Rebildkonferencen Dannelse eller og målstyring

Transkript

1 Rebildkonferencen marts 2016 Dannelse eller og målstyring Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

2 Hvorfor holder vi skole? Tilværelsesoplysning Dannelse Forberedelse til arbejdslivet At lære de grundlæggende færdigheder At kunne fagene At blive samfundsborger, arbejder og menneske

3 Nye bud på hvad det vil sige 21st century skills-bevægelsen En generel bevægelse i mange lande og i hele vores uddannelsessystem

4 Mål: 21. århundredes kompetencer P21 Partnership for 21st Century Skills NEA National Education Association ATC21s Assessment and teaching of 21st Century Skills

5 21. århundredes kompetencer i demonstrationsskoleprojekterne Scenariekompetence Samarbejdskompetence at kommunikere om og indgå I samarbejde med både jævnaldrende, ældre og yngre kammerater, eksperter og kunder og opdragsgivere, til at kunne identificere, udrede og løse uoverensstemmelser og konflikter opstået både face-to-face og ansigtsløst. Produktiv kompetence at danne sig en forestilling af aktører, artefakter, relationer, processer og kontekst for en situation og kunne forestille sig hvordan denne situation kan udvikle sig. at producere multimodale tekster i en form, stil og genre der passer til modtagerne og situationen. Det omfatter valg og sproglig udformning af information og grafiske elementer, grafisk design, fortællestruktur, henvendelsesform mv. Informationskompetence at forberede og gennemføre søgninger på nettet, finde rundt på hjemmesider, forholde sig til søgeresultaters anvendelighed og producenternes forudsætninger og interesser og anvende de fundne informationer hensigtsmæssigt i en given sammenhæng.

6 Interdisciplinære temaer weaving 21st century interdisciplinary themes into core subjects Global awareness Financial, economic, business and entrepreneurial literacy Civic literacy Health literacy Environmental literacy

7 OECD DeSeCo

8 PISA

9 Og i Danmark Handlekompetence

10 Så hvad er målet? At eleverne bliver i stand til at håndtere udfordringer i situationer. Som borger Som arbejder Som person Som æstetiker Som forbruger Som lærende

11 Fælles mål Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis i videre læring, i arbejde eller studier Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter at reflektere (attitude) over viden og færdigheder

12 Centrale pointer Forenklede Fælles Mål peger på at kompetencer er kontekstualiserede Viden og færdigheder forstås ikke banalt og teknisk.

13 Hvad er faglighed? Et perspektiv En interesse En selvforståelse (rolle) og en plads i et system af relationer (position), samt en måde at kommunikere på (kommunikationsformer) og indgå i sammenhængende forløb på (storylines). En systematisk tilgang til verden En måde at opfatte noget som vigtigt, godt, rigtigt og forkert (værdier), et fokus på løsning af særlige typer af opgaver (interesse) og en måde at begrunde sine handlinger på (motiver). En social konstellation En måde at opfatte hvad verden er (ontologi), og hvordan den kan forstås, tales om og tilgås på (epistemologi). En måde at stille spørgsmål, tilgå og løse opgaver på (metode). Et sprog, samt viden, procedurer, opgaver og artefakter Et sprog til at tale om verden og opgaverne i den (begreber, diskurs), en viden om hvad der er og var i verden (fakta), opgaver der skal løses, handlemønstre til at løse opgaver i verden (procedurer), samt ting, redskaber og teknologier som anvendes i løsningen af opgaver (artefakter).

14 Målsætter Fælles Mål faglighed i denne forstand? Perspektiv Interesse Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling. Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines (dansk, fremstilling, målparret planlægning) Systematiske tilgange Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet (samfundsfagsformål) Social konstellation Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden (natur/teknologiformål) Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi (biologi, undersøgelseskompetencemål) Sprog, viden, procedurer Eleven kan vælge relevante deskriptorer og diagrammer til sammenligning af datasæt. Eleven har viden om statistiske deskriptorer, diagrammer og digitale værktøjer, der kan behandle store datamængder (matematik, statistik, fase 1).

