Evaluering af understøttende undervisning

Transkript

1 Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget på mødet 3. marts 2015 besluttet en tidsplan for evaluering og opfølgning på forskellige elementer i reformen. Det blev bl.a. besluttet at understøttende undervisning og den åbne skole skal evalueres i efteråret Evalueringen af understøttende undervisning er nu gennemført og resultaterne af evalueringen præsenteres nedenstående. Evalueringen af den åbne skole gennemføres ultimo 2016 og primo Evalueringen forventes politisk godkendt i marts Evalueringsdesign formål og metode Skoleudvalget har tilbage i 2014 besluttet en række principper for evalueringsarbejde. Principperne er: - Evaluering er fremadrettet og lærende (Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager til, at vi løbende justerer indsatsen i forhold til de langsigtede mål. Resultaterne anvendes med henblik på at justere kommende praksis. Vi evaluerer for at blive bedre og gøre det bedre. - Evaluering er involverende (Vi skaber rammer for, at alle kan spille en aktiv rolle i egen målsætning og evaluering. Evalueringsresultater analyseres i dialog mellem de involverede parter. Læringssamtalen anvendes som redskab i lærings- og udviklingsprocesserne.) - Der følges systematisk op på evaluering (Evaluering har værdi, når den viden der indsamles bruges. Vi følger op på evalueringsresultater med henblik på justering af indsatser. Evalueringer skal have værdi og give mening.) Evalueringen af understøttende undervisning har taget udgangspunkt i ovenstående principper. Evalueringen af understøttende undervisning har, med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål, sat fokus på kvaliteten i den understøttende undervisning fra forskellige perspektiver i skolevæsenet: - Hvilke pædagogiske perspektiver finder hhv. lærere og pædagoger i den understøttende undervisning? - Hvad karakteriserer de gode forløb i den understøttende undervisning? o Hvad karakteriserer herunder de gode pædagogfaglige forløb i den understøttende undervisning? - Hvordan skaber man en god faglig sammenhæng mellem den understøttende og den øvrige undervisning? - Hvad er det særlige ved understøttende undervisning i et elevperspektiv? Evalueringen har bestået af tre dele: Del 1: Kortlægning Indledningsvis har der været fokus på at få skabt et overblik over, hvordan skolerne har organiseret understøttende undervisning. Derfor er der gennemført besøg på i alt 6 skoler. På hver af skolerne er der optaget en kort film om, hvordan understøttende undervisning er organiseret på denne skole. Der har i udvælgelsen af skolerne været tilstræbt at finde så forskellige organiseringer som muligt. Del 2: Fokusgruppeinterview Der er gennemført fokusgruppeinterview med lærere, pædagoger og skoleledelsesrepræsentanter. Der har 1

2 i interviewene været fokus på deltagernes holdning til organisering af understøttende undervisning, pædagogiske muligheder/begrænsninger, samarbejde om den understøttende undervisning, roller i den understøttende undervisning, det læringsmæssige udbytte og sammenhæng til fagdelt undervisning. Del 3: Elevperspektivet For at belyse elevernes syn på understøttende undervisning har udvalgte elever på tre skoler taget billeder af, hvad de anser for at være god understøttende undervisning. I et videointerview med den enkelte elev blev billederne uddybet. I alt 12 elever har indgået i elevperspektivet. Evalueringens validitet Det har været tilstræbt i de forskellige evalueringsdele at sikre en vis spredning i de skoler, der har deltaget. Hele evalueringen repræsenterer således synspunkter fra i alt 25 skoler. Den lærer, pædagog eller leder, der har deltaget i undersøgelsen har skullet forholde sig til spørgsmålet ud fra egen synsvinkel og har dermed ikke skullet repræsentere skolen. Undersøgelsen er derfor heller ikke nødvendigvis repræsentativ i forhold til understøttende undervisning generelt i Aalborg Kommune. Den lovgivningsmæssige ramme om understøttende undervisning Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter m.v., der er kendetegnet ved: at have direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller at sigte bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Der er ikke centralt formuleret særskilte Fælles Mål for understøttende undervisning. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen. Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Pædagoger og andet personale inddrages i undervisningen i en understøttende rolle i forhold til undervisningen i folkeskolens fag og emner samt temaer i børnehaveklassen. Dermed er det læreren eller børnehaveklasselederen, der har ansvaret for at sikre, at også den understøttende undervisning leder frem mod Fælles Mål for fagene, emner og temaer. 2

