Kapitel december Uurguula

Transkript

1 Kapitel december Uurguula Flere forskellige moser i Jylland Under sidste års mission, havde Freja som dragemenneskeunge været nede i et moseområde og hilse på Uurguula som var af mosefolket og tilhørte planteriget. Frejas mission var at synge for hende, og få hende til at lave opskriften på den urtebryg og den salve som skulle henholdsvis tiltrække energier og fastholde energierne som var sluppet fri fra glaskuglen. Jeg havde lært hende sangen og det havde taget noget tid, for det var ikke let at lære mosefolkets sprog. Alt var gået som det skulle i mosen og Uurguula hjalp os. Uurguula havde jeg kendt i mange hundrede år og jeg værdsatte vores samtaler. Det kunne være samtaler, hvor jeg om aftenen i parken før en flyvning sang en sang, og når jeg så fløj, kunne jeg høre træerne sende sangen videre og senere sender det syngende svar der kom fra Uurguula tilbage til mig. Alt sammen som en syngende hviskende i træernes blade. En samtale på den måde, har dog sine store begrænsninger. Det er korte sætning med to ord for eksempel Alt ok fint her der kan formidles på denne måde. Det var derfor at Freja sidste år var nødsaget til år at tage ned i mosen og synge til Uurguula, da hun var den eneste der kunne gøre det, fordi jeg befandt mig et andet sted. Sangen havde jeg lært Freja over telefonen. Gennem de seneste par år havde samtalerne direkte med Uurguula været få, hvilket jeg dybest set beklagede. Men for at opretholde livet i menneskeverden, var der en del ting der skulle gøres og Freja skulle jo også passes. Derfor var tiden blevet en lidt for knap faktor for mig og samtalerne var stille og roligt blevet færre og færre. Noget som jeg havde dårlig samvittighed over. 1.

2 Efter at Freja havde mødt Uurguula, var Freja blevet dybt fascineret af Uurguula og hendes enorme viden. Freja havde fortalt om sine oplevelser til Torben, der var blevet lige så fascineret. Derfor havde de to aftalt, at de ville besøge Uurguula. De havde selvfølgelig spurgt mig først, om det nu også var OK, men selvfølgelig var det det. Gennem hele vinteren og foråret havde jeg trænet ihærdigt med dem begge to, så de kunne en del af mosefolkets syngende sprog. En dag i marts måned, følte både Freja og Torben sig klædt nok på - rent sprogligt - til at møde Uurguula. Derfor kørte Sven, jeg, Freja og Torben en aften ud til mosen, læssede de to drageunger af og lod dem gå alene ned til Uurguula syngende deres hilsner. Uurguula havde budt dem begge velkommen. Jeg vidste ikke hvad Freja og Torben havde tænkt sig at sige til Uurguula derned, efter at de havde sunget de rituelle hilsner. Senere fandt jeg ud af at Freja og Torben havde bedt Uurguula at oplære dem i urtekunsten. Hvilket jeg syntes var en helt fantastisk god idé. Uurguula var særdeles lykkelig. Her stod de to eneste dragemenneske børn i hele Danmark og ønskede netop hende som læremester. Uurguula havde siden fortalt mig, at det var en af de rigtigt lykkelige dage i hendes liv, en af de dage hun altid ville huske. Efter dette første møde, havde Freja og Torben en gang hver uge taget bussen ud til mosen og havde været der i nogle timer. De var altid glade og kom hjem med ny inspiration fra disse ture. Overfor Torbens forældre - som godt nok vidste at han var et dragemenneske, men som ikke helt forstod hvad det indebar, fordi de begge to var mennesker - 2.

3 var det ind i mellem en svær opgave, at forklare hvad det var deres søn brugte sin tid på. Men det var en opgave jeg varetog som tiptipoldemor til Torben. Gennem resten af året var der kommet et tæt forhold og forbindelse mellem Torben, Freja og Uurguula. Det var den forbindelse der gjorde, at det var Torben og Freja der kom med løsningen på vores problem med hvordan vi skulle få ufo gruppen væk fra os og få et andet interessepunkt. De kom frem med den idé, at vi skulle gå ned i den nærmeste mose og anråbe mosefolket. Var der ikke nogen mosefolk i den første mose, skulle vi tage den næste, indtil vi mødte dem. Her ville Freja og Torben fortælle hvem vi var, og bede mosefolket kontakte Uurguula for at sige god for os. Dernæst ville de bede mosefolket om, at fortælle om der var tabt eller kastet noget i moser for mange år siden, helst mange hundrede år siden - enten i Skandinavien eller i Nordeuropa - som endnu ikke var fundet, men som relativt nemt kunne blive fundet, hvis man bare vidste hvor man skulle søge. Hvis der fandtes sådan nogle ting, så skulle Olaf skrive et personligt brev til UFO gruppen, hvori han fortalt i hvilket område han første gang havde fundet denne opskrift, som han havde skrevet om i sin artikel den som havde henledt interesse på os. Olaf skulle fortælle UFO gruppen en historien om, at der skulle havde været en eller anden lokal tilbedelse af et eller andet, og bede UFO gruppen undersøge dette et eller andet. I øvrigt skulle han donere nogle penge til dem, for at udføre denne Olafs sidste handling, fordi han det var den historie vi havde brygget sammen til Olafs identitetsskift var ved at dø. Årsagen til, at han skrev netop til dem, skyldtes at de gennem den vedholdende interesse de havde udvist, og alle de brev de havde sendt til Olaf, forhåbentlig ville undersøge dette mysterium, som han på grund af sygdommen ikke selv kunne udføre dette hans sidste vilje. 3.

