Hvad skal jeg med kommunen? Effektmålingsrapport Januar 2015

Transkript

1 Hvad skal jeg med kommunen? Effektmålingsrapport Januar 2015 Moos-Bjerre og Lange ApS Farvergade 27A 1463 København K, tel moos-bjerre.dk

2 2 Indhold 1. Om undersøgelsen Læsevejledning Konklusion Kommunen generelt Borgerservice Biblioteket Effektmåling og de gennemførte initiativer Resultater af undersøgelsen Kommunen generelt Borgerservice Biblioteket Effekter og andre ændringer fra sidste måling Ændringer fra sidste måling Kommunale tiltags effekt Deltagernes vurdering af tiltag og effekt Metode... 35

3 3 1. Om undersøgelsen Denne rapport er en effektevaluering af projektet Hvad skal jeg med kommunen. Projektet er gennemført af folkebibliotekerne i de 7 omfattede kommuner: Vesthimmerland, Skanderborg, Billund, Nordfyn, Kerteminde, Næstved og Stevns. Evalueringen er gennemført blandt målgruppen af årige blandt alle 7 kommuners unge. Evalueringen baserer sig dels på hovedundersøgelsen gennemført i november 2014, dels en nulpunktsmåling til sammenligning foretaget i Undersøgelsesdesignet gør, at målgruppen i 2014 er spurgt direkte til deres kendskab og vurdering af de gennemførte initiativer samt er stillet en række identiske spørgsmål med 2013 undersøgelsen, så udvikling kan identificeres og mulige effekter af projektet kan vurderes. 1.1 Læsevejledning Rapport indeholder to hovedafsnit resultaterne af undersøgelsen foretaget i 2014, og en sammenligning af undersøgelserne foretaget i 2013 og Nedenfor følger først et opsummerende resultatafsnit. Efter dette følger de to hovedafsnit, og til slut et metodeafsnit.

4 4 2. Konklusion 2.1 Kommunen generelt Et lille flertal af de unge årige ved ikke, hvad kommunen står for. En næsten lige så stor andel oplever dog at vide, hvad kommunen står for. De udeboende mener i højere grad at vide dette end de hjemmeboende. Over halvdelen ved, hvad kommunen kan gøre for dem. Dog er størstedelen uenige i, at kommunen er tydelig og direkte i sin kommunikation med dem. Dog mener de fleste, at det er let at finde relevante oplysninger på kommunens hjemmeside. Dette gør sig især gældende for de højere aldersgrupper, mens de under 20 år finder det sværere end gennemsnittet at finde information på hjemmesiden. Kun en fjerdedel er enige i, at de kan få hjælp af kommunen, hvis de ønsker at starte en klub eller forening. En meget stor andel ikke ved, hvilken hjælp de kan få i denne sammenhæng. Det er især kvinder/piger der angiver, at de ikke ved, hvilken hjælp de kan få af kommunen, hvis de ønsker at starte en forening eller klub. Dette kan tyde på at kommunale tilbud for start af klubber og foreninger i højest grad retter sig efter drenge. Langt de fleste er enige i, at kommunen er et fællesskab for dem, men også for svagere personer. Halvdelen er enige i, at de kan få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis de engagerer sig. En stor andel angiver dog også, at de ikke ved, om de kan få indflydelse på kommunen. 2.2 Borgerservice Den fysiske brug af den kommunale borgerservice er betydeligt mindre end brugen af selvbetjening over internettet. En undtagelse er brug af borgerservice til pas og kørekort, hvor en stor andel benytter den fysiske borgerservice. Pas og kørekort er også det emne borgerservice primært benyttes til efterfulgt af bolig, EU-sygesikringskort, sundhedskort, studie eller arbejde, NemID og fritid. Når det kommer til den digitale brug af borgerservice, er de årige de mest flittige, efterfulgt af dem under 20 år. Den yngste aldersgruppes lave brug kan hænge sammen med færre årsager til at benytte borgerservice generelt. En stor andel, på lidt under halvdelen af de adspurgte, angiver, at de ingen problemer har haft med brug af borgerservice, hverken fysisk eller over internettet. Blandt de der angiver problemer, er de hyppigste svar, at åbningstiderne på borgerservice er dårlige, at selvbetjeningsløsningen på nettet er svær at finde, at de ikke ved hvilke selvbetjeningsløsninger kommunen tilbyder, og at disse selvbetjeningsløsninger fungerer dårligt. Kun få klager over personalets imødekommenhed, tilgængelighed, eller sproglige forståelsesproblemer. Adspurgt om, hvorvidt de har fået hjælp til brugen af borgerservice, svarer over halvdelen, at de har fået hjælp af deres forældre, mens en stor andel angiver, at de ikke har fået hjælp. Det viser sig, at det især er det hjemmeboende, der har fået hjælp af deres forældre, mens det især er de udeboende, der ingen hjælp har fået. Dette kan være et udtryk for at de udeboende har mindre behov for hjælp, eller at hjælpen fra forældrene ved udflytning ikke erstattes af hjælp fra andre steder.

5 5 2.3 Biblioteket De fleste har besøgt et fysisk folkebibliotek inden for den seneste måned. Ligeledes har de fleste besøgt folkebiblioteket på internettet inden for den seneste måned. Det viser sig også, at det især er kvinder/piger, der inden for den seneste måned har besøgt biblioteket på internettet. Lidt over en tredjedel angiver, at man ved kommunalvalget i 2013 kunne afgive sin stemme på mange biblioteket. De fleste angiver dog, at de ikke vidste om man kunne dette. Dette viser sig dog at variere meget fra kommune til kommune i Nordfyn Kommune er 46% enige i at man kunne afgive stemme på mange biblioteker ved valget i 2013, i Billund er det 41%, i Skanderborg Kommune 36%, i Næstved Kommune 35%, i Kerteminde Kommune 21%, i Stevns Kommune 18%, og i Vesthimmerland Kommune kun 10%. Omkring halvdelen mener, at muligheden for at brevstemme på biblioteker kan give unge lyst til at stemme, og ligeledes omkring halvdelen, at det kan give dem selv lyst til at stemme. 2.4 Effektmåling og de gennemførte initiativer Der viser sig at være store forskelle mellem resultaterne af undersøgelserne i 2013 og Noget af udviklingen kan tilskrives nogle generelle udviklinger i samfundet, noget vil formentlig også kunne tilskrives andre kampagner på landsplan eller øvrige lokale kampagner, og så kan det heller ikke udelukkes, at der forekommer en effekt af en lidt justeret dataindsamling i 2014 i forhold til 2013, hvor indsamlingen i 2014 er suppleret med en indsamling per sms. Tilbage står dog tilsyneladende også visse effekter af det gennemførte projekt. Ikke mindst med effekt forstået som kendskab til tiltagene og de unges positive vurdering af de aktiviteter, de har modtaget i. Effektområde 1: Udvikling i brug og vurdering af borgerservice Først ser vi på udvikling i brug og vurdering af borgerservice. Der forekommer en bemærkelsesværdig ændring fra 2013 til 2014 er nedgangen i fysisk brug af borgerservice i relation til stort set alle emner benyttes den fysiske borgerservice i 2014 sjældnere end i Dette opvejes dog af en stigning brugen af borgerservice over internettet. I relation til stort set alle emner er brugen her steget fra 2013 til Der kan altså identificeres en digitaliseret brugeradfærd hos de unge i forhold til borgerserviceopgaver. Der er også i 2014 færre, der angiver problemer med borgerservice, fysisk eller digitalt, end der var i Dette gælder i relation til alle emner. Ligeledes er andelen, der angiver, at de slet ingen problemer har, steget fra 2013 til Det er ikke muligt indenfor rammerne af denne evaluering at afgøre, hvorvidt og eventuelt i hvilken udstrækning, at udviklingen kan tilskrives de gennemførte projektaktiviteter. Effektområde 2: Varierende kendskabsgrad for de enkelte kampagner Der er store forskelle på, hvor godt de forskellige kampagner er slået igennem forstået som kendskabsgrad i de enkelte kommuner. Dette afsnit har behandlet effekten af de følgende 9 kommunale tiltag: Kerteminde Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening Næstved Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013 Vesthimmerland Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening Billund Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013

