BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion

Transkript

1 BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 1: Forord, metode og konklusion

2 BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 1: Forord, metode og konklusion Rapporten er udarbejdet af Kuben Management i samarbejde med Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling. Rapporten er udarbejdet af: Konsulent Louise Bank, cand.scient.soc Konsulent Lykke Larsen, cand.scient.soc Kuben Management A/S Udgivet i 2015 Projektgruppe: Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Charlotte Zeth Andersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Mette Tams, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Karin Højlund, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Brian Høj, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Trafik og Veje Jeppe Fink, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Kenneth Lundholm-Stenkjær, Kuben Management Camilla Bjørn, Kuben Management Sara Terp Uhre, Kuben Management Kuben Management A/S Skibbrogade Aalborg Kontaktperson: Kenneth Lundholm-Stenkjær Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning Stigsborg Brygge Nørresundby Kontakt: By- og Landskabsforvaltningen, Plan og Udvikling

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 Analysedele Opsamling og diskussion af den samlede bosætningsanalyse Introduktion Alderssegmenter og planområder Aalborg Kommunes planområder Udvalgte alderssegmenter Metodebeskrivelse Statistisk bosætningsanalyse Formål Metode Anvendelse Geo-demografisk analyse (Cameo) Formål Metode Anvendelse Spørgeskemabaseret analyse Formål Metode Anvendelse Kvalitativ analyse, fokusgruppeinterviews Formål Metode Anvendelse Bilag Spørgeskema Dokumentation for interviewundersøgelse fra DST Side 1 af 54

4 1. FORORD Når en kommunal bosætningsstrategi udvikles spiller to overordnede hensyn ofte ind - størst mulig borgertilfredshed i forhold til bosætningsmuligheder i kommunen og størst mulig hensyntagen til den almindelige kommunale drift. Kommunen kan gennem især sin planudvikling understøtte en given bosætningsudvikling både gennem fremme af eksisterende boliginitiativer samt udvikling af nye initiativer rettet mod endnu ikke udtalte boligbehov. Denne rapport tjener som bidrag og inspiration til videre udvikling af Aalborg Kommunes planstrategi for bosætning og skal betragtes som et bidrag til et kvalificeret grundlag for det videre, strategiske arbejde. Rapporten er udformet som et opslagsværk opdelt i forhold til Aalborg Kommunes ti planområder samt fire udvalgte alderssegmenter. Med denne opbygning er det muligt at anskue bosætningssituationen i kommunen i et overordnet perspektiv og samtidig fokusere på relevante detaljer, både hvad angår særlige aldersgrupper samt særlige geografiske områder i kommunen. I rapporten fremhæves en række tendenser, som relevante interessenter med fordel kan være opmærksomme på i forbindelse med den videre udvikling af det byggede miljø i kommunen. Rapporten giver ikke anbefalinger til konkrete indsatser, men viser en række bosætningsmæssige områder, som med fordel kunne tilgås med konkrete initiativer. Rapporten anskuer bosætningsmønstre og boligpræferencer i kommunen både som historisk udvikling, et nutidigt øjebliksbillede og mulige fremtidige bosætningsscenarier. Hermed skabes en helhedsforståelse for udviklingen i bosætnings udvikling, der kan sikre gennemførelsen af de bedst mulige boligudviklingsinitiativer i den tid der kommer. Vi kan som kommune kun skabe de bedst mulige rammer og vilkår for udvikling af boligområdet i kommunen. Når de konkrete boliger skal udvikles skal vi have andre aktører på banen Kim G. Pedersen, afdelingsleder Plan & Byg, Aalborg Kommune Side 2 af 54

5 Analysedele De enkelte analysedele er beskrevet nærmere i rapportens enkeltbind samt i metodeafsnittet. De er som følger: Statistisk bosætningsanalyse En analyse af befolkningssammensætning, befolkningstilvækst og udvalgte boligvariable både nationalt og lokalt med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik og Aalborg Kommune. Cameo-analyse En geo-demografisk analyse af husstandsfordelingen i Aalborg Kommune fordelt på 37 forskellige husstandstyper. Spørgeskemaundersøgelse En analyse af nuværende og fremtidige boligpræferencer blandt Aalborg kommunes borgere. Spørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Kommune og Danmarks Statistiks Interviewservice. Fokusgruppeundersøgelse En nærmere analyse af relevante tendenser, som kan udledes af spørgeskemaundersøgelsen med udgangspunkt i kvalitative interviews. Sammenhængen mellem analysens opbygning og det historiske, nutidige og fremtidige analysefokus kan illustreres med nedenstående figur. I den statistiske bosætningsanalyse undersøges primært den historiske udvikling og situationen i dag. Cameo-analysen tegner et øjebliksbillede mens spørgeskemaundersøgelsen har sin hovedvægt på situationen i dag med orientering mod fremtidige boligpræferencer og mulige bosætningsmønstre. Fokusgruppeundersøgelsen har et overvejende fremtidigt fokus med afsæt spørgeskemaundersøgelsens iagttagelser: Historisk fokus Nutidigt fokus Statistisk bosætningsanalyse Cameo-analyse Spørgeskemaundersøgelse Fokusgruppeundersøgelse Fremtidigt fokus Analysedele og fokus Side 3 af 54

