SSP BROEN. Data fra lokalbestyrelser og AVA. Ungeprofilundersøgelsen Beretning fra SSP-lokalområdet Søhus/Stige. Tryghed i by- og boligområder

Transkript

1 SSP BROEN Magasin om kriminalitetsforebyggelse i SSP Odense Årgang 3 / Nr. 2 / April / 2015 Data fra lokalbestyrelser og AVA Ungeprofilundersøgelsen 2014 Beretning fra SSP-lokalområdet Søhus/Stige Tryghed i by- og boligområder 1

2 Indhold Bestyrelsens ord... Data fra lokalbestyrelserne... Koordinationsudvalg Havnen... AVA-tal for SSP-indsatser Ungeprofilundersøgelsen TEMA: Beretning fra SSP-lokalområdet Søhus/Stige... Tryghed i by- og boligområder... Året der kommer Læs mere på sspodense.dk Her vil vi løbende informere om det forebyggende arbejde i Odense 2 Ansvarshavende redaktør Sekretariatsleder Tommy Holst Bidrag til tekst Sekretariatsleder Tommy Holst Kriminolog René Bøye Konsulent Helle Rønnemoes Konsulent Kristina Pryds Institutionsleder Jan Wagn Jørgensen Konsulent Bo Allsø Konsulent Henning Arentsen Projektkoordinator Sandra Rasmussen Kommunikationskonsulent Irene Aggedam Redaktionel bearbejdning Kommunikationskonsulent Irene Aggedam Studentermedhjælper Hjalte Daniel Hansen ISSN: Fotos og illustrationer Irene Aggedam, Odense Kommune, Colourbox Tryk Oplag 300 stk Kopiering tilladt med kildeangivelse

3 Bestyrelsens ord SSP Odense kan se tilbage på et travlt år, hvor vi blandt andet har arbejdet med de udviklingsområder, som vi beskrev i årsberetningen Udviklingsområder, der hænger tæt sammen med LG Insight s rapport forud for reorganiseringen af SSP Odense, og som har fungeret som den røde tråd i udviklingen af vores strategi. På fundamentet af de 15 lokalbestyrelsers arbejde med lokale handleplaner har vi i 2014 defineret 7 veje til forebyggelse af ungdomskriminalitet, der fremover vil sætte den overordnede retning for vores arbejde. I udviklingen af strategien indgik vi et samarbejde med Socialstyrelsen. Gennem en række workshops og casestudier fik vi skabt en solid viden, der dels bygger på evidens og dels på vores egne medarbejderes erfaringer, fordi de har den daglige kontakt til målgruppen af børn og unge fra 0 til 24 år. De 7 veje hænger nøje sammen med vores ambition om at gå fra brandslukning til tidlig forebyggelse. Tilgangen vil gøre det muligt for os at arbejde smidigt fra den lille bekymring til de meget alvorlige. Det betyder, at vi både griber ind over for børn og unge og deres familier, når noget går galt, ligesom vi arbejder generelt med opbygning af robusthed hos individet, gruppen og samfundet. STYRKET LEDELSE OG STRATEGI I forbindelse med evalueringen af SSP Odense gennemførte vi i 2014 en række interviews med medarbejdere og ledere i SSP-organisationen, der gav en række anbefalinger til styrkelsen af AVA-koordinationen og SSP-ledergruppen. Begge områder har siden gennemgået en større forandring, og vi har i dag et styrket fundament. I 2014 fik vi også sat gang i udviklingen af vores ungeprofilundersøgelse, som er den første af sin slags i Odense. Tallene fra undersøgelsen blev præsenteret i marts 2015 og vil sammen med vores overordnede strategi danne grundlag for forskellige målrettede indsatser i den kommende tid. Via undersøgelsen ser vi frem til at kunne styrke vores samarbejde med ungdomsuddannelserne. Fundraising er et af vores fokusområder i SSP Odense. Projektstøtte kan være effektfuldt som del af en konceptudvikling, hvis vi fra starten tager stilling til, hvad vi vil efter projektets afslutning. I 2014 fik vi næsten 2 millioner kroner til et antidopingprojekt, hvor Odense i de kommende tre år skal være modelkommune. I slutningen af 2014 startede vi også Fremad sammen. Det er et projekt til afprøvning af et uddannelseskoncept hjælp-til-selvhjælp. Ambitionen er at give udvalgte nøglepersoner i den somaliske gruppe værktøjer til at håndtere hverdagens udfordringer, for ek- sempel kommunikation med offentlige myndigheder, skole, daginstitution, børneopdragelse, identitet, fritid, forebyggelse af kriminalitet og andre relevante emner. Nøglepersonerne fungerer som fyrtårne, som den somaliske befolkning kan henvende sig til med konkrete spørgsmål og udfordringer. BØRN OG UNGES TALENT SKAL I SPIL Når vi gør, som vi gør, er det fordi, vi er optagede af, at vore børn og unges talent skal i spil således, at flere udlever deres fulde potentiale. Det er desuden afgørende, at der er sammenhæng mellem vores forebyggende arbejde i dagtilbud, skole, fritid, uddannelse og beskæftigelse, da det er en forudsætning for, at børn og unge bliver kompetente voksne. Det gælder både i det opbyggende arbejde, og når vi reagerer på risikoadfærd. SSP Odense har nu de første to år at se tilbage på, og vi er tilfredse med at se den efterhånden ganske tydelige kontur, der tegner sig af vores kriminalitetsforebyggende arbejde. I det kommende år vil vi arbejde målrettet på implementering af strategien 7 veje til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Det kan du følge på SSP Odenses hjemmeside, i SSP Broen og i direkte dialog med SSP Odenses medarbejdere. Men inden vi retter blikket fremad, vil vi med denne årsberetning se tilbage på 2014 i fortællinger og tal. Peter Pietras, Bestyrelsesformand Direktør for Børn- og Ungeforvaltningen René Junker, Bestyrelsesmedlem Direktør i Social- og Arbejdsforvaltningen Bent Bøllingtoft, Bestyrelsesmedlem Direktør for Fyns almennyttige Boligselskab Ebbe Krogaard, Bestyrelsesmedlem Chef for lokalpolitiet i Odense 3

4 Data fra lokalbestyrelserne I SSP Odense har vi valgt at sætte fokus på opbygning af robusthed. Det gælder i det opbyggende arbejde, og når vi reagerer på risikoadfærd. 7 veje til forebyggelse af ungdomskriminalitet er en fremadrettet strategi, hvorfor årsberetningen 2014 ikke kan præsentere en egentlig effektmåling af de 7 veje. Vi har dog allerede i denne årsberetning taget hul på den nye form, og fremover vil vi kunne præsentere en fuld implementeret målstyring. Læs mere om de 7 veje i Året der kommer på side 17. SSP-sekretariatet udsender nyhedsbreve og magasinet SSP Broen. Nyhedsbrevene og SSP Broen udsendes i samme system og har sammenlagt 294 abonnenter. Da SSP Odenses kernemålgruppe er udpeget til at være 300 personer i alt, er 294 et tilfredsstillende abonnementstal. Ser man mere specifikt på nyhedsmails, kan man konkludere, at 49% af abonnenterne også åbner de mails SSP-sekretariatet sender ud. Sammenligner man med øvrige kommunale instanser, ligger dette tal betydeligt over den generelle gennemsnitlige åbningsrate, som er 27%. Brugen af hjemmesiden sspodense.dk er generelt påvirket af de projekter, der har præget året. Der ses eksempelvis Sidevisninger et meget tydeligt udsving i antallet af sidevisninger i den tid, hvor Ungeprofilundersøgelsen stod på. De mest besøgte undersider på sspodense.dk er AVA, Om SSP Odense, og UNG Odense. Disse sider har tilsammen haft over visninger. Brugerne søger altså, i særligt høj grad, information om AVA på hjemmesiden. Unikke brugere Udsendt Nye brugere Åbningsrate Nyhedsbreve % Kernekunder Hjemmeside % 40 % Antal roadshows Antal deltagere Forebyggelsesoplæg målrettet forældre Forebyggelsesoplæg om Det robuste børne- og ungeliv Antal SSP-kontaktpersoner Region Nord Region Syd Region Vest Ledergrupper 8 65 Boligsamarbj I alt I 2014 blev der målrettet en særlig informationskampagne til frontmedarbejdere, som arbejder med forebyggelse af ungdomskriminalitet. I forebyggelsen i dagtilbud, skole og fritid er der arbejdet med specifikke forebyggelsesplaner i de tilfælde, hvor vi har oplevet gruppebekymringer og/eller bekymrende tendenser. De specifikke forebyggelses- planer beskriver udfordringer, ressourcer og fordelingen af opgaver og ansvar. I 2014 påbegyndtes arbejdet med udpegning af SSP-kontaktpersoner, der sammen med SSP-sekretariatet skal kunne bruges som lokale sparringspartnere i udviklingen af den tværfaglige og sammenhængende kriminalitetsforebyggelse. Ved udgangen af 2014 var der udpeget kontaktpersoner, som det fremgår af nedenstående tabel. Indsatsen er startet som pilotprojekt den 1. oktober 2014 for at kvalificere arbejdet med 7 veje til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Antal specifikke forebyggelsesplaner opstartet Antal specifikke forebyggelsesplaner afsluttet Region Nord 2 1 Region Syd 6 1 Region Vest 10 8 I alt

5 KOORDINATIONSUDVALG HAVNEN Tryghed, kriminalitet, udsatte unge og udsatte boligområder hænger sammen og påvirker hinanden, derfor er vi afhængige af at inddrage by- og boligområderne. I forbindelse med udbygningen af havneområdet i Odense er der derfor påbegyndt et koordinerende arbejde, der skal understøtte udviklingen og de mange aktiviteter; herunder at flere unge vil have deres daglige gang på uddannelsesinstitutionerne i området, og at flere borgere samt forretningsog fritidsliv flytter til. SSP Odense kan i udviklingen af den fysiske byplanlægning bidrage med et specifikt fokus på ungekultur, tryghed og det sociale liv. Koordinationsarbejdet udveksler oplysninger til gavn for de beslutninger, der fremadrettet skal tages i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde ved havnen. Samarbejdspartnernes tilknytning til det praktiske arbejde gør det muligt at give en kvalificeret sparring til de parter, der har deres daglige virke på og omkring Odense Havn. PARTERNE I KOORDINATIONSUDVALGET 5

