Udvalg:Sundheds- og omsorgsudvalget Aktivitet: 40 Omsorg

Transkript

1 Tryghed i eget hjem: Elektroniske låse og nødkald Spor: Borgeren i centrum Udvalg:Sundheds- og omsorgsudvalget Aktivitet: 40 Omsorg Område:SSA SER/OVF: Serviceudgift Økonomi kr. (2014 pl) (-)=budgetforbedring I: Effektivisering II: Investering (Drift) III: Investering (Anlæg)* IV=I+II: Sum/Netto= effekt (Drift) (kan fra 2015 henføres til måltal vedr. digitaliseringsplan) *Anlægsinvesteringer, der er nødvendige for at realisere effektiviseringen skal indarbejdes i anlægsplanen under Investering i effektivisering. Indhold i forslaget Projektets formål og gevinster Tryghed i eget hjem, kan øges ved brug af velfærdsteknologiens muligheder inden for nødkald og elektroniske låsesystemer. Det sikrer desuden en tilpasset og dermed mere hensigtsmæssig indsats hos de borgere der har behov for dette. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen bruger i dag betydelige resurser på at registrere, hente og bringe nøgler fra borgere, der ikke selv kan åbne døren for plejepersonalet. På den baggrund indgik udvalgte plejedistrikter i Frederiksberg og 5 øvrige kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen i et projekt til afprøvning af, om der kan spares tid og resurser ved indførelse af elektroniske låse. Det er resultaterne fra dette projekt, der nu udrulles i hele kommunen. Endvidere vil der investeres i løbende udskiftning af nødkaldsløsninger til nyere GSM løsninger med mulighed for tovejs kommunikation. Tovejs kommunikation vil give mulighed for let tilgængelig kommunikation mellem borger og personale med de rette faglige kompetencer og mulighed for at tilbyde individuelt tilpasset hjælp. Dette vil i første omgang give den enkelte borger tryghed og kvalitet i hjælpen, men kan også være af optimerende og besparende karakter for kommunen idet hjælpen kan tilpasses det eksakte behov. Det vil sige, at fagpersonale kan afgøre hvor akut nødkaldet er, og vurdere hvorvidt der er behov for borgerbesøg af hjemmehjælp eller hjemmesygeplejen.

2 De to projekter er sammenhængende, blandt andet kan nødkaldet kobles til hjemmeplejens mobilenheder og derved de elektroniske låse, således at kaldet går til en person, der er i området, som derved ikke først skal forbi en central for at hente en nøgle. Opfyldelse af lovkrav? Kvalitetsløft x Effektivisering x Forudsætninger og usikkerheder Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt skal opsættes i alt elektroniske låse og nødkald. Udgifterne hertil forventes at udgøre henholdsvis og kr. pr. stk. Hertil kommer udgifter til snitflade med Care, samt uddannelse og opsætning af medarbejdernes mobile enheder. Udgifterne udgør samlet set anlægsudgifter på 7,0 mio. kr., hvoraf 2,1 mio. kr. er bevilget i På baggrund af en vurdering af det hensigtsmæssige antal låse og nødkald der opsættes pr år samt usikkerhed omkring det fremtidige behov, er planen opdelt i 2 faser. Dette effektiviseringsforslag omfatter fase 1, hvor låse og nødopkald opsættes hos borgere. I fase 1 er der i 2014 afsat 2,4 mio. kr. og i de efterfølgende 3 år samlet 1,6 mio. kr. De resterende borgere vil få installeret låse og nødopkald i fase 2, som vil forløbe efter år På baggrund af erfaringerne fra fase 1 og en ny vurdering af antallet af borgere, som skal have elektroniske låse og nødkald, vil forvaltningen fremsætte et forslag vedrørende fase. Dette vil senest ske i kr I alt Anlæg i alt Låse Antal borgere der får opsætning Udgift til indkøb og opsætning Uddannelse og opsætning, medarbejdere Snitflade til Care Nødkald Antal borgere der får opsætning Udgift til indkøb og opsætning De løbende driftsudgifter til de elektroniske låse udgør 500 t. kr. og dækker over leverandørens administrative arbejde med databasen, såsom oprettelse/nedlæggelse af medarbejdere og borgere, døgnsupport, hvis teknologien ikke fungerer, mv. samt udgifter til en serviceaftale med leverandøren, som dækker over nedtagning/genopsætning af låse, reparation af låse, almindelig vedligeholdelse. Der forventes en samlet personalebesparelse ved elektroniske låse, der dels dækker over færre administrative udgifter til udlevering og lignende samt en effektiv tidsbesparelse plejepersonalet udgørende 10 minutter pr. uge pr. medarbejder. For nødkald gælder, at brandvæsnets hidtidige udgifter til opsætning og indkøb er placeret i anlægsregnskabet og derfor skal tages ud af driftsbudgettet. Endvidere er der under hjælpemiddelcentret afsat budget til drift af nødkald, der dækker over etableringsomkostninger til TDC. Med en GSM løsning er dette ikke længere nødvendigt. Endelig er der indsat en tidsbesparelse på 10 minutter pr. nødkald, dels som følge af de ændrede kommunikationsmuligheder og dels som følge af den elektroniske lås kr.

3 Låse Nødk ald Drift i alt Administrativ supportaftale Serviceaftale Besparelse i tidsforbrug vedr. nøglehåndtering, administration Besparelse i tidsforbrug vedr. nøglehåndtering, hjemmehjælp Besparelse i tidsforbrug vedr. nøglehåndtering, sygeplejen Reducerede udgifter for brandvæsnet (ligger i anlæg) Reducerede udgifter til TDC Besparelse i tidsforbrug vedr. nøglehåndtering og nødkald, sygeplejen Indsatsområde:, Velfærdsteknologi Sammenhæng til eksisterende politikker: Tryghedsmasterplan, splan Personalemæssige konsekvenser: Investering i årsværk (+) Reduktion i årsværk (-) -1,1-2,0-2,0-2,0 Nettoeffekt for kommunen* -1,1-2,0-2,0-2,0 *Der medtages kun medarbejdere, der er ansat med Frederiksberg kommune som arbejdsplads.

4 Kontaktperson i området: Kathrine Dam

5 Bedre service til borgerne og mere sikker kommunikation og vidensopsamling Spor: Effektiv drift Udvalg:Sundheds- og omsorgsudvalget Aktivitet: Område:SSA SER/OVF: Serviceudgift Økonomi kr. (2014 pl) (-)=budgetforbedring I: Effektivisering II: Investering (Drift) III: Investering (Anlæg)* IV=I+II: Sum/Netto= effekt (Drift) *Anlægsinvesteringer, der er nødvendige for at realisere effektiviseringen skal indarbejdes i anlægsplanen under Investering i effektivisering. Indhold i forslaget Projektets formål og gevinster For at sikre borgerne en bedre og mere smidig service samt gøre det lettere at være borger i Frederiksberg Kommune, arbejdes der på Sundheds- og Omsorgsområdet med at opnå mere effektive og smartere arbejdsgange. Det sker blandt andet gennem videreudvikling af arbejdsgange, borgerkontakt og kommunikation gennem fagsystemet KMD Care, der er kommunens sundhedssystem, som bruges til styring af ældre- og sundhedspleje. I 2013 investeres der på den baggrund i 4 tillægsmoduler, som på sigt forventes at føre til: bedre service til borgerne, der gør det lettere at være borger nedbringe mængden af udeblivelser på blandt andet sundhedscentret forbedre og øge mængden af ledelsesinformation, og dermed viden om effekter, hvilket fører til bedre match mellem borger og tilbud Gevinsten ved mere effektive arbejdsgange forventes at være højere end driftsomkostninger forbundet med modulerne. Nedenfor er de enkelte moduler beskrevet samt deres effektiviseringspotentiale: SmartCare Formålet med SmartCare er, at sundheds- og omsorgssystemet Care også kan benyttes på mobileenheder som mobiltelefoner og Ipads. Med modulet SmartCare vil der være følgende fordele: Muligheden for at arbejde på flere platforme (ios og android) kræver denne opdatering, der

6 er en videreudvikling af MobileCare. Interessenter: Fagpersonalet/brugere af systemet Forløbsmodul Formålet med modulet Forløb er at understøtte borgerforløbet understøtte tværfagligt samarbejde omkring borgeren indenfor områderne: træning, sundhed og forebyggelse Med modulet Forløb vil der være følgende fordele: den daglige leder får et effektivt redskab til at styre booking af terapeuternes tid og dermed anvende ressourcerne mest effektivt, idet ressourcer og kompetencer kan matches. der kan bookes og tilknyttes kørsel og lokaler. borgeren kan have flere samtidige forløb. der kan laves nye analyser, eksempelvis for kategorisering af henvendelsen, art og antal handlinger (ydelser og hold) samt effekten af forløbet/indsatsen. Interessenter: Fagpersonalet/brugere af systemet, den daglige ledelse samt kommunens øverste ledelsesniveau. SOR (Sundhedsvæsenets Organisationsregister) Formålet med SOR er at få en snitflade, som automatisk opdaterer kontaktoplysningerne for apoteker, praktiserende læger og afdelinger på hospitalerne Med modulet SOR vil der være følgende fordele: snitflade til data om blandt andet postadresser, besøgsadresser, virtuelle adresser (telefon, mv.) lokationsnumre til elektronisk kommunikation i sundhedsvæsenet. Interessenter: Næsten alle brugere af Care. Modul: NemSMS Formålet med NemSMS er at få en påmindelses-service til borgerne, så de ikke glemmer aftaler med kommunen enten på Sundhedscenteret eller i eget hjem. Med modulet NemSMS vil der være følgende fordele: der kan sendes automatiske påmindelser fra KMD Care til borgerens mobiltelefon om bl.a. genoptræning, hjemmehjælp, forebyggende besøg og visitationsbesøg. Interessenter: Terapeuterne og Forebyggelsen i Sundhedscenteret samt Visitationen.

7 Indsatsområde: Sammenhæng til eksisterende politikker: Personalemæssige konsekvenser: Investering i årsværk (+) Reduktion i årsværk (-) -0,2-0,3-0,3-0,3 Nettoeffekt for kommunen* -0,2-0,3-0,3-0,3 *Der medtages kun medarbejdere, der er ansat med Frederiksberg kommune som arbejdsplads. Kontaktperson i området: Kathrine Dam

8 Bedre sårvurdering og behandling Spor: Effektiv drift Udvalg:Sundheds- og omsorgsudvalget Aktivitet: 40 Omsorg Område:SSA SER/OVF: Serviceudgift Økonomi kr. (2014 pl) (-)=budgetforbedring I: Effektivisering (kan fra 2015 henføres til måltal vedr. digitaliseringsplan) II: Investering (Drift) III: Investering (Anlæg)* IV=I+II: Sum/Netto= effekt (Drift) *Anlægsinvesteringer, der er nødvendige for at realisere effektiviseringen skal indarbejdes i anlægsplanen under Investering i effektivisering. Indhold i forslaget Projektets formål og gevinster I 2012 blev 548 borgere behandlet for komplicerede sår af kommunale hjemmesygeplejersker, heraf har over 20 pct. været i behandling i mere end 3 måneder. På den baggrund har Frederiksberg Kommune i foråret 2013 igangsat et pilotprojekt vedrørende telemedicinsk sårvurdering, som det her foreslås at udbrede. Det er erfaringer fra Videnscenter for sårheling på Bispebjerg Hospital og Københavns Kommune, der ligger til grund for projektet, hvor hjemmesygeplejerskerne via videotelefoner koblet op til en sikker linje kan kommunikere med klinisk personale og udveksle digitale billeder og en webbaseret sårjournal. I dag står hjemmesygeplejen ofte meget alene med vanskelige sår uden en ekspert at rådføre sig med, hvilket kan føre til for sen og tilfældig behandling. Den øgede kommunikation mellem primær- og sekundærsektoren kan afhjælpe dette problem Det betyder, at man inden for kort tid kan få en lægelig vurdering af behandlingen og igangsætte ny relevant behandling hvis påkrævet. Endvidere er der mulighed for at indkalde patienten her og nu med henblik på f. eks yderligere diagnostik. I tilfælde hvor det tidligere ikke har været muligt at motivere patienten til at komme til lægen, vil man med det nye redskab kunne få en lægelig vurdering af behandling og sår via nettet. Dette er en klar forbedret service for patienten, som sparer tid og ressourcer ved ikke længere at skulle gå til ambulante besøg hos lægen.

9 Erfaringer viser, at den øgede kvalitet i behandlingen betyder, at patienternes sår heler hurtigere, således at sygeplejerens besøgsfrekvens kan reduceres, hvorved der også frigøres ressourcer på materialer til sår- og kompressionsbehandling. Opfyldelse af lovkrav? Kvalitetsløft Effektivisering x Beregningsforudsætninger og usikkerheder Nedenstående tabel angiver tidsforbrug anvendt på sårpleje af hjemmesygeplejersker i Det er vurderingen, at målgruppen for telemedicinsk sårvurdering er borgere, som er i forløb, der har en varighed på over 3 måneder. Endvidere vurderes det, at telemedicinsk sårvurdering kan føre til reducerede forløb for 50 pct. af disse borgere. Hjemmesygeplejeydelser til sårpleje i 2012 Antal borgere Samlet timeforbrug I alt Målgruppe: borgere hvor varighed er over 3 mdr Estimat over reduceret forløb: 50 pct. af borgere i målgruppen Det vurderes, at det samlede tidsforbrug på sygepleje det første år kan reduceres med 8 pct. stigende til 15 pct. i år 2 og frem efter indførelse. Der er i beregningerne anvendt en timeløn på 450 kr. som er KL s sats for sygeplejersker i dagvagt. Herudover er der en besparelse i forhold til reduceret vejtid. En sygeplejerske kan i gennemsnit nå to besøg i timen, eksklusiv vejtid. Vejtiden er sat til at udgøre 10 minutter pr. besøg. Hertil kommer reducerede udgifter til bandager, der udgør 100 kr. pr. stk. Nedenfor er beregninger vist i henholdsvis timer og kr og frem Reduktion i hjemmesygeplejerskernes timeforbrug, pct.: 8 15 Reduktion i timeforbrug, antal timer: Sparet vejtid, antal timer: Reduktion i timeforbrug, kr.: Sparet vejtid, kr: Besparelse i bandageudgifter, kr.: Samlet besparelse Indsatsområde: Sammenhæng til eksisterende politikker:

