Danmark Update 1% Nordea Research, 13. juni 2016

Transkript

1 Danmark Update 1% Nordea Research, 13. juni 2016 Verdensøkonomien udvikler sig i store træk som ventet i marts-udgaven af Nordea Economic Outlook, og vi forventer fortsat en global vækst i omegnen af 3% i år. En vækst, der skønnes at accelerere svagt gennem Væksten i USA og Storbritannien har været på den svage side hidtil i år, mens euroområdet til gengæld har overrasket positivt. Udviklingen i Kina signalerer, at de strukturelle udfordringer, som fremstillingssektoren befinder sig i, så langt fra er løst. Regeringen har på den baggrund justeret sit vækstskøn for i år til 6,5-7% mod tidligere 7%. Vi forventer, at målsætningen bliver opfyldt, men må igen pointere, at der er stor usikkerhed om den faktiske økonomiske udvikling i Kina. Generelt har Emerging Markets-økonomierne fortsat svært ved at komme op i gear, men den seneste tids fremgang i råvarepriserne har været med til at stabilisere udviklingen i de af landene, som producerer og eksporterer råvarer i stor udstrækning. Helge J. Pedersen Cheføkonom helge.pedersen@nordea.com Jan Størup Nielsen Chefanalytiker jan.storup.nielsen@nordea.com Indhold Blandt de nordiske lande er det fortsat Sverige, som udviser den største økonomiske styrke, mens Norge er ramt af den lave oliepris. Arbejdsløsheden i Norge, som især har ramt lokalt i de olieproducerende regioner, er nu på det højeste niveau i 20 år. Finland har over de seneste år været ramt af en dyb økonomisk recession, men det er opløftende, at 1. kvartal bød på en vækst på hele 0,6% over kvartalet. Det var det højeste i Norden. Dansk økonomi i moderat fremgang... 2 Husholdningernes forbrug er livsnerven... 3 Eksporten har det fortsat svært3 To vidt forskellige fortællinger om dansk økonomi... 4 Frygt for et højere strukturelt ledighedsniveau måske gjort til skamme... 5 Stramme rammer om finanspolitikken... 5 Inflationen vender rundt... 5 Opblomstring på boligmarkedet6

2 Der er stor usikkerhed knyttet til det globale vækstbillede bl.a. som følge af geopolitiske risici og den kommende britiske EU-afstemning. Hvis briterne skulle stemme for at forlade EU (Brexit), må det forventes, at den britiske økonomi vil skrumpe med 2-3% over de kommende år i forhold til en situation med fortsat medlemskab af EU. Også væksten i resten af Europa venter vi vil blive påvirket negativt i tilfælde af Brexit, ligesom der i givet fald kan ventes en betydelig nervøsitet og volatilitet på de finansielle markeder. Overkapacitet, lav vækst og de seneste års fald i råvarepriserne har ført til en usædvanlig lav inflation på globalt plan siden Den Store Recession. Det har på sin side ført til implementeringen af en historisk lempelig pengepolitik, som indtil videre er kulmineret med storstilede kvantitative lempelsesprogrammer (QE) i de store avancerede økonomier samt negative indskudsrenter i en række lande, herunder som bekendt også Danmark og Sverige. Vi forventer, at den amerikanske forbundsbank (Federal Reserve), som i december satte renten op for første gang siden 2006, vil stramme pengepolitikken yderligere i år, men i et afdæmpet og kontrolleret tempo. Der er til gengæld intet, der tyder på, at ECB vil følge trop. Banken har således for nylig både forøget og forlænget sit QE-program, så det nu udløber tidligst i marts 2017, og vil med stor sandsynlighed ikke sætte indskudsrenten op fra de nuværende -0,4%, førend programmet er sat endeligt i bero. ECB s retorik åbner endda for yderligere lempelser af pengepolitikken, og efter vores vurdering bliver den første rentestigning derfor tidligst annonceret i Frankfurt i Eftersom Nationalbankens fastkurspolitik står mejslet i sten, vil de negative renter derfor også gælde længe endnu herhjemme. Det vil være med til at holde hånden under væksten i dansk økonomi. Dansk økonomi i moderat fremgang Dansk økonomi har fået en fornuftig start på 2016, og væksten er på nuværende tidspunkt stærk nok til at kunne trække en fortsat fremgang i beskæftigelsen. Husholdningernes forbrug er den vigtigste vækstmotor, mens eksporten lider under en faldende søtransport. Trods den stigende beskæftigelse og faldende ledighed er der endnu ikke klare tegn på, at det danske arbejdsmarked har ramt sin kapacitetsgrænse. For at sikre at væksten ikke bliver ramt af begrænsninger fra udbudssiden, er det dog tvingende nødvendigt, at produktiviteten øges. Efter en midlertidig afmatning er væksten vendt tilbage til dansk økonomi. I årets første tre måneder voksede BNP med 0,5% i forhold til det foregående kvartal, og nøgletallene peger på, at denne udvikling er fortsat ind i 2. kvartal omend tempoet muligvis er blevet en smule lavere. Set over hele året forventer vi, at dansk økonomi vil vokse med 1%, hvilket dog skal ses i lyset af det lave indgangsniveau ved årets begyndelse. I 2017 forventer vi en vis acceleration i den økonomiske vækst, som forventes at stige til 1,7%.

