Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober
|
|
|
- Frederikke Beck
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring
2 Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan man forholde sig til markedssignaler og hvornår skal man overveje inddækning? 4. Forskellige redskaber til risikostyring i forbindelse med foderkøb: 1. Futures 2. Sojaskrå i to trin 3. Forsikring mod prisstigninger 5. Take home! 2
3 Hvad dækker begrebet risikostyring? Risikostyring er en proces i en virksomhed, hvor ledelsen forsøger at danne sig et overblik over udefra- og indefrakommende faktorer, som vil kunne påvirke virksomhedens fremtidige indtjening 3
4 Strategier til at styre en virksomheds risiko! Fire forskellige strategier: 1. Acceptere konsekvensen af en risiko og budgetere med det 2. Dele/overføre risikoen til en anden part iform af forsikring imod en given uønsket hændelse 3. Reducere det område af forretningen der giver en høj risiko 4. Indføre tiltag der kan reducere/forebygge risikoens negative effekter 4
5 5 Hvorfor er risikostyring i forbindelse med foderkøb blevet mere vigtigt? Før 2007 Efter 2007
6 Prisudsvingene bliver større og større på råvaremarkedet 15% Ugentlige prisudsving møllehvede Matif 10% 5% 0% Prisudvikling Soja % Udsving Hvede fra 99 til 293 Soja fra 149 $ til 549 $ -10% -15% 6
7 Usikkerhedsfaktorer Vejrforhold Politiske reformer Finanshuse Efterspørgsel 7
8 Det er svært at spå især om fremtiden. 27. august september
9 Risikostyring i forbindelse med foderkøb Foder udgør op pct. af de samlede udgifter i svineproduktionen Disponeringer på et forkert tidspunkt kan gøre forskellen imellem succes elle fiasko og det uanset hvor god eller dårlig du er til det reelle håndværk Foder består af en række forskellig komponenter som prismæssigt ikke følges ad Det er derfor teoretisk ikke klogt at disponere foderet som en foderblandinger, da de forskellige komponenters prisudvikling som udgangspunkt ikke er relaterede 9
10 Hvornår skal man (del)dække foder Kan man komme igennem lakmustesten Hvad er mit budget? Tror jeg på prognosen på svinekød eller har vi et bedre bud? SLAGTESVIN kg Forudsætninger (Tast) Kg foder (Tast) Notering (kr. pr. kg) 9,8 Efterbetaling 0,9 korrektion for vægt, kød etc. -0,25 AFREGNINGSPRIS 10,45 Indkøbspris smågrise 30 kg (kr. pr. smågris) 385 Fodermængde (kg) 200 Startblanding (kr. pr. 100 kg) 170,0 40 Enhedsblanding (kr. pr. 100 kg) 165,0 80 Slutblanding (kr. pr. 100 kg) 160,0 80 Indtast antal producerede slagtesvin 9600 Antal dyrenheder - beregnet 274 ØKONOMI SLAGTESVIN Udgifter Indtægter DB1 Indkøb smågrise* 397 Indkøb foder - slagtesvin 328 Dyrlæge 5 Salg af slagtesvin 862 Sum pr. slagtesvin Sum for besætningen
11 Hvis jeg vil dække hvor langt skal jeg så dække? Generelle betragtninger og overvejelser: Dækker jeg langt eks. 1 år øges usikkerheden på alle både input og output Har jeg grise og hvor mange? Hvad er mit behov for foder? Vil jeg være tilfreds hvis råvaremarkedet er faldet 20 pct. eller 30 pct.? Hvad er evt. risikopræmier på råvare der ikke kan dækkes Er man klar i mælet på ovenstående kan man principielt dække så langt sælgerne er klar til 11
12 Generelle strategiske overvejelser omkring foderdisponeringer og risikostyring På hvilke områder er jeg mest følsom? Hvad er min selvforsyningsgrad med korn? Hvor meget tid er jeg villig til at bruge på foderdisponeringer? Hvad er mit årsforbrug af de forskellige råvarer og på hvilke komponenter er jeg reelt følsom? Hvad er vigtigst for mig lavere pris end naboen eller lavere pris end gennemsnittet af kollegaerne Hvem lytter jeg til alle, ingen eller EN Hvilke omstændigheder skal være til stede før jeg vil købe mavefornemmelse, budgettet eller? Hvad er en lav pris på foder? kr./fe eller kr./ kg. tilvækst? Er jeg risikovillig eller ej - Er du svineproducent eller spillefugl? 12
13 Risikostyring Anvendelse af Futures! Generelt om futures: Har et lidt dårligt rygte pga. tidligere historier omkring spekulationer Stor risiko, hvis man ikke ved hvad man laver Lave omkostninger Ingen sikkerhedsnet Eksempel: Landmand skal bruge fysisk tons korn til sit hjemmeblanderi, men er bange for korn falder i pris, men han har et fysisk behov her og nu Han køber derfor fysisk korn og sælger samtidig Futures på Matiff som senere købes tilbage. 13
14 Eksempel på Matif handel, Salg Aktion Dato Mgd (Tons) Pris (kr.) Omk. effekt (dkr. Køb af fysisk korn 15. Aug Salg af matiff 15. aug Tilbagekøb af matiff 28. sept , Diff Nettoeffekt Er det risikostyring? Skal bruges med stort omhu, men kan bruges som værktøj., Hvad hvis korn var steget til 158 dkr..? 14
15 Riskostyring køb af soja i to trin!! Sojaprisen i DK : trin 1+trin 2 TRIN 1: CBOT (råvarerbørsen i Chicago) Omregnes til fra Dollar pr. Short tons til dkr. pr. MT TRIN 2: Præmien (det tillæg/fradrag fysiske sælger af soja vil have ift. CBOT) Valuta (dollar til dkr.) Fragt, oplodsning, svind, finansering og avance Ved at handle soja i 2 trin udnytter man, at de to historisk er antagonistiske 15
16 Sojaskrå i 2 trin CBOT PRÆMIE 16
17 Sojaskrå i to trin Beregnet 28. Mar Sep 2014 Sojaskrå prisens opbygning Nov-Apr 2015 Nov-Apr 2015 Danske kr. pris (trin 1 + trin 2) 295,25 278,25 CBOT Omregnet til Dkk og metriske tons TRIN 1 225,50 195,75 Præmie omregnet i kr. pr 100 kg 33,00 42,00 Fragt fra Sydamerika omregnet til Dkk 21,50 25,00 Finansering/kontrol/lodsning, lagerleje etc. k 3,26 3,52 Lodsning, lagerleje, forretning, avance. 12,00 12,00 Præmie i Dkk pr. 100 kg TRIN 2 69,75 82,50 17
18 Riskostyring ved anvendelse af Riskmanagement Generelt om riskmanagment: Et forsikringskoncept der sikrer mod fald eller stigninger Kan anvendes ved salg af afgrøder eller køb af korn og/eller soja henvender sig til både hjemmeblander, tilskudsfoder og færdigfoder. Udbredt og kendt måde at handle på i USA, men relativt nyt i EU og DK På markedet i USA ca. 15 år Tilkøbsraten pt. omkring 45% af landbrugsproducenternes fysiske handler Redskab der kan give budgetsikkerhed og ro i maven 18
19 Formål med Risk Management er - At give mulighed for at minimere risici, når der skal købes foder eller sælges afgrøder??? Mindre afhængig af prismæssige konjunkturer Budgetsikkerhed Grådighed Håb Angst Panik 19
20 Risk management produkter lugter af rentemax Foder: Op til 20 % af den samlede fodermængde kan dækkes som soja Op til 70 % af den samlede fodermængde kan dækkes som hvede Betaling af præmie pris kendt på forhånd Ved udløb udløses en evt. efterudbetaling til kunden Efterudbetaling er afhængig af prisudviklingen på Matif eller CBOT afhængig af varen Der kommer ingen ekstra regning uanset, hvordan markedet arter sig da 20
21 4 typiske produkter Salg af afgrøder: Køb af foder: Du sælger dine afgrøder og får udbetalt præmie hvis afgrødemarkedet stiger Du køber dit foder og får udbetalt præmie hvis afgrødeog/eller proteinmarkedet falder Aktivt produkt Passivt produkt Aktivt produkt Passivt produkt 21
22 Eksempel 1 PASSIV SOYA Prisen er i den kommende periode svingende, men generelt faldende. Ved udløb udregnes gennemsnitsprisen for perioden til at være 210 Kr/hkg. Da max. prisen er 245 kr/hkg bliver svineproducentens efterbetaling =35 kr/hkg Maj Sep Efterbetaling: Max. pris - Gennemsnitspris = = 35 - Pris, Confidence Max Opti -11 Samlet prisreducering pr. hkg 24 22
23 Eksempel 2 PASSIV SOYA Prisen udviklede sig ikke som forventet. I løbeperioden svinger priserne men er generelt på et meget højere niveau end ved aftaleindgåelse. Men gennemsnitsprisen udregnes stadig kun til at være 245, da de højere niveauer ikke bruges i beregningen. Landmandens efterbetaling er da = 10 kr./hkg. J Maj Sep Efterbetaling: Max. pris - Gennemsnitspris = = 10 - Pris, Confidence Max Opti -11 Samlet prisreducering pr. hkg - 1 (Landmanden ender altså med at betale 1 kr. i overpris, men har været sikret mod prisstigninger) 23
24 Eksempel 1 AKTIV SOYA J Ultimo juli er faldet til 202 kr/hkg. Svineproducenten vurderer, at markedet ikke falder mere foreløbig, og vælger at låse prisen og få sin efterbetaling Maj Sep Efterbetaling: Låseniveau Max. pris = = 43 - Pris, Opportunity Active -16 Samlet prisreducering pr. hkg 27 24
25 Eksempel 2 AKTIV I den aftalte løbeperiode stiger prisen på soja. Ved udløb er prisen således i niveau 300. Da prisen v. udløb er højere end max. prisen får landmanden ingen efterbetaling men han risikerer heller ikke at skulle indbetale ekstra, selvom prisen ikke udviklede sig som landmanden havde forventet. J Maj Sep Efterbetaling: ingen, da pris > max.pris 0 - Pris Opportunity Active -16 Samlet prisreducering -16 (Landmanden ender altså med at betale 16 kr. i overpris, men har været sikret mod prisstigninger) 25
26 Fordele for landmanden Kan når som helst købe foder/råvarer uafhængigt af markedsniveau Kan når som helst sælge afgrøder og hente evt. prisstigninger senere Spare lagringsomkostninger ved afregning af korn! Skaffe likviditet ved afregning af korn Slippe for at tage stilling til optimalt salgstidspunkt Sikkerhed for banken 26
27 Hvad nu hvis? Man havde handlet efter rådet fra forsiden på Effektivt Landbrug 2 scenarier: 1. alm. foderhandel 2. alm. foderhandel + riskmanagement 27
28 Foderkøb d. 27. august + Risk management Dette betyder i kroner og øre at landmanden: Forsikringspræmie: Soja: Landmanden betaler 9,0 kr. pr. 100 kg på 200 tons, hvilket giver kr. Hvede: Landmanden betaler 8,0 kr. pr. 100 kg på 700 tons, hvilket giver kr. Samlet kr. EVT. Udbetaling: Soja: Hvis CBOT (apr.) er på nuværende prisniveau vil landmanden få udbetalt (341$ $) = 27 $ pr. MT = dkr. Hvede : Hvis Matiff (apr.) er på nuværende prisniveau vil landmanden få udbetalt (133,30 dkr. 124 dkr.) pr. 100 kg. = dkr. Samlet dkr. Nettoresultat i dette tænkte eksempel = dkr. eller 2,33 kr. pr. 100 kg. 28
29 Opsummering take home messages Råvaremarkedet vil også i fremtiden være volatilt Lav en strategi for inddækning af foder og for din risikostyring Gør dig overvejelser omkring dine foderdisponeringer og skriv dem gerne ned og drøft dem med dine sparringspartnere Pas på med at lade dig påvirke af de mange kloge hoveder og hold dig til din strategi Fortag inddækning hvis du vurderer at du kan lave et positivt dækningsbidrag rettidig omhu Der findes allerede (og der vil komme nye til) mange redskaber som kan hjælpe dig til en klog risikostyring: Futures Soja i to trin Riskmanagement forsikringer 29
30 30 Tak for opmærksomheden Spørgsmål??
DLGs rolle og muligheder i forhold til risikostyring. Jesper Pagh
DLGs rolle og muligheder i forhold til risikostyring Jesper Pagh DLG S FORRETNINGSMODEL HAR LANDMANDEN I CENTRUM PLANTEDYRKNING VERDENSMARKEDET SERVICE & ENERGI VEGETABILSKE PRODUKTER & AFGRØDER HUSDYRERÆRING
Risk Management ved DLG. Af Kim Steen Andersen Handels Administrator
Risk Management ved DLG Af Kim Steen Andersen Handels Administrator Usikkerhedsfaktorer Vejrforhold Politiske vedtagelser Finanshuse Efterspørgsel 2 Formål med Risk Management Uafhængighed af markedsudsving
Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen
Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg
STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER
STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Handel med præmiekontrakter i DLG. v/ Henrik Christensen, DLG Øst
Handel med præmiekontrakter i DLG v/ Henrik Christensen, DLG Øst 1 2 Præmiekontrakter på foderhvede & raps - Et værktøj mere til værktøjskassen - Et værktøj I kender fra salg af raps Præmiekontrakter Præmiekontrakter
Risikoledelse i praksis
i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere
Trends og tendenser // risikostyring
Trends og tendenser // risikostyring Risikostyring et must i fremtidens landbrug Per Sveistrup Finansrådgiver Bjørn Asmussen Råvarerådgiver Risikostyring Finansiel risikostyring i Landbruget Billeder af
Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 [email protected] WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste
Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,
Hvordan handler du? Disposition
Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler
Risikostyring på svinebedrifter
Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Fodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Finans & Råvarer HVORFOR RISIKOSTYRING I LANDBRUG AAGE MAAGENSEN 4/3 2014
HVORFOR RISIKOSTYRING I LANDBRUG AAGE MAAGENSEN 4/3 2014 KONTAKT Troels Schmidt Økonom, Cand. Polit. Rådgiver og Skribent Råvareanalytiker Afdækning ved køb og salg Handels- og risikostrategier Finansiering
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015
En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat
1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager
DB-tjek, hvad kan du bruge det til!
DB-tjek, hvad kan du bruge det til! Af Pernille Elkjær, Syddansk Svinerådgivning 13. januar 2015, Svineproducentens Dag Hvad får du? Besætningsrapport med benchmarking Udpegning af og økonomisk potentiale
06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.
06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings
Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen
Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER
TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER NOTAT NR. 1512 Analyse af svinepriser og råvarepriser viser ingen sammenhæng mellem input og output for de danske svineproducenter.
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE
BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab
Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater
Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det
ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -
Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet
Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor
Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER
DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling
