Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Transkript

1 Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

2 Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 jan 11 mar 11 maj 11 jul 11 sep 11 nov Anm: DREAM og egne beregninger. Beskæftigelsen i er faldet med ca.. siden 8 beskæftigelsen er nu mere stabil Beskæftigelsen blandt lønmodtagere bosat i er faldet fra 8. i december 8 til. i december 11. Det svarer til et fald på ca. 8 pct. I samme periode er beskæftigelsen i hele landet faldet med ca. 3 pct. har således været hårdere ramt af nedgangen i beskæftigelsen. Blandt kommunerne har Læsø det største fald (11,8 pct.), mens Aalborg har det mindste fald (, pct.) Beskæftigelsesregion forventer i sin prognose en uændret beskæftigelse i regionen i 1.. Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i fordelt efter branche Antal Udvikling Antal Branche december I alt (8 11) december 11 Landbrug 7.8 1% 1% % % 7. Industri 3.7 1% % % 1% 3.87 Byggeri % % 1% 1% 1.81 Handel/transport. % 1% 1% 8% 8.17 Øvrig privat service 8.9 % % % 1% 8.38 Offentlige brancher % 1% % 8% 1.79 I alt 8.,3%,%,3% 8,%. Anm: DREAM og egne beregninger Positiv udvikling i beskæftigelsen i flere brancher Industri, byggeri, handel og transport samt de offentlige brancher er blevet hårdt ramt af krisen i. De fire brancher har oplevet et fald i beskæftigelsen på mellem 8 og 1 pct. fra slutningen af 8 og frem til nu. Det største fald har været i industrien og byggeriet, hvor faldet har været på 1 og 1 pct. Der er sket et skifte på arbejdsmarkedet i 11 det private arbejdsmarked er i bedring, mens der nu er et markant fald i de offentlige brancher ( pct.) Byggeriet har været hårdt ramt af krisen i med et samlet fald på 1 pct. fra Udviklingen i beskæftigelsen i 11 tyder på, at branchen nu er i bedring. Det kan bl.a. skyldes de store anlægsinvesteringer, der igangsættes på landsplan.

3 3. Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Anm: Danmarks Statistik, beskæftigelsesregionens egen prognose og egne beregninger. Arbejdsstyrken i forventes at falde Arbejdsstyrken i har været faldende de seneste år. Tilbagetrækningsreformen vil reducere faldet i arbejdsstyrken frem mod 3. Der er risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft, fordi arbejdsstyrkens sammensætning og kvalifikationer ikke nødvendigvis afspejler virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.. Kompetencer, der forlader arbejdsstyrken i i de kommende år? (Andelen af beskæftigede i, hvor de ansatte er over år fordelt på uddannelse) 1 1 1, 1 Grundskole n=78,3 1 3., , 3 Gymnasiale n=1917 Erhvervsudd. n=1393 KVU n=197 MVU n=13 9 år år + år Mange kompetencer vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år afgørende at de erstattes med nye 1 pct. af alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse er over år og 11 pct. er over Ca. 1 pct. af alle beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse er over år, og det samme gør sig gældende for ca. 18 pct. af de beskæftigede med en kort videregående uddannelse og ca. pct. af de beskæftigede med en erhvervsuddannelse. I de kommende år vil der derfor være mange ældre med uddannelse, specialiserede kompetencer og relevant erhvervserfaring, der vil trække sig fra arbejdsmarkedet i. kan få en udfordring med at skaffe tilstrækkelig med uddannet arbejdskraft i lyset af den aldersbetingede afgang. Der kan også opstå problemer med at skaffe tilstrækkelig med specialiserede faglærte. 1 1,, LVU n=17 1 1

4 . De 1 årige i fordelt på uddannelse og socioøkonomisk status Ufaglærte n=1888 Faglærte n=133 KVU n=1 Tilbage trækning fra arbejdsstyrken Arbejdsløse MVU LVU n=917 n=1778 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Beskæftiget Anm: Danmarks Statistik og egne beregninger Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken = efterløn, alderspension og førtidspension Midlertidigt uden for arbejdsstyrken = uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere og andre uden for arbejdsstyrken og personer i aktivering. De 1 årige med en kort, mellemlang eller længerevarende uddannelse har størst beskæftigelsesgrad 8 89 pct. af de 1 årige med en kort, mellemlang eller længerevarende uddannelse er i beskæftigelse. pct. af de ufaglærte og 79 pct. af de faglærte mellem 1 årige er i beskæftigelse 7 pct. af de ufaglærte 1 årige har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller er på førtidspension 1 pct. af de ufaglærte 1 årige er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. En del af disse vil være i uddannelse.. De ufaglærte 1 årige i de nordjyske kommuner fordelt på socioøkonomisk status Tilbage trækning fra arbejdsstyrken Arbejdsløse Anm: Danmarks Statistik og egne beregninger. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Beskæftiget Beskæftigelsesgraden for de ufaglærte er lav i alle nordjyske kommuner I gennemsnit er pct. af de ufaglærte i beskæftigelse, 3 pct. er arbejdsløse, 1 pct. er midlertidigt uden for arbejdsstyrken og 7 pct. har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken. Læsø har den laveste andel af tilbagetrukne fra arbejdsmarked på 1 pct., mens Aalborg har den højeste (31. pct.). Rebild har den største andel af de ufaglærte i beskæftigelse ( pct.), og Aalborg har den laveste (. pct.).

5 Ledige og langtidsledige 7. Udviklingen i bruttoledigheden i fra januar 11 til januar Anm: Jobindsats.dk og egne beregning. Beregnet på fuldtidsperson. Mange ledige i, men et pænt fald i ledigheden i løbet af 11 I 11 var der 19.7 bruttoledige i, heraf var 1.73 forsikrede ledige og.8 var jobklare kontanthjælpsmodtagere I 11 er ledigheden i faldet med 8 pct., hvilket er mere end på landsplan ( pct.) Morsø har med 18 pct. regionens største fald i ledigheden, mens Hjørring har det mindste ( pct.). Ledigheden for mænd faldt med 17 pct. i 11, mens ledigheden for kvinder er steget med pct. Det skal ses i sammenhæng med, at det går bedre i de typiske mandefag, mens der er et fald i beskæftigelsen i det offentlige. I hele landet faldt ledigheden med 13 pct. for mænd og steg med 8 pct. for kvinder i Udviklingen i antallet af langtidsledige i jan 7 apr 7 jul 7 okt 7 jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 1 I alt Kvinder Mænd Langtidsledigheden har været markant stigende i men der er tegn på forbedring Langtidsledigheden i steg fra 1.9 i januar 9 til over. i januar 11, hvilket svarer til mere end en tredobling af langtidsledige i perioden. Langtidsledigheden er faldet i løbet af 11. I januar 1 er der lidt under. langtidsledige. Læsø har med en fordobling af antallet af langtidsledige haft den mindste stigning. Thisted har med næsten en syvdobling haft den største stigning. Langtidsledigheden var stigende for både mænd og kvinder frem til januar 11. Stigningen var størst for mændene da de traditionelle mande fag blev ramt hårdest krisen. I 11 faldt antallet af langtidsledige især blandt mænd, og antallet af langtidsledige mænd og kvinder har nærmet sig hinanden.

6 9. Langtidsledigheden blandt alders og uddannelsesgrupper i Antal langtidsledige ,7% Langtidsledighedsprocent 3,1%,%,% 1,8% 1,9% 1,3% % 3% % 1% % Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte voksne Faglærte voksne Voksne videreg.udd. Seniorer Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte voksne Faglærte voksne Voksne videreg.udd. Seniorer Anm: DREAM og egne beregninger. Langtidsledigheden varierer blandt grupperne på arbejdsmarkedet Antalsmæssigt dominerer tre grupper: De ufaglærte voksne, de faglærte voksne og seniorerne. Der er få unge blandt de langtidsledige Den højeste langtidsledighedsprocent findes i tre grupper: De ufaglærte voksne, seniorerne og uddannede unge De unge ufaglærte er ikke så hårdt ramt af langtidsledighed (,7 pct.). Det kan skyldes, at mange går i uddannelse. 1. Den aktive indsats for kort og langtidsledige i Ufaglærte unge Uddannede unge Korttidsledige Ufaglærte voksne Faglærte voksne Vidr.udd voksne Anm: DREAM og egne beregninger Seniorer Ufaglærte unge Langtidsledige Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik Vejl./afklar./opkval. Uddannede unge De langtidsledige aktiveres meget, og en stor del af indsatsen foregår ude på virksomhederne I gennemsnit aktiveres de langtidsledige i lidt under halvdelen af tiden (8 pct.), mens de korttidsledige aktiveres i knap en tredjedel af tiden (3 pct.) Løntilskud og virksomhedspraktik fylder meget i indsatsen for både korttids og langtidsledige. Både de korttids og langtidsledige unge aktiveres mere end de øvrige grupper af ledige. Vejledning, afklaring og opkvalificering bruges især til de langtidsledige, men også til korttidsledige ufaglærte unge. Ufaglærte voksne Faglærte voksne Vidr.udd voksne Seniorer

7 De offentligt forsørgede unge 11. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge i jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 Antallet af unge på offentlig forsørgelse i er steget kraftigt siden 8 maj 9 sep 9 jan 1 maj Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanhjælp mv. Dagpenge I januar 1 var der ca. 1. unge der modtog en offentlig forsørgelsesydelse i. Det svarer til, at 1 pct. af alle unge 18 9 årige i er på offentlig forsørgelse. Det er en højere andel end i hele landet (13 pct.). Læsø har den laveste andel af unge på offentlig forsørgelse i hele regionen (11 pct.), mens Brønderslev har den største (1 pct.). Det er særligt antallet af unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er steget siden krisen satte ind i 8. Der ses dog også en stigning i antallet af unge på førtidspension i perioden. sep 1 jan 11 maj 11 sep 11 jan 1 1. Udviklingen i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 3 år i jan apr jul okt jan 7 apr 7 jul 7 okt 7 jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 1 Midlertidigt passiv Indsatsklar Jobklar Gruppen af indsatsklare unge på kontanthjælp er steget markant Siden 8 er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i steget fra ca. 3. til.7 personer. I januar 1 var der 1.97 jobklare, 3.93 indsatsklare og 93 midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Det er særlig antallet af indsatsklare, der er steget. Det betyder, at der er kommet betydelig flere unge i regionen, der har personlige eller sociale problemer.

8 13. De unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i fordelt efter uddannelse og uddannelsesegnethed (baseret på match og egne beregninger) Ej.udd.egnede 9 år 8 7 Ej.udd.egnede 1 år Udd.egnede 9 år 3 Udd.egnede 1 år 1 Uddannede unge Anm: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. De uddannelsesegnede unge jobklare unge kontanthjælpsmodtagere. De ikke uddannelsesegnede er indsatsklare og midlertidigt passive. Af diskressionshensyn kan fordelingen ikke vises for Læsø Kommune pga. få observationer. Der er en stor gruppe af unge, der ikke er egnet til uddannelse De 8.8 unge under 3 år på kontanthjælp og dagpenge i fordeler sig på følgende måde: pct. af de unge under 3 år har allerede gennemført en kompetencegivende uddannelse. 33 pct. af de unge under 3 år vurderes at være egnet til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. pct. af de unge under 3 år vurderes ikke at være egnet til en uddannelse umiddelbart. Der er typisk tale om at de unge har en kombination af psykiske, fysiske, misbrugs, social og adfærdsmæssige problemer 1. Andelen af de ufaglærte unge, der fik dagpenge eller kontanthjælp i 1, som aktuelt er i uddannelse eller job Dagpenge n= 37 Kth match 1 n=389 Anm: DREAM og egne beregninger Kth match &3 n=89 Job n=138 Dagpenge n=17 Uddannelse Gode resultater af indsatsen for de stærke unge i 9 pct. af de unge under 3 år, der modtog dagpenge i i 1, er aktuelt i job eller uddannelse. Det er på lidt mere end landet som helhed, hvor pct. er i job eller uddannelse. Det kan i forhold til et uddannelsesperspektiv være bekymrende, at langt hovedparten af de ufaglærte unge er i job, mens andelen i uddannelse er lav. pct. af de unge, der modtog kontanthjælp i i 1, er aktuelt i job eller uddannelse. Det er på højde med niveauet for hele landet, og det er positivt at mange er i uddannelse. Resultaterne for de svage unge (match 3) er betydelige lavere. 1 pct. af gruppen fra 1 er i dag i uddannelse og pct. i job. Det svarer til niveauet i hele landet. 8 3 Kth match 1 n= Kth match &3 n=33 3 n=

