigning i Vestjylland. I marts 2015 udgjorde de langtidsforsørgede i Herning Kommune således 15,1% af alle forsørgede. Beskæftigelsesplan 2016 Side 19 af 52

20 Figur 6 Langtidsforsørgede fordelt på nuværende ydelse marts 2015 Ressourceforløb; 74 A-dagpenge; 26 Ledighedsydelse; 63 Arbejdsmarkedsydelse ; 35 Sygedagpenge; 42 Revalidering; 29 Uddannelseshjælp; 153 Kontanthjælp; 528 Kilde: jobindsats.dk Ovenstående figur viser antallet af langtidsforsørgede i marts 2015 fordelt på daværende ydelse. Det ses, at langt størstedelen af de langtidsforsørgede i marts 2015 modtog kontanteller uddannelseshjælp. Beskæftigelsesplan 2016 Side 20 af 52

21 Figur 6 Figur 7 Kilde: jobindsats.dk De to ovenstående figurer viser de langtidsforsørgede i Herning Kommune i marts 2015 fordelt på køn og på alder. Det ses, at der en væsentligt højere andel af langtidsforsørgede kvinder end mænd, og at der en lidt højere andel af langtidsforsørgede over 40 år end under 40 år. En typisk langtidsforsørget i Herning Kommune er derfor en kvinde over 40 år, som modtager kontanthjælp. Mange af de borgere, der ender med at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet starter med et sygedagpengeforløb. Det er derfor vigtigt at have fokus på forebyggelse for at undgå marginalisering. Beskæftigelsesudvalget har derfor for 2016 valgt igen at have fokus på sygefravær som et indsatsområde herunder med bl.a. et årsmål om at nedbringe sygefravær gennem styrket samarbejde med borgere og virksomheder. Ligesom indsatsområdet Unge under 25 år skal være i arbejde og uddannelse også sigter mod at forebygge, at unge havner i langvarig forsørgelse. Disse indsatsområder har derved sammenhæng til ministerens målsætning om en forebyggende indsats for at modvirke marginalisering. Beskæftigelsesplan 2016 Side 21 af 52

22 Indsatsområde 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis: Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet Figur 8. Indsatsområde 3: Antal langtidsledige fuldtidspersoner Antal langtidsledige fuldtidsperoner Lineær (Antal langtidsledige fuldtidsperoner) Kilde jobindsats.dk *langtidsledige er personer, der har været ledig mindst 80% af tiden det seneste år. Den aktuelle status for ministerens indsatsområde 3 viser, at langtidsledigheden i Herning Kommune er faldet markant i perioden januar 2013 juni 2015 svarende til et fald på 65%, mens der i samme periode for landet som helhed har været et fald i antallet af langtidsledige fuldtidspersoner på 38% Beskæftigelsesplan 2016 Side 22 af 52

23 I juni 2015 var i alt 216 fuldtidspersoner i Herning langtidsledige. De langtidsledige i Herning Kommune kendetegnes ved følgende: Ikke-forsikrede ledige udgør en stigende andel af de langtidsledige. I januar 2013 udgjorde gruppen under 1% af de langtidsledige i Herning, mens det i juni 2015 var 27% af de langtidsledige, der var ikke-forsikrede. Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige. 64% af de langtidsledige i juni 2015 var kvinder De langtidsledige er stort set jævnt fordelt på aldersgrupper. I juni 2015 var 51% af de langtidsledige således under 40 år, mens 49% af de langtidsledige var over 40 år. Antallet af langtidsledige i Herning var i juni 2015 højest blandt kontanthjælpsmodtagere (59 personer), og for forsikrede ledige organiseret i 3F (25), HK (23) og KRIFA (18). Blandt disse grupper er risikoen for langtidsledighed højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 49% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen af ledighedsberørte medlemmer, der er langtidsledige, er 15% i 3F, 9% i KRIFA og 18% i HK. Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er mere end fordoblet med en stigning på 33 langtidsledige perioden juni 2014 juni Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Herning kendetegnes ved at andelen og antallet af langtidsledige dagpengemodtagere falder, mens andelen og antallet af langtidsledige ikke-forsikrede ledige stiger. Beskæftigelsesudvalget har for 2016 valgt temaet Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. Dette tema rummer også fokus på at modvirke langtidsledighed, ligesom den generelle beskæftigelsesindsats i Herning Kommune sigter mod at modvirke langtidsledighed. Refusionsreformen, der træder i kraft 1. januar 2016, er desuden med til at give øget fokus på at nedbringe antallet af langtidsledige, da kommunen fremover modtager høj refusion for nyledige, mens refusionen falder gradvist jo længere en borger, er ledig. Beskæftigelsesplan 2016 Side 23 af 52

