Indholdsfortegnelse Alle kan blive fri for stress!

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Hvad er stress? Hvornår opstår stress? Symptomer på stress Advarselssignaler Personlig stresshåndtering Stress og tanker Personlig værdiafklaring Andre vigtige redskaber Motion Søvn og sund kost Grin, kys og kram Vær proaktiv og hold fokus Stresshåndtering i virksomheder Stresspolitik Akutplan Den forebyggende plan Involvering Gør noget ved stressen nu Forslag til uddybende litteratur Alle kan blive fri for stress! Stress bygges op over lang tid, og rejsen mod en stressfri hverdag består af tålmodighed og mange små skridt. Men den kan lade sig gøre for alle. 2

3 E-bog: Sig nej til stress og ja til overskud, glæde og energi af Lisbeth Fruensgaard Hvad er stress? Danske undersøgelser har vist, at 20-30% af Danmarks befolkning, hvilket svarer til mere end 1 million danskere, er berørt af stress i dagligdagen. Hver fjerde voksne dansker er dagligt berørt af stress, der forringer deres livskvalitet væsentligt. Hver fjerde teenager føler sig stresset. Hvert femte barn er berørt af stress, og hver femte ung føler sig berørt af stress ( I følge WHO er stress ved at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. WHO har forudsagt, at 50% af alle dødsfald inden for de næste 10 år vil kunne relateres til stress, hvis vi ikke gør noget ved det inden. Begrebet stress har længe været brugt som betegnelse for både travlhed og sygdom. Det er vigtigt, at vi her er opmærksomme på følgende: Stress opstår først i det øjeblik, vi mister overblikket og ikke kan overskue konsekvenserne af det, vi er i gang med. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men derimod en tilstand, der kan fremkalde sygdomme, vi i forvejen er disponeret for. Stress kan betegnes som en hormonel tilstand, der gør, at vi kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Rent biologisk hjælper stress os via frigivelsen af stresshormonerne adrenalin og cortisol - til at præstere mere end normalt. Den hjælper os således til at yde noget ekstra f.eks. i forbindelse med eksamen, foredrag, taler, en stor arbejdsopgave osv. Når vi har overstået præstationen, falder niveauet af stresshormoner igen, og kroppen genvinder sin balance. Desværre lever mange mennesker i en hverdag, som kræver, at der konstant præsteres noget ekstraordinært. En hverdag, der er karakteriseret af, at de krav, der stilles til den enkelte person, langt overstiger de ressourcer, personen har til rådighed. Kroppens niveau af stresshormoner er derfor konstant forhøjede, hvilket på længere sigt har en række alvorlige konsekvenser. Stress er ikke nødvendigvis lig med travlhed. Man kan udmærket have rigtig travlt også i lang tid uden at få stress. Lisbeth Fruensgaard lf@lisbethfruensgaard.dk 3

4 Stress Stress er en hormonel tilstand, der gør, at vi kan yde noget ekstraordinært i en presset situation. Vi bliver altså stressede, når vi har en følelse af ikke at kunne håndtere situationen eller en følelse af, at situationen kan få ubehagelige konsekvenser. Dette forklarer, hvorfor forskellige personer reagerer vidt forskelligt på den samme situation. Nogle håndterer de mest utrolige begivenheder uden tegn på stress, mens andre bliver voldsomt påvirket og til tider syge. Hvornår opstår stress? Det er meget forskelligt både hvordan og hvornår, stress opstår hos en person. Det hænger sammen med, at stress opstår som følge af en begivenhed eller situation, som en person oplever som belastende eller truende. Vi vurderer alle ud fra vores egen virkelighed, dvs. den måde vi hver især oplever verden på. Når vi udsættes for en stresssituation, vurderer vi ubevidst situationen ud fra vores egen virkelighed. Stress opstår af en begivenhed eller situation, der opleves som belastende. Når vi skal vurdere om en situation er belastende, vurderer vi ud fra vores egen virkelighed Er resultatet af vurderingen, at der kan opstå en trussel eller ubehagelig situation, vil hjernen frigive stresshormoner. Er vurderingen derimod, at vi kan håndtere situationen og undgå ubehagelige konsekvenser, vil der ikke opstå stress, uanset hvor travlt vi har, og hvor svær situationen er. 4