6 2. OPSAMLING OG DISKUSSION AF DEN SAMLEDE BOSÆTNINGSANALYSE Denne bosætnings- og boligpræferenceanalyse tager, som tidligere beskrevet, sit afsæt i fire forskellige analysedele. I dette afsnit redegøres for hovedresultaterne fra disse analyser og samtidig sammenlignes resultaterne på tværs af de forskellige analysedele. Udover denne opsamlingsrapport er der udarbejdet yderlig otte rapporter, som indeholder de respektive analyser af bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Foruden denne inkluderer den samlede analyse således følgende rapporter: Del 2: Statistisk bosætningsanalyse Bosætningsmønstre Del 3: Statistisk bosætningsanalyse Typificeringer Del 4: Cameo-analyse Geodemografisk husstandsklassifikation med tilhørende bilag Del 5: Spørgeskemabaseret analyse Planområder: Byområder Del 6: Spørgeskemabaseret analyse Planområder: Oplandsområder Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De årige og de årige Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De årige og de årige Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse Fokusgruppeinterviews Rapporterne kan anvendes både som selvstændige analyser og samtidig også som del af en større samlet analyse af bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Afsnittet indeholder en kort opsummering af resultaterne fra de enkelte rapporter og giver derved også et overblik over resultaterne for den samlede analyse. Den statistiske analyse, som er baseret på både historiske og nutidige bosætningsmønstre, viser at der er sket større forskydninger i nogle af bosætningsmønstrene i Aalborg Kommune, mens andre mønstre er uforandret. Generelt har der dog i kommunen været en positiv befolkningstilvækst. En udvikling, der har været særlig markant, er stigningen af husstande bestående af enlige. Over en periode på 25 år er antallet af husstande bestående af enlige steget med knap 50 procent, mens andelen af ægtepar og par i øvrigt kun er steget med omkring 6 procent. Over samme periode er antallet af hustande med én person steget med over 35 procent og antallet af husstande med to personer er steget med omkring 20 procent. Analysen viser ligeledes, at der er en stor koncentration af unge i kommunen sammenlignet med i hele landet generelt. Koncentrationen ses i særlig grad i midtbyen. Dette er et naturligt følge af koncentrationen af uddannelsesinstitutioner i kommunen og særligt i Aalborg, der betyder, at der har været en stor tilflytning af unge, som skal starte på en uddannelse, herunder på Aalborg Universitet. En fremskrivning viser, at antallet af unge forventes at toppe i år 2020, hvorefter antallet vil stabilisere sig, dog lidt faldende. Fremskrivningen viser også, at der vil være en voldsom stigning i antallet af ældre på 70 år og derover i kommunen. Dette er dog ikke særligt for Aalborg Kommune, men er en tendens, der vil være udbredt til hele landet. I forhold til bosætningsmønstre kan det af analysen udledes, at der er forskel mellem bydelene i Aalborg og oplandsområderne, hvilket ikke er overraskende. Der er et meget blandende boligtilbud i Aalborg, hvorimod boligudbuddet i oplandsområderne hovedsagelig udgøres af ejerboliger og parcelhuse. Der også andre boligtilbud i oplandsområderne, men de udgør en betydelig mindre andel af boligerne end det er tilfældet i Aalborg og Nørresundby. Der er også forskel i beboersammensætningen i de forskellige boligtyper og ejerformer. Der er en overvægt af par med børn, uanset alder, som bor i parcelhuse. Dette gælder til dels Side 4 af 54

7 også par uden børn, hvor tendensen først begynder for personer på 30 år og derover og er tydeligst for de årige. Enlige med og uden børn bor typisk til leje og i etageboliger, hvor mønstret er mest udtalt blandt de yngre alderssegmenter. Den geodemografiske-analyse viser en tydelig segregering i bosætningsmønstrene i kommunen, mens der samtidig er diversitet i byerne. Det er særligt i landsbyerne og landområderne at de samme typer klynger sig. I byområderne er der også en klar segregering i bosætningsmønstret, men der er også enkelte boligområder, som adskiller sig markant fra de øvrige boligkvarterer. I bydelene Aalborg og Nørresundby er der mange blandende boligområder, som både ligner hinanden samt adskiller sig på mange aspekter. Der er således også en klar segregering i boligområderne i byen, men kvarterer adskiller sig imellem hinanden meget markant, hvilket ikke er særlig udbredt i oplandsområderne og oplandsbyerne. I de foregående analyser har fokus været på bosætningsmønstre fordelt på husstande og boliger. I spørgeskemaundersøgelsen er fokus derimod på personernes præferencer i forhold til bolig, nærområde, beliggenhed, fællesskab og tilfredsheden med deres boligvalg mm. Den spørgeskemabaserede analyse indeholder således de mere flygtige eller holdningsmæssige aspekter i forhold til boligpræferencer i Aalborg Kommune. Respondenterne er blevet spurgt ind til deres nuværende boligforhold samt deres motivationer for valg heraf. Derudover er der blevet spurgt ind til deres ønsker til en eventuel fremtidig bolig. Analysen viser, at der er markante forskelle mellem personernes boligpræferencer i de forskellige områder/byer i kommunen, og at der er forskel mellem de forskellige alderssegmenter i deres valg af bolig og deres præferencer dertil. Den korte konklusion på analysen er, at boligvalg og boligpræference ikke er one size fits all. Der er behov for et varieret udbud af boliger til de forskellige grupper i kommunen samt de forskellige områder og byer. Der kan være mange perspektiver på, hvorfor der er forskel i personernes boligvalg og præferencer, såsom økonomisk kapital, social kapital eller kulturel kapital. Dette har der ikke været fokus på i denne undersøgelse, men det har dog været en bagvedliggende antagelse i fortolkningen af resultaterne. Der er udarbejdet ti selvstændige analyse for de ti planområder i Aalborg Kommune. Disse viser større forskelle i bosætning og boligpræferencer mellem byområderne, hvorimod oplandsområderne på mange punkter er sammenlignelige. Hvor der i byområderne er en meget varieret bosætning samt større variation i boligpræferencer, så er beboerne i oplandsområderne mere homogene i deres bosætning og boligpræferencer. Undersøgelsen viser, at personerne, der bor i Midtbyen, havde en præference for en bolig, som var indflytningsklar samt nutidig og moderne. Dette var også vigtigt i de øvrige byområder, men særligt i Midtbyen og i Øst Aalborg. I Nørresundby, Vest og Øst Aalborg stillede beboerne derimod krav til, at der skulle være en terrasse/altan og i lidt mindre grad stillede de krav til, at der var en have. En have var stort set ligeså vigtig for beboerne i Vest Aalborg som en terrasse/altan. En terrasse/altan var også efterspurgt i Midtbyen, men ikke i samme grad som i de øvrige byområder, mens en have næsten ikke var vigtig for valg af bolig i Midtbyen. I alle seks oplandsområder, Nordområdet, Sydvestområdet, Sydøstområdet, Sejlflodområdet, Halsområdet og Nibeområdet, havde beboerne, som er bosat her, særligt præferencer til at der var en have, terrasse/altan og lukkende parkeringsforhold eller en garage tilknyttet boligen ved valg af bolig. Beboerne i byområderne havde andre krav til nærområdet end de havde i oplandsområderne. I oplandsområderne var det særligt gode forhold for børn, nærhed til grønne områder, dagligvarebutikker samt at bo ugeneret af støj, der havde betydning for deres valg af boligområde. Derudover var vigtigt for Side 5 af 54

