Virksomhedsplan for UU Skive :

Transkript

1 Virksomhedsplan for UU Skive :

2 Udgangspunktet for denne virksomhedsplan: Indledning UU Skive er og skal være en organisation i forandring Skive-modellen er central: Alle parter i Skive tager et fælles ansvar for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. UU Skive er tovholder i en koordineret ungeindsats UU Skive anvender kvalitets-stjernen til at beskrive, hvad vi vil se nedenfor Skive Kommunes tre værdier: Udvikling, trivsel, ordentlighed. Vi lægger vægt på at leve op til dem hver dag, over for de unge, samarbejdspartnerne og hinanden. Alle i UU Skives team har været med til at udarbejde denne plan. Vi henviser til hvor alle vore aktiviteter er beskrevet. Virksomhedsplanen indeholder følgende: 1. Vejlednings-faglighed 2. Værdibaseret vejledning og identitet 3. Dokumentation 4. Arbejdsområder Kvalitetsstjernen:

3 1. Vejlednings-faglighed UU Skive skal være kendetegnet ved høj grad af faglighed: - lytte og dermed være medvirkende til at skabe en forandringsproces hos den unge. - på tillidsvækkende vis skabe relationer til den unge, forældre og samarbejdspartnere - viden om uddannelseslandskabet og de unges muligheder - vejledningsteoretisk viden til at høre og se den unge, hvor den unge er - gå ind i situationen og udfordre den unge - søge den viden der er brug for, men også erkende vore begrænsninger - handle hurtigt i forhold til den unge og samarbejdsparter - alle mødes fordomsfrit - overvejelser om etik og moral - bevidst om de forskellige roller, man kommer i som vejleder - har kendskab til øvrige afdelinger i kommunen - møder altid andre afdelinger med åbenhed og nysgerrighed Vi er i et professionelt fællesskab og vejledningsmiljø, som sikrer udvikling, rutiner og erfaring. Alle vejledere har PD i uddannelses- og erhvervsvejledning, eller tilsvarende Vi forholder os refleksivt til vores arbejde. Vi lægger vægt på at have rum og tid til værdidebat, refleksion og evaluering. At vejlede med baggrund i at være: Troværdig Tillidsvækkende Udfordrende Omstillingsparat Tydeligt kommunikerende Spørgende Lyttende Autentisk Realistisk Empatisk Samarbejdende Udviklingsorienteret

4 2. Værdibaseret vejledning UU Skive vil opleves på denne måde af de unge og af vore samarbejdspartnere: De unge At de har tillid til os og føler sig mødt på en anerkendende måde At de bliver lyttet til og taget alvorligt At de oplever, at der er tid nok til dem, og de får den hjælp, de har behov for At de bliver mødt fordomsfrit At vi vil dem At vi overholder vores aftaler At vi giver hurtig feed back De mærker, vi kan rumme dem med deres udfordringer Vi respekterer de unge og deres valg. Når vi ikke kan hjælpe dem, og det ikke ligger inden for vores område, hjælper vi dem videre til rette vedkommende, så man ikke skal opleve at blive sendt rundt. Vi er bevidste om den position, vi har som vejledere Vi opleves troværdige, fordi vi evner at vælge den rette vejledningsstrategi over for den enkelte unge og i den enkelte vejledningssituation Vi ved, hvad vi taler om i forhold til uddannelse, lovgivning, øvrige afdelinger på kommunen og samarbejdspartnere på ungdomsuddannelserne og folkeskolerne De ved, vi ingen myndighed har. Vi er troværdige, empatiske og engagerede voksne, som møder dem ligeværdigt og er i stand til at se sagen fra deres side Har en faglig viden om uddannelse og job Kan skabe en relation, hvor de kan være trygge Er synlige og tilgængelige. Samarbejdspartnere Vi har stor faglig viden om uddannelsesmuligheder og tilbud i uddannelsesverdenen Vi har stort kendskab til kommunale afdelingers muligheder for hjælp Indgående kendskab til de unge Handlingsorienteret Højt service-niveau og hurtig feed back Vi er omstillingsparate Vi fungerer som bindeledet mellem ungeaktørerne i Skive Kommune Vi vil opleves som professionelle sparringspartnere, både generelt i forhold til uddannelseslandskabet og lovgivning på området og om hvilke handlemuligheder, der er, i forhold til de mangeartede problematikker, der opstår i forbindelse med de unge. Vi tænker helhedsorienteret, idet vi ofte har og skal have det fulde overblik over mange handlemuligheder og overblik over forskellig lovgivning. Vi har respekt for andres fagområder og vi kan undersøge ting på forhånd i andre afdelinger og ikke love noget, der vedrører andres kompetenceområder. De oplever tydelighed i forhold til, hvad vi kan byde ind med, da vi hverken har myndighed eller penge. Vi kan handle hurtigt, og det er troværdigt, når vi melder noget ud mht. tidsperspektiv.