3 Del 1: Kortlægning Kort beskrivelse af de skoler der medvirker i film om understøttende undervisning Nibe Skole Nibe Skole organiserer understøttende undervisning forskelligt alt efter om der er tale om indskoling, mellemtrin eller udskoling. I indskolingen organiseres understøttende undervisning ved, at der er bevægelsesbånd, fagligt træning og et timeløst fag om ugen. Skolen arbejder stadig med organisering og planlægningen af understøttende undervisning, og de har afprøvet forskellige modeller. Skansevejens Skole Understøttende undervisning på Skansevejens Skole tænkes som en mulighed for, at prøve noget nyt og anderledes. Dette er organiseret igennem valghold, som både varetages af pædagoger og lærere, og hvor fokus er på børnenes optagethed og interesse. Klarup Skole Understøttende undervisning i indskolingen på Klarup Skole består af tre lektioner om ugen per klasse, som varetages af pædagoger. Understøttende undervisning er placeret i ydertimerne. I understøttende undervisning arbejdes der med social træning, konfliktløsning og sprog. Vadum Skole Vadum Skole har afprøvet forskellige modeller, og organiserer understøttende undervisning således, at den lærer, som har klassen varetager understøttende undervisning. Skolen benytter sig af forskellige undervisningsmiljøer uden for skolen, men også af andre rum i skolen. Gistrup Skole Gistrup skole har som en del af deres understøttende undervisning et motions-/bevægelsesbånd på en halv time om dagen. Eleverne er med til at planlægge aktiviteten. Samtidig med at der er understøttende undervisning er 2 elever til læringssamtale. Sofiendal skole Teamene planlægger selv tiden til understøttende undervisning ud fra, hvad de ellers har fokus på i øjeblikket. Skolen er meget opmærksom på, at understøttende undervisning skal være foranderlig og at en del af undervisningen skal foregå uden for skolens traditionelle ramme. 3

4 Del 2: Fokusgruppeinterview Sammenfatning af interview med lederne Understøttende undervisning ses af lederne som en af de store landevindinger ved folkeskolereformen, men også som en ret stor udfordring planlægningsmæssigt. Understøttende undervisning giver skolerne mulighed for at lave undersøgende og eksperimenterende undervisning. Den giver mulighed for at differentiere undervisningen ved fx at lave særlige forløb for udvalgte elevgrupper. Flere af skolerne har fx tilrettelagt særlige undervisningsaktiviteter for drengene i den understøttende undervisning. Og så giver den mulighed for at skolerne kan arbejde intensivt med elevernes trivsel. Understøttende undervisning giver ligeledes mulighed for at etablere samarbejder i den åbne skole. Understøttende undervisning er helt central i forhold til at skabe en varieret skoledag for eleverne. Der er en række udfordringer. Der nævnes bl.a. Det er en udfordring, at der er relativt få timers understøttende undervisning på nogle klassetrin fx 4. klassetrin, hvor eleverne bl.a. har svømning som en del af understøttende undervisning. Tanken med understøttende undervisning er, at den skal give mulighed for at eleverne oplever en varieret skoledag. Flere af lederne oplever dog, at understøttende undervisning skemalægges på bestemte tidspunkter (samme tidspunkt hver uge) og dermed ikke giver den fleksibilitet for eleverne, som kunne ønskes. Understøttende undervisning giver nogle muligheder for at etablere samarbejde i den åbne skole men det opleves stadig som en udfordring at involvere foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder i skoledagen bl.a. fordi der er en række praktiske udfordringer i samarbejdet. Understøttende undervisning skal medvirke til at skabe sammenhæng i elevernes hverdag og eleverne skal opleve at der er sammenhæng mellem fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Flere skoler oplever fortsat, at det er en udfordring at skabe denne sammenhæng. Det er en udfordring at finde en god model for, at lærere og