Oversigt over Landsforsøgene 2014

Transkript

1 Oversigt over Lndsforsøgene 2014 vfl.dk

2 Oversigt over Lndsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dnsk Lndbrugsrådgivning Smlet og udrbejdet f LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blndt ndet støttet f: Se i øvrigt fsnittet Sponsorer og uvildighed.

3 Oversigt over Lndsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dnsk Lndbrugsrådgivning Forfttere Oversigt over Lndsforsøgene 2014 er smlet og udrbejdet f Lndbrug & Fødevrer, Plnteproduktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen. Udgivet December 2014 I forftterlisten bgerst i bogen er ngivet, hvilke forfttere der bidrger til de enkelte fsnit. Trykkeri Scnprint A/S ISBN ISSN Udgiver Foto på omslget Videncentret for Lndbrug P/S Plnter & Miljø Agro Food Prk Arhus N T W vfl.dk Inger Bertelsen, Videncentret for Lndbrug. Køb W netbutikken.vfl.dk Pdf-udgven f bogen smt tbeller og figurer i bogen kn hentes på Kopi Resultterne i bogen kn frit gengives med tydelig kildengivelse inklusive sidetl.

4 Jordberbejdning/Jordpkning Kulturteknik Jordberbejdning Af Jnne Alborg Nielsen, Videncentret for Lndbrug Størst udbytte ved pløjefri dyrkning I tre flerårige og fstliggende demonstrtioner med og uden pløjning er der i år opnået størst udbytte i den upløjede del på to ud f de tre lokliteter. I 1999 blev der etbleret et fstliggende demonstrtionsrel med storprceller med og uden pløjning i tre gentgelser. Arelet er beliggende ved Jerslev på Sjællnd på JB 7. Udbyttet med og uden pløjning er smmenlignet lle år siden d. I 2014 hr fgrøden været vinterhvede. Udbyttet i den pløjede del er 100,2 hkg kerne pr. h, mens den upløjede del giver 83,9 hkg kerne pr. h. I Vipperød (JB 6) og Aulum (JB 3) blev tilsvrende demonstrtionsreler nlgt i henholdsvis 2003 og I Vipperød hr fgrøden i 2014 også været vinterhvede. Udbyttet i den pløjede del er 72,5 hkg kerne pr. h, mens den upløjede del giver 83,5 hkg kerne pr. h. I Aulum hr fgrøden i 2014 været vårbyg. Udbyttet i den pløjede del er 67,5 hkg kerne pr. h, mens den upløjede del giver 72,9 hkg kerne pr. h. Demonstrtionsrelerne er siden 2012 videreført i GUDP-projektet OptiTill. En smmenstilling f udbytteniveuet fr tidligere år på disse reler kn ses i Oversigt over Lndsforsøgene 2012, side 288 og 289 smt i Tbelbilget, tbel O1, O2 og O3. Jordpkning Af Jnne Alborg Nielsen, Videncentret for Lndbrug Tre flerårige forsøg med jordpkning, strtet i foråret 2010, viser, t kørsel med høje hjullster og høje dæktryk giver en udbyttenedgng, som også kn måles det første år efter endt forsøgsbehndling. Derudover er der fundet en tendens til, t isåning f hr en gvnlig effekt på reetbleringen f jordstrukturen. Undersøgelser f effekt f hjullst på jordens struktur, rodvækst og udbytte f viser følgende: > > Skdelig jordpkning i 20 til 80 cm dybde kn konstteres med en ny metode til visuel vurdering > > Der er fundet mindsket luftpermebilitet i jorden med øget hjullst > > Der er ikke fundet en sikker effekt f jordpkningens betydning for rodudvikling og udbytte i > > Der er fundet en mrknt bedre rodudvikling i vårbyg ved 0 ton hjullst end ved både 3 og 8 ton i 30 cm og i forhold til 8 ton også i 50 cm. Undersøgelser på plntefysiologiske prmetre i forsøget ved Tstrup viser endvidere: > > Ved 6 ton hjullst er der en negtiv eftervirkning på mængden f overjordiske plntedele i 2014 > > Modelberegninger med Disy indikerer, t der er generel vndmngel i kernefyldningsperioden > > Olieræddiken hr hft positiv effekt på topmængden gennem store dele f vækstsæsonen, men denne effekt fspejler sig ikke i kerneudbyttet. Jordpkning påvirker udbyttet negtivt De tre flerårige forsøg med jordpkning skl belyse, om kørsel med tunge mskiner på dnske lerjorder forårsger en skdelig pkning f underjorden med udbyttetb til følge. Forsøgene udføres i smrbejde med Arhus Universitet og Københvns Universitet. Nærmere beskrivelse f forsøgsbehndlingen og tidligere resultter findes i Oversigt over Lndsforsøgene 2010 til 2013 i fsnittet Kulturteknik. I foråret 2013 blev forsøgsbehndlingen med pkning f jorden udført for sidste gng. I 2014 er der 269