6 6 Stevns Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening Nordfyn Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening Nordfyn Kommunes Unge-app om uddannelse, borgerservice og bibliotek Billund Kommunes kampagne Hva ska jeg med kommunen? Skanderborg Kommunes Tag et valg kampagne Det mest udbredte tiltag er Nordfyn Kommunes Unge-app om uddannelse, borgerservice og bibliotek, som 41% af de unge i Nordfyn Kommune kender til. Tæt efter følger Nordfyn Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening, som 40% i Nordfyn Kommune kender til. Pænt klarer Vesthimmerland Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening sig også, med 38% kendskab i Vesthimmerland Kommune. Tiltagene Næstved Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013, Stevns Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening, Billund Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013, og Skanderborg Kommunes Tag et valg kampagne, har alle omkring 20% kendskab i initiativkommunerne. Når Billunds kendskabsniveau sammenlignes med de øvrige kommuner, skal der dog rettelig ske en sammenlægning med Billund Kommunes kampagne Hva ska jeg med kommunen?, som 8% af de adspurgte fra Billund Kommune kender til. Det giver således en samlet kendskabsgrad på 28%. Herefter følger Kerteminde Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening med 10% kendskab i initiativkommunerne. Effektområde 3: Sammenhæng mellem initiativkendskab og forhold til kommunen? Der viser sig umiddelbart en ret generel og positiv sammenhæng mellem kendskabet til de forskellige projektaktiviteter og så kendskabet til kommunen. Der viser sig således en forskel i forholdet til kommunen mellem dem, der kender til mindst et projekttiltagene og dem der ikke gør. De der kender til mindst et af tiltagene ved i højere grad, hvad kommunen står for, hvad kommunen kan gøre for dem, de har lettere ved at finde relevante informationer på kommunens hjemmeside og de mener i højere grad, at de kan få indflydelse på kommunen og kommunens tiltag, hvis de engagerer sig. Forskellene og de tilsyneladende sammenhænge er vist i rapportens afsnit, selvom følgende bemærkning er meget vigtig og årsag til, at vi ikke kan konkludere at tiltagene på den måde har haft selvstændig effekt på de unges forhold til kommunen. Når der med videre statistisk analyse imidlertid kontrolleres for bagvedliggende faktorer såsom forældrenes uddannelsesniveau, så bliver de umiddelbare sammenhænge statistisk insignifikante. Det betyder med andre ord, at det især er bagvedliggende baggrundsforhold hos de unge, der forklarer både deres opmærksomhed på og kendskab til projektaktiviteterne og samtidig deres generelle kendskab og forhold til kommunen. Vi har foretaget denne statistiske kontrol, fordi vi ved fra en række andre undersøgelser og studier, at social arv betyder meget for unges forløb og succesgrad i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I nærværende analyse har vi også vurderet, at den sociale arv kan have betydning for unges niveau af samfundsintegration i betydningen kendskab til forhold i kommunen. Denne tese har vi altså fået bekræftet på den måde, at unge fra uddannelsesvante hjem er mere vidende om kommunen end unge fra mindre uddannelsesvante hjem.

7 7 På baggrund af denne statistiske analyse tillægger vi således ikke projektaktiviteterne større effekt eller forklaringskraft på forholdet til kommunen. Det giver imidlertid anledning til anden væsentlig konklusion. Analyseresultatet dokumenterer således, at der er en social skævhed i forholdet til kommunen, så unge fra ressourcestærke hjem er markant mere vidende om kommunen og samtidig mere opmærksom på aktiviteter fra kommune og bibliotek. Det indikerer alt andet lige et fortsat behov for indsats, hvis ambitionen lidt mere generelt er at forbedre det generelle forhold til og indtryk af kommunen samt styrke lige muligheder for de unge. Effektområde 4: Deltagernes selvevaluering af tiltagenes effekt De unges egen og direkte vurdering af de tiltag, som de kender til, er positiv på den måde, at de fleste angiver, at deres oplevelse af kampagnen eller aktiviteten er positiv. De fleste vurderer dog, at deres viden om kommunen kun i mindre grad eller slet ikke er blevet forbedret som følge af deltagelse i aktiviteterne. Ligeledes vurderer de fleste af deltagerne, at deres viden om biblioteket kun i mindre grad eller slet ikke er blevet forbedret som følge af deltagelse.

8 8 3. Resultater af undersøgelsen I dette afsnit redegøres der for resultaterne af undersøgelsen udført i år Dette afsnit indeholder altså ikke en sammenligning af undersøgelsesresultater fra år 2013 og 2014, hvilket først behandles i næste afsnit. Dette afsnit indeholder tre underafsnit resultater vedrørende kommunen generelt, resultater vedrørende borgernes forhold til borgerservice, og resultater vedrørende borgernes forhold til biblioteket. 3.1 Kommunen generelt Dette afsnit de analyseresultater vedrørende borgernes forhold til kommunen generelt. Figur 1 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Jeg ved, hvad kommunen står for. Figur 1: Enighed i udsagnet Jeg ved, hvad kommunen står for Enig eller meget enig Uenig eller meget uenig 43% 45% Ved ikke 12% Af Figur 1 fremgår det, at 43% er enig eller meget enige i, at de ved hvad kommunen står for. Lidt flere, 45%, er uenige eller meget uenige i dette. 12% angiver Ved ikke. Figur 2 nedenfor viser andelen der er enige eller meget enige i, at de ved, hvad kommunen står for, sammenholdt med ude/-hjemmeboendestatus. Figur 2: Andel enige eller meget enige i, at de ved, hvad kommunen står for, sammenholdt med ude-/hjemmeboendestatus Hjemmeboende 45% Udeboende 57% Figur 2 viser, at 45% af de hjemmeboende er enige eller meget enige i, at de ved, hvad kommunen står for, mens 57% af de udeboende er dette. De udeboende føler sig således bedre oplyst eller i hvert fald mere vidende om kommunen end de hjemmeboende. Figur 3 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Jeg ved, hvad kommunen kan gøre for mig.

9 9 Figur 3: Enighed i udsagnet Jeg ved, hvad kommunen kan gøre for mig Enig eller meget enig 52% Uenig eller meget uenig 39% Ved ikke 10% Figur 3 viser, at lidt over halvdelen af de adspurgte, 52%, er enige eller meget enige i, at de ved, hvad kommunen kan gøre for dem. 39% af de adspurgte er uenige eller meget uenige, mens 10% angiver Ved ikke. Figur 4 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Kommunen er tydelig og direkte i sin kommunikation med mig. Figur 4: Enighed i udsagnet Kommunen er tydelig og direkte i sin kommunikation med mig Enig eller meget enig 34% Uenig eller meget uenig 44% Ved ikke 22% Figur 4 viser at 34% er enig eller meget enige i, at kommunen er tydelig og direkte i som kommunikation med dem. Flere, 44%, er dog uenige eller meget uenige i dette. 22% angiver Ved ikke. Figur 5 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Jeg har let ved at finde relevante oplysninger på kommunens hjemmeside. Figur 5: Enighed i udsagnet Jeg har let ved at finde relevante oplysninger på kommunens hjemmeside Enig eller meget enig 51% Uenig eller meget uenig 21% Ved ikke 28%

10 10 Figur 5 viser at de fleste, 51%, er enige eller meget enige i, at de har let ved at finde relevante oplysninger på kommunens hjemmeside. 21% er uenige eller meget uenige, mes 28% angiver Ved ikke. Figur 6 nedenfor viser andelen af enige eller meget enige i, at de har let ved at finde relevante oplysninger på kommunens hjemmeside, sammenholdt med alder. Figur 6: Andel enige eller meget enige i, at de har let ved at finde relevante oplysninger på kommunens hjemmeside, sammenholdt med alder 26 år eller ældre 66% år 53% Under 20 år 47% Figur 6 viser at tilfredsheden med kommunens hjemmeside stiger, jo længere op i aldersgrupperne man går. Blandt de under 20 år er 47% enige eller meget enige i, at det er let at finde relevante oplysninger på kommunens hjemmeside. For de årige er tallet 53%, og for de 26-årige og ældre er tallet helt oppe på 66%. Figur 7 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Jeg kan få hjælp af kommunen, hvis jeg ønsker at starte en forening eller klub. Figur 7: Enighed i udsagnet Jeg kan få hjælp af kommunen, hvis jeg ønsker at starte en forening eller klub Enig eller meget enig 25% Uenig eller meget uenig 7% Ved ikke 68% Figur 7 viser, at omkring en fjerdedel, 25%, er enig eller meget enige i, at de kan få hjælp af kommunen, hvis de ønsker at starte en forening eller klub. Hele 68% angiver Ved ikke. Dette kan tolkes som et udtryk for manglende information for kommunens tilbud i forhold til opstart af foreninger og klubber.

11 11 Figur 8 viser andelen af enige eller meget enige i, at man kan få hjælp af kommunen, hvis man ønsker at starte en forening eller klub, sammenholdt med køn. Figur 8: Andel enige eller meget enige i, at man kan få hjælp af kommunen, hvis man ønsker at starte en forening eller klub, sammenholdt med køn Mand/dreng 37% Kvinde/pige 22% Figur 8 viser at 37% af de adspurgte mænd/drenge er enige eller meget enige i, at man kan få hjælp af kommunen, hvis man ønsker at starte en forening eller klub. Betydeligt færre, 22%, af de adspurgte kvinder/piger er enige eller meget enige i dette. Figur 9 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Kommunen er et fællesskab med tilbud til mig, men også til personer med brug for hjælp. Figur 9: Enighed i udsagnet Kommunen er et fællesskab med tilbud til mig, men også til personer med brug for hjælp Enig eller meget enig 66% Uenig eller meget uenig 11% Ved ikke 23% Af Figur 9 fremgår det, at hele 66% er enige eller meget enige i, at kommunen er et fællesskab med tilbud for dem selv, men også personer med brug for hjælp. 11% er uenige eller meget uenige i dette, mens 23% angiver Ved ikke.

12 12 Figur 10 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Jeg kan få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis jeg engagerer mig.

13 13 Figur 10: Enighed i udsagnet Jeg kan få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis jeg engagerer mig Enig eller meget enig 50% Uenig eller meget uenig 14% Ved ikke 37%

14 14 Figur 10 viser, at omkring halvdelen af de adspurgte, 50%, er enige eller meget enige i, at de kan få indflydelse på kommunens tilbud, hvis de engagerer sig. 14% er uenige eller meget enige. De der angiver Ved ikke udgør en relativt stor andel, med 37%. Dette kan tyde på manglende information om borgernes muligheder for at påvirke kommunen og kommunens tilbud.

15 Borgerservice Dette afsnit redegør for analyseresultater vedrørende de unge borgeres forhold til kommunale borgerservicetilbud. Figur 11 nedenfor viser brugen af den kommunale borgerservice til forskellige emner, både fysisk og på internettet. Figur 11: Brug af den kommunale borgerservice, fysisk og via internettet Pas eller kørekort Bolig EU Sygesikringskort Sundhedskort Studie eller arbejde NemID Fritid ID-Kort Ægteskab Børn Borger.dk Digital Postkasse Ingen af de ovenstående 12% 11% 11% 11% 7% 6% 25% 6% 24% 5% 22% 5% 15% 3% 9% 3% 3% 3% 78% 58% 75% 74% 72% 57% 55% 48% Selvbetjening via internet Fysisk fremmøde Figur 11 viser tydeligt, at borgerservice først og fremmest benyttes digitalt i relation til alle emner har betydeligt flere benyttet selvbetjening via internet frem for fysisk fremmøde. Dog møder mange

16 16 unge fysisk op, når det kommer til pas eller kørekort 58% har her angivet, at de har brugt den fysiske borgerservice til dette. I relation til alle de andre emner har 12% eller færre af de adspurgte besøgt borgerservice fysisk. Den digitale brug af borgerservice ligger højt hele 78% har benyttet selvbetjening via internet til pas eller kørekort, 75% til bolig, 74% til EU-sygesikringskort, og 72% til sundhedskort. 57% har benyttet det i relation til studie eller arbejde, 55% til NemID, og 48% til fritid. I relation til de øvrige emner har 25% eller færre benyttet selvbetjening via internettet.

17 17 Figur 12 nedenfor viser brugen af borgerservice til forskellige emner via internettet, sammenholdt med alder.

