Er virkeligheden opdaget eller opfundet?
|
|
- Tilde Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne kan være bygget op efter en bestemt pædagogik. Hvor er mulighederne og hvor er farerne i de nye tanker inden for den pædagogiske nytænkning? Det vil Carsten Hjorth Pedersen give et bud på. I skolen møder vi i disse år en række nye undervisningsmetoder: Den ny litteraturpædagogik med fokus på elevernes meddigtning og understregning af, at elevernes fortolkningsproces står i forgrunden for undervisningen. Matematikundervisning med vægt på udvikling af elevens egne algoritmer, jf. folkeskolens fagformål: Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Historieundervisning med vægt på, at historie repræsenterer en løbende konstruktion af fortiden, som svarer til en nutidig eller samtidig brug af historien. Kristendomsundervisning, hvor det bærende i faget ikke er at lære, hvad kristendom (og andre religioner) står for, men at tage udgangspunkt i generelle menneskelige livserfaringer for at tematisere det religiøse element i tilværelsen. En erhvervsvejledning, som er ekstremt individualistisk: Der er ikke nogen på forhånd given virkelighed. Den skal skabes. Af hver enkelt person og hele tiden. ( ) Og det er her, vejlederens opgave ligger: i refleksiviteten, dvs. i den proces, hvor mennesker konstruerer og rekonstruerer. 1 Storyline-metoden i sprogfagene, hvor der lægges stor vægt på, at kundskaber og færdigheder indsættes i en for eleverne relevant sammenhæng, og hvor elevernes medbestemmelse og indflydelse i undervisningen er et bærende princip. En række spørgsmål Disse forskellige metoder er fremkommet i et pædagogisk vadested, hvor der er blevet sat stærkt lys på elevernes læring frem for lærerens undervisning. Sat på spidsen: Er det skolens opgave at formidle en given virkelighed til eleverne, eller at hjælpe dem til at konstruere deres egen virkelighed? Dette spørgsmål handler grundlæggende om forholdet mellem sprog og virkelighed. Prosa er et sprog, der kan sige noget om fx mennesker, miljøer, konflikter og etiske spørgsmål. Poesi er et sprog, der er velegnet til at udtrykke følelser, stemninger og længsler. Fremmedsprog er fortrinlige, når man skal kommunikere med englændere, tyskere og andre. Fotografier er et sprog, som kan gengive virkeligheden meget præcist, stærkt og fortættet. Levende billeder er et sprog, der er eminent til at skabe spænding, action og visuel klarhed. Matematik er et meget præcist sprog til at beskrive natur og til at konstruere kultur, fx broer. Kult er et sprog, der i årtusinder har udtrykt menneskets dybe religiøse tro, håb og tilbedelse. Og så kommer spørgsmålene: Afspejler ét eller flere af disse sprog (hele) virkeligheden, eller er de blot menneskelige konstruktioner for det, vi kalder virkeligheden? 1 Peter Plant: Konstruktivistisk vejledning, I: Udannelse nr. 10, 1997
2 Kan vi i pædagogisk henseende komme længere end til at lære børnene at blive gode til at mestre deres personlige sprog og derved hjælpe dem til at konstruere egen viden, færdigheder og holdninger? Hvad er virkelighed, og hvad er sprog? o Er digtet til, førend det digtes? o Er retfærdigheden til, førend dommen afsiges? o Eksisterede primtallene før menneskene? Man kan også spørge på en anden måde: Er den virkelighed, som sproget søger at udtrykke, en opdagelse eller en opfindelse? Er fx matematikken opdaget eller opfundet? Dette er ikke blot spidsfindige filosofiske spørgsmål. De har stor betydning for undervisning og læring: Findes der en virkelighed at formidle, eller er det hele blot konstruktion/sprog? Forholdet mellem sprog og virkelighed Man kan antage to yderligtgående standpunkter i denne sag, eller man kan antage et af de mange mellemstandpunkter på et kontinuum: Sproget kan ikke afdække virkeligheden (Subjektivisme) / / / Sproget kan afdække hele virkeligheden (Objektivisme) Den højre position er modernistisk: Troen på at videnskaben/mennesket med tiden kan afdække alle skaberværkets hemmeligheder. Den venstre er postmodernistisk: Den tabte tro på objektiv sandhed og mistroen til videnskaben/mennesket som skaber af en sådan sandhed. Intuitivt vil de fleste sige, at virkeligheden findes. Kun de hårdeste filosofiske nitter er solipsister, der hævder, at kun subjektet (det enkelte jeg) findes, mens virkeligheden ikke findes. Intuitivt konstaterer vi, at der i det mindste er nogen virkelighed bag sproget. Konstruktivistisk erkendelsesteori og deraf følgende pædagogik, som er toneangivende i vores tid, vil lægge sig til venstre på dette kontinuum. I faget dansk hævder disse, at tekster findes ikke, der findes kun mennesker, der læser tekster. Dette betyder, at man lægger meget stor vægt på elevens subjektive tolkning af en given tekst, og man får vældig svært ved at hævde, at den ene tolkning er bedre end den anden. Et kristent svar Fra en modernistisk opfattelse af, at mennesket ved hjælp af mange forskellige sprog vil kunne afdække alt om skaberværket, er vi disse år kommet i den modsatte grøft: En postmodernistisk opfattelse hævder, at vi intet eller kun ganske lidt ved om virkeligheden, hvis den da overhovedet findes som andet end sproglige konstruktioner. Disse to opfattelser ser umiddelbart meget forskellige ud. Men de har det afgørende fælles træk, at de begge opererer i et univers uden Gud - og som en langsigtet følge heraf i et univers uden næste. Tilbage bliver det sociale, autonome menneske. Modernismen satte i hovmod Gud på porten og mente, at mennesket kunne afdække naturens og kulturens gåder blot vi arbejdede hårdt nok og længe nok. På trods af dette hovmod fremkom der mange sande erkendelser af både natur og kultur, ligesom modernismen har ført meget godt med sig, fx større velfærd.
3 Postmodernismen har i mismod sat Gud på porten og med ham naturens og kulturens virkeligheden. Man opgav troen på én sandhed, for når der ikke længere er en Gud, der er garant for virkeligheden, så flyder alt, og mennesket bliver et fritsvævende subjekt. På trods af dette mismod, har den postmoderne tradition erkendt noget sandt om mennesket, nemlig dets relative ufuldkommenhed og subjektive livsvilkår. Et kristent livs- og menneskesyn anviser os en plads mellem disse to yderpunkter: Virkeligheden er noget, vi opdager, fordi Gud var der først; mens det sprog, vi begrænsede og faldne mennesker søger at indfange virkeligheden med, er opfundet med udgangspunkt i Skaberens befaling, om at vi skal forvalte jorden, hvilket vi gør gennem vore sprog. En kristen underviser vil derfor invitere sine elever med på opdagelse i Guds forunderlige skaberværk OG i den modsætningsfyldte verden, som er fuld af ondskab og løgn. Men en kristen underviser opmuntrer også sine elever (og sig selv) til at være opfindere, fx af gode måder at lære matematik på. og hvad betyder det så for undervisningen? Det betyder for mig at se, at vi også i skolen skal finde vores plads mellem et hovmod, hvor vi mener, at vores (kristelige) sprog kan udsige alt om virkeligheden og et mismod, hvor vi mener, at vort sprog næsten intet afdækker af virkeligheden. Den gyldne middelvej mellem hovmod og mismod er frimod(ighed). På basis af et kristent livs- og menneskesyn hævder vi med frimodighed, at virkeligheden findes, og at vi kan erkende noget sandt om den, som kan formidles til eleverne. Og vi kan i lige så stor frimodighed - fordi vi er i pagt med sandheden om os selv - hævde, at alle mennesker er begrænsede, både fordi vi er skabt (og dermed ikke er Gud), og fordi vi er faldet (og dermed altid lever med risiko for at tage fejl). Vi kan med frimodighed leve midt i det anførte spændingsfelt og anvende mange af de modernistiske og postmodernistiske undervisningsmetoder, blot vi gør det i en helt anden kontekst end dem begge, og blot vi er bevidst om, at vort livssyn er et fundamentalt andet end det modernistiske og det postmodernistiske. At give eleverne anledning til at opdage tingene selv er fx ikke i sig selv konstruktivisme. Den metode lancerede Sokrates for flere tusind år siden. Konstruktivistisk pædagogik kan være nyttig som modpol til menneskets overdrevne tro på egen evne til at afdække alt - forudsat den ikke blæses op til en tilværelsesforståelse. Hvis vi vender tilbage til de undervisningsmetoder, som blev nævnt i begyndelsen af artiklen, gælder det altså om at søge at skrælle al postmodernistisk, subjektivistiske og relativistisk livssyn bort fra disse teorier og benytte de brugbare metoder med en helt anden begrundelse, nemlig at de er tjenlige over for nutidens elever, som er vores nærmeste næste i undervisningssituationen. Nutidens elever er fx mere billedorienterede, end elever for 30 år siden var. Dette må nutidens lærer indstille sig på og komme