6 AVA-tal for 2014 Med datamaterialet på AVA-koordination er der mulighed for at prioritere og målrette kriminalpræventive indsatser samt over tid at følge udviklingen lokalt og i Odense generelt. Datamaterialet er ikke udtømmende. Materialet beskriver alene de tematiseringer, som institutioner og myndigheder har valgt at indbringe for AVA-koordination i perioden 1/1-31/ I 2014 har medarbejdere fra Odense Kommune i samarbejde med deres ledere tematiseret 141 bekymringer for AVA-koordination, 4 bekymringer er tematiseret af civilsamfundet og institutioner uden for Odense Kommune, og bekymringer er tematiseret af Fyns Politi. Alle tematiseringer på AVA-koordinationen er vidensdelt på møderne jf. retsplejelovens 115. Materialet præsenterer ikke nødvendigvis en balanceret sammenhæng mellem population og antallet af tematiseringer i de enkelte ledelseskollegier. Det er hensigten med de nedenstående statistikker, at tallene skal lægge op til en dialog om, hvilke forklaringer der er på de respektive statistikbilleder, og om det giver anledning til justeringer eller nye arbejdsgange i SSP-regi. SSP-sekretariatet vil tage initiativ til en sådan dialog i de enkelte lokalbestyrelser. TEMATISERING Tematiseringer fremgår på en dagsorden til en AVA-koordination som et redskab til at løse en mulig, igangværende eller overstået sag. Tematiseringer opstår på bagrund af viden fra politiet, en bekymringssag fra en lærer, pædagog eller anden henvendelse. AVA Står for Analyse, Vurdering og Anbefaling og er et redskab til håndtering af lokale og bydækkende kriser eller uroligheder, hvor børn og unge i aldersgruppen 0 til 24 år er involveret. AVA skal støtte de kriminalpræventive indsatser. SSP-sekretariatet har ansvaret for koordineringen. AVA-mødedeltagere har ansvar og kompetence indenfor eget fagområde. AVA-møderne skal sikre koordineringen mellem SSP-samarbejdets parter som en faglig støtte. Udgangspunktet for den lokale AVA-koordination skal altid findes i SSP-lokalbestyrelserne. BEMÆRK! For nærværende tabeller er det gældende, at de ikke nødvendigvis præsenterer et retvisende billede af belastningsgraden af de enkelte tematiserede bekymringer. Analysen beskæftiger sig ikke med arten af de enkelte bekymringer. 6 Lokalområde Lokalområde med angivelse af antal recidiv (tilbagevendende sager) Bekymringerne er opdelt efter unikke CPR og fordelt efter lokalområde Antal bekymringssager Antal unikke personer Antal recidiv = 2 Antal recidiv = 3 Antal recidiv = 4 Antal recidiv = 5 Seden - Agedrup Vollsmose Sct. Hans - Rising Søhus - Stige - Lumby Næsby - Spurvelund - Kroggård Tarup - Pårup Korup - Ubberud Rasmus Rask - Højme Sanderum - Tingløkke Skt. Klemens - Dalum Hjallese - Højby Holluf Pile - Tingkærskolen Rosengård - Ejerslykkeskolen Hunderup - Munkebjerg Vestre - Åløkke - Provstegård Odense Lykkedes ikke at geokode * Tabel 1 Antal recidiv >= 6

7 Tabel 1 præsenterer antallet af bekymringssager opdelt efter lokalområder med angivelse af antal unikke personer, som kan identificeres med tematiserede bekymringssager. Eksempelvis er der i lokalområdet Seden/Agedrup tematiseret 190 bekymringssager fordelt på 61 personer. Kolonner med angivelse af recidiv, dvs. tilbagevendende sager, præsenterer antallet af personer, som er tematiseret flere gange. Eksempelvis er der i lokalområdet Seden/Agedrup 15 personer, der er tematiseret 2 gange osv. RETSPLEJE- LOVENS 115 Det forebyggende arbejde er koordineret i samarbejdet under 115 og vil altid have sit udgangspunkt i SSP-organisationen. 115 åbner muligheden for, at man med henblik på en kriminalitetforebyggende indsats kan videregive oplysninger om private forhold, hvis dette er påkrævet. Det er alene parterne under SSP, der må udveksle personhenførbare oplysninger. Tabel 2 viser andelen af personer, som er tematiseret med sigtelse eller både bekymring og sigtelse. Tabellen præsenterer antallet af unikke personer opdelt efter hver af de fire kolonner. I 57 tilfælde er bekymringer tematiseret af andre end politiet (se tabel 4). Lokalområder Sigtelser og bekymringer - Kolonne (1); personer som alene er blevet tematiseret med en sigtelse - Kolonne (2); personer som er tematiseret med sigtelse og senere bekymring - Kolonne (3); personer som er tematiseret med bekymring og senere sigtelse - Kolonne (4); personer som i den samme uge er tematiseret med både sigtelse og bekymring (1) Sigtelse (2) Sigtelser før bekymring (3) Bekymring før sigtelse Seden - Agedrup Vollsmose Sct. Hans - Rising Søhus - Stige - Lumby Næsby - Spurvelund - Kroggård Tarup - Pårup Korup - Ubberud Rasmus Rask - Højme Sanderum - Tingløkke Skt. Klemens - Dalum Hjallese - Højby Holluf Pile - Tingkærskolen Rosengård - Ejerslykkeskolen Hunderup - Munkebjerg Vestre - Åløkke - Provstegård Odense Lykkedes ikke at geokode * 28 Tabel 2 (4) Samtidig GEOKODNING Det er ikke muligt at geokode når: Der er fejl i personnummeret Borgeren ikke har et dansk personnummer Der i folkeregisteret ikke er opgivet en adresse Adressen ligger i en kolonihave 7

8 Lokalområde Politisigtelser tematiseret på AVA-koordinationen i perioden fordelt efter alder og lokalområde (sigtelser for overtrædelse af straffelov, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven) Sigtelser I alt 2014 Sigtelser årige Sigtelser 15-årige Sigtelser 16-årige Sigtelser 17-årige Sigtelser 18-årige Sigtelser årige Seden - Agedrup Vollsmose Sct. Hans - Rising Søhus - Stige - Lumby Næsby - Spurvelund - Kroggård Tarup - Pårup Korup - Ubberud Rasmus Rask - Højme Sanderum - Tingløkke Skt. Klemens - Dalum Hjallese - Højby Holluf Pile - Tingkærskolen Rosengård - Ejerslykkeskolen Hunderup - Munkebjerg Vestre - Åløkke - Provstegård Odense i alt Lykkedes ikke at geokode * 164 Tabel 3 Ovenstående tabel 3 viser fordeling over et antal sigtelser. Ud fra en analyse af 878 tematiseringer under arten sigtelse præsenterer tabellen det samlede billede af, hvordan sigtelserne fordeler sig over de enkelte lokalbestyrelser opdelt efter personernes alder. Kortet af Odense viser antal af personer, der er tematiseret på AVA- koordinationen i perioden Prikkens farve viser antal gange én person er tematiseret. Tallet i parentes, hvor mange personer der i alt er tale om. 6 eller flere (54) 5 (27) 4 (37) 3 (78) 2 (186) 1 (677) 8

9 Tabel 4 viser andelen af tematiseringer indbragt af medarbejdere fra Odense Kommune i samarbejde med deres ledere, samt bekymringer tematiseret af civilsamfundet og institutioner udenfor Odense Kommune. Kolonnen til højre viser personer, som er tematiseret med en bekymring af medarbejdere fra Odense Kommune i samarbejde med deres ledere, samt bekymringer tematiseret af civilsamfundet og institutioner udenfor Odense Kommune, og hvor politiet også har tematiseret en sigtelse. Der er i tabellens højre kolonne ikke taget hensyn til kronologien. Tematiseringer indbragt fra andre end politiet Grupperet efter lokalområde Lokalområde Antal tematiseringer indbragt af lokalområdet Antal personer, hvor kommune eller andre har tematiseret en bekymring, og hvor politiet også har tematiseret en sigtelse. Seden - Agedrup 7 1 Vollsmose Sct. Hans - Rising 9 2 Søhus - Stige - Lumby 8 0 Næsby - Spurvelund - Kroggård 1 0 Tarup - Pårup 1 2 Korup - Ubberud 7 0 Rasmus Rask - Højme 2 1 Sanderum - Tingløkke 6 0 Skt. Klemens - Dalum 7 0 Hjallese - Højby 1 0 Holluf Pile - Tingkærskolen 3 0 Rosengård - Ejerslykkeskolen 4 17 Hunderup - Munkebjerg 4 0 Vestre - Åløkke - Provstegård 4 2 Andre 17 Antal tematiseret i alt Tabel 4 I KORTE TRÆK FORTÆLLER AVA-DATA I 2014: 7 bekymringssager tematiseret uden oplysning af personnummer (indbragt af kommunen) sager er tematiseret på AVA-koordinationsmøderne i bekymringer tematiseret af politiet. 141 bekymringssager tematiseret af kommunens institutioner, uddannelsesinstitutioner, kommunens medarbejdere og andre end politiet (herunder også tematiseringer uden oplyst personnummer). 195 personer er både registreret med sigtelse og bekymring (unikke personnummer). 287 personer er registreret alene med sigtelse (unikke personnummer) 119 personer er registret med bekymring før sigtelse (unikke personnummer). 46 personer er registreret med sigtelse før bekymring (unikke personnummer). 30 personer er registreret med både bekymring og sigtelse samtidigt (unikke personnummer). 482 unikke personer er registreret med kategorien sigtelse, tematiseret på AVA-koordinationsmøderne. 878 sager er tematiseret med kategorien sigtelse på AVA koordinationsmøderne. 9

10 INDSA SSP ODENSE - Beslutninger og anbefalinger Resultaterne bygger på anbefalinger fra en arbejdsgruppe under SSP Ledergruppen Juni 2014 Styrkelse af SSP Ledergruppen og AVA Koordinationen Marts: Borgermøde i Korup SSP Odense deltager den 26. marts på et borgermøde i Korup, der handler om Korups unge, og hvad lokalområdet kan gøre for at dæmme op for de unges uhensigtsmæssige adfærd i aften- og nattetimerne. SSP Odense bidrager med nyeste viden inden for området, herunder vigtigheden af, at borgerne tager aktiv del i lokalområdet, da det giver de bedste resultater. Juni: Styrkelse af SSP-ledergruppen og AVA-koordination SSP-sekretariatet udarbejder en rapport på baggrund af beslutninger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under SSP-ledergruppen. Analysen sætter fokus på den manglende organisatoriske og ledelsesmæssige forankring. SS 20 Januar: SSP Odense afholder sit første årsmøde April: Udvidelse af retsplejelovens bestemmelser i 115 SSP Odense afholder sit første årsmøde, hvor 120 samarbejdspartnere deltager. Elsesminde Produktions-Højskole udgør rammerne for dagen, hvor personale og elever sørger for de hyggelige omgivelser. Natteravnene i Korup vinder SSP Odense Prisen for deres ekstraordinære forebyggelsesindsats i lokalsamfundet. Lige inden sommerferien falder den nye 115a i retsplejeloven på plads. Det betyder, at politiet nu kan videregive oplysninger om personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsats overfor personen. Loven er en klar styrkelse af det kriminalitetsforebyggende arbejde. 10

