Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler

Transkript

1 Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler 1 Beskrivelse af områdene Administrationen Center for Dagtilbud & Skoler Center for Dagtilbud & Skoler skal sikre den faglige kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet og skoleområdet i Greve Kommune. Lovgivningsmæssigt hører dagtilbudsområdet under dagtilbudsloven med berøringsflader til både folkeskoleloven og serviceloven og skoleområdet hører under folkeskoleloven, ungdomskoleloven og friskoleloven. Den overordnede opgave er, at sikre at dagpleje, daginstitutioner og skoler lever op til de respektive loves intentioner, og at de overholder de af kommunens fastsatte mål og rammer på områdene. I relation hertil varetager centeret en række driftsopgaver: - Budget- og regnskab i forhold til kommunale og selvejende daginstitutioner, dagplejen, folkeskoler og ungdomsskoler samt afregning vedr.til frie grundskoler - mellemkommunal betaling - kapacitetsstyring - kvalitetsstyring - pædagogisk og økonomisk tilsyn - rådgivning og sagsbehandling - løn- og personaleadministration - generelle administrative opgaver på områderne Dagtilbudsområdet har i budget 2013 et nettobudget til drift af dagtilbud på ca. 200 mio. kr. Skoleområdet har i budget 2013 et nettobudget til drift af skoler og Ungdomsskolen mv. på ca. 350 mio. kr. Dertil skal lægges et budget ca. 9 mio. til produktionskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Til administration og udvikling af området er der et lønbudget på ca. 10,5 mio. og knap 18 årsværk. Det skal indskydes, at administrations- og udviklingsområdet fra 2012 er reduceret med 3 årsværk (er fratrukket i ovennævnte.) 1.a - Beskrivelse af dagtilbudsområdet Fakta om dagtilbudsområdet I Greve Kommune er der pasningsgaranti på 0-6 års området. Alderssvarende tilbud gives i enten dagpleje (0-2 år), vuggestue (0-2 år), børnehave (3-6 år) eller integreret institution (0-6 år). Derudover ydes tilskud til pasning af egne børn samt privat pasning. Det er desuden muligt at vælge pasningstilbud i en anden kommune Fritvalgsordningen hvor Greve Kommune betaler den kommunale udgift i den pågældende kommune, dog maksimalt det beløb en tilsvarende plads koster i Greve Kommune. Modsat passes der i Greve Kommune børn, som er bosat i andre kommuner, og hvor opholdskommunen betaler den kommunale udgift.

2 Pr. 1. januar 2013 forventes det, at der er 25 kommunale daginstitutioner og 12 selvejende daginstitutioner, i alt 37 daginstitutioner. Institutionerne er organiseret i 4 kommunale distrikter og 3 selvejende børnehuse. De 37 institutioner er fordelt på følgende måde: 4 vuggestuer 11 børnehaver 22 integrerede institutioner Pr. 1. januar 2012 blev 7 kommunale institutioner lagt sammen til 4 og pr. 1. august 2012 lægges 6 selvejende institutioner sammen til 3, således at der i alt er 37 daginstitutioner i Greve Kommune. Et distrikt består typisk af mellem 5 og 8 institutioner, der ledes af en distriktsleder. Distriktslederen er ansvarlig for driften og den pædagogiske udvikling i børnehuset. I den enkelte institution er den pædagogiske leder ansvarlig for den daglige ledelse, personaleledelse og drift. På institutionsområdet er der ansat ca. 450 medarbejdere. Udover daginstitutionerne er der dagplejen, som pr. 1. maj 2012 har ca. 70 dagplejere og 3 dagpleje pædagoger tilknyttet. Oversigt over antal børn, som maximalt kan passes på området pr. 1. maj 2012 (maxkapacitet) Institutionstype Vuggestue Børnehave Special Bus Institutioner pladser pladser gruppe gruppe Børnehave Dagpleje Integrerede Vuggestuer Hovedtotal Ressourcetildelingen på området Ressourcetildelingen på området foregår med udgangspunkt i princippet om, at pengene følger barnet og anvendes i alle daginstitutioner. Institutionerne tildeles ressourcer i forhold til antal enheder, hvor et vuggestuebarn tæller for 2 enheder og et børnehavebarn tæller for 1 enhed. Institutionerne får i efteråret udmeldt et forventet børnetal for det kommende budgetår. Hvis børnetallet bliver højere eller lavere, tilpasses budgettet principielt i op- eller nedadgående retning. Hver institution har dog en øvre grænse for antal børn, som er styret af antallet af kvadratmeter. Små institutioner sikres et minimum antal enheder, så institutionen rent personalemæssigt har mulighed for at dække åbningstiden. I Greve Kommune udgør forældrebetalingen for en plads i dagtilbud til børn i alderen mellem 0 år og frem til skole/sfo start 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn. Ved bruttodriftsudgifter menes driften af dagtilbuddet, dvs. driftsbudget og løn. Lønudgifter er en stor post på driften og er langt den største andel af de udgifter, der kan indregnes i forældrenes egenbetaling. Herudover indregnes forskellige ejendomsrelaterede udgifter, som f.eks. udgifter til rengøring, renovation og energi. Hvis kommunen ikke overholder pasningsgarantien, skal forældrebetalingen med virkning fra den 1. i den følgende måned ændres, således at den maksimalt udgør 22 % af bruttodriftsudgiften vedr. pasning af børn i daginstitutioner.

3 Demografi Budgettet på 0-6årsområdet tager udgangspunkt i befolknings- og daginstitutionsprognosen, og er tæt reguleret i forhold hertil. De seneste prognoser viser en nedgang i børnetallet generelt i årene fremover. Desuden viser de seneste daginstitutionsprognoser bl.a., at der i perioden vil være et overskud af pasningskapacitet til vuggestue og dagplejebørn (0-2årige), mens der i spidsbelastningsperioder vil være et underskud af pasningskapacitet til børnehavebørn (3-6årige). Hvis der er overskud af vuggestuepladser i de integrerede institutioner, vil disse pladser kunne bruges til at dække en eventuel mangel på pladser til børnehavebørn. De børnetal, som ligger til grund for budgettet for 2013, fremgår af demografien, der bliver politisk behandlet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Kapacitetsstyring Kapaciteten på området følges tæt, så den på et hvert tidspunkt, så vidt muligt, svarer til efterspørgslen i lokalområderne. Dette sikres bl.a. ved efter behov at anvende de integrerede institutioners fleksibilitet til at opjustere eller nedjustere antallet af henholdsvis vuggestuepladser og børnehavepladser. Dog er der truffet politisk beslutning om, at Greve Kommune i princippet er ét distrikt. Lovgivning Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven, men er på enkelte punkter reguleret af anden lovgivning. Det gælder fx specialpædagogisk bistand til småbørn, der er reguleret af folkeskolelovens 4. Ligeledes er der grænseflader til serviceloven, fx 19 om indsats i forhold til børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og kravet om udarbejdelse af en sammenhængende børnepolitik samt 32 om etableringen af særlige dagtilbud. Kommunen skal Ifølge dagtilbudsloven fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for dagtilbudsområdet bl.a. i forhold til en sammenhængende børnepolitik, pædagogiske læreplaner, herunder børnemiljø samt sprogvurderinger og sprogstimulering af treårige børn med behov, forebyggelse af negativ social arv, frokostordning og tilsyn. Derudover er der i loven krav om offentliggørelse af diverse brugerinformation og dokumentation. Greve Kommune har indenfor de rammer dagtilbudsloven sætter fastlagt mål og rammer for bl.a. følgende områder: Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene. Dette sikres bl.a. gennem pædagogisk tilsyn, som udføres af pædagogiske konsulenter fra Center for Dagtilbud og Skoler. Tilsynsbesøget foregår i den enkelte institution og varer typisk 1½-2 timer. Tilsynsbesøg er uanmeldt og efterfølges af et dialogmøde, som er opdelt i to dele. En del hvor det samlede ledelsesteam, forældrebestyrelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og den pædagogiske konsulent deltager og en anden del, hvor kun ledelsesteamet og konsulenten deltager. På dialogmøderne drøftes valgte emner/problemstillinger, hvor både institution og konsulent har udvalgt nogle punkter. Der udarbejdes et skriftligt tilsynsnotat, som den pædagogiske konsulent er ansvarlig for. Tilsynet godkender eller godkender ikke institutionens pædagogiske virke efter dagtilbudsloven. Pædagogiske læreplaner Alle dagtilbud skal desuden udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive det enkelte dagtilbuds mål for børnenes læring indenfor følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og

4 naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Derudover skal det fremgå af læreplanen, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyn til børnenes alder og modenhed. Den pædagogiske læreplan skal beskrives lokalt af det enkelte børnehus i samarbejde med forældrebestyrelserne. Derudover skal det beskrives, hvordan arbejdet med børnene dokumenteres og evalueres. Kommunalbestyrelsen skal godkende læreplanerne og drøfte evalueringerne mindst hvert andet år. I Greve Kommune er det besluttet, at evalueringen skal ske hvert andet år. Sprogvurdering og stimulering Der skal gennemføres en sprogvurdering af børn i treårsalderen, som er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, som giver en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Alle børn i treårsalderen (både tosprogede og etnisk danske børn), som ikke er i dagtilbud, skal sprogvurderes og ved behov modtage sprogstimulering tosprogede børn i form af en plads i et dagtilbud 30-timer om ugen. Hvis barnet har en eller to forældre, der ikke er i beskæftigelse, skal barnet, hvis det har behov for sprogstimulering, have et sprogstimuleringstilbud i form af et gratis dagtilbud på 30 timer ugentligt. Ifølge dagtilbudsloven er et tosproget barn, som har behov for sprogsstimulering og som ikke er i dagtilbud, berretigtet til et 15 timers gratis sprogstimuleringstilbud, når begge forældre er i arbejde. I Greve Kommune er det politisk besluttet, at der i stedet tilbydes en gratis 30 timers dagtilbudsplads, da det generelle behov for et 15 timers tilbud vurderes som minimalt, da det kræver at begge forældre er i arbejde. Der er oprettet timers daginstitutionspladser i den integerede institution Kernehuset. Alle forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og sprogstimulering, hvis barnet har behov for det, både i tilfælde af, at børnene er optaget i et dagtilbud eller ikke. Med virkning fra 1. januar 2012 skal kommunalbestyrelsen standse udbetalingen af børneydelsen til de forældre, der ikke lever op til denne pligt. Forældrene skal informeres herom. Forældre kan selv varetage sprogstimuleringen, hvis den står mål med den sprogstimulering, som kommunalbestyrelsen tilbyder. Kommunen skal føre tilsyn hermed. Gældende retningslinier og procedure findes på Forebyggelse af negativ social arv Et af dagtilbudslovens overordnede formål er at forebygge negativ social arv og eksklusion. For at sikre, at alle børn fra alle sociale lag bliver så velfungerende som muligt, skal der i institutionerne arbejdes målrettet med et forebygge negativ social arv, herunder fastholdelse af de ressourcesvage familier i tæt tilknytning til institutionerne. Frokost i daginstitutioner Ifølge dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitution, hvilket kan ske på to måder: A) Tilbuddet kan gives som en del af dagtilbudsydelsen, hvor udgifterne til frokosten indgår i beregningen af forældretaksten med 25 % eller B)uden for dagtilbudsydelsen, hvor forældrene afholder udgiften til frokostmåltidet, fastsat i en særlig frokosttakst. Hvis frokosten gives uden for dagtilbudsydelsen kan forældrebestyrelsen/et flertal af forældrene fravælge kommunens tilbud om frokost. Byrådet i Greve Kommune traf den 26. oktober 2010 beslutning om, at den eksisterende frokostordning til vuggestuebørnene fortsætter uændret som en del af dagtilbudsydelsen og at børnehavebørnene tilbydes et sundt frokostmåltid pr. 1. august 2011, men ikke som en del af