5 E-bog: Sig nej til stress og ja til overskud, glæde og energi af Lisbeth Fruensgaard En situation, der opleves som belastende, er ofte karakteriseret af, at de krav, der stilles til personen, overstiger de ressourcer, personen har til rådighed. Står dette på gennem længere tid, vil kroppen tilpasse sig den stressede situation, hvilket skaber forstyrrelser i både den psykiske og biologiske balance. Disse forstyrrelser kan i værste fald føre til, at kroppen udvikler alvorlige og livstruende sygdomme. Som figuren illustrerer, kan stress også opstå i en situation, hvor vi har flere ressourcer til rådighed, end der er brug for (blinklyset i venstre hjørne). Det kunne f.eks. være, at man sidder i et job, hvor man slet ikke udnytter de kompetencer, man har. Eller i forbindelse med arbejdsopgaver, hvor det kun er nødvendigt, at bruge sig selv halvt. Eller måske er man arbejdsløs og sidder og har en masse at give af, som ingen synes at have brug for. For mange er en sådan situation over længere tid utilfredsstillende og kan skabe lige så meget stress som den omvendte situation, hvor kravene overstiger vores ressourcer. Symptomer på stress Symptomer på stress kan være af både fysisk, psykisk og adfærdsmæssig karakter. Ofte har den stressramte en tendens til at negligere symptomerne og opdager sjældent selv en ændring i sin adfærd. I stedet er det personer, der er tæt på den stressramte - familie, kolleger, chef - der oplever den anderledes adfærd. Lisbeth Fruensgaard lf@lisbethfruensgaard.dk 5

6 Det er derfor værdifuldt at kende de forskellige stresssymptomer samt at vide, hvilke muligheder man har for at hjælpe en person, der er ramt af stress. Advarselssignalerne på stress kan bestå i mange forskellige symptomer og reaktioner. Overordnet kan advarselssignalerne deles op i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Det er vigtigt altid at kontakte en læge, når man oplever et eller flere af disse symptomer, der alle også kan have andre årsager end stress. Hvis man sammen med lægen kan udelukke andre årsager til symptomerne, er det sandsynligvis stress, der er den primære årsag, og man kan rette sit fokus mod at få stressen ud af kroppen. I det følgende afsnit ses nogen af de symptomer og reaktioner, der kan opstå, hvis der er stress i kroppen. Advarselssignaler Fysiske Hovedpine, Hjertebanken, Svedeture, Rysten, Svimmelhed, Tics, Mavesmerter, Hyppig vandladning, Diarré, Smerter, Frysen, Åndenød, Rumlen i mave, Kvalme, Appetitløshed, Vægttab, Nedsat sexlyst, Brystsmerter, Hyppige infektioner, Forværring af kronisk sygdom Psykiske Ulyst, Træthed, Depression, Indre uro, Hukommelsesbesvær, Koncentrationsbesvær, Rastløshed, Irritabilitet, Angst, Nedsat humoristisk sans, Følelse af udmattelse Adfærdsmæssige Søvnløshed, Lav selvfølelse, Uengagerethed, Hyperventilation, Følelseskulde, Indesluttethed, Vrede, Aggressivitet, Nedsat præstationsevne, Ubeslutsomhed, Mistro, Øget brug af stimulanser, Øget sygefravær Personlig stresshåndtering Vi kan ikke altid ændre på de ydre ting, der sker omkring os, men vi kan lære at håndtere dem på en måde, så vi undgår stress. Som nævnt, kan stressreaktioner være yderst forskellige fra person til person. På samme måde er evnen til at håndtere en stresset situation vidt forskellig alt efter, hvem vi er. Der findes ingen rigtige eller forkerte måder at reagere på, når vi udsættes for belastende begivenheder, og vi kan alle lære at håndtere stress. To centrale elementer i forhold til at lære at håndtere stress er: 6