pædagoger kan mødes og planlægge indholdet i den understøttende undervisning. Det opleves som en helt afgørende forudsætning for at skabe god kvalitet, at der prioriteres med planlægningstid. Der er enighed blandt lederne om, hvad god understøttende undervisning er. Det er når børnene er engagerede i undervisningen og fagligt og trivselsmæssigt udvikler sig, og når understøttende undervisning supplerer den fagdelte undervisning på en naturlig måde og hvor der er god sammenhæng for børnene. Understøttende undervisning må ikke blive et apendix til den fagdelte undervisning. Det vurderes af lederne som en styrke, at der ikke er en central læseplan det giver mulighed for at tilpasse forløb som er målrettet den enkelte skole eller udvalgte elevgrupper. Der er uenighed blandt de interviewede ledere om, hvorvidt understøttende undervisning har betydet større faglighed. Det der taler for det er bl.a., at skoledagen er blevet mere varieret. Til gengæld er der flere af de interviewede der er i tvivl om det, at skoledagen er blevet længere giver mere faglighed nogle elever profiterer af det i høj grad, andre gør i mindre grad. Tiden må vise, om fagligheden bliver bedre. Der er dog enighed om, at understøttende undervisning har haft positiv indflydelse på elevernes trivsel. Det begrundes bl.a. i, at der nu er mere tid til at arbejde med elevernes trivsel og at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er blevet tættere. Der gives i interviewene udtryk for, at der er god sammenhæng mellem fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Der er ikke nær så meget fokus på at skabe sammenhæng mellem understøttende undervisning og aktiviteterne i DUS. 4

5 En væsentlig forudsætning for at lykkes med at skabe sammenhæng er, at lærere og pædagoger har mulighed for fælles planlægning. Her gives der fortsat udtryk for, at det er vanskeligt at finde tid og rum. Det opleves, at pædagogfagligheden er kommet mere i spil i skoledelen efter skolereformen. Pædagogerne har skullet finde deres ståsted i forhold til deres rolle i understøttende undervisning. Pædagogerne har en lang række kompetencer (fx viden om børnefællesskaber, trivsel, sociale kompetencer), som de skal byde ind med. Det er godt undervejs men kræver en kulturændring. Ifølge lederne skal pædagogerne blive bedre til at byde ind med deres kompetencer og lærerne skal give pædagogerne plads og lade være med at se pædagogerne som et vedhæng til læreren. Sammenfatning af interview med lærere Lærerne oplever, at den understøttende undervisning giver dem mulighed for fleksibilitet og variation i forhold til den fagdelte undervisning. På nogle skoler har de prioriteret at drøfte mål og indhold for den understøttende undervisning, og har udarbejdet årsplaner for den understøttende undervisning, så den kan bakke op om klassens faglige og sociale mål. Den understøttende undervisning giver mulighed for at inddrage eksterne aktører samt benytte forskellige undervisningsmiljøer. Lærerne benytter den understøttende undervisning til at komme i dybden med faglige emner og mulighed for at repetere så alle elever får optimalt udbytte af undervisningen. Lærerne er generelt positive over for den understøttende undervisning, der giver mulighed for at nå de faglige mål samt arbejde med at støtte eleverne socialt. Lærerne oplever på nogle skoler, at det er svært at få koordineret indholdet i den understøttende undervisning. Ofte er det tilfældigheder, der afgør, hvordan indholdet bliver. Det bliver ifølge lærerne sårbart, når lektionerne planlægges fra uge til uge, og det er den lærer eller pædagog der har overskud eller ide til indhold, der kommer til at styre indholdet i de næste lektioner. I de tilfælde bliver den understøttende undervisning brugt som brandslukker i en travl hverdag og den understøttende undervisning får ikke sammenhæng med den planlagte fagdelte undervisning og de sociale mål, der er opsat for elevgruppen. Ydermere påpeger lærerne, at teamsamarbejde og kommunikation er vigtigt for, at den understøttende undervisning kan fungere optimalt, men det er svært at prioritere samarbejdet grundet tidspres. Lærerne oplever, at den understøttende undervisning ofte kommer til at have sammenhæng med det fag, som læreren har i den fagdelte undervisning men typisk ikke til alle andre fag. Vikardækning der trækker lærere eller