5 Identitet Hvem og hvad er UU Skive? UU Skive er en energisk og dynamisk virksomhed, som er god for de unge UU Skive er og skal være en organisation i forandring Der er en god spirit Trivselsmåling og APV viser meget høj trivsel i UU Skive Vi sørger for god modtagelse af nye kolleger Vi har skabt et godt samarbejde med alle relevante parter 3. Dokumentation Vi vil fortsat lægge stor vægt på at dokumentere effekt og resultater. Aktuelle statistikker ses på Her vil vi følge udvalgte årgange i de kommende år. 4. Arbejdsområder a. Grundskolen klasse og overgangen til ungdomsuddannelse b. Unge-vejledning c. UU som en del af Jobcenter Skives uddannelsesafdeling d. Elever i specialklasser e. Mentor De 5 områder beskrives i bilagene, efter kvalitetsstjerne-modellen. Kan også ses på

6 a. Grundskolen klasse og overgangen til ungdomsuddannelse Status Kvalitet Ensartet vejledning aftalt med skoleafdelingen Kollegasupervision og videndeling i forhold til handlemuligheder for elever i kl. Være den professionelle samarbejdspartner for sparring og handlemuligheder i forhold til nogle elevers mangeartede problematikker. Mål Øget kendskab til erhvervsuddannelserne Eleverne kan træffe et valg på et kvalificeret grundlag Få forældrene gjort bevidste om deres ansvar for elevernes u plan Handling Kollektiv vejledning: Forældreorientering Specialpraktikker Praktikadministration Teamsamarbejde med lærere, ledere og eksterne samarbejdspartnere Introduktionskurser Uddannelse og job SKILLS Hands On Uddeling af diverse hæfter, foldere og informationer Ophængning af plakater Informationer på skoleintra Personlig eller gruppevejledning for de ikke-uddannelsesparate: Netværksgrupper: pige- eller drengegrupper Stafetlogmøder Skole-hjem-samtaler Brobygning Særlige brobygningsforløb Teamsamarbejde med lærere, ledere og eksterne samarbejdspartnere 9.4 Særlige praktikforløb Mentoropgaver Evaluering Andet: Der udarbejdes årsplan for hver klasse Administrativt arbejde Trepartssamtaler (Skoleleder, UU-leder og skole-vejleder) efter behov UVM s brugerundersøgelse 9. klasserne Statistik udtræk på unge, årgangsundersøgelser både på landsplan, kommunalt og den enkelte skole.

7 b. Ungevejledning Status Rammer, fx love Statistik Hvad har man gjort hidtil Kvalitet Kriterier Mere synlighed og tilgængelighed på ungdomsuddannelserne. Det er nemmere og mere synligt, end at de unge skal finde hen på UU- kontoret. Perioder hvor de unge ikke laver noget. Den periode mindskes fordi vi er til stede på ungdomsuddannelsen og tager over på en ny plan. Tillid kan skabes på den unges hjemmebane, fx på ungdomsuddannelsen, og så er det nemmere for vejleder og ung at danne en relation og arbejde videre på en ny plan. Der er kvalitet i, at vi ved, at der er tale om længerevarende forandringsprocesser. At tingene ikke sker så hurtigt og at vi har respekt for, at ting tager tid, og at vi har fokus på at have den unge på banen. Der er kvalitet i, at der tages fælles ansvar på uddannelsen, UUvejleder og kommende optagelsessted (ny uddannelse, PH, Jobstart) også for at kunne vejlede den unge om de økonomiske konsekvenser. UU bliver bindeleddet mellem uddannelsessted, den unge, forældrene og noget nyt. Der går ikke vigtig information tabt, og vi kan hjælpe med at give de unge og forældrene et overblik over nye muligheder. At lærerne og studievejlederne kender os, og at vi kender dem. Og der bliver mere uformel snak og informationsudveksling mellem dem og os til gavn for eleverne. Tilgængelighed: Vi er på uddannelsesstederne på faste tider. De unge skal ikke have perioder hjemme. De skal holdes i gang. 15 til 17 årige: Kvalitet: at få inddraget samarbejdspartnere og forældre i arbejdet om de unge. Netværksdannelse giver kvalitet, da unge får skabt relationer med hinanden. Der bliver skabt relationer mellem de unge, som de ikke selv ville få skabt. Netværksaktiviteter som eks. fodbold, madværksted, handelsskolegruppe. Mål: At man får et længere tidsperspektiv på de sårbare unge, så man får lavet mere langsigtede og holdbare løsninger.