8 personerne bosat i henholdsvis Nordområdet, Sydvestområdet, Sydøstområdet og Nibeområdet, at der var gode transportforbindelser, mens det ikke var nær så vigtigt i de øvrige to oplandsområder. I Midtbyen var beliggenhed i forhold til cafeer, butikker og kulturliv særligt vigtigt, hvilket ikke var så udbredt i de andre byområder. Derimod var der klar enighed om vigtigheden om at bo i nærheden af gode transportforbindelser. Beboerne ønskede også at bo i nærheden af dagligvarebutikker, dette mest udtalt i Midtbyen. I de øvrige byområder Nørresundby, Vest og Øst Aalborg blev der også stillet krav til, at der var gode forhold for børn, adgang til grønne områder og at bo i et område ugeneret af støj. Der er også forskel i beboerne behov for og oplevelse af naboskab og fællesskab i byområderne og i oplandsområderne. Fællesskab var en præference for beboerne i Vest Aalborg, da de valgte deres bolig, mens det i de øvrige byområder ikke var vigtigt. Dette afspejler sig også i deres oplevelse af fællesskab i deres boligområde, som i høj grad opleves af beboerne i Vest Aalborg. Fællesskab opleves også i Nørresundby og Øst Aalborg, men ikke i så høj grad, som i Vest Aalborg. Det er derimod kun en begrænset andel af beboerne i Midtbyen som oplever fællesskab, og dette er meget udtalt i forhold til de yngre beboere. Denne tendens ses i alle byområder, men er tydeligst i Midtbyen og i mindre grad i Vest Aalborg. Beboerne i oplandsområderne oplever generelt i høj grad at være en del af et fællesskab og der er ikke forskel mellem områderne. Respondenterne er også spurgt ind til deres præference for en fremtidig bolig upåagtet, hvornår de ønsker at flytte fra deres nuværende bolig. Hovedparten af beboerne, som bor i byområderne ønsker at bo i en større by, herunder Aalborg, næste gang de skal skifte bolig. Dette er dog ikke helt så udbredt i Nørresundby, som i de øvrige byområder. Beboerne i oplandsområder ønsker også at flytte eller bo i de større byer, men der er forskel på om det specifik skal være Aalborg eller blot en større by. I Midtbyen bor hovedparten i etageboliger, men markant flere vil vælge villaen næste gang de flytter. Dog vil stadig flest vælge en etagebolig. I de øvrige tre byområder bor hovedparten i en villa, men færre vil vælge villa til deres næste bolig. Derimod er rækkehuset særlig populært. Det skal dog pointeres, at der er meget blandede ønsker til en bolig, hvor der dog er en nogenlunde ligevægt i forhold til ønske om en villa, etagebolig samt rækkehuset. I oplandsområder bor de hovedsagligt i villaer/parcelhuse og mange vil også vælge denne boligtype, hvis de skulle flytte. Samtidig er rækkehuset også meget attraktivt. Derudover vil en væsentlig større andel bo i etagebolig end hvad der nuværende er tilfældet og en større andel vil vælge en lejebolig. Der er også udarbejdet fire selvstændige analyser for fire udvalgte alderssegmenter; de årige, de årige, de årige og de årige, uafhængigt af, hvor i Aalborg Kommune de er bosat. I analyserne er gruppernes fremtidige ønsker til en bolig, boligområde og beliggenhed undersøgt. Det første som kan uddrages af analyserne er, at de yngre personer, under 40 år og særligt under 30 år, i højere grad vil flytte fra Aalborg Kommune når de skifter bolig næste gang, mens det kun gælder for en mindre andel af personerne på år. De unge årige forventer desuden i højere grad at flytte til en storby, herunder Aalborg, Aarhus, Odense eller København. Af de, som forventer at forblive i Aalborg Kommune, forventer en stor andel at flytte til Aalborg næste gang, de skifter bolig, men der er samtidig mange, der ønsker at flytte til en større by eller mellemstor by. Hovedparten af de årige bor i en etagebolig eller ungdomsbolig, og den fortrukne bolig, næste gang de flytter, er etageboligen eller villaen. For de årige er det villaen, som foretrækkes af flest. Hovedparten af de årige og de årige bor i en villa og flere bor i en etagebolig. Næste gang de årige skal skifte bolig, foretrækker de enten en villa eller et rækkehus. De årige foretrækker derimod rækkehuset og dernæst etageboligen. En større andel af de årige og de årige vil vælge Side 6 af 54