4 Det skulle nok få interessen væk for os. For at sikre os at det lykkedes, skulle en af præsidentens mænd melde sig ind i UFO gruppen, så han kunne vurdere gruppens reaktion på Olafs breve. Han skulle gøre hvad han kunne for at få gruppens medlemmer manipuleret væk fra os. Vi kiggede alle sammen forbløffede på Freja og Torben, da de var kommet med denne fantastiske plan. Jeg blev så stolt af min datter, så jeg var ved at revne. For jeg ved ikke hvilken gang, takkede jeg stjerne for, at jeg havde fået en så dejlig datter og havde et så dejligt tiptip osv. oldebarn som Torben. To timer efter at Freja og Torben havde fremkommet med deres plan, sad vi i bilen med et kort og kørte efter moser. Med den tid det tog, var det lige før vi overvejede at sætte kursen mod København og så tale med Uurguula personligt. Da vi var lige ved at sætte næsen mod København, fik vi endelig kontakt med en af mosefolket. I fællesskab fik vi sunget problemstillingen for denne mosemand. Han havde nogle enkelte spørgsmål, og lovede at have et svar på vores anmodning om hjælp i morgenen derefter. Man skal bare lige vide, at tidligt om morgenen var omkring klokken tre om natten. Mosefolkets tider var en del anderledes end menneskeuret. Vi sad altså udenfor om natten, i december måned, under nogle træer, med en kuglegrill, en almindelig grill og alle andre former for gril vi kunne finder. Dem havde vi fyldt med brænde, så vi sad og fik lidt varme fra bålene, mens vi lyttede. 4.

5 Det var lettere at tale med mosefolket om sommeren, når der var blade på træerne. Om vinteren var der kun nåletræer og deres lyde var meget lavere end et løvfældende træs sange. Bålene var den eneste måde vi kunne holde varmen på, selvom de støjede lidt med deres buldren. Vi var nødt til at sidde ude for at være helt sikker på, at vi var der når beskeden fra mosemanden kom. Det var meget uhøfligt over for mosefolket ikke at være der. Kl indløb et svar fra den jyske mosemand Kom bare. Vi skyndte os at hælde vand på bålene, som hvæssede surt af os ved mødet med vandet. Der var så ikke andet for end at starten bilen og køre ud til mosen. Sven ville med og det var jeg glad for, for jeg havde været oppe hele natten sammen med ungerne. Sven havde da fået sig et par timers søvn, så han var afgjorte en bedre chauffør end jeg var på dette tidspunkt. Men det er han såmænd nok på alle tidspunkter. Det var ikke helt så svært at finde mosemanden denne gang. Nu vidste vi præcis hvor han boede, så det tog ikke mere end en halv time før vi var ved bestemmelsesstedet. Ude i mosen fik vi den besked, at der i mosen, og vi fik navnet og adressen på stedet, var nogle gamle krukker med en hel masse gamle urterester. Disse krukker var ca. 500 år gamle og var sat ned af en kvinde, som var beskyldt for hekseri, fordi hun var en klog kone der kendte til urters helbredende kræfter. Hun havde søgt at fjerne alle beviser, for ad den vej at undslippe. Mosemanden vidste dog ikke, om det så også var lykkedes for hende, men det var dyre salver og krukker hun havde gemt i mosen og de var jo aldrig blevet afhentet. 5.

6 Krukkerne var dekoreret med en række menneskeskikkelser, indkapslet i noget der kunne ligne tegninger af rumraketter. Ikke fordi det var sådan det var, det var blot en illustration af et menneskes aura, altså den energi som der er omkring mennesker. Men med lidt god overfortolknings vilje, kunne man sagtens se ufoerne på disse krukker. Det var bare perfekt. Nu kunne Freja og Torbens plan sættes i gang. Tilbage var så at få det famøse glaskugle stykke til at forsvinde, så det aldrig mere kunne genere os. Det projekt som nisserne og Viggo havde arbejdet ihærdigt med. 6.