5 Jordpkning Tbel 1. Udbytter i jordpkningsforsøgene i 2010 til 2014 Vårbyg Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h Gennemsnit, Uden Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h, 2014 Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h Tstrup Årslev Flkkebjerg Gennemsnit, 2014 Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for forsøg, forsøg 1. Ingen kørsel 64,0 89,2 87,0-2,2 76,3 81,2 4,9 57,3 56,3-1,0 74,3 74,8 0,5 2. Trktor/gyllevogn, 8 t 1) -2,3-3,0 1,0 1,8-0,8 0,1 5,8 0,6 3,1 1,5-1,1 1,4 2,5 3. Trktor/gyllevogn, 3 t -4,2-1,5-2,5-3,2 2,2-1,8 0,9-1,6 0,4 1,0-0,3-1,3-1,0 4. Trktor/gyllevogn, 6 t -11,3-7,7-4,6 0,9-2,0-4,7 2,2-3,3-2,4-0,1-4,3-3,9 0,4 5. Trktor/gyllevogn, 8 t 2) -12, ,7-4,9 2,7-4,7-4,3-0,6-4,9-4,5 0,4 6. Selvkørende gyllevogn, 12 t -2, ,8-0,6 3, ,8 1,1 2,9 LSD LSD 1-4 = 2,3; LSD 1-6 = 4,9 LSD = 2,6 LSD = ns LSD = ns LSD = 2,0 LSD = 3,7 LSD = ns LSD = 2,2 LSD = 1,3 (p = 0,058) LSD 1-4: Lest significnt difference til smmenligning f leddende 1 til 4. LSD 1-6: Lest significnt difference til smmenligning f lle led. 1) 8 ton, kun overkørt i ) 8 ton, overkørt i 2010, 2011, 2012 og således ikke kørt med gyllevogne i forsøgsprcellerne. Forsøgsserien er nu nået til den fse, hvor forsøgene kn belyse, hvd pkning f underjorden betyder for udbyttet på dnske lerjorder. I de år, hvor forsøgsbehndlingerne hr været udført, hr den pkning og æltning f overjorden, der er sket ved kørsel med gyllevognene, med stor sndsynlighed forårsget en del f udbyttetbet i den efterfølgende fgrøde. Det udbyttetb, vi ser i år og i de kommende år, er en eftervirkning f kørsel med forskellige hjullster. Fr 2013 er forsøgene suppleret med en undersøgelse f, om den pkkede jord kn repreres ved biologisk løsning. I efteråret 2013 blev der sået Biologisk løsning f pkket jord. Olieræddike er sået i hlvdelen f prcellerne i jordpkningsforsøgene. Her ses forsøget ved Flkkebjerg. (Foto: Uffe Pilegrd Lrsen, Arhus Universitet). olie ræddike i hlvdelen f lle prcellerne lige efter høst. Se foto. Olieræddiken er gødsket med 30 kg kvælstof pr. h, og der er spredt sneglegift. Formålet er t undersøge potentilet i biologisk jordløsning. Lige efter høst 2014 er der igen sået i hlvdelen f lle prcellerne. Årets resultter fspejler således et enkelt år med forud for vårbyg. I den nden hlvdel f prcellerne, hvor der ikke hr været, følges eftervirkningen f høje hjullster og dæktryk i jordstruktur og udbytte uden biologisk løsning. I tbel 1 ses udbytterne fr 2010 til Oplysninger om hjullster, dæktryk og forsøgsmetodik kn findes i Oversigt over Lndsforsøgene 2010 til 2013, fsnit Kulturteknik. Tbellen viser gennemsnit f udbyttet i årene 2010 til 2013, det vil sige de år, hvor der er kørt med gyllevogne i forsøgene. Fr 2014 er forsøgsdesignet to-fktorielt, idet der er sået i hlvdelen f prcellerne. Tbel 1 viser udbytter med og uden. I kolonnen med Merudbytte for olie ræddike vises merudbyttet efter i efteråret Forsøgets hovedformål, t undersøge om der er et længerevrende udbyttetb ved kørsel med høj hjullst, kn følges i kolonnen Uden. Her ses, t der i gennemsnit stdig er et signifiknt udbyttetb for kørsel med hjullster på 6 og 8 ton på trods f, t der ikke er kørt i prcellerne i dette forsøgssår. Effekten er dog mindre end i de foregående år, hvilket også er forventeligt, d æltning og pkning f 270