3 Husholdningernes forbrug er livsnerven Den væsentligste forklaring på den stigende vækst skal findes hos husholdningerne, der omsætter en del af den forøgede købekraft til et større forbrug. Det udmøntes navnlig i en stigende efterspørgsel efter serviceydelser og et rekordstort bilsalg, mens salget i de danske detailbutikker til gengæld udvikler sig meget svagt. Vi forventer, at den opadgående trend i husholdningernes forbrug vil fortsætte, drevet af en positiv reallønsvækst, stigende beskæftigelse, højere boligpriser og meget lave renter. Fremgangen i privatforbruget er dog fortsat moderat sammenlignet med udviklingen før finanskrisen, fordi danskerne ikke i samme udstrækning lånefinansierer forbruget som tidligere. Eksporten har det fortsat svært Mens det hjemlige forbrug blandt husholdningerne er stigende, er eksporten anderledes udfordret primært som konsekvens af et betydeligt dyk i søtransporten, der er faldet til det laveste niveau siden 2. kvartal Også vareeksporten har udviklet sig relativt svagt, men det skyldes dog primært en lavere eksport af olie og gas fra Nordsøen. Opgjort uden søtransport og råstoffer har den underliggende eksport klaret sig noget bedre. Med udsigterne til en solid efterspørgsel på de vigtigste eksportmarkeder i Tyskland, Sverige, USA og Storbritannien er der umiddelbart gode muligheder for, at eksportvæksten igen vil trække højere.

4 To vidt forskellige fortællinger om dansk økonomi Antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget kontinuerligt siden starten af Dermed er der over de seneste tre år samlet skabt nye arbejdspladser, hvilket har presset arbejdsløsheden ned på det laveste niveau i syv år. De seneste års fremgang er primært skabt inden for de private serviceerhverv, men også blandt industrivirksomhederne og inden for bygge- og anlægssektoren har der været en relativ kraftig beskæftigelsesfremgang. Med stigningen i antallet af lønmodtagere fortæller arbejdsmarkedet lige nu en betydeligt mere positiv fortælling om aktiviteten i dansk økonomi sammenlignet med det, der kan læses ud fra nationalregnskabstallene. En del af forklaringen på dette tilsyneladende paradoks er, at dansk økonomi lige nu oplever en meget lav fremgang i produktiviteten. Det muliggør en periode, hvor beskæftigelsen vokser, uden at den samlede økonomiske aktivitet nødvendigvis bliver meget større. En anden væsentlig forklaring er, at BNPtallene aktuelt holdes nede af en faldende værdiskabelse fra olieproduktionen i Nordsøen. Fordi denne produktion har et relativt lavt beskæftigelsesindhold, betyder det, at der aktuelt er opstået en skævvridning mellem vækst- og beskæftigelsesudviklingen.

5 Frygt for et højere strukturelt ledighedsniveau måske gjort til skamme Trods de seneste års faldende ledighed er der endnu ikke klare tegn på, at det danske arbejdsmarked har ramt sin kapacitetsgrænse. Antallet af virksomheder, der melder om generelle problemer med at rekruttere arbejdskraft, er begrænset (omend stigende), og der er ikke tegn på, at der er unormalt mange ledige stillinger i forhold til det nuværende ledighedsniveau jf. nedenstående illustration af udviklingen i Beveridgekurve. Selvom der endnu ikke er tegn på vidtforgrenede kapacitetsproblemer på det danske arbejdsmarked, er der omvendt begyndende tegn på, at den øgede efterspørgsel sætter sit præg på løndannelsen. Ifølge lønstatistikken fra DA steg lønningerne i 4. kvartal med 2,0% inden for fremstillingsindustrien, mens det tilsvarende tal lå på 1,9% for Danmarks udenlandske samhandelspartnere. Det er første gang i fem år, at lønvæksten i Danmark har været højere end i udlandet. Også blandt bygge- og anlægsvirksomhederne og inden for handelsbranchen er de danske lønstigninger nu igen højere end i udlandet. Stramme rammer om finanspolitikken De offentlige finanser balancerer på grænsen af de tilladte rammer. Det gælder både for udviklingen i den strukturelle saldo og i den faktiske saldo, når der tages højde for engangseffekter. For at holde sig inden for rammerne af budgetloven, der tilsiger, at det strukturelle underskud ikke må overstige 0,5% af BNP, vil det kræve en aftagende vækst i forbrugsudgifterne og et lavere offentligt investeringsniveau. Det betyder samtidig, at der ikke umiddelbart er plads på de offentlige budgetter til at lave underfinansierede reformer under de bebudede regeringsforhandlinger til efteråret. Inflationen vender rundt Forbrugerpriserne har over det seneste år ligget uforandret målt i forhold til samme periode året før. Den usædvanligt lave inflation skyldes først og fremmest basiseffekter fra lavere energipriser, men også lavere priser på

6 fødevarer og kommunikation har medvirket til at holde inflationen nede. De seneste måneders relativt kraftige stigning i olieprisen gør dog, at de negative effekter fra energien bliver gradvist mindre og vil ved uændrede priser målt i danske kroner blive vendt til et positivt bidrag i sensommeren. Set i det lys venter vi, at inflationen vokser med et gennemsnit på 0,3% i 2016 og 1,3% i Opblomstring på boligmarkedet Efter en opbremsning i slutningen af sidste år er boligpriserne startet 2016 med fornyede stigninger. Dermed er de faktiske priser på parcelhuse nu på det højeste niveau siden sensommeren 2008, mens priserne på ejerlejligheder er omkring 5% højere sammenlignet med den gamle top fra Renset for inflation er priserne dog fortsat et pænt stykke fra rekordniveauerne. En væsentlig forklaring på den seneste opblomstring i boligpriserne er givetvis de faldende og rekordlave renter og den fortsatte fremgang i beskæftigelsen. Omvendt er der imidlertid også tegn på, at boligmarkedet efterhånden har nået et mætningspunkt. Således er antallet af solgte boliger igen for nedadgående. I kombination med vores forventning om moderat stigende renter og iværksættelsen af kravet om en egenfinansiering på 5% samt forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder vurderer vi, at det vil medvirke til at begrænse stigningspotentialet i boligpriserne over de kommende år.

7 Danmark: makroøkonomiske nøgletal (realvækst i pct. med mindre andet er angivet) 2012 (mia. DKK) E 2016E 2017E Privatforbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer i alt offentlige investeringer boliginvesteringer faste erhvervsinvesteringer Lagerinvesteringer* Eksport Import BNP BNP nominel (mia. DKK) Bruttoarbejdsløshed, % Bruttoarbejdsløshed, 1000 personer Forbrugerpriser, % årsvækst Lønninger i den privat sektor, % årsvækst Nominelle huspriser, enfamilie, % y/y Betalingsbalance (mia. DKK) % af BNP Offentlig budgetsaldo (mia. DKK) % af BNP Offentlig gæld, % af BNP Nordea Markets is the name of the Markets departments of Nordea Bank Norge ASA, Nordea Bank AB (publ), Nordea Bank Finland Plc and Nordea Bank Danmark A/S. The information provided herein is intended for background information only and for the sole use of the intended recipient. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Markets as of the date of this document and are subject to change without notice. This notice is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient. The information provided herein is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information contained herein has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results. Nordea Markets is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction. This document may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Markets.