18 18 Figur 12: Andel der har brugt kommunal borgerservice til følgende emner via internettet, sammenholdt med alder Bolig Studie eller arbejde Fritid Ægteskab Børn NemID Digital Postkasse ID-Kort Pas eller kørekort Sundhedskort EU Sygesikringskort Borger.dk Ingen af de ovenstående 35% 40% 46% 24% 16% 29% 3% 7% 13% 40% 11% 16% 9% 22% 31% 24% 25% 24% 34% 45% 1% 1% [VÆRDI] 63% 65% 53% 60% 57% 55% 63% 64% 69% 81% 72% 80% 78% 76% 73% 26 år eller ældre år Under 20 år 79% Af

19 19 Figur 12 fremgår det, at de forskellige aldersgruppers brug af borgerservice via internettet nogenlunde følger et fast mønster de årige er de hyppigste brugere, efterfulgt af de under 20 år, og nederst de 26-årige og ældre. Dette gælder for de fleste kategorier, men ikke alle. Den mest bemærkelsesværdige undtagelse er brug i relation til emnet børn, hvor de 26-årige og ældre er de hyppigste brugere. Dette skyldes dog højst sandsynligt, at flere af de 26-årige og ældre har børn end de yngre personer har. De 26-årige og ældres relativt lave brugshyppighed af selvbetjening via internettet kan hænge sammen med, at de føler sig mere trygge ved at besøge borgerservice fysisk. Det har ikke været muligt at påvise dette statistisk, men det gælder dog, som redegjort for i et senere afsnit, at brugen af den digitale selvbetjeningsløsning er steget fra år 2013 til år At de 20-årige og yngre så benytter den digitale selvbetjening sjældnere end de årige kan hænge sammen med, at yngre personer har færre årsager til at benytte borgerservice generelt. Det har dog ikke været muligt at af- eller bekræfte dette ud fra datamaterialet. Figur 13 nedenfor viser svarfordelingen på spørgsmålet Har du i forbindelse med borgerservice haft problemer med eller oplevet irritationer på nogle af følgende punkter?. Figur 13: Svar på spørgsmålet Har du i forbindelse med borgerservice haft problemer med eller oplevet irritationer på nogle af følgende punkter? Nej, jeg har ikke oplevet problemer Jeg har ikke nogen erfaring med den kommunale borgerservice Åbningstiderne i borgerservice er dårlige Selvbetjeningsløsningen på nettet var svær at finde Jeg ved ikke, hvilke selvbetjeningsløsninger/ ydelser der findes i kommunen Selvbetjeningsløsningen fungerede dårligt Personalet er ikke særligt imødekommende Borgerservice er svær at komme til Selvbetjeningsløsningen var svær at forstå rent sprogligt Andet 18% 16% 14% 13% 12% 9% 8% 7% 3% 44% Figur 13 viser, at en stor andel, 44%, ikke har oplevet nogen problemer med borgerservice. 18% angiver, at de ingen erfaring har med den kommunale borgerservice. Her har de adspurgte desværre ikke svaret konsistent med svarene illustreret på Figur 11, hvor kun 3% har angivet, at de aldrig har benyttet borgerservice, fysisk eller digitalt. Denne uoverensstemmelse kan muligvis

20 20 skyldes, at de adspurgte i skyndingen har fejllæst svarmulighederne og angivet denne svarmulighed fordi ikke havde nogen negative erfaringer med den kommunale borgerservice. Hvis dette er sandt, er det mere sandsynligt at kun 3% af de adspurgte aldrig har benyttet borgerservice, fremfor 18%, som angivet her. Blandt de der har oplevet problemer eller irritationer, er den største gruppe, på 16%, de, der mener, at åbningstiderne er dårlige. Disse efterfølges af de 14% der mener at selvbetjeningsløsningen på nettet var svær at finde, og de 13% der ikke ved, hvilke selvbetjeningsløsninger/ydelser der findes i kommunen. 9% angiver, at selvbetjeningsløsningen fungerede dårligt, og 8% at borgerservice er svær at komme til. 7% angiver at selvbetjeningsløsningen er svær at forstå rent sprogligt, mens 3% angiver andre problemer eller irritationer. Figur 14 nedenfor viser svarfordelingen på spørgsmålet Har du fået hjælp af andre i forbindelse med at skulle bruge borgerservice enten fysisk eller på nettet?. Figur 14: Svar på spørgsmålet Har du fået hjælp af andre i forbindelse med at skulle bruge borgerservice enten fysisk eller på nettet? Ja, mine forældre 53% Har ikke fået hjælp 40% Ja, mine venner 10% Ja, en vejleder Ja, skolen Andre 6% 4% 2% Af Figur 14 fremgår det, at lidt over halvdelen af de adspurgte, 53%, har fået hjælp af deres forældre i forbindelse med brug af borgerservice. 40% angiver at de ikke har fået hjælp. 10% har fået hjælp af deres venner, 6% af en vejleder, og 4% på skolen. 2% har fået hjælp andetsteds fra.

21 21 Figur 15 nedenfor viser hvilken indflydelse ude-/hjemmeboendestatus har på svarfordelingen på spørgsmålet Har du fået hjælp af andre i forbindelse med at skulle bruge borgerservice enten fysisk eller på nettet?.

22 22 Figur 15: Svar på spørgsmålet Har du fået hjælp af andre i forbindelse med at skulle bruge borgerservice enten fysisk eller på nettet?, sammenholdt med ude-/hjemmeboendestatus Ja, mine forældre Ja, mine venner Ja, skolen Ja, en vejleder Har ikke fået hjælp Andre 9% 11% 5% 3% 5% 6% 1% 3% 28% 38% 53% 67% Hjemmeboende Udeboende Af

23 23 Figur 15 fremgår det, at betydeligt flere af de hjemmeboende har fået hjælp af deres forældre til borgerservice end de udeboende tallet er 67% for de hjemmeboende, og 38% for de udeboende. Dette er selvfølgelig at forvente, da de hjemmeboende rent fysisk er tættere på deres forældre. Dog viser figuren også, at de udeboende ikke kompenserer ved at få hjælp andre steder. Både med hensyn til hjælp fra venner, skolen og vejledere ligger de nogenlunde på linje med de hjemmeboende. Det ses dog, at 53% af de udeboende slet ikke har fået hjælp til brug af borgerservice, mens dette tal kun er 28% for de hjemmeboende. Hjælpen fra forældre bliver således ikke erstattet med hjælp fra andre kilder, når en person flytter hjemmefra. Det er dog ud fra denne undersøgelse ikke til at sige, om dette er et problem, da der ikke forelægger tal om behovet for hjælp til borgerservice. En mulig tolkning af ovenstående figur er, at de udeboende simpelthen har mindre brug for hjælp, da de antageligvis er ældre og derfor mere erfarne med borgerservice. En anden tolkning er dog, at de udeboende savner hjælp til brugen af borgerservice. 3.3 Biblioteket I dette afsnit redegøres der for analyseresultater vedrørende borgernes forhold til kommunale biblioteker og relaterede aktiviteter.

24 24 Figur 16 nedenfor viser hvor lang tid der er gået siden de adspurgte sidst besøgte biblioteket fysisk.

25 25 Figur 16: Hyppighed af fysisk biblioteksbesøg Højst 1 måned siden 61% Mere end 1 måned siden 37% Ved ikke 2%

26 26 Figur 16 viser, at 61% af de adspurgte har besøgt biblioteket fysisk for højst 1 måned siden. For 37% er det mere end 1 måned siden. 2% angiver Ved ikke. Figur 17 nedenfor viser andelene, der har besøgt et fysisk folkebibliotek for højst 1 måned siden, fordelt efter aldersgrupper. Figur 17: Andel, der har besøgt et fysisk folkebibliotek for højst 1 måned siden, sammenholdt med alder 26 år eller ældre 78% år Under 20 år 58% 63% Af Figur 17 fremgår det, at de 26-årige og ældre er de hyppigste brugere af de fysiske bibliotek 78% af denne aldersgruppe har besøgt for højst 1 måned siden. Disse efterfølges af de under 20 år, hvor 63% har besøgt for højst 1 måned siden. Gruppen der besøger sjældnest er de årige, med 58% der har besøgt for højst 1 måned siden. Figur 18 nedenfor viser hvor lang tid der er gået siden de adspurgte sidst besøgte biblioteket via internettet. Figur 18: Hyppighed af biblioteksbesøg via internettet Højst 1 måned siden 57% Mere end 1 måned siden 33% Ved ikke 10% Figur 18 viser, at de fleste, 57% har besøgt biblioteket på internettet for højst 1 måned siden. Cirka en tredjedel, 33%, har besøgt for mere end 1 måned siden. 10% angiver Ved ikke. Figur 19 nedenfor viser andelene, der har besøgt et folkebibliotek på internettet for højst 1 måned siden, fordelt efter aldersgrupper. Figur 19: Andel, der har besøgt et folkebibliotek på internettet for højst 1 måned siden, sammenholdt med alder

27 27 26 år eller ældre år 60% 59% Under 20 år 54% Figur 19 viser, at brugshyppigheden af biblioteket på internettet stiger, jo højere man går op i aldersgrupperne. Blandt de 26-årige og ældre har 60% besøgt biblioteket på internettet for højst 1 måned siden, mens næsten lige så mange, 59%, har gjort dette blandt de årige. Blandt de under 20 år er tallet 54%. Figur 20 nedenfor viser andelene, der har besøgt et folkebibliotek på internettet for højst 1 måned siden, fordelt efter køn. Figur 20: Andel, der har besøgt et folkebibliotek på internettet for højst 1 måned siden, sammenholdt med køn Mand/dreng 49% Kvinde/pige 59% Af Figur 20 fremgår det, at kvinder/piger er de hyppigste brugere af biblioteket på internettet, med 59% der har besøgt for højst 1 måned siden. Tallet for mænd/drenge er 49%. Figur 21 nedenfor viser vurderingen af udsagnet Ved sidste kommunalvalg i 2013 havde man på mange biblioteker mulighed for at afgive sin stemme s rigtighed. Figur 21: Vurdering af udsagnet Ved sidste kommunalvalg i 2013 havde man på mange biblioteker mulighed for at afgive sin stemme Rigtigt 36% Forkert 9% Ved ikke 56% Figur 21 viser, at 36% anser det for rigtigt, at man ved sidste kommunalvalg kunne afgive sin stemme på mange biblioteker. 9% anser det for at være forkert, mens hele 56% ikke ved,hvad de skal svare.

28 28 Den store andel Ved ikke -svar kunne tænkes at skyldes, at mange af de adspurgte ikke havde stemmeret ved kommunalvalget i Dette viser sig dog ikke at være tilfældet selv hvis man kun vælger at se på de der kunne stemme ved valget, tegner det samme billede som på Figur 21 sig. Det må derfor konkluderes, at størstedelen af de adspurgte ikke føler sig informerede om mulighederne for at afgive stemmer på biblioteker. Figur 22 nedenfor viser andelene, der vurderer at udsagnet Ved sidste kommunalvalg i november 2013 havde man på mange biblioteker mulighed for at afgive sin stemme er rigtigt, fordelt på kommuner. Figur 22: Andel, der vurderer at udsagnet Ved sidste kommunalvalg i november 2013 havde man på mange biblioteker mulighed for at afgive sin stemme er rigtigt, sammenholdt med kommune Vesthimmerland Kommune 10% Stevns Kommune 18% Skanderborg Kommune 36% Nordfyn Kommune 46% Næstved Kommune 35% Kerteminde Kommune 21% Billund Kommune Andre kommuner 41% 41% Af Figur 22 fremgår det, at de adspurgte fra Nordfyn Kommune var de, der i højst grad er enige i, at man kunne afgive sin stemme på biblioteket ved kommunalvalget i % i denne kommune anser udsagnet for at være rigtigt. Dette efterfølges af Billund Kommune, hvor 41% anser det for at være rigtigt. Lidt længere nede ligger Skanderborg Kommune, med 36% enighed i udsagnet, og Næstved Kommune, med 35% enighed. Længere nede endnu ligger Kerteminde Kommune, med 21% der anser udsagnet for at være rigtigt. Tæt på ligger Stevns Kommune, med 18%. Lavest placerer Vesthimmerland Kommune sig kun 10% af de adspurgte fra denne kommune anser udsagnet for at være rigtigt. For personer der på undersøgelsestidspunktet er bosiddende i øvrige kommuner er det samlede tal på 41%. Betegnelsen Andre kommuner dækker altså i denne sammenhæng ikke data for landet i øvrigt, men omfatter personer, som står opført i deltagerkommunernes biblioteksbrugerregister men ikke (længere) er bosiddende i kommunen. Det typiske billede herpå

29 29 er unge, der er fraflyttet kommunen og nu er bosat i en af de store studiebyer: København, Århus, Odense eller Aalborg. Figur 23 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Mulighed for at brevstemme på biblioteker kan give unge lyst til at stemme. Figur 23: Enighed i udsagnet Mulighed for at brevstemme på biblioteker kan give unge lyst til at stemme Delvist eller helt enig 52% Delvist eller helt uenig 27% Ved ikke 21% Figur 23 viser, at lidt over halvdelen, 52%, er delvist eller helt enige i, at muligheden for at brevstemme på biblioteker kan give unge lyst til at stemme. 27% er delvist eller helt uenige, mens 21% vælger at svare Ved ikke. Figur 24 nedenfor viser graden af enighed i udsagnet Mulighed for at brevstemme på biblioteker kan give mig lyst til at stemme. Figur 24: Enighed i udsagnet Mulighed for at brevstemme på biblioteker kan give mig lyst til at stemme Delvist eller helt enig 47% Delvist eller helt uenig 34% Ved ikke 19% Figur 24 viser at næsten halvdelen af de adspurgte, 47%, er delvist eller helt enige i, at muligheden for at brevstemme på biblioteker kan give dem personligt lyst til at stemme. Lidt over en tredjedel, 34%, er delvist eller helt uenige i dette. 19% svarer Ved ikke.

30 30 4. Effekter og andre ændringer fra sidste måling Dette afsnit omhandler ændringer fra den tidligere måling, foretaget i 2013, til denne måling, foretaget i Afsnittet omhandler også en vurdering af kommunale tiltags effekt på denne ændring, og de berørtes selvvurderede udbytte af disse tiltag. 4.1 Ændringer fra sidste måling Dette afsnit indeholder en sammenligning af resultater fra undersøgelsen foretaget i 2013 og undersøgelsen foretaget i Figur 31 nedenfor viser fysisk brug af borgerservice i relation til forskellige emner, og hvordan dette har ændret sig fra den første til den anden måling.

31 31 Figur 25: Andel der har brugt kommunal borgerservice til følgende emner fysisk, sammenholdt med år Bolig Studie eller arbejde Fritid Ægteskab Børn NemID Digital Postkasse ID-Kort Pas eller kørekort Sundhedskort EU Sygesikringskort Borger.dk Ingen af de ovenstående 12% 19% 11% 16% 6% 9% 5% 10% 5% 8% 7% 8% 3% 1% 6% 11% 11% 18% 11% 19% 3% 3% 3% 5% 58% 63% Af figur 31 fremgår det, at den fysiske brug af borgerservice fra 2013 til 2014 er gået tilbage. Tilbagegangen gør sig gældende for alle emner, digital postkasse undtaget. Figur 32 nedenfor viser brug af borgerservice via internettet, og hvordan dette har ændret sig fra den første til den anden måling.

32 32 Figur 26: Andel der har brugt kommunal borgerservice til følgende emner via internettet, sammenholdt med år Bolig 55% 54% Studie eller arbejde 75% 73% Fritid 22% 25% Ægteskab 9% 11% Børn 15% 17% NemID 78% 76% Digital Postkasse 42% 74% ID-Kort 25% 23% Pas eller kørekort 18% 24% Sundhedskort 35% 48% EU Sygesikringskort 32% 57% Borger.dk 63% 72% Ingen af de ovenstående 3% 7% Figur 32 viser, at det for næsten alle emner gælder, at den digitale brug af borgerservice er gået op fra 2013 til Især brugen af digital postkasse er steget, fra 42% i 2013 til 74% i De eneste emner, hvor brugen er faldet, er fritid, ægteskab, og børn og selv her er brugen kun faldet med få procentpoint. Andelen af borgere, der slet ikke har benyttet den digitale borgerservice til de ovenstående emner, er ligeledes faldet fra 7% til 3%. Det gør sig således gældende, at borgerne fra 2013 til 2014 i høj grad har flyttet deres brug af borgerservice over på internettet, mens brugen af digital postkasse er steget dramatisk. Dette kan hænge sammen med generelle tendenser i samfundet og det offentlige til øget digitalisering. Dog

33 33 må en del af dette også tilskrives en større tilfredshed med borgerservices selvbetjeningsløsning, som vist på Figur 33 nedenfor. Figur 33 viser den andel af de adspurgte, der har oplevet problemer eller irritationer med borgerservice på forskellige punkter, og hvordan dette har ændret sig fra den første til den anden undersøgelse. Figur 27: Andel, der har oplevet problemer eller irritationer med borgerservice på følgende punkter, sammenholdt med år Selvbetjeningsløsningen på nettet var svær at finde 14% 18% Jeg ved ikke, hvilke selvbetjeningsløsninger/ ydelser der findes i kommunen 13% 20% Selvbetjeningsløsningen fungerede dårligt 12% 15% Selvbetjeningsløsningen var svær at forstå rent sprogligt 7% 8% Borgerservice er svær at komme til 8% 12% 2014 Åbningstiderne i borgerservice er dårlige 16% 24% 2013 Personalet er ikke særligt imødekommende 9% 13% Jeg har ikke nogen erfaring med den kommunale borgerservice 18% 23% Nej, jeg har ikke oplevet problemer 36% 44% Andet 3% 5% Figur 33 viser en entydigt positiv udvikling. Brugerne oplever færre problemer med selvbetjening, føler sig bedre oplyste om borgerservice, og har et bedre indtryk af personalet. Det ses også, at flere har erfaring med borgerservice i 2013 angiver 23% at de ingen erfaring har med den kommunale borgerservice, mens dette tal er nede på 18% i Dette kan muligvis hænge sammen med en øget bevidsthed om kommunens borgerserviceydelser. Ligeledes angiver færre, at de har problemer med borgerservice i 2013 angav 36% af de adspurgte at de ikke har oplevet problemer, mens tallet i 2014 er steget til 44%.

34 34 Der er således fra den første til den anden måling foregået en overordentligt positiv udvikling i relation til borgernes brug og indtryk af den kommunale borgerservice. Også i relation til brugen af folkebiblioteket har det været muligt at påvise en stigning fra den første til den anden måling. Dette fremgår af de to følgende figurer, der omhandler henholdsvis fysisk og digitalt brug af biblioteket. Figur 34 viser andelen, der har besøgt et fysisk folkebibliotek for højst 1 måned siden, og hvordan dette har ændret sig fra den første til den anden måling. Figur 28: Andel, der har besøgt et fysisk folkebibliotek for højst 1 måned siden, sammenholdt med år % % Af figur 34 fremgår det, at brugen af det fysiske folkebibliotek er steget fra 2013 til 2014 i 2013 havde 54% af de adspurgte besøgt folkebiblioteket fysisk inden for den sidste måned, mens tallet i 2014 er oppe på 61%. Figur 35 viser andelen, der har besøgt et folkebibliotek via internettet for højst 1 måned siden, og hvordan dette har ændret sig fra den første til den anden måling. Figur 29: Andel, der har besøgt et folkebibliotek på internettet for højst 1 måned siden, sammenholdt med år % % Figur 35 viser, at brugen af folkebiblioteket digitalt også er steget fra den første til den anden måling. I 2013 havde 48% af de adspurgte benyttet biblioteket digitalt før højst 1 måned siden, mens det samme tal i 2014 er oppe på 57%.

35 Kommunale tiltags effekt De ovenstående fem figurer tegner således et positivt billede: De unge borgere benytter i højere grad borgerservice digitalt, og føler sig mere oplyste om selvbetjeningsløsningerne. Samtidig er de unge borgere generelt mere tilfredse med borgerservice, både ved fysiske og digitale besøg. Brugen af folkebiblioteket er også steget, både fysisk og digitalt. Af figurerne fremgår det dog ikke, om denne udvikling er en følge af kommunale indsatser i form af kurser, kampagner, eller apps, eller om den er en følge af andre faktorer. Af denne årsag vil der i de følgende figurer blive set nærmere på, hvilken effekt de følgende ni tiltag kan have haft: Kerteminde Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening Næstved Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013 Vesthimmerland Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening Billund Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013 Stevns Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening Nordfyn Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening Nordfyn Kommunes Unge-app om uddannelse, borgerservice og bibliotek Billund Kommunes kampagne Hva ska jeg med kommunen? Skanderborg Kommunes Tag et valg kampagne Figur 36 nedenfor viser kendskabet til disse tiltag i initiativkommunerne. Figur 30: Kendskab til kommunale tiltag i initiativkommunen Nordfyn Kommunes Unge-app om uddannelse, borgerservice og bibliotek Nordfyn Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening Vesthimmerland Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening Næstved Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013 Stevns Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening Billund Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013 Skanderborg Kommunes Tag et valg kampagne 21% 21% 20% 18% 38% 41% 40% Kerteminde Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening Billund Kommunes kampagne Hva ska jeg med kommunen? 10% 8% Af Figur 36 fremgår det, at tiltaget med det største kendskab i initiativkommunen er Nordfyn Kommunes Unge-app. 41% af de adspurgte fra Nordfyns Kommune kender til denne. Også

36 36 Nordfyn Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening klarer sig pænt, med 38% kendskab i Nordfyns Kommune. Også Vesthimmerland Kommunes kampagne om NemID, Digital Post og digital selvbetjening lægger sig blandt de mest udbredte, med 38% kendskab i Vesthimmerlands Kommune. Længere nede ligger Næstved Kommunes kampagne for førstegangsvælgere ved kommunalvalget 2013, med 21% kendskab i Næstved Kommune. Ligeledes har Stevns Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening 21% kendskab i Stevns Kommune. På samme niveau ligger Billund Kommunes kampagne for førstegangsvælgere til kommunalvalget 2013, med 20% kendskab i Billund Kommune. Når Billunds kendskabsniveau sammenlignes med de øvrige kommuner, skal der dog rettelig ske en sammenlægning med Billund Kommunes kampagne Hva ska jeg med kommunen?, som 8% af de adspurgte fra Billund Kommune kender til. Det giver således en samlet kendskabsgrad på 28%. Lidt under placerer Skanderborg Kommunes Tag et valg kampagne, med 18% kendskab i Skanderborg Kommune. Kerteminde Kommunes kursus i NemID, Digital Post og digital selvbetjening placerer sig næstnederst, med 10% kendskab i Kerteminde Kommune. Det har ikke været statistisk muligt at redegøre for effekterne af de enkelte tiltag. Når vi derimod ser på alle aktiviteterne under et dvs. ser på forskelle mellem gruppen af unge, der kender mindst et af de ovennævnte tiltag (23%) og den gruppe af unge, der ikke kender til nogen af tiltagene (77%), er det muligt at se på forskelle imellem disse grupper med henblik på eventuelt at identificere en effekt af projektaktiviteterne. I det følgende skelnes der således ikke mellem hvilken kommune respondenterne tilhører, eller hvilket tiltag de kender til kun om de kender til ingen eller mindst et. Som de følgende figurer viser, er der umiddelbart en væsentlig forskel på den måde, at de unge der kender til tiltagene også har et bedre forhold til kommunen. Det kan indikerer en sammenhæng eller en positiv effekt af tiltagene. Nærmere statistisk analyse viser dog, at disse tilsyneladende sammenhænge i vid udstrækning opløses bliver spuriøse - når vi kontrollerer for forældrenes uddannelsesniveau. Vi foretager denne kontrol, fordi vi ved fra en række andre undersøgelser og studier, at social arv betyder meget for unges forløb og succesgrad i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I nærværende analyse har vi derfor også vurderet, at den sociale arv kan have betydning for unges niveau af samfundsintegration og kendskab til forhold i kommunen. Denne tese har vi fået bekræftet på den måde at unge fra uddannelsesvante hjem er mere vidende om kommunen end unge fra mindre uddannelsesvante hjem. Det betyder, at det især er bagvedliggende baggrundsforhold hos de unge, der forklarer både deres opmærksomhed på og kendskab til projektaktiviteterne og samtidig deres generelle kendskab og forhold til kommunen. På baggrund af denne statistiske analyse tillægger vi således ikke projektaktiviteterne større effekt eller forklaringskraft på forholdet til kommunen. Det giver imidlertid anledning til anden væsentlig konklusion. Analyseresultatet dokumenterer således, at der er en social skævhed i forholdet til kommunen, så unge fra ressourcestærke hjem er markant mere vidende om kommunen og samtidig mere opmærksom på aktiviteter fra kommune og bibliotek. Det indikerer alt andet lige et fortsat behov for indsats, hvis ambitionen lidt mere generelt er at forbedre det generelle forhold til og indtryk af kommunen samt styrke lige muligheder for de unge.

37 37 Selvom vi ikke tillægger projektaktiviteterne isoleret effekt på forholdet til kommunen, vises alligevel nedenfor de forskelle, som fremkommer. Figur 37 viser den andel af de adspurgte, der er enige eller meget enige i, at de ved hvad kommunen står for, sammenholdt med kendskab til de ovenstående ni tiltag. Figur 31: Andel enige eller meget enige i, at de ved, hvad kommunen står for, sammenholdt med kendskab Ingen af de ovenstående 40% Mindst en af de ovenstående 54% Af figur 37 fremgår det, at betydeligt flere af de, der kender til mindst et af de ovenstående tiltag, også angiver, at de ved hvad kommunen står for. Blandt de der ikke kender nogen af de ovenstående tiltag, er 40% enige eller meget enige i, at de ved, hvad kommunen står for, mens at tallet for de, der kender til mindst et tiltag er 54%. Figur 38 viser den andel af de adspurgte, der er enige eller meget enige i, at de ved hvad kommunen kan gøre for dem, sammenholdt med kendskab til de ovenstående ni tiltag. Figur 32: Andel enige eller meget enige i, at de ved, hvad kommunen kan gøre for dem, sammenholdt med kendskab Ingen af de ovenstående 48% Mindst en af de ovenstående 63% Af figur 38 fremgår det, at 48% af dem, der ikke kender til nogen af de ovenstående tiltag, er enige eller meget enige i, at de ved hvad kommunen kan gøre for dem. For dem der kender til mindst et tiltag, er tallet oppe på 63%. Figur 39 viser den andel af de adspurgte, der er enige eller meget enige i, at de har let ved at finde oplysninger på kommunens hjemmeside, sammenholdt med kendskab til de ovenstående ni tiltag. Figur 33: Andel enige eller meget enige i, at de har let ved at finde oplysninger på kommunens hjemmeside, sammenholdt med kendskab

