EVALUERINGSRAPPORT PROJEKT SYDDANSKE TALENTER

Transkript

1 Social- og Sundhedsskolen Syd EVALUERINGSRAPPORT PROJEKT SYDDANSKE TALENTER Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Kontakt for yderligere information Rikke Fisker Christensen Projektleder projekt Syddanske talenter Mail:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 3 Rapportens opbygning Indledning Baggrund Formål med projektet Evalueringens formål Metoden i den eksterne evaluering Projektets proces: Start, forløb og afslutning Opstart på projektet Projektets organisering Projektdeltagere Styregruppe Forretningsudvalg Arbejdsgrupper Projektleder Budget og tidsplan Kommunikation Projektets afsæt Antal elever direkte gennem social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistenter på mellemlange videregående uddannelser Fordele og ulemper ved at vælge SOSU som vej til en mellemlang videregående uddannelse Hvordan vejledes elever og studerende med en social- og sundhedsassistentuddannelse Hvad efterspørger aftagersiden Projektets samarbejde Ændringer i forløb, projekt og samarbejde Projektets afslutning Projektets output (leverancer) og outcome (effekt) Studie- og erhvervsrettet påbygning Studierettet påbygning Erhvervsrettet påbygning Nyt valgfrit specialefag på social- og sundhedsassistentuddannelsen Side 1 af 99

3 3.2 Model for EUX på social- og sundhedsuddannelsen Turboforløb Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen Sammenhængende uddannelsesforløb SOSU- skills som valgfag Evaluering af SOSU- skills valgfag Brobygning til videregående uddannelser Evaluering af brobygning Evaluering af samarbejdet i projektet Øvrige aktiviteter i projekt Syddanske talenter Markedsføring af SOSU- vejen Praktikvejlederkursus vejledning af dygtige elever Kompetenceudvikling undervisere Konklusion Bilag Bilag 1 overordnet programteori Bilag 2 - talentbegrebet Bilag 3 model EUX på SOSU Bilag 4 model turboforløb Bilag 5 - fagbeskrivelse SOSU- skills valgfag SSH Bilag 6 fagbeskrivelse SOSU- skills valgfag SSA Bilag 7 programteori SOSU- skills valgfag Bilag 8 programteori brobygning Bilag 9 programteori samarbejde Bilag 10 SOSU- vejen Side 2 af 99

4 Resumé Over en toårig periode har de fire social- og sundhedsskoler i region Syddanmark med støtte fra Syddansk Uddannelsesaftale udviklet nye uddannelsestilbud til elever på social- og sundhedsuddannelserne, som ønsker udfordringer både bogligt, fagligt og praktisk. I alt er det blevet til udvikling og til dels afprøvning af fire delprojekter bestående af syv delelementer: 1. Studie- og erhvervsrettet påbygning 2. Model for EUX på SOSU 3. Turboforløb 4. Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen 5. Sammenhængende uddannelsesforløb 6. SOSU- skills som valgfag 7. Brobygning til videregående uddannelser Udvikling og afprøvning er sket i samarbejde mellem social- og sundhedsskoler, University Colleges, regionen og 18 kommuner i region Syddanmark. Evalueringen af projektet har vist, at det med et fælles samarbejdsprojekt om talentudvikling er muligt at skabe tiltag, som er udbytterige for elever, skoler og ansættende myndigheder. Dette ikke mindst i projektperioden, men også fremadrettet for at øge rekruttering af elever med bredere forudsætninger samt fastholde dem i uddannelse. Side 3 af 99

5 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget som følger: Kapitel 1 præsenterer baggrund for projekt Syddanske talenter. Projektets formål vil blive beskrevet samt evalueringens formål og metode beskrives og uddybes. Kapitel 2 gennemgår processen for projektet. Det første afsnit omhandler opstarten på projektet, hvor projektorganisationen vil blive illustreret. Dernæst beskrives projektets forløb samt overvejelser i forhold til projektets afslutning. Kapitel 3 omhandler præsentation af projektets output/leverancer. Ydermere klarlægges udbytte og effekt af projektets leverancer. Kapitel 4 er konklusionen på projekt Syddanske talenter og omhandler evalueringsrapportens vigtigste resultater og erfaringer fra projektet. Side 4 af 99