5 dagtilbudsydelsen. Greve Kommune giver et tilskud til nedbringelse af frokosttaksten for børnehavebørnene. Tre integrede institutioner har indført frokostordning til børnehavebørnene på baggrund af afstemning blandt forældrene. Senest i december 2012 skal der igen gennemføres en afstemning blandt alle børnehaveforældrene om fravalg af kommunens frokostordning med udgangspunkt i den tidligere politisk valgte model. Kvalitet i dagtilbud Greve Kommune har, i samarbejde med ekstern konsulent, udviklet et kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet, som har til formål at samle og dokumentere de forskellige indsatser på dagtilbudsområdet i Greve Kommune, i henhold til dagtilbudsloven. Den fælles kvalitetsrapport bidrager desuden til indfrielsen af kravet om offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet fra 2011, som fremgår af økonomiaftalen mellem regeringen og KL for Kvalitetsstyringskonceptet består af en kvalitetsrapport for det enkelte børnehus og for dagplejen og en fælles kvalitetsrapport for det samlede dagtilbudsområde, der udarbejdes hvert andet år. Endvidere er dagtilbudsområdet omfattet af Greve Kommunes aftalestyringskoncept, som har til hensigt at understøtte det strategiske udviklingsarbejde i fagcentret og institutionerne og skabe sammenhæng til direktionens Strategiplan. Der indgås årlige aftaler om udviklingsprojekter på både centerniveau og institutionsniveau. Der vil blive udarbejdet kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet igen i b - Beskrivelse af skoleområdet Fakta om skoleområdet Folkeskoler Greve Kommunes skolevæsen består på almenområdet af 10 skoler fordelt med 3 skoler i Greve Nord, 4 skoler i Greve Midt og 3 skoler i Greve Syd. På de 10 skoler tilsammen er der pr. 5. september 2012 indskrevet 5642 elever på almenområdet. Elevtallet opgøret én gang årligt. Elevtallene på skolerne fordeler sig som nedenstående: Skole Elever i alt (pr ) Elever i SFO pr Damagerskolen (inklusive 10. klasse) Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Skole Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Total

6 Skolen er at betragte som én samlet organisation, som både indeholder en undervisnings og en fritidsdel. Skolerne arbejder på en stigende integration mellem de to dele, og kommunens skolepolitik skal udfoldes i et ligeværdigt samarbejde mellem skolens forskellige faggrupper lærere, pædagoger og medhjælpere. Skolerne ledes af et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder, samt afdelingsleder på enkelte skoler. Den centralt tildelte tid til ledelse svinger mellem 1,6-2,2 årsværk for skoledelen (Tune Skole 3,0 årsværk ifølge med politisk beslutning) og mellem 0,9-1,2 årsværk til SFO-ledelse. Tildelingen gives efter en såkaldt trappemodel, og er afhængig af elevtal. På de ti folkeskoler er der i alt ansat ca. 425 lærere udregnet i årsværk og ca. 124 pædagoger og medhjælpere udregnet i årsværk på SFO-delen. Som følge af besparelser på SFO-området vil der pr være ca. 110 pædagoger/medhjælpere udregnet i årsværk. Ungdomsskolen Ud over folkeskolerne har kommunen en kommunal ungdomsskole (Greve Ungdomsskole), der tilbyder en række fag og kurser for eleverne i alderen (juniorungdomsskole) og (den almindelige ungdomsskole). Undervisningen foregår på semesterhold, helårshold eller på kortere kurser (eks. weekendhold). Fagindholdet på de tilbudte hold varierer fra hold med et bogligt indhold til hold med kreativt indhold. Ressourcetildelingen på skoleområdet Greve Kommune har en lektionsbaseret tildelingsmodel. Inden for modellen bruges der to principper: Klassetildelingsprincippet hvor ca. 40 % af ressourcerne fordeles efter antal klasser. Elevtildelingsprincippet hvor ca. 60 % af ressourcerne fordeles efter antallet af elever. Det betyder, at skolen skal have en vis størrelse for at være økonomisk rentabel. Tildelingsmodellen tilgodeser skoler med høje klassekvotienter, hvilket betyder, at udviklingen i elevtallet ikke automatisk får lineær virkning på de udmøntede ressourcer. Derfor har fokus på klassedannelser stor betydning i forhold til økonomisk styring af området. Børne- og Ungeudvalget beslutter antallet af klasser i kommunen (jf. Skolestyrelsesvedtægten). Ressourcer til den almindelige specialundervisning (ikke ekskluderende specialundervisning) er indeholdt i ressourcetildelingsmodellen. SFO Skolefritidsordninger er Folkeskolens pasningstilbud til børn i klasse (4. klasse i Nordområdet), som er indskrevet i Greve Kommunes skoler. Der er pladsgaranti på SFO, og der er etableret SFO på alle skoler. Ressourcetildelingen til SFO foregår efter en pengene følger barnet model, hvor SFO erne reguleres 2 gange årligt for det konkrete antal børn, der er indmeldt. Forældrebetalingsprocenten på SFO-området er ikke lovbestemt, hvorfor Byrådet fastsætter forældrebetalingen hvert år ved budgetvedtagelsen. I Greve Kommune svarer forældrebetalingen til godt 50 % af driftsudgiften ekskl. ejendomsudgifter, hvilket i 2013 betyder en forældrebetaling på kr.

7 Demografi Elevtalsprognosen viser, at der i de kommende år vil være et fald i antallet af elever i det samlede skolevæsen. Nedenstående er prognosetal for 0-9. klasse på skolevæsensniveau - almenområdet. År 2013/ / / / /18 Skolevæsenet - almenområdet elever Kapacitetsstyring Med udgangspunkt i de kendte prognoser, som viser et faldende elevtal, vil der også fremadrettet være behov for at arbejde med struktur, herunder muligvis antallet af skoler i kommunen. Lovgivning Fagene Fagudbuddet i folkeskolen styres af folkeskoleloven. Undervisningen gives inden for tre blokke: 1. Humanistiske fag: a) Dansk på alle klassetrin. b) Engelsk på klassetrin. c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. d) Historie på klassetrin. e) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin. 2. Praktiske/musiske fag: a) Idræt på alle klassetrin. b) Musik på klassetrin. c) Billedkunst på klassetrin. d) Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. 3. Naturfag: a) Matematik på alle klassetrin. b) Natur/teknik på klassetrin. c) Geografi på klassetrin. d) Biologi på klassetrin. e) Fysik/kemi på klassetrin. Ud over de nævnte fag skal der tilbydes eleverne undervisning i tysk (tilbudsfag) på klassetrin.der kan som alternativ for den enkelte elev som tilbudsfag tilbydes eleverne undervisning i fransk i stedet for tysk på klassetrin. SFO Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Bekendtgørelsen beskriver bl.a., at mål- og indholdsbeskrivelsen skal være med til at angive, hvordan SFO erne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, og hvordan sammenhængen sikres i overgangen fra dagtilbud til SFO. Bl.a. med udgangspunkt i

8 disse krav otte forskellige temaer udarbejdet i Greve i Temaerne har fungeret som det pædagogiske fundament i mål- og indholdsbeskrivelsen. Der er en ny mål- og indholdsbeskrivelse under udarbejdelse. Den nye beskrivelse planlægges fremlagt til politisk behandling januar Den nye mål- og indholdsbeskrivelse vil tage udgangspunkt i de fem temaer, som er gældende for hele skolens virksomhed, jf. kommunens skolepolitik, der blev politisk vedtaget i juni Temaerne er: o Læring o Trivsel og Sundhed o Digital skole 1:1 skolen o Innovation og kreativitet o Inklusion Undervisningstimetal Undervisningsministeriet fastsætter et vejledende og et minimum for antallet af timer inden for de respsktive fagblokke. Skolerne i Greve er forpligtet til at overholde ministeriets minimum. Den enkelte skoles prioriteringer af antallet af lektioner planlægges i et samarbejde mellem ledelsen og skolebestyrelsen. Dog gælder det særligt, at Byrådet i Greve har vedtaget, at alle klasser på 0-2. årgang skal have minimum 25 lektioner om ugen, hvilket er over lovens minimnum. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder undervisningsdifferentiering og holddannelse Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner. Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år. Undervisningsdifferentiering har været en del af folkeskoleloven siden 1993, og er stadig aktuelt, ikke mindst med tanke på målet om at inkludere et større antal børn i almenundervisningen, samt at udfordre de særligt dygtige. I Greve Kommune arbejdes der med en omfattende plan for inklusion af de elever, der har særlige vanskeligheder. Ud over uddannelsen af et stort antal medarbejdere har hver skole udarbejdet en strategi for deres inklusionsarbejde. Tosprogede dansk som andetssprog Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Børne- og Ungeudvalgets i Greve har bl.a. vedtaget, at der skal udarbejdes planer for undervisning af tosprogede elever for at styrke deres skoleresultater. En nedskrevet plan skal medvirke til at skabe klarhed over, hvordan skolens arbejde kan styrkes i konkrete mål og handleplaner. Indsatsen sker i samarbejde med Skolestyrelsens Tosprogs- Taskforce. Der er nedsat en arbejdsgruppe på hver skole bestående af fem lærere. Arbejdsgrupperne har udarbejdet en plan for, hvordan skolen skal arbejde med de forskellige

9 udfordringer på området i samarbejde med Center for Skoler. Skolerne er i gang med at implementere planerne. Som en udløber af skolernes planer vil der endvidere blive udarbejdet et forslag til en 2-årig uddannelsesindsats. Specialundervisning Ifølge ændringsforslag til folkeskoleloven vedtaget d skal: børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentlig. Ifølge Kvalitetesrapporten for 2012 modtager 4,9 % af eleverne på almenskolerne i Greve specialpædagogisk bistand. Bistanden planlægges efter de behov, som er på den enkelte skole. EGU - ErhvervsGrundUddannelse Egu er en 2-årig uddannelse med stor vægt på praktik, og er for unge under 30. Uddannelsen er bygget op omkring arbejde. Hovedparten af uddannelsen foregår på en eller flere arbejdspladser, og kun en lille del i skole. Hver egu-elev får sin egen personlige uddannelse. Det er egu-vejlederen, der sammen med egueleven sørger for, at uddannelsen passer til elevens ønsker, behov og kompetencer. Uddannelsens grundlag er en 2-årig fleksibel plan med mest tid i praktik og mindre i skole. Greve Kommunes EGU-vejleder er organisatorisk ansat under centerchefen for Dagtilbud & Skoler. Der gennemføres gennemsnitligt et flow på ca elever årligt. En del af disse forløb aftales gennemført af Produktionsskolen i Greve og Høje-Tåstrup. Til grund for denne ordning ligger en politisk vedtaget samarbejdsaftale mellem Greve Kommune og Produktionsskolen i Greve og Høje-Tåstrup. Kvalitetsrapport Ifølge folkeskoleloven skal der årligt udarbejdes en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. I Greve Kommune udarbejdes kvalitetsrapporten i to dele: 1. En datarapport, som indeholder en række oplysninger om skolernes rammebetingelser, karakterer, udgifter, principper på skolerne etc. 2. En beskrivelsesrapport, hvor en række temaer og fokuspunkter behandles, og som danner grundlag for fastsættelse af nye mål og politiske ønsker/krav. Greve Kommune ansøgte i 2009 Undervisningsministeriet om dispensation til at gøre beskrivelsesdelen to-årig. Dispensationen blev givet med effekt for skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. Administrationen vil undersøge muligheden for også fremadrettet at gøre beskrivelsesdelen to-årig. 10. klasse Ifølge folkeskoleloven er undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

10 Byrådet besluttede d ny placering af kommunens 10. klassetilbud. Pr rykker 10. klasseafdelingen således ind i den tidligere Bugtskole på Rådhusholmen. Afdelingen er stadig organisatorisk tilknyttet Damagerskolen. Ifølge med den politiske beslutning om ny placering blev det også godkendt, at afdelingslederen for 10. klasse tildeles 0,8 ledelsesstilling mod tidligere 0,5. Pr tiltrådte ny afdelingsleder stillingen. I det nye 10. klassetilbud vil der blive søgt et tæt samarbejde med diverse ungdomsuddannelser, både lokalt og regionalt. Gennem samarbejdet skal eleverne motiveres til at søge uddannelse, og ligeledes skal samarbejdet være med til at sikre, at 10. klasseeleverne vælger den rigtige ungdomsuddannelse i første omgang. Ved starten af skoleåret 2012/2013 har alle elever på 10. klasse får udleveret en ipad til at understøtte den digitale læring, som er væsentlig for eleverne i forhold til både deres videre ungdomsuddannelse og fremtidige arbejdsliv. Ungdomsskolen Loven foreskriver, at ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbudet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Dette er tilfældet i Greve Kommune, hvor der er etableret JuniorUngdomsskole for de årige. Ungdomsskoletilbudet SKAL omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at Ungdomsskolen kan varetage en række andre opgaver. I Greve er undervisningen i knallertkørsel således henlagt under Ungdomsskolen. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder Nye udfordringer og tilhørende indsatsområder De største udfordringer på dagtilbuds- og skoleområdet kan stadig rummes indenfor de aktuelle udfordringer, men indsatserne er tilpasset den aktuelle udvikling, jf. nedenfor. Den overvejende del af indsatserne på både dagtilbuds- og skoleområdet er flerårige og vil derfor optræde som indsatser i flere faser. Aktuelle udfordringer og tilhørende indsatsområder Udfordring 1: Befolkningsudvikling kapacitet Det er en udfordring på både dagtilbudsområdet og skoleområdet, at befolkningsprognosen samlet set skønner, at der bliver færre børn i kommunen, der fremover skal have et pasningstilbud og

11 skoletilbud. Hvis prognoserne holder, betyder det, at der vil være behov for kapacitetstilpasninger på både dagtilbudsområdet og skoleområdet på længere sigt. Indsatsområder Indsats: Løbende kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der løbende sket en tilpasning af kapaciteten både i antallet af daginstitutioner og antal dagplejere. Denne indsats fortsættes. Der er senest ved vedtagelse af budget 2013, truffet beslutning om lukning af 4 daginstitutioner i budgetperioden. Indsats: Løbende kapacitetstilpasning på skoleområdet På skoleområdet vil elevtalsudviklingen blive fulgt tæt i både Nord, Midt og Syd og der vil ved behov blive udarbejdet forslag til klassesammenlægninger og strukturændringer. Udfordring 2: Inklusion og børn med særlige behov I Økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2012 blev det aftalt, at der skal ske en omstilling af specialundervisningsområdet, så en stigende del af eleverne inkluderes. Greve Kommune er i gang med denne omstilling og gennemfører i perioden et stort inklusionsprojekt, herunder et særligt kompetenceudviklingsforløb. En udfordring vil være at få omsat og implementeret den nye viden om inklusion i praksis. Det vil ligeledes være en udfordring at få alle forældre til positivt at medvirke til implementeringen af inklusionstankegangen. Den nye økonomiske incitamentmodel, som er indført på skoleområdet fra skoleåret 2012/2013, vil være en udfordring for både lærere, ledelse og forældre. Indsatsområder Dagtilbudsområdet: Indsats: Samarbejdet omkring basisgrupperne Behov for forsat fokus på samarbejdet mellem det daglige pædagogiske personale og andre faggrupper omkring basisgrupperne, fx støttepædagoger. Indsats: Overgangen mellem dagtilbud og skole I børnehavernes storbørnsgrupper skal der være et fortsat fokus på arbejdet med børnenes skoleparathed. En god overgang mellem børnehave og skole skal sikres ved et samarbejde mellem de fagprofessionelle i børnehaver og skoler, herunder SFO. Relevant viden om både det generelle arbejde i storbørnsgrupperne og viden om det enkelte barn skal overleveres for at skabe et fundament for børnenes skolestart og gang. Ny indsats: Børn med særlige behov i dagplejen Der pågår pt. en analyse af mulighederne for at inddrage dagplejens kapacitet i forhold til børn med særlige behov, jf. budgetbemærkningen fra vedtagelsen af budget : Muligheden for at inddrage Dagplejens kapacitet i forhold til børn med særlige behov ønskes analyseret. Fremlæggelsen af analysen afventer den strukturændring af dagplejen, der pt. er under overvejelse, jf. udfordring 4. Skoleområdet: Ny indsats: Ledelsesstøtte og dialog Individuel controlling og opfølgning i samarbejde med de enkelte skoler vedr. inklusionsøkonomi og indsatser, herunder samarbejde med PPR om visitation og opfølgning i forhold til de enkelte elever. Fælles for dagtilbuds- og skoleområdet: Indsats: Kompetenceudvikling

12 Styrkelse af personalets inklusionsværktøjer gennem uddannelse af både medarbejdere og ledere, med særlig fokus på, at kompetenceudviklingen omsættes i praksis. Indsats: Inddragelse af forældrene i inklusionsarbejdet Inddrage forældrene i arbejdet med inklusion gennem information om de muligheder inklusion giver den samlede børne- og elevgruppe, fx på forældremøder og via informationsfolder. På skoleområdet desuden via inklusionskontaktpersoner (lærere, pædagoger), som i samarbejde med den enkelte skoles ledelse og administrationen skal være et informationsbindeled til forældrene. Skolebestyrelserne har endvidere udarbejdet principper og overordnet handlingsplan for arbejdet med den enkelte skoles tiltag vedr. inklusion. Ny indsats: Følgeforskning ift. inklusionsindsatsen Der igangsættes et følgeforskningsprojekt i forlængelse af Greve Kommunes inklusionssatsning. Følgeforskningsprojektet er treårigt, og påbegyndes i august-september Ny indsats: Inklusionsprojekt i samarbejde med Egmont Fonden I samarbejde med Egmont Fonden ønsker Greve Kommune i at sætte fokus på børns trivsel og læring i inklusion. Der er indsendt en ansøgning fra kommunen til Egmont Fonden med titlen Inklusion i børnehøjde i Greve Kommune fokus på børns trivsel og læring. Egmontfonden og Greve kommune ønsker at samarbejde om at sikre forskningsbaseret viden og dokumenteret effekt for børns trivsel og læring i udvikling af inkluderende indsatser, der virker og kan omsættes i praksis. Projektet skal have fokus på systematisk at følge og udvikle praksisomsætningen med udgangspunkt i de inklusionsspor, der allerede er igangsat i Greve Kommune i skole/sfo og Klub. Dette med henblik på at efterse og justere inklusionsindsatsen løbende, så vi sikrer, at børnenes læring og trivsel fastholdes samtidig med, at flere børn inkluderes i almenområdet. Udfordring 3: Faglig kvalitet I en tid med stor fokus på økonomi og ressourceudnyttelse kan det være en udfordring forsat at have fokus på den faglige kvalitet i den kommunale opgaveløsning. Dette kræver innovation og nytænkning og nye måder at samarbejde på. På dagtilbuds- og skoleområdet i Greve Kommune er det en ambition, at den faglige kvalitet fortsat sættes højt og løbende udvikles. På dagtilbudsområdet vil en af udfordringerne i 2013 være implementeringen af BørneIntra i kommunens dagtilbud. På skoleområdet vil den store udfordring i 2013 og frem være implementeringen af den nye skolepolitik, herunder den store satsning på 1:1-skolen. På dagtilbuds- og skoleområdet er der en fælles sprogpolitik under udarbejdelse. Det vil blive en udfordring at omsætte den i praksis. Indsatsområder Dagtilbudsområdet: Indsats: Løbende opfølgning på implementering af Børneintra Udrulningen af den it-mæssige del og gennemførelse af kurser for medarbejderne i børnehuse og institutioner i takt med, at de kobles på. Forældrene vil i takt med implementering blive informeret og introduceret til konceptet. Ny indsats: Anerkendende og dialogbaseret ledelse i praksis Der gennemføres et toårigt lederudviklingsforløb på dagtilbudsområdet ( ), med fokus på ledelse i praksis.

13 Skoleområdet: Ny indsats: Implementering af den nye skolepolitik Den nye skolepolitik skal omsættes i praksis ude på den enkelte skole. Den enkelte skole skal bl.a. beskrive, hvordan den vil arbejde med skolepolitikkens fem fokusområder, og hvilke resultater man ønsker at opnå med indsatsen. Indsatsen skal dokumenteres og evalueres. Ny indsats: Udarbejdelse og implementering af ny mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Den nye mål- og indholdsbeskrivelse skal politisk vedtages primo Efter politisk vedtagelse skal beskrivelsen implementeres på SFO erne. Hver SFO får mulighed for lokal udfoldelse af de fem fokusområder, som er gældende for skolepolitikken, og som også foreslås som overskrifterne i mål- og indholdsbeskrivelsen. Ny indsats: Implementering af 1:1-skolen Den digitale skole skal løbende indfases på Greve Kommunes folkeskoler fra skoleåret Den konkrete implementeringsmodel og hastigheden i indfasningen er under afklaring. Med Byrådets vedtagelse af budget bliver fase 1 en udrulning til lærere og pædagogisk personale på skolerne. I foråret 2013 skal administrationen derudover opstille forslag til yderligere udrulning til eleverne. Fælles for dagtilbuds- og skoleområdet: Indsats: Formulering og implementering af en sammenhængende sprog- og læsepolitik Formuleringen af en sammenhængende sprog- og læsepolitik er et aftalestyringsprojekt i 2012 og er under udarbejdelse, men forventes implementeret i Udfordring 4: Optimering af ressourceudnyttelsen Dagtilbuds- og skoleområdet står over for store udfordringer dels som følge af den demografiske udvikling og dels grundet de økonomiske udfordringer, som kommunen generelt står over for. Det er udfordringer, som kræver innovation, nytænkning, forandring og samarbejde. Udfordringerne kan bl.a. imødekommes ved ændringer af administrative og institutionelle strukturer, samtidig med at kvaliteten fastholdes og fortsat udvikles. På dagtilbudsområdet er der i 2012 gennemført store institutionelle ændringer i form af en ny distriktsstruktur og sammenlægning af fysisk tæt liggende institutioner til integrerede institutioner. Der vil i 2013 fortsat være behov for at følge implementeringen heraf. Personaleændringer i dagplejen har afstedkommet et behov for at se på den fremtidige organisering af dagplejen. I forlængelse heraf er der nedsat en projektgruppe, med repræsentation af dagplejen, som skal komme med forslag til den fremtidige organisering. På skoleområdet skal der også ske organisatoriske ændringer i Der har de senere år, blandt elever med bopæl i Greve Kommune, været en stadig større søgning af 10. klassetilbud uden for kommunen. De mange elever i nabokommunernes tilbud påfører kommunen en ekstra udgift. Med beslutningen om en ny og mere central fysisk placering af 10. klassestilbuddet pr. 1. januar 2013 er første skridt taget til at vende denne udvikling. På det øvrige skoleområde er udfordringen at overvåge elevtalsudviklingen i bestræbelserne på at optimere driften gennem mulige klassesammenlægninger og tilpasse kapaciteten gennem strukturelle og organisatoriske ændringer. Indsatsområder Dagtilbudsområdet: Indsats: Opfølgning på sammenlægning af institutioner og nye distrikter

14 Der følges løbende op på sammenlægning af tæt liggende institutioner, bl.a. i forhold til de sammenlagte selvejende institutioners vedtægter og driftsoverenskomster. Ny indsats: Implementering af ny organisering af dagplejen På baggrund af beslutninger ved Byrådets vedtagelse af budget om effektivisering af Dagplejen samt budgetbemærkning vedrørende analyse af dagplejens kapacitet i forhold til børn med særlige behov, og i sammenhæng med den generelle kapacitetstilpasning på 0-6 års området, har administrationen i Center for Dagtilbud & Skoler via et projektarbejde udarbejdet et forslag til en ny organisering af Dagplejen i Greve Kommune. Projektets styregruppe, projektgruppe og referencegruppe er enige om at anbefale, at Dagplejen fremover bliver en del af Distrikt Vest på lige fod med distriktets institutioner under ledelse af den nuværende distriktsleder. Den nye organisation er endeligt godkendt af Byrådet d , og skal implenmenteres i det kommende år. Ny Indsats: Afdækning af ressourceudnyttelsen i dagplejen Der gennemføres en afdækning af ressourceudnyttelsen i dagplejen med udgangspunkt i gæstedagplejen og lønredegørelsen. Skoleområdet: Indsats: Etablering af et mere attraktivt 10. klassestilbud Implementering af nyt og mere konkurrencedygtigt 10. klassestilbud, pr. 1. januar 2013, med en mere central placering i kommunen. Der skal fortsat søges etableret et tæt samarbejde med en række ungdomsuddannelsesinstitutioner. Indsats: Skolestruktur I forlængelse af vedtagelsen af den nye skolepolitik skal kapaciteten på skoleområdet vurderes og mulighederne for struktur- og/eller organisationsændringer skal overvejes. Udfordring 5: Udvikling af Center for Dagtilbud & skoler Med sammenlægning af de to tidligere centre og med besparelser på 2 årsværk i 2012 og yderligere 1 årsværk i 2013 er det nødvendigt at analysere opgaveløsning og portefølje for samtlige medarbejdere i centret Indsatsområder Der skal igangsættes et innovationsprojekt for at nytænke opgaveløsningen og redefinere den enkelte medarbejders opgaveportefølje. Herunder skal et kommende generationsskifte i centret medtænkes for en mere langsigtet strategi for centrets opgaveløsning. Endvidere skal der ses på ledelses og konsulentfunktioner i centret, så opgaverne og medarbejdersammensætningen tilpasses centrets aktuelle og fremtidige opgaver. Udfordring og tilhørende indsatsområder, der ikke længere er aktuelle Alle udfordringer er stadig aktuelle, men indsatserne er tilpasset den aktuelle udvikling, jf. ovenfor.

15 3 - Leverancer Under punkt 3, leverancer, redegøres der for aktivitetstallene på dagtilbuds- og skoleområdet: Antal børn i dagtilbud, skoler og SFO, samt belægningsprocenten i dagpleje og daginstitutioner. Derefter skitseres kvalitetsmålene på dagtilbuds- og skoleområdet i relation til Greve Kommunes kvalitetskonkrakt. Aktivitetstal på dagtilbudsområdet Antal børn i dagtilbud Nedenstående figur viser det faktiske børnetal i samt det forventede børnetal i 2012 og 2013, fordelt på dagplejebørn og børn i institutioner. I 2012 forventes dagplejen gennemsnitligt at have 217 børn indskrevet, mens institutionerne forventes at have børn (gennemsnitligt) indskrevet. Vi havde budgetteret med børn fordelt med 240 børn i dagplejen og i institutionerne. Med andre ord har dagplejen haft 23 børn færre indskrevet end forventet, hvorimod institutionerne har haft 42 flere, end vi havde budgetlagt med. Dette har ingen umiddelbar økonomisk konsekvens for dagplejen, fordi området ikke budgetreguleres efter pengene følger barnet i lighed med institutionerne, da udgifterne i dagplejen er fast budgetteret. Det forventes, at der i 2013 vil være 226 årsbørn i dagplejen, og årsbørn i institutionerne. Børnetallet for 2013 i institutionerne samt dagplejen er fra demografiberegningerne for Faktisk antal årsbørn samt forventet antal årsbørn 2012 og Dagpleje Institutioner I alt Belægningsprocent i dagpleje og institutioner Nedentående figur viser den gennemsnitlige belægningsprocent i , samt den forventede gennemsnitlige belægningsprocent 2012 og 2013 fordelt på hhv. dagplejen og institutionerne.

16 Det skal påpeges, at konsekvenserne af Budget vedr. kapacitetsreduktioner endnu ikke er implementeret, og derfor ikke indgår i denne figur. Den faktiske gennemsnitlige belægningsprocent i dagpleje og daginstitutioner i , samt den forventede i 2012 og % 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% Faktisk 2009 Faktisk 2010 Faktisk 2011 Forventet 2012 Forventet 2013 Dagpleje Daginstitutioner Aktivitetstal på skoleområdet Antal elever og klasser i folkeskolerne Figuren viser klassekvotienten samlet for kommunens 10 folkeskoler de seneste 3 skoleår, samt den budgetterede for skoleåret 2012/2013. Derudover viser grafen forskellen på den faktiske klassekvotient mod den budgetterede. Pr. 5. september 2012 var der indskrevet elever fordelt på 255 klasser (incl. børnehaveklasser og 10. klasser) En ændring i elevtal i løbet af et skoleår har ikke umiddelbart en økonomisk konsekvens på skoleområdet. Det skyldes, at der ikke tildeles flere eller færre ressourcer pr. elev, med mindre det skulle udløse en nyoprettelse af en klasse på en enkelt skole. Gennemsnitlig klassekvotient i Greve Kommunes folkeskoler 22,0 21,8 21,6 21,4 21,2 21,0 Faktisk klassekvotient Budgetteret klassekvotient 20,8 20,6 2009/ / / /2013

17 Nedenstående figur viser udviklingen i antal indskrevne børn i SFO erne. I 2012 oplevedes en mindre tilgang af børn, hvilket gav et årsgennemsnit på børn mod det budgetlagte tal på Antal SFO-børn Budgetteret antal børn Faktisk antal børn

18 Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Dagtilbud og Skoler Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 1.01 Administration x 3.01 Budgetregulering x 3.01 Kvalitet og læsning x 3.01 Skolemiljøpris x 3.01 Lønninger (herunder tjenestemænd, øvr. lærere, vikarer) x 3.01 Udvikling af folkeskolen x 3.01 Driftsramme (central ramme, lejrskoler, skolepolitiske temamøder, uddannelse af administrativt personale, skoleidræt, drift x 3.01 Undervisningsassistenter x 3.01 Profilskoler x 3.01 Uddannelse (herunder puljer til skoleledere, konsulenter, vikarer x m.fl. ) 3.01 Mellemkommunale betalinger SFO x 3.01 Mellemkommunale betalinger x 3.01 Helhedsskole Besparelser x 3.01 Hedelyskolen + SFO+ inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Karlslunde Skole + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Krogårdskolen + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Mosedeskolen + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Strandskolen + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Tune Skole + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Tjørnelyskolen + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Arenaskolen + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Damagerskolen + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Holmeagerskolen + SFO + inklusion (demografireguleres hvert år) x 3.01 Fællesudgifter skolevæsen (herunder svømmeundervisning, x informationssamling) 3.01 Syge- og hjemmeundervisning x 3.01 Søskenderabat SFO x 3.01 Fripladser SFO x 3.01 Lønninger SFO (herunder pædagogisk personale, x integrationsmedarbejdere, uddannelse) 3.01 Driftsramme SFO (herunder overflytning af børnehavebørn) x 3.01 Pladsgaranti x 3.01 Forældrebetaling x 3.01 Tilskud privatskole SFO x 3.01 Befordring af skolebørn x 3.01 Skoleformer (herunder statslige, private, efterskoler og EGU) x 3.02 Besparelser x 3.02 Sprogvurdering af børn i førskolealderen x 3.02 Fleksibel frokostordning x 3.02 Tilskud til forældre, der vælger privat pasning x 3.02 Tilskud til pasning af egne børn x 3.02 Inklusion x 3.02 Børnemiljø i dagtilbud x 3.02 Gevinstrealisering x 3.02 Mellemkommunale betalinger 0-6 år x 3.02 Lønninger (herunder distriksledere, pædagogiske ledere, x konsulenter) 3.02 Lønninger (herunder lukkedage, handicaptillæg, tolk, x integrationsmedarb.) 3.02 Driftsramme (herunder uddannelse, driftsramme og busser) x 3.02 Budgetregulering x 3.02 Kapacitet - demografireguleres hvert år x

19 Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 3.02 Forældrebetaling - demografireguleres hvert år x 3.02 Søskenderabat - demografireguleres hvert år x 3.02 Økonomiske fripladser - demografireguleres hvert år x 3.02 Dagplejen(løn + rammen) - demografireguleres hvert år x 3.02 Distrikt Midt - demografireguleres hvert år x 3.02 Distrikt Vest - demografireguleres hvert år x 3.02 Distrikt Øst - demografireguleres hvert år x 3.02 Distrikt Nord - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Karlsvognen - demografireguleres hvert år x 3.02 Børnehuset Karlslunde strand - demografiregulres hvert år x 3.02 Børnehuset Nældebjerg Børnegård - demografireguleres hvert år x 3.04 Greve Ungdomscenter og Ungdomsskole x 6.02 Ungdommens Uddannelsesvejledning x 6.02 Produktionsskoler x Samlet budget for Center for Skoler