eleverne i møde og udnytte de muligheder billedmediet giver samt hjælpe eleverne til at forholde sig til det. De mange sprogs pædagogik Dette giver baggrund for at lancere, hvad jeg vil kalde de mange sprogs pædagogik. Derved forstår jeg en pædagogik som i erkendelse af sprogets muligheder og begrænsninger til at afdække dele af Guds virkelighed søger ved hjælp af prosa, poesi, fremmedsprog, billeder, matematik og naturvidenskab at give eleverne en indsigt i naturens og kulturelt store, modsætningsfyldte virkelighed samtidig med, at vi bøjer os for Skaberen, som alene kende alle ting. Intet sprog kan udsige alt om virkeligheden, men alle sprog kan sige noget. Derfor må vi fremme de mange sprogs pædagogik Så meget desto større må vores frimodighed blive, når Skaberen tillige er Genløseren, som har givet os sit hellige Ord, der taler usvigeligt sandt om Den treenige Gud, hans verden og hans
4 menneske for tid og evighed. Dette unikke Ord har han talt til os, for at vi skal række det videre til eleverne. Sikke perspektiver der er over at være kristen lærer! Fakta: Tre konstruktivistiske hovedretninger (1) Radikal konstruktivisme Radikal konstruktivisme mener, at vore teorier om verden såvel som vore erfaringer med den er konstrueret af os selv. Konstruktionsprocessen foregår i den enkelte bevidsthed, så ifølge den radikale konstruktivisme kan vi ikke se virkeligheden, sådan som den er, for vi har ingen direkte adgang til den. Derfor må vi konstruere vore egne fortolkninger, hvilket betyder, at det ikke længere er meningsfyldt at tale om objektiv sandhed. Konstruktioners sandhed kan ikke måles på, om de korresponderer med virkeligheden. En konstruktions værdi beror på, om den er en hensigtsmæssig eller dækkende fortolkning af virkeligheden i en given sammenhæng, og den opretholdes kun, indtil der opstår vanskeligheder med at holde fast ved den. 2 Dette indebærer, at den radikale konstruktivisme principielt mener, at vi intet ved med sikkerhed om virkeligheden. Denne tænkningen grænser til solipsisme, altså helt til venstre på linien (se nederst). (2) Konstruktionisme Konstruktionismen er inspireret af virksomhedsteorien, hvis drivende kraft var Lev Vygotsky. Den virksomhedsteoretisk inspirerede linie omfatter teorierne om social-interaktiv og dialogisk læring. 3 Konstruktionismen er på denne baggrund udviklet af bl.a. Kenneth J. Gergen i løbet af 1980-erne. Denne gren lægger stor vægt på det sociale og kan af og til omtales som social konstruktionisme. Den retter opmærksomheden mod, hvordan mening dannes i den sociale interaktion, og hvordan mening danner den sociale interaktion. Konstruktionismen sætter fokus på sproget og på sprogets betydning for relationerne mellem mennesker ud fra den opfattelse, at individet og dets bevidsthedsaktiviteter ikke kan forstås isoleret. Viden og tilegnelse af viden forstås grundlæggende som social virksomhed, der realiseres gennem anvendelse af sprog. 4 For konstruktionisterne udtrykkes virkeligheden ikke i sproget. Det er derimod sproget, der skaber virkeligheden. Hvor den operationelle konstruktivisme (se nedenfor) lægger vægt på den subjektive erkendelse og kommunikationen mellem lukkede psykiske og sociale systemer, lægger konstruktionismen vægt på den sociale erkendelse og det sprog, som bærer denne. Altså en position tæt på den radikale konstruktivisme. (3) Operativ konstruktivisme Niklas Luhmann er den tydeligste repræsentant for denne retning. Luhmann mener, det er umuligt for erkendelsen at afgøre, om der eksisterer en virkelighed uafhængigt af den selv, når det, den kan konstatere, forudsætter erkendelsesaktivitet. 5 Erkendelsen er vigtigere end virkeligheden. I modsætning til konstruktionismen mener Luhmann imidlertid, at det psykiske og det sociale er to adskilte områder. Det psykiske opererer ved bevidsthed, dvs. tanker, følelser, fornemmelser etc.; det sociale opererer ved kommunikation. Disse systemer er autopoetiske systemer, hvilket betyder, at de er 2 Jens Rasmussen i Kvan nr. 54, side Ibid. side 21 4 Ibid. side Ibid. side 35