6 1. Indledning Et ønske om at sætte talentarbejdet på dagsordenen på social- og sundhedsuddannelserne fik Social- og Sundhedsskolen Fyn, Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle- Horsens, Social- og Sundhedsskolen Syd og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg til at gå sammen i skolernes hidtil største samarbejdsprojekt. Baggrunden for projektet er, at social- og sundhedsskolerne i mange år har arbejdet efter målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er der gennem flere år gennemført en mængde initiativer, der bidrager til fastholdelse og gennemførelse på social- og sundhedsuddannelserne i kraft af særlige foranstaltninger såsom mentorordning, læsevejledning, psykologbistand osv. rettet mod den målgruppe, der har behov for støtte via disse initiativer. Udover arbejdet med ovenstående målgruppe ønskes det også at sætte fokus på den gruppe af elever, som er motiverede for yderligere boglige, faglige og praktiske udfordringer i deres uddannelse. Dette kan både være elever, som ønsker at blive de dygtigste i forhold til at skulle arbejde som SOSU- uddannet. Eller det kan være elever, som ønsker at bruge sin social- og sundhedsassistentuddannelse til at læse videre på en mellemlang videregående uddannelse. Ved at udvikle uddannelsestilbud til den sidstnævnte målgruppe er det ønsket, at flere elever både rekrutteres til og fastholdes i uddannelse. Dermed forøges muligheden for at opfylde målsætningen om, at unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere er ønsket gennem uddannelsestilbud til talenterne at rekruttere unge til social- og sundhedsuddannelserne med bredere forudsætninger i forhold til aftagersidens krav og forventninger. Dette kan bidrage til at hæve arbejdsområdets image, styrke professionaliteten i praksis samt imødekomme arbejdsmarkedets ønsker om medarbejdere på højt fagligt niveau. 1.1 Baggrund Projekt Syddanske talenter er forløbet i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014 og gennemført med midler fra Region Syddanmarks Syddansk uddannelsesaftale med et tilskud på kr. samt en medfinansiering fra projektdeltagerne på minimum 22,5 % af det samlede budget på kr. Syddansk Uddannelsesaftale har tre uddannelsespolitiske målsætninger 1 : % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse % af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse % flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til 2010 For at Region Syddanmark kan undersøge, om der skabes effekt via Syddansk Uddannelsesaftale, er der udviklet en effektmodel. Denne rummer ti værktøjer, som hver har betydning for opfyldelse af Syddansk Uddannelsesaftales målsætning. Tiltagene i projekt Syddanske talenter bidrager til at opfylde de tre uddannelsespolitiske målsætninger. Endvidere har projektet arbejdet efter to af værktøjerne i effektmodellen. Værktøj 8 sikre at de mange 1 Side 5 af 99

7 unge- aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats og værktøj 9 sikre synlige og attraktive uddannelsesmuligheder for de unge efter ungdomsuddannelsen. Der er i projektet arbejdet efter effektværktøjerne som pejlemærker for udviklingen og ikke udelukkende som evalueringsindikatorer. 1.2 Formål med projektet De overordnede formål med projekt Syddanske talenter er at styrke: Rekruttering til såvel social- og sundhedsuddannelserne som til de mellemlange videregående uddannelser gennem udvikling af talentorienterede forløb Gennemførelsen på SOSU- uddannelserne Samarbejdet mellem parterne i projektet på tværs af uddannelsessteder samt på tværs af uddannelse og praksis Rekruttering af elever til social- og sundhedsuddannelserne med bredere forudsætninger i forhold til aftagersidens forventninger og krav. For at opfylde formålene med projektet arbejdes der med udvikling og afprøvning af fire delprojekter bestående af nedenstående delelementer: 1. Studie- og erhvervsrettet påbygning 2. Model for EUX på SOSU 3. Turboforløb 4. Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen 5. Sammenhængende uddannelsesforløb 6. SOSU- skills som valgfag 7. Brobygning til videregående uddannelser Effekten af projektet forventes at kunne måles efter en femårig periode. Effekterne ønskes målt på øget tilgang til og gennemførelse af SOSU- uddannelserne samt øget overgang til videregående uddannelser, Dette vurderes ikke i evalueringsrapporten, da rapporten udarbejdes som afslutning på projektperioden. 1.3 Evalueringens formål Den afsluttende evaluering af projekt Syddanske talenter har to formål: 1. At evaluere processen og samarbejdet i projektet 2. At evaluere på elementerne i delprojekterne Ovenstående gøres ud fra fokus på proces, output og outcome. Procesdelen har fokus på projektets forløb i forhold til start, planlægning, udvikling, afprøvning og afslutning. Projektets output viser resultaterne af projektets proces og de enkelte delelementer. Outcome har fokus på de umiddelbare effekter af projektets output. Den eksterne evaluering er gennemført af Professionshøjskolen Metropol. Side 6 af 99