9 en ejerbolig/ejerlejlighed sammenlignet med deres nuværende ejerform. Det modsatte er tilfældet for de årige, hvor størsteparten ønsker at leje deres næste bolig. De to vigtigste præferencer til den fremtidige bolig 1, for de årige, er en nutidig/moderne bolig samt en bolig, der ikke kræver istandsættelse, mens de to vigtigste præferencer for de årige er en have og en terrasse/altan. For de årige er de to vigtigste præferencer til boligen en terrasse/altan og at boligen er miljøvenlig med energibesparende løsninger. For de årige er de vigtigste præferencer til deres bolig, at den er ældrevenlig, at der er en terrasse/altan og at den er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse. I forhold til præferencer for den næste bolig, er præferencen for en ældrevenlig bolig først udbredt blandt de årige og de årige. I forhold til præferencer til nærområdet, så adskiller alderssegmenterne sig på nogle punkter, mens de også har flere præferencer tilfælles. Alle alderssegmenter anser det for meget vigtigt at bo i et boligområde uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet. Derudover er det vigtigt for alle alderssegmenterne at bo i nærheden af dagligvarebutikker samt gode transportmuligheder og forbindelser. Det er kun de årige, som har en høj præference i forhold til at bo i et område med gode muligheder og vilkår for børn. De årige har præferencer for at bo i nærheden af deres uddannelsessted/arbejdsplads samt deres familie og venner. De årige ønsker også at bo i nærheden af deres uddannelsessted/arbejdsplads. Både de årige, de årige og de årige har præferencer for at bo i nærheden af grønne områder samt i et område ugeneret af støj. De årige og de årige har derudover en præference for at bo i et område med et godt naboskab. Derudover foretrækker de årige at bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud samt i nærheden af deres familie og venner. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelse blev der udvalgt nogle grupper af særlig interesse, der deltog i fokusgruppeinterview. Herved var det muligt at få uddybet deres besvarelser samt at få en diskutere deres boligpræferencer mere dybdegående. Der blev gennemført fokusinterviews med syv grupper, heraf var de to grupper er rekrutteret uden for spørgeskemaundersøgelsen. De syv grupper er navngivet som følgende: Seniorboligen; Fra parcelhus til etagebolig eller rækkehus; Familieboliger; Ungdomsboligen, Enligboligen enlige forsørgere; Hybride boligformer ejere med lejepræferencer og Internationale studerende. Grupperne er som udgangspunkt forskellige, hvilket også afspejler sig i deres nuværende boligforhold og deres fremtidige ønsker hertil. Grupperne er således særlig udvalgt på grund af deres forskellige og deraf forskellige boligpræferencer. Deltagerne i Seniorboligen er udvalgt på baggrund af deres alder (60 år eller ældre) og fordi de i fremtiden gerne vil bo i ældre-/seniorbolig. I interviewet er de blevet spurgt ind til deres forventninger til en fremtidig seniorbolig. Ifølge gruppen skal en seniorbolig kunne rumme alle fremtidige behov og det skal være muligt at bo i boligen frem til det eventuelt bliver nødvendigt at flytte på plejehjem. De ønsker at bo i et mindre rækkehus eller dobbelthus i ét plan på omkring 80 m 2 med en tilhørende altan eller terrasse. Da boligen skal være vedligeholdelsesfri, så er der ingen præference for en have. De ønsker dog stadig samme frihed og bestemmelse over deres bolig, som ved en ejerbolig. I forhold til nærområdet, så vil de bo tæt på indkøb, offentlige transportmidler, kulturtilbud samt grønne områder. De foretrækker at bo i mindre byer, men mener, at det er mere praktisk at bo i eller tæt ved byen i forhold til de servicefunktioner, som ligger i byen. Den næste gruppe inkluderer personer på 50 år og ældre, som bor i et parcelhus, men ønsker at flytte i rækkehus eller en etagebolig næste gang de skal flytte. De ønsker en mindre bolig end de har i dag, på omkring 120 m 2 eller mindst 100 m 2. Derudover er et af kravene, at der skal være mindre arbejde og vedligeholdelse ved boligen. Det skal være en bolig i ét plan, som er handicapvenlig og tilgængelig. Derudover skal boligen have et ekstra værelse til kontor eller gæsteværelse. Desuden skal der være gode 1 Kun for personer, som forventer at blive boende i Aalborg Kommune eller endnu ikke har taget stilling hertil. Side 7 af 54

10 parkeringsmuligheder lige ved døren og boligen skal ligge i nærheden af dagligvarebutikker og grønne områder. I interviewet med personerne i gruppen familieboliger, som er par med børn mellem 6-17 år, var fokus på den bedste bolig til deres nuværende familiesituation. De ønsker et relativt stort hus på mindst 150 m 2 og med et værelse på m 2 til hvert barn. De foretrækker parcelhuset, men har ikke et specifik krav til ejerforholdet. De finder dog, at lejeboligen ikke nødvendigvis opfylder deres øvrige kriterier til en bolig. Det er vigtigt med fællesrum/opholdsrum og egne værelser og gerne et ekstra opholdsrum end stuen. Der skal være gode parkeringsmuligheder lige ved siden af boligen. Derudover skal det være en have og grønne områder tilknyttet boligen. Beliggenheden til børnenes skole er særlig vigtig, derudover er det også vigtigt at bo tæt på børnenes institutioner, fritidsaktiviteter og alt skal være i cykelafstand, hvorfor der skal være gode og sikre stisystemer. Derudover skal boligen ligge tæt på dagligvarebutikker og i nærheden af deres arbejdsplads. De studerende, som deltog i fokusgruppeinterviewet om ungdomsboligen, har klare ønsker til en bolig. Det afgørende er prisen, da de er begrænset af deres SU. Huslejen må højest være kr. for 50 m 2 eller kr. inklusiv alt. De foretrækker dog stadig deres egen bolig med eget køkken og bad, gerne med to rum, heraf et separat soveværelse. Der er forskellige ønsker til beliggenhed, men de ønsker klart at bo i byen. Der skal være tilknyttet en vicevært til bebyggelsen samt attraktive udendørsarealer. Personerne i interviewet om enligboligen er udvalgt, fordi de er enlige forsørgere med hjemmeboende børn i alderen 0-17 år. Gruppens krav til boligen er, at der et værelse til hver person i husstanden samt en stue, køkken og bad. Derudover skal boligen være nem og bekvem at bo i, da der kun er én til at passe børn og hjem. På samme tid skal boligen være i god stand og materialerne af god kvalitet, så vedligeholdelses- og reparationsarbejde begrænses. De foretrækker en lejebolig med en husleje omkring kr. om måneden. I forhold til børnene vil det være fordelagtigt at boligen ligger i stueplan, så børnene selv kan gå ud, eventuelt i en lille have eller alternativt en lukket gård. Det skal også være nemt at parkere bilen tæt ved boligen. Derudover skal boligen ligge tæt på børnenes institution, gerne i cykel- eller gåafstand og med gode stisystemer. Boligen skal derudover ligge tæt på indkøbsmuligheder og arbejde samt være beliggende i et trygt kvarter. I den næste gruppe er deltagerne udvalgt, fordi de på spørgeskemaet svarede, at de ønsker at bo i en ejerbolig næste gang de flytter, men samtidig har flere lejepræferencer end ejer-præferencer. De ønsker en bolig som eventuelt kunne erstatte det traditionelle parcelhus. De ønsker friheden ved en ejerbolig i forhold til indretning og ombygningsmuligheder, mens de samtidig ønsker fordelene ved en lejebolig, her i forhold til service og praktisk hjælp med arbejde i boligen. De ønsker stadig at bo i et parcelhus eller alternativt et rækkehus/lejlighed. Boligen skal være m 2 og der skal være en mindre have samt gode parkeringsmuligheder tæt ved boligen. I forhold til beliggenhed, så er der stor variation mellem deltagerne, som både ønsker at bo i byen, på landet, eller på kanten mellem disse to. Dog skal boligen ligge tæt på naturen og eventuelt vand. Der skal være kort afstand til dagligvarebutikker og forskellige kulturelle tilbud. De internationale studerende har meget beskedne krav til en bolig i forhold til de øvrige grupper. De ønsker deres eget værelse, hvor kun én person sover, i en delelejlighed med fælles køkken og bad. Det mest afgørende er dog prisen, som max må være op til 2000 kr. inkl. alt for et værelse og samtidig skal der være et lavt depositum. Det er nødvendigt at boligen er møbleret, og at der er køleskab mv. Det er også vigtigt, at der er plads til det sociale liv i boligen og boligen skal også være et sted, hvor de føler sig hjemme. I forhold til beliggenhed så fremhæver de internationale studerende både midtbyen samt tæt på uddannelsesstedet. De syv grupper har således forskellige præferencer til deres bolig klart påvirket af deres livssituation samt deres økonomiske rådighedsrum. Konklusionen på analysen af de syv fokusgruppeinterviews er således, Side 8 af 54

11 som det også er tilfældet i spørgeskemaundersøgelsen, at en bolig ikke er one size fits all. Det er nødvendigt, at der er og skabes et varieret udbud af boliger til de forskellige grupper i kommunen og i de forskellige områder og byer. Side 9 af 54

12 3. INTRODUKTION 3.1 Alderssegmenter og planområder Analysen undersøger bosætningsmønstre og boligpræferencer blandt Aalborg Kommunes borgere fordelt på ti planområder og fire udvalgte alderssegmenter som vist nedenfor: Planområder Alderssegmenter Midtbyen De årige Nørresundby De årige Vest Aalborg De årige Øst Aalborg De årige Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Med dette udgangspunkt er det muligt både at se på tendenser de enkelte planområder imellem og samtidig undersøge ligheder og forskelle de enkelte alderssegmenter imellem. Rapporten giver et rimeligt overblik over bosætningssituationen i Aalborg Kommune både den nuværende, den historiske og den mulige fremtidige. Samtidig kan rapporten tjene som udgangspunkt for det videre arbejde med kommunens bosætningsstrategi og udvikling af konkrete bosætningsinitiativer. 3.2 Aalborg Kommunes planområder Denne del af rapporten tager afsæt i Aalborg Kommunes inddeling af kommunens geografiske areal i ti planområder: Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Inddelingen giver, gennem en analyse af bosætningsmønstre og boligpræferencer i områderne, et indblik i hvorvidt en række tendenser, som kan betragtes på nationalt og internationalt plan, også er til stede i Aalborg Kommune. Urbanisering Urbanisering er overordnet set en stigende befolkningskoncentration omkring udvalgte byområder. Ofte beskrives urbaniseringen ved sin netværkseffekt, forstået således, at befolkningstilvæksten i en given by Side 10 af 54

13 afføder yderligere ressourcer og muligheder, der tiltrækker endnu flere borgere et forhold der giver befolkningstilvæksten en selvforstærkende karakter. En afledt effekt af dette bosætningsmønster er derfor, at en række andre byer og lokalsamfund enten stagnerer befolkningsmæssigt eller direkte affolkes. Urbaniseringen og en større befolkningskoncentration på et mindre geografisk område skaber en række udfordringer bl.a. i forhold til infrastruktur og byfortætning disse udfordringer er også kort beskrevet i Aalborg Kommunes planstrategi fra 2011 Norddanmarks Vækstdynamo. Samtidig rejses naturligt en række spørgsmål, der knytter sig til mangfoldigheden i boligpræferencer blandt byens nuværende og fremtidige borgere: Hvordan sikres byudvikling til gavn for fællesskabet, når flere befolkningsgrupper med forskellige ønsker til bolig- og byrum bor dør om dør? Hvordan understøttes udviklingen af nye boformer og boligområder, som imødekommer boligbehov og- præferencer i en by i vækst bedst muligt? Den nye forstad bolig- og byliv I takt med at udvalgte byområder får større geografisk udbredelse vokser også forstadsområderne, der omkranser bykernen. Tidligere er forstaden også en smule nedsættende blevet betegnet som sovebyen, forstået som et sted, hvorfra beboerne pendler til arbejde i byen om morgenen og hjem igen om aftenen. I dag findes de samme arbejds- og transportmønster for forstadens beboere ikke længere i samme grad, og forstadens beboere kan heller ikke længere betragtes som en homogen gruppe. Visse forstæder har i dag en størrelse og en befolkningssammensætning, der fordrer nye tanker om forstaden som ramme for både bolig- såvel som byliv. Aalborg Kommune udskrev bl.a. i 2011 arkitektkonkurrencen City In Between Aalborg Øst i samarbejde med Realdania. Formålet hermed, som også understøttes af arbejdet i denne analyse, er at få mulige forslag til udvikling af bydelen, der skal besvare spørgsmålet: Hvordan ser fremtidens forstad ud under hensyntagen til bæredygtighed og velfungerende byrum? I forlængelse af dette kan også spørges: Hvilken særlig identitet har forstaden i dag som bør understøttes og udvikles? Bæredygtighed har i denne sammenhæng en bredere betydning, der rækker ud over miljø- og energisiden og også knytter sig til en bæredygtighed i befolkningsudviklingen, der tager hensyn til og stimulerer mangfoldighed. Oplandets bygningsmasse industriel udvikling og afvikling Selvom der sker en vis fraflytning fra opland til by, så rummer oplandet en betydelig boligmasse med en mangeårig fremtidig eksistens. Samtidig ændres erhvervsstrukturen i visse områder, så erhvervsudviklingen i mindre grad drives af beskæftigelsestung industriel produktion og i højere grad af udvikling i videns- og serviceerhvervene. Den beskæftigelsestunge industrielle produktion har geografisk været overrepræsenteret i oplandet, hvor jordpriserne er relativt lavere, og hvor planforholdene er udviklet til erhverv af denne type. De arbejdspladser der knytter sig til fremtidens videnserhverv er ikke nødvendigvis fysisk knyttet til oplandet. Relevante spørgsmål at stille hertil er derfor, hvilken indflydelse dette har på fremtidige bosætningsmønstre og boligpræferencer hvem vil efterspørge fremtidige boliger i oplandsområderne og er det muligt at skabe en efterspørgsel? Side 11 af 54