8 Hvad vil vi nå? Målgrupper Handling Styrke de sårbare unges personlige og sociale kompetencer. At de unge også ved og kan mærke, at vejledning er en proces, og at forældre og samarbejdspartnere og får en fornemmelse af, at det kan tage tid. Være fysisk til stede hvor de unge er -synlig og fast tilstedeværelse blandt eleverne på ungdomsuddannelserne. -faste træffetider på alle ungdomsuddannelser, produktionsskolen, VUC. Derudover ad hoc tilstedeværelse på alle. Forældresamarbejde ift alle unge under 18, samt de unge over der ønsker forældrenes medvirken. Hjælper de unge med kontakt til sundhedssystemet, øvrige kommunale aktører, praktikpladser osv. Opsøger unge der ikke møder frem på uddannelserne, eller ikke er påbegyndt. Deltager i netværksgrupper. Fx. motion med en gruppe fra handelsskolen, motion, Madværkstedet Samle mentees til fælles forløb. Mødes med en klasse kort før afslutning på gf, for at fortælle om mulighederne efter endt gf. Lave uddannelsesplaner. Målgruppevurderinger. Hjælp til startboliger. Visitering til KUU Indstillinger til EGU, STU, KUU, Højskoler, opgangen. Administration af opgangen. Indhente oplysninger/dokumentation. Evt. indsatsområder: Flere netværksgrupper for ensomme unge, som skal have sociale relationer til andre unge. At der sættes flere langsigtede og holdbare handlingsmuligheder ind på de unges vej ind i uddannelse, også med fokus på generel livsmestring, professionelle mentorordninger som varer længere tid. Flere og længere professionelle mentorforløb. Evaluering Hvordan og af hvem?

9 c. UU som en del af Jobcenter Skives uddannelsesafdeling Status Rammer, fx love Statistik Hvad har man gjort hidtil Kvalitet Kriterier Mål: Hvad vil vi nå? Målgrupper Handling Evaluering Hvordan og af hvem? Vejledningsloven med den nye aldersmålgruppe år. Uddannelsessamtaler for alle unge år uden kompetencegivende uddannelse. Pres fra lovgivningen om at være mere handlingsorienterede og vejlede efter samfundet behov. UU laver løbende statistik om unge ledige/unge på uddannelse. Flere unge end nogen sinde er på uddannelseshjælp. Ny erhvervsskolereform. Anden relevant lovgivning (fx LAB/LAS) Møder (mål: en gang om måneden) i Ungeenheden Viden omkring uddannelsestilbud, adgangskrav, uddannelsesstart og andre uddannelsesforberedende aktiviteter, herunder praktik- og jobmuligheder. Tilbud, der flytter de unge mere end de eksisterende tilbud Tid til de unge Evnen til at gå ind i situationen og udfordre den unge, både på det personlige og uddannelsesmæssige plan. UU skal bidrage til en kvalificeret og koordineret indsats, så de unge bliver klar til uddannelse Målgruppen er unge, som er på uddannelseshjælp, som søger uddannelseshjælp eller er i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse. At klæde de unge på til mødet med jobsøgning, uddannelse og personlig udvikling. Formidle viden. Konkret er forsamtalen et tiltag, der forbereder den unge på det næste. Processen højnes for den unge. De unge skal mødes i eller henvises til en uddannelseskontekst. Formidle viden fra kollega ved forsamtale til UV-vej, så kollega er klædt på til samtale. Lave opsøgende arbejde i forhold til at afdække de unges udfordringer og ressourcer inden en uddannelseshjælpssamtale. Fokus på at lytte til de unges behov og situation, så vi udvikler tilbud, der giver værdi for de unge. Indhente inspiration fra andre ungeenheder, samt hente inspiration i tidligere projekter, også fra andre kommuner. Hvilke tiltag virker? Byder ind på mentoropgaver, også på unge, der ikke er i "vores" regi. Netværksgrupper Statistikken. Månedlige møder Intern evaluering af forsamtalens effekt styrker det processen? Opnår den unge større lydhørhed hos kommunen? Hvilke muligheder har vi for at samle viden fra de unge, der har været til uddannelsessamtale?