5 operativt lukkede, og at alle operationer finder sted inden for systemets grænser: der findes ingen produktion af tanker eller følelser uden for bevidstheden, og et socialt system består af et netværk af kommunikationer og ikke af eksempelvis mennesker eller psykiske processer. ( ) Der er ikke tale om et følgeforhold mellem det sociale og det psykiske, men om et system/omverden-forhold: Det psykiske er omverden for det sociale, og det sociale er omverden for det psykiske. ( ) 6 Konstruktivisme er en meget subjektiv måde at tænke erkendelse og læring på. Da det psykiske system (mennesket/barnet) i princippet er lukket i forhold til andre psykiske systemer (et andet menneske/en lærer) eller det sociale system (gruppen/klassen) kan viden, erkendelse, mening og identitet ikke overføres fra den ene part til den anden. Det enkelte subjekt er på baggrund af kommunikation med de andre systemer henvist til selv at konstruere viden, erkendelse, mening og identitet. Altså en position forholdsvis til venstre på linien, men ikke så langt som de to foregående. Anbragt på linien ser placeringen omtrent sådan ud: Sproget kan ikke afdække virkeligheden (Subjektivisme) (1) (2) (3) /---/----/ / / / Sproget kan afdække hele virkeligheden (Objektivisme) Denne artikel var bragt på KPIs hjemmeside: 6 Ibid. side 36-37
Gud og næsten er blevet borte - en vurdering af konstruktivistisk pædagogik
Gud og næsten er blevet borte - en vurdering af konstruktivistisk pædagogik Af pæd. konsulent Carsten Hjorth Pedersen Artiklen er første gang bragt i "Til Tro" nr. 5, 2000 Konstruktivisme er en grundlæggende
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereKristendom og neutralitet i skolen
Kristendom og neutralitet i skolen Af amanuensis Signe Sandsmark Artiklen er tidligere bragt i Fast Grunn nr. 5, 1998, Den kristne skole, Unikum december 2000 I Norge fik vi i 1997 et nyt fag i grundskolen:
Læs mereBehavorisme, Konstruktivisme mm.
Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereLæsning. Prædikeren kap 3.
02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereGRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK
KRISTENDOM OG RELIGIONS SPØRGSMÅL KRISTENDOM OG RELIGIONS SPØRGSMÅL Hvad forstår du ved De ti bud Hvad forstår du ved De ti bud Hvad forstår du ved De ti bud Hvad forstår du ved De ti bud Hvad forstår
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereudgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs merePrædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereCL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum
Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereIndhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende
Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereDen dobbelte virkelighed
+ 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereOversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Læs mereInklusion og eksklusion
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereDet samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.
1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk
Læs mereOM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES
OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE
Læs merePrædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereSe noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,
Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereBO STEFFENSEN. Det fagdidaktiske. projekt. almen fagdidaktik set i lyset af viden, dannelse og læring
BO STEFFENSEN Det fagdidaktiske almen fagdidaktik set i lyset af viden, dannelse og læring projekt 1. Grundlaget for en almen fagdidaktik 1 Det fagdidaktiske projekt almen fagdidaktik set i lyset af viden,
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mere8 bud på billedforløb
8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereJeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereSidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Læs merePædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation
Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn
Læs mereSalmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29
Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereIntegral Bevidsthed En introduktion til integral filosofi
v/alex Riel Integral En introduktion til integral filosofi Den globale udfordring En vellykket globalisering er betinget af menneskehedens evner til at integreres indbyrdes og leve i overensstemmelse med
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereJAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA
JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER
Læs mere