Religiøs coping. Blandt etniske minoritetspatienter v. Hanne Bess Boelsbjerg

Transkript

1 Religiøs coping Blandt etniske minoritetspatienter v. Hanne Bess Boelsbjerg

2 Dagens program Hvad er religiøs coping? Hvordan kan den være negativ? Hvem bruger tro under sygdom? Hvem er de muslimske patienter? Hvad siger de selv?

3 Baggrund Kræftpatienters religiøse ressourcer (SDU). 16 kræftpatienter, 15 pårørende, 13 professionelle. 15 hospitalspræster. 65 interview + feltnoter. At nærme sig døden menneskeligt og metodisk En kvalitativ undersøgelse af kristne og muslimske kræftpatienter i palliative forløb Ph.d.-afhandling Hanne Bess Boelsbjerg Institut for Sundhedstjenesteforskning Det Sundhedsfaglige Fakultet Syddansk Universitet 2016

4 Tro under krise Tro får ofte større betydning. Under krise, sygdom og død. Meningssøgen hvorfor? (Frankl, 1978). Behov for (re)orientering (Silberman, 2005). Opfyldelse af livsmål (Emmons, 2005).

5 Sygdom som stress 50% af danske kræftpatienter risikerer behandlingskrævende depression (Dalton et al., 2007). Udbredt bekymringstænkning (Johnsen et al., 2013). Kræftpatientens verden (Grønvold, 2006).

6 Tro på sygehuse Rigshospitalets patientundersøgelse: Eksistentielle og religiøse overvejelser intensiveres under indlæggelse: Religionssociologisk undersøgelse foretaget i % tænker ofte på meningen og formålet med livet. 62% beder (74 af kvinder og 71 under 36 år) 22% har fået større religiøs praksis. 14% er blevet mere troende (Ausker et al. 2008)

7 Tro som tryghed Jeg kunne mærke Guds hænder løbende hele vores liv faktisk. Og selv når man er i knibe, når man er i selve problemet, føler man sig glad og tryg. Jeg bliver jo mindet om, at Gud elsker mig, altså lige præcis som jeg er, og han ønsker ikke, at jeg skal have det dårligt, vel, og at livet det er bare en lillebitte del af det hele, og det hjælper mig også. Kristen kvinde, slutning af 70 erne, Pinsekirke.

8 Kontrol Hvem bestemmer over sygdom? Locus-of-control : Gud, læge eller patient Ansvarliggørelse for sygdomsforløbet Slip af kontrol til at mestre afmægtighed

9 Mestring Begrebet coping er overtaget fra stressforskning. Beskriver handlingsstrategier i belastende situationer. 1) Vurdering af situation 2) Bedømmelse af egne evner og ressourcer 3) Refleksion over handling Religionspsykologisk interesse for strategier, der har religiøs karakter.

10 Religiøs coping Religiøs coping (mestring) omhandler det at gøre brug af en religiøs eller spirituel livsindstilling til at mestre sygdommen. Religionspsykologisk interesse for hvordan den personlige trosforestilling har indflydelse på en hensigtsmæssig håndtering af et sygdomsforløb. Religionspsykolog Kenneth Pargament (1997).

11 Religiøs mestring Kognitiv coping: knowing At sætte det ind i en meningsfuld sammenhæng. At hente inspiration og forståelse i tekster. Emotionel coping: experience Søge trøst, finde kærlighed i forhold til Gud. Udtrykke sig, bruge Gud som samtalepartner.

12 Religiøs mestring Social coping: relational Indgå i trosfællesskab. Deltage i ritualer. Nære relationer. Aktiv coping: doing Sociale handlinger. Trosbaserede etik. Frivilligt arbejde.

13 Copingstrategi Hvordan bruges religiøs tro? Både et mål og et middel. Orientering efter værdier. Meningssystem, relation, netværk, sprog. Radiokanal, der tunes i på.

14 Teknikker Tålmodighed (sabr) Taknemmelighed (shukr) Refleksion (fikr) Ihukommelse (dhikr) Personlig bøn (dua) Formaliseret bøn (salah)

15 Muslimsk coping Skæbnetro: Alt der sker, er Guds vilje. Gudsbillede: Gud er retfærdig, kærlig og barmhjertig. Troen på egen styrke: Ingen bliver prøvet over evne. Meningsdannelse: Sygdom som renselse. Indstilling: Taknemmelighed og tålmodighed. Trosforestilling: Død som overgang til evigt liv.

16 Hvem taler vi om? Antal muslimer i DK Anden etnisk baggrund Muslimsk trosidentitet

17 Islam i DK 2. største religion i Danmark. I 2006 omkring muslimer. Omkring etnisk danske muslimer. Resten kommer fra 69 forskellige lande.