10 d. Elever i specialklasser Status Rammer, fx love Statistik Hvad har man gjort hidtil Anne Miam Rasmussen er specialvejleder på Krabbeshus Heldagsskole og Ådalskolen, Centerklasserne og for elever der skønnes omfattet af målgruppen Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) fra øvrige skoler. Hanna Bertelsen Bitsch er vejleder på Brårup og Resen Specialklasser ved overgangen til det almindelige uddannelsessystem. Der er lavet skriftlig samarbejdsaftale med de enkelte specialklasser. Hvert år i slutningen af august / starten af september tager UU specialvejlederne initiativ til et møde med lærerne og evt. ledelse på henholdsvis Resen Specialklasser og Brårup Specialklasser. På mødet drøftes de enkelte elever kort med henblik på at fordele eleverne mellem vejlederne. UU vejlederne planlægger to erfaringsudvekslingsmøder (ERFAmøder) i løbet af et skoleår for lærere og ledelse i specialklasserne. Deltager i øvrigt i møder med lærerteams efter aftale. UU vejlederne står til rådighed for aftaler om individuel vejledning af elever og deltagelse i forældresamtale efter aftale. Men normalt er det elevens kontaktlærer, der står for arbejdet med elevbeskrivelsen, elevsamtalerne og elevens uddannelsesplan. Der skal bruges minuddannelse.net som uddannelsesplan. UU sørger for, at specialklasselærerne får oplysninger om brobygning, introduktionskurser, ansøgningsfrister, uddannelsesaftener m.m. Inspirerer lærerne angående uddannelsesplan, materialer og relevante vejledningsaktiviteter. Desuden ang. praktikforløb. Holder skolen á jour med relevante oplysninger om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Giver vejledning om og indstilling til: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Der er et naturligt forældresamarbejde omkring de unge, der er i målgruppen for STU. For elever der tænkes i målgruppen for Ungdomsuddannelse for unge

11 med særlige behov: Hvis eleven skal fortsætte efter grundskolen i et 10. eller 11. skoleår skal det ud fra en helhedstænkning vurderes, om den unge er klar til et uddannelsesforløb eller vil have behov for et særligt tilrettelagt og afprøvende forløb (10.kl.) inden start på en evt. ungdomsuddannelse. Indstilling til skoleår ud over 10. kl. forberedes af UU og PPR i fællesskab med input fra specialklassernes lærere årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Er man ikke uddannelsesparat til det almindelige uddannelsessystem skal kommunen tilbyde den unge særlige forløb, der kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat. UU sikrer, at elevens uddannelsesplan videresendes til den ønskede uddannelsesinstitution d. 20. marts. Kvalitet Kriterier At UU vejlederne, ved at være mere synlige og komme mere fast i specialklasserne, bliver et kendt ansigt for eleverne. Det vil ved større synlighed i specialklasserne blive naturligt for lærere og elever at tale om udskoling. At eleverne i specialklasserne har mulighed for at lære os uformelt at kende ved, at vi er til stede i klasserne og ser, hvad eleverne laver i timerne og i frikvartererne og kan tale uformelt med dem. At eleverne efter behov kan have individuelle vejledningssamtaler med UU vejlederen. Dette med henblik på sammen med den unge, kontaktlærer, forældre og PPR at pejle sig ind på konkrete ungdomsuddannelser. At UU vejlederne er mere synlige og lærer specialklasseeleverne endnu bedre at kende vil være med til at kvalificere overgangen til ungdomsuddannelse, idet vi kan være bindeleddet mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og evt. UU s ungevejledere. UU sikrer en god overlevering af eleven til den kommende uddannelsesinstitution inkl. opmærksomhed på specialpædagogisk støtte, mentor evt. netværksgruppe. At UU medvirker til, at overgangen til ungdomsuddannelsen for den enkelte elev i specialklasserne sker i et samarbejde med kontaktlærer, forældre og kommunen, herunder familieafdelingen og PPR. At UU har jævnlig kontakt til den enkelte elevs kontaktlærer omkring råd og vejledning i forhold til konkrete og realistiske uddannelsesmuligheder for de enkelte unge i specialklasserne. Dette giver mulighed for kontaktlæreren i dagligdagen at have samtaler med den enkelte elev