24 Indsatsområde 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis: Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Beskæftigelsesudvalget har for 2016 udpeget indsatsområdet Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft, der rummer fokus på at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for, og at de ledige har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Dette tema dækker ministerens målsætning. Desuden er det i Beskæftigelsesplanens kapitel 5 beskrevet, på hvilke områder Herning Kommunes beskæftigelsesindsats i øvrigt arbejder med at styrke samarbejdet med virksomhederne. Beskæftigelsesplan 2016 Side 24 af 52

25 4. Lokalpolitiske temaer, årsmål og strategier Vision (ikke tilrettet endnu) I Herning Kommune skal indsatsen på beskæftigelsesområdet tage afsæt i såvel de aktuelle udfordringer med stigende ledighed og de fremtidige udfordringer med forventet efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i Herning Kommune skal løftes, fordi virksomhederne vil efterspørge det, og fordi Herning-egnen har et mindre efterslæb på det felt. Men det betyder ikke, at produktionsvirksomhederne bliver glemt. En del af Herning-egnens DNA er evnen til at producere varer af høj kvalitet. Industrien er derfor fortsat en karrierevej for de unge. Vi har i allerhøjeste grad behov for den faglærte, kvalitetsbevidste arbejdskraft. Brug for dygtige håndværkere på alle niveauer. Vi skal derfor have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Særligt skal der være fokus på ungeledigheden, som de senere år har været for høj. Allerede nu er en række initiativer sat i gang for at gøre noget ved problemet, og byrådet opfordrer til, at virksomhederne tager et medansvar for at løfte de yngste ledige ind på arbejdsmarkedet. Kommunen kan ikke løse opgaven alene. Og det er af afgørende betydning både socialt og økonomisk, at ungeledigheden falder i løbet af de kommende år. Der skal i den forbindelse også være opmærksomhed på, at Herning Kommune vejleder de unge bedst muligt om ikke bare uddannelsesmuligheder, men også om erhvervs- og jobmuligheder. Også muligheden for at få et studiejob skal i fokus. Temaer på 3-5 års sigt De lokalpolitiske temaer består af de følgende tre: 1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde 2. Fokus på sygefravær 3. Fokus på balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft Til hvert af de tre temaer er der formuleret årsmål for 2016, samt strategier for indsatsen i de kommende år. Beskæftigelsesplan 2016 Side 25 af 52

26 4.1. Unge Tema: Unge under 25 år skal være i arbejde eller uddannelse Temaet for unge under 25 år rummer først og fremmest et mål om at sikre helhed i indsatserne på tværs af beskæftigelse og uddannelse. Samtidig drejer det sig også om, at sikre en individuelt tilpasset indsats for den unge, der også rummer tydelige krav til den unge. For de unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, handler indsatsen især om at understøtte, at den unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, der kan gøre den unge i stand til varigt at forsørge sig selv. Status I arbejdet med dette tema fokuseres på alle ledige under 25 år, der modtager enten a-dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp, uanset om de har eller ikke har problemer ud over ledighed. Den stigende ledighed, der har præget udviklingen i Herning siden efteråret 2008, har i høj grad også ramt unge under 25 år. Antallet af ledige unge under 25 år er således steget fra 261 i marts 2008 til 657 i august I samme periode har den procentvise stigning i antallet af unge ledige i Herning Kommune været væsentligt højere end landsgennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at antallet af unge ledige i Herning Kommune er faldet væsentligt siden januar 2014, og at ungeledigheden i Herning Kommune i august 2015 er næsten på niveau med landsgennemsnittet. Lidt under en fjerdedel af de ledige unge under 25 år er forsikrede ledige, lidt over en fjerdedel er uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, mens lidt under halvdelen er aktivitetsparate uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere. Tabel 4. Unge under 25 år: Fakta for målgruppen unge under 25 år Juli 2015 Unge modtagere af forsørgelsesydelser omregnet til fuldtidspersoner* i alt Antal fuldtidspersoner Andel af målgruppen % - heraf modtagere af a-dagpenge % - heraf modtagere af kontanthjælp - jobparate 4 1% - heraf modtagere af kontanthjælp aktivitetsparate** 68 10% - heraf modtagere af uddannelseshjælp uddannelsesparate % - heraf modtagere af uddannelseshjælp aktivitetsparate** % Kilde: jobindsats.dk * bruttoledige = passive og aktive, ** inkl. Uoplyst visitationskategori Beskæftigelsesplan 2016 Side 26 af 52