8 1.4 Metoden i den eksterne evaluering Den eksterne evaluering bygger på en virkningsevaluering. Denne tager udgangspunkt i en række begrundede forestillinger om, hvordan en indsats tænkes at lede til et bestemt resultat. Disse forestillinger kaldes programteorien 2 bag indsatsen. Dette vil sige, at man opstiller en teori, der kan forklare effekten af indsatsen og ikke har en kontrolgruppe, som man ville have det i en klassisk effektevaluering. På baggrund af formålet med projektet, møder med projektleder og præsentation for projektets styregruppe, blev de givne forestillinger for dette projekt opstillet. Først blev de langsigtede mål stillet op, dernæst trin på vejen og til sidst hvilke aktiviteter, der skal til for at nå målet (kan ses i bilag 1). Efterfølgende skal projektet gøres klar til evaluering. Dette er gjort ved at stille mekanismer og observerebare resultater op for hver del i virkningskæden. Dette hjælper til, at man igennem projektet kan holde øje med, om og hvordan projektet udvikler sig om det udvikler sig som planlagt og om vi opnår det ønskede. Dernæst er der lagt fokus på, hvilken dokumentation vi har behov for at indsamle for at teste, hvordan indsatserne har virket. I denne evaluering har der været behov for at anvende både kvantitative og kvalitative strategier til at indsamle data. Kvalitative metoder kan anvendes til at indsamle viden om eksempelvis de aktiviteter, der er gennemført, udbyttet af dem, og hvilke forandringer der er indtruffet i forløbet. De kvalitative metoder er også velegnede til at afdække vurderinger af forløbet fra deltagere, undervisere eller virksomheder. De kvantitative metoder er anvendelige blandt andet til at indsamle viden om udbredelse af nogle fænomener, faktabaserede oplysninger såsom kendetegn ved deltagerne, tilfredshedsvurderinger samt opgørelse af målbare effekter. Hele ideen med virkningsevaluering er at tage udgangspunkt i de forestillinger der på forhånd findes om, hvordan en indsats fungerer og gennem en undersøgelse af praksis konstatere, om forestillingen har ladet sig omsætte til praksis, og om de har haft den ønskede effekt. Det vil sige, at virkningsevalueringen fungerer modsat den klassiske effektmåling, som er en mere kvantitativorienteret tradition, der bygger på lodtrækningsforsøg eller statistiske undersøgelser, hvor det er muligt at sammenligne to nogenlunde ensartede grupper; en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Med andre ord, kan man kalde virkningsevalueringen en processuel tilgang til effektevaluering. Virkningsevalueringen ses i andre sammenhænge ligeledes beskrevet som den processuelle tilgang til effekt eller Realistic evaluation Metoden har været yderst anvendelig til at håndtere den kompleksitet som dette projekt har afspejlet, når det drejer sig om at evaluere en indsats på så mange områder. Programteorien beskrives ofte som et procesforløb. Eller som en virkningskæde, fordi man kortlægger de forskellige led i kæden, som indsatsen skal gennemgå. Ideen bag virkningsevaluering er netop også, at undersøge om praksis er overensstemmende med programteorien. Dette kan man undersøge ved at 2 En eksplicit teori eller model for, hvordan en intervention (program, indsats, politik, strategi m.v.) bidrager til en kæde af (mellemliggende) resultater og (intenderede eller observerede) effekter) Funnell & P.J. Rogers (2011): Purposeful Program Theory, Josseybass Side 7 af 99

9 gennemgå kæden led for led. Hvis vi kan bekræfte, at leddene følger logisk efter hinanden i kæden, kan vi ifølge virkningsevalueringen fastslå, at indsatsen er virkningsfuld. En af pointerne når man bruger virkningsevaluering som metode, er, at effekterne af en indsats vil være stærkt kontekstafhængige. Man må forvente at effekterne af indsatsen i høj grad afhænger af lokale forhold. Selv hvis indsatsen er implementeret korrekt, vil man se en variation, fordi der findes virkningsmekanismer, som bliver udløst i nogle kontekster og ikke i andre. Herudfra kan man styrke fremtidige indsatser, fordi man har fået en indsigt i, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. I dette projekt ses også kontekstuelle forskelle på de forskellige skoler, og man kan i det videre fremtidige arbejde dykke ned på de enkelte enheder og arbejde med de tiltag/metoder, der har fungeret godt. Da evalueringen bygger på en såkaldt virkningsevaluering, tager den udgangspunkt i en række hypoteser, som her i rapporten testes for deres holdbarhed. Evalueringen er foretaget i forhold til SOSU- skills valgfag (afsnit 3.6.1), brobygningsforløb (afsnit 3.7.1) og samarbejdet i projektet (afsnit 3.8). For hver af de tre evalueringer, er der opstillet et evalueringsspørgsmål for at præcisere, hvad der ønskes besvaret, de hypoteser, der ønskes testet og de strategier, der er anvendt til undersøgelse af virkningskæden. Projektets eksterne evaluator har i samarbejde med projektleder udviklet programteorien til evaluering af projektet. Side 8 af 99

10 2. Projektets proces: Start, forløb og afslutning 2.1 Opstart på projektet Projektansøgningen til projekt Syddanske talenter blev udarbejdet i et samarbejde mellem de fire social- og sundhedsskoler i region Syddanmark i december Denne blev indsendt til uddannelsespuljen under Syddansk Uddannelsesaftale, hvor projektet blev tildelt kr. til gennemførelse. Grundet ny uddannelsesordning på social- og sundhedsuddannelserne blev opstarten på projektet udskudt til januar 2013, hvormed projektet startede op samtidig med de nyreviderede uddannelser. I december 2012 blev der ansat en projektleder på fuld tid til gennemførelse af projektet. 2.2 Projektets organisering Projektet er opbygget med følgende organisering: Projektdeltagere, styregruppe, forretningsudvalg, arbejdsgrupper og projektleder. Følgende figur illustrerer projektets organisering. Styregruppe Øvrige ressourcepersoner (inddrages ad hoc) Forretningsudvalg Projektleder Arbejdsgruppe studierelet påbygning og EUX Arbejdsgruppe erhvervsrelet påbygning og turboforløb Arbejdsgruppe skills valgfag Arbejdsgruppe brobygning Arbejdsgruppe sammenhængende forløb Arbejdsgruppe toning af SSA- uddannelsen Projektdeltagere Følgende interessenter har deltaget i projekt Syddanske talenter. Størstedelen af deltagerne har været en del af projektet fra start og deltaget i udvikling, afprøvning og evaluering. Flere kom til, da projektet gik ind i afprøvningsfasen. Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle- Horsens University College Lillebælt University College Syddanmark Region Syddanmark Side 9 af 99

11 FOA Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Nyborg Kommune Nordfyn Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Ærø Kommune Styregruppe Styregruppen har til opgave at koordinere projektet som helhed, herunder de enkelte tiltag/delprojekter. Styregruppen træffer beslutninger vedrørende væsentlige ændringer i de enkelte delprojekter samt evt. ændringer i økonomi mellem delprojekterne. Endvidere skal styregruppen inddrages i beslutninger vedrørende projektets leverancer i forbindelse med gennemførelse. Styregruppen skal desuden bistå projektlederen med rådgivning og sparring i forbindelse med udvikling, afprøvning og afslutning af projektet. Styregruppen er sammensat, så medlemmerne samlet besidder faglig indsigt i sundhedspersonalets behov for kompetenceudvikling samt organisering og udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet i relation til projektets indhold. Gruppen kan ad hoc inddrage relevante fagpersoner med viden om målgruppen eller om et fagspecifikt tema til præcisering af indhold i tilbuddene. Styregruppens medlemmer: Thomas Thomsen, Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens (formand) Mogens Schlüter, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg (tidligere Bjørg Klausen) Karen Nordby Thøgersen, Social- og Sundhedsskolen Syd Lisbeth Lykkegaard, Social- og Sundhedsskolen Fyn Søren Pedersen, University College Lillebælt Marianne Kemény Hviid, University College Syddanmark Ulla Bram, Haderslev Kommune Side 10 af 99