15 Kritik: Fragmentering Målene er mange og kalder på hak af -tilgang Målene er fragmenterede og skaber en fragmenteret fagpraksis Svar Det må være op til empiriske undersøgelser Herunder undersøgelser af læringskonsulenter og kommunale konsulenters opfattelser og praksisser Vi må bidrage til at kvalificere praksis med læringsmål gennem saglige undersøgelser af potentialer og faldgruber. Herunder gerne kritik af banaliseringspraksisser

16 Kritik: Målingshysteriet Mål er forbundet med evidentismen Måling, data, evidens repræsenterer et uhensigtsmæssigt styringsbehov Svar Mål og måle er ikke (nødvendigvis) det samme Lad os tage eksamensformer og testformer under saglig behandling Herunder i samarbejde med etnografiske studier af testpraksisser og deres konsekvenser Lad os undersøge målstyringspraksisser, herunder særligt de it-baserede, empirisk, diskursanalytisk og teoretisk

17 Kritik: Dannelsestabet Bevægelsen imod målbare mål og individuelle målopfyldelsesfoki fører til bortfald af fokus på fællesskab og dannelse. Svar Hvad er dannelse? Hvordan (mener I) bliver elever dannede?

18 Dannelse hos Humboldt ifølge Kemp Dannelse var [for] ham meget mere end besiddelse af viden. Den var først og fremmest dannelse af mennesker til samfundsborgere med socialt ansvar Den dannede er i stand til at handle på en bestemt måde med bestemte færdigheder og en bestemt viden. (Kemp: Løgnen om dannelse, p. 18)

19 Kemps formålsparagraf Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk og europæisk kultur, historie og samfundsliv, bidrage til deres forståelse for andre kulturer og samfund, engagere dem som verdensborgere for en demokratisk verdensorden, samt vække deres ansvar for menneskets samspil med naturen og for kommende generationers livsbetingelser. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i en multinational verden. Dens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd, folkestyre og verdensborgerskab. (p. 16)

20 Løgnen om løgnen Den formålsparagraf, som arkitekterne bag den nye skolereform drømmer om, vil derimod udtrykke et helt andet skolesyn; det vil ikke være en formålsbestemmelse, der er baseret på et ægte dannelsesideal, men snarere udtrykke en form for halvdannelse. (p. 16) Det sker ved, at det sociale aspekt af dannelsen forsvinder, og den blot forstås som en kompetence, der gør det muligt for mennesket at klare sig i konkurrence med andre. (p. 19)

21 Løgnen om løgnen fortsat Således forstået omfatter kompetence også kold beregning, men hvis kompetence reduceres til en sådan funktion i en markedslogik, er det ikke en kompetence, der fremmer det gode fællesskab. (p. 21). Men er det det de siger om kompetence? Kompetencer er et bundt viden og færdigheder, som sætter en person i stand til at kunne klare bestemte situationer med succes. (Rasmussen citeret i Kemp, p. 21)

22 Dannelse ifølge Klafki Klafki har et godt svar og det er situeret! Dannelsens tre dimensioner: Dannelse er for alle, Dannelse har en almen, fælles kerne, Dannelse foregår inden for alle grunddimensioner af menneskelige interesser og evner: Lyst og krop, kognitive, håndværksmæssige, socialitet, æstetisk iagttagelses- og formgivningsevne og dømmekraft, og evne til at udføre etiske og politiske handlinger. Dannelsen skal koncentreres om epokale nøgleproblemer. Arbejdet skal ikke være ensidigt, men netop beskæftige sig med forskellige svar på udfordringerne, så eleverne kan udvikle deres egne holdninger og opøve selvbestemmelse. Derfor også: Evne til kritik (og selvkritik), beredvillighed og evne til argumentation, evne til empati (at kunne se en sag fra flere sider) og sammenhængstænkning (at kunne sætte problemerne ind i en sammenhæng). Evnerne skal ikke kun opøves som kognitive færdigheder, men også som emotionel erfaring, moralsk og politisk ansvarlighed samt evne til at træffe afgørelser og handle.

23 Den kritisk-konstruktive didaktik Formålet er Indholdet er Kritik- og argumentationsberedskab og -kompetencer, empati, sammenhængstænkning Polært supplement epokale nøgleproblemer Centrale kompetencer selvbestemmelses-, medbestemmelses- og solidaritetskompetence Flerdimensionaliteten i menneskelig aktivitet => skolen er for livet og livet i erhvervslivet

24 Folkeskolen skal (stadig) danne eleverne

25 Folkeskolens formål Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

26 Danskfagets formål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af som kilder til udvikling af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

27 Natur/teknologis formål Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv.... Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling....

28 Kompetencemål Progression gennem aktionsradius Fra det nære over skolen til det offentlige rum Fra at anvende til at udvikle Fra det konkrete mod det abstrakte/generelle

29

30 Natur/teknologi

31 Engelsk

32 Matematik

33 Matematikmatricen

34

35 Fremstilling 3. trin

36 Tværgående emne: Entreprenørskab Innovation og entreprenørskab er et tværgående emne i folkeskolen. Eleverne skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer, så de kan anvende deres personlige, faglige og sociale ressourcer. Innovation og entreprenørskab er orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Der er fokus på elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle. Innovation og entreprenørskab lægger vægt på elevernes proces og evner til at organisere, kommunikere og samarbejde.

37 Tværgående emne: It og medier 1)Eleven som kritisk undersøger 2)Eleven som analyserende modtager 3)Eleven som målrettet og kreativ producent 4)Eleven som ansvarlig deltager.

38 Tværgående emne: Sproglig udvikling 1.1 Faglærerens rolle Faglæreren er en nøgleperson i udviklingen af elevernes faglige sprog og læsefærdigheder. Fagene har både generelle sproglige træk, der går igen i alle fag, og specifikke træk, som er særlige for et fag. Det er faglærerens opgave at kende de sproglige træk, der er kendetegnende for hans eller hendes fag, og for at kunne støtte eleverne i at tilegne sig fagets sprog og tekster. Ud over at faglæreren skal være inde i fagets kernestof, skal faglæreren derfor have indgående kendskab til: fagets sprog, ordforråd og begreber teksttyper, der optræder i faget. strategier der kan understøtte en sproglig udvikling i fagene læseforståelsesstrategier og notatteknikker, der er relevante i faget Faglæreren skal kunne: hjælpe eleverne med at udvikle mundtligt og skriftligt fagligt ordforråd. være en støtte i elevernes sprogtilegnelse hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål. tydeliggøre for elever, hvilke ord og begreber der er centrale i den faglige fremstilling, og hvordan de skal forstås i den konkrete faglige sammenhæng

39 Fælles Mål er situationsorienteret Et overordnet (situeret) formål Konkretiseres i et (situeret) fagformål Konkretiseres i situerede kompetencemål Underforstået: Hvad er udfordringerne i disse situationer? Færdigheds- og vidensmål er svar på spørgsmålene: Hvilke faglige tilgange, metoder, begreber og procedurer kan støtte eleven i at blive i stand til at håndtere udfordringer i situationerne?

40 Min kritik Ikke udtryk for sammenhængende curriculumlogik og gennemtænkt indhold Forskelligartede logikker mellem fagene Underkommunikation af mål Undereksemplificerede manglende begrebsforklaringer, manglende sammenhæng med vejledning ikke gennemtænkte inspirationsforløb Underlige fravalg Erkendelsesmål og holdnings-/indstillingsmål

41 Gruppediskussioner Var der et problem? Udvikler eleverne de kompetencer FFM sætter op i dag? Hvordan arbejder I/kunne I arbejde på skolerne med FM og dannelse? Skriv jeres overvejelser på

42 Målorientering i praksis

43 Hvorfor målorienteret undervisning? John Hattie (2009): Visible Learning, p. 162

44 Hvad er målorientering Flytte opmærksomheden fra hvad vi har undervist i, til hvad eleverne har lært fra tekster og faglige procedurer til kompetencer til at håndtere udfordringer i situationer

45 Hvad målorientering ikke er (eller ikke bør være) Mål er ikke kun det der kan måles Mål er ikke simple, men må godt være enkle Mål er ikke instrumentelle Mål er ikke det eneste eleverne lærer Mål er ikke ufleksible

46 Hvad målorientering er (eller bør være) Mål er noget vi sigter efter, styrer efter Mål er til at forstå Om vi har nået et mål, beror på en fortolkning Det samme mål kan være meget forskelligt for forskellige personer Et mål kan nås på mange måder Hvis vi når et mål, står det næste klar Mål er en hjælp for lærere og elever

47 Så lad os være målbevidste! Gennem at overveje: Hvorfor skal mine elever lære dette? Hvad kan mine elever gøre for at lære dette? Differentiere mål Der er både gøre-mål, produkt-mål og læringsmål Forskellige (grupper af) elever kan deltage i samme arbejdsproces, men have forskellige gøre-, produktog læringsmål

48 Undervis med de nye mål 1)Planlægning 2)Gennemførelse 3)Evaluering

49 1. Planlægning Omsætning til konkrete læringsmål for undervisningsforløb Valg af undervisningsaktiviteter Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring? Tegn på læring Hvad er det nye, eleverne skal lære? Hvad skal eleverne kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb? Hvad viser, at eleverne har nået læringsmålene? Evaluering Hvor befinder eleverne sig i forhold til de nedbrudte mål?