27 Indsatsen for forsikrede ledige under 25 år ligger i Jobcentrets ungeteam. Her bliver den unge visiteret til tilbud som fx virksomhedspraktik, løntilskud, eller kurser, hvor fokus især er på den virksomhedsrettede indsats afhængigt af den unges behov. Alle unge ledige i jobcenterets målgruppe deltager som udgangspunkt i et grundforløb med henblik på at kvalificere den unges jobsøgning. De unge forsikrede ledige deltager i de første seks måneder minimum i en jobsamtale med jobcenteret om måneden. Derudover kontakter jobcenteret den ledige telefonisk mellem jobsamtalerne, hvis ikke den unge har en klar plan for igen at blive selvforsørgende. Jobcenteret tilbyder desuden deltagelse i et nyt frivilligt tilbud netværkscafé for unge, hvor de unge forsikrede ledige kan få inspiration til jobsøgning og mulighed for at danne netværk med andre unge ledige. Hvis den unge forsikrede ledige fortsat er ledig efter 6 måneder, vil den unge som udgangspunkt blive aktiveret i en indsats, der individuelt tilrettelagt efter den unges behov for hjælp til at opnå selvforsørgelse, i resten af ledighedsperioden. Indsatsen for unge jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst og øvrige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere ligger i Ungeenheden. I ungeenheden mødes den unge af både uu-vejleder og beskæftigelsesmyndighed. Alle unge, der ønsker at søge uddannelseshjælp, bliver i dag henvist til uu-vejledning på Produktionsskolen. Via uu-vejledning bliver den unge herigennem motiveret til at starte i et forløb på Produktionsskolen, hvis den unge altså er i målgruppen for at deltage i et produktionsskoleforløb. De åbenlyst uddannelsesparate får besked om, at de som udgangspunkt skal forsørge sig selv, indtil de kan påbegynde en ungdomsuddannelse, og hvis ikke det er en mulighed, skal de hurtigst muligt i et nyttejob frem til uddannelsesstart. Den unge åbenlyst uddannelsesparate mødes indenfor den første uge med krav om deltagelse i nytteindsats, der bliver etableret senest en uge herefter. Tiden frem til påbegyndelse af nytteindsats bruges til uddannelsesvejledning, jobsøgning, cv-vejledning, den unges ret og pligt samt udarbejdelse af en uddannelsesplan for den unge. De jobparate kontanthjælpsmodtagere modtager en individuel tilrettelagt indsats med hyppig opfølgning. Indsatsen består primært i tilbud om nytteindsats, men kan ved konkret behov også bestå af virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. De uddannelsesparate er i en hyppig og individuel tilrettelagt kontakt med ungeenheden, og deltager løbende i tilbud enten undervisningstilbud eller virksomhedspraktik/løntilskud med det formål at gøre den unge parat til at påbegynde en uddannelse eller for at afklare den unge i forhold til uddannelsesvalg, indtil den unge kan påbegynde en uddannelse. Beskæftigelsesplan 2016 Side 27 af 52

28 Indsatsen for de aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere varetages af Beskæftigelses- og Integrationscenter, hvor den unge visiteres til fra enten Ungeenheden eller fra Børne- og Familieafdelingen. Målet for indsatsen for unge aktivitetsparate er, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, men grundet den unges barrierer kan vejen dertil være lang. Den aktivitetsparate unge vurderes ude af stand til at komme i uddannelse eller beskæftigelse indenfor 1 år og har brug for en koordineret specialindsats eventuelt i kombination med parallelindsatser. Den koordinerende sagsbehandler har til opgave i samarbejde med den unge at udarbejde en plan, der sigter mod uddannelse eller beskæftigelse. I planen kan indgå indsatser af sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Den unge mødes med klare krav, forventninger respekt og forståelse med henblik på at give den unge større ejerskab for det samlede forløb. I 2013 blev der udarbejdet en analyse af unge ledige i Herning kommune. Med afsæt i denne analyse blev der i foråret 2014 vedtaget en opprioriteret ungeindsats, der også fastholdes og udvikles i Blandt hovedkonklusionerne fra analysen kan nævnes: 1. at ca. 2/3 af de unge ledige er jobklare (nu jobparate eller uddannelsesparate) 2. at de jobklare (nu jobparate) ledige er topmotiverede og blot mangler et arbejde 3. at langt størstedelen af de unge kontanthjælpsmodtagere (nu uddannelseshjælpsmodagere) er uden ungdomsuddannelse 4. at de unge, der ikke er jobklare (nu aktivitetsparate) har problemer udover ledighed - bl.a. psykiatriske problemstillinger 5. at ca. 1/4 af de unge ledige har været ledige i 12 mdr. eller mere. De mange forslag til forandringer af indsatsen for unge ledige blev grupperet under følgende temaer: Udvikling af det første møde med Jobcentret / Beskæftigelsesafdelingen Udvikling af kommunikation med den unge ledige Brugerinddragelse Øget borgerinvolvering og krav til den unge Jobskabelse Fokus på unges valg af job / uddannelse Fokus på den unges netværk Øget brug af mentor Fast kontaktperson Håndholdt indsats Helhedsorienteret ungeindsats Beskæftigelsesplan 2016 Side 28 af 52

29 Nye initiativer Indsatsen for unge videreudvikles fortsat med afsæt i Ungeanalysen. I indsatsen er fokus på uddannelse for de unge uddannelseshjælpsmodtagere, og for de jobparate unge ligger fokus på arbejde. Indsatsen for at motivere og afklare de unge uddannelseshjælpsmodtagere til uddannelse skal udvikles og styrkes. Tilsvarende skal indsatsen for at fastholde unge i uddannelse styrkes. Til det formål er der etableret samarbejde omkring med især de lokale erhvervsuddannelser, ligesom at der i samarbejdet er særligt fokus på de frafaldstruede unge. Det meget tætte samarbejde med Produktionsskolen i forhold til de uddannelsesparate unge er med til at fastholde de unges uddannelsesfokus i et arbejdsrelateret ungemiljø. På Produktionsskolen har de unge siden august 2015 desuden kunne modtage undervisning i dansk, matematik, engelsk og andre fag, der er relevante for at højne den unges muligheder for at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. Ungeenheden har desuden i 2015 etableret et samarbejde med Hedebocenteret om en særlig indsats for en lille målgruppe af uddannelsesparate, der har særligt behov for tæt opfølgning, men samtidig har potentiale til at få praktikplads og komme i uddannelse. Dette tilbud fortsætter i Ungeenheden har i andet halvår af 2015 fået etableret en nyttejobbank, så der hele tiden er ledige nyttejobpladser til de åbenlyst uddannelsesparate for herved at kunne prioritere nyttejobs frem for virksomhedspraktik til de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen skal fortsat styrkes med særligt fokus på den virksomhedsrettede indsats, og det skal gennem en håndholdt indsats sikres, at flere unge aktivitetsparate fastholder deres uddannelses- eller beskæftigelsesperspektiv. I Beskæftigelsesog Integrationscenter er der etableret en mentororganisering, der anvendes til alle unge aktivitetsparate med behov for mentorstøtte. Gennem en fokuseret og aktiv indsats for de unge under 25 år kan man på sigt forhåbentligt også mindske antallet af unge, der ender i gruppen af årige på langvarig offentlig forsørgelse. Det er i Herning kommune besluttet at styrke samarbejdet mellem de afdelinger, der arbejder med Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv. Et væsentligt element i dette samarbejde er det tværsektorielle projekt Uddannelse til Alle Unge. I regi af dette projekt skal der også arbejdes med at fremme, at unge uden uddannelse får en erhvervsuddannelse. Der er stor fokus på overgangen fra barn/ung til voksen, og på behovet for at arbejde med sammenhæng i indsatserne på tværs, særligt i forbindelse med at lovgivningen ændres ved Beskæftigelsesplan 2016 Side 29 af 52

30 det 18. år. Kommunens ungenetværk er med til at understøtte en bedre sammenhæng og helhed på tværs af organisatoriske og lovgivningsmæssige skel for de årige. Årsmål i 2016 Der er til temaet fastsat et årsmål, der har et bredt fokus på at få flest mulige unge ledige i uddannelse eller arbejde. Dette fokus rummer alle målgrupper af unge ledige, hvilket vil sige de forsikrede ledige, de jobparate kontanthjælpsmodtagere, de åbenlyst og øvrige uddannelsesparate samt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med følgende årsmål sikres en sammenhængende opprioriteret ungeindsats med fokus på at nedbringe ungeledigheden i Herning Kommune: Ledigheden for unge under 25 år skal ned på landsgennemsnittet Beskæftigelsesplan 2016 Side 30 af 52

31 4.2 Sygefravær Tema: Fokus på sygefravær Med dette tema sættes der fokus på såvel den forebyggende indsats som arbejdet med at fastholde den enkelte sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Status ** Sygedagpenge. Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen Herning Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen Jul 2014 Jul uger uger uger uger uger uger år år I alt Beskæftigelsesplan 2016 Side 31 af 52

32 Sygefraværsområdets fælles handleplan 2015 I CEB udarbejdes der hvert år en rullende handleplan, som Produktionsstyringsgruppen har udviklet for hele sygefraværsområdet. I 2015 er hovedindsatserne: A. Jobfastholdelse B. Samarbejde Sundhed og Beskæftigelse C. Mødet med borger Under hver hovedindsats er en række projekter og tiltag, herunder præcisering af sammenhængen mellem det enkelte punkt og hovedindsatserne. Disse hovedindsatser bliver der bygget videre på i Jobfastholdelse Jobfastholdelse er et helt centralt begreb i sygedagpengeområdets opgavevaretagelse, idet det bedste udgangspunkt for at kunne støtte sygemeldte borgere i at blive raskmeldte er, hvis de kan fastholde deres nuværende ansættelsesforhold. Fravær fra jobbet kan hurtigt udvikle sig til at blive en selvstændig barriere for tilbagevenden til arbejdet. Der arbejdes derfor på at begrænse sygefraværets omfang mest muligt bl.a. ved bedst muligt at udnytte mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet, og samtidig udnytte sygefraværsperioden til i samspil med borger og arbejdsplads evt. at arbejde med de faktorer, der har været medvirkende til at udløse sygemeldingen. I 2015 og 2016 arbejdes der videre med at udvikle indsatserne inden for jobfastholdelse. Samarbejde Sundhed og Beskæftigelse I 2015 vil sygefraværsområdet i forstærket omfang afsøge muligheder for at inddrage kompetencer og tilbud fra sundhedssektoren i sygefraværsindsatsen, og der vil udvikles samarbejdsrelationer til området, som kan danne grundlag for fælles opgaveløsninger. Over de seneste år er der udviklet mange nye samarbejdsrelationer til sundhedssektoren på det regionale niveau, og i 2015 vil fokus primært være rettet på samarbejde med kommunens egen genoptræningsafdeling samt på psykiatrien både lokalt og regionalt. Endvidere videreudvikles samarbejdet med de private lægepraksis i kommunen. Mødet med Borger Beskæftigelsesplan 2016 Side 32 af 52

33 I de senere år er der blevet arbejdet med at styrke relationen mellem borger og medarbejder gennem en stærkere borgerinddragelse. Dette er primært sket i form af projekter under temaet evaluering med borgerinddragelse. Samlingen af sygefraværsområdet i en fælles driftsenhed har givet helt nye muligheder for at lave sammenhængende forløb og aktivt inddrage borgeren fra først til sidst i processen. I 2015 vil der blive arbejdet videre med temaet, så borgerne oplever en tydelig sammenhæng i deres forløb, at de bliver inddraget og selv tager ansvar for deres forløb. Implementering af sygedagpengereformen afføder et behov for ændret og forstærket informationsindsats til borgere og virksomheder. Nye initiativer i 2015 I 2015 er der yderligere intensiveret fokus på nedbringelse af sygefraværet. Indsatsen vil dels tage udgangspunkt i en videreførelse/ videreudvikling af igangværende initiativer - dels vil der blive iværksat en række nye tiltag. Jobafklaringsforløb Med sygedagpengereformen følger en ny type forløb kaldet jobafklaringsforløb, der i indhold og opbygning minder meget om ressourceforløb. Jobafklaringsforløbene indeholder en koordineret indsats med henblik på at udvikle borgerens arbejdsevne for at understøtte videst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Borgere visiteres til jobafklaringsforløb v. 22. sygefraværsuge, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges efter de 7 forlængelsesregler. Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt og max løbe 2 år af gangen. Når et jobafklaringsforløb er godkendt får borgeren en koordinerende sagsbehandle Der er i perioden til godkendt 263 borgere til jobafklaringsforløb. Projekt omkring Fast Track Indsatsen Som en del af sygedagpengereformen indføres også en fast-track-løsning, der indebærer, at såvel borger som arbejdsgiver kan anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats for den sygemeldte. Der laves phonerkampagne til ca 1800 private virksomheder for at oplyse om fast track og for at opbygge et netværk af virksomheder som modtager et nyhedsbrev 4 gange årligt Resultatbaseret Styring og Evalueringsstruktur I regi af CEB-Projektet Resultatbaseret Styring og evalueringsstruktur er der udviklet et redskab til progressionsmåling. Beskæftigelsesplan 2016 Side 33 af 52

34 Målingerne bygger på borgernes angivelser af, i hvilket omfang de oplever at støtteaktiviteter bringer dem nærmere raskmelding og arbejdsmarked. Redskabet gør det muligt at trække oplysninger vedrørende effekten af indsatsen ud af materialet, dels til brug i dialogen med den enkelte borger og dels i forhold til effektvurderinger af de enkelte tilbudsaktiviteter. Erfaringerne med redskabet er rigtig gode, og i 2014 blev anvendelsen af redskabet udbredt til hele sygefraværsområdet, og der vil i 2016 fortsat blive arbejdet med progressionsmålinger. Projekt om nedsat varighed i sygedagpengesager Sammen med eksterne konsulenter vil der i 2015 blive gennemført et projekt, der har til formål at reducere andelen af langvarige sager, der som tidligere nævnt er steget i løbet af det seneste år. Projektet vil have fokus på høj grad af medarbejderinvolveringer, optimering af sagsgange, produktionsplanlægning, funktionsbeskrivelser, servicestandarder, implementering af ny lovgivning samt kompetenceudvikling af medarbejderne. Projektet tænkes ind i sammenhæng med sygedagpengereformen. Tidlig tværfaglig indsats Der etableres i 2015 et tidligt tværfagligt team, som skal være til rådighed for rådgiver og borger tidligst muligt i forløbet med det formål at lægge en god plan for indsatsen og sikre optimal borgerinddragelse Tættere samarbejde om genoptræning (borgere med genoptræningsplan) Der bliver i 2015 afprøvet et fælles udviklingsprojekt mellem CEB og Genoptræningsenheden, som har til formål at styrke sammenhængen i de to parallelindsatser til sygemeldte borgere. Pilotprojektet omfatter en række medarbejdere, der systematisk inddrager hinanden i udarbejdelsen af handleplaner og målsætninger sammen med borgerne Flere revalideringsforløb indenfor lovens rammer Herning Kommune ønsker at sætte fokus på revalidering og brancheskifte. I Herning skal indsatsen på beskæftigelsesområdet understøtte balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. Derfor skal der være fokus på at forbedre borgernes muligheder for varig tilknytning til arbejdsmarkedet og sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, så der skabes merværdig og vækst i lokalsamfundet. Der er i 2.halvår af 2015 igangsat tiltag til styrkelse af brugen af flere revalideringstilkendelser inden for lovens rammer Årsmål 2016 I 2016 skærpes fokus på nedbringelsen af længerevarende sygedagpengeforløb: Beskæftigelsesplan 2016 Side 34 af 52

35 Ambitionen i 2016 er at krydse landsgennemsnittet - nedbringelsen af antallet af sygedagpengeforløb over 22 uger skal således være relativt tørre i Herning kommune end på landsplan. I 2016 arbejdes der med 22 ugers forløb i stedet for 26 uger, da der i sygedagpengereformen er lagt op til, at der skal foretages vurdering af, om borger fortsat har ret til sygedagpenge efter 22 uger. Der er for 2016 fastsat følgende mål for nedbringelse af antallet af sygedagpengeforløb over 22 uger: Sygedagpengeudgifter skal ned på landsgennemsnittet Der er fortsat et stort behov for fokus på at sikre, at sygemeldte bevarer størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet under sygdomsforløbet. Sygedagpengereformen introducerede introducerede begrebet, en Fast Track ordning. Den åbner op for, at virksomheder og borgere allerede på første fraværsdag kan påbegynde en procedure, der tidligt inddrager kommunen i et samarbejde om at mindske medarbejders sygefravær til et minimum. Realiseringen af de muligheder, der ligger bag dette tankesæt, kan blive et betydeligt bidrag i bestræbelsen på at få sygemeldte borgere hurtigere tilbage i arbejde. Det vil også være nærliggende at føre bestræbelsen videre og i samarbejde med virksomhederne afsøge de muligheder af forebyggende karakter, som kan ligge inden for Sygedagpengeopfølgningens rammer. ingelse af sygefraværet forudsætter et tæt samarbejde med de lokale virksomheder både i Sygefraværet nedbringes gennem styrket samarbejde med borger og virksomheder forhold til det forebyggende arbejde og i forhold til håndteringen af konkrete sygdomsforløb. I 2016 lægges afgørende vægt på, at styrke samarbejdet med virksomhederne omkring mulighederne for at mindske medarbejderes sygefravær, gennem et gensidigt forpligtende samarbejde allerede fra første sygefraværsdag. - Styrket information til virksomheder, fagorganisationer og borgere om mulighederne for samarbejde fra første sygefraværsdag. - I samarbejde med virksomheder og fagorganisationer, afsøge muligheder for forebyggelse af sygefravær indenfor Sygedagpengeopfølgningens rammer. I 2016 skal der fortsat være fokus på at nedbringe antallet af langvarigt offentligt forsørgede herunder tilgangen til førtidspension. Beskæftigelsesplan 2016 Side 35 af 52

36 Med Sygedagpengereformen er det blevet muligt at borgere, såfremt deres sygedagpenge ikke kan forlænges, kan fortsætte i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Det har i særlig grad betydning for risikoprofiler, hvor problemstillingerne er sammensatte og hurtig tilbagevenden i job ikke er mulig. Der kan nu sættes fokus på en styrket indsats for denne målgruppe. I 2016 udvikles og målrettes en særlig rehabiliterende indsats af tværfaglig karakter til denne målgruppe. Beskæftigelsesafdelingen kan ikke løse udfordringen alene, og relevante aktører i sundhedssektoren samt på arbejdsmarkedet involveres i at afsøge fælles strategier og konkrete tiltag, der kan bidrage til at sikre borgere uden for arbejdsmarkedet en hurtigere vej tilbage til arbejdsmarkedet efter endt sygdom, eller når sygdom er blevet til en kronisk lidelse. Beskæftigelsesplan 2016 Side 36 af 52