7 E-bog: Sig nej til stress og ja til overskud, glæde og energi af Lisbeth Fruensgaard 1. bevidsthed om vores tanker 2. personlig værdiafklaring Stress og tanker Meget stress opstår i vores tanker. Ved hjælp af simple redskaber, kan vi ændre vores vaner og måder at tænke på, så vi undgår stress. Nogle af de mest virkningsfulde værktøjer i forhold til stresshåndtering er mindfulness og meditation. Mindfulness kan defineres som evnen til at være opmærksom på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme (Kabat-Zinn, 1990). Vi kan således blive opmærksomme på, hvad det er for tanker, der kører gennem vores hoved og på den måde fange stresstanker, før de får lov til at udløse stress i vores krop. Stresstanker foregår typisk i fremtiden eller i fortiden og kunne f.eks. være tanker som: Fremtidstanker hvad nu hvis jeg ikke kan klare det hvad nu hvis jeg ikke er god nok hvad nu hvis jeg ikke når det Fortidstanker bare jeg ikke havde sagt sådan hvis bare jeg havde gjort noget andet hvis bare jeg havde set det dengang Mindfulness Når vi er mindfulde, er vi opmærksomme på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik uden at dømme. Når vi træner mindfulness, øger vi vores evne til at observere vores tankeprocesser, mens de foregår. Fremtidstankerne i ovenstående eksempel udløser typisk en følelse af bekymring eller frygt, mens fortidstankerne kan udløse følelser som fortrydelse, modløshed, vrede og tristhed. Vores hjerne kender ikke forskel på tanker og virkelighed. Den kender heller ikke forskel på tid. Den reagerer derimod på det, som er i vores tanker lige nu og her også selvom tanken vedrører fortiden eller fremtiden. Lisbeth Fruensgaard lf@lisbethfruensgaard.dk 7

8 Når vi tænker en stresstanke typisk en hvad-nu-hvistanke - begynder vores krop automatisk at producere stresshormoner. Kroppen går i alarmberedskab, fordi den tror, at den står over for noget farligt eller ubehageligt. Ingen stress i nuet Stress opstår, når vores tanker er enten dømmende eller i fortiden eller fremtiden. I det mindfulde nu findes ingen stress. Vi kan derfor meget nemt komme til at stresse vores krop, når vores tanker befinder sig i enten fortid eller fremtid. Når vi træner mindfulness og mediterer, har vi fokus på at være i nuet og acceptere det, som er. I det mindfulde nu findes derfor ingen stress kun ro og accept. Rent biokemisk påvirker meditationen også hele vores system. Når vi mediterer, øger vi kroppens udskillelse af oxytocin et antistresshormon samt stofferne dopamin og seretonin, der i modsætning til adrenalin og cortisol giver en følelse af indre ro og tilfredshed. At arbejde med vores tanker er altså en central del af det at lære at håndtere stress. Ved at blive bevidst om, hvad vi tænker og siger til os selv (vores indre dialog), kan vi begynde at arbejde målrettet på at skifte stresstanker og negativ indre dialog ud med tanker og et indre sprog, der styrker og støtter os i det liv, vi gerne vil have. Personlig værdiafklaring Et andet vigtigt element, når vi skal lære at håndtere stress, er personlig værdiafklaring. Vores personlige værdier er vores fundament for den måde, vi vælger at leve vores liv på. Det er det, vi tror på, og det som giver mening for os. 8

9 E-bog: Sig nej til stress og ja til overskud, glæde og energi af Lisbeth Fruensgaard Vores værdier dannes og styrkes både i relation til de omgivelser, vi vokser op i, de omgivelser og den situation vi er i nu, samt i vores relation til andre mennesker. Det er også vores værdier, som ligger til grund for, hvad vi oplever som højdepunkter i vores liv, lige som det er vores værdier, der kommer i spil, når vi bliver forargede, provokerede eller vrede. Vi kan komme ud for, at andre handler i modstrid med det, vi helt grundlæggende tror på, hvilket kan medføre voldsomme reaktioner hos os selv. Men det sker også, at vi selv kommer til at handle i modstrid med det, vi tror på. At vi siger og gør noget andet end det, vi i virkeligheden mener, og dermed kommer til at leve et liv, der ikke harmonerer med vores inderste værdier. I eksemplet til højre har Mette fået skabt sig et liv, der dagligt kolliderer med hendes vigtigste værdi, nærvær. Mette lever derfor i modstrid med det, der grundlæggede er vigtigt for hende. En af Mettes vigtigste værdier er nærvær. Hendes hverdag er styret af meget faste rammer i et job, der kræver hendes tilstedeværelse fra 8.00 til minimum Ofte er den inden hun når hjem. På det tidspunkt har hendes mand hentet deres to små børn og gjort aftensmaden klar, så de kan nå at spise inden børnene skal i seng kl Børnene er trætte og sjældent oplagte til leg og hygge på det tidspunkt. Mette er selv træt, og selvom hun har savnet sine børn hele dagen og glædet sig inderligt til at se dem, kan hun ikke finde overskuddet til dem. Nærvær med børnene med overskud og god tid bliver det sjældent til, og Mette føler sig ofte ulykkelig og frustreret, når børnene sover kl Lisbeth Fruensgaard lf@lisbethfruensgaard.dk 9