50 Digitale læringsmål

51 Eksempel: Natur-teknologi Overordnet mål Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. (fra formålet for faget) Hvordan kan man skabe sikker viden om naturen? Hvordan tænker videnskabsfolk naturfagligt? Hvordan handler de?

52 Eksempel: Undersøgelser i natur/teknologi

53 Konkretisering med målpil Konkret mål Tegn 3 Tegn 2 Tegn 1

54 Konkretisering med målpil Eleven kan tilrettelægge en undersøgelse af hvad der er af levende organismer i et vandløb Eleven opstiller kriterier for tilstrækkelige data Eleven opstiller kriterier for hvordan alle organismer fanges Eleven angiver redskaber der kan bruges ved indsamling

55 Konkretisering med målpil Eleven kan anvende en datalogger Eleven tolker hvad aflæsninger siger om fænomenerne Eleven relaterer flere aflæsninger til hinanden og til fænomener i naturen Eleven aflæser målinger og relaterer dem til et fænomen i naturen

56 Aktiviteter Inquiry based science education

57 Eller den anden vej! Vi har et fælles forløb på årgangen/trinnet/skolen om Den lille Prins, Amerika, global opvarmning, innovationskonsortium osv. Hvilke opgaver skal eleverne løse? Hvordan er det fagligt for mit fag? Hvilke mål vil jeg fokusere på? Hvordan underviser jeg med henblik på de mål?

58 Eksempel: Den lille prins

59

60

61

62 2. Gennemførelse Læringsmål for undervisningsforløb Undervisningsaktiviteter Hvordan skabes passende læringsudfordringer? Hvordan stilladseres, varieres og sprogliggøres elevernes læring? Tegn på læring Hvordan tydeliggøres læringsmålene for eleverne? Elevernes læring kan vise behov for op- og nedjustering af læringsmål. Evaluering Hvordan gives løbende feedback til eleverne?

63 3. Evaluering Elevernes præsentationer kan danne grundlag for både feedback til eleverne om, hvad de kan gøre for at udvikle sig fortsat i retning af læringsmålene og for at planlægge den kommende undervisning. Målene nås sjældent! Derfor er det ikke en god ide at evaluere Kan/kan ikke. Målene nås i nogle sammenhænge (aktionsradius) Fx: Nu kan du give respons på teksters formål, når du selv har arbejdet på et tilsvarende formål. Nu skal vi arbejde med forskellige formål og sætte os ind i den andens formål når vi giver respons.

64 Eksemplet: Evaluering Eleverne skriver med egne ord hvad eleven kan og ved Eleverne og læreren vurderer på målpilen hvor langt den enkelte elev er kommet Læreren og eleverne taler om hvad eleverne har lært, hvad de mangler at lære, hvordan de kan lære dette Fælles Mål indgår i samtalen Næste forløb Eleverne tilrettelægger igen en undersøgelse Men det er ikke det der er målet Eleverne taler om personers bevæggrunde i ansigtsløs kommunikation Og bruger begreber fra personkarakteristik

65 Nogle pointer om målbevidst undervisning Mål er ikke det samme... Et mål At måle Man kan nå mål i mange dimensioner Intet der betyder noget, kan måles endeligt med ét tal [Nationale test foregøgler os noget der ikke er sandt].

66 Flere pointer Mål er noget vi må efterstræbe Mål er noget vi bevæger os imod Mål er noget vi kan styre efter I den virkelige verden flytter mål sig Fordi vi selv vil noget andet, fordi andre vil noget andet. Mål er til diskussion

67 En god lærer Er en lærer der vil noget Er en lærer der er reflekteret og altid i tvivl og sikker Er en lærer der diskuterer med sine kolleger Er en lærer der deler sine erfaringer, sine iagttagelser, sine overvejelser med andre Er en lærer der er optaget af at måle sig med de bedste Men ikke så det kan afgøres gennem måling... Er næppe en teknokrat...

68 Mål kan være et sprog Forenklede Fælles Mål kan være et sprog vi kan tale i Ikke et mekanisk styringsinstrument vi kan måle os op imod

69 Summe Kan vi fortsætte en traditionel undervisningspraksis og stadig styre mod FFM? Hvordan skabes grundlaget for et reflekterende samarbejde om forenklede Fælles Mål på vores skole? Hvordan kommer jeres lærere dybere ned i FFM? Skriv jeres overvejelser på padlet

70 Tak for i dag