12 omkring realistiske uddannelsesønsker. Eleverne deltager i introduktionskurser og brobygning på ungdomsuddannelserne for at lære miljøet på forskellige uddannelsesinstitutioner at kende, for at få et indtryk af lærerne og ungdomsuddannelsernes indhold. Dette er vigtigt for en god overgang til ungdomsuddannelserne for specialklasseeleverne. Praktik i løbet af 8., 9. og 10.kl. er en kvalitet for eleverne i forhold til at blive mere afklaret omkring fremtidig uddannelse og beskæftigelse og for at give noget selvtillid i forbindelse med andet end skolegang. At forældrene ved, hvem UU er, og hvad vi står for og kan bruges til. I vejledningen af eleverne møder UU-vejlederen eleven på en ordentlig og ligeværdig måde. Ved indkaldelse til erfa-møder sørger UU for en relevant og vedkommende dagsorden. Desuden er det en mulighed for specialklasselærerne at mødes på tværs af de forskellige skoler. UU sikrer en opdateret UU Skive hjemmeside mht. børn og unge med særlige behov. At UU vejlederne er fagligt funderede i forhold til at vejlede målgruppen af elever i specialklasserne. Mål: Hvad vil vi nå? Målgrupper At alle elever fra specialklasserne i videst mulig omfang får en ungdomsuddannelse og dermed større grundlag for at kunne fungere i samfundet. At vi bliver mere synlige i specialklasserne for både elever og forældre, så de er trygge ved os i overgangen til ungdomsuddannelse enten direkte fra folkeskolen eller ved omveje af særlige forløb m.m. Opretholde et godt samarbejde med lærerne og ledelsen i de forskellige specialafdelinger. Handling Hvert år i slutningen af august / starten af september tager UU specialvejlederne initiativ til et møde med lærerne og evt. ledelse på henholdsvis Resen Specialklasser og Brårup Specialklasser. På mødet drøftes de enkelte elever kort med henblik på at fordele eleverne mellem vejlederne. UU vejlederne planlægger to erfaringsudvekslingsmøder (ERFA-

13 møder) i løbet af et skoleår for lærere og ledelse i specialklasserne. Deltager i øvrigt i møder med lærerteams efter aftale. Jævnlig kontakt til specialklasseelevernes kontaktlærere, som har den primære kontakt til eleverne. I de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, har vi vejledningssamtaler med eleverne. Forældrene skal i højere grad præsenteres for UU-vejlederne og vide, hvad vi står for, så det bliver naturligt for forældre og de unge at rette henvendelse til UU, når de unge er færdige med grundskolen og der opstår evt. problemer med ungdomsuddannelse. Der aftales så vidt muligt faste tider, hvor vejlederne er at træffe i specialklasserne. Evaluering Hvordan og af hvem? UU vejlederne deltager jævnligt i relevante kurser/uddannelse med fokus på unge med særlige behov. I den jævnlige kontakt mellem lærerne og vejlederne vil der være en kontinuerlig mundtlig evaluering på samarbejdet og vejledningen. Forslag om at afholde trepartssamtaler hvert andet år mellem vejleder, UU-leder og skoleleder for specialklasseafdelingen. Erfa-møderne evalueres på møderne, og der skrives referat fra møderne. Det kan overvejes, om det ind i mellem er fornuftigt med separat statistik for specialklasserne, eller de skal indgå i den samlede statistik for unge i Skive Kommune.

14 e. Mentor Status Hver uddannelse har deres eget mentorsystem og forpligtigelser Vi påtager os mentoropgaver fra: o Socialafdelingen (specialrådgivningen) o Jobstart under LAB-loven o Jobhuset under LABloven o I folkeskolen o I enkelte tilfælde på ungdomsuddannelserne Kvalitet Sikre en ordentlig matchning af mentor og den unge. Være bevidst om hvorvidt man passer sammen med den unge og sige fra, hvis det ikke fungerer. Opkvalificerende møder mellem mentorer i UU for at sikre udvikling, og fælles holdninger og værdier. En ordentlig rammesætning; der skal være en helt klar aftale/ramme for start, indhold og slut. Der laves en kontrakt gerne nedskrevet. Aldrig glemme, at mentee har ansvaret for eget liv. Mentor skal bruge det kloge hjerte og bevare overblikket. Mentor skal være empatisk ikke sympatisk og være personlig men aldrig privat.. Slutfasen beskrives allerede i begyndelsen. Alt skal være tydelig markeret fra starten. Adskille problemet fra personen arbejde med problemet. Mål At mentor kan skabe en god relation (altafgørende) Vidensdeler med hinanden Bliver opkvalificeret Mentee skal lære at klare sig selv og tage ansvar for eget liv At gøre mentee så tryg, at han kan se sig selv i mål. Handling Anvende motivationssamtalen. En mentor må gerne give råd (måske indirekte) Lave en kontrakt med den unge forventningsafstemning og tidshorisont Møder mellem mentorer fra UU, hvor der drøftes mentoropgaver, holdninger og værdier vedr. mentoropgaver. Evaluering Følge de unge, vi har været mentorer for statistisk i en årrække Løbende evaluering med den unge.