14 3.3 Udvalgte alderssegmenter Rapportens alderssegmentanalyse tager afsæt i en række udvalgte alderssegmenter. I den statistiske analyse behandles segmenterne: De årige, de årige, de årige, de årige samt segmentet 80+ årige. I analysens spørgeskemaundersøgelse arbejdes med segmenterne: De årige, de årige, de årige og de årige. Alderssegmenterne er udvalgt i samarbejde med Aalborg Kommune blandt andet, fordi en række tendenser gør sig gældende for netop disse aldersgrupper i forhold til befolkningsudvikling og bosætning. Disse tendenser er til stede både på internationalt, nationalt og lokalt niveau og kan have betydning for Aalborg Kommunes bosætningsstrategi: Den demografiske udfordring Den demografiske udfordring knytter sig til forventningen om, at de ældre vil udgøre en stadig stigende andel af befolkningen. Årsagerne hertil er især et lavere fødselstal samt at vi generelt lever længere. Befolkningsfremskrivningen for Danmark peger blandt andet på, at antallet af ældre vil ifølge Danmarks Statistik stige fra personer i 2012 til personer i en stigning på 58 procent. For Aalborg kommune viser befolkningsfremskrivningen, at andelen af de årige vil være vokset med 60 procent frem mod 2040, mens aldersgruppen 80+ årige forventeligt vil stige 90 procent. Det stigende antal ældre gør det relevant at rette et særligt fokus på boligpræferencer for denne gruppe både nu og i fremtiden. Her især for at undersøge, hvilke forudsætninger dette kan give for boligudviklingen både i forhold til boligplacering, boligtyper, boligformer og husstandssammensætning. Vil der ske en udvikling i efterspørgselen efter senior- og ældrevenlige boliger? Hvordan vil de i givet fald se ud og hvor skal de ligge? Dette er blot nogle af de spørgsmål, der kan knytte sig til den demografiske udvikling og som denne analyse skal hjælpe til at svare på. Den uddannede befolkning I takt med den stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft til et arbejdsmarked, der i stadig større grad er globaliseringspåvirket, stiger også behovet for en bedre uddannet befolkning. Den nuværende regering har i tråd med tidligere regeringer en ambition om at opfylde uddannelsesbehovet. Senest formuleret ved en målsætning om, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse, og at 25 procent gennemfører en lang videregående uddannelse. Samtidig skal flere gennemføre en erhvervsuddannelse, evt. som et skridt på vejen til en videregående uddannelse. Denne udvikling stiller en række krav til byer, der huser landets uddannelsesinstitutioner - herunder især de fire store universitetsbyer - særligt i forhold til bosætning for et øget antal studerende. Ansøgninger til Aalborg Universitets uddannelser på campus Aalborg sætter i 2012 ny ansøgningsrekord med 3734 førsteprioritetsansøgninger. University College Nordjylland har ligeledes oplevet en rekord i førsteprioritetsansøgninger for 2012 med 3910 ansøgere en stigning på 17 procent i forhold til sidste år (bemærk at University College Nordjyllands campus i Hjørring ikke er fraregnet). I forbindelse hermed er det også meget relevant at se på boligpræferencer i en livscyklusbetragtning og her afsøge præferencerne hos de nyuddannede studerende, der efter endt uddannelse træder ind på jobmarkedet. Relevante spørgsmål hertil er dels, hvordan bosætningsmønstre og boligpræferencer ser ud for den studerende og hvordan disse ændres for dimittenden, når denne når en alder, der også typisk er knyttet til etablering af familie? Side 12 af 54

15 Husstandens forandring Kernefamilien, som primær ramme for familielivet, er under opbrud. Skilsmisseprocenten har i perioden fra 1980 til 2011 ligget i intervallet 37,5 procent til 40,2 procent, ligesom den herværende rapport viser, at antallet af husstande med enlige er steget voldsomt fra 1986 til 2011 med hhv. 70 procent for mænd og 30 procent for kvinder. Som følge heraf ser vi en opblomstring i nye husstandstyper, såsom den enlige forsørger og den sammenbragte familie, hvorfor det kan være interessant at undersøge, om der knytter sig særlige boligpræferencer til disse. Side 13 af 54

16 4. METODEBESKRIVELSE I dette kapitel beskrives de metoden bag de analyser, som danner udgangspunkt for rapporten. Analyserne omfatter både en statistisk bosætningsanalyse, en geo-demografisk analyse samt en spørgeskemabaseret analyse. Metoderne bag undersøgelserne, der understøtter de respektive analyser er beskrevet nedenfor med særlig vægt på rapportens omfattende spørgeskemabaserede analyse, dels fordi denne har genereret en væsentlig del af datagrundlaget, og dels fordi der i denne analyse er anvendt primær dataindsamling. De respektive analysemetoder beskrives i forhold til formål, metode og anvendelse. Gennemgang af metodeafsnittet er ikke en forudsætning for anvendelse af rapporten, men afsnittet kan give læseren en bedre forståelse for det datagrundlag som rapporten bygger på. 4.1 Statistisk bosætningsanalyse Formål Den statistiske bosætningsanalyse giver mulighed for at beskrive en række historiske, nutidige og fremtidige bosætningstendenser i Aalborg Kommune ved hjælp af statistiske nøgletal. Nøgletallene kan danne udgangspunkt for forskellige bosætningsscenarier, der tager afsæt i: befolkningssammensætning, befolkningstilvækst, til- og fraflytning samt befolkningsfremskrivning. Ligeledes belyses udvalgte boligvariable for området som fordelingen af husstandstyper, husstandsstørrelser, ejerforhold, udlejningsforhold, boligtyper, boligstørrelse. Metode Den herværende analyse er baseret både på statistiske nøgletal indhentet fra Danmarks Statistik samt Aalborg Kommune. De statistiske data er blevet bearbejdet og fremstillet i sammenlignelige tabeller og diagrammer for henholdsvis ti kommunale planområder samt fem alderssegmenter. Analysen er foretaget både på personniveau samt husstandsniveau. Anvendelse Analysen er her blevet anvendt til at skabe et helhedsbillede af bosætningen i Aalborg Kommune i en erkendelse af, at både historiske udviklingstendenser samt fremskrivninger af samme kan have relevans for den kommunale bosætningsstrategi. I denne forståelse ligger både hensyntagen til tendenser i forbindelse med planlægningsarbejdet såvel som aktiv påvirkning og modvirkning af tendenser gennem planlægningen. Side 14 af 54