11 August: Japansk besøg Den 16. juni får SSP-sekretariatet interessant besøg fra Japan. Formålet med besøget er at indsamle viden om, hvordan man i Danmark arbejder med forebyggelse af ungdomskriminalitet. Japan er kendetegnet ved en ganske lav kriminalitet sammenlignet med Danmark, der absolut også ligger i den pæne ende af statistikken. Besøget giver derfor også anledning til interessante drøftelser om forskelle i de to landes tilgang til arbejdet. SSP ODENSE - Beslutninger og anbefalinger Resultaterne bygger på anbefalinger fra en arbejdsgruppe under SSP Ledergruppen Juni 2014 Styrkelse af SSP Ledergruppen og AVA Koordinationen November: Ungeprofilundersøgelsen P SSP Odense gennemfører for første gang Ungeprofilundersøgelsen, som skal tage temperaturen på trivsel, risikoadfærd og risikovillighed hos ungdommen i Odense unge bidrager med svar til undersøgelsen. På samme tid afholder SSP Odense en billedkonkurrence på Instagram, hvor de unge uploader billeder fra deres hverdag, som beskriver det gode ungeliv for dem. Sirid Møl Kristensen vinder konkurrencen. TSER 14 December: Antidoping Oktober: Ny ledergruppe på vinger Startskuddet på den nye SSP-ledergruppe løber af stablen den 8. oktober. Som en start bliver ledergruppens vigtigste målsætning at gøre koblingen mellem niveauerne tydelige med sammenhæng mellem det strategiske niveau samt driften af AVA-koordinationen og SSP-lokalbestyrelserne. Med andre ord en tættere kobling mellem SSP-strategien og SSP-arbejdet i fronten. SSP Odense bliver bevilget 2 mio. kr. til antidopingprojekt. Det 3-årige projekt skal give de unge konkret viden om doping og kropsidealer, og hvordan man reagerer på risikoadfærd. De skal i deres nærmiljø opleve synlige, ansvarlige voksne, der har kompetence til proaktivt at gå i dialog om doping og kropsidealer. Udover Odense har Hjørring, Holbæk og Aalborg kommune fået bevilget penge til projektet. 11

12 Ungeprofilundersøgelsen 2014 Ungeprofilundersøgelsen 2014 tegner et billede af, at de unge er bedre end deres ry. De fleste unge odenseanere under uddannelse giver udtryk for, at de trives, er ansvarlige, og vigtigst af alt betragter de Odense som en god by at være ung i. På disse sider ser du et uddrag af de vigtigste konklusioner, som SSP Odense vil arbejde videre med i I nedenstående figur beretter de unge om at have godt styr på livet derhjemme samt hverdagsprægede aktiviteter, herunder privatøkonomi, opgaver i skolen og på arbejde. Samtidig evner de at balancere mellem arbejde, familie og venner. Synes du, at du har styr på... opgaver i skolen?... balance mellem arbejde, familie og venner? økonomi? opgaver på arbejde?...livet derhjemme? I denne figur fortæller Odenses unge, hvordan de møder verden med en god portion selvsikkerhed i måden, hvorpå de eksempelvis er optimistiske for fremtiden, føler sig nyttige, kan danne egen mening om ting, føler sig tæt på andre og er gode nok, som de er. Synes du, at du... Føler føleroptimisme optimisme for forfremtiden? fremtiden? 6% 3% 6% 1% 21% 8% 20% 43% 22% 47% 1% 4% 7% 2% 30% 38% 9% 25% 24% 1% 2% 50% 38% 41% Føler følerdig digtæt tæt på andre? på andre? 12 46% klarer klarerdet, det du sætter du sætterdig digfor? for? 4% 28% 26% 27% 20% er er god godnok nok som somdu duer? er? klarer Klarerproblemer problemer godt? godt? Føler følerdig dignyttig? nyttig? kan kan danne danne egen egen mening om ting? mening om ting?

13 De fleste unge dvs. 74% - er enige om, at Odense er en god by at være ung i mod kun 5%, som erklærer sig uenige. Odense er en god by at være ung i Jf. nedenstående figur har 45% - dvs. knap halvdelen - af de unge i Odense på et tidspunkt i deres liv prøvet at ryge hash. Har prøvet at ryge hash Tendensen viser, at unge, der har førstehåndserfaring med hash, ligeledes har røget cigaretter. Samtidig har andelen af dem, der har røget hash et større forbrug af cigaretter, end andelen af dem, der ikke har røget hash. Sammenhæng mellem hash- og tobaksrygning 88% 85% 69% 53% 47% 31% 12% Læs hele rapporten under UNGOdense på sspodense.dk Har røget hash 15% Har ikke røget hash 13

