September 2013 Rapport. Evaluering af voksenlærlingeordningen. Effekter, anvendelse og incitamenter

Transkript

1 September 2013 Rapport Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

2 Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 1. Indledning Baggrund Formål Tilgang og metode 9 2. Tema 1. Rammer for og anvendelse af ordningen Voksenlærlingeordningen og den historiske udvikling Gældende regler for løn, tilskud og refusion Omfang af anvendelse af ordningen Hvem anvender ordningen Anvendelse Opsamling på anvendelsen af voksenlærlingeordningen Tema 2. Incitamenter i ordningen Incitamenter for virksomheder Incitamenter for voksenlærlinge Opsamling på analyse af incitamenter Tema 3. Løn og beskæftigelseseffekter Beskæftigelseseffekter Indkomsteffekter Opkvalificering Opsamling på analyse af effekter Tema 4. Fortrængning Udviklingen i forholdet mellem elevtyper Fortrængning på virksomhedsniveau Virksomhedernes valg af voksenlærlinge Opsamling på analyse af fortrængning Tema 5. Arbejdsgange og digitalisering Administration af voksenlærlingeordningen Digitalisering af voksenlærlingeordningen Opsamling på arbejdsgange og digitalisering Forslag til målretning af voksenlærlingeordningen 44 2 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

3 Resumé og forslag Voksenlærlingeordningen blev vedtaget i 1997 og gjort permanent i Voksenlærlingeordningen skal medvirke til, at arbejdsstyrkens kompetencer og kvalifikationer kontinuerligt løftes, så stadigt flere ufaglærte bliver faglærte. Deloittes analyse er en evaluering af anvendelsen og effekten af ordningen. Voksenlærlingeordningen har både et beskæftigelsespolitisk og et uddannelsespolitisk sigte. Den skal dels give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og dels sikre ufaglærte et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Ud fra virksomhedernes perspektiv kan voksenlærlingeordningen bruges til at opkvalificere og fastholde eksisterende medarbejdere og tiltrække nye medarbejdere. Formålet med evalueringen af voksenlærlingeordningen er at undersøge, om ordningen understøtter en opkvalificering af ufaglærte til at blive faglærte, som sikrer, at flere ufaglærte kommer i beskæftigelse. Evalueringen af voksenlærlingeordningen er opdelt i i alt fem temaer, som indeværende rapport også er struktureret i henhold til: Tema 1. Anvendelse af ordningen Tema 2. Incitamenter i ordningen Tema 3. Effekter af ordningen Tema 4. Fortrængning Tema 5. Potentiale for digitalisering. De væsentligste sammendrag af analyserne under hvert tema findes nedenfor. Herefter følger en opsummering af vore forslag til fremtidig målretning af ordningen. 3 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

4 Tema 1 - Rammer for og anvendelse af ordningen Voksenlærlingeordningen gives som et løntilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med voksne over 25 år i forbindelse med en erhvervsuddannelse. For voksne der kommer fra ledighed kan voksenlærlingeordningen benyttes til alle uddannelser. For voksne der kommer fra beskæftigelse er voksenlærlingeordningen begrænset til at gælde uddannelser inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Antallet af årligt påbegyndte voksenlærlingeforløb er faldet betydeligt siden Antallet af årligt påbegyndte forløb i 2011 er således næsten halveret set i forhold til I 2011 påbegyndte godt personer en uddannelse under voksenlærlingeordningen. Set over hele perioden siden 1997 har i alt ca påbegyndt et voksenlærlingeforløb. Ordningen er primært blevet anvendt af personer i beskæftigelse 58 procent kommer fra beskæftigelse. De senere år er der dog en større andel ikke-beskæftigede, der har påbegyndt et forløb (50 procent i 2011). Cirka 40 procent af de, der påbegynder et voksenlærlingeforløb har allerede en erhvervsuddannelse eller anden videregående uddannelse, mens godt 60 procent er ufaglærte inden påbegyndelse. Tema 2 - Incitamenter i ordningen Voksenlærlingeordningen er økonomisk blevet mindre attraktiv for virksomheder over de seneste år. Dette skyldes en gradvis nedsættelse af løntilskuddet til voksenlærlinge, samt at perioden for modtagelse af voksenlærlingelærlingetilskuddet er blevet afkortet. I en forsøgsperiode fra 2012 til udgangen af 2013 er varigheden dog igen øget for ledige under 30 år. Det er dyrere for virksomheder at ansætte voksenlærlinge sammenlignet med almindelige elever under 25 år. Dette skyldes højere lønomkostninger til voksenlærlingene, som ikke fuldt ud kompenseres af voksenlærlingetilskuddet. Varigheden af uddannelsen har betydning for incitamenter for voksenlærlinge fra beskæftigelse og voksenlærlinge over 30 år. For uddannelser over 2 år falder incitamentet til at ansætte disse grupper som voksenlærlinge, da voksenlærlingetilskuddet for disse grupper kun gives i 2 år mod i 4 år for de under 30-årige. For uddannelser over 2 år dækker virksomhederne selv de fulde lønomkostninger for varigheden over 2 år for voksenlærlinge fra beskæftigelse og voksenlærlinge over 30 år. Tema 3 - Løn- og beskæftigelseseffekter Der er betydelige positive signifikante beskæftigelseseffekter for voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Efter et år er 70 procent af ledige, der har gennemført en voksenlærlingeuddannelse, i beskæftigelse mod 58 procent i kontrolgruppen. Der er dermed en markant positiv beskæftigelseseffekt for ledige på 12 procentpoint. Effekterne er særligt store for kontanthjælpsmodtagere (25 procentpoint), men også positive for dagpengemodtagere (10 procentpoint). 4 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