12 Kirsten Skov, Middelfart Kommune Anne Marie Jakobsen, Billund Kommune (tidligere Catharina Tander) Morten Hansen, Kolding Kommune (udtrådt af styregruppen 1. oktober 2014) Tine Hald, Region Syddanmark (tidligere Helle Kortsen) Hanne Knudsen, næstformand i social- og sundhedssektoren, FOA Odense Rikke Fisker Christensen, projektleder Syddanske talenter (sekretariat) Forretningsudvalg Forretningsudvalget har delegeret beslutningskompetence fra styregruppen i tilfælde, hvor der kræves hurtige beslutninger. Forretningsudvalget består af styregruppens formand og projektlederen Arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne har til opgave at: Udarbejde en plan for udvikling, afprøvning og evaluering af de enkelte delprojekter Indfri delprojekternes beskrevne leverancer og milepæle Sikre de rette aktiviteter i forhold til budget og tid Udvise økonomisk ansvarlighed Arbejde ud fra projektets forståelsesramme for talentbegrebet Arbejdsgrupperne er sammensat således, at deltagerne er udvalgt efter deres faglige kompetencer til at levere input og viden til et givent område. Endvidere er der i hver gruppe repræsentanter fra henholdsvis kommuner, region og uddannelsesinstitutioner. Projektleder indkalder til og deltager på alle møder i arbejdsgrupper Projektleder Projektleder har til opgave at: Sikre udvikling, afprøvning og opsamling i alle delprojekter Betjening af styregruppe og arbejdsgrupper Afrapportering på projektet til Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark Økonomistyring og afrapportering på projektet Kommunikation i forhold til projektets aktiviteter Evaluering af projektet i samarbejde med ekstern evaluator 2.3 Budget og tidsplan Projekt Syddanske talenter er bevilliget kr. fra Syddansk Uddannelsesaftale heraf anvendt kr. Derudover har projektdeltagerne bidraget med en medfinansiering på 23,4 % af det samlede budget svarende til kr. Projektet var oprindelig berammet til at forløbe fra januar 2013 til og med oktober Grundet den nationale lockout af undervisere blev både udvikling og afprøvning forsinket allerede kort efter opstart. På baggrund af dette blev der bevilliget en projektforlængelse frem til 31. december Forlængelsen er finansieret af ikke anvendte midler i projektet. Side 11 af 99

13 2.4 Kommunikation Ved projektets opstart blev der udarbejdet en kommunikationsplan for at sikre, at projektdeltagere, undervisere på social- og sundhedsskolerne, elever og eksterne parter får den rette information. Kommunikationen har to overordnede formål. For det første har projektet haft egen underside på hjemmesiden for Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle- Horsens for at formidle generelt om projektets baggrund, udvikling og resultater. For det andet har det været essentielt at formidle projektets eksistens og tilbud til nuværende og kommende elever samt interessenter inden for både uddannelses- og sundhedssektor. Dette har ydermere været et krav i forbindelse med bevillig af midlerne til projektet, da det forudsættes at de resultater og den viden, der tilegnes gennem projektet, stilles til rådighed for offentligheden og at projektet aktivt bliver kommunikeret 3. Projekt Syddanske talenter har været formidlet gennem følgende medier: Social- og sundhedsskolernes hjemmesider: o o o syd.dk o Nurse Life (februar 2014) Uddannelsesavis Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle- Horsens (januar 2014 og januar 2015) Dagens.dk (oktober 2013) Kolding Ugeavis (oktober 2013) Lokalavisen Fredericia (oktober 2013) Kolding Ugeavis (januar 2013) Lokalavisen Fredericia (januar 2013) Lokalavisen Vejen (januar 2013) Jydske Vestkysten (januar 2013) Østbirk Avis (januar 2013) Kolding Kommunes hjemmeside (februar 2014) Vejen Kommunes hjemmeside (januar 2013) Varde Kommunes hjemmeside (januar 2013) Endvidere har projektleder holdt oplæg om projektet på blandt andet praktikvejlederkurser, temadage for praksis, samarbejdsmøder og temadage på social- og sundhedsskolerne. Derudover er samarbejdspartnere i Undervisningsministeriet, Det Faglige Udvalg (PASS), Danske SOSU- skoler og øvrige social- og sundhedsskoler i Danmark informeret om projektet i forskellige mødefora. 3 Region Syddanmark (2012). Tilsagnsskrivelse. Side 12 af 99

14 2.5 Projektets afsæt Ved projektets opstart var det væsentligt at få lavet en fælles definition på talent for at sikre, at alle projektdeltagere arbejder ud fra en fælles ramme. Derfor har talentdefinitionen været udgangspunktet i udviklingsarbejdet og i forbindelse med udvælgelse af elever til deltagelse i de enkelte delprojekter. Talentdefinitionen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets definition fra rapporten Talentudvikling i Danmark og blev godkendt på styregruppemøde den 17. december Med afsæt i ovenstående rapport defineres begrebet talent i projektet som følger: Talent er, når elever: Har lysten og viljen til at yde en særlig indsats Har rammevilkår, som gør det muligt at udvikle talentet Har forudsætninger inden for et eller flere områder. Dette kan være både bogligt og praktisk Denne forståelse tager udgangspunkt i, at talent både bygger på medfødte og erhvervede evner, samt lysten og viljen hos eleven til at udvikle sit talent. Motivation og træning er væsentlige parametre i forhold til, at talenter kan udfoldes og udvikles (se hele modellen i bilag 2). Inden udviklingen i projektet kunne gå i gang, var det væsentligt at kortlægge information om elever, arbejdsmarkedet og social- og sundhedsuddannelsen i relation til projektets formål. Derfor blev det besluttet at kortlægge: Hvor mange elever går den direkte vej gennem social- og sundhedsuddannelsen? Hvor mange social- og sundhedsassistenter læser på en mellemlang videregående uddannelse? Hvilke fordele og ulemper ser studerende og færdiguddannede ved at vælge SOSU- vejen til en mellemlang videregående uddannelse? Hvordan vejledes elever og studerende med en social- og sundhedsassistentuddannelse? Hvad efterspørger aftagersiden? Data fra alle nedenstående undersøgelser har, sammen med arbejdsgrupperepræsentanternes ekspertise, bidraget som viden til og grundlag for udvikling af projektets delelementer Antal elever direkte gennem social- og sundhedsuddannelsen Via de fire social- og sundhedsskolers registreringssystem EASY blev der lavet et udtræk på, hvor mange elever, der går direkte fra grundforløb til social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH) samt direkte fra social- og sundhedshjælperuddannelsen til social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA). Formålet var at få viden om, hvor mange elever på social- og sundhedsskolerne i region Syddanmark, som optages direkte fra det ene uddannelsestrin til det næste. Elever som ikke går direkte kommer enten ind på uddannelsen via erhvervserfaring eller anden uddannelse, eller har været ude at arbejde mellem uddannelsestrinene. Det skal dog bemærkes, at nedenstående kun viser tal for 2012, men kan alligevel give et billede af direkte overgange mellem uddannelserne. Side 13 af 99

15 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Uddannelse Antal elever på uddannelsen 4 Antal elever optaget direkte i 2012 Social- og sundhedshjælper er optaget direkte fra grundforløbet Social- og sundhedsassistent er optaget direkte fra SSH Social- og Sundhedsskolen Syd Uddannelse Antal elever på uddannelsen 5 Antal elever optaget direkte i 2012 Social- og sundhedshjælper er optaget direkte fra grundforløbet Social- og sundhedsassistent er optaget direkte fra SSH Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens Uddannelse Antal elever på uddannelsen 6 Antal elever optaget direkte i 2012 Social- og sundhedshjælper er optaget direkte fra grundforløbet Social- og sundhedsassistent er optaget direkte fra SSH Social- og Sundhedsskolen Fyn Uddannelse Antal elever på uddannelsen 7 Antal elever optaget direkte i 2012 Social- og sundhedshjælper er optaget direkte fra grundforløbet Social- og sundhedsassistent er optaget direkte fra SSH Social- og sundhedsassistenter på mellemlange videregående uddannelser Formålet med at undersøge, hvor mange social- og sundhedsassistenter der læser på en mellemlang videregående uddannelse i region Syddanmark, var at få viden om antallet, da dette ikke tidligere var opgjort for sig. Tallene er et øjebliksbillede, men kan stadig give et indtryk af fordelingen mellem uddannelser og optagelsesbaggrund. 4 Antal elever på uddannelsen er dimensioneringstallet for Ibid 6 Ibid 7 Ibid Side 14 af 99