17 4.2 Geo-demografisk analyse (Cameo) Formål Den geo-demografiske analyse anvendes til at tegne et øjebliksbillede af sammensætningen af husstandstyper indenfor et givent geografisk område ved at koble data fra et geografisk informationssystem (GIS) med et husstandsklassifikationssystem, der omfatter en række husstandsvariabler. Hermed er det muligt at illustrere fordelingen af husstande i et geografisk område og identificere relevante klynger og mønstre. Den geo-demografiske analyse kan derfor anvendes som del af en nabolagsanalyse, hvor både det geografiske område og tilstødende områder undersøges og sammenlignes. Metode Til den geo-demografiske analyse benyttes redskabet Cameo, som er et geo-demografisk klassifikationssystem, der rummer 37 prædefinerede husstandstyper. Klassifikationen er udarbejdet ved hjælp af data fra Danmarks Statistik og Den Offentlige Informationsserver (OIS). Husstandstyperne er bl.a. kategoriseret på baggrund af følgende variabler: Husstandsindkomst, Alderssammensætning i husstanden, uddannelsesniveau i husstanden, antallet af børn i husstanden samt boligtype, byggeår og boligstørrelse. Variablerne måles i forhold til et landsgennemsnit. Samtidig er systemet integreret med data fra TNS-Gallups Index Danmark, så det også er muligt at undersøge husstandenes adfærd og holdninger. Ved hjælp af Cameo er det muligt indenfor et geografisk område at kortlægge sammensætningen af husstandstyper. Husstandssammensætningen fremstilles grafisk i oversigtskort, der illustrerer fordelingen af husstande i 100x100 meter celler vist som overrepræsentation. Ved at aggregere de enkelte 100x100 meter celler er det ligeledes muligt at betragte større geografiske områder som f.eks. et kommunalt planområde eller en hel kommune. Anvendelse I rapporten her, er cameo-analysen blevet anvendt til at kortlægge cameo-typer fordelt på Aalborg Kommunes ti planområder. For hvert af de ti planområder er der foretaget en cameo-analyse både for planområdet og for udvalgte bydele og byer i området. Til anvendelsen skal det bemærkes, at der er stor forskel på, hvor mange husstande, der er dækket af en enkelt celle afhængig af, hvor cellen ligger. Blandt andet vil en celle, der dækker et område med mange etageboliger omfatte flere husstande pr. kvadratmeter end en celle i et parcelhusområde. Det skal ligeledes understreges, at den type som fremhæves, er den type som er overepræsenteret i hver 100x100 meter celle, som derfor også vil rumme andre cameo-typer. En celle kan også ligge i et område uden boligbebyggelse eller i et natur eller landbrugsområde. I disse celler er der ingen cameo-typer. Af hensyn til diskretionskriterier er det kun muligt at vise cameo-typer i en 100x100 meter celle, hvis denne omfatter mindst tyve husstande. I de tilfælde hvor der er færre husstande i en celle, kan flere celler slås sammen for at få adgang til data om husstandene. Det betyder samtidigt, at når tyndere befolkede områder analyseres ligger en husstand ikke nødvendigvis i den fysiske celle, hvor cameo-typen er vist men kan ligge i en tilstødende celle. Side 15 af 54

18 4.3 Spørgeskemabaseret analyse Formål Nærværende analyse Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune er blevet gennemført med henblik på at tegne et repræsentativt billede af samme for kommunens indbyggere. Formålet med analysen har været at kortlægge såvel tidligere som fremtidige bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune gennem spørgsmål til kommunens beboere. Til formålet er lavet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der omfatter et spørgeskema med flere end 100 spørgsmål. Spørgsmålene er udarbejdet af Kuben Management i et samarbejde med Aalborg Kommune og Danmarks Statistiks Interviewservice. Spørgeskemaet er orienteret mod følgende emneområder: Nuværende boligvariable Nuværende boligpræferencer Nuværende anvendelse af bolig og byrum Fremtidige boligvariable Fremtidige boligpræferencer Præference for ejer- eller lejebolig Præferencer for senior- og ældrevenlig bolig Danmarks Statistiks Interviewservice har foretaget pilotundersøgelse, forestået udtrækningen af stikprøven samt gennemført spørgeskemaundersøgelsen. Som basis for udvælgelsen af en repræsentativ stikprøve er der i samarbejde med Aalborg Kommune foretaget en geografisk og demografisk afgrænsning af populationen. Dataindsamlingen er sket i 10 geografiske områder, der korresponderer med Aalborg Kommunens 10 planområder. Ligeledes er der foretaget aldersafgrænsning, så kun personer fra år er udvalgt. Metode Udarbejdelse af spørgeskema Udviklingen af spørgeskemaet har gennemgået flere stadier. I første stadie er udvalgte dele af eksisterende forskning og undersøgelser gennemgået som baggrundsstudie. I andet stadie har Kuben Management udarbejdet spørgeskemaundersøgelsen i samarbejde med Aalborg Kommune. I undersøgelsens tredje stadie har Kuben Management udarbejdet en intern præpilotundersøgelse, med 10 udvalgte testpersoner til besvarelse af spørgeskemaet. Præpilotundersøgelsen er gennemført for at teste forståelsen af de enkelte spørgsmål inden udsendelse til alle respondenter. Som fjerde stadie har Danmarks Statistiks Interviewservice forestået en pilotundersøgelse, hvori omkring 20 tilfældigt udvalgte personer i Aalborg Kommune har besvaret spørgeskemaet samt givet kritik af samme. Efter gennemgang af både præpilotundersøgelse og pilotundersøgelse er spørgeskemaet i femte stadie blevet tilrettet og spørgeskemaundersøgelsen gennemført. Dataindsamling Nærværende afsnit indeholder en beskrivelse af undersøgelsens population samt en redegørelse for dataindsamlingsprocessen. Side 16 af 54