38 38 Ingen af de ovenstående 48% Mindst en af de ovenstående 60% Figur 39 viser, at det igen er de, der kender til mindst et af tiltagene, der er mest positive. Blandt de der ikke kender til nogen af de ni tiltag, er 48% enige eller meget enige i, at de har let ved at finde oplysninger på kommunens hjemmeside. For de, der kender til mindst et tiltag, er tallet højere, 60%. Figur 40 viser den andel af de adspurgte, der er enige eller meget enige i, at de kan få indflydelse på kommunen og kommunes tilbud, hvis de engagerer sig, sammenholdt med kendskab til de ovenstående ni tiltag. Figur 34: Andel enige eller meget enige i, at de kan få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis de engagerer sig, sammenholdt med kendskab Ingen af de ovenstående 46% Mindst en af de ovenstående 63% Af figur 40 fremgår det også, at blandt de der ikke kender til nogen af tiltagene, angiver 46%, at de oplever at kunne få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis de engagerer sig. Blandt de der kender til mindst et tilbud er tallet oppe på 63%. 4.3 Deltagernes vurdering af tiltag og effekt Dette afsnit afsluttes med de unges vurdering af tiltaget, og vurdering af hvorvidt det har gjort en forskel for dem. Målgruppen er her begrænset til de unge, der har deltaget i mindst ét af de ni tiltag. Figur 41 viser graden af enighed i udsagnet Min oplevelse af kampagnen eller kurset var positiv. Figur 35: Grad af enighed i udsagnet Min oplevelse af kampagnen eller kurset var positiv I nogen eller høj grad 67% I mindre grad eller slet ikke Ved ikke 16% 17%

39 39 Af Figur 41 fremgår det, at de berørte generelt er tilfredse med tiltagene. 67% angiver at de i høj eller nogen grad er enige i, at deres oplevelse med kampagnen eller kurset var positiv. 16% angiver at de i mindre grad eller slet ikke er enige, mens 17% angiver Ved ikke. Figur 42 viser graden af enighed i udsagnet Kampagnen eller kurset har bidraget til min viden om kommunen. Figur 36: Grad af enighed i udsagnet Kampagnen eller kurset har bidraget til min viden om kommunen I nogen eller høj grad 30% I mindre grad eller slet ikke 56% Ved ikke 14% Af Figur 42 fremgår det, at lidt under en tredjedel mener, at kampagnen eller kurset har bidraget til deres viden om kommunen. Det fremgår at 30% i nogen eller høj grad er enige i udsagnet, mens hele 56% i mindre grad eller slet ikke er enige. 14% angiver Ved ikke. Figur 43 viser graden af enighed i udsagnet Kampagnen eller kurset har bidraget til min viden om biblioteket. Figur 37: Grad af enighed i udsagnet Kampagnen eller kurset har bidraget til min viden om biblioteket I nogen eller høj grad 19% I mindre grad eller slet ikke 63% Ved ikke 18% Figur 43 viser ligeledes, at få mener, at kampagnen eller kurset har bidraget til deres viden om biblioteket. 19% erklærer sig i nogen eller høj grad enige i dette udsagn, mens hele 63% i mindre grad eller slet ikke er enige. 18% angiver Ved ikke.

40 40 De ovenstående tre figurer viser således, at de fleste berørte har en positiv oplevelse med det tiltag de kom i berøring med, men at de fleste ikke mener at tiltagene har haft særligt stor indflydelse på deres viden om kommunen og biblioteket.

41 41 5. Metode Nærværende effektevaluering af projektet Hvad skal jeg med kommunen baserer sig på 2 spørgeskemaundersøgelser i henholdsvis 2013 og 2014 gennemført blandt unge brugere af folkebibliotekerne i de 7 omfattede kommuner: Vesthimmerland, Skanderborg, Billund, Nordfyn, Kerteminde, Næstved og Stevns. Målgruppen er årige. Dataindsamlingen Indsamlingerne er gennemført elektroniske i november 2014, og nulpunktsmålingen er gennemført i maj-juni I begge tilfælde er der inviteret et stort antal af de unge, som i de respektive biblioteksbrugersystemer står opført med en adresse i deres profil. Brugerne er inviteret direkte med invitation med unikt link til online spørgeskema. I 2014 er invitationernes bruttogruppe endvidere udvidet, idet der også er medtaget unge som udelukkende har oplyst mobilnummer. Sidstnævnte gruppe er inviteret via direkte og personlig sms med unikt link. Disse indsamlingsmetoder er anvendt, fordi det øger undersøgelsens kvalitet og repræsentativitet, at der er taget direkte kontakt til et stort antal tilfældigt udvalgte brugere og fordi det har givet mulighed for at foretage rykkerprocedure blandt de inviterede brugere, der ikke har afgivet svar i første omgang. Da biblioteket har adresser og mobilnummer på en stor del af deres aktive lånere i den unge målgruppen, der benytter sig af og sms services, er der således kontaktoplysninger på et bredt udsnit af målgruppen. Der har været givet svarfrist på 14 dage og sendt påmindelse efter 7 dage. I 2014 har vi inviteret i alt unge og modtaget respons fra Det er en bruttosvarprocent på 31%. Det er en acceptabel svarprocent for denne målgruppe, idet unge er mindre svarvillige end ældre, og da det også har vist sig, at bibliotekernes brugerregistre ikke har været helt retvisende aldersmæssigt på den måde, at nogen af de inviterede reelt ikke har været i målgruppen, men har fx. været forældre til et barn/ung, som i sin lånerprofil har tilknyttet forældrenes . Vi har korrigeret for de henvendelser, vi har fået fået fra modtagere udenfor målgruppen men kan kende det korrekte omfang. Endelig er svarraten på sms generelt væsentlig lavere end via . Til illustration kan oplyses, at holdes sms delen ude, svarer det til en samlet svarprocent på 40%. Statistisk signifikans og stikprøveusikkerhed Undersøgelsen omfatter et stort udsnit af de unge biblioteksbrugere i målgruppen. Ikke desto mindre er der netop tale om et udsnit eller en stikprøve af de unge. Derfor er undersøgelsesresultaterne altid forbundet med en vis grad af usikkerhed. Det er især vigtigt, når man vil sammenligne resultater over tid eller mellem grupper af forskellige unge. Der er foretaget statistisk analyse af resultaterne. Herunder ikke mindst af de forskelle, der er mellem de besvarelser på de samme spørgsmål årene imellem og udvalgte ungegrupper (fx unge der har deltaget eller kender til initiativerne vs. unge der ikke gør). Der vises og kommenteres som hovedregel kun de resultater, der er interessante dvs. hvor forskellen er af en vis størrelse og statistisk signifikante på et 95% signifikansniveau dvs. at det kan udelukkes, at den fundne forskel blot er en tilfældighed. Et statistisk signifikant resultat betyder, at resultatet fra denne stikprøve er tilstrækkelig sikkert til at lade sig generalisere til at være repræsentativt for alle Gladsaxe Bibliotekers brugere. Denne lidt restriktive eller forsigtige tilgang anlægges for at være sikker på, at der kun handles på væsentlige og reelle resultater.