6 Jordpkning overjorden med mskinerne de tidligere år sndsynligvis hr været årsg til en del f udbyttetbet. Der er fundet en tendens til et større udbytte ved isåning f, hvilket tyder på, t n er i stnd til t fremskynde reetbleringen f jordstrukturen. Denne tendens er mest tydelig i forsøget ved Årslev. Udbyttetbet for højt dæktryk og høj hjullst i forsøget ved Tstrup er signifiknt forskelligt fr ingen kørsel ved en hjullst på 8 ton, kun kørt i 2010 og ved en hjullst på 6 ton. Ved Årslev er der ingen signifiknt forskel på udbytterne, end ikke en hjullst på 12 ton giver et signifiknt udbyttetb. Som beskrevet i tidligere år, så er 12 ton hjullst opnået med en selvkørende gyllevogn, som hr en nderledes konstruktion end trditionelle gyllevogne, og som tilsyneldende ikke resulterer i smme omfng f jordpkning som trditionelle gyllevogne. Ved Flkkebjerg er det udbyttet ved en hjullst på 8 ton, der er signifiknt forskelligt fr ingen kørsel. Forsøgsbehndlingen er udført ved en hjul-vedhjul pkning f hele prcellen. Når det gennemsnitlige udbyttetb for kørsel med højt dæktryk og høj hjullst fordeles ud pr. h i mrken, er det ikke store udbyttetb, der direkte kn måles, men det er vigtigt t inddrge jordpkningens negtive effekt på jordens evne til t bortlede vnd efter krftig nedbør, som vurderes t hve en reltivt stor, men mere diffus betydning for udbyttet. Hæmmet rodudvikling, forårsget f jordpkning, kn også resultere i vndmngel i vækstsæsonen, som igen kn føre til udbyttetb. Efterfølgende er udvlgte emner fr universiteternes undersøgelser i forsøgene beskrevet. Pkningsskder ned til mindst 70 cm dybde Af Lrs J. Munkholm, Per Schjønning, Ellen Mrgrethe Whlström og Mthilde Nicolleu, Arhus Universitet Arhus Universitet hr undersøgt effekten f forskellig hjullst på jordens struktur, rodvækst f og hovedfgrøde (vårbyg) smt udbytte f. Effekten på jordens struktur er vurderet ved Flkkebjerg i mj ved brug f en ny, visuel metode (SubVESS) til t beskrive jordens strukturkvlitet i reltion til plnteproduktion (Bll et l., 2015). På smme tidspunkt er der ved Flkkebjerg og Tstrup udtget prøver til bestemmelse f effekten f hjullst på jordens poresystem i 30, 50 og 70 cm dybde. Her bringes kun resultter fr Flkkebjerg-forsøget vedrørende luftpermebilitet, som giver informtion om jordens evne til t trnsportere luft og vnd. Prøverne fr Tstrupforsøget er ikke færdignlyserede. Disse målinger er foretget efter fire års forsøgsbehndlinger. Målingerne smmenlignes med tilsvrende målinger, foretget efter to års forsøgsbehndlinger i På Årslev-lokliteten følges rodudviklingen gennem året ved t filme i horisontle plsticrør, indst i 30, 50 og 70 cm dybde. Udvlgte resultter fr disse målinger vises. Udbytteresultterne fr hovedfgrøden vårbyg ses i tbel 1. Visuel vurdering f jordens struktur Underjordens struktur i forhold til plnteproduktion er vurderet på en skl fr SSq 1 til 5, hvor Ssq 1 er bedst, og Ssq 5 er værst. Jorden er vurderet med hensyn til frve, jordstyrke, rodvækst, porøsitet og forekomst f strukturelementer (ggregter). En Ssq 1 jord er uden tegn på iltfttige forhold, smuldrer let i hånden, hr synlige mkroporer og optiml rodvækst. En Ssq 5 jord er kompkt og hård, hr få eller ingen mkroporer og rødder og kn vise mrknte tegn på iltfttige forhold. Bedømmelserne er udført i den del f prcellerne uden. Den visuelle vurdering f underjorden ved Flkkebjerg viser en god til modert strukturkvlitet (Ssq 2 til 3) i 20 til 80 cm dybde, hvor der ikke er kørt (0 ton), og hvor der er kørt med 3 ton hjullst. Se billeder. Ved 8 ton hjullst er der visuelt i to f fire undersøgte prceller en mrknt forringet struktur i 20 til 80 cm lget som følge f pkning (Ssq 4 til 5). Det viser sig ved en kompkt og hård jord med lv porøsitet og få eller ingen rødder. Bemærk de mrknte spor efter den nvendte kniv ved 8 ton på billedet. Det er tegn på, t jorden er meget kompkt og slet ikke smuldrer, når mn forsøger t brække et stykke f. Effekt på poresystemet I foråret 2014 er der udtget ringprøver f jord i nturlig lejring fr 30 til 35, 50 til 55 og 70 til 75 cm dybde ved 0 ton, 3 ton og 8 ton hjullst ved Flkkebjerg og Tstrup. Prøverne er udtget i den del uden. Prøverne fr Flkkebjerg er blevet nlyseret i lbortoriet, mens prøverne fr T strup er under nlyse. I lbortoriet er prøverne fdrænet til et vndindhold svrerende til forårets vndindhold, før plntevæksten går i gng. Det svrer til, t lle porer med dimeter større end 0,03 mm er luftfyldte. Ved dette vndindhold er jordens luftpermebilitet målt. Dette giver et mål for jordens evne til t lede luft. Målingerne fr 30 cm dybde er en opfølgning på en tilsvrende måleserie fr 2011 på prøver, udtget efter to års forsøgsbehndling. Se Oversigt over Lndsforsøge- 271

7 Jordpkning 0 ton 3 ton 8 ton Jordprofiler 0 til 70 cm fr Flkkebjerg, udgrvet i forbindelse med visuel vurdering f jordens struktur 7. mj (Fotos: Lrs Munkholm, Arhus Universitet). ne 2011, side 261. Dette års målinger er foretget efter fire års forsøgsbehndlinger. Luftpermebilitet (µm 2 ) Hjullsteffekt på jordens porer 0 ton 3 ton b b 8 ton Figur 1. Effekt f hjullst på jordens evne til t lede luft i 30 cm dybde ved Flkkebjerg efter to års forsøgsbehndling (2011) og fire års forsøgsbehndling (2014). Målingerne er foretget ved et vndindhold, der svrer til forårets vndindhold i jorden. Søjler med smme bogstv er ikke signifiknt forskellige (F-test, P = 0,05). Ved 8 ton hjullst vr der i 2011 en meget reduceret evne til t lede luft i jorden i forhold til 0 og 3 ton hjullst. Se figur 1 øverst. Det smme er tilfældet i år, og yderligere to års forsøgsbehndlinger hr betydet, t evnen til t lede luft er gået fr dårlig til meget dårlig. Se figur 1 nederst. Ved 8 ton hjullst er luftpermebiliteten målt til 0,6 µm 2, hvilket er under den kritiske grænse på 1 µm 2 (Bll et l., 1988). Under denne grænseværdi ntges jorden ikke t være i stnd til t lede luft og dermed supplere plnterødderne med ilt. Det betyder også, t jorden vil være meget dårlig til t lede overskudsvnd væk efter krftig nedbør. Målingerne fr 50 cm og 70 cm dybde viser, t 8 ton hjullst hr givet pkningsskder ned til mindst 70 cm dybde. Se figur 2. Både i 50 og 70 cm dybde er der målt signifiknt sikker reduktion i luftpermebiliteten i forhold til 0 ton og 3 ton hjullst. Lbortoriemålingerne bekræfter således de visuelle vurderinger i mrken smt penetreringsmålinger, beskrevet i Oversigt over Lndsforsøgene 2012, side 299. Effekt på rodvækst og udbytte f I hlvdelen f lle prceller blev der i efteråret 2013 etblereret, hvilket er gentget i efteråret Olieræddike hr i nye dnske og udenlndske undersøgelser vist et potentile til t forbedre jordens struktur ved modert jordpkning. I 2013 blev n fint etbleret, og den fik 30 kg kvælstof pr. h for t optimere væksten. I slutningen f oktober 2013 blev der ved Årslev målt et biomsseudbytte på cirk kg tørstof pr. h og en kvælstofoptgelse på 40 kg kvælstof pr. h. Se tbel 2. Der er ingen sikker forskel mellem behndlingerne. 272