18 Trosretninger Sunni og shia: Stridighed mellem de allerførste muslimer om, hvem der var Muhammads rette efterfølger førte til dannelsen af shia-islam. Alawier: Syd-øst Tyrkiet og Syrien. Profetens fætter Ali æres på linie med profeten Muhammad. Ahmadiyya: Pakistan. Ikke-islamisk. Ghulam Ahmad erklærer, at han er Mahdi og senere også en avatar af Krishna. Tolv-imam/syv iman: Iran og Irak. Tradition, der taler om Messias genkomst

19 Etnisk minoritet Kultur, sprog, normer, værdier, udseende. Forskel mellem majoritet og minoritet. Identifikation med gruppetilhørsforhold. Selv-forståelse eller udefrakommende. Skelne mellem kultur, etnicitet og religion.

20 Trosidentitet Kultur-muslim Traditionel muslim Politisk-ideologisk Konvertit erfaring Moderne muslim (Bektovic, 2004)

21 Hvad betyder tro? Traditionsopretholdelse ved at fastholde normer, der fx afspejler sig i traditionel påklædning og religiøs praksis. Traditionsformindskelse: Enten grundet strukturelle begrænsninger eller pga. assimilisation. Slækker opretholdelse af kulturelle normer. Traditionsfusion: integrerer elementer fra begge kulturer (Wanseele, 2011).

22 Traditionel muslim Historie, traditioner og værdier er implicitte. Synlig trosidentitet ved at praktisere Islam. Religiøs praksis som bøn og faste. Overholde religiøse og moralske forskrifter. Troen på Gud er central i tilværelsen.

23 Trosforandring Jeg bliver mere troende. Før gik jeg uden tørklæde, og så bagefter bliver jeg bange. Jeg begynder at gå med tørklæde. Jeg var bange for Allah. Jeg har også hørt en historie om en mand, der var meget troende, sådan rigtig ortodoks, og hans kone ville ikke gå med tørklæde. Han bliver ved med at sige til hende: Du skal have tørklæde på! Og så var hun engang i i gang med at tage en eller anden forlystelse, og så hendes hår fløj (ind i maskineriet), og så fløj det helt af. (Kvinde, Syrien)

24 Skyld

25 Reaktion Jeg sad engang, det var faktisk min egen datter, der fik konstateret kræft og den dag, hun fik det konstateret, så var hun stille i tre, fem sekunder og så sagde hun: Alhamduallah!. Jeg takker Ham, der har skabt mig. Hun var seksten eller sytten år dengang. Og jeg blev så glad, fordi det var dét, hun sagde! Fordi så vidste jeg, at så klarer hun den! (Interview med Imam).

26 Depression

27 Forventning Jeg er heldig! Jeg har fået en sms fra Gud! Andre bliver bare skudt med en pistol, men jeg har fået en kærlig besked, så jeg kan nå at forberede mig. Alhamduallah! Jeg er ikke rigtig bange (for at dø), men jeg er bange for én ting, hvis jeg ikke bliver tilgivet, det er det eneste. Men hvis han tilgiver mig, så bliver det en glædens dag, så bliver det en glæde hos Allah.

28 Angst Forstår du, vi har som muslimer den tro, at vi alle sammen skal dø, der er ikke nogen, der skal slippe, nu som dengang da profeten gik på jorden for næsten tusind år siden. Til sidst skulle han også dø. Så derfor er vi enige om, at vi alle sammen skal dø, men det er forskellige måder, vi dør på. Men det bedste er selvfølgelig, at man dør på en god måde. Det, jeg ønsker mig, er, at jeg har en, der kan fortælle mig shahada en (trosbekendelsen). Det er det eneste, jeg ønsker mig.

29 Gudsforhold

30 Dødsforestilling Graven som forsmag på Paradisets have Helvede som en tilstand i graven Ventetid og genopstandelse Dommedag De sorte og de hvide bøger Det evige liv som en kærlighedstilstand

31 Dødens engle To frygtindgydende engle Munkar og Narkar spørger den døde:»hvem er din Herre? Hvad er din religion? Hvem er din profet?«på disse tre spørgsmål svarer den døde:»allah er min Herre. Islam er min religion. Og Muhammed er min profet. Falder disse svar uden tøven ved englene, at der er tale om en troende muslim, der har gjort sig fortjent til paradiset.

32 Dødsøjeblik Shahada en: La ilahu illallah, Muhammed ur rasul Allah Ansigtet vendes mod Mekka Armene ned langs siden, munden lukkes, fosterstilling Rituel afvaskning af person af eget køn Begravelse inden for 24 timer

33 Dobbelt lidelse Gudsforhold og dødsforestilling Blivende erfaring i tilværelsen. Laster sig selv med skyld og tvivl. Tillid til tilgivelse og kærlig omfavnelse.

34 Tak!