9 1. Hvilken status har de unge, der modtog kontanthjælp som 18 årige i eller? Startede på kontanthjælp Startede ikke på kontanthjælp n=17 n=133 Anm: DREAM og egne beregninger n=138 n=17 Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Fokus på unge, der debuterer tidligt i kontanthjælpssystemet Hvert år debuterer ca. 1 pct. af alle 18 årige i i kontanthjælpssystemet. Det svarer til, at ca årige hvert år henvender sig og får kontanthjælp. De unge, der starter på kontanthjælp som 18 årige, klarer sig markant dårligere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet end andre unge. Eksempelvis modtager pct. af de unge debutanter fra aktuelt offentlig forsørgelse. Til sammenligning modtager kun 13 pct. af de unge, der ikke var debutanter i, offentlig forsørgelse. Andelen af kontanthjælpsdebuttanterne, der er under uddannelse, er ca. halvt så stor som blandt andre unge 1. Hvilken status har de unge, der modtog kontanthjælp som 18 årige i eller fordelt på de nordjyske kommuner? Rebild n=8 Aalborg n=99 Læsø n= Brønderslev n=9 Hjørring n=3 Frederikshavn n=1 Jammerbugt n=88 Vesthimmerland n=1 Mariagerfjord n=9 Thisted n=9 Morsø n=9 n=17 n=133 Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Anm: DREAM og egne beregninger. Af diskressionshensyn kan fordelingen ikke vises for Læsø Kommune pga. få observationer. Stor forskel på andelen der er selvforsørgende eller i uddannelse blandt kommunerne Rebild har med 1 pct. den laveste andel af offentligt forsørgede unge, og med pc.t har Morsø den højeste. Mariagerfjord har den højeste andel af unge i uddannelse (8 pct.), mens Vesthimmerland har den laveste andel på 1 pct. Den højeste andel af unge på førtidspension har Jammerbugten med 13 pct., mens Rebild har den laveste ( pct.) 1 8

10 De udsatte grupper 17. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i jan apr jul okt jan 7 apr 7 jul 7 okt 7 jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 1 Midlertidigt passiv Indsatsklar Jobklar De indsatsklare og midlertidige passive kontanthjælpsmodtagere kan på sigt give et pres på førtidspension Siden 8 er antallet af kontanthjælpsmodtagere i steget fra 8. til ca. 1. personer. Det er særlig antallet af indsatsklare og midlertidige passive kontanthjælpsmodtagere, der er steget siden 8. I januar 1 var der 3.18 jobklare,. indsatsklare og 3.17 midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere i. I 11 er antallet af indsatsklare steget med pct. mens gruppen af midlertidige passive er steget med 7. Særligt stigningen i antallet af midlertidigt passive kan udgøre et problem for set i lyset af ambitionen om at reducere tilgangen til førtidspension 18. Den aktive beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere i match (aktiveringsgrad) i. kvartal år år Over år Anm: Jobinsats.dk og egne beregninger Gennemsnit 1 9 år aktiverer de indsatsklare mere end resten af landet aktiverer alle aldersgrupper af indsatsklare mere end resten af landet. De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i er i gennemsnit i aktivering i 3 pct. af tiden, mens det tilsvarende tal for hele landet er 31 pct.. I aktiveres de unge indsatsklare i mere end gruppen af voksne (3 år), hvilket følger den gennerelle billedet fra hele landet. De indsatsklare i aktiveres i virksomhedspraktik og vejledning/opkvalificering. 3 år Over år 31 9 Gennemsnit 3 1 Off. løntilskud privat løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering

11 19. Andelen af personer i match eller 3 i 1. kvartal 8 som i de efterfølgende 3 år har haft job eller været i uddannelse Kontanthjælp match i 1. kvartal 8 Anm: DREAM og egne beregninger Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal Effekterne for de udsatte grupper er på højde med niveauet i hele landet 3 pct. af de indsatsklare har siden 8 været i job eller uddannelse. Det svarer til niveauet i hele landet. Langt hovedparten af de indsatsklare har været i job ( pct.). Kun 1 pct. har været i uddannelse. 1 pct. af de midlertidige passive siden 8 været i job eller uddannelse. Det er en lidt højere andel end i landet som helhed. Uddannelse Job Job&uddannelse Udviklingen i antallet af personer på sygedagpenge dec 7 mar 8 jun 8 sep 8 dec 8 mar 9 jun 9 sep 9 dec 9 mar 1 jun 1 sep 1 dec 1 mar 11 jun 11 sep 11 dec 11 Fuldtidspersoner i alt Over uger Over uger Antallet af personer med lange sygedagpengesager er konstant: I december 11 havde ca. 1. personer på sygedagpenge. Antallet af lange forløb har siden 9 været konstant. I december 11 var 31 pct. af sygedagpenge forløbene på over uger og 13 pct. var på over uger.

12 Førtidspension 1. Andelen af befolkningen der modtager permanente forsørgelsesydelser i januar , 7, 1 Rebild Aalborg 9, 9, 1, 1, 1, 1, 1,7 1,7 13,8 9, 8, Læsø Brønderslev Hjørring Jammerbugt har en større andel på permanente forsørgelsesydelser end resten af landet Frederikshavn Vesthimmerland Mariagerfjord 9, pct. af alle 1 årige i modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Det vil sige enten førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse Niveauet ligger over gennemsnittet for hele landet (8,9 pct.). I januar 1 er der. personer på førtidspension i,. i fleksjob og.78 på ledighedsydelse 7, pct. af alle 1 årige i modtager førtidspension. Det er også højere end gennemsnittet for regionen på,9 pct. Thisted Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Morsø Tilgang til og afgang til førtidspension i Afgangen er beregnet som forskelle mellem udviklingen i bestanden og tilgangen. I de seneste år har tilgangen til førtidspension i været større end afgangen I 11 var der 1.8 nye personer i der fik tilkendt en førtidspension. Der var en afgang på fra førtidspension i 11. Det er en høj afgang i forhold til 1, men på niveau med 7 9. Afgangen skyldes hovedsageligt afgang til folkepension. Fra 9 til 11 har Morsø oplevet regionens største fald i tilgangen til førtidspension med pct. Læsø har oplevet regionens største stigning med 1 pct., og Aalborg den næste største stigning med 18 pct. I de seneste tre år har tilgangen til førtidspension været større end afgangen. I 11 steg antallet af modtagere af førtidspension i således med personer Tilgang Afgang

13 3. Tilgangen til førtidspension i 11 i fordelt efter alder Under 3 år 3 år år Over år Mange af de nye personer på førtidspension er unge under år 3 pct. af de nye personer på førtidspension er under år. Det drejer sig om personer i 11. Ud af de 1.8 nye førtidspensionsforløb i 11 blev pct. eller 83 forløb tilkendt til personer over år. Hvis regeringens nye udspil til førtidspensionsreform allerede var implementeret, skulle størstedelen af de personer under år i stedet have haft et årigt ressourceforløb. Andel af befolkningen (1 år) der modtager førtidspension og andelen af befolkningen der er tilgået førtidspension i 11 Bestand i pct. af 1 årige Højere tilgang og mindre bestand Rebild Lavere tilgang og mindre bestand Mariagerfjord Morsø Thisted Brønderslev Vesthimmerland Læsø Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Aalborg Højere tilgang og større bestand Lavere tilgang og større bestand,,3,,,,7 Tilgang i pct. af 1 årige har en større tilgang til førtidspension end resten af landet I er 7, pct. af alle 1 årige på førtidspension. Det er lidt højere end gennemsnittet for hele landet. har en tilgang til førtidspension i 11 på,3 pct. af alle 1 årige. Det er den højeste tilgang i hele landet. Opgørelsen viser, at der er et behov for at reducere tilgangen til førtidspension, hvis skal ned på niveau med resten af landet.

14 Virksomhedsindsatsen. Antallet af arbejdssteder i fordelt efter antallet af beskæftigede i 9 Antal Anm: Danmarks Statistik og egne beregninger Antal Virksomhedsstrukturen er domineret af mange små virksomheder med under ansatte Der er virksomheder i regionen med eller flere ansatte i region. pct. af disse (8.3) har ansatte Der er få store virksomheder. Kun 83 arbejdssteder eller, pct. har over ansatte. Det begrænsede antal betyder, at der er behov for en høj samarbejdsgrad med de store virksomheder. Der kan være et uudnyttet potentiale for samarbejde med de mange små virksomheder. Det må forventes at kræve en særlig strategi og en stor indsats at udløse dette potentiale Hvor stor en andel af arbejdsstederne samarbejder med jobcentret om aktiveringsindsatsen i 11? Landbrug mv Industri Byggeri Handel/transport Privat service Offentlig service Dagpenge 11 Landbrug mv Industri Samarbejdet med de offentlige virksomheder er størst De offentlige arbejdspladser leverer mange aktiveringspladser. Halvdelen af de offentlige arbejdssteder aktiverer forsikrede ledige og hver femte aktiverer kontanthjælpsmodtagere. Det lidt højere end niveauet for hele landet. 9 pct. af virksomhederne leverer aktiveringspladser til de forsikrede ledige, mens 13 pct. leverer pladser til kontanthjælpsmodtagerne. Jobcentret samarbejder med godt en tredjedel af virksomhederne i industrien og byggeri om aktivering af forsikrede ledige. Jammerbugt har den højeste andel af samarbejde for dagpengemodtagerne på 38 pct., mens Læsø har den laveste med 1 pct. Morsø har med 18 pct. den højeste for kontanthjælpsmodtagerne, mens Læsø har den laveste med pct. Den næstlaveste har Frederikshavn med 11 pct.. Byggeri Kontanthjælp Handel/transport Øvrig privat service Offentlig service 3 1

15 7. Udviklingen i antallet af personer der deltager i virksomhedsrettede tilbud i jan 7 jan 8 jan 9 jan 1 jan 11 jan 1 Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik privat Virksomhedspraktik offentligt Antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering har været stærkt stigende I januar 8 inden krisen deltog 3.9 personer i virksomhedsrettet aktivering i. I januar 11 deltog 7.88 personer i virksomhedsrettet aktivering. Antallet af virksomhedsrettede tilbud steg især i Der er særligt sket en stigning i antallet af private virksomhedspraktikker. 8. Andelen af jobcenterets ydelsesgrupper, der deltager i virksomhedsrettede tilbud (aktiveringsgrad) i. kvartal Dagpenge Kth match 1 Kth match Sygedagpenge Øvrige ydelser Virksomhedspraktik offentligt Løntilskud offentligt Dagpenge Kth match 1 De stærkeste grupper af ledige deltager mest i virksomhedsrettede forløb Dagpengemodtagerne var aktiveret i et virksomhedsrettet tilbud i 1 pct. af tiden i 11. Flest deltog i offentligt løntilskud (11 pct.). De jobklare kontanthjælpsmodtagere deltog i et virksomhedsrettet tilbud i 19 pct. af tiden. Flest deltog i privat virksomhedspraktik (1 pct.). De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var i virksomhedsrettet aktivering 1 pct. af tiden. Heraf foregik langt hovedparten som virksomhedspraktik i en privat virksomhed. Andelen af ledige i virksomhedsrettede tilbud (1 pct.) svarer til andelen i hele landet (13 pct.) Kth match Sygedagpenge Øvrige ydelser Virksomhedspraktik privat Løntilskud privat 1 1

16 Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen antal og andel feb 1 Dagpenge Heraf langtidsledige Andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 18 1% 1899 % 3% % Mænd 737 9% 9 8% % 3% Unge u. 3 år % 3 1% 3% % 3 9 år 198 9% 1 8% % 3% Seniorer + år % % 3% 3% Dansk 11 9% 3 9% 3% 3% Vestlig 391 3% 1 % % 3% Ikke vestlig 1 % 9% % % I alt 17 1% 93 1% 3% 3% feb 1 Jobklar kontanthjælp Heraf langtidsledige Andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 137 % 3% 1% 1% Mænd 1 % % 1% 1% Unge u. 3 år 18 3% 18 % % % 3 9 år 11 37% 37 % 1% 1% Seniorer + år 88 1% 1 % % % Dansk 78 8% 3 8% 1% 1% Vestlig 177 % 7% % % Ikke vestlig 9% 9% % 3% I alt 319 1% 3 1% 1% 1% Match Match 3 Samlet andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 97 1% 17 1% % 3% Mænd 779 9% 19 9% % % Unge u. 3 år 77 % 98 9% % 3% 3 9 år 8 % 17 3% 3% 3% Seniorer + år 1% 17% 1% % Dansk 7 83% 81% % 1% Vestlig 1 3% 78 % % 1% Ikke vestlig 787 1% 3 1% 1% % I alt 7 1% 337 1% % % Revalidering Forrevalidering Samlet andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 891 % 9%,%,% Mænd 38% 8 1%,%,3% Unge u. 3 år 91 % %,7%,% 3 9 år 97 7% 8 18%,7%,% Seniorer + år 178 1% %,%,8% Dansk 138 9% 93%,%,% Vestlig % 1%,3%,% Ikke vestlig 37 3% 7 %,%,% I alt 1 1% 88 1%,%,%

17 Sygedagpenge Andel af befolkning Antal Andel Kvinder % 3% 3% Mænd 38 % % % Unge u. 3 år 113 1% 1% 1% 3 9 år 3 % 3% 3% Seniorer + år % 3% % Dansk % 3% % Vestlig 83 3% 3% % Ikke vestlig 1 % 3% 3% I alt 978 1% 3% % Ledighedsydelse Andel af befolkning Antal Andel Kvinder 118 %,7%,% Mænd 71 3%,3%,3% Unge u. 3 år 8 %,1%,1% 3 9 år 9 1%,%,% Seniorer + år 83 %,% 1,3% Dansk 18 9%,%,% Vestlig 33 %,3%,3% Ikke vestlig 3 3%,%,% I alt %,%,% Fleksjob Tilgang til flexjob og ledighedsydelse Andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 379 % 8% % % Mænd % 37 3% 1% 1% Unge u. 3 år 191 3% 8% % % 3 9 år 77 % 81 % % 1% Seniorer + år 33 3% % % % Dansk 99 9% 8 9% % % Vestlig 13 % 7 1% 1% 1% Ikke vestlig 18 3% 7 3% 1% 1% I alt 1% 88 1% % 1% Førtidspension Tilgang til førtidspension Andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 11 % 8% 8% 7% Mænd 1197 % 37 3% % % Unge u. 3 år 1333 % 8% 1% 1% 3 9 år 88 3% 81 % % % Seniorer + år 19 3% % 1% 19% Dansk % 8 9% 7% % Vestlig 8 % 7 1% % % Ikke vestlig 1 % 7 3% 9% 11% I alt 18 1% 88 1% 7% 7%