14 TEMA Beretning fra SSP-lokalområdet Søhus/Stige Find vej til en succesfuld forebyggende indsats SSP Odense beskriver i sin årsberetning 2013, at omorganiseringen af de 15 lokalbestyrelser har krævet store forandringer i netværkssamarbejdet. En stor udfordring har været, at individsager i lokalbestyrelsesarbejdet er fjernet og nu håndteres særskilt til fordel for den specifikke og generelle kriminalitetsforebyggelse på tværs af aldersgrænser. Det har fået SSP-bestyrelse, SSP-ledergruppe og SSP-lokalbestyrelse til at efterspørge succesfulde praksisfortællinger om, hvordan netværket løser generelle og specifikke sager. De konkrete eksempler skal gøre SSP Odense endnu bedre til at skabe bæredygtige netværk, og hvor fagspecialister er bundet sammen i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Lokalbestyrelsesformand Jan Wagn Lindstrøm Jørgensen og konsulent i SSP-sekretariatet Kristina Pryds Christensen leverer i årsberetningen 2014 en sådan beretning fra Søhus/Stige. Denne beretning har til hensigt at fortælle, hvordan vi er blevet et stærkere tværfagligt team, hvor vi i dag nu oplever SSP som en platform, der giver plads til at udvikle vort lokalområde. Reorganiseringen og relanceringen af SSP-arbejdet har haft stor betydning for Søhus/Stiges opfattelse af SSP-arbejdet. I vores lokalområde opfattede flere medarbejdere, der tidligere var en del af SSP, at blive frataget rollen og funktionen. De, der havde været kernen af arbejdet gennem mange år som SSP-medarbejder, følte, at de blev gjort til historie, og at nye tog over på opgaven. SÅDAN BLIVER LOKALOMRÅDET EN AKTIV DEL AF SSP-ARBEJDET I efteråret 2014 bliver Kristina Pryds i SSP-sekretariatet og Jan Wagn stillet overfor en problemstilling, der vedrører en gruppe på fem piger fra 7. årgang. Pigerne har henover en weekend optrådt aggressivt og provokerende overfor hinanden på nettet. Det har medført en konflikt, hvor deres mødre også har været involveret. Mødrene har læst pigernes interne beskeder eller deltaget i skriveriet. En af pigerne er ikke kommet i skole. De andre fire piger er bekymrede for, om 14 hun kan finde på at gøre dem noget, da hun har kontakt til ældre unge, som ikke går på skolen, og som efter sigende ryger hash og har en truende adfærd. De fire piger er bange for at møde dem på vej til og fra skole eller i deres fritid. Her står vi med en gruppe børn i krise og en gruppe lærere, der gerne vil hjælpe. Men sagen foregår udenfor undervisningen. Her står vi med en gruppe børn i krise, en gruppe lærere, der gerne vil hjælpe, men som er i tvivl om, hvor ansvaret for opgaven ligger, da hændelsen er foregået udenfor undervisningen. Hvordan bidrager vi som fagpersoner i en sådan situation? Hvad kan SSP-netværket tilbyde? Jan kontakter Kristina. Samme eftermiddag taler de sammen med to lærere med pigerne individuelt. Historien fortælles igen og igen. På baggrund af fortællingerne og på baggrund af drøftelser med lærerne, skolens ledelse og SSP-sekretariatet indkalder vi, i samarbejde med SSP-sekretariatet, pigernes forældre til et forældremøde. Alle fem piger er repræsenteret med én forælder. Vi taler med forældrene om ungeadfærd, forældreinvolvering, forældreansvar m.v. Sagen lukkes efter nogle uger, hvor flere lærere har haft fokus på den; pigerne er blevet gode venner igen, og forældrene er informeret og har set hinanden i øjnene og aftalt, hvordan de skal forholde sig fremover. DET GODE UNGDOMSLIV 1-2 uger senere erfarer årgangslærerne, efter informationer fra flere elever på årgangen, at der er en mere eller mindre generel mistrivsel i hele årgangen. Elever fra 6. og 9. årgang er også involveret. Det drejer sig om dårlig netadfærd og rusmidler. Sagerne håndteres individuelt med eleverne og sideløbende inviteres alle forældre til elever fra 7. årgang til en temaaften om Det gode ungdomsliv ved Kristina. Det er på forhånd aftalt, at årgangslærerne er tilstede under temaaftenen, så de kan arbejde videre med de redskaber, som foredraget byder

15 på. Lærerne holder efterfølgende møder med Kristina, hvor de kvalificeres til at varetage og afholde lignende foredrag/ temadage fremover. Også på Stige Friskole afholdes en tilsvarende temaaften, da elever og forældre i lokalområdet er meget sammen på tværs i fritiden. Vi planlægger forløbet på denne måde, fordi vi ønsker et fælles udgangspunkt for, hvordan de unge opfører sig på nettet, og hvordan man som pubertetsbarn kan forstå sine omgivelser psykologisk set. HÅNDTERING AF EN SPECIFIK FOREBYGGELSESPLAN I SSP-lokalbestyrelsen bliver vi enige om at samarbejde med lærerne om en specifik forebyggelse målrettet 7. årgang. Den specifikke forebyggelse skal på sigt gøres generel for hele Søhus/Stige. Vi vælger at gøre brug af erfaringerne fra 0-6 årsområdet med forældrepartnerskaber. Det har stor betydning, at forældrene oplever, at samarbejdet fortsætter i skolen. De relationelle og dannelsesmæssige aspekter, som der arbejdes med i 0-6 årsområdet, kan med fordel også overføres i skoleregi. Vores mål er med andre ord at skabe den røde tråd mellem daginstitution, skole, klub og ungdomsuddannelse. I lokalbestyrelsen har vi nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra daginstitutionsområdet, skolen og klubben. I fællesskab vil vi udarbejde en SSP-handleplan med konkrete forebyggelsesindsatser til hvert alderstrin. Vi har ladet os inspirere af Sanderum/ Tingløkke-modellen, som også er udviklet på SSP-platformen. I forbindelse med et SSP-roadshow blev de overordnede ideer til handleplanen præsenteret for frivillige i lokalområdet. Vi håber, at de frivillige organisationer vil være interesseret i at bidrage. For alle involverede har denne proces været lærerig. I SSP-samarbejdet er der mulighed for, at vi kan udvikle os tværfagligt og bruge hinandens stærke sider samt blive klogere på, hvilken særlig rolle vi spiller for børn og unge. Det vil på sigt give os et mere sammenhængende og attraktivt lokalområde. Vores nye SSP-handleplan skal ikke ende i skuffen, men føres ud i livet og være en indarbejdet del af vores hverdag med børn og unge samt deres forældre. FÆLLES STRATEGI LOKAL INDFLYDELSE Hvordan arbejder Søhus/Stige med SSP-strategien? Jan Wagn Lindstrøm Jørgensen. Inst.leder og formand for lokalbestyrelse Søhus/Stige Mange lokale aktører har givet indspark til vores SSP-handleplan til gavn for det forebyggende arbejde med børn og unge i Søhus/Stige-området. Handleplanen er stadig under udarbejdelse, men når den er færdig, præsenterer vi den for samarbejdspartnere på et lokalbestyrelsesmøde, hvor de frivillige inviteres ind. Jeg vil gerne, at handleplanen bliver lokalområdets fremtidige forebyggelsesværktøj for SSP-arbejdet. Handleplanen er selvfølgelig ikke statisk, men kan hele tiden udvikles og gøres bedre afhængig af samfundets og kommunens strategiske udvikling og tendenser. 15