5 For gruppen af voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse, er den signifikante beskæftigelseseffekt lettere negativ. Voksenlærlinge der kommer fra beskæftigelse har en lavere beskæftigelsesfrekvens end kontrolgruppen på kort sigt. Tre år efter endt uddannelse er 81 procent af voksenlærlingene i beskæftigelse, mod tilsvarende 86 procent i kontrolgruppen altså en negativ beskæftigelseseffekt på 5 procentpoint. Ses på voksenlærlingeordningens betydning for indkomstniveauer før og efter uddannelse er der en positiv indkomsteffekt for de ikkebeskæftigede. Den positive indkomsteffekt gælder både for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, samt endvidere for både de ufaglærte og faglærte blandt de ikke-beskæftigede. Effekterne er dog særligt markante for kontanthjælpsmodtagerne og for de ufaglærte. For de beskæftigede er der en væsentlig positiv indkomsteffekt for de ufaglærte. For de ufaglærte beskæftigede er der således ikke en øget beskæftigelsesgrad, men en direkte positiv effekt på indkomsten. Omvendt er der en negativ indkomsteffekt for de faglærte, der kommer fra beskæftigelse. 76 procent af alle, der har gennemført en uddannelse under voksenlærlingeordningen, er i beskæftigelse et kvartal efter endt uddannelse. De der kommer fra beskæftigelse har en højere beskæftigelsesfrekvens (84 procent) efter færdiggørelse af uddannelsen end de, der kommer fra ledighed (66 procent). Tema 4 - Fortrængning Tilgangen i antallet af voksenlærlinge ser ikke ud til at påvirke tilgangen af unge lærlinge. Udviklingen i fordelingen mellem lærlingetyper, er stabil over tid og der kan konstateres en tydelig positiv sammenhæng mellem udviklingen i antallet af voksenlærlinge og antallet øvrige lærlinge. Voksenlærlinge fortrænger generelt ikke øvrige lærlinge. I de fleste af årene er der ingen signifikant fortrængning af almindelige elever under 25 år. Kun i 3 af de 7 analyserede år er der en begrænset fortrængning. Ud af en samlet årlig nytilgang af lærlinge på lærlinge, bidrager voksenlærlingeordningen således med ekstra lærlingepladser. Voksenlærlingeordningen har vist sig som et effektivt redskab til at skabe elevpladser til voksne over 25 år, da voksenlærlingeordningen har medvirket til at øge det samlede antal lærlingepladser. Tema 5 Arbejdsgange og digitalisering Både fra jobcenter og særligt fra virksomhedsside opleves den nuværende administrative tilrettelæggelse af voksenlærlingeordningen som unødvendigt bøvlet. Hele processen er i dag papirbaseret, hvilket særligt belaster virksomhederne og dermed risikerer at blive en barriere for oprettelse af flere voksenlærlingeaftaler. Den administrative proces i forbindelse med voksenlærlingeordningen udgøres i dag af indgåelse af uddannelsesaftale mellem erhvervsskole, virksomhed og lærling, ansøgning om tilskud til voksenlærlingeordningen samt løbende 5 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

6 anmodning om refusion mellem virksomheder og jobcenter, som sker én gang om måneden i praktikperioden. En digitalisering af voksenlærlingeordningen vil være relativt enkel og grundlæggende blot kræve en digital blanketløsning med udgangspunkt i de blanketter der anvendes. Ansøgning om voksenlærlingeordningen og refusionsanmodningerne behandles efter objektive krav, ligesom alle oplysninger og kontroller forbundet med ansøgningen og refusionsanmodningen kan tilgås i eksisterende registre. Deloittes forslag til målretning og styrkelse af voksenlærlingeordningen Voksenlærlingeordningen har som vist markante positive effekter for beskæftigelsen for voksne der kommer fra ledighed, og medvirker til at øge de generelle indkomstniveau for de ufaglærte, der bliver faglærte via voksenlærlingeordningen. Samtidig fortrænger voksenlærlinge i meget ringe grad almindelige elever under 25 år, men medvirker derimod til at øge det samlede antal af lærlingepladser. Med den rigtige anvendelse har voksenlærlingeordningen således et stort potentiale som redskab i den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentrene. Hvor voksenlærlingeordningen har væsentlige positive effekter for de ikkebeskæftigede, så er der omvendt negative beskæftigelseseffekter for voksenlærlinge der kommer fra beskæftigelse. Endvidere er der også negative effekter i forhold til indkomstudviklingen for de faglærte, der kommer fra beskæftigelse og tager en ny uddannelse via voksenlærlingeordningen. Det bør derfor overvejes at målrette brugen af voksenlærlingeordningen mod de ikke-beskæftigede. Dog kan det yderligere overvejes om de ufaglærte beskæftigede fortsat skal have adgang til voksenlærlingeordningen, da der for denne gruppe er positive indkomsteffekter, der kan afspejle kompetenceløftet fra ufaglært til faglært. Det er en barriere for en øget anvendelse af voksenlærlingeordningen, at regler og incitamenter er vanskelige at gennemskue samt at det er en bøvlet papirbaseret anmodning om voksenlærlingetilskud. For at øge anvendelsen af voksenlærlingeordningen skal det derfor sikres, at barrierer for anvendelsen i form af administrativt bøvl forbundet med ordningen fjernes. Voksenlærlingeordningen er over tid blevet økonomisk mindre attraktiv for virksomhederne. Endvidere er det betydeligt dyrere for virksomhederne at ansætte en voksenlærling end almindelige elever under 25 år. I forbindelse med en målretning af ordningen kan det derfor overvejes, at øge incitamenterne til at anvende ordningen for de målgrupper, hvor ordningen har en betydelig effekt. Med den begrænsede fortrængning Deloitte finder i analysen vil en styrkelse af incitamenterne til brug af voksenlærlingeordningen endvidere ikke eller kun i meget begrænset omfang have en negativ indflydelse på mulighederne for almindelige lærlinge under 25 år. På denne baggrund foreslår Deloitte: 6 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

7 Jobcentrenes rolle i udbredelse af ordningen skal styrkes. Voksenlærlingeordningen har markante beskæftigelseseffekter for voksne, der kommer fra a-dagpenge og i endnu højere grad fra kontanthjælp. Samtidig tyder evalueringen på, at jobcentrenes aktive indsats kun spiller en begrænset rolle i forbindelse med igangsætningen af voksenlærlingeforløb. Deloitte foreslår, at der igangsættes initiativer, der kan styrke jobcentrenes rolle i og anvendelse af ordningen, herunder at der udarbejdes en digital anvendelsesguide til jobcentrene med klare procesbeskrivelser for anvendelse af ordningen og for samarbejdet med virksomheder samt sikres et relevante datagrundlag til at følge op på brugen og effekterne af ordningen. Faglærte beskæftigede skal ikke have adgang til voksenlærlingeordningen. Effektanalyserne viser entydigt, at voksenlærlingeordningen ikke har positive effekter for hverken indkomst eller beskæftigelse for faglærte, der kommer fra beskæftigelse. Deloitte foreslår derfor, at beskæftigede med en tidligere gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse ikke fremover gives adgang til voksenlærlingeordningen. Afskaffelse af uddannelseslister fra beskæftigelsesregionerne. Beskæftigelsesregionernes kvartalslister sætter rammerne for hvilke uddannelser, der kan gives støtte til på et givent tidspunkt. Fra 1. januar 2013 er ledige undtaget fra listerne i en forsøgsperiode. Med de effekter som voksenlærlingeordningen viser for de ledige samt ufaglærte beskæftigede, er det Deloittes vurdering, at denne begrænsning er uhensigtsmæssig. Listerne opleves ifølge jobcentre og erhvervsskoler også begrænsende for anvendelsen af ordningen, da virksomhederne oplever listerne som en barriere. Deloitte foreslår derfor, at beskæftigelsesregionernes uddannelseslister bortfalder permanent for alle, der kommer fra ledighed. Forsimpling af regler om tilskudsberettigelse. Flere virksomheder angiver, at reglerne vedrørende hvem der kan få tilskud er komplicerede. Det er dels en udfordring, at der er forskelige regler for forskellige personer (fx aldersgrupper), og dels, at en række tilskud, som gælder for andre typer af lærlinge, ikke gælder for voksenlærlinge på støtte (fx praktikpladsbonus). Komplicerede regler afholder særligt små virksomheder fra at anvende voksenlærlingeordningen, fordi omkostningerne ved at sætte sig ind i ordningen er for store. Deloitte foreslår, at reglerne for anvendelsen af voksenlærlingeordningen forenkles, ved at alle begrænsninger om alder (over/under 30 år) bortfalder og ledighedsvarigheder mv. ensartes for alle. Digitalisering af ansøgning og refusion. Den nuværende administration af voksenlærlingeordningen opleves af virksomhederne som unødigt bøvlet. Samtidig viser analysen, at ansøgning og udbetaling af tilskud er baseret på objektive kriterier og oplysninger, der kan findes i tilgængelige registre. Deloitte foreslår derfor, at der hurtigst muligt sker en digitalisering af både ansøgnings- og refusionsprocessen. Stærkere incitamenter til ansættelse af voksenlærlinge fra a- dagpenge og kontanthjælp. Generelt er incitamenterne til ansættelse af voksenlærlinge forringet over de seneste 10 år i form af nedsættelse af løntilskudstaksten og forkortelse af tilskudsperioden. Deloitte foreslår, at tilskudslængden permanent hæves fra 2 til 4 år for alle, der kommer fra a-dagpenge og kontanthjælp, som det i dag er gældende i en forsøgsperiode frem til udgangen af Endvidere foreslår Deloitte, at det overvejes at igen at øge tilskuddet til voksenlærlinge for borgere der ikke kommer fra beskæftigelse. 7 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

8 1. Indledning Voksenlærlingeordningen blev vedtaget i 1997 og gjort permanent i Voksenlærlingeordningen skal medvirke til, at arbejdsstyrkens kompetencer og kvalifikationer kontinuerligt løftes, så stadigt flere ufaglærte bliver faglærte. Deloittes analyse er en evaluering af anvendelsen og effekten af ordningen Baggrund Voksenlærlingeordningen trådte i kraft den 1. januar Baggrunden for ordningen var et stigende pres på det faglærte arbejdsmarked med voksende mangel på arbejdskraft indenfor visse brancher. Voksenlærlingeordningen skulle endvidere medvirke til, at arbejdsstyrkens kompetencer og kvalifikationer kontinuerligt løftes, så stadigt flere ufaglærte bliver faglærte. Ordningen har således både et beskæftigelsespolitisk og et uddannelsespolitisk sigte. Den skal dels give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og dels sikre ufaglærte et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Ud fra virksomhedernes perspektiv kan voksenlærlingeordningen bruges til at opkvalificere og fastholde eksisterende medarbejdere og tiltrække nye medarbejdere. Voksenlærlingeordningen er udformet som et tilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med voksne i forbindelse med en erhvervsuddannelse Formål Formålet med evalueringen af voksenlærlingeordningen er at undersøge, om ordningen understøtter en opkvalificering af ufaglærte til at blive faglærte, som sikrer, at flere ufaglærte kommer i beskæftigelse. Evalueringen af voksenlærlingeordningen er opdelt i i alt fem temaer, som indeværende rapport også er struktureret i henhold til. Temaerne er illustreret i figuren nedenfor. 8 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

9 Figur 1 Evalueringens 5 temaer 1.3. Tilgang og metode Evalueringen bygger på et omfattende empirisk grundlag. I figuren nedenfor ses et overblik over tilrettelæggelsen af det evalueringens faser og aktiviteter. 9 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

10 Kvalitativ kortlægning Kvantitativ kortlægning Figur 2: Oversigt over empiriske aktiviteter i projektet 1 Fokusering og deskresearch 2 Registeranalyse 3 4 Survey med virksomheder Survey med voksenelever 5 6 Kvalitative interview med virksomheder Kvalitative interview med voksenlærlinge 7 Interview med jobcentre, beskæftigelsesregioner og erhvervsskoler 8 Afrapportering De kvantitative data, som ligger til grund for evalueringen består dels af en registeranalyse og dels af surveys med hhv. voksenlærlinge og virksomheder, der har eller har haft voksenlærlinge. Evalueringens centrale aktivitet er en omfattende registerbaseret analyse. Registrene, der indgår i analysen, må anses for at være af høj kvalitet og udgør et validt grundlag for analyserne. Det skal dog bemærkes, at der i indberetningerne fra 2009 og frem synes at være uregelmæssigheder i jobcentrenes registrering af længden af voksenlærlingeforløbene. Ved at anvende indberetninger fra erhvervsskolerne til at bestemme forløbslængder, har vi taget højde for dette. I analysen er der brugt en lang række forskellige registre: DREAM, virksomhedsdata, elevregisteret, oprindelsesland, indkomst osv. I analysen er der set på fire populationer: Voksenlærlinge med tilskud startet fra (25 år eller derovre): n= Voksenelever uden tilskud startet fra (25 år eller derovre): n= Almindelige elever startet fra (under 25 år): n= Grundlaget for kontrolgruppen i matchningsanalyserne er alle, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskole, gymnasial - eller erhvervsuddannelse for hvert år fra 2001 til 2007 (mellem år): n= Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

11 Undersøgelsen er i effektanalyserne afgrænset til voksenlærlinge, der har gennemført en uddannelse påbegyndt i perioden af hensyn til målingen af effekter efter endt uddannelse. Den anden del af den kvantitative kortlægning udgøres af to surveys. Én survey blandt 501 voksenlærlinge og én blandt 250 virksomheder, der enten har eller har haft voksenlærlinge. Udvælgelsen af lærlinge og virksomheder, er sket med udgangspunkt i en liste over alle registrerede voksenlærlinge i perioden 2006 og frem. Af tabellen nedenfor fremgår svarprocenterne - på hhv. 78 og 80 %, som giver et meget solidt datagrundlag for analyserne. Tabel 1: Antal svar og svarprocenter 1 Survey Antal besvarelser Svarprocent Voksenlærlinge % Virksomheder % Der i alt gennemført 24 kvalitative interview med voksenlærlinge og virksomheder, der dels har bidraget med input til udarbejdelse af spørgeskemaer og dels bidraget med uddybende input til forståelsen af anvendelse af ordningen og incitamenter i ordningen. Herudover har vi gennemført interview med i alt tre jobcentre (København, Fakse og Ringsted) og to erhvervsskoler (Frederiksberg og Vejle). Formålet med disse interview var at kortlægge anvendelsen af ordningen samt de administrative processer. 1 Med et konfidensniveau på 95 procent giver det en maksimal statistisk usikkerhed på +/-4,4 procent blandt voksenlærlinge, og +/-6,2 procent blandt i virksomhederne 11 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

12 2. Tema 1. Rammer for og anvendelse af ordningen I evalueringens første tema beskrives regelgrundlaget for ordningen samt udviklingen heri. Hernæst analyseres anvendelsen af ordningen. Det vil sige opgørelse af i hvilket omfang ordningen anvendes samt til hvem den anvendes. Analyserne strækker sig fra ordningens indførelse og frem til i dag. Kapitlet skaber grundlaget for den videre analyse af incitamenter, effekter og fortrængning Voksenlærlingeordningen og den historiske udvikling Voksenlærlingeordningen er reguleret i lov nr. 706 af 28. juni 2012 om aktiv beskæftigelsesindsats 98c-98g samt bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet 5 og 6. Voksenlærlingeordningen gives som et tilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med voksne i forbindelse med en erhvervsuddannelse. Tilskuddet til voksenlærlinge blev indført i 1997 på forsøgsbasis, og blev gjort permanent i Gennem stort set hele perioden har ordningen været begrænset til at gælde inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Med finansloven for 2013 har man dog i en treårig forsøgsperiode bredt ordningen ud, således at virksomheder fra 1. januar 2013 kan få løntilskud til voksenlærlinge, der kommer fra ledighed uafhængigt af beskæftigelsesmulighederne. For beskæftigede gælder det stadig, at der skal være gode beskæftigelsesmuligheder for, at en virksomhed kan få tilskud til en voksenlærling. Som det fremgår af figuren nedenfor, har ordningen gennemgået en række ændringer siden indførelsen i En del af ændringerne har vedrørt tilskudsmuligheder og incitamenter. Særligt løntilskuddets størrelse og varighed er blevet tilpasset og ændret over tid. Før 2003 var løntilskuddet på 40 kr. i timen for ledige mens det per 1. januar 2009 er reduceret til 30 kr. i timen for alle. 12 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

13 Tilskudsperioden er ligeledes blevet ændret flere gange over perioden - senest i 2009, hvor perioden blev reduceret til to år. Per 1. januar 2012 er tilskudsperioden dog i en toårig forsøgsperiode hævet til 4 år for voksenlærlinge på år, der kommer fra ledighed. Figur 3 Oversigt over udvikling i voksenlærlingeordningens væsentligste reguleringsgrundlag Ordningen gøres permanent Midler afsættes til 2000 flere lærlinge per år Tilskuddet sænkes til 30 kr. og tilskudsperioden sænkes til 2 år. For ledige er det i en treårig forsøgsperiode ikke et krav, at uddannelsen står på de regionale lister Ordningen indføres Tilskud ændres fra 40 til 35 kr. per time Tilskudsperioden hæves til 2 ½ år Ledige på år kan i en toårig forsøgsperiode få løntilskud op til 4 år 2.2. Gældende regler for løn, tilskud og refusion Som beskrevet ovenfor er reglerne blevet ændret løbende siden indførelse af ordningen. Den gældende regler er senest er tilpasset i forlængelse af finanslovsaftalen for Generelt gælder det, at man skal være fyldt 25 år for at påbegynde en uddannelse under voksenlærlingeordningen. For at en virksomhed kan få løntilskud, har det i hele ordningens levetid været gældende, at én af følgende tre betingelser skal være opfyldt: 1. Personen er ufaglært. 2. Personen har en uddannelse, der er forældet, det vil sige ikke brugt i fem år. 3. Personen har været ledig i den foregående periode. For personer mellem 25 og 30 år skal de have været ledige i mindst seks måneder, mens personer over 30 år skal have været ledige i mindst ni måneder. Det er ikke alle uddannelser, der ydes tilskud til. For personer, der kommer fra beskæftigelse, kan virksomheder få tilskud indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. I praksis betyder det, at der gives tilskud, hvis en uddannelse står på den regionale voksenlærlingeliste. For personer, der kommer fra ledighed, gives tilskuddet i en forsøgsperiode uafhængigt af, hvilken branche erhvervsuddannelsen tages inden for. Det vil sige, at for ledige er det for tiden ikke et krav, at uddannelsen står på den regionale voksenlærlingsliste. Løntilskuddet til virksomheden er på 30 kr. i timen. Som udgangspunkt gives der tilskud i op til to år efter uddannelsesaftalens start. For årige, der 13 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

14 kommer fra ledighed, gælder det dog i en forsøgsperiode frem til udgangen af 2013, at deres arbejdsgier kan få tilskud i op til fire år. Tilskuddet udbetales af kommunerne, men refunderes fuldt ud af staten. Jf. 98 d i Beskæftigelsesloven skal en voksenlærling I hele uddannelsesforløbet lønmæssigt have mindst det, som en ufaglært efter overenskomstmæssige forhold er berettiget til inden for området. På områder uden overenskomst skal lønnen mindst svare til, hvad der gælder for beslægtede områder. I de uger, hvor voksenlærlingen er på skoleophold modtager arbejdsgiveren lønrefusion fra Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag (AUB). Refusionen er på maks kr. om ugen i Omfang af anvendelse af ordningen Siden ordningens indførelse i 1997 har cirka påbegyndt en erhvervsuddannelse under voksenlærlingeordningen. Tilgangen til ordningen har varieret over tid fra knap årligt i 1997 til flere end årligt i Selvom der over årene har været en vis variation i anvendelse af ordningen, er der dog siden 2007 sket et betydeligt fald i tilgangen til ordningen. Den årlige tilgang til voksenlærlingeordningen er således i 2011 på samme niveau som ved ordningens indførelse i I figur 4 nedenfor ses en oversigt over udviklingen i voksenlærlingetilskuddet udbetalt til kommunerne i forbindelse med ordningen. Det fremgår tydeligt, at omkostningerne er faldet ganske betragtelig. Der skal i fordelingen af tilskuddet til voksenlærlinge, der kommer fra henholdsvis ledighed og beskæftigelse tages forbehold for præcisionen, da det ikke er afgørende for kommunerne, når de hjemtager refusioner, om det er til ledige eller beskæftigede. Fordelingen af de udbetalte refusioner indikerer dog, at den overvejende del af voksenlærlingene kommer fra beskæftigelse. 14 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

15 Mio. kr Figur 4 Oversigt over udgifter til refusion til voksenlærlingeordningen Voksenlærlinge fra ledighed Voksenlærlinge fra beskæftigelse % % % % 50 42% 38 % Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens årsrapport 2012 Figur 5 viser udviklingen i tilgang og bestand til voksenlærlingeordningen over tid. Tallene fra 2009 og frem er forbundet med en vis usikkerhed, da indberetningerne skiftede fra 2009 i forbindelse med kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene har i denne periode underindberettet antallet af voksenlærlinge. Nedgangen i bestanden er derfor formentlig en anelse overvurderet. Den nedadgående udvikling er dog helt i tråd med ovenstående udvikling i de udbetalte tilskud samt med udviklingen i de jobcentre, hvor AMS indtil nu har genoprettet data. Figur 5 Oversigt over tilgangen til og bestanden i voksenlærlingeordningen Databrud: Jobcentrene har underindberettet voksenlærlinge Bestand Tilgang Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

16 Køn Note: Tal for påbegyndelse før 2001, og bestandstal før 2003 bygger på tal fra PLS analyse af voksenlærlingeordningen og Notat om Tilskud til voksenlærlinge af Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning 2.4. Hvem anvender ordningen Gruppen af voksenlærlinge er meget sammensat både hvad angår beskæftigelse, uddannelse og alder. Lidt flere mænd end kvinder gennemfører en erhvervsuddannelse under voksenlærlingeordningen, hvilket også svarer til kønsfordelingen for øvrige lærlinge. Aldersfordelingen er nogenlunde stabil over tid. Mellem 53 og 65 procent af de, der påbegynder et voksenlærlingeforløb, er over 30 år. Tabel 2. Voksenlærlinges baggrundskarakteristika fordelt på de enkelte påbegyndelses år, procent, , påbegyndte forløb Mand Kvinde Alder år år år eller derover Etnicitet Dansk Indvandrere/efterkommer Dominerende forsørgelsesstatus de seneste 3 måneder inden uddannelsesstart Selvforsøgende SU Dagpenge Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Andet Højeste fuldførte uddannelse Ufaglært Faglært Videregående Beskæftiget før Ufaglært Faglært Andet Ikke beskæftiget før Ufaglært Faglært Andet Kilde: Danmarks Statistik 16 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

17 Dem der påbegynder et voksenlærlingeforløb kommer overvejende fra beskæftigelse. Siden indførelse af ordningen har cirka 58 procent af alle, der har påbegyndt en uddannelse været i beskæftigelse inden. De seneste år er denne andel dog faldet til cirka 52 procent mens andelen af ledige er steget. Cirka halvdelen af de beskæftigede har inden uddannelsesstart været ansat i den samme virksomhed, hvor de påbegyndte lærlingeforløbet. Dagpengemodtagere har generelt udgjort den dominerende gruppe blandt de ikke beskæftigede mens personer på SU historisk har udgjort den næsstørste gruppe. Personer på andre forsørgelsesydelser, herunder kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge mv. udgør 9-18 procent set over hele perioden. I 2011 sker der en forskydning, hvor hele 16 procent kommer fra kontanthjælp og 18 procent fra dagpenge. Set over hele perioden er 59 procent af dem, der påbegynder et voksenlærlingeforløb ufaglærte, mens 33 procent allerede har en anden erhvervsuddannelse. I tabellen nedenfor ses udviklingen i antallet af påbegyndte forløb fordelt på de udvalgte baggrundskarakteristika. 17 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

18 Køn Tabel 3 Oversigt over tilgangen til ordningen over tid fordelt på baggrundskarakteristika Mand Kvinde Alder år år år eller derover Etnicitet Dansk Indvandrere/efterkommer Dominerende forsørgelsesstatus de seneste 3 måneder Selvforsøgende SU Dagpenge Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Andet Højeste fuldførte uddannelse Ufaglært Faglært Videregående Beskæftiget før Ufaglært Faglært Andet Ikke beskæftiget før Ufaglært Faglært Andet I alt Kilde: Danmarks Statistik 2.5. Anvendelse Langt de fleste voksenlærlingepladser findes i den private sektor cirka 80 procent af alle påbegyndte forløb, har været i den private sektor. Finanskrisen har dog medført et skift i retning mod flere påbegyndte forløb i den offentlige sektor. Således er andelen af voksenlærlinge i den offentlige sektor vokset til cirka en tredjedel i Generelt har bygge- og anlægsfagene samt uddannelser indenfor handel og kontor været de dominerende uddannelser. Set over hele perioden har de udgjort knap 50 procent af de påbegyndte uddannelsesforløb. Som det fremgår af figuren nedenfor, er andelen af påbegyndte forløb indenfor bygge- og anlægsfagene dog faldet markant fra 37 procent i 2007 til hhv. 17 og 19 procent i 2010 og Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

19 Figur 6 Påbegyndte fordelt på (hoved)uddannelsesgrupper, procent, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bygge og anlæg Jern og metal Sundhed Handel og kontor Levnedsmiddel og husholdning Andre Kilde: Danmarks Statistik Udviklingen i branchesammensætningen afspejler ligeledes en nedgang i byggeriet. De dominerende brancher, hvor voksenlærlingene har påbegyndt deres uddannelser, har historisk været handel og transport og bygge- og anlæg. Siden 2009 er der dog sket en betydelig stigning indenfor offentlig administration, sundhed og undervisning. Cirka 37 procent af alle påbegyndte forløb, er således indenfor denne branche i 2010, hvilket svarer til en fordobling siden Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

20 Figur 7 Påbegyndte fordelt på (hoved)brancher, procent, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Offentlig administration, undervisning og sundhed Anden Kilde: Danmarks Statistik Langt de fleste (75 procent), der gennemfører et voksenlærlingeforløb fortsætter indenfor samme branche som de har været ansat i tidligere Opsamling på anvendelsen af voksenlærlingeordningen I forhold til anvendelsen af voksenlærlingeordningen kan følgende fremhæves: Voksenlærlingeordningen gives som et løntilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med voksne over 25 år i forbindelse med en erhvervsuddannelse. For voksne der kommer fra ledighed kan voksenlærlingeordningen benyttes til alle uddannelser. For voksne der kommer fra beskæftigelse er voksenlærlingeordningen begrænset til at gælde uddannelser inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Antallet af årligt påbegyndte voksenlærlingeforløb er faldet betydeligt siden Antallet af årligt påbegyndte forløb i 2011 er således næsten halveret set i forhold til I 2011 påbegyndte godt personer en uddannelse under voksenlærlingeordningen. Set over hele perioden siden 1997 har i alt ca påbegyndt et voksenlærlingeforløb. Ordningen er primært blevet anvendt af personer i beskæftigelse 58 procent kommer fra beskæftigelse. De senere år er der dog en større andel ikke-beskæftigede, der har påbegyndt et forløb (50 procent i 2011). Cirka 40 procent af de, der påbegynder et voksenlærlingeforløb har allerede en erhvervsuddannelse eller anden videregående uddannelse, mens godt 60 procent er ufaglærte inden påbegyndelse. 20 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

21 3. Tema 2. Incitamenter i ordningen I tema 2 fokuseres på incitamenter i ordningen. Først beskrives og analyseres incitamenterne ud fra et virksomhedsperspektiv og dernæst ud fra lærlingenes. Analysen viser, at det typisk er dyrere at ansætte voksenlærlinge sammenlignet med almindelige elever under 25 år. Over tid er det desuden blevet mindre attraktivt at ansætte voksenlærlinge. Dog er det med de seneste ændringer igen blevet mere attraktivt at ansatte voksenlærlinge fra ledighed Incitamenter for virksomheder Omkostningerne ved at ansætte lærlinge har både stor betydning for hvor mange lærlinge en virksomhed ansætter og hvilken type af lærlinge, der ansættes. I virksomhedssurveyen angiver 63 procent, at de økonomiske omkostninger har stor eller meget stor betydning, når de ansætter lærlinge. Omkostningerne afhænger af en række forhold, hvor de primære er timelønnen, uddannelsens varighed, skoleophold, løntilskud, lønrefusion og muligheden for at få praktikpladsbonus. Dermed varierer omkostninger til forskelige erhvervsuddannelser også, som følge af forskellig varighed, timeløn mv. Nedenfor fremgår et eksempel, hvor virksomhedernes omkostninger og tilskudsmuligheder udspecificeres for forskellige lærlingetyper med udgangspunkt i de gældende regler. 21 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

22 Tabel 4. Eksempel på arbejdsgiverens udgifter for uddannelse af elever og voksenelever indenfor træfagenes byggeuddannelse (3 1/2-årig uddannelse) Voksenlærlinge med tilskud Elev under 25 år Voksenelev over 25 år uden tilskud år fra ledighed år fra beskæftigelse eller 30+ år Varighed i uger*** Voksenlærlinge tilskud i praktikperioden i uger ** 72 Timeløn i kr. (gennemsnitligt over lærlingeperioden) 76,22 113,60 113,60 113,60 Samlede lønudgifter i kr Statsligt løntilskud per time i kr. 0,00 0,00 30,00 30,00 Praktikpladspræmie fra AUB i kr. * ,00 0,00 0,00 Samlet tilskud i kr , Lønrefusion (AUB) per uge i kr Skoleuger Samlet lønrefusion i kr Arbejdsgiversudgifter i kr Note: *Praktikpladspræmien er gældende i en forsøgsperiode frem til Frem til var der praktikpladspræmie til alle elever (ikke gældende for voksenlærlinge) op til kr. **Den forlængede varighedsperiode, på op til fire år for ledige mellem år, gælder i en forsøgsperiode frem til ***Det er antaget, at der er indgået en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden inden grundforløbet er påbegyndt. Dvs. at virksomheden betaler løn til eleven i både grund- og hovedforløb, men får refunderet lønnen af AUB. Grundforløbet varierer mellem uger. I udregningen, er det antaget at grundforløbet er 20 uger, hvilket er det typiske. Det er relativt dyrere, at have voksenlærlinge fra beskæftigelse eller ledighed der er over 30 år, hvis grundforløbet tager mere end 20 uger. Det skyldes, at det statslige løntilskud per time kun gælder de første to år for denne gruppe, og dermed er der en større del af virksomhedspraktikken, hvor der ikke gives tilskud. Kilde: Egne beregninger Som det fremgår af ovenstående, er arbejdsgivernes udgifter til almindelige lærlinge under 25 år lavest. Udgifterne til voksenlærlinge fra beskæftigelse på årige, eller voksenlærlinge over 30 år, er 33 procent højere. Udgifterne til voksenlærlinge mellem år, der kommer fra ledighed, er dog kun 17 procent højere. To forhold har særlig betydning for incitamentsforholdet mellem almindelige elever under 25 år og voksenlærlinge med tilskud - varigheden af uddannelsen samt eventuel merit. 22 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

23 For det første har varigheden af uddannelsen betydning for incitamenterne ved at ansætte lærlinge under de forskellige ordninger. På uddannelser på to år eller derunder, koster alle voksenlærlinge (på den samme uddannelse) det samme, fordi alle kan få støtte i op til 2 år. På kortere uddannelser er almindelige elever under 25 år samtidig relativt billigere. På en toårig uddannelse koster voksenlærlinge 41 procent mere end en almindelig elev, mens en voksenelev koster næsten dobbelt så meget som en almindelig elev. 2 Forholdet i omkostningerne mellem lærlinge vil dog variere for forskellige uddannelser alt efter sammensætning af skole og praktik samt længde. 3 For det andet kan en del voksenelever og voksenlærlinge få merit på grund af relevant erhvervserfaring eller skolegang. I surveyen med voksenlærlinge angiver cirka en tredjedel af voksenlærlingene selv, at de har fået merit. Baseret på voksenlærlingenes surveysvar på spørgsmålene om normeret uddannelsesvarighed samt deres faktiske start- og sluttidspunkt for uddannelsen kan voksenlærlingenes egen vurdering af merit estimeres til en gennemsnitlig merittid på cirka seks måneder 4. Da det er baseret på voksenlærlingenes egne svar og ikke en registerbaseret opgørelse af merit er varigheden af merit forbundet med nogen usikkerhed. For uddannelser over 2 år vil øget merit generelt øge incitamentet til at ansætte voksenlærlinge, da der kan ydes voksenlærlingetilskud i en større del af det samlede uddannelsesforløb. For de årige fra ledighed vil dette først indtræde for uddannelser over 4 år, så længe forsøgsordningen for denne gruppe gælder (frem til 31/12.13). Ud fra et produktionsmæssigt synspunkt vil det endvidere have positiv betydning for virksomheden, hvis en større andel af meritten er fra skoleopholdet. Endelig skal det bemærkes, at incitamenterne for at ansætte både voksenlærlinge og almindelige lærlinge ændrer sig ved årsskiftet 2013/2014. Den forlængede varighedsperiode på op til fire år for ledige voksenlærlinge mellem år slutter med udgangen af 2013, og denne gruppe vil fra årsskiftet derfor koste det samme for virksomhederne, som andre voksenlærlinge. For almindelige elever under 25 år frafalder praktikpladsbonussen fra årsskiftet. I ovenstående udregninger betyder det, at elever vil koste virksomhederne kr. mere. Særligt for de kortere uddannelser har det en stor betydning for de relative incitamenter mellem uddannelser. På en toårig uddannelse, vil frafaldet af praktikpladsbonussen fx betyde, at det vil være 19 procent dyrere 2 Som eksempel er anvendt en uddannelse, der tager 104 uger i alt, og de 20 uger er på skoleophold. Grunde til at elever bliver relativt billigere skyldes først og fremmest, at elevers løn de første år er noget lavere de første år, mens voksenlærlinges løn er den samme gennem hele forløbet. 3 I disse opgørelser af omkostninger tages der ikke højde for eventuelle forskelle i produktivitet 4 Merit er udregnet ved at spørge voksenlærlinge om den normerede tid af deres samlede uddannelse, og udregne den reelle længde af deres uddannelse, ved at spørge til måned og år for start- og sluttidspunkt. Det skal bemærkes, at knap halvdelen af dem der har fået merit, har fået merit 4 måneder eller derunder, men der er nogle med meget lang merit, hvilket trækker gennemsnittet op. 23 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

24 at ansætte en voksenlærling sammenlignet med en almindelig elev mod de nuværende 41 procent dyrere. Som beskrevet i kapitel 2 har både løntilskuddets størrelse og varighed ændret sig over tid, hvilket har haft betydning for incitamenterne. I figur 8 ses udviklingen i incitamenter for ordningen. To forhold er værd at bemærke. For det første er ordningen over tid blevet mindre økonomisk attraktiv. For det andet, at det økonomisk har været lige attraktivt at ansætte voksenlærlinge fra ledighed og beskæftigelse i en stor del af perioden. Fra 2013 er det dog igen blevet mere attraktivt at ansætte årige voksenlærlinge fra ledighed. Figur 8. Udvikling i incitamenter i voksenlærlingeordningen indekseret. (100=Incitamenter for ledige fra 2013) Ledige Beskæftigede Note: I udregning er det antaget, at uddannelsen tager 204 uger, hvoraf 46 uger er på skoleophold. Det antages endvidere, at lønrefusion, lærlingelønnen og støtten per time følger den samme pris- og lønudvikling. Bemærk desuden, at ændringen fra 2013 kun gælder for ledige mellem år Kilde: Dannarks Statistik og egne beregninger Derudover har de økonomiske incitamenter mellem henholdsvis voksenlærlinge, voksenelever og almindelige elever også ændret sig over tid. Eksempelvis var der fra november 2010 til 1. januar 2013 en praktikpladsbonus på kr. for både voksenelever og elever, men ikke for voksenlærlinge. Dette kan have været en medvirkende forklaring på de seneste års fald i antal påbegyndte på voksenlærlingeordningen, som beskrevet tidligere, da det dermed særligt var relativt mere økonomisk attraktivt at ansætte voksenelever fremfor voksenlærlinge. Udover de økonomiske incitamenter i ordningen er der i interviewene med virksomheder og erhvervsskoler to andre aspekter af ordningen, som kan begrænse anvendelsen. For det første opleves det som en barriere, at det er vanskeligt at gennemskue refusionsreglerne og dermed de samlede omkostninger ved at have en voksenlærling. For det andet opleves refusionsprocessen som bøvlet. For at virksomhederne kan få refusion skal de månedligt 24 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

25 indsende en refusionsblanket og lønseddel for medarbejderen. Dette opleves som en administrativ byrde og uoverskueligt for nogle særligt mindre - virksomheder Incitamenter for voksenlærlinge Som det fremgår af tabel 3 er voksenlærlingeordningen betydeligt mere attraktiv økonomisk for den enkelte voksenlærling, da voksenlærlingelønnen er cirka 50 procent højere end den almindelige elevløn. Det at opretholde et vist lønniveau, er afgørende for de fleste voksenlærlinge. Jf. nedenstående figur 10 svarer cirka to tredjedele af voksenlærlingene, at de oplever, at de ikke ville have kunne påbegynde en erhvervsuddannelse, hvis der ikke havde været tilskud til lønnen. Dette bekræftes ligeledes i de kvalitative interview. Figur 9. Ville du have påbegyndt en erhvervsuddannelse, hvis du ikke kunne have begyndt som voksenlærling med tilskud? % % % % Ja Nej Ved ikke Note: n=501 Kilde: Survey med voksenlærlinge 3.3. Opsamling på analyse af incitamenter I forhold til anvendelsen af voksenlærlingeordningen kan følgende konkluderes: Voksenlærlingeordningen er økonomisk blevet mindre attraktiv for virksomheder over de seneste år. Dette skyldes en gradvis nedsættelse af løntilskuddet til voksenlærlinge, samt at perioden for modtagelse af voksenlærlingelærlingetilskuddet er blevet afkortet. I en forsøgsperiode fra 2012 til udgangen af 2013 er varigheden dog igen øget for ledige under 30 år. Det er dyrere for virksomheder at ansætte voksenlærlinge sammenlignet med almindelige elever under 25 år. Dette skyldes højere lønomkostninger til voksenlærlingene, som ikke fuldt ud kompenseres af voksenlærlingetilskuddet. 25 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

26 Varigheden af uddannelsen har betydning for incitamenter for voksenlærlinge fra beskæftigelse og voksenlærlinge over 30 år. For uddannelser over 2 år falder incitamentet til at ansætte disse grupper som voksenlærlinge, da voksenlærlingetilskuddet for disse grupper kun gives i 2 år mod i 4 år for de under 30-årige. For uddannelser over 2 år dækker virksomhederne selv de fulde lønomkostninger for varigheden over 2 år for voksenlærlinge fra beskæftigelse og voksenlærlinge over 30 år. 26 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter

27 4. Tema 3. Løn og beskæftigelseseffekter Beskæftigelse før/efter Team 3 vedrører effekterne af at tage en erhvervsuddannelse via voksenlærlingeordningen. Analysen viser, at voksenlærlingeordningen har betydelige effekter for personer, der kommer fra ledighed både for deres beskæftigelse og indkomst. Modsat er effekterne for personer fra beskæftigelse begrænset Beskæftigelseseffekter Et centralt mål med voksenlærlingeordningen er, at stille dem bedre beskæftigelsesmæssigt. Af tabellen nedenfor fremgår det, at 76 procent af alle, der har gennemført en uddannelse under voksenlærlingeordningen med tilskud, er i beskæftigelse et kvartal efter endt uddannelse. 41 procent fortsætter i samme virksomhed, mens 14 procent forbliver i samme branche, men en anden virksomhed. De der kommer fra beskæftigelse har en højere beskæftigelsesfrekvens (84 procent) efter færdiggørelse af uddannelsen end de, der kommer fra ledighed (66 procent). Tabel 5. Sammenligning af beskæftigelsesgrad før påbegyndelse af uddannelsen og efter færdiggørelse af uddannelsen, påbegyndt uddannelsen Beskæftiget i virksomheden, hvor man var i praktik Beskæftiget i branchen hvor man var i praktik Beskæftiget i en anden branche efter endt praktik Ikke beskæftiget Beskæftiget før uddannelsesstart 46 % 14 % 23 % 16 % 100 % Beskæftiget i samme virksomhed inden påbegyndelse 52 % 14 % 21 % 13 % 100 % Beskæftiget i samme branche inden påbegyndelse 42 % 18 % 20 % 19 % 100 % Beskæftiget i anden branche inden påbegyndelse 40 % 14 % 27 % 20 % 100 % Ikke beskæftiget før uddannelsesstart 34 % 13 % 19 % 34 % 100 % På dagpenge 38 % 15 % 18 % 29 % 100 % På kontanthjælp 32 % 10 % 21 % 37 % 100 % I alt 41 % 14 % 21 % 24 % 100 % Note: Om man er ansat i samme virksomhed, er opgjort ud ved at sammenligne henholdsvis CVR-nummer året inden påbegyndelse med år hvor uddannelsen bliver påbegyndt, og CVRnummer det år uddannelsen afsluttes med året efter. Kilde: Danmarks Statistik i alt 27 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter