Didaktiske overvejelser er del af et undervisningsmateriale udgivet af UVM:
|
|
- Olivia Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Didaktiske overvejelser er del af et undervisningsmateriale udgivet af UVM: Didaktiske overvejelser: Den didaktiske udfordring i Per Nørgård Symfoni nr. 3 og Pelle Gudmundsen-Holmgren Symfoni-Antifoni. Finn Holst Arbejdet med inspirationsmaterialer til undervisningen i folkeskolens musikundervisning omkring Pelle Gudmundsen-Holmgrens (PGH) Symfoni-Antifoni og Per Nørgårds (PN) Symfoni nr.3 kan betegnes som en didaktisk udfordring. Hvad er perspektivet, og hvordan griber vi det an? At musik er en væsentlig måde at erkende sig selv og verden på er ikke en nyhed, men måske et t udsagn, der er svært at begribe på et generelt plan. I forhold til de to værker er det imidlertid ikke svært at få øje på. Holmgrens Symfoni-antifoni trækker modsætninger frem, fx konsonans-dissonans på en måde, der ikke er til at overhøre. Modsætninger som forventning og brud, betydningen heraf og hvordan vi forholder os til sådanne er et centralt tema, som både er alment og aktuelt. Nørgårs Symfoni nr.3 bygger på den såkaldte uendelighedsrække, som er en sær størrelse, der hele tiden ændrer sig uden at gentage sig selv, men hvor man alligevel finder rækken foldet ind i sig selv. Nørgårds opdagelse i musikken har foregrebet det matematiske fraktal-begreb og forholder sig til det små i det store og udfoldningen af lighed i forskellighed. Dette tema er også på en gang alment og aktuelt. At det at beskæftige sig med denne musik også kan være en måde at udvide sin forståelse og erkendelse af sådanne både almene og aktuelle emner, ligger således lige for. Perspektivet Hvordan griber man nu det an fra elevens perspektiv eller fra lærerens/fagets. Figur 1 viser modsætningen mellem en undervisning, der tager udgangspunkt i lærerens og den faglige horisont (A) på den ene side, og en udviklingsorienteret undervisning, der tager udgangspunkt i elevens horisont (B) på den anden. I et spændingsfelt mellem 1) en prioritering af det faglige og 2) at tage udgangspunkt i eleven (mellem et hhv. materialt og et formalt dannelsesbegreb), optræder den funktionelle position - som en nærliggende eller måske nødvendig løsning i praksis. Hvad kan vi blive enige om, hvad virker. Skal lærer og elev mødes ud fra umiddelbart en fælles horisont, får vi en begrænsning på det fælles overlap - fællesmængden (C) - en funktionel løsning (figur 2 - C).
2 Den funktionelle løsning har imidlertid en tendens til at vægte et bestemt fagligt indhold. En undersøgelse af indholdsudvælgelsen på mellemtrinnet konkluderer: De didaktiske valg er pragmatiske og foretages ud fra en klar intention om at skabe musikalsk kontakt med en elevgruppe... (Jensen 1998, s. 150). Den fjerde mulighed (D) betegner jeg (Holst 2004) som fælles overskridende lærerens horisont overskrides og elevens ligeså og er det ikke netop denne overskridelse, der begrunder undervisning som så? Den fælles praksis (C) udgør en udpræget smal tidslig horisont. Den er begrænset til fællesmængden - som fx det at spille en popmusik, som man kan blive enig om. Der er tale om et perspektiv, som næppe tilgodeser lærerens faglige horisont på den ene side, og elevernes fremtidsrettede horisont på den anden. Det fælles overskridende (D) derimod, udgør en bred tidslig horisont og har karakter af noget, man kan stræbe henimod - men næppe nå. Den korte version er nu, at vi forsøger at bevæge os imod det fælles overskridende position D en position som medierer mellem fortid og fremtid, mellem overleveringens tekster og de nye spørgsmål, som enhver generation står over for. Det didaktiske værktøj I den aktualiserede og reviderede 5. udgave af Jank og Meyers (2002) meget udbredte bog om didaktiske modeller henviser forfatterne til en yderst interessant ny fagdidaktisk, forskningsmæssig udvikling, som betegnes Didaktisk Rekonstruktion. Der er tale om en på en gang ny vinkel og det traditionelle tema mellem de faglige og elevernes forståelser. Der er tale om en på en gang konstruktivistisk og hermeneutisk position en nuanceret tilgang. Den metodiske udvikling står endnu på et tidligt stadie, og Jank og Meyer ser tilgangen som et område, der både er højkomplekst og utilstrækkeligt udforsket og venter spændt på videre erfaringer med anvendelse af konceptet. Processen i den