10 Tryghedsmasterplan Personalemæssige konsekvenser: Investering i årsværk (+) Reduktion i årsværk (-) -0,2-0,3-0,3-0,3 Nettoeffekt for kommunen* -0,2-0,3-0,3-0,3 *Der medtages kun medarbejdere, der er ansat med Frederiksberg kommune som arbejdsplads. Kontaktperson i området: Kathrine Dam

11 Borgerstyrede træningsforløb Spor: Borgeren i centrum Udvalg:Sundheds- og omsorgsudvalget Aktivitet: 43 Sundhed Område:SSA SER/OVF: Serviceudgift Økonomi kr. (2014 pl) (-)=budgetforbedring I: Effektivisering II: Investering (Drift) 100 III: Investering (Anlæg)* IV=I+II: Sum/Netto= effekt (Drift) *Anlægsinvesteringer, der er nødvendige for at realisere effektiviseringen skal indarbejdes i anlægsplanen under Investering i effektivisering. Indhold i forslaget Projektets formål og gevinster Alle borgere vil helst klare sig selv og være uafhængige af andre. Digitale løsninger giver borgerne øget frihed, idet de ikke nødvendigvis er bundet af aftaler, men kan træne hvornår på døgnet det passer dem samt intensivere deres træningsforløb efter behov. På sundhedscenteret øges fokus på mulighederne inden for digitale løsninger, der giver mere effektive og fleksible træningsløsninger på genoptrænings og forløbsprogrammer for borgere. Opfyldelse af lovkrav? Kvalitetsløft x Effektivisering x Der skal gøres mere brug af hverdagsteknologi i form af blandt andet ipads, samt en bedre og bredere anvendelse af de løsninger som allerede nu er implementeret på sundhedscenteret (herunder 10 stk. welfare denmark træningsskærme, og 1 stk digicorpus centertrainer ). Påtænkte initiativer er: Forum med virtuelle træningsprogrammer på hjemmesiden Bedre brug af træningsapplikationer, hvor erhvervelsesudgiften er mindre end specielt udviklede systemer Brug af gratis online videokommunikation (eksempelvis Skype) Hurtigere selvstændig træning med virtuelle træningsprogrammer for borgere der udskrives fra Døgnrehabiliteringsenheden til træning på sundhedscenteret. Borgerne lærer under deres ophold på døgnrehabiliteringsenheden at træne ved skærmen og udskrives med en skærm Bredere anvendelse af centertrainer på hold. I dag anvendes den kun på knæ-hold, men kan muligvis udvides til anvendelse på andre hold Fordele:

12 De hverdagsteknologiske løsninger er mere økonomiske i drift, da en applikationspris ofte er under 100 kr. Ligeledes vil erhvervelsen af ipads til medarbejderne betyde, at dokumentationen kan foregå løbende, mere fleksibelt og effektivt. Endelig ligger træningsprogrammer online og er derved hurtigt tilgængelige for tildeling til borgeren. Videokommunikationen kan anvendes til blandt andet patienter i forløbsprogrammer. På Frederiksberg er gruppen af eksempelvis KOL- patienter, der kan have gavn af video-træning, meget lille (ca. 20 borgere årligt). Med den fleksible anvendelse af træningsskærmene får borgerne de bedste muligheder samtidig med, at skærmene bliver udnyttet optimalt. Indsatsområde: og velfærdsteknologi Sammenhæng til eksisterende politikker: Tryghedsmasterplan Personalemæssige konsekvenser: Investering i årsværk (+) Reduktion i årsværk (-) -1,1-1,1-1,1-1,1 Nettoeffekt for kommunen* -1,1-1,1-1,1-1,1 *Der medtages kun medarbejdere, der er ansat med Frederiksberg kommune som arbejdsplads. Kontaktperson i området: Kathrine Dam