19 Beskrivelse af populationen I samarbejde med Aalborg Kommune blev det besluttet at inddele Aalborg Kommune i 10 geografiske områder baseret på Aalborg Kommunes planområder (Midtbyen, Nørresundby, Vest Aalborg, Øst Aalborg, Nordområdet, Sydvestområdet, Sydøstområdet, Sejlflodområdet, Halsområdet og Nibeområdet). Denne inddeling er fundet nødvendig, idet borgerne i Aalborg by udgør en meget stor andel af alle borgere i Aalborg Kommune, hvorfor disse ville komme til at udgøre størstedelen af respondenterne ved et tilfældigt udtræk i hele Aalborg Kommune. Dette vil betyde en skæv fordeling, der ville gøre det vanskeligt at udføre retvisende analyserer af boligmønstre og boligpræferencer i de mindre byer i kommunen. Med inddelingen har det været muligt at udføre separate analyser af oplandsområderne og de mindre byer omkring Aalborg by. Populationen er ydermere indsnævret i forhold til alder. I analysen er personer, der forventeligt endnu ikke er på boligmarkedet eller som ikke i en forudsigende fremtig skal ud på boligmarkedet, blevet frasorteret. Det betyder, at personer under 17 år ikke er medtaget. Efter samråd med Danmarks Statistiks Interviewservice er personer på 80 år og derover også blevet frasorteret, da personer i dette alderssegment er vanskelige at komme i kontakt med, særligt i forhold til lange interviews. Medvirkende i undersøgelsen har derfor været personer mellem år bosat i Aalborg Kommune. Den aldersindsnævrede populationen af årige som er blevet undersøgt har en samlet størrelse på personer fordelt på de 10 geografiske områder. Indsamling af data Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af både internetspørgeskema (CAWI) samt telefoninterviews (CATI) i perioden 17. februar marts Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistiks Interviewservice. De udtrukne respondenter har indledningsvist modtaget et brev med information om undersøgelsen samt oplysninger om besvarelse af internetspørgeskemaet. Efter ca. en uge er en skriftlig påmindelse blevet sendt til de respondenter, som det ikke har været muligt at finde telefonnummer på. Samtidig hermed har Danmarks Statistik igangsat telefoninterviews med restgruppen. Det har været muligt at besvare spørgeskemaet via internet under hele indsamlingsperioden, hvis respondenten har foretrukket dette. Dataindsamlingen i CATI er pågået indtil én af to følgende betingelser er opnået: De udtrukne personer er forsøgt kontaktet fire gang pr. telefon uden at have besvaret opkaldene Mindst 65 procent af den samlede nettostikprøve har svaret (CAWI + CATI) I alt er der blevet gennemført interview, hvilket svarer til en svarprocent på 62 procent af nettostikprøven. Dette, betragtes som en høj og tilfredsstillende svarprocent. 48 procent af besvarelserne er blevet opnået via internetspørgeskemaet og 52 procent via telefoninterview. Side 17 af 54

20 Undersøgelsens repræsentativitet Danmarks Statistiks Interviewservice har lavet en udtrækning gennem SRS-metoden (Simple Random Sample) af personer mellem år for hvert af de 10 geografiske områder i programmet SAS. Udvælgelsen er tilfældig og gennemført med udgangspunkt i CPR-registeret. Udtrækningen er derfor blevet foretaget på enkeltpersoner og ikke husstande. En bruttostikprøve er blevet udtrukket med personer. I denne er der ikke er taget hensyn til personer, der er registreret under forskerbeskyttelse og derfor ikke kan medvirke i interviews. Samtidig har stikprøven også medtaget personer, der er flyttet og gået bort. Som følge heraf er der udtrukket en nettostikprøve, som kun indeholder de personer, der kan kontaktes efter seneste CPR-opdatering. Nettostikprøven er på personer. Disse er fordelt på de 10 geografiske områder. Bortfald I nedenstående tabel ses fordelingen af de udtrukne personer fra nettostikprøven, som ikke har deltaget i undersøgelsen. Tabel 1: Bortfald Bortfaldskategorier Ikke truffet Antal Procent af frafald Procent af nettostikprøve % 15 % Nægtere % 9 % Øvrigt bortfald % 3 % Sprogvanskeligheder 26 2 % 1 % Ikke kontakt på telefonnr % 3 % Ikke fundet på telefonnr % 7 % Ikke relevante 3 0,2 % 0,1 % Alle % 38 % Der har været et frafald på 38 procent, hvoraf mere end hver tredje (39 procent) skyldes, at det ikke har været muligt at træffe personen på trods af et tilgængeligt telefonnummer. Knap hver fjerde (23 procent), af de frafaldne personer har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen eller har kun delvist besvaret spørgeskemaet. Der har også været et øvrige bortfald på ni procent af det samlede frafald. Dette frafald kan skyldes sygdom, handicap eller død samt at personer er flyttet fra bopælen i interviewperioden. Det restende frafald (29 procent) kan enten skyldes, at det ikke har været muligt at kontakte personerne på det opgivne telefonnummer eller at det ikke har været muligt at finde et tilgængeligt telefonnummer. Derudover kan der have været sprogvanskeligheder, som har gjort, at det ikke har været muligt at gennemføre interviewet på dansk. Tre personer har oplyst, at de ikke er relevante for undersøgelsen. Side 18 af 54

21 Frafaldsgrupper og bias Det er vigtigt at være opmærksom på om der er særlige grupper, der er faldet fra i besvarelserne. Tabel 2 viser svarprocenten i de 10 områder samt fordelingen på familiesammensætning, oprindelse, køn og alder. Tabel 2: Besvarelser fordelt på områder, familiesammensætning, herkomst, alder og køn Områder Nettostikprøve Svar Svarprocent Svarprocent af samlet besvarelser Procent af hele populationen Midtbyen % 12 % 22 % Nørresundby % 10 % 8 % Vest Aalborg % 10 % 14 % Øst Aalborg % 11 % 22 % Nordområdet % 10 % 8 % Sydvestområdet % 9 % 6 % Sydøstområdet % 9 % 7 % Sejlflodområdet % 10 % 5 % Halsområdet % 10 % 6 % Nibeområdet % 10 % 4 % Familiesammensætning Enlige uden børn % 21 % 31 % Enlige med børn % 4 % 5 % Par uden børn % 40 % 34 % Par med børn % 35 % 30 % Herkomst Dansk oprindelse % 96 % 91 % Indvandrere/efterkommere % 4 % 9 % Alder år % 13 % 17 % år % 19 % 26 % år % 36 % 33 % år % 32 % 24 % Køn Mænd % 50 % 50 % Kvinder % 50 % 50 % Der er generelt ingen grupper, der har været kritisk underrepræsenteret, men der har dog været et større frafald af indvandrere/efterkommere. I denne gruppe er der kun opnået svar fra 39 procent af nettostikprøven, hvorimod der er opnået en svarprocent på 64 for personer af dansk oprindelse. Hvad angår de geografiske områder, har svarprocenterne i alle områderne været relativ høje; i ét område på hele 73 procent og i to områder, hvor færrest har svaret, på 56 procent. Der har ligeledes været forskelle i besvarelserne set i forhold til familiesammensætningen: 51 procent af de enlige uden og med børn har besvaret spørgeskemaet, mens over 60 procent af parrene uden og med børn Side 19 af 54