didaktiske rekonstruktion består groft sagt af to faser en reduktion og en rekonstruktion. Mellem de to del-processer ligger udspændingen i den didaktiske trekant mellem lærerperspektivet og elevperspektivet som en dobbelt forankring. Dette svarer godt overens med den position ovenfor, som er betegnet som (D) det fælles overskridende. På følgende illustration ses først (1) den didaktiske trekant, derefter (2) reduktion-rekonstruktionsprocessen og til sidst (3) den didaktiske trekant med rekonstrueret indholdsdimension. Nu er det jo uhyre interessant, hvordan reduktions-rekonstruktionsprocessen nærmere kan beskrives. Er det rent ud sagt en tilpasning af det faglige undervisningsindhold til elevforudsætninger eller er det mere end det? Set i forhold til de perspektiver, som tidligere er
3 blevet præsenteret, er det afgørende, hvorvidt det er en afbildning af A på B (en traditionalistisk vinkel) eller D det fælles overskridende. Den følgende illustration viser først reduktionsprocessen, hvor det er afgørende, at reduktionen bibeholder det, der med en Klafki sk betegnelse kan kaldes det elementare (ikke at forveksle med det elementære ). I eksemplet med Per Nørgårds 3. Symfoni vil det blive tydeliggjort, hvordan det kan forstås. Derefter følger rekonstruktionsprocessen og her bør man lægge mærke til, at der er tale om en udfoldning, som på den ene side er smallere end originalen, men har en større bredde altså overskrider udgangspunktet. Denne overskridelse er afgørende, og det vil blive vist i eksemplet med Pelle Gudmundsen-Holmgrens Symfoni-Antifoni. Den didaktiske reduktion og PN Udgangspunktet for Per Nørgårds 3. symfoni er, som tidligere nævnt, uendelighedsrækken. Uendelighedsrækken udvikles gennem en forskrift, som fortæller, hvad det næste interval skal være og hvor de følgende intervaller konstant bygger på de intervaller, der dukker op undervejs. Det medfører, at rækken hele tiden fornyer sig den er aldrig en gentagelse af sig selv. Her ses de første toner i uendelighedsrækken. Som det tydelig ses, ændrer rækken sig hele tiden det spændende er, at det bliver den ved med principelt set i det uendelige. Ikke desto mindre er det sådan, at den i al sin tilsyneladende tilfældighed indeholder sig selv således forstået, at rækken af toner, som kommer, hvis man tager den første tone efter hver taktstreg, er rækken selv. Vildt!
4 Per Nørgård har hvilket jo har været vores held selv reduceret denne komplekse række, som bygger på den kromatiske skala, til mindre komplicerede udgaver, bla med pædagogisk sigte. Den kraftigste reduktion er til en to-tone -skala, hvilket betyder, at der simpelthen veksles mellem en lysere og en mørkere lyd fx på to bongotrommer. Et omfattende materiale er udgivet af Per Nørgård under betegnelsen Trommebogen. To-tonerækken indeholder de samme elementare egenskaber som den kromatiske række: To-tone skalaen kan kun udvikles gennem en reduktion. Det er heller ikke muligt at komme fra totone-rækken til den fulde (kromatiske) uendelighedsrække. En mindre reduktion kunne være til en fir-tone række eller en fem-tone række. Vi har valgt at benytte den pentatone skala som er velkendt i skolemusik sammen med to-tone-rækken, til arbejdet med uendelighedsrækken i musikundervisningen på mellemtrinnet (4. til 6. klasse) og overbygningen (valgfag). Her følger et eksempel på reduktion til en pentaton skala, hvor principperne igen bliver tydelige: Spørgsmålet om hvad det er i indholdsdimensionen, der kan reduceres, er meget interessant. Klingberg (1989) beskriver indholdsbegrebet både som indhold og metode. Man kunne sige at det metodiske aspekt (den algoritmiske definition) trækkes ud gennem reduktionen. F. V. Nielsen (2006) beskriver forskellige dele af indholdsmæssige genstandsfelter, heriblandt fænomen-feltet og det faglige aktivitets- og metodefelt. Det er tydeligt ved Per Nørgårds reduktion, at uendelighedsrækken, som har nogle egenskaber, der fremtræder, hvad enten der er tale om den fulde uendelighedsrække (kromatisk eller diaton) eller reduktioner heraf (to-tone/pentaton). Det er usædvanligt tydeligt i dette tilfælde, og derfor er dette eksempel meget velegnet til at illustrere reduktionsprincippet. Udfoldningen rekonstruktionen vil jeg ikke gå i detaljer med her, den fremstår tydeligt af det undervisningsrettede materiale (del 1, 2 og 3) om Per Nørgårds 3. symfoni.
5 Reduktion i PGH Arbejdet med PGH s symfoni-antifoni består af to dele: en motivdel med udgangspunkt i 1. sats og en klangdel med udgangspunkt i 5. sats. Første sats indledes med et tema på 12 takter. Dette benyttes som grundlag for arbejdet med motiver. Opbygningen af denne del af materialet har paralleller til byggestensprincippet, som Mogens Christensen anvender i den udmærkede bog Kreativ Værksintroduktion. Byggestensprincippet kan betegnes som en grad af didaktisk reduktion og rekonstruktion. Der tilbydes desuden en yderligere reduktion af temaet med henblik på en progression. Temaet, som danner grundlag for motivarbejdet, er sprængfyldt med de modsætninger som PGH bygger på. Temaets harmoniske progression går over et brud gennem en tritunus substitution og ender med at være sin egen modsætning et dissonant dobbeltgreb af de absolutte harmoniske modsætninger (harmonierne A og Eb oven i hinanden). Forventning og brud foregår både efter hinanden og samtidigt. Den afsluttende dissonans (Rasmus Modsat) bygges op undervejs, gennem at tilføje et lag oven på en egentlig romantisk-klassisk harmonisk progression. Dette dissonanslag føjer i stigende grad hen mod kulminationen (A&Eb) halvtonedissonanser til klangbilledet. Det konsonante lydbillede bryder dermed lidt efter lidt sammen i dissonans.
6 Den utrænede tilhører kunne have svært ved at høre disse lag, netop fordi modsætningerne (brud) optræder samtidig. Gennem en reduktion af dissonanslaget bliver den harmoniske progression, som indeholder en tidslig rækkefølge af forventning og brud, synliggjort. Dette kunne anvendes som grundlag for første skridt i en progression. Man kunne derefter tilføje dissonanslaget og arbejde videre med brud som samtidigt. Dissonansen opstår jo som modsætning til konsonansen. Hvis denne ikke kan etableres for det indre øre er der jo ikke tale om modsætninger men regulært kaos, som nok ikke fungerer så godt i en medkompositionsproces. Genopbygningen som medkomposition fra temaet i første sats, med eller uden dissonansreduktion, fører til elevernes egengørelse indenfor rammerne af det givne tema og de foreskrevne motiver. Den didaktiske rekonstruktion og PGH Gennem anden del af materialet troldmandens lærling, klang udbygges rekonstruktionen på en ganske anden måde, der foregår en yderligere udfoldning. Man kunne sige, at rekonstruktionen indtil videre har bygget på muligheder for udfoldning inden for det allerede givne univers bestemt af det kanoniske indhold. Dette kunne illustreres påfølgende måde: Udfoldningen er delvis og forbliver en delmængde af det traditionelt faglige indhold der er tale om en enkelt (og ikke dobbelt) forankring. Udfoldningen på den anden led opstår imidlertid gennem inddragelse af klangaspektet og såkaldt analog lyd. Her får den didaktiske rekonstruktion først rigtigt luft under vingerne. Kort fortalt (se også materialet Analoglyd for Digitalister) er klang lavet med software-synthesizere på computerplatformen et centralt instrument i den unge generations egen musik. Ved at arbejde med klang som element i kompositionsprocessen, og ved at arbejde med analoglyd, opnår vi en forankring i elevhorisonten. Der kan siges meget spændende om dette aspekt, men centralt, didaktisk set betyder det, at der herigennem opstår en dobbelt forankring. Hermed er det muligt at udfolde arbejdet, som bygger på symfoni-antifoni i tværdimensionen netop som den didaktiske rekonstruktionsmodel peger på: Herigennem opfyldes først det perspektiv vi lagde ud med: Det fælles overskridende.
7 Som krølle på halen, rejser der sig et spørgsmål om, hvorvidt den fuld udfoldning i den didaktiske rekonstruktion faktisk kræver et regulært dobbeltgreb en dobbelt reduktion og en dobbelt rekonstruktion. Det vil vi lade stå åbent for nu. Holst, F. (2004): Om begrundelse og praksis i musikundervisning. Nordisk Musikpedagogisk Forskning Årbog 7, Norges Musikkhøgskole. Jank, W. og Meyer, H. (2002): Didaktische Modelle, 5. Auflage. Berlin: Cornelsen Verlag Scriptor Jensen, M. (1998): 6. klasse - hvordan går det? En undersøgelse af erfaringer med obligatorisk musikundervisning på 6. klassetrin. København: Danmarks Lærerhøjskole Klingberg, L. (1989): Einführung in die allgemeine Didaktik. 7. Auflage. Berlin: Volk und Wissen. Nielsen, F. V. (2006): Didaktikkens indholdsbegreb og kriterier for valg af undervisningsindhold. I: Almen Didaktik. Billesøe&Baltzer.
Paper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009.
Paper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009. Fagdidaktik i dobbeltperspektiv. Finn Holst, phd. stipendiat. DPU, Institut for Didaktik, Musikpædagogik. ABSTRACT: Den stærke institutionelle opdeling
Læs mereCentrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs merePortræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN
Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget musik
Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereTilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.
Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereVelkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen
Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereSkønheden begynder med
Skønheden begynder med En matematisk fraktal den lille tabel Matematik på C-niveau er obligatorisk i alle 4 gymnasiale ungdomsuddannelser: Hf, hhx, htx, stx I denne lille pjece kan du få et indtryk af,
Læs mereNattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik
Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereWorkshop 5. Finn Holst
FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN, 18 AUGUST 2015 Workshop 5 Er målstyret dannelse mulig? om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse fra et fagdidaktisk perspektiv Finn Holst
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereRelationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12.
Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. maj 2010, CBS Frede V. Nielsen DPU. Institut for Didaktik. 11.05.2010 fvn@dpu.dk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereFrihed. af Henriette Larsen
Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mereOpdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab
Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereMundtlighed, kommunikation og undervisning
Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted a r e n a e e r r Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereRosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej
1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07
I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereOpgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel
Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og
Læs mereFagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune
Økonomi og Administration UA Sagsnr. 00.30.00-Ø00-3-17 Dato:4.1.2018 Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune På mange skoler er læringsrum indrettet på samme måde som for
Læs mereVelkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland
Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Anvisning til hjemmeopgave Svarene på nedenstående spørgsmål skrives på post-its(et svar pr. post-it) og placeres ved den relevante akse på naturfagskompasset
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereUdforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereSønderjyllands Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester Tema 2018 : t r a z o M e k s i g a M Et musikforløb for 4. klasser Forældremateriale 1 Indhold Kære forældre... Brev uddelt på skolerne... Om skolekoncerterne... Børn og
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereProgram. Seminarets tema. Påskemåltidet som ritual og som formidling af kollektiv erindring og kollektiv forventning
Seminarets tema Det fælles måltid er en illustration af, hvorledes kollektiv erindring og kollektiv forventning er knyttet til en konkret materiel manifestation, der samtidig har en institutionel og kulturel
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereLæseplan for valgfaget musik
Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereLæring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får
Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne møder indledningsvis komponisten Simon Steen-Andersen i sit værksted. Derefter oplever de værket Run Time Error på et filmklip (varighed 09.48) Efterfølgende
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereSpil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog
1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:
Læs mereMålsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt
Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereEksempel på den aksiomatisk deduktive metode
Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereAlle så en kat af Brendan Wenzel
Alle så en kat af Brendan Wenzel Gyldendal 2016 Katten gik gennem verden med Knurhår, ører og poter.. Sådan lyder det rytmiske anslag, der går igen gennem denne fine og poetiske bog om, hvordan ting afhænger
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereLæringsmål og undervisningsdifferentiering. fredag den 24. januar 2014
Læringsmål og undervisningsdifferentiering fredag den 24. januar 2014 Undervisningsdifferentiering (Vagn Rabøl Hansen) Et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevernes forskellige
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42
Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder
Læs mereÅben skole og dannelse
Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-
Læs mereVinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014
Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereDannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018
Dannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018 Ove Christensen Uddannelsesforsker @oveucsj Center for skole og læring Termen digital dannelse
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mereKaotisk kuglebevægelse En dynamisk analyse
Kaotisk kuglebevægelse En dynamisk analyse Ole Witt-Hansen 08 Kaotisk kuglebevægelse Kaotisk bevægelse Kaotiske bevægelser opstår, når bevægelsesligningerne ikke er lineære. Interessen for kaotiske bevægelser
Læs mereEmil, Pippi og alle vi andre
Emil, Pippi og alle vi andre Indhold side Formål og indledning 3 Livstema: At være jaloux 8 Livstema: At være med 13 Livstema: At hjælpe 17 Livstema: At dele glæden 21 Livstema: At være barn 25 Livstema:
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs merePotensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen
Potensrækker Morten Grud Rasmussen 1 10 november 2015 Definition og konvergens af potensrækker Definition 1 Potensrække) En potensrække er en uendelig række på formen a n pz aq n, 1) hvor afsnittene er
Læs mereProblemløsning i retvinklede trekanter
Problemløsning i retvinklede trekanter Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereVisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra
Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens
Læs mereProjektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde
Projektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde ud hvad denne identitet betyder for ungdommen. Ved at tage udgangspunkt i sproget og givet ordet til
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereArbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro
Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereMusiklærerkompetencer i et relationsfelt mellem pædagogik og fag
Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 11 2009, 237-254 Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 11 2009, 237-254 Musiklærerkompetencer i et relationsfelt mellem pædagogik og fag Finn Holst
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mere