8 Jordpkning Tbel 2. Effekter f hjullst på kvælstofoptgelse og udbytte f ved Årslev målt 30. oktober 2013 Olieræddike Udbytte, tørstof, kg pr. h Kg kvælstof pr. h forsøg 0 ton ,7 3 ton ,8 8 ton ,1 Rodudviklingen er blevet fulgt fr såning f i ugust 2013 og frem til høst f den efterfølgende vårbyg i Der er foretget målinger i vndret instllerede plsticrør i 30, 50 og 70 cm dybde. Målingerne fr efteråret 2013 viste, t olie ræddiken vr i stnd til t sende rødder ned til mere end 70 cm dybde i lle behndlingerne på trods f, t moderroden ikke vr imponerende stor. Se billede. Der vr ingen sikker forskel mellem behndlingerne. Se figur 3. Den efterfølgende vårbyg hr været mere følsom over for pkningsbehndlingerne. I vårbyg hr rodudviklingen været mrknt bedre ved 0 ton hjullst end ved både 3 og 8 ton hjullst i 30 cm dybde og i forhold til 8 ton hjullst, også i 50 cm dybde. Se figur 4. Dybde, cm Hjullsteffekt på jordens porer b b B Luftpermebilitet ( µm 2 ) 0 ton 3 ton 8 ton Figur 2. Effekt f hjullst på jordens evne til t lede luft i 30, 50 og 70 cm dybde ved Flkkebjerg efter fire års forsøgsbehndlinger (2014). Målingerne er foretget ved et vndindhold, der svrer til forårets vndindhold i jorden. For hver måledybde er punkter med smme bogstv ikke signifiknt forskellige (små bogstver: P < 0,05; store bogstver: P < 0,10). A A Olieræddiken vr i stnd til t sende rødder ned i mere end 70 cm dybde på trods f, t moderroden ikke vr imponerende stor. Billedet er tget i forsøget ved Årslev i oktober (Foto: Jnne Alborg Nielsen, Videncentret for Lndbrug). Hæmmet rodvækst, særligt ved 8 ton hjullst, er formentlig en betydende årsg til mindre høstudbytter i prcellerne, behndlet med 8 ton hjullst, end i prcellerne, hvor der ikke er kørt. Se tbel 1. De kommende års resultter vil vise, om n er stnd til t forbedre jordens struktur, også i de hårdest pkkede led, og om en mulig forbedring giver øget rodvækst for hovedfgrøden. Referencer Bll, B.C., O Sullivn, M.F., Hunter, R Gs diffusion, fluid flow nd derived pore continuity indices in reltion to vehicle trffic nd tillge. Journl of Soil Science 39, Bll, B.C., Btey, T., Munkholm, L.J., Guimrães, R.M.L., Boizrd, H., McKenzie, D.C., Peigné, J., Tormen, C.A., Hrgreves, P The numeric visul evlution of subsoil structure (SubVESS) under griculturl production. Soil nd Tillge Reserch (ccepteret). 273

9 Jordpkning Dybde, cm Dybde, cm Rodintensitet, overskæringer pr. m Olieræddike 18. oktober ns Rodintensitet, overskæringer pr. m Vårbyg 22. juli B B A Rodudvikling ns Rodudvikling vårbyg b ns 0 ton 3 ton 0 ton 3 ton ns 8 ton Figur 3. Effekt f hjullst på rodvæksten f ved Flkkebjerg, målt i 30, 50 og 70 cm dybde. For hver måledybde er punkter med smme bogstv ikke signifiknt forskellige (små bogstver: P < 0,05; store bogstver: P < 0,10). 8 ton Figur 4. Effekt f hjullst på rodvæksten f vårbyg ved Flkkebjerg, målt i 30, 50 og 70 cm dybde. For hver måledybde er punkter med smme bogstv ikke signifiknt forskellige (små bogstver: P < 0,05; store bogstver: P < 0,10). Tørke og rodudvikling sndsynligvis udslgsgivende ved Tstrup Af Crsten Petersen, Søren Hnsen, Per Abrhmsen, Fuli Liu og Xingnn Li, Københvns Universitet Formålet med denne del f projektet er t få en bedre forståelse f plnternes rektion på jordpkning. Pkning f underjorden, og i hvilken udstrækning plntevæksten skdes på længere sigt f tunge overkørsler, hr særlig interesse. Feltundersøgelserne er foregået ved Tstrup. I årene 2010 til 2013 blev der gennemført fire behndlinger om foråret forud for såbedstilberedning og såning f vårbyg. Se tbel 1. I 2010 blev pkningen gennemført før pløjning, mens den i de efterfølgende år blev gennemført efter den årlige pløjning. Efter høst i 2013 er lle prceller opdelt i to underprceller henholdsvis med og uden. Olieræddiken er sået 7. ugust lige efter høst, og der er smtidig tilført 30 kg kvælstof pr. h. Jorden er pløjet 18. december, og der er sået vårbyg 5. pril efter såbedstilberedning med rotorhrve. Der er ikke gennemført nogen pkning med tunge køretøjer i Plntevækst, vndblnce og høstudbytter er beregnet med modellen Disy. Reltivt vegettionsindeks (RVI) er målt med fgrødesknner ti gnge i løbet f vækstperioden. Se figur 5. RVI er udtryk for fgrødens evne til t opfnge fotosyntesektiv stråling og dermed også for mængden f grønne plntedele (topmængden). Indeksets evne til t udtrykke mindre forskelle i topmængden er størst i strten og i slutningen f vækstsæsonen. Midt i vækstsæsonen er fgrødens evne til t opfnge fotosyntesektiv stråling tæt på en mksimumværdi, og mindre forskelle i RVI kn derfor udtrykke reltivt store forskelle i topmængden. Målingerne viser overordnet, t pkningen med 6 ton hjullst i årene 2010 til 2013 hr en negtiv eftervirkning på topmængden i RVI er signifiknt lvere for denne behndling end for de øvrige behndlinger i hele perioden fr 10. mj til 1. juli, undtgen ved begyndende skridning 9. juni. Vegettionsindekset viser ikke ndre sikre eftervirkninger f den forudgående pkning. Der er god overensstemmelse mellem RVI og målte kerneudbytter ved forskellig pkning. Se tbel 1. Der er sikker, positiv effekt f, kombineret med ekstr 30 kg kvælstof pr. h på RVI i 274

10 Jordpkning RVI bld Reltivt vegettionsindeks (RVI) Gennemsnit for fire behndlinger 3 blde 4-5 blde Buskning Strækning Begyndende skridning Skridning Blomstring Aks ¼ gennemskredet Kernefyldning Modning 0 15/4 30/4 15/5 30/5 14/6 29/6 14/7 0 ton Dto 3 ton ( ) 6 ton ( ) 8 ton (2010) Figur 5. Reltivt vegettionsindeks (RVI, gennemsnitsværdier for de fire behndlinger med og uden ) smt indiktion f udviklingsforløb. hele perioden fr 1. mj til 12. juli, ikke bre ved behndlingerne med 0 og 6 ton hjullst, se figur 6, men også ved behndlingerne med 3 ton og med 8 ton i 2010 (ikke vist). Olieræddiken kombineret med ekstr 30 kg kvælstof pr. h hr ltså øget topmængden ved lle pkningsbehndlinger. Effekten kn skyldes, t der er mere kvælstof til rådighed, hvor efterfgrøden indgår. Denne tolkning understøttes f, t der observeres udbredt forbigående lejesæd 1. juli, men stort set kun i underprceller med efterfgrøde. Olieræddiken skl skbe nye rodknler i underjorden smt stimulere rodvækst i dybden og derved være med til t mindske eftervirkningen f forudgående pkning med tunge køretøjer. I 2014 hr effekterne på RVI imidlertid ikke været større i de pkkede led end i det upkkede led, snrere tværtimod. Se figur 6. Olieræddikens positive effekt på topmængden gennem store dele f vækst sæ sonen fspejler sig ikke i en tilsvrende positiv effekt på kerneudbyttet. Se tbel 1. Dette kn muligvis hænge smmen med generel tørke i sidste del f vækstsæsonen. RVI RVI Effekter f på RVI (gennemsnitsværdier) ton, uden 0 ton, med /4 30/4 15/5 30/5 14/6 29/6 14/7 Dto 6 ton, uden 6 ton, med Figur 6. Effekter f efterfgrøden på RVI (gennemsnitsværdier) i referenceprcellerne (0 ton; øverste delfigur) og ved pkning med 6 ton (nederste delfigur). Ved Tstrup hr første del f vækstperioden været reltivt fugtig og sidste del reltivt tør. Fr midten f juni overstiger det beregnede vndblnceunderskud (potentiel fordmpning fr kortklippet græs minus nedbør regnet fr 1. pril) 100 mm, og underskuddet vokser grdvist til 187 mm i perioden frem til 12. juli, hvorefter der kommer 68 mm regn. Et vndblnceunderskud på 187 mm er meget højt, selv på lerjord, hvorfor plnterne hr behov for dyb rodudvikling. Behovet for dyb rodudvikling er belyst mere detljeret med simuleringsmodellen Disy. Modellen får oplysninger om jorden og årets vejrforhold smt om en række specifikke dyrkningsktiviteter - for eksempel såning og gødskning. Desuden er indlgt forskellige forudsætninger om effektiv roddybde (25 til 150 cm). For hver f de forudstte roddybder gennemføres beregninger f ktuelt vndforbrug og kerneudbytte. Se tbel 3. Vndmngel som følge f begrænset roddybde viser sig ved nedst fordmpning og ker- Tbel 3. Beregnet fordmpning og kerneudbytte ved forskellige forudsætninger om effektiv roddybde Effektiv roddybde, cm Fordmpning Kerneudbytte mm pct. 1) hkg tørstof pr. h 1) pct. 1) , , , , , , , ) Værdi ved 135 cm roddybde = 100 procent. 275

11 Dræning neudbytte. Tbellen viser, t beregnet vndforbrug og kernetørstofudbytte vokser med voksende effektiv roddybde op til 135 cm, hvilket er en meget høj værdi i vårbyg, selv på JB 6. Udbyttenedgngen, målt efter pkning med 6 ton hjullst og med 8 ton (i 2010), kn derfor skyldes vndmngel i kernefyldningsperioden grundet hæmmet rodudvikling i dybden, en effekt som ikke er fbødet gennem ét års dyrkning f som jordløsnende fgrøde. Omvendt synes pkning med 3 ton hjullst ikke t give efterfølgende problemer med rodnedtrængning og vndforsyning, idet der ikke er målt nogen sikker udbyttenedgng ved denne behndling. Selv uden pkning er den reelle, effektive roddybde formentlig mindre end 135 cm, og det er derfor sndsynligt, t der optræder tørkeeffekter i sidste del f vækstperioden i lle forsøgsled, herunder mens kernefyldningen foregår. Modelberegninger for byg med norml, effektiv roddybde på mksimlt 120 cm viser d også et betydeligt vndstress i første del f juli, frem til regnen begynder t komme 12. juli. Det kn være forklringen på, t de større topmængder (RVI-værdier), målt i underprceller med nedpløjet, smt tilførsel f ekstr 30 kg kvælstof pr. h ikke resulterer i større høstudbytter. Jordpkning kn direkte føre til øget meknisk modstnd mod rodudvikling og indirekte til mindre roddybde og dermed vndmngel. Begge fktorer kn stresse plnterne og føre til delvis lukning f bldenes splteåbninger. Herved vil der ske en nedgng i bldenes evne til gsudveksling med omgivelserne (ledningsevne) smt en nedgng i plnternes vndforbrug og tørstofproduktion. Ledningsevnen hos yngste bld er målt om morgenen på fire dtoer i perioden fr 6. juni til 4. juli. Der er tendens til lvere ledningsevne efter pkning med 6 ton hjullst, men effekterne er generelt ikke sttistisk signifiknte. Der er ikke observeret effekter f pkning på plnternes udviklingsrytme. Dræning Af Jnne Alborg Nielsen, Videncentret for Lndbrug Ingen forskelle fundet på drænmterile og drænmetoder I et drænforsøg på finsndet jord er der ikke fundet forskelle mellem de forskellige drænmteriler og drænmetoder. I forsøget med dræning på finsndet jord fprøves forskellige metoder og mteriler til dræning. (Fotos: Jnne Alborg Nielsen, Videncentret for Lndbrug). I foråret 2011 blev der nlgt et drænforsøg i Nordjyllnd. I forsøget fprøves forskellige drænmetoder og -mteriler. Der nvendes drænrør, som er beviklet med et filter for t undgå indtrængning f uønskede jord- og sndprtikler. Det primære formål med forsøget er t få viden om, hvor åbent filteret omkring drænrørene kn være, så der kn komme en mksiml mængde vnd ind, uden der opstår problemer med sndindtrængning i drænrørene. Forsøget er nlgt med drænrør, som er 200 meter lnge og ligger med 20 meters fstnd. Drænrørene strter i 1 meters dybde, hr udløb i 80 cm dybde og hr således et fld på 1 promille. Der er tre gentgelser. Der fprøves forskellige åbenheder i filteret. I forsøget indgår følgende filtre: PP 450, PP 700, PP 1000 og PP PP står for PolyPropylen, og nummeret betegner åbenheden i filteret i µm. PP 450 er således det mest lukkede filter, og PP 1200 er det mest åbne filter. I forsøget fprøves også en L-plov og en V-plov, der pløjer drænrøret ned uden t lve en udgrvning først. Endvidere indgår der en metode, hvor der påfyldes grus smtidig med, t L-ploven pløjer drænrøret ned, smt den trditionelle grvemskine og drænksse med opfyldning med filtergrus eller filtersnd. Der er målt fstrømning i forsøget efter krftige nedbørshændelser, og der er målt vndstnd ved og imellem drænrørene ved hjælp f piezometerrør. Resultterne vises i en senere publiktion på LndbrugsInfo. 276