16 BOLIGORGANISATIONERNE HAR EN VIGTIG VIDEN PÅ BOLIGOMRÅDET OG SPILLER DERFOR EN AFGØRENDE ROLLE FOR TRYGHEDEN OG TRIVSEL, HVOR BORGERNE BOR Tryghed i by- og boligområder MED UDGANGSPUNKT I STRATEGIEN HAR SSP ODENSE SAMMEN MED RELE- VANTE SAMARBEJDSPARTNERE ARBEJ- DET BREDT MED INITIATIVER, DER SKAL FREMME TRYGHEDEN I ODENSE. DENNE ARTIKEL BRINGER EN OVERSIGT OVER DET TRYGHEDSSKABENDE ARBEJDE I BOLIGOMRÅDERNE I TRYGHEDSVANDRINGER I ODENSE For at skabe trivsel og tryghed i Odenses boligområder tilbyder SSP Odense og Boligorganisationernes Fællessekretariat tryghedsvandringer. Samarbejdet med boligorganisationerne er vigtigt, fordi beboere, afdelingsbestyrelser og ejendomsfunktionærer har kendskab til områdets ry og rygte, til- og fraflytningsprocent, hærværk, kriminalitet osv. Disse grupper kan derfor være med til at ændre og styrke både trivslen og trygheden gennem tryghedsvandringer i samarbejde med relevante parter. I Odense blev der i 2014 afholdt tryghedsvandringer. Formidlingen og koordineringen af tryghedsvandringerne sker bl.a. i samarbejde med og gennem de boligsociale netværk. Alle har mulighed for tryghedsvandringer i deres lokalområde. SSP-sekretariatet forestår planlægningen og afviklingen af dem. VÆGTERKORPSETS NYTTIGE VIDEN Odense Brandvæsens Vægterkorps tilegner sig vigtig viden fra deres tilsyn og skærpede tilsyn på kommunale skoler og institutioner. SSP-sekretariatet har i 2014 påtaget sig den opgave at registrere vægterkorpsets iagttagelser om hærværk, indbrud, ungegrupperinger og rusmidler for at SSP-lokalbestyrelserne i fremtiden kan bruge disse data til at iværksætte specifikke forebyggelsesindsatser. På samme måde har SSP Odense 16 også et ønske om, at SSP-lokalbestyrelsernes viden kommer vægterkorpset til gavn. NATTELIVSFORUM ARBEJDER FOR TRYGHED I NATTELIVET Nattelivsforum består af forskellige parter, der alle har aktier i nattelivet. Der er repræsentanter fra de restauratører, som har bevillingerne til kl. 03 og 05, Fyns Politi, studerende, uddannelsesinstitutioner, kulturlivet, Natteravnene og Odense Kommune. Formålet med Nattelivsforum i Odense er at: Samle nattelivets parter for at skabe et bedre og tryggere natteliv. Udvikle et bedre kendskab og bredere samarbejde mellem nattelivets parter. Skabe fælles indsatser til gavn for alle i nattelivet. Dele viden om tryghed, kriminalitet samt tendenser og udvikling i nattelivet. SSP-sekretariatets funktion i Nattelivsforum er at støtte og koordinere samarbejdet. FYSISK BYPLANLÆGNING Vi arbejder løbende for, at SSP Odense inddrages i den fysiske byplanlægning, så der også indarbejdes et specifikt fokus på ungekultur, tryghed og det sociale liv. Små forandringer i byrummet kan skabe store effekter i borgerens oplevelse af tryghed. Det kan være områder som lyskilders placering og udformning, åbning af områderne, så der skabes overblik og indretning af byrummet, så det både giver plads til børn, unge, familier og ældre. LANDSDÆKKENDE TRYGHEDS- SKABENDE NETVÆRK, HVOR SSP ODENSE ER REPRÆSENTERET SSP Odense er blandt andet repræsenteret i By- og Boligudvalget i Det Kriminalpræventive Råd og Den Trygge Kommune, hvor vi er med til at udvikle området. Samtidig erhverver vi os vigtig viden om den nyeste udvikling, der kan komme Odense til gavn By og Boligudvalget arbejder konkret for at påvirke udviklingen af kriminel adfærd og offerrisiko hos borgere gennem aktiviteter og indsatser i by- og boligområder. Det er vigtigt for rådet at sikre, at den generelle rådgivning tager udgangspunkt i lokale behov og initiativer. Den Trygge Kommune er et landsdækkende forum, hvor SSP-sekretariatet er repræsenteret for Odense. Grundlæggende bygger netværket på troen om borgernes robusthed, iderigdom og handlekraft. Sammen med borgere i boligområderne, lokalsamfundet og kommuner arbejder netværket med at udvikle utraditionelle, innovative og enkle løsninger, som kan skabe mere tryghed. Aktuelle tryghedspunkter: Børns Tryghed Tryghedsvandringer Tryghed i boligområder Forebyggelse af påsatte skolebrande Frivillige og tryghed I det kommende år vil der blive sat et særligt fokus på inddragelse af boligområderne i den tidlige opsporing og indsats overfor børn og unge i udsatte boligområder. Det sker blandt andet ved, at ejendomsfunktionærerne fremover vil kunne indbringe deres kriminalitetsbekymringer til AVA-koordinationen.

17 Året der kommer... Den helt store opgave i året der kommer bliver implementering af 7 veje til forebyggelse af ungdomskriminalitet med sloganet Det, vi gør i dag, har betydning for børn og unge i morgen. Opgaven bliver i høj grad at komme i dialog med vores medarbejdere, så vi sammen får drøftet, hvad de 7 veje betyder for vores arbejde fremadrettet, hvordan vi kan styrke vores tværfaglige arbejde, og også hvordan vi kan se og måle, at vi faktisk flytter os i den retning, vi ønsker. Vi står ikke alene med implementeringsopgaven, da vi har indgået et samarbejde med Socialstyrelsen/VISO, der også støttede os i udarbejdelsen af strategien. Vi har været glade for den feedback, vi har fået i samarbejdet, og vi glæder os derfor til igen at kunne samarbejde om det næste vigtige skridt; at få strategien ud over rampen. 7 VEJE TIL FOREBYGGELSE AF UNGDOMSKRIMINALITET: Fælles mål og viden - Den tidlige forebyggelse 1starter med os selv Hver gang vi peger på et barn eller et ungt menneske med én finger, så peger vi på os selv med tre. I alle vores indsatser er vi derfor opmærksomme på, at vi skal styrke robustheden i vores eget professionelle arbejde, fordi den er afgørende for vores evne til at opbygge miljøer, der styrker børn og unges robusthed. Det er ofte i relationen til en pædagog, lærer, klubmedarbejder eller anden nær relation, at den afgørende forskel skabes, når et barn eller en ung bryder et negtivt adfærdsmønster. Ressourcer og trivsel i familien er afgørende for, om barnet eller den unge kommer godt videre efter en kriminel handling eller bekymring. Derfor er de professionelle voksne i almenområdet sammen med familien de vigtigste aktører i den tidlige forebyggelse. Familie og pårørende - Brug de nære relationer 2i den tidlige opsporing Forebyggelse i dagtilbud, skole og fritid er mere end 4 Vores dagtilbud giver børn og unge fundamentale færdigheder i at mestre livet. Vores skoler står for den største varige prægning af børn og unge. Et aktivt fritidsog foreningsliv opbygger fællesskaber til gavn for den demokratiske samfundsforståelse. Vi mener derfor, at sammenhæng mellem dagtilbud, skole og fritidsliv er en forudsætning for, at børn og unge bliver kompetente voksne, og at den skabes, når vi samarbejder på tværs. Fortsættes på næste side... 17

18 Uddannelse og beskæftigelse 4- Skal være en mulighed for alle At få en uddannelse giver livskvalitet for den unge og oplevelsen af at være en aktiv og bidragende del af samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper de unge godt på vej og giver dem en sammenhængende og positiv overgang fra børnelivet til ungelivet, uanset deres kompetencer og ambitioner. Det er derfor vigtigt for os, at vores indsatser på uddannelses- og beskæftigelsesområdet målrettes de unges og samfundets behov. Tryghed, kriminalitet, udsatte unge og udsatte boligområder hænger sammen og påvirker hinanden. Derfor er både ambitionen om at skabe robuste børne- og ungemiljøer og tidlig opsporing af risikoadfærd afhængig af inddragelse af by- og boligområderne. Tryghed og bolig - Tryghed i byen skabes 5gennem tillid Rusmidler - Det kræver handling 6at bekæmpe misbrug Misbrug af euforiserende stoffer, medicin, dopingmidler og alkohol er risikofaktorer, der har den største negative påvirkning på den misbrugende, familien og samfundet. Derfor er forudsætningen for at skabe robuste børn og unge en aktiv indsats overfor misbrug af rusmidler, både hos børn og unge og netværket Arbejdet med forebyggelse af ungdomskriminalitet er komplekst. Selv risikoadfærd kan ikke forudsige, hvilke børn og unge, der bliver kriminelle. Det gør arbejdet med data og evidens endnu vigtigere for, at vi kan udvikle vores viden om dét, der virker. Data og evidens - Det handler om at vide, 7hvad der virker 18

19 MEDARBEJDERE I SSP-SEKRETARIATET - Vi lytter, undersøger og hjælper netværket med fælles mål, videndeling og hyppig, problemløsende kommunikation Sekretariatsleder Tommy Holst, tomho@odense.dk AFDELINGEN FOR FOREBYGGELSE (FA) Irene Aggedam, iragg@odense.dk Ansvarsområder: Kommunikation og formidling, strategi- og udviklingsarbejde. Malene Bøggild, mmbgi@odense.dk Ansvarsområder: Forebyggelse i region vest, design af uddannelse. Lars Fage, lefl@odense.dk Ansvarsområder: Forebyggelse i region syd, Ungeprofilundersøgelsen, SSP kontaktperson netværket, tobaksnetværk, rusmidler. Kristina Pryds, krpc@odense.dk Ansvarsområder: Forebyggelse i region nord, Udvikling af det robuste børne- og ungeliv. Benny Jørgen Hansen, bjha@odense.dk Ansvarsområder: Udvikling af det robuste børne- ungeliv, samarbejde med Århus universitet. DEN KRIMINALPRÆVENTIVE AFDELING (KA) Rene Bøye, rba@odense.dk Ansvarsområder: Velfærdsdesign Vollsmose Bo Allsø, baj@odense.dk Ansvarsområder: AVA-koordination i region nord, akut AVA, bolignetværket, SSP Expo Ung Odense, Hatecrime, Koordinationsudvalg Odense Havn, jobtræning. Helle Rønnemoes, helro@odense,dk Ansvarsområder: AVA-koordination i region vest, Mere Sundhed - Mindre Misbrug, flertalsmisforståelser, rusmidler, forebyggelsesoplæg, statistik og analyse, Udvikling af det robuste børne- og ungeliv. Henning Arentsen, hea@odense.dk Ansvarsområder: AVA-koordination i region syd, Indre by og bolignetværk, tryghed i by og boligområder, Nattelivsforum, SSP Samråd, DKR, Byog Boligudvalg. Sandra Rasmussen, samra@odense.dk Ansvarsområder: Ungeprofilundersøgelsen, Antidopingprojekt. Paul Hansen, paha@odense.dk Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, fritidsområdet. Hjalte Daniel Hansen, hjadh@odense.dk Studentermedhjælper med ansvar for hjemmeside, grafisk materiale og nyhedsbreve. 19

20 ISSN: SSP Sekretariatet Ørbækvej Blok Odense SØ Tlf.: