Multimedieproduktion. Peter Bøgh Andersen Steffen Brandorff Jesper D. Thomsen

Transkript

1 Multimedieproduktion Peter Bøgh Andersen Steffen Brandorff Jesper D. Thomsen

2 Multimedieproduktion, intro Historik Multimediekompetence Multimedia er en standard grænseflade Billeder Film og animationer Lyd og tale Fortælling Grundlæggende semiotik (til brug i billedmodulet) Tegnet Syntagmer og paradigmer Den dobbelte artikulation Grundlæggende digitale tegn

3 Historik

4 Historik (McGloughlin) 1972: Pong 1977: Atari 1978: Apple II, desktop 1985: Macromind, Director 1987: Mac II, farve. 1990: Adobe, Photoshop 1991: WWW 1993: Myst

5 Designudviklinger (McGloughlin) Intuitive grænseflader Brugervenlighed Immersion Interfacestandarder Metaforer

6 Fremtid (McGloughlin) Mediekonvergens TV og radio Telefon, mail og fax Fotografi og video Musik Store flader Mobile systemer Embedded systems

7 Opsummering Multimediet er et ungt medium (næppe mere end år gammelt) Det har undergået en hurtig udvikling Udviklingen har i høj grad været teknologidrevet Udviklingen vil sandsynligvis gå mod mediekonvergens Der findes endnu ikke nogen etableret æstetik for multimedier

8 Multimediekompetence

9 Medier og multimedier Modalitet: hvilken sans? Syn, hørelse, lugt, følesans Kode (kanal) Skriftsprog, talesprog, billedsprog, filmsprog. Medium A set of co-ordinated channels spanning one or more modality, which have come, by convention, to be referred to as a unitary whole, and which possess a cross-channel language of interpretation. Elsom-Cook: 9.

10 Navnet Multimedier henviser bagud: sammenbringning af medier der tidligere blev set som adskilte Digitale interaktive medier giver en positiv bestemmelse a unitary whole, which possesses a cross-channel language of interpretation

11 Digitale interaktive medier DIM betjener sig af en række digitale udtryksmidler som ligner ældre medier: billede, tekst, lyd, tale, film, animationer Disse kan kombineres til et samlet hele da de består af samme digitale materiale: bits. Endelig indgår interaktion som et væsentligt udtryksmiddel

12 Erfaringsomfang Billedet: hvad jeg kan opleve når jeg ikke bevæger mig. Filmen: hvad jeg kan opleve når jeg bevæger mig men ikke bruger hænderne. DIM: hvad jeg kan opleve når jeg bevæger mig og bruger hænderne.

13 Kvalifikationsudviklingen Tekniske kvalifikationer bliver hurtigt forældede. I starten lavede man web-sider ved at skrive html-kode, det gør man ikke mere Jeg har brugt uger på at styre en videoafspillers motor fra et program. Denne kvalifikation er nu forældet MMP bygger hovedsageligt på langtidsholdbare kvalifikationer, men giver også en teknisk kompetence i moderne værktøjer.

14 Programmeringskurset Æstetiske kompetencer er vigtige: billeder, film, lyd, etc. Men: udformning af interaktion kræver et vist niveau af programmeringskompetence. Programmering er for digitale medier hvad Maleteknik er for billedkunstneren Embouchure er for trompetisten Optage- og klippeteknik er for filmskaberen.

15 Multimedia er en standard grænseflade i mange systemer

16 Hvor bruges multimedier? Hvad man normalt tænker på: Spil Læring og underholdning Reklame og information Men også: Simulatorer Proceskontrol display Microsoft Word!

17 Information og reklame: NASA

18 NASA: film, speak og lyd

19 NASA: film, speak og lyd

20 NASA: Interaktion

21 NASA: Interaktion

22 NASA: TV?

23 Spil Billede: 3D-grafik Lyd: effektlyd, musik, og tale Film: cut-scenes Interaktion: Joystick

24 Simuleringer Billede: 360 3D omgivelse Animation: fremmede skibe Lyd: tale (instruktøren) + alarmer Interaktion: normale kontroller

25 Men også i virkeligheden: Kontroller og displays på skibsbro Tekst: numeriske displays Lyd: alarmer og VHF radio Billede: radar og ECDIS Film og animationer: ECDIS og video Interaktion: ror og maskintelegraf

26 Kontroller og displays på skibsbro xxx ARPA Lyddisplay (pga af dårligt lyddesign Video og ECDIS (elektronisk søkort)

27 Viden fra ældre medier er nyttig når vi udformer DIM Overflow af information Lån fokus-begrebet fra filmen! Deep focus Shallow focus

28 Men så fortællinger: Spil Bruges kraftigt i bestemte typer af spil: rollespil og adventure games (ex Morrowind) Men ikke altid: Games of emergence games of progression

29 Rollespil Spilleren skal gennemføre en quest for kongen, der så vil give ham et magisk sværd. Det sætter ham i stand til at dræbe den onde troldmand. Helt: spilleren Objekt: magisk sværd Giver: kongen Modtager: spilleren Hjælper: NPCer der giver information Modstander: Uhyrer

30 Fortællinger i proceskontrol Course deviation rudder wind Time Helt: kaptajn Objekt: en bestemt kurs Modstander: vind Hjælper: ror

31 Fiktion og virkelighed Fortællingen er (måske) ikke blot en form vi giver de historier vi fortæller Den er (måske) også en form vi lever efter. Helt: Bush Objekt: Demokrati Giver: Bush Modtager: Det irakiske folk Hjælper: Koalitionen Modstander: Terrorister

32 Selv Microsoft Word! xxx Tekst Animation og lyd Billede

33 Opsummering Multimedier anvendes bredt, såvel indenfor underholdning, formidling og undervisning som i arbejdslivet Indsigt fra ældre medier er nyttige når man skal udforme multimediegrænseflader.