12 Dræning i 2014 fr de forsøgsplots med størst til dem med mindst fvndingsdybde. Der er ikke fundet entydige resultter på kvælstofoptget i kernerne, hvilket fspejler, t der er tle om komplekse processer. Reflektnsmålinger viser mindre plntevækst i strten f vækstsæsonen i de forsøgsplots, hvor fvndingen er forringet, og senere biomssemålinger indikerer, t fgrøden ikke indhenter dette. Resultterne vises i en senere publiktion på LndbrugsInfo. Et f de syv forsøgsplot i fvndingsforsøget. Der måles ved forskellige kvælstofniveuer. (Foto: Jnne Alborg Nielsen, Videncentret for Lndbrug). Ved hjælp f TV-inspektion og opgrvning er det konstteret, t der ikke er sndindtrængning i nogen f drænrørene, og lle drænmteriler og -metoder giver en tilstrækkelig fvnding på forsøgsrelet. De kommende år skl vise, om der opstår forskelle. Op til 15 procent merudbytte for dræning I et forsøg, hvor fvndingens betydning for udbyttet undersøges, er der målt et øget udbytte på op til 15 procent i vinterhvede. I 2012 til 2014 er fvndingens betydning for udbyttet i henholdsvis vårbyg og vinterhvede undersøgt på en drænet JB 7 jord ved Tokkerup (Fxe) på Sydøstsjællnd. Forsøget udføres f SpectroFly Aps for Videncentret for Lndbrug med støtte fr flere bidrgsydere. Formålet er t opdtere viden om fvndingens betydning for fgrødernes udbytte smt t få en bedre forståelse for vnd- og kvælstofdynmikken ved vrierende fvndingsforhold. Der er i mrken udvlgt syv plots med drændybder, vrierende fr 60 til 120 cm. Effekten f kontrolleret dræning Der er etbleret fire demonstrtionsmrker, hvor kontrolleret dræning fprøves. Resultterne fr det første år med regulering f vndstnden foreligger endnu ikke. Siden 2012 er kontrolleret dræning som virkemiddel til t reducere udledningen f kvælstof til vndmiljøet fprøvet i fire demonstrtionsmrker i regi f et GUDP-projekt. I mrkerne fprøves kontrolleret dræning og smmenholdes med norml dræning. Formålet er t skffe dokumenttion for effekterne f t regulere fvndingsdybden i efterårs- og vintermånederne. Kontrolleret dræning er tænkt som et muligt, frivilligt lterntiv til efterfgrøder mv. Kontrolleret dræning går ud på, t fvndingsdybden hæves til et niveu over den normle drændybde i efterårs- og vintermånederne, hvor det ikke forventes t være til gene for dyrkning f jorden. Resultterne fr det første år med regulering f vndstnden foreligger endnu ikke. Projektet gennemføres i smrbejde med Arhus Universitet, Orbicon /s og Wvin /s. Projektet hr fået tilskud fr Grønt Udviklings- og Demonstrtions Progrm, GUDP under Fødevreministeriet. Projektet kn følges på hjemmesiden kontrolleretdrening Forsøget er udført ved tre kvælstofniveuer smtidig med, t grundvndsniveuet løbende er registreret i forsøgsplottene. Afgrødens vækst er igennem vækstsæsonen belyst vi reflektnsmålinger. Ved høst er der målt tørstof- og kvælstofindhold i udbyttet fr prcellerne. I 2012 blev der dyrket vårbyg. I 2013 og 2014 er der dyrket vinterhvede. Der er registreret udbyttetb for forringet fvnding på op til 25 procent i 2012, op til 18 procent i 2013 og op til 15 procent 277

13 Frmtest Frmtest Af Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Lndbrug På det tekniske område er der gennemført fem FrmTest. De kn ses på LndbrugsInfo eller på Frmtestene omftter: > > Optimering f vndfordelingen ved mrkvnding > > Etblering f kløvergræs med forskellig rækkefstnd til slæt og fgræsning > > Kpcitet ved sejlskæreborde > > Omkostningen ved dæk og bælter på lndbrugskøretøjer > > Service- og driftsomkostninger på nye trktorer. Vndfordelingen ved mrkvnding er undersøgt i en FrmTest. (Foto: Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Lndbrug). 278