10 Når vi lever en hverdag i modstrid med vores grundlæggende værdier, vil der før eller siden opstå stress i vores system, fordi vores krop og sind ubevidst konkluderer, at vores livsførelse vil få ubehagelige konsekvenser for os. For at gøre sig klar til disse ubehagelig konsekvenser begynder kroppen at producere stresshormoner. I foregående eksempel kan Mette, ved at lave en personlig værdiafklaring, blive bevidst om, hvor vigtig værdien nærvær er for hende. Hun vil også blive bevidst om, hvor lidt hun efterlever denne værdi i den hverdag, hun lever lige nu. Med denne bevidsthed kan hun nu sætte fokus på, hvad der skal til, for at værdien kommer til at indgå som en helt central del af hendes hverdag. Dermed undgår Mette, at den daglige frustration udvikler sig til stress. En personlig værdiafklaring er et fantastisk værktøj, når vi ønsker at skabe glæde og tilfredshed i vores liv. Hvis du har lyst til at arbejde mere med værdier, kan du kontakte en coach, der har et godt indblik i dette. Du kan også læse min bog Det er nu eller aldrig (find mere information her: Her bliver hele værdiafklarings-processen grundigt gennemgået, og du bliver ledt frem til dine personlige værdier trin for trin. Du er også velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om mulighederne for et personligt værdiafklaringsforløb. Andre vigtige redskaber Ud over at den personlige værdiafklaring samt arbejdet med vores tanker, er der en række andre faktorer, der er væsentlige, når vi skal have stressen ud af kroppen og lære at håndtere stressen fremover. Motion Motion er yderst effektivt, når vi vil reducere og forebygge stress. Når vi motionerer og får pulsen op, forbrænder vi nogle af de stresshormoner, der suser rundt i vores krop. Samtidig begynder kroppen selv at producere stoffer, der gør os bedre tilpas og i bedre humør. Vær dog opmærksom på ikke at dyrke for hård motion, da dette kan forværre stressen. Er du meget hårdt ramt af stress, så vent med motionen til du får det bedre og har genvundet mere energi. Søvn og sund kost Stressen tærer hårdt på vores krop, fordi det kræver mange ressourcer for den at holde sig i alarmberedskab. Når vi skal bygge kroppens ressourcer op igen efter en periode med stress, er både søvn og sund kost vigtige spillere. Begge dele har samtidig en god, forebyggende effekt. 10

11 E-bog: Sig nej til stress og ja til overskud, glæde og energi af Lisbeth Fruensgaard Grin, kys og kram Hver gang vi griner, og hver gang vi har kropskontakt med et andet menneske, forbrænder vi stresshormoner. Vi kan ikke få for meget af det, og vi kan opbygge stor indre styrke ved konsekvent at søge det sjove og give kys og kram til dem vi holder af. Vær proaktiv og hold fokus Når vi fører en proaktiv livsstil, retter vi konsekvent vores fokus mod de ting, vi kan gøre noget ved. Alt hvad vi ikke kan ændre uanset hvor mange tanker og kræfter vi bruger på det giver vi slip på. I stedet retter vi vores kræfter og energi mod de ting, vi har mulighed for at påvirke. Værkstøjskassen til personlig stresshåndtering Kend dine personlige værdier Bliv bevidst om dine tanker Dyrk moderat motion Sørg for god søvn og sund kost Grin og giv kys og kram Hold fokus på det, du kan gøre noget ved Vid at du altid har et valg Når vi er proaktive, er vi bevidste om, at vi altid har et valg. Uanset hvad der sker med os, så vælger vi selv, hvordan vi vil reagere. På den måde bliver vi aktivt styrende i vores eget liv, og langt bedre rustet til at håndtere følelser og ydre påvirkninger på en konstruktiv måde. Lisbeth Fruensgaard lf@lisbethfruensgaard.dk 11

12 Stresshåndtering i virksomheder Stress på arbejdspladsen Stress er en væsentlig årsag til sygefravær i mange danske virksomheder. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser er stress årsag til op mod en fjerdedel af alt sygefravær i Danmark procent af danskerne menes at kunne betegnes som kronisk stressede. I følge en undersøgelse offentliggjort i LO s nyhedsmagasin, Ugebrevet A4, har tre ud af fem beskæftigede følt sig stressede inden for den seneste måned, og knap hver sjette beskæftigede har prøvet at melde sig syg på grund af arbejdspres eller stress. Samme undersøgelse viser, at 42 pct. af de kommunalansatte HK'ere oplever, at deres arbejde giver dem stress ( Hos Center for Stress vurderer man, at sygdomme og sygefravær, der skyldes stress, koster samfundet mere end 100 milliarder kroner om året, og at tallet er stigende. Når en medarbejder rammes af stress, skyldes det ikke altid konkrete forhold på arbejdspladsen. Situationer, hvor krav gennem længere tid overstiger medarbejderens ressourcer, enten i hjemmet, på arbejdspladsen eller måske begge steder, kan bringe medarbejderen i en tilstand, der nødvendiggør en sygemelding. Også selv om den stressede ikke lægger sig syg, kan vedkommendes arbejdsevne være påvirket på en måde, der øger arbejdsbyrden for de andre medarbejdere, og skaber en dårlig stemning i en afdeling til skade for hele virksomheden. Stress er noget, der opstår i samspillet mellem mennesker og begivenheder. Ansvaret for stress bør derfor aldrig udelukkende pålægges det enkelte individ. Ansvaret for at forebygge og reducere stress i hverdagen bør derimod ligge på flere niveauer i virksomheden og varetages både organisatorisk, på ledelsesniveau, gruppeniveau og individniveau. Punkterne i kassen nedenfor er alle essentielle at forholde sig til i arbejdet med at forebygge stress på arbejdspladsen og kunne evt. indgå som faste punkter i den årlige medarbejderudviklingssamtale. Personlige forhold spiller også en vigtig rolle, fordi vi bringer stress fra privatlivet med ind på arbejdspladsen. 12

13 E-bog: Sig nej til stress og ja til overskud, glæde og energi af Lisbeth Fruensgaard 1. Indflydelse og kontrol med øgede krav skal også følge et øget ansvar 2. Mening i arbejdet passede udfordringer og en forståelse af, hvilken betydning ens arbejde har 3. Forudsigelighed er vigtig for oplevelsen af kontrol 4. Social støtte vigtig i relation til medarbejderens modstandsdygtighed og ressourcer 5. Belønning f.eks. frihed og udfordringer 6. Krav - overensstemmelse mellem krav og ressourcer Stresspolitik Heldigvis kan virksomheder gøre meget for at forhindre, at medarbejderne rammes af stress. Et meget effektivt tiltag er udviklingen af en stresspolitik, der indeholder konkrete guidelines til, hvad der skal gøres for, dels at reducere eksisterende stress i virksomheden, men som også klart beskriver, hvordan stress forbygges. En stresspolitik forbedrer ikke blot trivslen for den enkelte medarbejder, men vil også øge produktiviteten og kvaliteten. Bo Netterstrøm, stressforsker og overlæge på arbejdsmedicinsk klinik udtaler således: En stresset medarbejder mister først arbejdsglæden, så kreativiteten, så overblikket og efter et stykke tid evnen til at klare de helt almindelige rutiner En stresspolitik skal både indeholde en akut-plan for, hvad virksomheden kan gøre i et tilfælde, hvor en person rammes af stress, samt en plan for, hvordan stress forebygges. Akutplan Akut-planen skal give retningslinjer for, hvordan henholdsvis leder og øvrige kolleger skal forholde sig, hvis en kollega bliver sygemeldt på grund af stress. Den bør også give retningslinjer for, hvilke professionelle hjælpere (f.eks. psykolog eller stresscoach), der kan kontaktes i den givne situation. Netop hjælp til at håndtere situationen via samtaler med professionelle skal fremhæves som et væsentligt punkt i akutplanen. En undersøgelse foretaget af Stressklinikken på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød viser således, at antallet af folk, der langtidssygemeldes på grund af stress og Lisbeth Fruensgaard lf@lisbethfruensgaard.dk 13

14 arbejdspres, næsten kunne halveres, hvis de deltager i samtaler om at håndtere deres situation. Undersøgelsen viser, at 83 pct. af dem, der havde gennemgået et stresshåndteringsprogram, var i fuldtidsjob året efter, mens det kun gjaldt for 47 pct. af kontrolgruppen. Indholdet af samtalerne var bl.a. identifikation af stressfaktorer på jobbet og privat ( En undersøgelse offentliggjort i ugebladet A4 i september 2009 viser, at hver 4. dansker, som har været sygemeldt på grund af stress, ikke kommer tilbage på jobbet, fordi der ikke tages hånd om stressen hverken hos den stressramte eller på arbejdspladsen. Med et personligt stresshåndteringsforløb for den stressramte, samt en seriøs stresspolitik på arbejdspladsen, vil dette tal kunne reduceres markant. Den forebyggende plan Den forebyggende del af planen bør beskrive, hvorledes medarbejdere på virksomheden bedst passer på sig selv og hinanden. Den bør ligeledes give retningslinjer for, hvordan der løbende skal arbejdes med stress i virksomheden dvs. hvordan sikres det, at medarbejdere i virksomheden løbende er opmærksomme på at forebygge potentielle stressfremkaldende situationer. Involvering Det er essentielt, at både ledere og medarbejdere inddrages i processen med at udvikle en stresspolitik, således at alle føler ejerskab. Det er ligeledes vigtigt, at alle medarbejdere får mulighed for at give deres mening til kende, dels om den aktuelle situation i virksomheden, og dels om ønsker og konkrete forslag til forbedringer. Det kan derudover ofte være en god idé at få en ekstern person ind og lede den proces, det er at udvikle en stresspolitik. En ekstern person (f.eks. professionel stresskonsulent/ coach eller erhvervspsykolog) vil være i stand til at forholde sig neutralt og objektivt til virksomhedens udfordringer og vil samtidig kunne bidrage med stor faglig kompetence i forhold til stress. På kan du finde mere information om både et personligt stresshåndteringsforløb samt stresshåndtering i virksomheder. Du kan også finde information om, hvad man stiller op, når ens partner rammes af alvorlig stress eller angst. 14

15 E-bog: Sig nej til stress og ja til overskud, glæde og energi af Lisbeth Fruensgaard Gør noget ved stressen nu Forhåbentlig sidder du nu med det indtryk, at der kan gøres noget ved stress. På både individ - og virksomhedsniveau er der mange gode og effektive redskaber at hente. Jeg håber, at du med denne e-bog har fået inspiration til med det samme at gå i gang med at forebygge og reducere stress. Husk: Alle kan blive fri for stress men det er ikke noget quick-fix og det kræver en aktiv indsats. Vil du vide mere om, hvordan man håndterer stress både privat og på arbejdspladsen? Så er foredraget Sig nej til stress og ja til overskud og energi måske noget for dig. Klik ind på og læs mere om både foredrag og personlige stresshåndteringsforløb. Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med at sige nej til stress og ja til en hverdag fyldt med overskud, glæde og energi. Lisbeth Fruensgaard lf@lisbethfruensgaard.dk 15

16 Forslag til uddybende litteratur Covey, S.: Syv gode vaner, personligt lederskab og livskraft, J.H. Schultz Information A/S 1992 Daverne, H.: Vejen til indre ro, Gyldendal Business, 2008 Fruengaard, L.: Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst, Go Bog 2010 Fruensgaard, L.: Det er nu eller aldrig få mere tid og overskud til familien, Gyldendal 2011 Hecksher, M.S.: Mindfulness-baseret kognitiv terapi I, Månedsskrift for praktisk lægegerning, Aug. 2007, 85.årgang Hecksher, M.S.: Mindfulness-baseret kognitiv terapi II, Månedsskrift for praktisk lægegerning, Aug. 2007, 85.årgang Kabat-Zinn, J.: Full Catastrophe living, using the wisdom of your body and mind to face stress, pain and illness, new Your: Dell Publishing, 1990 Lyubomirsky, S.: Sådan bliver du lykkelig, Lindhardt & Ringhof Forlag A/S 2008 Moss, R.: Livets Mandala, Borgens Forlag 2008 Toftegaard, B.: Stress eller ikke stress - valget er dit, Go Bog, 2006 Toftegaard, B.: Lev i nuet, Go Bog,