16 Tallene er indgivet fra medarbejdere på henholdsvis University College Syddanmark og University College Lillebælt, som dækker de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i hele regionen. University College Syddanmark Uddannelse Antal indskrevne på studiet med SOSU-uddannelse 8 Jordemoder 20 Ergoterapeut 7 Bioanalytiker 0 Fysioterapeut 41 Ernæring og Sundhed 2 Sygeplejerske 47 Socialrådgiver 5 Pædagog 6 Begrundelse for optag 1 er optaget på SOSUuddannelse. 19 her en fuld gymnasial uddannelse ved siden af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag Ingen er optaget med SOSUuddannelse 3 er optaget på SOSUuddannelse. 38 har en fuld gymnasial uddannelse ved af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag 42 er optaget på SOSUuddannelse. 5 har en fuld gymnasial uddannelse ved siden af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse University College Lillebælt Uddannelse Antal indskrevne på studiet med SOSU-uddannelse 9 Bioanalytiker 8 Ergoterapeut 26 Radiograf 9 Fysioterapeut 6 Begrundelse for optag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + 8 Antallet svarer til igangværende studerende i januar Ibid Side 15 af 99

17 Sygeplejerske Odense 30 Sygeplejerske Vejle 86 Sygeplejerske Svendborg 67 suppleringsfag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse Fordele og ulemper ved at vælge SOSU som vej til en mellemlang videregående uddannelse For at afdække hvilke fordele og ulemper der kan være ved at vælge en SOSU- uddannelse som vej til en videregående uddannelse, blev der lavet to fokusgruppeinterview samt en spørgeskemaundersøgelse hos deltagerne i interviewene. Det første fokusgruppeinterview blev lavet den 28. februar 2013 med 13 sygeplejerskestuderende. Det andet fokusgruppeinterview blev lavet den 21. marts 2013 med 4 sygeplejersker på Sygehus Sønderjylland. I begge interviewgrupper har alle informanterne en social- og sundhedsassistentuddannelse, inden de er startet på sygeplejerskeuddannelsen. Fokusgruppeinterviewene havde fokus på, hvad deltagerne så af styrker og svagheder/mangler ved at være social- og sundhedsassistent inden at skulle videreuddanne sig til sygeplejerske. Dernæst deres personlige kompetencer eksempelvis motivation, samarbejdsevner og rammevilkår samt deres professionskompetencer eksempelvis faglig identitet, faglig udvikling og handlekompetencer. Endeligt blev de spurgt om baggrunden for at have valgt at blive sygeplejerske. Forud for gennemførelse af fokusgruppeinterviewene har alle deltagere udfyldt et spørgeskema omkring deres studie- og akademiske kompetencer. Resultaterne af både interview og spørgeskemaer viser, at i forhold til studie- og akademiske kompetencer fandt informanterne det manglefuldt at have en social- og sundhedsassistentuddannelse som baggrund. Dette er i relation til at skrive opgaver, læse faglitteratur, studiemetoder generelt samt mangel på grundlæggende historisk og samfundsmæssig viden. Herimod så de en stor fordel ved at være social- og sundhedsassistent, når det kommer til sundhedsfaglig viden, kommunikation, ikke at være bange for at røre samt målrettethed i forhold til valg af sygeplejerskeuddannelsen Hvordan vejledes elever og studerende med en social- og sundhedsassistentuddannelse På baggrund af ovenstående interview blev der gennemført fire enkeltinterviews med fire uddannelsesvejledere i februar og marts En uddannelsesvejleder fra Social- og Sundhedsskolen i Fredericia og en uddannelsesvejleder fra Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa. Endvidere en studievejleder fra sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og en studievejleder fra sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg. Disse interviews blev gennemført under de samme temaer som interviewene med de studerende og færdiguddannede sygeplejersker: Akademiske kompetencer, studiekompetencer, personlige kompetencer og professionskompetencer for at muliggøre sammenligninger på tværs af interview. Side 16 af 99