pædagoger ud af den understøttende undervisning opleves problematisk. Lærerne oplever samarbejdet med pædagogerne positivt. De anerkender pædagogerne for at have kompetencer inden for social træning af eleverne, og det er ofte disse kompetencer pædagogerne benytter i forhold til den understøttende undervisning. De udfordringer som lærerne har mødt i samarbejdet har været i forhold til planlægning og koordinering af undervisningen. Lærerne oplever ikke de store forskelle i om de underviser i understøttende undervisning eller fagdelt undervisning. Fordelen ved understøttende undervisning er, at det giver mulighed for længere forløb og for mere variation i undervisningen samt mulighed for at lave flere aktiviteter ud af huset. Indholdet i den understøttende undervisning afhænger meget af, hvilken lærer der varetager undervisningen. Læreren bruger de understøttende timer til at nå egne mål for det fag, han/hun underviser klassen i. Lærerne oplever de gode understøttende undervisningsforløb, når der er opstillet tydelige mål for undervisningen. Lærerne udtrykker, at samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne er udgangspunktet 5

6 for den gode undervisning. Det er vigtigt, at eleverne trives med de krav, der stilles i undervisningen, at de er trygge ved strukturen, og der er tydelig sammenhæng med den faglige undervisning. Den gode understøttende undervisning giver mulighed for at have fokus på elevernes faglige- og sociale udvikling. Lærerne oplever, at den understøttende undervisning bidrager positivt i forhold til at styrke elevernes læring og give dem et fagligt løft. Den understøttende undervisning benyttes også som optakt til kommende faglige forløb, og det er med til at gøre eleverne interesserede og læringsparate. Fordelen ved understøttende undervisning frem for flere fagdelte timer, er ifølge lærerne, at den understøtende undervisning er langt bredere. Målene for denne undervisning lægger sig ikke op ad et enkelt fag, men op ad hele elevens samlede læringsmål, og der er stor mulighed for at styrke eleven både fagligt og socialt. Lærerne oplever, at der er sammenhæng mellem den understøttende undervisning, som de varetager, og den fagopdelte undervisning, som de selv står for. De fleste lærere oplever, at der er udfordringer med at skabe bred fagligt sammenhæng grundet manglende tid til at koordinere opgaven. Resultatet af dette er, at flere lærere oplever, at mulighederne og ressourcerne i understøttende undervisning ikke udnyttes fuldt ud. Sammenfatning af interview med pædagoger Ifølge pædagogerne har den understøttende undervisning gjort, at pædagogerne er blevet mere synlige både fagligt og generelt. Flere af de interviewede giver udtryk for, at der er blevet et øget samarbejde mellem lærerne og pædagogerne. På nogle skoler er der fælles teammøder og fælles forberedelse mellem lærer og pædagoger. Det giver mulighed for, at den understøttende undervisning hænger sammen med den faglige undervisning samt mulighed for, at understøtte den enkelte elev i det, som der er behov for netop nu. Ifølge pædagogerne giver understøttende undervisning mulighed for at gå i dybden med/samle op på emner samt mulighed for at gøre noget andet end det skemalagte, og dermed give eleverne en varieret skoledag, og nå dem i det de er optaget af. Blandt de interviewede er der forskel på, om de på skolen har lavet læringsmål for understøttende undervisning nogle har, andre har ikke. Flere af de interviewede giver udtryk for, at tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning begrænses af, at der ikke er lavet rammer for fælles forberedelse og fælles teammøder. Det bevirker, at pædagogerne kommer til at mangle information om klassens faglige emner. Begrundelsen er, at det er svært, at få tid til, sammen med lærerne, at forberede og efterbehandle den understøtende undervisning. Den manglende forberedelse smitter ifølge pædagogerne af på børnene, der bliver urolige. Pædagogerne udtrykker, at der stor gensidig respekt mellem lærere og pædagoger. Lærerne er dygtige til at tænke alternativt i undervisningen og bruge de resultater, der skabes i den understøttende undervisning altså tænke det faglige anderledes. Lærerne har desuden været gode til at lade pædagogerne komme ind. Ifølge pædagogerne begynder man at se, at det virker, at det er blevet en fælles opgave. Ifølge pædagogerne kan det være en udfordring, at de har mange roller i forhold til eleverne. De har en rolle i understøttende undervisning, hvor de typisk har alle eleverne alene (og stiller krav til eleverne), en anden rolle i forbindelse med holddeling, hvor de er sammen med en børnehaveklasseleder eller en lærer og en tredje rolle i DUS-delen. Ifølge pædagogerne er det væsentligt, at de er tydelige omkring deres forskellige roller. Der gives dog udtryk for, at eleverne er rigtig gode til at navigere i det. Endvidere gives der udtryk for, at pædagogens deltagelse i indskolingen betyder, at elever og forældre bliver hurtigere trygge, fordi de både ser dem i undervisningstiden og DUS-tiden. Klare mål for den understøttende undervisning giver ifølge pædagogerne den gode undervisning. Eleverne er med understøttende undervisning kommet tættere på hinanden de kender hinanden på kryds og tværs 6

7 af klasser. De finder ud af, at der er plads til alle og bliver mere hjælpsomme overfor hinanden. God understøttende undervisning er ifølge pædagogerne forløb, hvor man har tiden til at få struktureret sine planer, hvor der ikke er indre uro, så man møder op og tænker åh nej hvad skal vi?. Der er mulighed for at hjælpe elever til at forstå den faglige del på en anderledes måde. Når der er klare rammer for den understøttende undervisning, kan eleverne begynde at tage vare på deres egen undervisningssituation, i stedet for at det er en pædagog eller lærer der skal fylde på. Når undervisningen rundes ordentligt af, bliver der en rød tråd for eleverne. Den understøttende undervisning kan ifølge pædagogerne ikke udrette mirakler. Men den kan give eleverne nogle metoder til at tilegne sig det faglige og være med til at gøre undervisningen sjov og varieret. Pædagogerne giver udtryk for, at de med understøttende undervisning har fået en større faglighed. Understøttende undervisning giver ifølge pædagogerne mere bevidste elever, der får udviklet deres sprog, giver dem lyst til at opsøge hjælp i forhold til faglighed. Den er med til at eleverne bliver mere bevidste om egen læring, de gør sig mere umage, og kan forklare deres valg de tør røre og gøre. Ifølge pædagogerne er det ofte en udfordring at skabe sammenhæng mellem fagdelt undervisning og understøttende undervisning, fordi det ikke er tilstrækkeligt koordineret, hvilke læringsmål der arbejdes efter og hvilket indhold der skal være. For pædagogerne er det vigtigt, at børnene kan se forskel på skole og DUS. I DUS en skal der være mulighed for at have aktiviteter med valgfrihed. Sammenfatning af elevperspektivet I denne del af evalueringen har der været fokus på elevperspektivet. Der er undersøgt, hvad elevernes oplever som værende god understøttende undervisning. Tre forskellige skoler har deltaget. Skolerne repræsenterer henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Der deltog i alt 12 elever. Ved dataindsamlingen blev den understøttende undervisning varetaget af pædagoger, lærere eller lærere og pædagoger. Eleverne havde til opgave at tage billeder af de situationer, som de oplevede som værende god understøttende undervisning. I et efterfølgende videointerview tog den enkelte elev udgangspunkt i de billeder, som de havde taget, og de uddybede de situationer, som de oplevede som værende god understøttende undervisning. Metoden var tænkt som en måde, hvorpå eleverne i det uddybende interview fik mulighed for at reflektere grundigere over og sprogliggøre deres billeder. Det er ikke muligt, at konkludere noget generelt på baggrund af den begrænsede mængde data, da det kun var et mindre antal informanter, som deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen kan alene vise nogle af de tendenser, som blev klarlagt gennem analysen. Eleverne peger i analysen på tre temaer, som de finder særligt vigtige i forhold til god understøttende undervisning. Det er det fysiske rum, medbestemmelse og social samvær på klassetrinnet og på tværs af årgange. Resultaterne kan give et fingerpeg om, hvad god understøttende undervisning er, da hovedparten af eleverne nævner temaerne i deres beskrivelser af god understøttende undervisning. I det efterfølgende vil de tre temaer blive uddybet. Det fysiske rum Eleverne giver udtryk for, at de ser en styrke i den vekselvirkning, der kan forekomme i at anvende andre fysiske rum end elevernes egne klasserum. Det kan både være eksterne læringsmiljøer i det omgivende samfund, men også skolens egne udearealer. Når der anvendes andet et kun det traditionelle klasselokale opleves undervisningen mere varieret og der gives plads og rum til såvel formel som uformel læring. 7

8 Medbestemmelse Eleverne oplever, at en blanding mellem elevernes egne valg og lærer- og pædagogstyring giver et godt læringsmiljø. Det sociale samvær på klassetrinnet og på tværs af årgange Eleverne oplever, at god understøttende undervisning ofte er, når de indgår i et læringsfællesskab med andre elever. Det er med til at fremme deres læring, når de arbejdede sammen, og har mulighed for at hjælpe og understøtte hinanden både fagligt og socialt. Anbefalinger På baggrund af de 3 evalueringsdele er der opstillet følgende anbefalinger til det videre arbejde: Anbefaling 1: Det er fortsat muligt med lokale løsninger, således at den enkelte skole beslutter, hvordan understøttende undervisning, i henhold til folkeskoleloven, udmøntes på skolen og på de enkelte klassetrin. Begrundelse for anbefalingen: det fremgår af analysen i interviewene, at skolerne tillægger den lokale frihed til at udmønte folkeskolelovens 16,1 stor betydning, da det giver mulighed for, at indtænke andre lokale initiativer og indsatser, så der dermed bliver helhed og sammenhæng i skolens daglige praksis. Anbefaling 2: Den enkelte skole opfordres til sammen med personalet at afklare, hvilke læringsmål der skal arbejdes efter i den understøttende undervisning. Begrundelse for anbefalingen: Både pædagoger og lærere efterspørger fælles retningslinjer mht. den understøttende undervisnings indhold og dermed konkrete læringsmål for undervisningen. Anbefaling 3: Ledelsen skaber rammer for, at personalet (herunder teamene) har mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere den understøttende undervisning, så der skabes sammenhæng med den fagdelte undervisning og elevernes alsidige udvikling Begrundelse for anbefalingen: Gennem analysen af interviewene fremgår det, at lærerne og pædagogerne efterspørger tydelige retningslinjer for, hvordan der i det daglige arbejde kan skabes sammenhæng mellem den understøttende undervisning, fagenes læringsmål og elevernes alsidige udvikling. Anbefaling 4: Skolerne videndeler om fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere den understøttende undervisning på samt om den indflydelse organiseringen får for at nå målene for den understøttende undervisning. Begrundelse for anbefalingen: Skolerne afprøver stadig forskellige modeller for organisering af den understøttende undervisning, og skolerne kan få nyttig viden om fordele og ulemper ved at tale sammen om dette emne. Anbefaling 5: Ledelsen er synlige (deltager i teammøder og i undervisningen) og er i løbende dialog med medarbejderne om læringsmålene, planlægningen og evalueringen af den understøttende undervisning. Begrundelse for anbefalingen: Medarbejderne efterspørger pædagogisk og didaktisk sparring i forhold til den daglige praksis. Anbefaling 6: I planlægningen af den understøttende undervisning tages der højde for, at undervisningen tilrettelægges så skoledagen bliver varieret og eksperimenterende. Begrundelse for anbefalingen: Understøttende undervisning er tænkt som et element i skoledagen der skal skabe variation og mulighed for eksperimenterende undervisning. Flere skoler oplever fortsat, at de ikke har fået den fleksibilitet i skoledagen, som muliggør en varieret skoledag for eleverne. 8

9 Anbefaling 7: I planlægningen af den understøttende undervisning er der fokus på elevernes medbestemmelse, samt mulighed for at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af klasser og årgange. Det traditionelle læringsrum udvides til også at inddrage omverdenen. Begrundelse for anbefalingen: I elevernes videointerview fremgår det, at hovedparten af eleverne tillægger forskellige fysiske rum, elevmedbestemmelse og fagligt og socialt samvær på tværs af klasser meget stor betydning. Der er ikke lavet anbefalinger i forhold til de udfordringer, der nævnes om den åbne skole. Det skyldes, at der er igangsat en særskilt evaluering om netop den åbne skole. Danmarks Evalueringsinstitut har i foråret 2016 gennemført en tilsvarende evaluering af understøttende undervisning. Der er vedhæftet et kort resume af denne evaluering som bilag. 9