Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Transkript

1 Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Mødedato: Mandag den 24. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Høringsmøde Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu Ngotho (A) Søren Aarup Karsten Grubert Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Kurt Mortensen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Lars Løgstrup Fraværende: Philip Læborg Ib Kirkegaard Søren Aarup Karsten Grubert Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Høring af udbudsmaterialet til udbud af stomiprodukter Høring - Praksisplan for almen praksis for Region Hovedstaden Beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning på det ordinære arbejdsmarked - orientering...7 Bilagsliste...10

2 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller: At dagsordenen godkendes Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Søren Aarup, Karsten Grubert Dagsordenen godkendt.

3 Handicaprådet Mødedato Side Høring af udbudsmaterialet til udbud af stomiprodukter Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/16593 Handicaprådet Supplerende Materiale - Stomi - HØRING.xlsx Stomi - Udbudsbetingelser HØRING.docx Bilag 7 - Stomi - HØRING.xlsx Stomi - Rammeaftale HØRING.docx Bilag 6 - Stomi - HØRING.doc Bilag 5 - Stomi - HØRING.doc Bilag 4 - Stomi - HØRING.xlsx Bilag 3 - Stomi - HØRING.xlsx Bilag 2 - Stomi - HØRING.xls Bilag 1 - Stomi - HØRING.xlsx Indledning/Baggrund Udbud og Indkøb fremlægger hermed et kommende udbud på området stomihjælpemidler. Udbuddet forventes at blive offentliggjort den 3. september 2015 med tilbudsfrist den 14. oktober Retsgrundlag Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004). Nærværende udbud vedrører indkøb af leverancen af stomihjælpemidler til borgere med bevilling i henhold til 112 i Serviceloven på vegne af Helsingør Kommune. Det vil desuden i et mindre omfang være nødvendigt også at anvende aftalen til indkøb til depot f.eks. i forbindelse med hjemmeplejens opgaver og lignende. Sagsfremstilling Udbuddet bliver gennemført med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne kvalitet (40 %), sortimentsbredde (10 %) og pris (50 %). I processen med udformning af udbudsmaterialet, herunder kravspecifikation, har Lokalformand (Frederiksborg) Gisela Schjøtt deltaget som repræsentant for Stomiforeningen COPA. Gisela Schjøtt har deltaget i to ud af tre møder om udbudsmaterialet, ligesom hun har bidraget via mailkorrespondance og har således været inddraget og har bidraget til både udbudsmaterialets udformning og indhold. Aftalen med den nye leverandør forventes at træde i kraft pr. 1. februar Aftalevarighed er 4 år. Kravspecifikation og tilbudsliste m.m. er vedhæftet denne orientering. Økonomi/Personaleforhold Helsingør Kommune har pr. 1. juli bevillingshavere, der har anvendt en bevilling på stomihjælpemidler. Antallet af anvendte bevillinger har været mere eller mindre konstant de sidste 4 år, med 203 anvendte bevillinger i 2012, 200 anvendte bevillinger i 2013 og 210 anvendte bevillinger i 2014.

4 Handicaprådet Mødedato Side 4 Det samlede forbrug udgjorde for perioden 1. januar december 2014 ca. DKK 3 millioner. Kommunikation/Høring Materialet er blevet sendt i offentlig høring den 14. august 2015, med henblik på at sikre det bedst mulige resultat for borgerne, hvorfor materialet ikke er fortroligt. Materialet sendes ligeledes til høring hos Ældrerådet den 31. august Indstilling Udbud og Indkøb indstiller: at Handicaprådet afgiver høringssvar på baggrund af det fremlagte udbudsmateriale. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Søren Aarup, Karsten Grubert Handicaprådet anbefaler, at prøvepakken skal indeholde et tilstrækkeligt udvalg af produkter, så indholdet er dækkende i forhold til de valgmuligheder, borgerne har. Det afgørende er, at borgerne på baggrund af én prøvepakke, skal kunne vælge det produkt, blandt de mulige, pågældende finder mest egnet. Handicaprådet anbefaler videre, at der skal være tilstrækkelig adgang til at få rådgivning i forhold til de enkelte produkter.

5 Handicaprådet Mødedato Side Høring - Praksisplan for almen praksis for Region Hovedstaden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/14027 Handicaprådet Grundbeskrivelse Høringsversion.pdf Høringsudkast praksisplan for almen praksis , versiondato pdf Høringsskema - almen praksisplan region hovedstaden docx Høringsliste - almen praksisplan region hovedstaden pdf Indledning/Baggrund Til Høringsparterne Hermed fremsendes høringsudkast til Praksisplan for Almen Praksis i Region Hovedstaden , samt dertilhørende bilag. Praksisplanen er udarbejdet af Praksisplanudvalget, som består af kommunale og regionale medlemmer, samt medlemmer udpeget blandt de praktiserende læger i Region Hovedstaden. Praksisplan for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og alment praktiserende læger. Praksisplanen skal understøtte almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen og sikre sundhedsaftalens gennemførelse. Sagsfremstilling Uddrag af høringsbrev: I henhold til lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skal der i hver valgperiode udarbejdes en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan. Praksisplanen udarbejdes af Praksisplanudvalget, der består af kommunale og regionale medlemmer, samt medlemmer udpeget blandt de praktiserende læger. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger. Praksisplanen skal understøtte almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen og sikre sundhedsaftalens gennemførelse. Høringsudkastet er sendt i høring til de myndigheder og organisationer m.v., der fremgår af vedlagte høringsliste. Der ønskes ét høringssvar pr. høringspart. Alle høringsparter er velkomne til at indhente relevante informationer fra øvrige parter i egen organisation, herunder eksempelvis brugerråd m.v., men de formelle høringsparter er de nævnte i høringslisten. Kommunikation/Høring Høringsudkastet forelægges fra høringsperiodens start for Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning fra styrelsen. Yderligere forelægges høringsudkastet for Sundhedskoordinationsudvalget og Patientinddragelsesudvalget. Efter endt høringsperiode tilrettes planudkastet på baggrund af de indkomne høringssvar, og praksisplanen forventes herefter godkendt således, at praksisplanen kan træde i kraft ved årsskiftet. Praksisplanudvalget ønsker på forhånd at kvittere for høringsparternes bidrag til, at praksisplanen kan medvirke til at sikre sundhedsaftalens gennemførelse på praksisområdet i

6 Handicaprådet Region Hovedstaden. Mødedato Side 6 Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Søren Aarup, Karsten Grubert Handicaprådet har noteret, at der i praksisplanen er fokus på samarbejde. Handicaprådet anbefaler, at der også skal være fokus på kommunikation og overgang af ansvar for patienter, der har brug for ydelser fra flere dele af sundhedsvæsnet. Handicaprådet anbefaler videre, at der stilles krav om, at lægernes elektroniske selvbetjeningsmuligheder skal overholde regler for handicaptilgængelighed.

7 Handicaprådet Mødedato Side Beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning på det ordinære arbejdsmarked - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/11929 Socialudvalget Indledning/Baggrund Socialudvalgsformand Ib Kirkegaard har bedt om en orientering om, hvordan borgere med særlige behov hjælpes videre til uddannelse og det ordinære arbejdsmarked. På mødet vil Sasha Mastek fra KLAP (Kreativ Langsigtet Arbejds Planlægning) og Eija Japsen og Morten Lund Christensen fra CFJOO (Center for Job og Oplevelse) give hver deres oplæg om, hvordan de støtter og hjælper borgerne videre i beskæftigelse. Retsgrundlag Et job på Beskyttet Værksted er oprettet jf. Servicelovens 103. KLAP opretter løntilskudsjob efter Lov om Aktiv beskæftigelse via Satspuljemidlerne fra Beskæftigelsesministeriet. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til: Helsingør Kommunes Vision og indsatser i forhold til livslang læring Medborgerskabspolitik Handicappolitikken, hvor det bl.a. fremgår: Beskæftigelse omhandler f.eks. revalidering, jobtræningsordninger, løntilskudsjob, mentorordninger og foregår i samarbejde med erhvervslivet. Helsingør Kommune arbejder for, at: det private erhvervsliv og det offentlige er fuldt informeret om de støttemuligheder, der er for at ansætte og fastholde borgere med handicap. der udvikles fleksibilitet i støtteordninger for beskæftigelse af borgere med handicap, så deres mulighed for at få og blive fastholdt i et arbejde og dermed selvforsørgende styrkes. der ydes en tidlig indsats for at undgå/udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. der udvikles flere tilbud til borgere med handicap, som ikke umiddelbart kan komme ind på arbejdsmarkedet. kommunens personalepolitik sikrer, at allerede ansatte, der har fået forringet deres arbejdsevne, fastholdes. Sagsfremstilling Mennesker med udviklingshæmning og særlige behov har de samme rettigheder og forpligtelser som øvrige samfundsborgere. Vilkår og muligheder har gennem tiderne ændret sig meget for denne borgergruppe og udviklingen er gået fra et liv på afsondrede centralinstitutioner til et fokus på borgernes selvbestemmelsesret og mulighed for at bo så

8 Handicaprådet Mødedato Side 8 selvstændigt som muligt og blive inkluderet i samfundet med relevant støtte, f.eks. i beskæftigelses- eller uddannelsestilbud. 1. KLAP(Kreativ Langsigtet Arbejds Planlægning) KLAP formidler job til mennesker med kognitive vanskeligheder, og som har fået bevilget førtidspension. Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har udviklingshæmning, autisme, spasticitet, epilepsi, muskelsvind, erhvervet hjerneskade eller en anden form for handicap, der gør, at de har kognitive vanskeligheder. Der arbejdes tæt sammen med den enkelte virksomheds HR-afdeling for at skabe præcise og realistiske opfattelser af de jobfunktioner, som medarbejdere kan løse Center for Job og Oplevelse Beskyttet beskæftigelse jf. Servicelovens 103 Center for Job og Oplevelse har en bred vifte af værksteder, hvor der tilbydes beskyttet beskæftigelse. Center for Job og Oplevelse lægger vægt på at beskæftigelsesmulighederne i indhold og form er sammenlignelige med ordinære arbejdspladser. Tilbuddene er for borgere fra 18 år til folkepensionistalderen, med det tilfælles, at der er behov for en særlig tilrettelagt støtte og vejledning. Der er bl.a. snedkeri, grafisk værksted, rengøringsservice, grøn haveservice m.v. Endvidere har centeret mange eksterne arbejdstilbud, bl.a. kantinedrift på Rønnebær Alle skole og Borupgårdskolen, samt restaurantionsdriften på Familie- og naturoplevelser Nyruphus. Ud over de enkelte værksteders produktion, er der på tværs af værkstederne temauger og undervisning i bl.a. førstehjælp, personlig sikkerhed, dansk og IT mm. CFJOO samarbejder tillige med en række virksomheder med henblik på at oprette praktikpladser i forbindelse med Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og samarbejder endvidere med Center for Job og Uddannelse i Helsingør Kommune, i forbindelse med jobafklaring jf. Lov om Aktiv Beskæftigelse Lov om Aktiv beskæftigelse Pr. 1. januar, 2014 blev Lov om Aktiv Beskæftigelse ændret, hvilket betyder, at kommunen ikke bevilger socialpension i samme udstrækning som tidligere. Fremadrettet kan det derfor forventes, at der vil være mere fokus på, at borgere med særlige behov reelt inkluderes på det ordinære arbejdsmarked. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen skal til orientering i Handicaprådet den 24. august, 2015 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den

9 Handicaprådet Ikke til stede: Gitte Kondrup Orientering foretaget. Mødedato Side 9 Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Søren Aarup, Karsten Grubert Orientering foretaget. Handicaprådet vil, blandt andet på baggrund af denne orientering, arbejde på et temamøde om beskæftigelse for borgere med særlige behov. Lene og Jacob arbejder på et oplæg.

10 Handicaprådet Mødedato Side 10 Bilagsliste 2. Høring af udbudsmaterialet til udbud af stomiprodukter 1. Supplerende Materiale - Stomi - HØRING.xlsx (223519/15) 2. Stomi - Udbudsbetingelser HØRING.docx (223518/15) 3. Bilag 7 - Stomi - HØRING.xlsx (223517/15) 4. Stomi - Rammeaftale HØRING.docx (223516/15) 5. Bilag 6 - Stomi - HØRING.doc (223515/15) 6. Bilag 5 - Stomi - HØRING.doc (223514/15) 7. Bilag 4 - Stomi - HØRING.xlsx (223513/15) 8. Bilag 3 - Stomi - HØRING.xlsx (223511/15) 9. Bilag 2 - Stomi - HØRING.xls (223510/15) 10. Bilag 1 - Stomi - HØRING.xlsx (223485/15) 3. Høring - Praksisplan for almen praksis for Region Hovedstaden 1. Grundbeskrivelse Høringsversion.pdf (185519/15) 2. Høringsudkast praksisplan for almen praksis , versiondato pdf (185518/15) 3. Høringsskema - almen praksisplan region hovedstaden docx (185517/15) 4. Høringsliste - almen praksisplan region hovedstaden pdf (185515/15)

11 Bilag: 2.1. Supplerende Materiale - Stomi - HØRING.xlsx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

12 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Supplerende ark Side 1 af 1

13 Bilag: 2.2. Stomi - Udbudsbetingelser HØRING.docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

14 Helsingør Kommune Udbudsbetingelser i forbindelse med offentligt EU-udbud af Side 1 af 16

15 Helsingør Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDREGIVENDE MYNDIGHED INDLEDNING TILBUDSGIVERS EGNETHED/ UDVÆLGELSESPROCESSEN UDBUDSMATERIALETS BESTANDDELE TILBUDSGIVERS FORHOLD KONTAKT INDTIL TILBUDSAFGIVELSE KRAV TIL TILBUD TILDELING KRAV KATEGORISERING ØVRIGE FORHOLD FORTROLIGHED TJEK LISTE FORELØBIG TIDSPLAN...16 Side 2 af 16

16 Helsingør Kommune 1 ORDREGIVENDE MYNDIGHED Helsingør Kommune, Stengade 59, 3000 Helsingør Hjemmeside: Helsingør Kommune har ca indbyggere og er beliggende i Nordsjælland. Helsingør Kommune består af 11 centre og langt over 100 institutioner skoler, daginstitutioner, klubber, idrætsanlæg, kulturinstitutioner, plejehjem. Kontaktperson: [Mercell] al dialog/kontakt foregår via Mercell i forbindelse med selve gennemførelsen af udbuddet, se videre pkt INDLEDNING Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004). Udbuddet gennemføres som et sortimentsudbud. Derudover indeholder udbuddets genstand et element af tjenesteydelser i form af et bevillingshåndteringssystem og konsulentydelser. Udbudsbetingelserne (dette dokument) fastsætter hovedsagligt retningslinjerne for udarbejdelsen af tilbuddet. Her beskrives bl.a. kriterierne for tildeling af kontrakten, forhold vedrørende mindstekrav og forbehold, frist for indgivelse af tilbud, formkravene til tilbuddenes udformning m.v. Det er derfor vigtigt, at Tilbudsgiverne grundigt sætter sig ind i disse betingelser inden udarbejdelsen af tilbuddet. I nærværende udbudsbetingelser vil de af Helsingør Kommune opstillede krav i udbudsbekendtgørelsen til Tilbudsgiveres egnethed blive gentaget, punkt. 8 nedenfor. Efterfølgende forklares kort, hvordan Tilbudsgiver skal forholde sig til det modtagne materiale, herunder til udkastet til aftalen og bilag. Såfremt der mod forventning måtte være uoverensstemmelse mellem udbudsbetingelserne og de øvrige dele af udbudsmaterialet, har de øvrige dele af udbudsmaterialet forrang. 2.1 Udbuddets omfang Kommunen bevilliger det bedst egnede og billigste produkt til Kommunens borgere, jf. Hjælpemiddelbekendtgørelsen. Tilbudsgiver skal derfor være i stand til at tilbyde et bredt sortiment af stomihjælpemidler, for at sikre størst mulig valgfrihed for den enkelte bevillingshaver. Side 3 af 16

17 Helsingør Kommune Udbuddet er udformet således at Tilbudsgiver ved sit tilbud byder ind med flere komplette produktserier i samtlige størrelser og udformninger, således at det sikres, at alle tilbudte produkter passer sammen, men også at borgernes forskellige behov kan dækkes bedst muligt. Tilbudslistens udformning er baseret på et ønske om at gøre det enklere for Tilbudsgiver at afgive et tilbud, samtidig med at tilbudslisten både nutids- og fremtidssikres i overensstemmelse med borgernes behov. Nærværende udbud vedrører indkøb af leverancen af stomihjælpemidler til borgere med bevilling i henhold til 112 i Serviceloven på vegne af Helsingør Kommune. Det vil desuden i et mindre omfang være nødvendigt også at anvende aftalen til indkøb til depot f.eks. i forbindelse med hjemmeplejens opgaver og lignende. Leverancen af stomihjælpemidler bevilget i henhold til Servicelovens 112 sker direkte til bevillingshavers adresse eller den af Bestiller angivne adresse ved bestilling til depot. Helsingør Kommune har pr. 1. juli bevillingshavere, der har anvendt en bevilling på stomihjælpemidler. Antallet af anvendte bevillinger har været mere eller mindre konstant de sidste 4 år, med 203 anvendte bevillinger i 2012, 200 anvendte bevillinger i 2013 og 210 anvendte bevillinger i Det samlede forbrug udgjorde for perioden 1. januar december 2014 ca. DKK 3 millioner. De anførte bevillinger og det oplyste forbrug inden for de enkelte varegrupper er udregnet på baggrund af tidligere aktivitet. Det forventede årlige forbrug er således alene et estimat, som ikke er bindende for Kommunen, ligesom antallet af bevillinger vil variere fra år til år. Der gøres opmærksom på, at bevillingshavere har frit leverandørvalg inden for Servicelovens 112. Dette betyder, at bevillingshaver frit kan vælge at handle hos en anden leverandør, end den Kommunen har valgt, dog refunderes maksimalt det beløb, som Kommunen har indgået købsaftale om for det pågældende bevilligede produkt. Der kan således ikke gives garanti for, at alle borgere med en bevilling vil benytte nærværende aftale. Tilbudsgiver er derfor ikke garanteret nogen mindsteomsætning. 2.2 Kontraktperiode Helsingør Kommune ønsker at indgå en 4-årig kontrakt, med mulighed for opsigelse med 6 måneders varsel, dog således at aftalen løber minimum 24 måneder. Kontrakten forventes at træde i kraft den 1. februar Ved udløbet af den oprindelige kontraktperiode ophører kontrakten uden yderligere varsel. Side 4 af 16

18 Helsingør Kommune 3. TILBUDSGIVERS EGNETHED/ UDVÆLGELSESPROCESSEN Helsingør Kommune vil på baggrund af nedenstående dokumentation foretage en egnethedsbedømmelse af hver enkelt Tilbudsgiver, og såfremt den efterspurgte dokumentation mangler, kan Helsingør kommune være forpligtet til at se bort fra tilbuddet. 3.1 Personlige forhold Tilbuddet skal indeholde følgende dokumenter, som dokumentation for Tilbudsgivers personlige forhold: Underskrevet tro- og loveerklæring om, at Tilbudsgiver ikke opfylder nogle af udelukkelsesgrundene i Udbudsdirektivets art. 45, stk. 1 og stk. 2, jf. skema a Underskrevet tro- og loveerklæring om, at Tilbudsgiver ikke har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger kr , jf. skema b Bemærk: Tilbudsgiver skal være godkendt af Datatilsynet til at behandle personlige oplysninger, herunder CPR-numre efter lov om behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens 43, med virkning fra den 1. juli Godkendelsen skal senest foreligge på tidspunktet for Rammeaftalens ikrafttræden. Tilbudsgiver er ansvarlig for, at godkendelsen er gældende i hele aftaleperioden. Kommunen kan forlange dokumentation for godkendelsen 3.2 Økonomisk og finansiel kapacitet i form af nøgletal for de sidste 2 år, jf. skema c For så vidt angår det seneste årsregnskab må der ikke være indeholdt et forbehold for forsat drift. For virksomheder, der ikke er underlagt kravet om revisionspligt i henhold til årsregnskabslovens, kan der alternativt fremsendes en revisorattesteret erklæring om virksomhedens økonomiske formåen, der ikke indeholder forbehold for forsat drift. 3.3 Teknisk kapacitet Tilbuddet skal indeholde følgende dokumentation for Tilbudsgivers tekniske egnethed: Referenceliste med referencer for tilsvarende leverancer som den udbudte, jf. beskrivelsen i pkt. 2 for de seneste 3 år. Oplysningerne skal angives ved udfyldelse af skema d. Reference skal som minimum indeholde oplysninger om, at Tilbudsgiver har håndteret en tilsvarende kontrakttype i henhold til Servicelovens 112, med distribution af varer direkte til borgere. Det er således ikke et krav, at man har leveret tilsvarende produkter, men alene et krav at Tilbudsgiver har håndteret borgerbevillinger og forsendelser af varer bevilget i henhold til Serviceloven. Kopi af Tilbudsgivers gyldige erhvervs- og produktansvarsforsikring inklusive personskade med en dækningssum pr. år på minimum DKK 10 millioner, skal senest fremlægges i forbindelse med kontraktunderskrivelse. Side 5 af 16

19 Helsingør Kommune 3.4 Henvisning til andres ressourcer samt konsortier, jf. skema f (ved konsortier benyttes skema e) En Tilbudsgiver kan basere sig på den økonomiske/finansielle/tekniske formåen hos en anden/andre virksomhed(er), som agtes benyttet i forbindelse med den konkrete opgave. Dette gælder uanset den juridiske karakter af forbindelsen mellem virksomhederne. I så fald skal virksomheden udover ovennævnte for egen kapacitet og personlige forhold godtgøre over for Helsingør Kommune, at virksomheden virkelig råder over de nødvendige ressourcer, fx ved at fremlægge erklæring for de nævnte virksomheders forpligtelser i denne henseende, jf. skema f støtteerklæring. Såfremt der er tale om et konsortium, skal personen der underskriver tilbuddet have fuldmagt fra de andre deltagere i konsortiet, jf. skema f. Hvis tilbuddet afgives af et konsortium omfattende flere ansvarlige Tilbudsgivere, skal de i konsortiet deltagende juridiske personer hver især angives klart og entydigt, og der skal derudover angives en fælles befuldmægtiget, som Helsingør Kommune med bindende virkning for konsortiet kan indgå aftaler med. Deltagere i konsortiet hæfter solidarisk for tilbuddet og eventuel kontrakt. Se endvidere for yderligere oplysninger vedr. konsortier på Konkurrencestyrelsens hjemmeside: 4. UDBUDSMATERIALETS BESTANDDELE Udbudsmaterialet består af følgende dokumenter: Udbudsbetingelser Skema a Tro og love erklæring vedr. udbudsdirektivets bestemmelser (art. 45) Skema b Tro og love erklæring vedr. gæld til det offentlige. Skema c Nøgletals skema Skema d Referencer fra tilsvarende opgaver Skema e Såfremt ansøger er et konsortium udfyldes dette skema Skema f Støtteerklæring såfremt ansøger støtter sig til andre Rammeaftale Bilag 1: Kravspecifikation overordnede krav Bilag 2: Kravspecifikation Bilag 3: Tilbudslisten Bilag 4: Yderligere sortimentsliste Bilag 5: Implementeringsplan og tilbudt kompetenceprofil Bilag 6: E-handelssystemet i Helsingør Kommune Bilag 7: Helsingør Kommunes inkontinensprodukter Vedlagt supplerende materiale: ark med spredning Kommunens historiske forbrug, der har relevans ved Tilbudsgivers udfyldelse af Bilag 4 yderligere sortiment, idet vægtningen af de Side 6 af 16

20 Helsingør Kommune tilbudte produkter sker i overensstemmelse med det supplerende materiale. Se Bilag 4 for yderligere vejledning. 4.1 Kontrakten og tilhørende bilag Bilag og eventuelle skemaer skal udfyldes i overensstemmelse med den vejledende tekst og vil udgøre en del af tilbuddet, samt indgå i den efterfølgende kontrakt. Tilbudsgiver er ansvarlig for at sikre, at dokumenterne er besvaret korrekt, idet manglende besvarelse vil kunne medføre, at tilbuddet er ukonditionsmæssigt, og Helsingør Kommune kan være forpligtet til at se bort fra tilbuddet. Tilbuddet vil dermed ikke indgå i tilbudsevalueringen. I kontrakten er anført de aftalemæssige vilkår, som gælder for udførelsen af aftalen, herunder bl.a. betaling, tidsfrister, misligholdelse og ansvar. Når kontrakten indgås, vil den blive suppleret med, de af Tilbudsgiver afgivne oplysninger, herunder tilbudspriser. Det fremgår af udbudsmaterialet, at Tilbudsgiver skal tilbyde urostomiprodukter, der er kompatible med Helsingør Kommunes nuværende aftaleprodukter på inkontinens/urologi. Tilbudsgiver henvises derfor særligt til Bilag 7, hvoraf Kommunens komplette produktsortiment fremgår. Der kan ikke tages forbehold for kontrakten, hvorfor Tilbudsgiver skal tage højde for kontraktens vilkår i forbindelse med sin tilbudsafgivning. 5. TILBUDSGIVERS FORHOLD Personen, der underskriver og afgiver tilbud, skal Tilbudsgiver være tegningsberettiget til at forpligte Såfremt der er tale om et konsortie, skal personen der underskriver tilbuddet have fuldmagt fra de andre deltagere i konsortiet. Hvis tilbuddet afgives af et konsortium omfattende flere ansvarlige Tilbudsgivere, skal de i konsortiet deltagende juridiske personer hver især angives klart og entydigt, og der skal derudover angives en fælles befuldmægtiget, som Helsingør Kommune med bindende virkning for konsortiet kan indgå aftaler med. Deltagere i konsortiet hæfter solidarisk for tilbuddet og eventuel kontrakt. 6. KONTAKT INDTIL TILBUDSAFGIVELSE Udbuddet gennemføres via Mercell. Spørgsmål omkring funktionaliteten i systemet sendes til [email protected] eller på telefon: Side 7 af 16

21 Helsingør Kommune Udbudsmaterialet og samtlige efterfølgende supplerende oplysninger, herunder eventuelle rettelsesblade, vil være tilgængelige i Mercell. Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål skal stilles under fanen "Kommunikation". Svar fra Helsingør Kommune kan ses under fanen Kommunikation / "Ekstra Info" efter, at Helsingør Kommune har publiceret svar. Alle spørgsmål, der fremsendes senest den 28. september 2015, kan påregnes besvaret. Spørgsmål, der fremsendes efter denne frist, vil blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 dage inden tilbudsfristens udløb. Såfremt Tilbudsgiver bliver opmærksom på fejl eller mere betydende uhensigtsmæssigheder ved udbudsmaterialet, bedes Tilbudsgiver straks gøre opmærksom herpå, således at der er mulighed for hurtigst muligt at afhjælpe forholdet gennem offentliggørelse af rettelsesblad. Opfordringen omfatter også eventuelle uhensigtsmæssigt formulerede krav til ydelse eller kontrakt. Dette gælder navnlig uhensigtsmæssigheder af betydning for Tilbudsgiverne generelt, der tilmed er udtryk for fravigelse fra det sædvanlige på markedet. Opfordringen skal dog ikke opfattes som invitation til generel dialog om hensigtsmæssigheden af udbudsmaterialets krav. Alle dokumenter i tilbuddet skal uploades og sendes igennem Mercell Sourcing Service inden tidsfristen udløber. 7. KRAV TIL TILBUD 7.1 Formkrav Tilbud samt al kommunikation i udbuds- og aftaleperioden skal være på dansk. Dog kan bilagsmateriale af generel karakter tillige være på engelsk. De uploadede dokumenter skal kunne læses i Microsoft Office 2010/ og seneste version af Acrobat Reader, der kører på styresystemet Windows Tilbudsfrist Tilbud kan kun afsendes digitalt via Mercell, og skal - for at være afgivet rettidigt - være modtaget/uploadet senest den: Onsdag den 14. oktober 2015 kl Upload af alt materiale skal være afsluttet inden dette tidspunkt. Side 8 af 16

22 Helsingør Kommune Tilbud modtaget efter dette tidspunkt, og tilbud modtaget på andre måder end elektronisk gennem Mercell Danmark A/S, vil være at betragte som ikke rettidigt indkommet, og tilbuddet vil derfor blive afvist som ukonditionsmæssigt. Tilbuddet skal opfylde samtlige minimumskrav i det samlede udbudsmateriale, samtidig med at alle forhold og krav i udbudsmaterialet skal være indregnet i tilbuddet. Der er ikke adgang til at overvære åbningen af tilbuddene. 7.3 Serviceattest Den vindende Tilbudsgiver skal inden underskrift kunne præsenterer Helsingør Kommune for en serviceattest, der er yngre end 6 måneder i forhold til kontrakttildelingstidspunktet. Helsingør Kommune gør opmærksom på, at der kan være sagsbehandlingstid på op til 14 dage, hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forhold til at få udfærdiget en serviceattest. 7.4 Vedståelse Tilbudsgiver er forpligtet til at vedstå sit tilbud indtil, endelig kontrakt er underskrevet dog maksimum 6 måneder at regne fra tilbudsfristens udløb. 7.5 Alternative bud Tilbudsgiveren kan i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsen ikke afgive alternative tilbud. Tilbudsgiver har alene adgang til at afgive ét tilbud. 7.6 Forbehold Enhver tilsigtet eller utilsigtet uoverensstemmelse mellem udbudsmateriale og tilbud har karakter af forbehold. Helsingør Kommune er berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold til udbudsmaterialet, medmindre der er tale om et åbenbart bagatelagtigt forbehold. Helsingør Kommune er forpligtet til at afvise tilbud med forbehold over for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet eller andre forbehold, der ikke af Helsingør Kommune kan prissættes med den fornødne sikkerhed eller er bagatelagtigt. En eventuel kapitalisering af forbehold indregnes i Tilbudsgivers samlede tilbud før prissammenligning. Mindstekrav anses altid for grundlæggende elementer, hvorfor tilbud med forbehold over for mindstekrav afvises som ukonditionsmæssigt. Side 9 af 16

23 Helsingør Kommune Tilbudsgiver opfordres til ikke at tage forbehold, da forbehold indebærer betydelig risiko for, at tilbuddet ikke vil blive taget i betragtning. Hvis Tilbudsgiver alligevel vælger at tage forbehold, bedes Tilbudsgiver udtrykkeligt angive forbeholdet og redegøre for, hvorfor forbeholdet er taget. Grundet de mulige konsekvenser ved at tage forbehold opfordres Tilbudsgiver til tidligst muligt at søge eventuelle uklarheder mv. opklaret i udbudsprocessen ved at stille spørgsmål. 8. TILDELING 8.1 Pointskala Point Beskrivelse 5 Tildeles tilbud, som skønnes at opfylde underkriteriet i meget høj grad. 4 Tildeles tilbud, som skønnes at opfylde underkriteriet i høj grad. 3 Tildeles tilbud, som skønnes at opfylde underkriteriet i middel grad. 2 Tildeles tilbud, som skønnes at opfylde underkriteriet i ringe grad. 1 Tildeles tilbud, som skønnes at opfylde underkriteriet i meget ringe grad. 0 Tildeles tilbud, som ikke skønnes at opfylde underkriteriet. 8.2 Tildelingskriteriet Tildeling af kontrakten vil ske på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på følgende under- og delkriterier med den for hvert under- og delkriterium anførte vægt/procentsats: Evaluering af tilbud foretages efter nedenstående kriterier: Prioritet Underkriterier Delkriterier Vægt Total vægtning 1 Pris 50 % 2 Kvalitet a. Vægtning af B-krav 50 % b. Implementeringsplan 25 % c. Tilbudte ressourcer 25 % 3 Sortimentsbredde 10 % 40 % Ad. Underkriteriet: Pris vægtes 50 % Tilbudssummen beregnes med udgangspunkt i Helsingør Kommunes historiske forbrug, som fremgår af Tilbudslisten, jf. Bilag 3. Tilbudsgivers tilbudspriser skal basere sig på Tilbudsgivers offentlige udsalgspriser pr. varelinje. Ved flere varelinjer med samme produktlinjenummer vil der blive beregnet en gennemsnitspris for de tilbudte produkter fraregnet den tilbudte rabatsat for produktvaregruppen. Side 10 af 16

24 Helsingør Kommune Man opnår således en tilbudspris pr. produktvarelinje baseret på Tilbudsgivers udsalgspris pr. produkt, fraregnet den tilbudte rabatsats på produktvaregruppen. Hvor der i Tilbudslisten bydes ind med fulde serier, er produktvarelinjen opdelt med litreringer, hvorefter der først beregnes en gennemsnitspris for hele seriens produkter, der dermed udgør produktvarelinjens tilbudspris, jf. ovenfor. Den beregnede tilbudspris pr. produktvarelinje multipliceres med det angivne historiske forbrug. Tilbudsgivers totale tilbudssum findes ved at lægge samtlige produktvareliners samlede vægtede tilbudspris sammen, jf. ovenfor. I beregningen af pris indgår en tilbudt vares pris ved 1 stk. på en varelinje i en kolonne. Såfremt en Tilbudsgiver ikke har afgivet et tilbud på den konkrete varelinje vil denne medregnes til den højeste pris afgivet blandt de øvrige Tilbudsgivere. Såfremt Tilbudsgiver har påført samme vare flere gange på tilbudslisten, vil produktet alene anses for tilbudt på den førstkommende og numerisk laveste varelinje, herefter vil dubletter blive behandlet som en ikke udfyldt varelinje. Forskellige farver af det samme produkt, vil blive behandlet som dubletter, medmindre andet udtrykkeligt er nævnt i Tilbudslisten. Udbyder gør opmærksom på, at Tilbudslistens varelinjer ikke er baseret på det fulde indkøb udbyder tidligere har haft. Tilbudslisten indeholder således de produkter, Helsingør Kommune har vurderet som værende nødvendige og relevante for aftalen. Ad. Underkriteriet: Kvalitet vægtes 40 % Delkriterie a: Vægtning af B-kravene i bilag 4 50 % af de samlede 40 %: Helsingør Kommune ligger vægt på Tilbudsgivers opfyldelsesgrad af B-kravene i Bilag 2. Delkriterie b: Implementeringsplan 25 % af de samlede 40 %: Helsingør Kommune lægger vægt på, hvordan Tilbudsgiver konkret vil løfte opgaven, jf. Bilag 5. Det vægtes positivt, at Tilbudsgiver afsætter de nødvendige ressourcer samt præsenterer en troværdig implementeringsplan. Delkriterie c: Tilbudte ressourcer 25 % af de samlede 40 %: Helsingør Kommune lægger vægt på Tilbudsgivers beskrivelse af de tilbudte medarbejderes kvalifikationer og forventelige deltagelse i implementeringsplanen, jf. Bilag 5. Ad. Underkriteriet: Sortimentsbredde vægtes 10 % Ved evalueringen af sortimentsbredden lægger Helsingør Kommune vægt på antallet af tilbudte produkter i Bilag 3 og 4, herunder fordelingen af de tilbudte produkter på de forskellige Side 11 af 16

25 Helsingør Kommune produktvaregrupper, under hensyntagen til Kommunens spredning i produktbehov i det historiske forbrug, jf. Supplerende materiale spredning i historisk forbrug. Helsingør Kommune vægter således antallet af de tilbudte produkter i Bilag 3 og 4 efter den procentvise spredning, der fremgår af supplerende materiale: ark med spredning Kommunens historiske forbrug. I forhold til sortimentsbredde i yderligere sortiment, vil et produkt, der tilbydes i flere forskellige farver alene regnes som ét enkelt produkt i vurderingen af sortimentsbredde, antallet af tilbudt yderligere sortiment vil således blive reduceret. Såfremt Tilbudsgiver har påført samme vare flere gange på sortimentslisten, vil produktet alene anses for tilbudt på den førstkommende og numerisk laveste varelinje, herefter vil dubletter medføre en reduktion af sortimentslistens antal. 9. KRAV KATEGORISERING Helsingør Kommunes krav til Tilbudsgiver i kravspecifikationen er klassificeret i to kategorier som følger: A-krav B-krav = Mindstekrav = Krav Alle beskrivelser/krav, er bilagene identificeret med et unikt identifikationsnummer, benævnt Krav-id, og en Kravtype, hvoraf det fremgår, om der er tale om et mindstekrav (A-krav), et krav (B-krav). Helsingør Kommunes krav formuleret som mindstekrav (A-krav) skal opfyldes af Tilbudsgiver og skal indgå i tilbuddet. Tilbudsgiver kan således ikke i sit tilbud fravige det i mindstekravet anførte. Helsingør Kommunes krav (B-krav) kan opfyldes af Tilbudsgiver. Tilbudsgivers opfyldelse af krav (Bkrav) vil indgå ved tilbudsvurderingen. Alle mindstekrav og krav, er i bilagene identificeret med et identifikationsnummer, benævnt Kravid, og en Kravtype, hvoraf det fremgår, om der er tale om et mindstekrav (A-krav) eller Krav (Bkrav). Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at udbudsmaterialet indeholder en række mindstekrav. Et mindstekrav er et krav, som ubetinget skal opfyldes/overholdes, idet fravigelser fra kravet ikke accepteres. Der kan med andre ord ikke tages forbehold over for krav, som er gjort til mindstekrav. Tilbud, der ikke overholder samtlige mindstekrav (såkaldt ukonditionsmæssige tilbud), vil således blive afvist. I det følgende er angivet, hvorvidt dokumenter i udbudsmaterialet er mindstekrav, eller om Tilbudsgiveren kan tage forbehold. Side 12 af 16

26 Helsingør Kommune Udkast til Rammeaftalen: Tilbudsgiver kan ikke tage forbehold vedrørende bestemmelser i udkastet til rammeaftalen, der således er at betragte som et mindstekrav. Udkast til bilag: I hvert bilag er det direkte angivet, hvorvidt et bilag, eller dele heraf, er mindstekrav, som Tilbudsgiver ikke kan tage forbehold over for. I bilagene er der indsat vejledende tekst. Vejledende tekst er kursiveret ikke nummereret generel tekst til Tilbudsgivers orientering, herunder om hvorledes Tilbudsgiver forudsættes, at arbejde med sit tilbud samt om, hvad Tilbudsgiveren med egne ord bør beskrive i tilbuddet. Dette illustreres med følgende eksempel: Dette bilag indeholder Helsingør Kommunes specifikation af krav til xxx funktion og virkemåde. Tilbudsgiver skal fyldestgørende beskrive hvorledes Tilbudsgiver vil opfylde kravene og beskrive hvorledes funktionen sikres gennem den tilbudte løsning. Visse bilag skal udfyldes af Tilbudsgiver. Tilbudsgivers udfyldelse/supplering af bilagene betragtes ikke som forbehold, når dette sker i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af nærværende udbudsbetingelser og de enkelte bilag. 10. ØVRIGE FORHOLD Tilbudsgivers omkostninger forbundet med at afgive tilbud er Helsingør Kommune uvedkommende. Efter aftaleindgåelse skal der fremsendes en komplet produktoversigt bestående af produkter, som er tilbudt på Tilbudslisten, herunder på den yderligere sortimentsliste, jf. Bilag 3 og Særligt vedr. vareprøver Såfremt Helsingør Kommune ikke umiddelbart kan vurdere om et givent tilbudt produkt lever op til kravene, kan der være behov for datablade/vareprøver, hvorefter Kommunen vil fremsende en forespørgsel herom. Dette skal være uden omkostning for udbyder. Der skal derfor ikke fremsendes vareprøver og/eller datablade ved tilbudsafgivelsen. Eventuelle usikkerheder om et tilbudt produkt vil som udgangspunkt, men ikke udelukkende, først søges afklaret med datablade, hvorfor indhentning af vareprøver hovedsageligt kun vil blive nødvendige i tilfælde, hvor datablade ikke kan levere den nødvendige information til vurdering af produktet. Side 13 af 16

27 Helsingør Kommune Tilbudsgiver skal fremsende datablade elektronisk (pr. mail) ved Kommunens forespørgsel og bærer selv alle omkostninger forbundet hermed. Udbyder skal have databladene i hænde senest 1 arbejdsdag efter forespørgslen er fremsendt. Tilbudsgiver skal stille vareprøver til rådighed (på det af Kommunen angivne leveringsted) ved forespørgsel og bærer selv alle omkostninger forbundet hermed. Vareprøverne skal være udbyder i hænde senest 3 dage efter anmodningen om vareprøver er fremsendt. Vareprøver skal stemme overens med det tilbudte. Hver vareprøve skal være identificerbar med angivelse af tilbudslistens positions- og eventuelt variantnummer, samt producentens og Tilbudsgivers varenummer og varenavn. Såfremt flere vareprøver er sammenlignelige, er det kun nødvendigt at stille ét produkt til rådighed. Hvorvidt dette er tilfældet vurderes af Helsingør Kommune. Tilbudsmaterialet med tilhørende bilag og vareprøver vil ikke blive returneret. 11. FORTROLIGHED 11.1 Fortrolighed omkring tilbudsmateriale Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at udbudsmaterialet, herunder indkomne tilbud, er omfattet af retsregler om adgang til aktindsigt. Helsingør Kommune vil så vidt muligt sikre fortroligheden af alle oplysninger i Tilbudsgivers tilbud, som angår Tilbudsgivers fortrolige forretningsmæssige forhold. Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at aktindsigt kan omfatte bl.a. den samlede pris, som Tilbudsgiver byder ind med. Såfremt der er oplysninger eller elementer i tilbuddet, som ud fra forretningsmæssige overvejelser ønskes undtaget fra aktindsigt, bedes Tilbudsgiveren derfor angive dette i sit tilbud. Helsingør Kommune vil dog uanset Tilbudsgivers tilkendegivelser om fortrolighed være berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, som følger af lovgivningen Helsingør Kommunes tavshedspligt Helsingør Kommune vil sikre, at eventuelle eksterne rådgivere og andre eksterne, der måtte udføre opgaver for Helsingør Kommune under udbuddet, over for Helsingør Kommune påtager sig at behandle oplysninger fortroligt Tilbudsgivers fortrolighed Tilbudsgiver skal tilsvarende sikre fuld fortrolighed i forhold til tredjemand med hensyn til alle oplysninger, som Tilbudsgiver modtager under udbudsforretningen, og som angår forhold, der ikke er offentligt tilgængelige. Side 14 af 16

28 Helsingør Kommune Tilbudsgiver skal sikre, at eventuelle underleverandører ligeledes påtager sig at behandle oplysninger fortroligt. 12. TJEK LISTE Tjeklisten er ment som en hjælp til, at Tilbudsgiveren ikke glemmer elementer i sit tilbud. Listen indeholder punkter, som erfaringsmæssigt jævnligt overses af Tilbudsgivere. Det skal dog fremhæves, at det alene er Tilbudsgiverens ansvar at afgive et komplet tilbud. Har Tilbudsgiveren i sit tilbud husket: Underskrevet tro- og loveerklæring om, at Tilbudsgiver ikke opfylder nogle af udelukkelsesgrundene i Udbudsdirektivets art. 45, stk. 1 og stk. 2, jf. skema a Underskrevet tro- og loveerklæring om, at Tilbudsgiver ikke har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger kr , jf. skema b Vedlagt nøgletal for 2 år, jf. punkt 3, skema c Vedlagte referencer jf. punkt 3, skema d Eventuelt konsortium ansøgning, skema e Støtteerklæring skema f Alle bilag i udfyldt/færdiggjort stand, i den udstrækning Tilbudsgiver har skullet udfylde/færdiggøre bilagene jf. punkt 4. Opmærksom på forbehold i forhold til kontrakten jf. pkt. 7.6 Tilbudsmaterialet udarbejdet i elektronisk form som angivet i punkt 7.1 Rettidig afsendelse med henblik på overholdelse af tilbudsfristen i punkt 7.2 Side 15 af 16

29 Helsingør Kommune 13. FORELØBIG TIDSPLAN Aktivitet Datoer Afsendelse af udbudsbekendtgørelsen Torsdag den 3. september 2015 Frist for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet Mandag den 28. september 2015 (Sidste frist for besvarelse af spørgsmål) Onsdag den 7. oktober 2015 Tilbudsfrist Onsdag den 14. oktober 2015 kl Forventet tildeling af kontrakt Fredag den 30. oktober 2015 Stand still slut Tirsdag den 10. november 2015 Kontraktindgåelse Onsdag den 11. november 2015 Implementeringsperiode 12. november januar 2016 Kontrakt opstart Mandag den 1. februar 2016 Side 16 af 16

30 Bilag: 2.3. Bilag 7 - Stomi - HØRING.xlsx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

31 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 7: Helsingør Kommunes inkontinensprodukter Leverandørens varenummer Produktnavn Beskrivelse Størrelse Unomedical urinpose 110 cm slange, u/bundaft. m/tilbageløbsventil 1500 ml Curion urinpose 110 cm slange krydsaftap 2000 ml Urinposestativ blå nylon, til runde sengestolper Urinposestativ grøn nylon, til firkantede sengestolper Qufora urinpose non-woven benpose 50 cm med justerbar slange, drejeventil 600 ml Qufora benpose 50 cm, drejevent. justerb. nonwov. bagside 800 ml Unomedical urinpose 35 cm slange, drejeventil+4 cm silikoneslange 600 ml Curion urinpose soft, 60cm juster slange, flerkam +4cm, vippeaftap 500 ml Curion urinpose soft, 60cm juster slange, flerkam +4cm, vippeaftap 750 ml Conveen urinpose 90 cm slange, vippeaftap, +4cm 1500 ml Conveen urinpose Security+, 50 cm slange, vippeaftap 500 ml Conveen urinpose Security+, 50 cm slange, vippeaftap 750 ml Curion Fixette urinposefiksering, gul, 30-55cm small Curion Fixette urinposefiksering, blå, 45-75cm medium Curion Fixette urinposefiksering, brun, 55-85cm large Curion Fixette urinposefiksering, grøn, 65-95cm x-large Conveen fikseringsbånd, elastisk, 64,5x2cm og 64,5x3,5cm Qufora velcrobånd m. knapper, justerbar, silikone strips længde 53 cm Natural silikone uridom standard, uden klæber, m. 3 flerg. fix. strips 25 mm Ø Natural silikone uridom standard, uden klæber, m. 3 flerg. fix. strips 29 mm Ø Natural silikone uridom standard, uden klæber, m. 3 flerg. fix. strips 32 mm Ø Natural silikone uridom standard, uden klæber, m. 3 flerg. fix. strips 36 mm Ø Conveen urinkondom, selvklæbende latex 25 mm Ø Conveen urinkondom, selvklæbende latex 30 mm Ø Conveen urinkondom, selvklæbende latex 35 mm Ø Conveen urinkondom, selvklæbende latex 40 mm Ø Conveen Security+ uridom ekstra kort, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 21 mm Ø Conveen Security+ uridom ekstra kort, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 25 mm Ø Conveen Security+ uridom ekstra kort, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 30 mm Ø Conveen Security+ uridom ekstra kort, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 35 mm Ø Conveen Security+ uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 21 mm Ø Side 1 af 6

32 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 7: Helsingør Kommunes inkontinensprodukter Conveen Security+ uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 25 mm Ø Conveen Security+ uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 30 mm Ø Conveen Security+ uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 35 mm Ø Conveen Security+ uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 3cm, TPO 40 mm Ø Conveen urinkondom, med strip 25 mm Ø Conveen urinkondom, med strip 30 mm Ø Conveen urinkondom, med strip 35 mm Ø Conveen urinkondom, med strip 40 mm Ø Conveen Optima silikone uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 4cm, dob. strip 25 mm Ø Conveen Optima silikone uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 4cm, dob. strip 30 mm Ø Conveen Optima silikone uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 4cm, dob. strip 35 mm Ø Conveen Optima silikone uridom standard, selvklæbende, klæbeflade 4cm, dob. strip 40 mm Ø Conveen Optima silikone uridom kort, selvklæbende, klæbeflade 3cm, dob. strip 21 mm Ø Conveen Optima silikone uridom kort, selvklæbende, klæbeflade 3cm, dob. strip 25 mm Ø Conveen Optima silikone uridom kort, selvklæbende, klæbeflade 3cm, dob. strip 30 mm Ø Conveen Optima silikone uridom kort, selvklæbende, klæbeflade 3cm, dob. strip 35 mm Ø Contrelle Activgard str. 1 small Contrelle Activgard str. 2 medium Contrelle Activgard str. 3 str. Plus Peristeen analprop 12 mm Peristeen analprop 13 mm Rüsch Brilliant silikone ballonkateter, 5ml, m. stilet, 31cm, steril ch Rüsch Brilliant silikone ballonkateter, 10ml, steril ch Rüsch Brilliant silikone ballonkateter, 10ml, steril ch Rüsch Brilliant silikone ballonkateter, 10ml, steril ch Rüsch Brilliant silikone ballonkateter, Tiemann, 10ml, steril ch Rüsch Brilliant silikone ballonkateter, Tiemann, 10ml, steril ch Rüsch Brilliant silikone ballonkateter, Tiemann, 10ml, steril ch Rüsch Brilliant silikone ballonkateter, Tiemann, 10ml, steril ch Qufora Silikone ballonkateter 5-10ml, sterilt ch Qufora Silikone ballonkateter 5-10ml, sterilt ch Qufora Silikone ballonkateter 5-10ml, sterilt ch Innomed suprapubisk kateter, 30 cm, silikone, steril ch. 12 Side 2 af 6

33 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 7: Helsingør Kommunes inkontinensprodukter Innomed suprapubisk kateter, 30 cm, silikone, steril ch Innomed suprapubisk kateter, 30 cm, silikone, steril ch Fortune integreret ballon Ballonkateter, 5/10ml, silikone, steril ch Fortune integreret ballon Ballonkateter, 5/10ml, silikone, steril ch Fortune integreret ballon Ballonkateter, 5/10ml, silikone, steril ch Fortune female ballonkat., 25cm, 5/10ml, silikone, steril ch Fortune female ballonkat., 25cm, 5/10ml, silikone, steril ch Fortune female ballonkat., 25cm, 5/10ml, silikone, steril ch Fortune integreret ballon Ballonkateter, Tiemann, 5ml, silikone, steril ch Fortune integreret ballon Ballonkateter, Tiemann, 5ml, silikone, steril ch Fortune integreret ballon Ballonkateter, Tiemann, 5ml, silikone, steril ch Fortune suprapubic silikone kateter, 5ml, 42cm, steril ch Fortune suprapubic silikone kateter, 5/10ml, 42cm, steril ch Fortune suprapubic silikone kateter, 5/10ml, 42cm, steril ch Katerisationssæt Mediq, med 1 glycerinopløsning steril Cathejell katetergel med klorhexidin og lidokain, flexflaske, steril 12,5 ml Natriumklorid 0,9%, flex harmonikaflaske, steril 120 ml Curion CuriFlush Kateterskyllesystem, Solutio G, 3,2%, steril 100 ml Curion CuriFlush Kateterskyllesystem, Solution R, 6 %, steril 100 ml Uro-Tainer Twin Suby G Skyllevæske til ballonkatetre, 3,2% citronsyre 2x30 ml Uro-Tainer Twin Solutio R Skyllevæske til ballonkatetre, 6% citronsyre 2x30 ml Rüsch sprøjte med sterilt vand med 1 glycerinopløsning 10 ml Klorhexidin 0,02%, flex harmonikaflaske, steril 120 ml Komplet Urinprøvesæt 1 spidsrør, 2 bægre, 1 ps. saltvand, 3 vatkugler 110x17mm Plasti-Pan Texas Hat urin/fæces opsamler Unomedical Nelatonkateter 40cm, steril ch Pennine Kvindekateter 18cm, steril ch Pennine Kvindekateter 18cm, steril ch Pennine Kvindekateter 18cm, steril ch Pennine Kvindekateter 18cm, steril ch Pennine Kvindekateter 18cm, steril ch CuriCat Kvindekateter 20cm, steril ch CuriCat Kvindekateter 20cm, steril ch. 12 Side 3 af 6

34 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 7: Helsingør Kommunes inkontinensprodukter CuriCat Kvindekateter 20cm, steril ch CuriCat Nelatonkateter 40cm, steril ch CuriCat Nelatonkateter 40cm, steril ch CuriCat Nelatonkateter 40cm, steril ch CuriCat Tiemannkateter 40cm, steril ch CuriCat Tiemannkateter 40cm, steril ch CuriCat Tiemannkateter 40cm, steril ch Actreen Hi-Lite Nelaton kateter til kvinder og børn 20 cm steril ch Actreen Hi-Lite Nelaton kateter til kvinder og børn 20 cm steril ch Actreen Hi-Lite Nelaton kateter til kvinder og børn 20 cm steril ch Actreen Hi-Lite Nelaton kateter til mænd 41 cm steril ch Actreen Hi-Lite Nelaton kateter til mænd 41 cm steril ch Actreen Mini Cath. Kvindekateter, 9 cm, prælubrikeret, steril ch Actreen Mini Cath. Kvindekateter, 9 cm, prælubrikeret, steril ch Actreen Mini Cath. Kvindekateter, 9 cm, prælubrikeret, steril ch IQ kateter Nelaton 43cm, steril ch IQ kateter Nelaton 43cm, steril ch SpeediCath, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch SpeediCath Control, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Tiemannnkateter 40cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Tiemannnkateter 40cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Tiemannnkateter 40cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Kvindekateter 20cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Kvindekateter 20cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Kvindekateter 20cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Kvindekateter 20cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Børnekateter 30cm, med vand, steril ch SpeediCath, PVC-fri Børnekateter 30cm, med vand, steril ch SpeediCath Compact Eve Kvindekateter 8,3cm, steril ch SpeediCath Compact Eve Kvindekateter 8,3cm, steril ch. 12 Side 4 af 6

35 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 7: Helsingør Kommunes inkontinensprodukter SpeediCath Compact Eve Kvindekateter 8,3cm, steril ch SpeediCath Compact, PVC-fri Kvindekateter 7cm, steril ch SpeediCath Compact, PVC-fri Kvindekateter 7cm, steril ch SpeediCath Compact, PVC-fri Kvindekateter 7cm, steril ch SpeediCath Compact, PVC-fri Kvindekateter 7cm, steril ch SpeediCath Compact, PVC-fri Male, nelatonkateter 30 cm inkl. konnekt., steril ch SpeediCath Complete, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, m. opsamlingspose, steril ch SpeediCath Complete, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, m. opsamlingspose, steril ch SpeediCath Complete, PVC-fri Kvindekateter 20cm, m. opsamlingspose, steril ch SpeediCath Complete, PVC-fri Kvindekateter 20cm, m. opsamlingspose, steril ch SpeediCath Complete, PVC-fri Kvindekateter 20cm, m. opsamlingspose, steril ch LoFric Sense kateter 15 cm,med vand, steril ch.10-15cm LoFric Sense kateter 15 cm,med vand, steril ch.12-15cm LoFric Sense kateter 15cm,med vand, steril ch.14-15cm LoFric Classic POBE Kvindekateter 20cm, steril ch LoFric Classic POBE Kvindekateter 20cm, steril ch LoFric Classic POBE Kvindekateter 20cm, steril ch LoFric Classic POBE Kvindekateter 15cm, steril ch LoFric Classic POBE Kvindekateter 15cm, steril ch LoFric Classic POBE Kvindekateter 15cm, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri kvinde kateter 20cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri kvinde kateter 20cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri kvinde kateter 20cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri kvinde kateter 20cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri Tiemann kateter 40cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri Tiemann kateter 40cm, med vand, steril ch LoFric Primo POBE, PVC-fri Tiemann kateter 40cm, med vand, steril ch LoFric Classic POBE Nelatonkateter 40 cm, sterilt ch LoFric Classic POBE Nelatonkateter 40 cm, sterilt ch. 14 Side 5 af 6

36 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 7: Helsingør Kommunes inkontinensprodukter LoFric Classic POBE Nelatonkateter 40 cm, sterilt ch LoFric Classic POBE Tiemannkateter 40 cm, sterilt ch LoFric Classic POBE Tiemannkateter 40 cm, sterilt ch LoFric Classic POBE Tiemannkateter 40 cm, sterilt ch LoFric Origo POBE, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, steril ch LoFric Origo POBE, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, steril ch LoFric Origo POBE, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, steril ch LoFric Origo POBE, PVC-fri Tiemannkateter 40cm, steril ch LoFric Origo POBE, PVC-fri Tiemannkateter 40cm, steril ch LoFric Origo POBE, PVC-fri Tiemannkateter 40cm, steril ch LoFric Plus, PVC-fri Kvindekateter 15cm, steril ch LoFric Plus, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, steril ch LoFric Plus, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, steril ch LoFric Plus, PVC-fri Nelatonkateter 40cm, steril ch LoFric Hydro-Kit POBE Kvindekateter 20cm, 1000ml pose, steril ch LoFric Hydro-Kit POBE Kvindekateter 20cm, 1000ml pose, steril ch LoFric Hydro-Kit POBE Kvindekateter 20cm, 1000ml pose, steril ch LoFric Hydro-Kit POBE Nelatonkateter 40cm, 1000ml pose, steril ch LoFric Hydro-Kit POBE Nelatonkateter 40cm, 1000ml pose, steril ch Aquacolon rektalkateter, blå, silikone Peristeen analirrigation system, komplet Peristeen rektalkateter Unomedical kateterkrydsventil med silikoneslange, steril Careline drejekateterventil med silikoneslange, steril Flexi-Trak fiksering af katetre og sonder 3,8cmx10cm Cath-Fix plaster 630 til kat.fiksering, str.medium Cath-Fix plaster 630 til kat.fiksering, str.large URYON Medi-Test Combi 7 urinstrimler Combur 5 urintest Side 6 af 6

37 Bilag: 2.4. Stomi - Rammeaftale HØRING.docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

38 Helsingør Kommune Rammeaftale om levering af mellem Helsingør Kommune Stengade Helsingør CVR.nr (herefter benævnt Kommunen) og [Leverandør] [Adresse] [Postnr., by] [CVR.nr.] (herefter benævnt Leverandøren) Side 1 af 23

39 Indholdsfortegnelse Rammeaftale Formål Definitioner Aftalegrundlag Aftaleperioden Rammeaftalens omfang Implementering og krav til samarbejde Kontakt mellem Kommunen og Leverandøren Købsrådgivning og vejledning Bestilling E-handel, kataloger og prislister Leveringsbetingelser Følgeseddel Defekte varer og fejlleverancer Priser Prisregulering Elektronisk fakturering Betaling Ændring af produktsammensætning...13 Nye produkter...13 Erstatningsprodukter Kvalitetssikring Statistik Bevillingshåndteringssystem Erstatningsansvar Produkt-, person- og erhvervsansvarsforsikring...15 Side 2 af 23

40 24. Love, myndighedskrav mm Tavshedspligt, aktindsigt, reference og markedsføring Data og datasikkerhed Underleverandører Konsortium Miljø Socialt ansvar Overdragelse af rettigheder og forpligtelser Misligholdelse Leverandørens forsinkelse Kommunens forsinkelse Faktisk mangel Retlige mangler Væsentlig misligholdelse Ophør af Rammeaftalen (ophævelse og opsigelse) Konkurs Force majeure Fortolkning af Rammeaftalen og tvistløsning Aftaleændringer Diverse data og informationer Underskrift...23 Bilagsoversigt: Bilag 1 Kravspecifikation overordnede krav Bilag 2 Kravspecifikation Bilag 3 Tilbudslisten Bilag 4 Yderligere sortimentsliste Bilag 5 Implementeringsplan og tilbudt kompetenceprofil Bilag 6 E-handelssystemet i Helsingør Kommune Bilag 7 Helsingør Kommunes inkontinensprodukter Side 3 af 23

41 1. Formål Kommunen bevilliger det bedst egnede og billigste produkt, jf. Hjælpemiddelbekendtgørelsen. Tilbudsgiver skal derfor være i stand til at tilbyde et bredt sortiment af stomihjælpemidler, for at sikre størst mulig valgfrihed for den enkelte bevillingshaver og dennes behov. Nærværende Rammeaftale vedrører indkøb af leverancen af stomihjælpemidler til borgere med bevilling i henhold til 112 i Serviceloven på vegne af Helsingør Kommune. Det vil desuden i et mindre omfang være nødvendigt også at kunne anvende aftalen til indkøb til depot f.eks. i forbindelse med hjemmeplejens opgaver og lignende. Formålet med nærværende Rammeaftale samt tilhørende bilag (herefter samlet benævnt Rammeaftalen) er således at sikre, at Kommunen kan tilbyde borgerne et konkurrenceudsat produkt i forbindelse med bevillingen af det bedst egnede og billigste produkt til den enkelte borger. 2. Definitioner Arbejdsdag Mandag til fredag bortset fra danske helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Bestillere Data Kontaktperson Kontraktansvarlig Leverandøren Leverandørens samlede Tilbud Rammeaftalen Tilbudsliste Udbudsmaterialet Personer, der har ret til at bestille på vegne af Kommunen, herunder borgere med bevilling på området. Al information, alle oplysninger, resultater, undersøgelser og dokumenter m.v., som Leverandøren modtager, tilvejebringer eller udarbejder i forbindelse med opfyldelse af Rammeaftalen. Person, som er bindeled mellem Leverandøren og Kommunen i forbindelse med den daglige drift. Person, som er bindeled mellem Leverandøren og Kommunen i forbindelse med kontraktretlige forhold, herunder ændringer til Rammeaftalen. Den juridiske enhed der afgiver tilbud og indgår i et kontraktuelt forhold med Kommunen ved underskrivelse af denne Rammeaftale med tilhørende bilag. Leverandørens tilbud inkl. samtlige dokumenter og bilag, der er indleveret i forbindelse med udbudsforretningen. Nærværende Rammeaftale inkl. bilag med alle senere ændringer og tillæg. Den del af udbudsmaterialet, hvor Leverandøren har udfyldt sit tilbud. Alt materiale, der er udsendt af Kommunen i udbuddet, herunder udbudsbetingelser, kravspecifikation, udkast til Rammeaftale, bilag spørgsmål og svar, eventuelle rettelsesblade og anden information, der er Side 4 af 23

42 udsendt i processen. Underleverandør med forpligtende deltagelse Underleverandører med hvem Leverandøren har indgået en forpligtende aftale om, at den pågældende stiller sine tekniske og/eller økonomiske ressourcer og kompetencer til rådighed for Leverandøren. Dvs. underleverandører, som Leverandøren helt eller delvist baserer sin egnethed og/eller sit tilbud på. En forpligtende underleverandør vil typisk besidde kompetencer, der er nødvendige for projektets gennemførelse, og som således supplerer Leverandørens kompetencer. 3. Aftalegrundlag Rammeaftalen er indgået efter gennemført EU-udbud i overensstemmelse med EU's udbudsregler, jf. Rådets direktiv nr.2004/18/ef af 31. marts 2004 og bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 fra Økonomi- og Erhvervsministeriet med senere ændringer, senest nr. 895 af 17. august Rammeaftalen fastlægger Kommunens og Leverandørens forpligtelser og rettigheder. Aftalegrundlaget udgør følgende i prioriteret rækkefølge, jf. endvidere Rammeaftalens punkt vedr. fortolkning af Rammeaftalen: Rammeaftalen, dateret den [xx.xx.20xx] Bilag 1: Kravspecifikation overordnede krav Bilag 2: Kravspecifikation Bilag 3: Tilbudslisten, (Leverandørens tilbud) Bilag 4: Yderligere sortimentsliste, (Leverandørens tilbud) Bilag 5: Implementeringsplan og tilbudt kompetenceprofil, (Leverandørens tilbud) Bilag 6: E-handelssystemet i Helsingør Kommune Bilag 7: Helsingør Kommunes inkontinensprodukter Såfremt andet ikke er bestemt i Rammeaftalen, gælder Købelovens regler. Leverandørens almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder således ikke anvendelse. Det er en forudsætning for aftalens indgåelse, at Leverandøren er godkendt af Datatilsynet til at behandle personlige oplysninger, herunder CPR-numre efter lov om behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens 43, med virkning fra den 1. juli Aftaleperioden Rammeaftalen gælder fra 1. februar 2016 og udløber automatisk den 31. j Rammeaftalens omfang Rammeaftalen omfatter køb og levering af stomihjælpemidler. Det forudsættes, at Leverandøren til enhver tid er leveringsdygtig i samtlige de produkter, der er omfattet af Rammeaftalen. Leverancernes omfang bestemmes af de bestillinger, som de enkelte Bestillere i Kommunen Side 5 af 23

43 løbende afgiver. For produkter omfattet af frivalgsområdet omfatter Bestillere også borgere i Kommunen med gyldigt betalingstilsagn eller relevant bevilling udstedt af Kommunen. Bestilles der produkter, der ikke er omfattet af betalingstilsagn eller bevilling, faktureres borgeren særskilt for dette. Kommunen er ikke forpligtet til at aftage et vist minimum hos Leverandøren, idet området er et fritvalgsområde, hvorfor Kommunen ikke kan forpligte borgerene til at aftage hos den konkrete leverandør. Antallet af bevillinger kan ligeledes variere under aftalens løbetid. 6. Implementering og krav til samarbejde Leverandøren har i forbindelse med sit tilbud vedlagt en implementeringsplan som Bilag 5. Leverandøren skal deltage aktivt med implementering af Rammeaftalen, bl.a. ved at være behjælpelig med konvertering af tidligere køb 1 til 1 til Tilbudslisten for de bevilligede borgere samt ved evt. køb til depot. Leverandøren og Kommunen vil loyalt samarbejde om Rammeaftalens opfyldelse, herunder loyalt udveksle information, data og dokumentation i det omfang, det er relevant for Rammeaftalens opfyldelse. Leverandøren skal loyalt henvise Kommunens Bestillere til den udbudte Tilbudsliste og er således forpligtet til at søge forbruget placeret på Tilbudslistens varenumre. Leverandøren skal på anmodning af Kommunen kunne redegøre for compliance i forhold til køb på/uden for tilbudslisten. 7. Kontakt mellem Kommunen og Leverandøren I forbindelse med Rammeaftalens underskrivelse aftaler Kommunen og Leverandøren, hvem der er kontaktpersoner under Rammeaftalen, og hvem der således varetager den daglige kontakt i relation til Rammeaftalen. Leverandøren og Kommunen skal gensidigt orientere hinanden ved ændringer i kontaktoplysninger. De af Kommunen og Leverandøren udpegede personer/afdelinger skal sikre formidling af det fornødne samarbejde og den nødvendige kommunikation. Eventuelt besøg på Kommunens adresser skal aftales i forvejen og direkte med Bestilleren, og kan kun ske efter forudgående accept fra den kontraktsansvarlige medmindre andet aftales med den kontraktansvarlige. Leverandørens personale skal agere professionelt i forbindelse med kontakt til Kommunen. Kommunens kontaktperson(er): Udbudskonsulent Annbeth Zøllner [email protected], tlf.: Leverandørens kontaktperson(er): (stilling og tlf.: Side 6 af 23

44 8. Købsrådgivning og vejledning Når Leverandøren som led i sin forretning måtte tage kontakt til eller blive kontaktet af Bestilleren, skal Leverandøren udvise loyale bestræbelser på vederlagsfrit at rådgive Bestilleren om dennes muligheder for at gøre brug af Rammeaftalen i overensstemmelse med Bestillerens konkrete behov. Leverandøren skal endvidere uden omkostning for Bestilleren loyalt oplyse og vejlede om varerne samt deres anvendelse. Leverandøren må ikke anspore Bestillere til at foretage indkøb udenfor Rammeaftalen. Leverandøren må endvidere ikke opfordre eller anspore Bestillere til at foretage indkøb i strid med gældende udbudsregler eller til at anvende Rammeaftalen i strid med bestemmelserne i denne. Leverandøren må endvidere ikke uopfordret sendes vareprøver og lignende til Bestillere. Leverandøren skal sikre, at der til aftalen knyttes dansktalende konsulent(er) med faglig relevant uddannelse, som omkostningsfrit kan yde vejledning, undervisning mm. for borgere og Kommunens personale. Der skal i særlige tilfælde være mulighed for, at borgeren kan få besøg i eget hjem. Det skal ved bestilling oplyses, hvor mange dage der går fra bestilling til besøg. Hjemmebesøg kun ifølge aftale med Kommunen. Der forventes et meget begrænset antal hjemmebesøg pr. år. Leverandøren skal minimum 1 gange årligt tage initiativ til og afholde informationsmøder for Kommunens kontraktansvarlig. Ved sådanne møder skal Leverandøren blandt andet gennemgå relevant statistik, præsentere nye produkter og informere om borgere med særlige behov. Møderne afholdes for Leverandørens regning, men Kommunen stiller lokaler til rådighed. 9. Bestilling Bestilling sker på baggrund af en udstedt bevilling fra Kommunen. Det er således Kommunen, der i samråd med borgeren afgør tidspunkt for fornyelse, hvorfor borgeren ikke egenrådigt må tage initiativ til at ændre bevilling. Der må kun udleveres de i bevillingen angivne produkter. Bestilling skal fortrinsvist ske ved Leverandørens online e-shop med lukket adgang til Tilbudslisten. Inden for Leverandørens normale åbningstid skal Bestiller endvidere have mulighed for at afgive bestilling pr. telefon. Ved telefonisk henvendelse skal Leverandøren henvise til Kommunens Tilbudsliste med oplysning om prisdifference ved sammenlignelige varer (konvertering) og oplyse Bestiller, hvis vedkommende fortsat kræver varer uden for Tilbudslisten. Leverandøren er forpligtet til at notere på bestillingen, såfremt Bestiller fortsat kræver at bestille vare uden for Tilbudslisten. Ved ikke konverterbare varer skal billigst mulige alternativ tilbydes. Leverandøren skal sammen med den første leverance til borgere med 112-bevilling vedlægge en bestillingsseddel med frankeret svarkuvert. Herefter tager den enkelte borger individuelt stilling til, hvilken bestillingsform der ønskes anvendt. Bestillingssedlen skal layoutmæssigt være udfærdiget, så det tager hensyn til synshandikappede. Side 7 af 23

45 Helsingør Kommune forbeholder sig retten til at tilrette Leverandørens bestillingsseddel i dialog med Leverandøren. Leverandøren skal kunne modtage og gennemføre akutte bestillinger og leveringer, jf. leveringsbetingelser 11, nedenfor. Bestilleren oplyser ved bestilling, navn, adresse (samt EAN-nummer ved bestilling til depot), som Leverandøren er forpligtet til at angive på følgeseddel. Hvis det ikke oplyses af Bestiller selv, skal Leverandøren anmode om det. Såfremt Leverandøren har restordre på de bestilte produkter, og produkterne dermed ikke kan leveres inden for den aftalte tid, skal Leverandøren omgående tilbyde at levere andre tilsvarende eller bedre produkter uden meromkostninger for Bestilleren. 10. E-handel, kataloger og prislister Det er et krav, at Leverandøren kan e-handle med Kommunens e-handelssystem, samt at Leverandøren løbende og efter behov vederlagsfrit stiller tilpassede elektroniske kataloger og prislister til rådighed. Kravet gælder også, såfremt Kommunen i aftaleperioden implementerer e- handel eller overgår til et andet e-handelssystem. Krav til kataloger ifm. Kommunens e- handelssystem fremgår af Bilag 6. Det forudsættes, at Leverandøren i aftaleperioden både i elektronisk form via elektronisk katalog og/eller excel-ark samt i papirform (hvor det er aktuelt) sikrer, at Kommunen til enhver tid er opdateret med de rigtige aftalepriser samt produktsortiment med tilhørende billeder af produkterne. Leverandøren er således ansvarlig for at sikre, at opdaterede prislister er korrekte og fyldestgørende i forhold tilttilbudslisten fra det gennemførte udbud. Leverandøren skal inden Rammeaftalens ikrafttræden have afleveret et elektronisk varekatalog. Såfremt der er fejl og mangler herunder i billederne i det fremsendte varekatalog, vil det blive afvist af Kommunen. Leverandøren skal senest 5 arbejdsdage efter afvisning uploade et nyt varekatalog tilrettet efter Kommunens anvisninger. Overholdes fristen på de 5 arbejdsdage ikke af Leverandøren, forbeholder Kommunen sig ret til at foretage dækningskøb til anden side, indtil Leverandøren er i stand til at levere et godkendt e-katalog til Kommunens e-handelssystem. Nedenstående felter SKAL være en del af kataloget. leverandør varenummer leverandør udvidet varenummer (hvis det eksisterer) produktbeskrivelse evt. antal evt. enhedsbetegnelse på salgsenheden Pris i DKK med 2 decimaler (inkl. afgifter) Pris i DKK med 2 decimaler (eksl. afgifter) Billede Den oplyste pris skal for begge kolonner modsvare den enhed, der er budt ind med på Tilbudslisten, dvs. er der i ovenstående budt ind med en pris på kr. 0,06 pr. blyant - skal prisen her også være pr. blyant, uagtet at salgsenheden er en æske) Side 8 af 23

46 Leverandørens udgifter forbundet hermed afholdes alene af Leverandøren selv. 11. Leveringsbetingelser Leveringsbetingelserne er frit leveret direkte til den enkelte bevillinghavers adresse både i eget hjem og midlertidig opholdsadresse (indenfor DK). Der skal efter aftale med Leverandøren være mulighed for levering til bevillingshavers arbejdsplads. Levering skal ske maksimalt 2 hverdage efter afgivet bestilling mandag til fredag. Bestillingen skal på ordredagen være afgivet inden kl Leverandøren må ikke levere mere end hvad der svarer til 2 måneders forbrug hos den enkelte borger, medmindre Kommunen har lavet en specialaftale herom ved en given borger. Leveringer svarende til maksimalt 2 måneders forbrug, må ikke ske hyppigere f.eks. på baggrund af det estimerede årsforbrug, hvorfor der eksempelvis ikke må leveres til to gange to måneder inden for en kort periode. Leverandørens distributionsfirma skal selv sørge for aftale om adgangsforhold, dvs. at Kommunen ikke kan være behjælpelig med at fremskaffe nøgler og/eller koder til opgange eller lignende. I tilfælde af restordre skal Bestilleren informeres herom, herunder forventet leveringstid og eventuelt erstatningsprodukt, jf. 18 Ændring af produktsammensætning, erstatningsprodukter. Der skal være mulighed for at foretage akutbestilling i særlige tilfælde. Ved ordre afgivet på arbejdsdage inden kl skal de(t) bestilte produkt(er) herefter leveres frit på den efterfølgende dag. Det skal fremgå specifikt i forbindelse med ordreafgivelsen, at der er tale om en akutbestilling. Levering anses for opfyldt, når leverancen er leveret i rette kvalitet og kvantitet samt på rette tid og sted i henhold til bestillingen. Leverandøren har ansvar for at kunne dokumentere, at korrekt leveringen er sket. Risikoen for leverancens hændelige forringelse eller undergang overgår til Kommunen, når korrekt levering er sket. Leverandøren kan ikke kræve leveringsgebyr, herunder omkostninger til administration, fakturering, forsikring, transport, emballering og pakning, idet dette forudsættes indregnet i Leverandørens priser. Leverandøren er forpligtet til at emballere varen på en sådan måde, at der både tages miljøhensyn og sikres, at varen når frem i ubeskadiget stand med intakte egenskaber. Ved skader forårsaget af utilstrækkelig emballering, forbeholder Bestiller sig ret til at returnere varen for Leverandørens regning. 12. Følgeseddel Leverancerne skal ledsages af en følgeseddel, der for hver pakning nøjagtigt angiver den aftalte leveringsadresse, herunder EAN-nr. (v. bestilling til depot), navnet på Bestilleren, dato, antal, varetype, varenummer samt evt. restordrer. Side 9 af 23

47 Leverandøren skal sikre behørig kvittering på følgesedlen i forbindelse med leveringen af produkterne. 13. Defekte varer og fejlleverancer Defekte produkter og fejlleverancer fra Leverandørens ordreekspedition skal returneres af Bevillingshavere/Kommunen uden udgift for Bestilleren. Til brug for returnering skal Leverandøren fremsende en frankeret forsendelseskuvert eller kasse. Erstatningsleverancer skal fremsendes hurtigst muligt og skal være Bestilleren i hænde senest 2 arbejdsdage fra påpegningen af defekt produkt/fejlleverance over for Leverandøren. Ved forsinkelse kontaktes Bestilleren omgående. Ved returnering af produkter skal de krediterede produkter fremgå af samlefakturaen og indeholde de samme oplysninger som ved fremsendelse af en almindelig faktura, jf. 16 nedenfor. Hvis Leverandøren kræver en kontrol af et påstået defekt produkt, sker dette for Leverandørens regning. Ved fejlbestilling af produkter under Rammeaftalen, giver Leverandøren en 30 dages retur- eller ombytningsret, såfremt produkterne og emballagen er intakt. Ovenstående retur- og ombytningsret gælder ligeledes, hvis produkternes emballage er beskadiget ved levering. Forsendelsesomkostninger mv. ved returnering/ombytning er for Bestillers regning. Ved returnering af produkter sender Leverandøren inden 10 arbejdsdage en særskilt kreditnota, der skal indeholde de samme oplysninger som ved fremsendelse af en almindelig faktura, jf. 16 nedenfor. 14. Priser Priserne er anført i Leverandørens tilbud, jf. Bilag 3 og 4 og er i danske kroner, ekskl. moms, men inkl. told og øvrige afgifter, som måtte være gældende på tidspunktet for Rammeaftalens underskrivelse. Ved lejlighedsvise tilbuds- og kampagnepriser, som er lavere end priserne i Leverandørens tilbud, skal det sikres, at produkterne tilbydes Kommunen til laveste pris. Køb på tilbuds- og kampagnepriser skal indgå i det årlige realiserede køb ved opgørelse af statistik. Denne regulering af prisen kan ske uanset bestemmelserne nedenfor. Priserne omfatter alle omkostninger forbundet med produkterne og leverancerne. Såfremt Leverandøren jf. 18 Ændring af produktsammensætning introducerer erstatningsprodukter, svarende til produkter på tilbudslisten, skal Ordregiver have mulighed for at købe disse til de i Tilbudslisten angivne priser for de oprindelige produkter eller prisen på erstatningsproduktet, såfremt denne er lavere. Hvis det bestilte produkt er udgået som følge af produktudvikling, skal et andet produkt med Side 10 af 23

48 minimum tilsvarende standard straks tilbydes til samme pris. 15. Prisregulering Regulering af de i Bilag 3 og 4 angivne priser kan ske én gang årligt hver den 1. januar, dog tidligst 12 måneder efter aftaleindgåelse. Prisregulering kan finde sted første gang med virkning pr. 1. januar Prisreguleringen finder tidligst anvendelse på bestillinger, der afgives efter den 1. januar i reguleringsåret. Prisreguleringen skal ske i henhold til Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Priserne kan således stige med den procentvise stigning i nettoprisindekset fra oktober det foregående år til oktober året før, dog således at prisstigningen ikke kan overstige udviklingen i Kommunernes Landsforenings udmeldte løn- og prisfremskrivning for varekøb. Prisreguleringen sker på Leverandørens foranledning ved meddelelse af indekstal og den procentvise regulering, der ønskes foretaget. Såfremt prisreguleringen vedrører lovgivningsmæssigt fastsatte afgiftsændringer, skal dokumentation for afgiftsændringerne fremsendes. Prisreguleringer skal meddeles senest 1 måned før ikrafttræden og Leverandøren fremsender i forbindelse hermed også et opdateret e-katalog. Prisændringers ikrafttræden er betinget af, at Leverandøren har gjort e-kataloget tilgængeligt i udbyders e-handelssystem senest en måned før den ønskede prisregulering den 1. januar. Ingen prisregulering kan iværksættes uden Kommunens indkøbsafdelings forudgående skriftlige godkendelse heraf. I modsat fald vil det være at betragte som en væsentlig misligholdelse. Prisfald, herunder reduktioner i eventuelle lovgivningsmæssigt fastsatte afgiver knyttet til de af Rammeaftalen omfattede produkter, skal uden ophold komme Kommunen til gode uden ophold. Såfremt priserne reguleres i nedadgående retning, og der ikke er fremsendt rettidigt/korrekt e-katalog, skal Leverandøren på ugebasis udstede kreditnota til de berørte afdelinger. Leverandøren kan dog til enhver tid kræve, at lovgivningsmæssigt fastsatte afgifter og afgiftsstigninger, som bliver kendt efter, at Rammeaftalen er indgået, om som bliver pålagt Leverandøren i forhold til de af Rammeaftalen omfattede produkter, tillægges de aftale priser. 16. Elektronisk fakturering Fakturering kan tidligst fremsendes til Kommunen, når der er sket korrekt levering i henhold til den bestilling, fakturaen vedrører. Leverandøren kan således alene fremsende faktura for leverede produkter. Fakturering sker per måned for bestillinger foretaget indenfor området stomiprodukter, således fakturering for korrekte leveringer foretaget i en måned først fremsendes på en samlet faktura den efterfølgende måned. Fakturering skal ske ved fremsendelse af elektronisk faktura fx via Nemhandel, jf. lov nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger med senere ændringer, via EAN-nr., og skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts Yderligere oplysninger om elektronisk faktura findes på VIRK.dk. Side 11 af 23

49 Fakturaen skal indeholde følgende oplysninger: Fakturanummer Udstedelsesdato (fakturadato) Rekvirent/Bestiller (EAN - nummer) Rekvisitionsnummer, som bestillingen angiver Leverandørens navn, adresse og CVR.nr. Betalingsoplysninger Tydelig angivelse af aftalenummer og aftalebetegnelse fakturaen knytter sig til Produktbetegnelse UNSPSC-kode Omfang antal styk i alt, samt angivelse af enhed og enhedsmængde. Varenummer og tekst (som angivet i Leverandørens tilbud) Dato for levering Fakturabeløb (som er fuldstændig identiske med de priser, som er fastsat i aftalen) Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden moms, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed Gældende momssats Det momsbeløb, der skal betales. Ordregivers adresse Rekvirent hos Ordregiver Rekvisitionsnummer Eventuelle underbilag De elektroniske fakturaer skal sendes til EAN nr. oplyst af Bestilleren i forbindelse med afgivelse af bestillingen ved bestilling til depot. Leverandøren skal opdele fakturaen for produkter, der er købt uden for Rammeaftalen i henhold til fritvalgsordningen. Leverandøren kan ikke som følge af den elektroniske fakturering opkræve gebyr eller anden form for godtgørelse. Såfremt oplysningerne på fakturaen ikke er fyldestgørende efter ovenstående anvisning, eller fakturaen ikke er modtaget elektronisk, forbeholder Kommunen sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende faktura er modtaget korrekt. Leverandøren forpligtes til at fremsende faktura senest 6 uger efter fyldestgørende levering. Modtages fakturaen efter dette tidspunkt, medfører dette ret til afslag i fakturabeløb på 5 %. 17. Betaling Betaling forfalder efter 30 kalenderdage regnet fra det tidspunkt, hvor Leverandøren har afsendt fyldestgørende faktura i overensstemmelse med Rammeaftalens bestemmelser. Hvis der er afvigelser i de leverede produkter i faktura for den ene måned, krediteres betalingen i den efterfølgende måned i en særskilt kreditnota relaterende til den fejlbehæftede faktura. Leverandøren må således ikke fremsende kreditnota, der vedrører flere forhold. Side 12 af 23

50 Betaling med frigørende virkning anses for sket rettidigt ved indbetaling til bank, posthus eller lignende. Hvis den sidste betalingsdag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, er sidste rettidige betalingsdag første hverdag herefter. Rentelovens almindelige regler er gældende. Overskrides betalingsfristen kan Leverandøren ikke kræve gebyrer eller morarenter udover den sats, der er fastlagt efter renteloven jf. Lbk. nr. 743 af 4. september 2002 med senere ændringer. 18. Ændring af produktsammensætning Såfremt der som følge af lovgivningsmæssige ændringer mv. foretages korrektioner/ændringer i produkternes sammensætning, er Leverandøren pligtig til omgående at informere Kommunen herom samt omgående at ændre på produktet, hvor dette følger af lovgivning og/eller myndighedskrav. Nye produkter Ordregiver definerer nye produkter som produkter, hvis indholdsstoffer, sygdomskompenserende effekt og funktionalitet er væsentlig anderledes/forbedret end et tilsvarende produkt inden for sortimentet på Tilbudslisten, jf. Bilag 3 og 4. Produkter, der af producenter/leverandør, bliver tildelt et nyt varenummer, kan ikke alene af den grund betragtes som et nyt produkt. Leverandøren kan ikke af egen drift konvertere eksisterende produkter til nye produkter hos en bevillingshaver. Tilføjelser af nye produkter skal aftales med Kommunen. Nye produkter skal tilbydes med samme rabatsats som de øvrige varer i varegruppen og overholde de til enhver tid gældende mindstekrav, jf. Bilag 1 og 2. Hvis der aftales nye produkter til ordregivers liste over aftalevarer, skal Leverandøren fremsende en ny opdateret og ajourført Tilbudsliste. Listen fremsendes til den kontraktansvarlige ligesom e-kataloget opdateres i overensstemmelse hermed. Erstatningsprodukter Såfremt Leverandøren ved produktudvikling eller på anden måde udvider eller ændrer sit sortiment med tilsvarende produkter af samme kvalitet, skal Leverandøren efter aftale med Kommunen tilbyde sådanne produkter og til samme rabatstruktur som de produkter, de erstatter. Oplæg til ændringer af sortimentet skal meddeles med et varsel på minimum 30 dage til Kommunens kontaktperson, samt Udbud og Indkøb på [email protected]. Godkendelse af substituerende produkter kan alene forventes givet i det omfang, det ikke strider mod gældende ret. Kommunen medvirker som udgangspunkt gerne ved afprøvning af nye produkter i det omfang, disse i alle led lever op til de af Rammeaftalen stillede minimumsbetingelser, dog er det op til den enkelte borger, idet området er omfattet af fritvalgsordningen. Side 13 af 23

51 Leverandøren skal i tilfælde af ændringer i sortimentet kunne dokumentere alle specifikationer på mindst samme niveau som for produkter allerede omfattet af nærværende aftale. Som en del af dokumentationen indgår på hvilken måde en ny kvalitet modsvarer kvaliteten af det produkt, der erstattes. Som en del af dokumentationen indgår tillige, at et substituerende produkt som minimum ikke må være mere miljøbelastende i produktets livscyklus, end det produkt der erstattes. Produktdatablade for samtlige varetyper skal på forespørgsel være tilgængelige. Såfremt Leverandøren ophører med salg af produkter under Rammeaftalen, og de herved udgår af Rammeaftalens sortiment, skal Leverandøren senest 30 hverdage før ophør skriftligt underrette Kommunen herom. Hvis et produkt udgår, skal Leverandøren fremende en oversigt til Kommunen med varenumre på mulige erstatningsprodukter, samt en liste til Kommunen over de borgere der bruger det udgåede produkt. Leverandøren skal endvidere som ved implementeringen være behjælpelig med en konvertering af de borgere der benytter det pågældende udgåede produkt til et erstatningsprodukt. Ved udgåede produkter, skal Kommunen have mulighed for at afprøve og godkende erstatningsprodukter hos de berørte borgere. Leverandøren skal stille gratis produkter til rådighed for Bestilleren i forbindelse med afprøvning af erstatningsprodukter for udgåede produkter. 19. Kvalitetssikring Leverandøren skal have en egenkontrol, der sikrer et kvalitets- og serviceniveau i produkterne, der som minimum svarer til Leverandørens tilbud. Leverandøren skal til enhver tid kunne fremsende dokumentation herfor. 20. Statistik Leverandøren fremsender en totalstatstik for Kommunens køb hvert kvartal og i forbindelse med forberedelse til genudbud efter anmodning fra Kommunen i en af Kommunen udarbejdet skabelon. Statistikkerne fremsendes vederlagsfrit for Kommunen. Leverandøren forpligter sig endvidere til at kontakte Kommunen såfremt forbruget hos den enkelte borger afviger betydeligt fra hvad der normalt indkøbes for en tilsvarende stomipatient. Forbrugsgrænsen for hvornår Kommunen skal modtage henvendelse kan reguleres i dialog med Leverandøren. Statistikken skal som minimum kunne oplyse: Detaljerede oplysninger om salget i mængde/antal og kr. fordelt på: Varegrupper Varenumre, jf. Leverandørens tilbud Det skal endvidere være muligt at få en statistik over den enkelte borgers bestilling/indkøb Statistikkerne skal kunne leveres elektronisk og i Excel-form med henblik på bearbejdning i Side 14 af 23

52 gængse elektroniske systemer. 21. Bevillingshåndteringssystem Leverandøren stiller fra kontraktens ikrafttrædelse et elektronisk bevillingshåndteringssystem til rådighed. Systemet er internetbaseret og Leverandøren skal hoste systemet, vedligeholde og sikre opdateringer af informationer. Brugergrænsefladen i systemet er opbygget efter følgende principper om: - Brugeren kan let navigere gennem systemet - Systemet er på dansk - Hjælpefunktioner og vejledninger er på dansk - Samtlige fejlmeddelelser er dansksprogede, kontekstrelevante, handlingsanvisende samt umiddelbare forståelige og anvendelige for brugerne. Systemet skal som min. kunne håndtere: - Elektronisk oprettelse / ændring af bevillinger - Bevillingsoversigt samlet og pr. bevillingshaver - Forbrugsoplysninger samlet og pr. bevillingshaver Senest 6 måneder efter kontraktens ikrafttrædelse skal Kommunen kunne trække statistik mm. fra det elektroniske bevillingshåndteringssystem. Ved kontraktophør og overgang til ny leverandør skal Leverandøren være behjælpelig med at få data overført til ny leverandør. 22. Erstatningsansvar Leverandøren er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. For forhold, der udløser betaling af bod, kan erstatning kun kræves i det omfang, hvor Kommunen dokumenterer et tab udover boden. Kommunen har ret til at modregne erstatningskrav mod Leverandøren i betalingen i henhold til Rammeaftalen, når erstatningskravet enten er anerkendt af Leverandøren eller fastslået ved domstol i Kommunens hjemting. Leverandørens produktansvar følger dansk rets almindelige regler. 23. Produkt-, person- og erhvervsansvarsforsikring Leverandøren skal senest i forbindelse med aftaleindgåelse dokumentere, at Leverandøren har erhvervet forsikringsmæssig dækning af sit produkt-, person- og erhvervsansvar på policenummer [udfyldes ved kontraktunderskrivelse] i et af Finanstilsynet anerkendt forsikringsselskab dækkende tingsskade på minimum kr. 10 mio. kr. og dækkende personskade på minimum kr. 10 mio. kr. pr. skadesbegivenhed. Leverandøren ansvar er dog ikke begrænset hertil, og Leverandørens eventuelle selvrisiko må ikke overstige DDK pr. skade. Leverandøren er forpligtet til i hele Rammeaftaleperioden at opretholde denne forsikringsdækning, og Kommunen forbeholder sig ret til under Rammeaftalens løbetid at Side 15 af 23

53 afkræve Leverandøren dokumentation herfor. Såfremt Leverandøren ikke er registreret i Danmark, skal Leverandøren overfor Kommunen udstede en garanti for, at Leverandøren er omfattet af den forsikringsdækning, som er angivet ovenfor, og at Leverandøren - i fald forsikringen opsiges eller bortfalder - forpligter sig til straks at informere Kommunen herom. Manglende forsikringsdækning vil være at betragte som en væsentlig misligholdelse. 24. Love, myndighedskrav mm. Leverandøren er forpligtet til og ansvarlig for at overholde de til enhver tid gældende direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav, offentlige påbud, regulativer og diverse standarder, såvel på tidspunktet for indgåelse af Rammeaftalen, som i Rammeaftaleperioden. Leverandøren indestår for, at Leverandørens produkter ikke krænker andres rettigheder, og at de leverede produkter er uden fejl og mangler samt i overensstemmelse med kravene og beskrivelserne i Rammeaftalen, herunder at miljøkrav overholdes. 25. Tavshedspligt, aktindsigt, reference og markedsføring Rammeaftalen er fortrolig og må hverken helt eller delvist offentliggøres uden at Leverandøren og Kommunen på forhånd og skriftligt har indgået aftale herom. Dette gælder dog ikke offentliggørelsen af en bekendtgørelse i TED. Leverandøren, dennes ansatte samt tilknyttede personer, har ubegrænset tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de måtte blive bekendt med i forbindelse med opfyldelse af Rammeaftalen, jf. relevante bestemmelser i hhv. Straffeloven, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven. Tilsvarende gør sig gældende for evt. underleverandør og dennes personale. Det er Leverandørens ansvar at sikre, at ansatte, tilknyttede personer samt underleverandører kender og overholder de forpligtelser, der følger af tavshedspligten. Tavshedspligten fortsætter efter Rammeaftalens udløb og efter den enkelte medarbejders fratrædelse fra sin stilling hos Leverandøren. Rammeaftalen er undergivet aktindsigt efter lovgivningen almindelige regler herom. Leverandøren må ikke uden Kommunens forudgående skriftlige tilladelse rette direkte henvendelse til Kommunens borgere, personale mv. omkring Rammeaftalen. Leverandørens brug af Kommunens navn og/eller Kommunens logo i sin markedsføring og eventuel anden brug som reference kræver forudgående skriftlig accept i hvert enkeltstående tilfælde. Leverandøren må dog gerne medtage Kommunens navn på sin generelle referenceliste. Leverandøren forpligter sig i øvrigt til at overholde sikkerhedsforskrifterne mv. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. Lov om behandling af personoplysninger. Overtrædelser af disse bestemmelser vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse. Side 16 af 23

54 26. Data og datasikkerhed Inden for lovens rammer har Leverandøren brugsret til diverse data og informationer, så længe Leverandøren udfører opgaver beskrevet i Rammeaftalen. Data og informationer må alene anvendes i forbindelse med opfyldelse af Rammeaftalen. Alt materiale tilhører Kommunen og skal vederlagsfrit efter konkret anmodning udleveres til Kommunen enten elektronisk eller såfremt dette ikke er muligt i papirform. Leverandøren skal overdrage alt relevant datamateriale til Kommunen ved kontrakt ophør. Overdragelsen skal ske på et alment anerkendt medie. Leverandøren forpligter sig til at overholde sikkerhedsforskrifter mv. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. Lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Leverandøren skal være godkendt af Datatilsynet til at behandle personlige oplysninger, herunder CPR-numre efter lov om behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens 43, med virkning fra den 1. juli Godkendelsen skal senest foreligge på tidspunktet for Rammeaftalens ikrafttræden. Leverandøren er ansvarlig for, at godkendelsen er gældende i hele aftaleperioden. Kommunen kan forlange dokumentation for godkendelsen. Leverandøren skal desuden være i stand til at sende og modtage sikker e-post, eksempelvis i forbindelse med meddelelser der indeholder fortrolige oplysninger. Ved sikker e-post forstås meddelelser der er 1) krypteret så andre ikke kan læse dem, og 2) signeret så modtager har sikkerhed, som svarer til en juridisk underskrift. 27. Underleverandører Leverandørens anvendelse af underleverandører skal på forhånd skriftligt godkendes af Kommunen. Leverandøren skal i sit tilbud anføre, hvilke underleverandører der påtænkes anvendt i forbindelse med Rammeaftalen. Kommunen kan kræve, at eventuelle underleverandører skal opfylde samme krav som Leverandøren, og i så fald er det Leverandørens ansvar at fremsende relevant dokumentation herfor til Kommunen. Kommunens kontakt foregår altid via Leverandøren. Såfremt Leverandøren anvender underleverandører til opfyldelsen af sine forpligtelser under Rammeaftalen, garanterer og hæfter Leverandøren for opfyldelsen af Rammeaftalen i samme omfang, som hvis Leverandøren selv havde udført opgaven. Udskiftning eller anvendelse af ny underleverandør, der ikke er godkendt på tidspunktet for Rammeaftalens indgåelse, forudsætter forudgående skriftlig godkendelse af Kommunen. Såfremt der sker udskiftning af underleverandør uden forudgående skriftlig godkendelse af Kommunen, foreligger der en væsentlig misligholdelse, jf Konsortium Såfremt Leverandøren er et konsortium, hæfter de i konsortiet deltagende fysiske/juridiske Side 17 af 23

55 personer ubegrænset, solidarisk og direkte for opfyldelse af Rammeaftalen. [Eller efter de retningslinjer der er udstukket i den interne konsortium aftale] Leverandøren har i så fald inden Rammeaftalens indgåelse udpeget en fælles befuldmægtiget til hvem Leverandøren er berettiget til at rette direkte henvendelse om ethvert forhold i relation til Rammeaftalen. 29. Miljø Leverandøren garanterer, at alt hvad der bliver leveret under Rammeaftalen opfylder de til en hver tid gældende miljøregler, -love, -bekendtgørelser, EU-direktiver mm. På Kommunens forlangende skal Leverandøren, uden udgifter for Kommunen, tilstrækkeligt dokumentere at produkterne overholder ovenstående miljøkrav. 30. Socialt ansvar Leverandøren er forpligtet til at sikre overholdelse af grundlæggende rettigheder, herunder må Leverandøren ikke forskelsbehandle som følge af køn, race, religion, seksuel orientering, politisk anskuelse, handicap, alder og etnisk tilhørsforhold. Leverandøren skal endvidere bestræbe sig på at deltage i integration af udsatte grupper, eksempelvis længerevarende ledige, personer med anden etnisk baggrund end dansk og personer med nedsat arbejdsevne. Kommunen forventer, at Kommunens leverandører og deres underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Kommunen forudsætter, at Kommunens Leverandører og deres underleverandører efterlever de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder ILO-konventioner om: Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) Diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) Minimumsalder for ansættelse samt forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135) Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention 155) Hvis Kommunen får kendskab til, at Leverandøren ikke leverer produkter, som er produceret i overensstemmelse med ovenstående krav, skal Leverandøren tilbyde et alternativt produkt, uden at Kommunen skal betale for de ekstra omkostninger. Lever Leverandøren ikke op til disse krav, betragter Kommunen det som væsentlig misligholdelse af hele Rammeaftalen med Kommunen. 31. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser Leverandørens forpligtelser og rettigheder i henhold til Rammeaftalen kan hverken helt eller delvist uden forudgående skriftlig aftale med Kommunen overdrages eller på anden måde overføres til tredjemand. Overdragelse af en bestemmende andel af Leverandørens aktier/anparter sidestilles med overdragelse af Rammeaftalen til tredjemand. Såfremt overdragelse sker uden forudgående skriftlig aftale, vil det betragtes som væsentlig Side 18 af 23

56 misligholdelse, jf. pkt. 38 om væsentlig misligholdelse. Kommunen har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter Rammeaftalen til en anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler. 32. Misligholdelse Som misligholdelse betragtes enhver forsinkelse af bestilte produkter eller manglende betaling af vederlag samt faktisk eller retlig mangel ved produkterne. 33. Leverandørens forsinkelse Leveringstidspunktet aftales fra bestilling til bestilling. Overskrides leveringstidspunktet, foreligger der en forsinkelse. Foreligger der risiko for forsinkelse, skal Leverandøren straks give Bestiller/Kommunen meddelelse herom. Ved forsinket eller udeblevet levering er Kommunen berettiget til enten at fastholde eller at ophæve købet efter nedenstående bestemmelser. Kommunen er forpligtet til at meddele Leverandøren, om Kommunen ønsker at gøre en misligholdelsesbeføjelse gældende. Meddelelse herom skal ske inden for rimelig tid. Leverandøren skal ved modtagelse af pågældende meddelelse, straks underrette Kommunen om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe forsinkelsen, og hvad Leverandøren vil gøre for at undgå, at tilsvarende misligholdelser indtræder i fremtiden. Kommunen kan stille krav til den måde, hvorpå misligholdelsen skal bringes til ophør, og de skridt der skal tages for at undgå tilsvarende misligholdelse fremover. Såfremt Leverandøren ikke har leveret inden for den aftalte leveringsdato, er Kommunen berettiget til at foretage dækningskøb, dvs. et køb der vedrører genstande af samme art og beskaffenhed som den misligholdte bestilling. Eventuelle meromkostninger herved afholdes af Leverandøren. 34. Kommunens forsinkelse Overskrides betalingstidspunktet, jf. betalingsbetingelserne, foreligger der en forsinkelse. Leverandøren kan alene opkræve morarente i henhold til LBK nr. 743 af 04/09/2002 bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (renteloven) med eventuelle senere ændringer. Rykkergebyr mm. kan derfor ikke opkræves. 35. Faktisk mangel Der foreligger en faktisk mangel, hvis der enten på kvalitet eller kvantitet er uoverensstemmelse mellem de bestilte produkter omfattet af Rammeaftalen og det leverede produkt. Der foreligger ligeledes en faktisk mangel, hvis produktet ikke er, som Bestilleren med rette kunne forvente, eller hvis produktet ikke kan anvendes til det af Bestilleren oplyste behov. Side 19 af 23

57 Den almindelige regel om undersøgelsespligt ved levering gælder ikke. Bestilleren skal inden rimelig tid efter konstateringen af en mangel rette henvendelse til Leverandøren med henblik på at gøre sine misligholdelsesbeføjelser gældende. Meddelelsen om en mangel skal ske skriftligt. Leverandøren skal ved modtagelse af pågældende meddelelse, straks underrette Kommunen om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen, og hvad Leverandøren vil gøre for at undgå, at tilsvarende misligholdelser indtræder i fremtiden. Bestilleren kan gøre sine misligholdelsesbeføjelser gældende i produktets estimerede levetid, dog som minimum 3 måneder fra tidspunktet fra fyldestgørende levering af varen. Såfremt Leverandøren har givet en mere fordelagtig garanti, kan misligholdelsesbeføjelser gøres gældende i Leverandørens garantiperiode. Ved konstatering af en faktisk mangel er Bestilleren berettiget til at kræve afhjælpning. Ved afhjælpning forstås udbedring i form af efterlevering, omlevering eller reparation. Leverandøren er forpligtet til at foretage afhjælpning af en mangel inden for en af Kommunen særskilt specificeret tidsfrist, der fastsættes ud fra Bestillerens behov for en funktionel realydelse. Afhjælpningen skal ske uden yderligere vederlag for Kommunen og udføres således, at Kommunens drift forstyrres mindst muligt. Leverandøren er i forbindelse med Kommunens henvendelse forpligtet til at oplyse, hvornår afhjælpningen forventes udført inden for fristen. Kommunen kan stille krav til den måde, hvorpå misligholdelsen skal bringes til ophør, og de skridt der skal tages for at undgå tilsvarende misligholdelse fremover. Såfremt Leverandøren enten ikke har afhjulpet inden for den angivne tidsfrist, har meddelt Kommunen at afhjælpning ikke er mulig inden for tidsfristen, eller såfremt det er væsentligt for Kommunen at få leveret produktet hurtigere end Leverandøren kan afhjælpe, kan Kommunen efter eget valg foretage dækningskøb. Eventuelle meromkostninger herved afholdes fuldt ud af Leverandøren. 36. Retlige mangler Leverandøren er forpligtet til at sikre, at der ikke eksisterer retlige mangler ved det leverede i form af materielle eller immaterielle ejendomsrettigheder. Retlige mangler reguleres i overensstemmelse med dansk rets almindelige bestemmelser herom. 37. Væsentlig misligholdelse Væsentlig misligholdelse berettiger til hel eller delvis ophævelse af Rammeaftalen uden varsel. Dersom Leverandøren gentagne gange ikke opfylder sine forpligtigelser i henhold til Rammeaftalen, eksempelvis ved reklamation, forsinkelser, fejlagtige leverancer, vil det anses som væsentlig misligholdelse Ved bedømmelsen af om der foreligger en væsentlig misligholdelse, skal der tages hensyn til, misligholdelsens karakter (antal og omfang), risikoen for gentagelse efter allerede indtrufne misligholdelser, konsekvenser for den berørte part, mv. Side 20 af 23

58 Nedenfor er anført liste over mulige situationer, der er at betragte som væsentlig misligholdelse. Listen er ikke udtømmende: a) Væsentlig tilsidesættelse af hele eller dele af Rammeaftalens grundlag, herunder forpligtelser hertil eller væsentlige ændringer af opgavens indhold uden forudgående skriftlig aftale med Kommunen. b) Væsentlig misligholdelse anses altid for at foreligge, når Leverandørens udførelse af opgaven i henhold til Rammeaftalen er behæftet med så alvorlige mangler og/eller forsinkelse, at Kommunen ikke med rimelighed fortsat kan forventes at ville overlade den fortsatte levering af de i Rammeaftalen omfattende ydelser eller dele heraf til Leverandøren. c) Ved gentagne konstateringer af mangler og forsinkelser. d) Enhver misligholdelse, som ikke er afhjulpet inden for en af Kommunen fastsat rimelig frist på minimum 14 dage regnet fra datoen fra Kommunens første påkrav. e) Leverandøren kan ophæve Rammeaftalen, hvis Kommunen væsentligt misligholder sin betalingsforpligtelse over en længere periode uden kontraktretligt grundlag herfor. f) Det betragtes som væsentlig misligholdelse, hvis der er dokumentation for, at der er sket fald i produktionsomkostningerne f.eks. på baggrund af faldende råvarepriser, men dette, efter dialog med Leverandøren, ikke kommer Kommunen til gode. g) Manglende forsikringsdækning. h) Overtrædelse af 27 om underleverandører. i) Overtrædelse af 31 om overdragelse af rettigheder og forpligtelser. j) Overtrædelse af konventioner, jf. 30. k) Såfremt Leverandøren må anses for at være ude af stand til fremover at udfylde Rammeaftalen (anticiperet misligholdelse). Ved Kommunens konstatering af en væsentlig misligholdelse, skal Kommunen rette skriftlig henvendelse til Leverandøren med meddelelse om, at Rammeaftalen ophæves straks samt baggrunden herfor. 38. Ophør af Rammeaftalen (ophævelse og opsigelse) Ved opsigelse og ophævelse af Rammeaftalen, uanset årsagen hertil, er Leverandøren i en overgangsperiode fastsat af Kommunen forpligtet til at varetage leverancerne, som er omfattet af Rammeaftalen, indtil Rammeaftalen med rimeligt varsel kan overdrages til tredjemand. Kommunen kan opsige Rammeaftalen med 6 måneders varsel uden angivelse af nærmere begrundelse. Opsigelsesadgangen kan dog tidligst anvendes 18 måneder efter aftalestart, således at aftalen løber minimum 24 måneder. Kommunen forbeholder sig ret til at hæve Rammeaftalen med 3 måneders varsel, uden krav om erstatning af nogen art, såfremt der foreligger en politisk, en myndighedsmæssig, en klagenævns- eller en domstols beslutning/afgørelse eller såfremt der gennemføres et direktiveller lovgivningsmæssigt indgreb, der får konsekvenser for Rammeaftalen. Rammeaftalen kan opsiges af Kommunen til den 1. i en måned. En myndighed i denne bestemmelse er ikke begrænset til Klagenævnet for Udbud. Kommunens ret til at opsige Rammeaftalen i henhold til denne bestemmelse gælder, uanset om en afgørelse, kendelse eller dom appelleres. Side 21 af 23

59 Leverandøren er ved Rammeaftalens ophør, uanset årsagen hertil, forpligtet til aktivt og på absolut bedste vis at medvirke til, at opgaven overgår til tredjemand uden problemer. Leverandøren er i den forbindelse forpligtet til at overdrage alle relevante materialer, informationer, data mv. til Kommunen med henblik på at sikre, at opgaven kan videreføres uden gener for Kommunen, herunder bl.a. udlevering af de fornødne data til brug for fornyet konkurrenceudsættelse af ydelsen på Rammeaftalen. I tilfælde af Rammeaftalens ophør som følge af ophævelse, er Leverandøren ikke berettiget til at modtage nogen form for kompensation, erstatning eller godtgørelse, herunder men ikke begrænset til indirekte tab, følgeomkostning og dækningsbidrag. Det samme gør sig gældende, hvis Rammeaftalen erklæres for uden virkning. 39. Konkurs I tilfælde af Leverandørens rekonstruktionsbehandling, konkurs, insolvens, likvidation eller anden manglende økonomisk rådighedsevne forbeholder Kommunen sig ret til uden varsel at ophæve Rammeaftalen og alle hertil forbundet ydelser, i det omfang Konkursloven ikke hindrer dette. Hvis konkursboet måtte have ret til at indtræde i aftalen i medfør af Konkurslovens regler, skal konkursboet efter forespørgsel inden for en frist af 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde. Hvis Leverandøren er et kapitalselskab eller virksomhed med begrænset ansvar kan Kommunen ophæve Rammeaftalen, hvis selskabet/virksomheden kræves opløst af Erhvervsstyrelsen. 40. Force majeure Force majeure reguleres i overensstemmelse med dansk rets almindelige bestemmelser herom. 41. Fortolkning af Rammeaftalen og tvistløsning Såfremt der er modstrid mellem Rammeaftalens ordlyd og de til Rammeaftalen knyttede bilag, går Rammeaftalens ordlyd forud for bilagene. Ligeledes er bilagene oplistet i prioriteret rækkefølge, således at bilag 1 går forud for bilag 2 etc. Ved fortolkning prioriteres kravspecifikationen dermed forud for Leverandørens tilbud dog således at, hvor Leverandørens tilbud stiller Kommunen bedre end krav, som fremgår af kravspecifikationen, har dette forrang. Alle tvister herunder ethvert spørgsmål om forståelse og fortolkningen af Rammeaftalen, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed. Hvis parterne er enige herom, kan der inddrages en uvildig mægler til løsning af tvisten. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab, medmindre mægleren fastslår, at årsagen til konflikten hovedsageligt kan tillægges den ene part. Såfremt en tvist ikke kan løses ved forhandling eller mægling, kan parterne lade tvisten afgøre ved domstolene. Værneting er Kommunens hjemting. Rammeaftalen er undergivet dansk ret og skal således udfyldes og fortolkes i overensstemmelse hermed. CISG finder dog ikke anvendelse. Side 22 af 23

60 Kommunen kan vælge at henlægge sagens afgørelse til en voldgiftsret i København, såfremt sagens karakter taler herfor. 42. Aftaleændringer Rammeaftalen kan kun ændres ved allonge underskrevet af begge parter. 43. Diverse data og informationer Inden for lovens rammer, har Leverandøren brugsret til diverse data og informationer så længe Leverandøren udfører opgaver i henhold til Rammeaftalen. Materialet må alene anvendes i forbindelse med opfyldelse af Rammeaftalen. Alt materialet tilhører Kommunen, og skal efter konkret anmodning udleveres til Kommunen enten elektronisk eller såfremt dette ikke er muligt i papirform. 44. Underskrift Rammeaftalen underskrives i 2 eksemplarer, hvor Kommunen og Leverandøren hver beholder ét eksemplar. Dato [Leverandøren ved xx].. Helsingør Kommune Side 23 af 23

61 Bilag: 2.5. Bilag 6 - Stomi - HØRING.doc Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

62 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 6 Katalogkrav til e-handelssystem Bilag 6 E-handelssystemet i Helsingør Kommune Indledning til Opus E-handel Dette bilag indeholder krav og retningslinjer til leverandører, der skal levere E-kataloger til Helsingør Kommune, der benytter E-handelssystemet KMD Opus Indkøb Har du spørgsmål af teknisk karakter henvises til KMDs vejledning på følgende adresse: Har du spørgsmål eller kommentarer til denne gennemgang, kan der rettes henvendelse gennem Mercell, som angivet i Udbudsbetingelserne. E-handel, hvorfor og hvordan? Kommunen benytter økonomistyringssystemet KMD Opus, der er baseret på en SAP platform. En af løsningerne indenfor dette system er Opus e-handel. Ved anvendelsen af e-handel ønsker Kommunen at effektivisere de interne arbejdsgange knyttet til indkøbsprocessen (fra bestilling af varer/ydelser til modtagelse af faktura og betaling). Dette er også en forudsætning for, at du som leverandør kan effektivisere arbejdsgangene i forbindelse med ordremodtagelsen. For at sikre den ønskede effektivisering er det yderst vigtigt, at den elektroniske faktura bliver sendt i det rette format med de korrekte oplysninger, idet enhver afvigelse imellem ordre og faktura vil medføre en nødvendig manuel behandling. Dvs. - Ordrenummeret på fakturaen skal stemme overens med ordrenummeret på indkøbsordren. Det er således ikke tilstrækkeligt at angive en personreference. - Varelinjerne skal stemme overens med de varelinjer der står på indkøbsordren - Enhedsbetegnelsen skal være den samme på faktura og indkøbsordre - Prisen på fakturaen skal stemme overens med prisen på indkøbsordren. Side 1 af 4

63 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 6 Katalogkrav til e-handelssystem Såfremt fakturaen opfylder de kontraktbestemte krav, bliver den automatisk godkendt efter varemodtagelse, bogført i systemet og sendt til betaling. Hvis fakturaen derimod ikke lever op til kravene, vil den gå videre til manuel behandling, hvilket medfører at Kommunen får øgede administrative omkostninger, ligesom betalingen kan blive forsinket. For mere information om elektronisk faktura se Oprettelse i Opus e-handel Når du som leverandør, skal oprettes i E-handelssystemet, skal Kommunen have følgende oplysninger: - CVR-nummer, er Leverandørens kreditornummer i Kommunens økonomisystem. Husk at meddele Kommunen, hvis CVR-nummeret ændres. - Kontaktperson hos leverandøren i forbindelse med kataloger, fakturaudstedelse samt ordremodtagelse. - adresse til modtagelse af ordren, der fremsendes i ML-format. Før du kan sende et katalog til Kommunen skal du have oplyst et systemnavn dette er noget Kommunen opretter og sender til dig, når ovenstående informationer er på plads. Krav til Elektroniske varekataloger i Helsingør Kommune I forbindelse med Udbyders anvendelse af e-handelssystem stilles der krav til Leverandørens elektroniske varekataloger samt krav til løbende vedligeholdelse af disse. - Dette betyder for Leverandøren, at kataloget skal være godkendt og tilgængeligt i systemet på tidspunktet for kontraktstart. Katalog modtages/behandles/godkendes/og koordineres i Udbud og Indkøb i Helsingør Kommune. Det er ud fra katalogets oplysninger at disponenten/indkøberen beslutter, hvorvidt han eller hun ønsker at købe en given vare. Det er derfor vigtigt, at kataloget og varebeskrivelserne bliver så fyldestgørende som muligt. Side 2 af 4

64 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 6 Katalogkrav til e-handelssystem Medmindre andet specifikt er angivet i Udbudsmaterialet, skal kataloget som minimum opfylde krav om: - Billede af varen Billede af varen skal være i format som anbefalet af leverandør af e-handelssystem til Helsingør Kommune. - Evt. økologimærke / miljømærke Hvis en vare har opnået mærkning skal dette anføres i kataloget, således mærket fremkommer ved søgning i det respektive søgefelt. - Varenummer Varenummer i vareoversigten skal være identisk med nummer til søgning i det respektive søgefelt på varenummer. - Varegruppe Det er et krav, at leverandøren anvender den på kontrakttidspunktet seneste version af den danske oversættelse af UNSPSC s produktvarehierarki. Der kan til orientering læses mere om UNSPSC på web-adressen: under kategorien klassifikation. - Varenavn Kort og præcis beskrivelse af varen eks. minimælk, 5 liter, 0,5 % / Skriveunderlag, refleksfri, 38x52 cm. / Hammerbor Ø14, 210 mm, 4 skær / Oliekridt, assorterede farver / Klud microfiber, blå, 40 x 40 cm. - Detaljeret varebeskrivelse Varebeskrivelse skal være supplerende vareoplysninger, fx produktionsmetode, farve, varedeklaration, kvalitetsspecifikation, advarsel, sikkerhedsforskrifter, bortskaffelse af vare/emballage, næringsindhold og lignende. - Bestillingsenhed Skal være det samlede indhold i en enhed (f.eks. 1 pakke = 10 stk., 1 dunk = 5 ltr, 1 rulle = 5 meter). - Pris pr. bestillingsenhed Betegner prisen for det samlede indhold i en enhed (pris pr. pk/ks/dunk/rulle) Side 3 af 4

65 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 6 Katalogkrav til e-handelssystem - Sammenligningspris Betegner prisen pr. enkelt enhed (pris pr. stk./ltr./meter) - Søgemuligheder Søgning på varenumre, varebeskrivelser, mærker og andet, skal kunne søges i de dertilhørende felter. Eksempelvis skal varenummer i vareoversigten være identisk med nummer til søgning i varenummersøgefeltet. - Søgeord Søgeord skal indlæses, så de dækker varen såvel faglig som i daglig tale - Katalogindhold Kataloget må kun indeholde varer, der er indgået aftale på, medmindre andet specifikt er aftalt med Udbud og Indkøb. - Priser Priser i kataloget skal være nettopriser eller listepriser oprettet med en rabatstruktur - Link Ved produkter, der er underlagt lovgivning om sikkerhedsdatablade, samt ved produkter med produktdatablade og arbejdspladsbrugsanvisning, skal der indsættes link. Linkene skal henvise til Leverandørens ajourførte sikkerhedsdatablade, produktdatablade og arbejdspladsbrugsanvisning, for det givne produkt. Datablade og brugsanvisninger skal være på dansk. Helsingør anvender på nuværende tidspunkt KMD Opus E-indkøb, som e-handelssystem, hvor KMD A/S er leverandør. Som ny katalogleverandør anbefales det, at Leverandøren rekvirerer KMD s leverandørmappe på KMD kundenet: Side 4 af 4

66 Bilag: 2.6. Bilag 5 - Stomi - HØRING.doc Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

67 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 5 Implementeringsplan og tilbudt kompetenceprofil Tilbudsgivers navn: Besvarelsesark til delkriteriet Implementeringsplan og tilbudt kompetenceprofil Tilbudsgiver skal vedlægge en udførlig implementeringsplan for konvertering af produkter i forbindelse med implementering af aftalen. Implementeringsplanen bør oplyse antallet af medarbejdere, der afsættes til implementering af aftalen i samarbejde med kommunen. Implementeringsplanen bør ligeledes oplyse om Tilbudsgivers administrative arbejdsgange, antal planlagte besøg i Kommunen i forbindelse med implementeringen, sådan at der opnås et smidig konverterings- og implementeringsforløb af aftalen. Endelige implementering og konverteringsprocedure aftales dog med udbyder ved kontraktunderskrivelse. A-Krav: Udbuddet forudsætter, at mindst 1 sygeplejeuddannet medarbejder skal være til rådighed for Kommunen i hele implementeringsforløbet, hvilket er et mindstekrav, der skal dokumenteres. Det vægtes positiv jo mere anciennitet samt relevant erfaring på særligt stomiområdet de(n) medarbejder(e), der skal forestå implementeringsforløbet vedrørende aftalen har. Tilbudsgivers besvarelse: Side 1 af 1

68 Bilag: 2.7. Bilag 4 - Stomi - HØRING.xlsx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 4 - yderligere sortimentsliste Bilag 4 - Vejledning til udfyldelse af yderligere sortimentsliste Tilbudgiver bør for hver produktgruppe, som er oplistet i Bilag 3, tilbyde produkter i dette bilag som yderligere sortiment. De tilbudte produkter skal overholde samme krav som de tilbudte produktgrupper i Bilag 3. Tilbudslisten er udarbejdet således, at Tilbudsgiver byder ind med fulde produktserier i alle størrelser og udformninger medmindre andet specifikt er angivet. Alle fortrykte kolonner skal udfyldes i uændret form. Det er således ikke tilladt at tilføje, fjerne eller ændre kolonner, dog forventes det at Tilbudsgiver tilføjer det nødvendige antal varelinjer. Den tilbudte rabatsats i Bilag 3 - Tilbudsliste, som er afgivet under hver produktgruppe, skal være gældende for det tilbudte yderligere sortiment under hver produktgruppe Udbyder skal kunne identificere de tilbudte produkter ud fra Tilbudsgivers oplyste varenummer Såfremt en Tilbudsgiver har påført samme vare flere gange på tilbudslisten, vil produktet alene anses for tilbudt på den førstkommende og numerisk laveste varelinje, herefter vil dubletter medføre en reduktion af sortimentslistens antal. Et produkt der tilbydes i flere forskellige farver vil blive regnet som ét enkelt produkt i vurderingen af sortimentsbredde, antallet af yderligere sortiment vil således blive reduceret i overensstemmelse hermed. Det vægtes positivt jo flere tilbudte produktserier, der tilbydes på de forskellige produktvaregrupper - under henvisning til Kommunens spredning i produktbehov i det historiske forbrug, jf. supplerende materiale. De tilbudte priser skal oplyses med udgangspunkt i Tilbudsgivers offentlige tilgældelige listepriser. Tilbudsgiver skal på forlangende kunne henvise til et link, hvor Udbyder kan finde Tilbudsgivers officielle gældende listepriser på de tilbudte produkter. Udbyder skal kunne identificere de tilbudte produkter ud fra Tilbudsgivers oplyste varenummer. Alle tilbudte poser - skal tilbydes i alle størrelser i den pågældende serie (dog undtaget stor volumen/maxi poser). Ved integreret konveksistet - skal alle dybder af konveksistet tilbydes i den pågældende serie. Ved 2-delte poser - skal den tilhørende basisplade tilbydes i obligatorisk sortiment, jf. Bilag 1. Alle ringstørrelser skal tilbydes ved et tilbudt produkt Tilbudsgiver er ansvarlig for at sikre, at dokumenterne er besvaret korrekt, idet manglende besvarelse vil kunne medføre, at tilbuddet er ukonditionsmæssigt, og Helsingør Kommune kan være forpligtet til at se bort fra tilbuddet. Tilbuddet vil dermed ikke indgå i tilbudsevalueringen. Side 1 af 18

70 BILAG 4 - TILBUDSSKEMA - Yderligere sortimentsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - ALLE GULE FELTER UDFYLDES AF TILBUDSGIVER Tilbudsgiver Produktgruppe 1 - Basisplade med mekanisk kobling, uden konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 1 Produktgruppe 2 - Basisplade med klæber kobling, uden konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 2

71 Produktgruppe 3 - Basisplade med mekanisk kobling, med konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 3 Produktgruppe 4 - Basisplade med klæber kobling, med integreret konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 4

72 Produktgruppe 5-2-delte kolostomiposer (lukkede) Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 5 Produktgruppe 6-2-delte ileostomiposer (tømbar) Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 6

73 Produktgruppe 7-2-delte ileostomiposer med stor volumen Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 7 Produktgruppe 8-2-delte urostomiposer Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 8

74 Produktgruppe 9-1-dels kolostomiposer uden konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 9 Produktgruppe 10-1-dels colostomiposer med integreret konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 10

75 Produktgruppe 11-1-dels ileostomiposer uden konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 11 Produktgruppe 12-1-dels ileostomiposer med integreret konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 12

76 Produktgruppe 13-1-dels ileostomiposer med stor volumen Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 13 Produktgruppe 14-1-dels urostomiposer uden konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 14

77 Produktgruppe 15-1-dels urostomiposer med integreret konveksitet Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 15 Produktgruppe 16-1-dels Minicap Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 16

78 Produktgruppe 17-2-dels Minicap Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 17 Produktgruppe 18 - Irrigation Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 18

79 Produktgruppe 19-2-dels skylleærme til irrigation Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 19 Produktgruppe 20-1-dels skylleærme til irrigation Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 20

80 Produktgruppe 21 - Stomiprop Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 21 Produktgruppe 22 - Drænposer Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 22

81 Produktgruppe 23 - Fækalposer Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 23 Produktgruppe 24 - Stomibælte Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 24

82 Produktgruppe 25 - Tætningsmateriale med og uden alkohol Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 25 Produktgruppe 26 - Kantsikring Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 26

83 Produktgruppe 27 - Hudbeskyttelse - med og uden akrylat Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 27 Produktgruppe 28 - Klæbefjerner uden alkohol Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 28

84 Produktgruppe 29 - Stomipulver Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 29 Produktgruppe 30 - Fortykningsmiddel Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 30

85 Produktgruppe 31 - Lugtfjerner til stomipose Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 31 Produktgruppe 32 - TIlbehør Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 32

86 Produktgruppe 33 - Stomitrusser Produktlinjenr. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Antal yderligere sortiment som tilbydes i produktgruppe 33

87 Bilag: 2.8. Bilag 3 - Stomi - HØRING.xlsx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

88 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 3 - Tilbudslisten Bilag 3 - Tilbudslisten Tilbudslisten er opdelt i 32 produktvaregrupper (eksempelvis Produktgruppe 1: Basisplade med mekanisk kobling, uden konveksitet) Hver produktvaregruppe er yderligere opdelt i et antal produktvarelinjer (eksempelvis produktvarelinje 1.1: Med bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Der er flere produktvarelinjer, der har samme numeriske værdi men forskellig bogstavangivelse. Her skal Tilbudsgiver tilbyde et antal forskellige produkter svarende til antallet af forskellige serier - disse har hver sin litraangivelse (f.eks. 1.1 a, 1.1 b og 1.1 c.) Tilbudslisten er udarbejdet således, at Tilbudsgiver byder ind med fulde produktserier i alle størrelser, udformninger og varianter medmindre andet specifikt er angivet. Tilbudsgiver skal således udvide Tilbudslisten med det antal nødvendige linjer under hver produktlinjenummer/serie, alt efter hvor mange forskellige varianter, den tilbudte produktserie indeholder. Alle tilbudte poser - skal tilbydes i alle størrelser i den pågældende serie (dog undtaget stor volumen/maxi poser). Ved integreret konveksistet - skal alle dybder af konveksistet tilbydes i den pågældende serie. Ved 2-delte poser - skal den tilhørende basisplade tilbydes i obligatorisk sortiment, jf. Bilag 1. Alle ringstørrelser skal tilbydes ved et tilbudt produkt Alle gule felter skal udfyldes Tilbudsgiver skal tilbyde urostomiprodukter, der er kompatible med Helsingør Kommunes nuværende aftaleprodukter på inkontinens/urologi. Tilbudsgiver henvises derfor særligt til Bilag 7, hvoraf Kommunens komplette produktsortiment på inkontinens fremgår. Tilbudsgiver skal som minimum byde på 94 % af produktsortimentet på Tilbudslisten svarende til minimum produktserier. Tilbudsgiver skal byde ind med minimum et produkt pr. produktvaregruppe. Såfremt en Tilbudsgiver ikke har afgivet et tilbud på den konkrete varelinje vil denne medregnes til den højeste pris afgivet blandt de øvrige Tilbudsgivere Såfremt en Tilbudsgiver har påført samme vare flere gange på Tilbudslisten, vil produktet alene anses for tilbudt på den førstkommende og numerisk laveste varelinje, herefter vil dubletter blive behandlet som en ikke udfyldt varelinje. Forskellige farver af det samme produkt, vil blive behandlet som dubletter, medmindre andet udtrykkeligt er nævnt i Tilbudslisten. Alle fortrykte varelinjer skal udfyldes i uændret form. Det er således ikke tilladt at tilføje, fjerne eller ændre kolonner, og det er alene tilladt at tilføje varelinjer. Over hver produktgruppe skal det fremgå, hvilken rabatsats der ligger til grund for de tilbudte priser De tilbudte priser skal oplyses med udgangspunkt i Tilbudsgivers offentlige tilgældelige listepriser. Tilbudsgiver skal på forlangende kunne henvise til et link, hvor Udbyder kan finde Tilbudsgivers officielle gældende listepriser på de tilbudte produkter. Udbyder skal kunne identificere de tilbudte produkter ud fra Tilbudsgivers oplyste varenummer. Under hver produktgruppe skal Tilbudsgiver oplyse hvor mange produkter, der tilbydes som yderligere sortiment. Side 1 af 176

89 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 3 - Tilbudslisten Hvor der ikke tidligere har været et dokumenteret forbrug, er forbrugsmængden angivet til 1 stk. Tilbudsgiver er ansvarlig for at sikre, at dokumenterne er besvaret korrekt, idet manglende besvarelse vil kunne medføre, at tilbuddet er ukonditionsmæssigt, og Helsingør Kommune kan være forpligtet til at se bort fra tilbuddet. Tilbuddet vil dermed ikke indgå i tilbudsevalueringen. Side 2 af 176

90 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 1 Basisplade med mekanisk kobling, uden konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe Med bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Serie 1: 1.1 a 1.1 a 1.1 a 1.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 1.1 b 1.1 b 1.1 b 1.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 1.1 c Side 3 af 176

91 Helsingør Kommune EU-udbud c 1.1 c Basisplader 1.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 1.2 Med bælteører, forudstadset Serie 1: 1.2 a 1.2 a 1.2 a 1.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 1.2 b 1.2 b 1.2 b 1.2 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 1.2 c 1.2 c 1.2 c 1.2 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Side 4 af 176

92 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 1.3 Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Serie 1: 1.3 a 1.3 a 1.3 a 1.3 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 1.3 b 1.3 b 1.3 b 1.3 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 1.3 c 1.3 c 1.3 c 1.3 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 1.4 Uden bælteører, forudstadset 185 Side 5 af 176

93 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Serie 1: 1.4 a 1.4 a 1.4 a 1.4 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 1.4 b 1.4 b 1.4 b 1.4 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 1.4 c 1.4 c 1.4 c 1.4 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 1 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 1, jf. Bilag 4 Side 6 af 176

94 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 1 i alt Basisplade med klæber kobling, uden konveksitet Med bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 1 Tilbudt rabatsats for varegruppe 1 Serie 1: 2.1 a 2.1 a 2.1 a 2.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 2.1 b 2.1 b 2.1 b 2.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 2.1 c 2.1 c Side 7 af 176

95 Helsingør Kommune EU-udbud c Basisplader 2.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 2.2 Med bælteører, forudstadset 1 Serie 1: 2.2 a 2.2 a 2.2 a 2.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 2.2 b 2.2 b 2.2 b 2.2 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 2.2 c 2.2 c 2.2 c 2.2 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Side 8 af 176

96 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 2.3 Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 260 Serie 1: 2.3 a 2.3 a 2.3 a 2.3 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 2.3 b 2.3 b 2.3 b 2.3 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 2.3 c 2.3 c 2.3 c 2.3 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 2.4 Uden bælteører, forudstadset 145 Serie 1: Side 9 af 176

97 Helsingør Kommune EU-udbud a 2.4 a 2.4 a Basisplader 2.4 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 2.4 b 2.4 b 2.4 b 2.4 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 2.4 c 2.4 c 2.4 c 2.4 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 2 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 2, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 2 i alt Side 10 af 176

98 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 13 1-dels ileostomiposer med stor volumen Tilbudt rabatsats for varegruppe Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 40 Serie 1: 13.1 a 13.1 a 13.1 a 13.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 13.1 b 13.1 b 13.1 b 13.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 13.1 c 13.1 c 13.1 c 13.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Side 11 af 176

99 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 13 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 13, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 13 i alt 14 1-dels urostomiposer uden konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 14.1 Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 14.2 Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Med stof på begge sider 40 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe dels urostomiposer med integreret konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe Blød konveksitet, med bælteører Blød konveksitet, med bælteører 15.1 Blød konveksitet, med bælteører 15.2 Alm. Konveksitet, med bælteører 1 Side 12 af 176

100 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 15.2 Alm. Konveksitet, med bælteører 15.2 Alm. Konveksitet, med bælteører Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe dels Minicap Tilbudt rabatsats for varegruppe Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe dels Minicap Tilbudt rabatsats for varegruppe Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Irrigation Tilbudt rabatsats for varegruppe Irrigationssæt komplet med skylleærme og hydrokol 1 Side 13 af 176

101 Helsingør Kommune EU-udbud Vandbeholder til irrigation Irrigationssæt, basissæt Irrigationssæt med vandbeholder og blød og fleksibel stomikonus med slange 18.5 Slange til irrigation Blød og fleksibel stomikonus med slange Rulleklemme til irrigation 1 6 Basisplader Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 18 Side 14 af 176

102 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 19 2-dels skylleærme til irrigation Tilbudt rabatsats for varegruppe dels skylleærme til irrigation (skal passe til tilbudte basisplader ) Presseplade 10 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe dels skylleærme til irrigation Tilbudt rabatsats for varegruppe Skylleærme med hydrokollid klæber 340 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomiprop Tilbudt rabatsats for varegruppe dels stomiprop med filter 340 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Drænposer Tilbudt rabatsats for varegruppe Fistel drænpose 90 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 22 Side 15 af 176

103 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 23 Fækalposer Tilbudt rabatsats for varegruppe Fækalpose 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomibælte Tilbudt rabatsats for varegruppe Stomibælte justerbart - alle størrelser 6 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Tætningsmateriale med og uden alkohol Tilbudt rabatsats for varegruppe Formbar tætningsring Formbar tætningsring 25.2 Pasta uden alkohol Pasta med alkohol 12 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 25 Side 16 af 176

104 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 26 Kantsikring Tilbudt rabatsats for varegruppe Kantsikring - alle størrelser Elastisk/silikone kantsikring Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Hudbeskyttelse - med og uden akrylat Tilbudt rabatsats for varegruppe Barrier film med akrylat - serviet Barrier film med akrylat - med pind, steril Barrier film med akrylat - spray Barrier film uden akrylat- serviet Barrier film uden akrylat - med pind, steril Barrier film uden akrylat - spray Barriere creme med akrylat Barriere creme uden akrylat 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 27 Side 17 af 176

105 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 28 Klæberfjerner uden alkohol Tilbudt rabatsats for varegruppe Klæberfjerner - serviet Klæberfjerner - spray Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 28 Side 18 af 176

106 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 29 Stomipulver Tilbudt rabatsats for varegruppe Pulver med hydrokolide egenskaber 10 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Fortykningsmiddel Tilbudt rabatsats for varegruppe gel pose som opsuger væske og omdanner tynd afføring til gel-konsistens. 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Lugtfjerner til stomipose Tilbudt rabatsats for varegruppe Gel-absoberende granulat for at sikre mod luft- og lugtgener Deo dråber - vandbaseret opløsning 484 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe Clips/klemme hvid Clips/klemme beige/hudfarvet 550 Side 19 af 176

107 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 32.3 Clips/klemme blød Konnektor til urostomiposer Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomitrusser Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 33 Side 20 af 176

108 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 21 af 176

109 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Side 22 af 176

110 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Side 23 af 176

111 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Side 24 af 176

112 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Side 25 af 176

113 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Side 26 af 176

114 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Side 27 af 176

115 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Side 28 af 176

116 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader Side 29 af 176

117 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 30 af 176

118 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 31 af 176

119 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 32 af 176

120 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 33 af 176

121 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 34 af 176

122 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 35 af 176

123 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 36 af 176

124 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 37 af 176

125 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 38 af 176

126 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation ALLE GULE FELTER UDFYLDES AF TILBUDSGIVER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % Nettopris pr. stk. 3 Blød konveks, med bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Tilbudt rabatsats for varegruppe Blød konveks, med bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 1 Serie 1: 3.1 a 3.1 a 3.1 a 3.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.1 b 3.1 b 3.1 b 3.1 b Serie 2: Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.1 c Serie 3: Side 39 af 176

127 Helsingør Kommune EU-udbud c Basisplader med integreret konv 3.1 c 3.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.2 Blød konveks, med bælteører, forudstadset 1 Serie 1: 3.2 a 3.2 a 3.2 a 3.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.2 b 3.2 b 3.2 b 3.2 b Serie 2: Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.2 c 3.2 c 3.2 c Serie 3: Side 40 af 176

128 Helsingør Kommune EU-udbud c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Basisplader med integreret konv 3.3 Alm. konveks, med bælteører, forudstadset 600 Serie 1: 3.3 a 3.3 a 3.3 a 3.3 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.3 b 3.3 b 3.3 b 3.3 b Serie 2: Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.3 c 3.3 c 3.3 c 3.3 c Serie 3: Gennemsnitspris for serien pr. stk. Side 41 af 176

129 Helsingør Kommune EU-udbud Alm. konveks, med bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Basisplader med integreret konv Serie 1: 3.4 a 3.4 a 3.4 a 3.4 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.4 b 3.4 b 3.4 b 3.4 b Serie 2: Gennemsnitspris for serien pr. stk. 3.4 c 3.4 c 3.4 c 3.4 c Serie 3: Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 3 Side 42 af 176

130 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 3, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 3 i alt 0 4 Basisplade med klæber kobling, med integreret konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe Blød konveks, med bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 1 Serie 1: 4.1 a 4.1 a 4.1 a 4.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.1 b 4.1 b 4.1 b 4.1 b Serie 2: Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.1 c Serie 3: Side 43 af 176

131 Helsingør Kommune EU-udbud c Basisplader med integreret konv 4.1 c 4.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.2 Blød konveks, med bælteører, forudstadset 1 Serie 1: 4.2 a 4.2 a 4.2 a 4.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.2 b 4.2 b 4.2 b 4.2 b Serie 2: Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.2 c 4.2 c 4.2 c Serie 3: Side 44 af 176

132 Helsingør Kommune EU-udbud c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Basisplader med integreret konv 4.3 Alm. konveks, med bælteører, forudstadset 1 Serie 1: 4.3 a 4.3 a 4.3 a 4.3 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.3 b 4.3 b 4.3 b 4.3 b Serie 2: Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.3 c 4.3 c 4.3 c 4.3 c Serie 3: Gennemsnitspris for serien pr. stk. Side 45 af 176

133 Helsingør Kommune EU-udbud Alm. konveks, med bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 10 Basisplader med integreret konv Serie 1: 4.4 a 4.4 a 4.4 a 4.4 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.4 b 4.4 b 4.4 b 4.4 b Serie 2: Gennemsnitspris for serien pr. stk. 4.4 c 4.4 c 4.4 c 4.4 c Serie 3: Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 4 Side 46 af 176

134 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 4, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 4 i alt 0 Side 47 af 176

135 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Gennemsnitspris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 48 af 176

136 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Side 49 af 176

137 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Side 50 af 176

138 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Side 51 af 176

139 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Side 52 af 176

140 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Side 53 af 176

141 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Side 54 af 176

142 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Basisplader med integreret konv Side 55 af 176

143 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 5 2-delte kolostomiposer (lukkede) Tilbudt rabatsats for varegruppe Med mekanisk kobling Serie 1: 5.1 a 5.1 a 5.1 a 5.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 5.1 b 5.1 b 5.1 b 5.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 5.1 c 5.1 c Side 56 af 176

144 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 5.1 c 5.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 5.2 Med klæberkobling 660 Serie 1: 5.2 a 5.2 a 5.2 a 5.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 5.2 b 5.2 b 5.2 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: Side 57 af 176

145 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 5.2 c 5.2 c 5.2 c 5.2 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 5 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 5, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 5 i alt 6 2-delte ileostomiposer (tømbar) Tilbudt rabatsats for varegruppe Med mekanisk kobling 270 Serie 1: Side 58 af 176

146 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 6.1 a 6.1 a 6.1 a 6.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 6.1 b 6.1 b 6.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 6.1 c 6.1 c 6.1 c 6.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Side 59 af 176

147 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 6 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 6, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 6 i alt 7 2-delte ileostomiposer med stor volumen Tilbudt rabatsats for varegruppe Med mekanisk kobling, med filter 1 Serie 1: 7.1 a 7.1 a 7.1 a 7.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2 Side 60 af 176

148 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 7.1 b 7.1 b 7.1 b 7.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 7.1 c 7.1 c 7.1 c 7.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 7.2 Med mekanisk kobling, uden filter 1 Serie 1: 7.2 a 7.2 a 7.2 a Side 61 af 176

149 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 7.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 7.2 b 7.2 b 7.2 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 7.2 c 7.2 c 7.2 c 7.2 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 7 Side 62 af 176

150 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 7, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 7 i alt 8 2-delte urostomiposer Tilbudt rabatsats for varegruppe Med mekanisk kobling 1 Serie 1: 8.1 a 8.1 a 8.1 a 8.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 8.1 b Side 63 af 176

151 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 8.1 b 8.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 8.1 c 8.1 c 8.1 c 8.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. 8.2 Med klæberkobling 1 Serie 1: 8.2 a 8.2 a 8.2 a 8.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2 Side 64 af 176

152 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 8.2 b 8.2 b 8.2 b 8.2 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 8.2 c 8.2 c 8.2 c 8.2 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 8 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 8, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 8 i alt Side 65 af 176

153 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % Side 66 af 176

154 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 67 af 176

155 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 68 af 176

156 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 69 af 176

157 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 70 af 176

158 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 71 af 176

159 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 72 af 176

160 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 73 af 176

161 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 74 af 176

162 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 75 af 176

163 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 76 af 176

164 Helsingør Kommune EU-udbud delte poser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 77 af 176

165 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 9 1-dels kolostomiposer uden konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe dels kolostomiposer uden konveksitet Serie 1: 9.1 a 9.1 a 9.1 a 9.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 9.1 b 9.1 b 9.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 9.1 c 9.1 c Side 78 af 176

166 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 9.1 c 9.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 5 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 5, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 5 i alt 10 1-dels kolostomiposer med integreret konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe Blød konveksitet 1 Serie 1: 10.1 a 10.1 a 10.1 a Side 79 af 176

167 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 10.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 10.1 b 10.1 b 10.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 10.1 c 10.1 c 10.1 c 10.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk Alm. konveksitet 950 Serie 1: 10.2 a Side 80 af 176

168 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 10.2 a 10.2 a 10.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 10.2 b 10.2 b 10.2 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 10.2 c 10.2 c 10.2 c 10.2 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Side 81 af 176

169 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 10 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 10, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 10 i alt Side 82 af 176

170 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 83 af 176

171 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 84 af 176

172 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 85 af 176

173 Helsingør Kommune EU-udbud dels kolostomi Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 86 af 176

174 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomi BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 11 1-dels ileostomiposer uden konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe dels ileostomiposer uden konveksitet Serie 1: 11.1 a 11.1 a 11.1 a 11.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 11.1 b 11.1 b 11.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 11.1 c 11.1 c Side 87 af 176

175 Helsingør Kommune EU-udbud c 1-dels ileostomi 11.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 11 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 11, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 11 i alt Side 88 af 176

176 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomiposer med integreret konveksitet 12.1 Blød konveksitet, med bælteører Tilbudt rabatsats for varegruppe 12 1-dels ileostomi Serie 1: 12.1 a 12.1 a 12.1 a 12.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 12.1 b 12.1 b 12.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 12.1 c 12.1 c 12.1 c 12.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk Alm. konveksitet, med bælteører Serie 1: Side 89 af 176

177 Helsingør Kommune EU-udbud a 12.2 a 12.2 a 1-dels ileostomi 12.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie b 12.2 b 12.2 b 12.2 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 12.2 c 12.2 c 12.2 c 12.2 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 12 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 12, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 12 i alt Side 90 af 176

178 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomi Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 91 af 176

179 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomi Side 92 af 176

180 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomi Side 93 af 176

181 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomi Side 94 af 176

182 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomi med stor vol. BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 13 1-dels ileostomiposer med stor volumen Tilbudt rabatsats for varegruppe Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 40 Serie 1: 13.1 a 13.1 a 13.1 a 13.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 13.1 b 13.1 b 13.1 b 13.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 13.1 c Side 95 af 176

183 Helsingør Kommune EU-udbud c 13.1 c 1-dels ileostomi med stor vol c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 13 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 13, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 13 i alt Side 96 af 176

184 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomi med stor vol. Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 97 af 176

185 Helsingør Kommune EU-udbud dels ileostomi med stor vol. Side 98 af 176

186 Helsingør Kommune EU-udbud dels urostomi BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 14 1-dels urostomiposer uden konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 350 Serie 1: 14.1 a 14.1 a 14.1 a 14.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 14.1 b 14.1 b 14.1 b 14.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 14.1 c Side 99 af 176

187 Helsingør Kommune EU-udbud c 14.1 c 1-dels urostomi 14.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) Med stof på begge sider 40 Serie 1: 14.2 a 14.2 a 14.2 a 14.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 14 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 14, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 14 i alt 15 1-dels urostomiposer med integreret konveksitet Tilbudt rabatsats for varegruppe 15 Side 100 af 176

188 Helsingør Kommune EU-udbud dels urostomi 15.1 Blød konveksitet, med bælteører 290 Serie 1: 15.1 a 15.1 a 15.1 a 15.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 15.1 b 15.1 b 15.1 b 15.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 15.1 c 15.1 c 15.1 c 15.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk Alm. Konveksitet, med bælteører 1 Serie 1: Side 101 af 176

189 Helsingør Kommune EU-udbud a 15.2 a 15.2 a 1-dels urostomi 15.2 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 2: 15.1 b 15.1 b 15.1 b 15.1 b Gennemsnitspris for serien pr. stk. Serie 3: 15.1 c 15.1 c 15.1 c 15.1 c Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 15 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 15, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 15 i alt Side 102 af 176

190 Helsingør Kommune EU-udbud dels urostomi Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 103 af 176

191 Helsingør Kommune EU-udbud dels urostomi Side 104 af 176

192 Helsingør Kommune EU-udbud dels urostomi Side 105 af 176

193 Helsingør Kommune EU-udbud dels urostomi Side 106 af 176

194 Helsingør Kommune EU-udbud dels Minicap BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 16 1-dels Minicap Tilbudt rabatsats for varegruppe Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) 420 Serie 1: 16.1 a 16.1 a 16.1 a 16.1 a Gennemsnitspris for serien pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 16 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 16, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 16 i alt Side 107 af 176

195 Helsingør Kommune EU-udbud dels Minicap Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 108 af 176

196 Helsingør Kommune EU-udbud dels Minicap BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 17 2-dels Minicap Tilbudt rabatsats for varegruppe Uden bælteører, med tilpasninsmuligheder (opklipbar/modelerbar eller lign.) a 17.1 b 17.1 Gennemsnitspris for produktlinjen pr. stk. Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 17 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 17, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 17 i alt Side 109 af 176

197 Helsingør Kommune EU-udbud dels Minicap Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 110 af 176

198 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Irrigationssæt BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 18 Irrigation Tilbudt rabatsats for varegruppe Irrigationssæt komplet med skylleærme og hydrokol Vandbeholder til irrigation Irrigationssæt, basissæt Irrigationssæt med vandbeholder og blød og fleksibel stomikonus med slange Slange til irrigation 1 Side 111 af 176

199 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Irrigationssæt 18.6 Blød og fleksibel stomikonus med slange Rulleklemme til irrigation 1 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 18 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 18, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 18 i alt Side 112 af 176

200 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Irrigationssæt Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 113 af 176

201 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Irrigationssæt Side 114 af 176

202 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Skylleærmer BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 19 2-dels skylleærme til irrigation Tilbudt rabatsats for varegruppe dels skylleærme til irrigation (skal passe til tilbudte basisplader ) Presseplade 10 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 19 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 19, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 19 i alt 20 1-dels skylleærme til irrigation Tilbudt rabatsats for varegruppe 20 Side 115 af 176

203 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Skylleærmer 20.1 Skylleærme med hydrokollid klæber 340 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 20 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 20, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 20 i alt Side 116 af 176

204 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Skylleærmer Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 117 af 176

205 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Skylleærmer Side 118 af 176

206 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Prop BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 21 Stomiprop Tilbudt rabatsats for varegruppe dels stomiprop med filter 340 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 21 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 21, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 21 i alt Side 119 af 176

207 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Prop Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 120 af 176

208 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Drænposer BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 22 Drænposer Tilbudt rabatsats for varegruppe Fistel drænpose 90 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 22 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 22, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 22 i alt Side 121 af 176

209 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Drænposer Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 122 af 176

210 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Fækalposer BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 23 Fækalposer Tilbudt rabatsats for varegruppe Fækalpose 1 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 23 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 23, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 23 i alt Side 123 af 176

211 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Fækalposer Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 124 af 176

212 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Stomibælter BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 24 Stomibælte Tilbudt rabatsats for varegruppe Stomibælte justerbart - alle størrelser 6 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 24 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 24, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 24 i alt Side 125 af 176

213 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Stomibælter Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 126 af 176

214 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 25 Tætningsmateriale med og uden alkohol Tilbudt rabatsats for varegruppe Formbar tætningsring a 25.1 b 25.1 Gennemsnitspris for produktlinjen pr. stk Pasta uden alkohol Pasta med alkohol 12 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 25 Side 127 af 176

215 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 25, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 25 i alt 26 Kantsikring Tilbudt rabatsats for varegruppe Kantsikring - alle størrelser Elastisk/silikone kantsikring Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Hudbeskyttelse - med og uden akrylat Tilbudt rabatsats for varegruppe Barrier film med akrylat - serviet Barrier film med akrylat - med pind, steril Barrier film med akrylat - spray Barrier film uden akrylat- serviet Barrier film uden akrylat - med pind, steril Barrier film uden akrylat - spray 54 Side 128 af 176

216 Helsingør Kommune EU-udbud Barriere creme med akrylat Barriere creme uden akrylat 1 Tætningsmateriale Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Klæberfjerner uden alkohol Tilbudt rabatsats for varegruppe Klæberfjerner - serviet Klæberfjerner - spray Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 28 Side 129 af 176

217 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale 29 Stomipulver Tilbudt rabatsats for varegruppe Pulver med hydrokolide egenskaber 10 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Fortykningsmiddel Tilbudt rabatsats for varegruppe gel pose som opsuger væske og omdanner tynd afføring til gel-konsistens. 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Lugtfjerner til stomipose Tilbudt rabatsats for varegruppe Gel-absoberende granulat for at sikre mod luft- og lugtgener Deo dråber - vandbaseret opløsning 484 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe Clips/klemme hvid Clips/klemme beige/hudfarvet 550 Side 130 af 176

218 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale 32.3 Clips/klemme blød Konnektor til urostomiposer Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomitrusser Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 33 Side 131 af 176

219 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 132 af 176

220 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 133 af 176

221 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 134 af 176

222 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 135 af 176

223 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tætningsmateriale 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 136 af 176

224 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Kantsikring BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 26 Tætningsmateriale med og uden alkohol Tilbudt rabatsats for varegruppe Kantsikring - alle størrelser Elastisk/silikone kantsikring Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 26 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 26, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 26 i alt 27 Hudbeskyttelse - med og uden akrylat Tilbudt rabatsats for varegruppe 27 Side 137 af 176

225 Helsingør Kommune EU-udbud Barrier film med akrylat - serviet Barrier film med akrylat - med pind, steril Barrier film med akrylat - spray Barrier film uden akrylat- serviet Barrier film uden akrylat - med pind, steril Barrier film uden akrylat - spray Barriere creme med akrylat Barriere creme uden akrylat 1 Kantsikring Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Klæberfjerner uden alkohol Tilbudt rabatsats for varegruppe Klæberfjerner - serviet Klæberfjerner - spray Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 28 Side 138 af 176

226 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Kantsikring 29 Stomipulver Tilbudt rabatsats for varegruppe Pulver med hydrokolide egenskaber 10 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Fortykningsmiddel Tilbudt rabatsats for varegruppe gel pose som opsuger væske og omdanner tynd afføring til gel-konsistens. 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Lugtfjerner til stomipose Tilbudt rabatsats for varegruppe Gel-absoberende granulat for at sikre mod luft- og lugtgener Deo dråber - vandbaseret opløsning 484 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe Clips/klemme hvid Clips/klemme beige/hudfarvet 550 Side 139 af 176

227 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Kantsikring 32.3 Clips/klemme blød Konnektor til urostomiposer Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomitrusser Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 33 Side 140 af 176

228 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Kantsikring Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 141 af 176

229 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Kantsikring 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 142 af 176

230 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Kantsikring 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 143 af 176

231 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Kantsikring 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 144 af 176

232 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 27 Hudbeskyttelse - med og uden akrylat Tilbudt rabatsats for varegruppe Barrier film med akrylat - serviet Barrier film med akrylat - med pind, steril Barrier film med akrylat - spray Barrier film uden akrylat- serviet Barrier film uden akrylat - med pind, steril 1 Side 145 af 176

233 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse 27.6 Barrier film uden akrylat - spray Barriere creme med akrylat Barriere creme uden akrylat 1 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 27 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 27, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 27 i alt 28 Klæberfjerner uden alkohol Tilbudt rabatsats for varegruppe Klæberfjerner - serviet Klæberfjerner - spray Side 146 af 176

234 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 28 Side 147 af 176

235 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse 29 Stomipulver Tilbudt rabatsats for varegruppe Pulver med hydrokolide egenskaber 10 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Fortykningsmiddel Tilbudt rabatsats for varegruppe gel pose som opsuger væske og omdanner tynd afføring til gel-konsistens. 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Lugtfjerner til stomipose Tilbudt rabatsats for varegruppe Gel-absoberende granulat for at sikre mod luft- og lugtgener Deo dråber - vandbaseret opløsning 484 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe Clips/klemme hvid Clips/klemme beige/hudfarvet 550 Side 148 af 176

236 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse 32.3 Clips/klemme blød Konnektor til urostomiposer Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomitrusser Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 33 Side 149 af 176

237 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 150 af 176

238 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 151 af 176

239 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse Side 152 af 176

240 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 153 af 176

241 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Hudbeskyttelse 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 154 af 176

242 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Klæberfjerner BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 28 Klæberfjerner Tilbudt rabatsats for varegruppe Klæberfjerner - serviet Klæberfjerner - spray Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 28 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 28, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 28 i alt Side 155 af 176

243 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Klæberfjerner 29 Stomipulver Tilbudt rabatsats for varegruppe Pulver med hydrokolide egenskaber 10 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Fortykningsmiddel Tilbudt rabatsats for varegruppe gel pose som opsuger væske og omdanner tynd afføring til gel-konsistens. 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Lugtfjerner til stomipose Tilbudt rabatsats for varegruppe Gel-absoberende granulat for at sikre mod luft- og lugtgener Deo dråber - vandbaseret opløsning 484 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe Clips/klemme hvid Clips/klemme beige/hudfarvet 550 Side 156 af 176

244 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Klæberfjerner 32.3 Clips/klemme blød Konnektor til urostomiposer Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomitrusser Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 33 Side 157 af 176

245 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Klæberfjerner Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 158 af 176

246 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Klæberfjerner 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 159 af 176

247 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Klæberfjerner 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 160 af 176

248 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Stomipulver BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 29 Stomipulver Tilbudt rabatsats for varegruppe Pulver med hydrokolide egenskaber 10 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 29 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 29, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 29 i alt Side 161 af 176

249 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Stomipulver Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 162 af 176

250 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Fortykningsmiddel BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 30 Fortykningsmiddel Tilbudt rabatsats for varegruppe gel pose som opsuger væske og omdanner tynd afføring til gel-konsistens. 1 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 30 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 30, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 30 i alt 31 Lugtfjerner til stomipose Tilbudt rabatsats for varegruppe Gel-absoberende granulat for at sikre mod luft- og lugtgener Deo dråber - vandbaseret opløsning 484 Side 163 af 176

251 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Fortykningsmiddel Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe Clips/klemme hvid Clips/klemme beige/hudfarvet Clips/klemme blød Konnektor til urostomiposer Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomitrusser Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 33 Side 164 af 176

252 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Fortykningsmiddel Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 165 af 176

253 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Fortykningsmiddel 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 166 af 176

254 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Lugtfjerner BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 31 Lugtfjerner til stomipose Tilbudt rabatsats for varegruppe Gel-absoberende granulat for at sikre mod luft- og lugtgener Deo dråber - vandbaseret opløsning 484 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 31 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 31, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 31 i alt 32 Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe 32 Side 167 af 176

255 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Lugtfjerner 32.1 Clips/klemme hvid Clips/klemme beige/hudfarvet Clips/klemme blød Konnektor til urostomiposer Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe Stomitrusser Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 33 Side 168 af 176

256 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Lugtfjerner Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 169 af 176

257 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Lugtfjerner 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 170 af 176

258 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tilbehør BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 32 Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe Clips/klemme hvid Clips/klemme beige/hudfarvet Clips/klemme blød Konnektor til urostomiposer Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 32 Side 171 af 176

259 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tilbehør Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 32, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 32 i alt 33 Stomitrusser Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal yderligere sortiment som tilbydes i varegruppe 33 Side 172 af 176

260 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tilbehør Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 173 af 176

261 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Tilbehør 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 174 af 176

262 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Stomitrusser BILAG 3 - TILBUDSSKEMA - Tilbudsliste Alle mindstekrav til produkterne skal opfyldes, jf. Bilag 1 og 2 - Kravspecifkation UDFYLDES AF TILBUDSGIVER ALLE GULE FELTER Tilbudsgiver Produktgruppe nr. og linjenr. Beskrivelse Estimeret forbrug pr. år angivet i stk. Produktnavn/bemærkninger Varenr. Producent Producent varenr. Salgsenhed Antal stk. pr. salgsenhed Listepris pr. stk. Rabat i % 33 Tilbehør Tilbudt rabatsats for varegruppe Kompressionstrusse, herre Kompressionstrusse, dame 1 Antal produkter som tilbydes i obligatorisk sortiment i produktguppe 33 Antal produkter som tilbydes i supplerende sortiment i produktguppe 33, jf. Bilag 4 Antal produkter som tilbydes i produktgruppe 33 i alt Side 175 af 176

263 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Stomitrusser Nettopris pr. stk. Gennemsnits pris pr. serie Nettopris gennemsnit total for produktgruppen Nettopris gennemsnit total for produktgruppen x estimeret forbrug Side 176 af 176

264 Bilag: 2.9. Bilag 2 - Stomi - HØRING.xls Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

265 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Alle krav klassificeres, og der benyttes følgende kategorier angivet i kolonnen Klassificering : Klassificering A-krav B-krav Forklaring Et mindstekrav er et ubetinget krav, som skal opfyldes af Tilbudsgivers besvarelse (tilbud). Hvis blot et enkelt mindstekrav ikke er opfyldt, vil Udbyder se bort fra Tilbudsgivers tilbud Krav, som vil blive evalueret af Udbyder. For hvert krav angives det i en separat kolonne, hvorledes tilbudsgiver skal beskrive eller dokumentere opfyldelse af kravet. Det er muligt at angive flere kategorier for et krav. Der er følgende kategorier for kolonnen dokumentationskrav : Betegnelse J/N C D ED TL TU N/A Forklaring Tilbudsgiver skal besvare med ja eller nej, eventuelt efterfulgt af kommentarer. Besvarelsen skal understøttes af gyldigt certifikat, som vedlægges. Besvarelsen skal understøttes af en beskrivelse eller vedlagt relevant dokumentation. Besvarelsen skal kunne understøttes af relevant dokumentation på Kommunens efterfølgende forlangende Dokumenterede testresultater for test gennemført af tilbudsgiver skal vedlægges Kravet vil blive testet af Udbyder, f.eks. ifm. gennemførelse af en brugertest Ikke relevant Sagsnr.: Side 1 af 38

266 Sagsnr.: 2 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 1: Basisplade med mekanisk kobling, uden konveksitet Krav nr Krav til produkt Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Der skal mindst være tre kobling størrelser Produktet bør findes forudstanset i sortimentet Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Koblingen skal være sikker i brug Koblingen bør være simpel og let at anvende Koblingen bør være let at rengøre Der må ikke kunne sive afføring eller urin fra kobling Det bør være smertefrit at påsætte posen på pladen Produktet eller den tilhørende pose bør være med bælteører Dokumenta tionskrav J/N J/N Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet.

267 Sagsnr.: 3 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 2: Basisplade med klæbekobling, uden konveksitet Krav nr Krav til produkt Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Der skal mindst være tre kobling størrelser Produktet bør findes forudstanset i sortimentet Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Koblingen skal være sikker i brug Koblingen bør være simpel og let at anvende Koblingen bør være let at rengøre Der må ikke kunne sive afføring eller urin fra kobling Det bør være smertefrit at påsætte posen på pladen Produktet eller den tilhørende pose bør være med bælteører Dokumenta tionskrav J/N J/N Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet.

268 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Produktgruppe 3: Basisplader med mekanisk kobling, med konveksitet Krav nr. 3.1 Krav til produkt Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Dokumenta tionskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. 3.2 Der bør ikke være desintegration ved absorption 3.3 Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse 3.4 Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden 3.5 Der skal mindst være tre kobling størrelser J/N 3.6 Produktet skal findes forudstanset i sortimentet J/N 3.7 Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser Hvis produktet kan tilpasses individuelle 3.8 stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet. 3.9 Koblingen skal være sikker i brug 3.10 Koblingen bør være simpel og let at anvende 3.11 Koblingen bør være let at rengøre Der må ikke kunne sive afføring eller urin fra kobling Det bør være smertefrit at påsætte posen på pladen Produktet eller den tilhørende pose bør være med bælteører De konvekse basisplader bør findes i både fast og /eller fleksibel form i sortimentet De konvekse basisplader bør findes i 2 dybder i sortimentet Den konvekse effekt bør sidde tæt ved stomien J/N J/N Produktgruppe 4: Basisplader med klæbekobling, med integreret konveksitet Sagsnr.: Side 4 af 38

269 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Krav nr. 4.1 Krav til produkt Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Dokumenta tionskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. 4.2 Der bør ikke være desintegration ved absorption 4.3 Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse 4.4 Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden 4.5 Der skal mindst være tre kobling størrelser J/N 4.6 Produktet skal findes forudstanset i sortimentet J/N 4.7 Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser Hvis produktet kan tilpasses individuelle 4.8 stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet. 4.9 Koblingen skal være sikker i brug 4.10 Koblingen bør være simpel og let at anvende 4.11 Koblingen bør være let at rengøre Der må ikke kunne sive afføring eller urin fra kobling Det bør være smertefrit at påsætte posen på pladen Produktet eller den tilhørende pose bør være med bælteører De konvekse basisplader bør findes i både fast og /eller fleksibel form i sortimentet De konvekse basisplader bør findes i 2 dybder i sortimentet Den konvekse effekt bør sidde tæt ved stomien J/N J/N Sagsnr.: Side 5 af 38

270 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Produktgruppe 5: 2-delte kolostomiposer (lukkede) Krav nr. Krav til produkt Dokumentation skrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. 5.1 Posen skal som min. findes i to størrelser J/N 5.2 Posen bør findes i flere end to størrelser J/N 5.3 Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende 5.4 Posen skal være med filter J/N Posen bør være med filter, som 5.5 neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet. 5.6 Posen bør være med støjfrit folie 5.7 Posen bør være med bagbeklædning Produktgruppe 6: 2-delte ileostomiposer (tømbar) Krav nr Krav til produkt Posen skal som min. findes i to størrelser Posen bør findes i flere størrelser Dokumentation skrav J/N J/N Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. 6.3 Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende 6.4 Posen bør findes i klar i sortimentet 6.5 Posen skal være med filter J/N B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet. Sagsnr.: Side 6 af 38

271 Helsingør Kommune EU-udbud Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse 6.7 Posen bør være med støjfrit folie 6.8 Posen skal være med en sikker lukkemekanisme Posens lukkemekanisme bør 6.9 være simpel, selvforklarlig og let at rengøre 6.10 Posen bør være med bagbeklædning Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 7: 2-delte ileostomiposer med stor volumen Krav nr Krav til produkt Posen skal være med udløbsstuds med mulighed for tilkobling til opsamlingspose Posen skal være med sikker udløbsstuds Posens udløbsstuds bør være simpel og af en størrelse, der tillader føderester at passere Posen bør være forsynet med tilbageløbsventil Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende Posen bør findes i klar i sortimentet Dokumentation skrav J/N J/N Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. 7.7 Posen skal være med filter J/N B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet. Sagsnr.: Side 7 af 38

272 Helsingør Kommune EU-udbud Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse 7.9 Posen bør være med støjfrit folie 7.10 Posen bør være med bagbeklædning 7.11 Posen bør findes med flere koblingstørrelser Produktgruppe 8: 2-delte urostomiposer Krav nr Krav til produkt Posen skal være med udløbsstuds med mulighed for tilkobling til opsamlingspose Der bør være mulighed for flere posestørrelser Posen skal være med sikker udløbsstuds Posens udløbsstuds bør være simpel Posen skal være forsynet med tilbageløbsventil Dokumentation skrav J/N Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet. 8.6 Posen bør være med støjfrit folie 8.7 Posen bør være med bagbeklædning Posen skal tilbydes i min 2. farver 8.8 hvoraf den ene skal være klar J/N Posen bør findes i beigefarvet, eller tilsvarende i sortimentet Posen skal være inkl. min. 2 stk. connector pr. 10 stk. poser. J/N Sagsnr.: Side 8 af 38

273 Helsingør Kommune EU-udbud Posen skal være kompatibel med vores inkontinensprodukter, alternativt skal der tilbydes en connector der passer. Posen bør ikke medføre "kinkning" Bilag 2: Kravspecifikation Sagsnr.: Side 9 af 38

274 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 9: 1-dels kolostomiposer uden konveksitet Kra v nr. Krav til produkt Dokumentation skrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal findes forudstanset i sortimentet J/N Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Posen skal findes i 2 størrelser J/N Posen bør findes i flere størrelser J/N Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende Posen bør findes i klar eller beige med inspektionsmulighed J/N 9.12 Posen skal være med filter J/N Sagsnr.: 10 af 38

275 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation 9.13 Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med støjfrit folie Posen bør være med bagbeklædning Produktgruppe 10: 1-dels kolostomiposer med integreret konveksitet Kra v nr. Krav til produkt Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal findes forudstanset i sortimentet J/N Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Posen skal findes i 2 størrelser J/N 10.9 Posen bør findes i 3 størrelser J/N Sagsnr.: 11 af 38

276 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende Posen bør findes i klar eller beige med inspektionsmulighed J/N Posen skal være med filter J/N Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med støjfrit folie Posen bør være med bagbeklædning Produktet bør kunne skiftes 4 gange døgnet uden hudgener Sagsnr.: 12 af 38

277 Sagsnr.: 13 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 11: 1-dels ileostomiposer uden konveksitet Krav nr Krav til produkt Dokumentation skrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal findes forudstanset i sortimentet Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Posen skal findes i 2 størrelser J/N 11.9 Posen bør findes i 3 størrelser J/N Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende Posen bør findes i klar eller beige med inspektionsmulighed J/N Posen skal være med filter J/N

278 Sagsnr.: 14 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med støjfrit folie Posen skal være med en sikker lukkemekanisme Posens lukkemekanisme bør være simpel, selvforklarlig og let at rengøre Posen bør være med bagbeklædning Produktgruppe 12: 1-dels ileostomiposer med integreret konveksitet Krav nr Krav til produkt Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal findes forudstanset i sortimentet J/N Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet.

279 Sagsnr.: 15 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Posen skal findes i 2 størrelser J/N 12.9 Posen bør findes i 3 størrelser J/N Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende J/N Posen bør findes i klar eller beige med inspektionsmulighed J/N Posen skal være med filter J/N Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med støjfrit folie Posen skal være med en sikker lukkemekanisme Posens lukkemekanisme bør være simpel, selvforklarlig og let at rengøre Posen bør være med bagbeklædning Posen bør kunne skiftes 2 gange i døgnet uden hudgener

280 Sagsnr.: 16 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 13: 1-dels ileostomiposer med stor volumen Krav nr. Krav til produkt Dokumenta tionskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser 13.6 Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Posen skal være med 13.7 udløbsstuds med mulighed for J/N tilkobling til opsamlingspose 13.8 Posen skal være med sikker udløbsstuds Posens udløbsstuds bør være 13.9 simpel og af en størrelse, der tillader føderester at passere Posen bør findes i beige eller tilsvarende J/N Posen skal være med filter J/N

281 Sagsnr.: 17 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med støjfrit folie Posen bør være med bagbeklædning Posen bør kunne skiftes 2 gange i døgnet uden hudgener

282 Sagsnr.: 18 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 14: 1-dels urostomiposer uden konveksitet Krav nr. Krav til produkt Dokumentati onskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal findes forudstanset i sortimentet J/N Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Posen skal findes i 2 størrelser J/N 14.9 Posen bør findes i 3 størrelser J/N Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende J/N Posen bør findes i klar eller beige med inspektionsmulighed J/N Posen skal være med filter J/N

283 Sagsnr.: 19 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med støjfrit folie Posen skal være med en sikker lukkemekanisme Posens lukkemekanisme bør være simpel, selvforklarlig og let at rengøre Posen bør være med bagbeklædning Produktgruppe 15: 1-dels urostomiposer med integreret konveksitet Krav nr. Krav til produkt Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal findes forudstanset i sortimentet J/N Produktet skal kunne tilpasses individuelle stomistørrelser

284 Sagsnr.: 20 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Hvis produktet kan tilpasses individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning Posen skal findes i 2 størrelser J/N 15.9 Posen bør findes i 3 størrelser J/N Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende J/N Posen bør findes i klar eller beige med inspektionsmulighed J/N Posen skal være med filter J/N Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med støjfrit folie Posen skal være med en sikker lukkemekanisme Posens lukkemekanisme bør være simpel, selvforklarlig og let at rengøre Posen bør være med bagbeklædning Posen bør kunne skiftes 2 gange i døgnet uden hudgener

285 Sagsnr.: 21 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 16: 1-dels Minicap Krav nr. Krav til produkt Dokume ntations krav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber 16.2 Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes 16.3 efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse 16.4 Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden 16.5 Produktet bør kunne tilpasses individuelle stomistørrelser Hvis produktet kan tilpasses 16.6 individuelle stomistørrelser, bør der være guide til størrelsestilpasning 16.7 Produktet skal være beigefarvet, eller tilsvarende J/N 16.8 Produktet skal være med filter J/N Produktet bør være med filter, som neutraliserer lugten, 16.9 tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med bagbeklædning

286 Sagsnr.: 22 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 17: 2-dels Minicap Krav nr. Krav til produkt Dokume ntations krav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning Posen skal være beigefarvet, eller tilsvarende J/N 17.2 Posen skal være med filter J/N 17.3 Posen bør være med filter, som neutraliserer lugten, tillader passage af luft og samtidig forhindrer vakuum dannelse Posen bør være med støjfrit folie Posen bør være med bagbeklædning B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet.

287 Sagsnr.: 23 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 18: Irrigationssæt Krav nr. Krav til produkt Dokumenta tionskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Vandbeholderen skal have tydelig markering af mængde Vandbeholderen skal kunne rumme 1,5 liter Det skal være muligt at regulere vandindløbet Reguleringsmekanismen bør være simpel og selvforklarlig Konus skal være nem og sikker at indfører Det skal være muligt at udskifte konus Konus skal kunne købes løst (se bilag 3 tilbudslisten) Hele sættet bør være let at rengøre J/N J/N

288 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Produktgruppe 19: 2-dels skylleærmer til irrigation Krav nr. Krav til produkt Dokumentat ionskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Produktet skal passe til tilbudte basisplader på Tilbudslisten, jf. Bilag 3. Produktet skal kunne leveres med flere koblingsstørrelser Produktet skal enten findes i 2 forudstansede størrelser eller kunne klippes op til flere størrelser oplys venligst hvorvidt produktet er forudstanset eller kan klippes op Produktgruppe 20: 1-dels skylleærmer til irrigation Krav nr. Krav til produkt Dokumentat ionskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Produktet skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal enten findes i 2 forudstansede størrelser eller kunne klippes op til flere størrelser J/N oplys venligst hvorvidt produktet er forudstanset eller kan klippes op Sagsnr.: 24 af 38

289 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Produktgruppe 21: Stomiprop Krav nr. Krav til produkt Dokumentat ionskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal kunne tilpasses individuelt

290 Sagsnr.: , vs af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 22: Drænposer Krav nr. Krav til produkt Dokumentati onskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet skal kunne tilpasses individuelle størrelser Posen skal være med udløbsstuds med mulighed for J/N tilkobling til opsamlingspose Posen skal være med sikker udløbsstuds Posens udløbsstuds bør være simpel og selvforklarlig Posen bør være forsynet med tilbageløbsventil J/N Posen bør findes i flere størrelser J/N Posen skal findes i klar eller beige med inspektionsmulighed J/N

291 Sagsnr.: 27 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 23: Fækalposer Krav nr. Krav til produkt Dokumentat ionskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Klæberen skal have hydrokolloide egenskaber Der bør ikke være desintegration ved absorption Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Produktet bør ikke efterlade klæberester på huden Produktet skal kunne tilpasses individuelt Posen skal være med udløbsstuds med mulighed for tilkobling til opsamlingspose Posen skal være med sikker udløbsstuds Posens udløbsstuds bør være simpel og med en diameter på 10 mm J/N J/N

292 Sagsnr.: 28 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 24: Stomibælte Krav nr. Krav til produkt Dokumentatio nskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Bæltet skal være til stomifiksering og let støtte, dvs. ikke til kompression. Bæltet skal være justerbart i længden eller tilbydes i flere størrelser Bæltet skal tilbydes i alle størrelser og højder i den pågældende produktserie Bæltet skal som min. tilbydes i størrelserne S, M, L og L Bæltet bør kunne vaskes ved 60 grader celsius. Bæltet bør tilbydes i flere materialer Bæltet bør tilbydes i flere farver 24.8 Bæltet bør tilbydes uden latex 24.9 Bæltet bør tilbydes med lomme til posestøtte Elastikken i bæltet bør være stabil ved gentagen brug

293 Sagsnr.: 29 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 25: Tætningsmateriale med og uden alkohol Stomiringe Krav nr. Krav til produkt Dokument ationskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Stomiringen skal have hydrokolloide egenskaber Produktet bør kunne formes efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse Der bør ikke være desintegration ved absorption Ringen bør være simpel og let at applicere Ringen bør findes i flere størrelser Ringen bør være let at fjerne fra huden oplys venligst ring størrelse her Pasta til tætning omkring stomier uden alkohol Krav nr. Krav til produkt Dokument ationskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Pastamasse skal have hydrokolloide egenskaber Pastamassen bør ikke indeholde allergener Produktet bør kunne leveres i flere tubestørrelser oplys venligst tubestørrelser her

294 Sagsnr.: 30 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Pastamassen bør være i brugervenlig emballage, således at produktet er let at applicere Der bør ikke være desintegration ved absorption Pastamassen bør være let at fjerne fra huden Pasta til tætning omkring stomier med alkohol Krav nr. Krav til produkt Dokument ationskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Pastamasse skal have hydrokolloide egenskaber Pastamassen bør ikke indeholde allergener Produktet bør kunne leveres i flere tubestørrelser Pastamassen bør være i brugervenlig emballage, således at produktet er let at applicere oplys venligst tubestørrelser her Der bør ikke være desintegration ved absorption Pastamassen bør være let at fjerne fra huden

295 Sagsnr.: 31 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 26: Kantsikring Krav nr. Krav til produkt Dokument ationskrav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Produktet skal have hydrokolloide egenskaber Produktet bør kunne formes 26.2 efter hudens naturlige folder og hæfte ved bevægelse 26.3 Der bør ikke være desintegration ved absorption 26.4 Produktet bør være simpel og let at applicere 26.5 Produktet bør findes i flere oplys venligst størrelse her størrelser 26.6 Produktet bør være let at fjerne fra huden 26.7 Produktet bør være elastisk 26.8 Produktet må ikke indeholde allergener

296 Sagsnr.: 32 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 27: Hudbeskyttelse - med og uden akrylat Krav nr. Krav til produkt Dokume ntations krav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Produktet bør være let at applicere 27.2 Det skal være muligt at klæbe en plade fast oven på filmen 27.3 Produktet bør være lugtfri 27.4 Produktet skal være uden oplys venligst hvorvidt produktet parfume indeholder parfume her 27.5 Produktet skal ikke indeholde oplys venligst hvorvidt produktet allergener indeholder allergener her Produktet bør danne en effektiv 27.6 barrierer mellem hud og klæber

297 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Produktgruppe 28: Klæberfjerner uden alkohol Krav nr. Krav til produkt Dokume ntations krav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Produktet bør være lugtfri 28.2 Produktet skal være uden parfume 28.3 Produktet må ikke indeholde allergener Sagsnr.: 33 af 38

298 Sagsnr.: 34 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 29: Stomipulver Krav nr Krav til produkt Produktet skal have hydrokolloide egenskaber Stomibandagen skal kunne hæfte ovenpå pulveret Produktet må ikke indeholde allergener Produktet bør være let at applicere Dokume ntations krav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet.

299 Sagsnr.: 35 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 30: Fortykningsmiddel Krav nr Krav til produkt Produktet skal være dosisopdelt og let at anvende Ved anbefalet dosis bør midlet danne en konsistens, der gør det nemt at tømme indholdet ud Produktet bør neutralisere lugten Produktet bør findes i 2 forskellige dosisstørrelser Dokume ntations krav J/N Oplysninger fra leverandøren oplys venligst størrelser her A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning Skal kunne fortykke op til 400 ml B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet.

300 Helsingør Kommune EU-udbud Produktgruppe 31: Lugtfjerner til stomiposer Krav nr. Krav til produkt Dokume ntations krav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet Produktet bør effektivt kunne neutralisere lugt Produktet bør være let at anvende Sagsnr.: 36 af 38

301 Helsingør Kommune EU-udbud Produktgruppe 32: Tilbehør Krav nr Krav til produkt Urokonnektorer skal passe til de relevante produkter på Kommunens inkontinensaftale De tilbudte klemmer og clip skal passe til de tilbudte produkter på Tilbudslisten, jf. Bilag 3, og være anvendelige til formålet. Dokume ntations krav Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. Bilag 2: Kravspecifikation B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet. Sagsnr.: 37 af 38

302 Sagsnr.: 38 af 38 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 2: Kravspecifikation Produktgruppe 33: Stomitrusser Krav nr Krav til produkt Stomitrusser skal tilbydes i herre og damemodel Produktet skal tilbydes i alle størrelser og højder i den pågældende produktserie Produktet skal som min. tilbydes i størrelserne S, M, L og L Produktet bør tilbydes med og uden ben Produktet bør kunne vaskes ved 60 grader celsius. Produktet bør tilbydes i flere materialer Produktet bør tilbydes i flere farver Produktet bør tilbydes med og uden lomme til posestøtte Elastikken i produktet bør være stabil ved gentagen brug Dokumentat ionskrav J/N J/N Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning. B-krav Forhold der evalueres på i forhold til tildelingskriterierne kvalitet og funktionalitet.

303 Bilag: Bilag 1 - Stomi - HØRING.xlsx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

304 Side 1 af 2 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 1: Kravspecifikation - overordnede krav Bilag 1 - Kravspecifikation - overordnede krav Krav nr Beskrivelse af krav Bestillere skal i forbindelse med mulige ændringer i bevillingerne kunne få stillet gratis produkter til afprøvning til rådighed. Det kan f.eks. være i tilfælde hvor et produkt udgår eller der kommer nye produkter på markedet Tilbudsgiver skal altid erstatte udgåede produkter med et andet produkt, der minimum har samme egenskaber, som det udgåede, til makismalt den samme pris. Erstatningsproduktet skal være klar til udsendelse på det tidspunkt, hvor det udgående produkt udgår. Hvis et nyt produkt er tilføjet sortimentet (med pris fastlagt efter, at det er et nyt produkt) skal det ændre pris, såfremt produktet senere bliver et erstatningsprodukt (så det i stedet følger prissætningen for erstatningsprodukter). Når et produkt udgår, skal der leveres en liste til Kommunen over de Bestillere, som bruger produktet. Nye produkter på rammeaftalen skal kunne købes til den rabatsats, der svarer til rabatsatsen pr. produktgruppe i Tilbudslisten. Nye produkter skal godkendes af Kommunen. Tilbudsgiver skal levere data vedr. bevillinger ved aftaleperiodens ophør (Tilbudsgiver bærer alle omkostninger forbundet herved). Skal der ske tilpasninig af stomiprodukter, eksempelvis i forbindelse med udstandsning af huller i stomiplader, skal dette være muligt uden beregning for Bestiller. Dette skal tilbydes ved alle produkter, hvor det rent praktisk er muligt, og hvor den enkelte har behov for det. Mindst en sygeplejeuddannet medarbejder skal være til rådighed for Kommunen i hele implementeringsforløbet, hvilket er et mindstekrav, der skal dokumenteres. Dokumentationen skal foreligge som en autorisation for gennemført sygeplejeuddannelse. Oplysninger fra leverandøren A-krav Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning.

305 Side 2 af 2 Helsingør Kommune EU-udbud 2015 Bilag 1: Kravspecifikation - overordnede krav Tilbudsgiver garanterer, at de leverede produkter er i overensstemmelse med de tilbudte, er uden fejl og mangler, samt lever op til gældende standarder. Alle produkter skal ved levering have en udløbsdato på minimum 6 måneder, gældende fra leveringstidspunktet. Såfremt produktet har en begrænset holdbarhed skal dette fremgå af emballagen. Alle tilbudte produkter skal leve op til danske/europæiske standarder og sikkerhedskrav (f.eks. ISO standarder). Produkterne skal være CE-mærket og opfylde reglerne i Indenrigsog Sundhedsministeriets "Bekendtgørelse om medicinsk udstyr, nr af ". Leverandøren er forpligtet til at emballere varen på en sådan måde, at er både tages miljøhensyn og sikres, at varen når frem i ubeskadiget stand med intakte egenskaber. Emballagen skal i alle henseender være neutral og diskret, ligesom den skal være mulig at åbne for borgere med nedsat håndfunktion. 17 Ved hvert produkt skal medfølge en brugervejledning på dansk Brugervejledningen skal layoutmæssigt være udfærdiget, så den tager hensyn til synshandikappede Leverandøren skal være i stand til at sende og modtage sikker e- post, eksempelvis i forbindelse med meddelelser der indeholder fortrolige oplysninger. Ved sikker e-post forstås meddelelser, der er 1) krypteret så andre ikke kan læse dem, og 2) signeret så modtager har sikkerhed, som svarer til en juridisk underskrift.

306 Bilag: 3.1. Grundbeskrivelse Høringsversion.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

307 Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan (Høringsversion) 1

308 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske inddeling... 8 Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden... 8 Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden... 8 Almen praksis... 9 Kapacitet... 9 Tabel 2. Kapaciteter samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner 2014 (antal)... 9 Tabel 3. Region Hovedstadens kapaciteter, fordelt på planområder, for perioden Tabel 4. Region Hovedstadens ubesatte kapaciteter, for perioden Tabel 5. Region Hovedstadens kapaciteter, fordelt på planlægningsområder, Tabel 6. Resultat af lægedækningsundersøgelsen i 2013 og Praktiserende læger Tabel 7. Praktiserende læger fordelt på regioner, Tabel 8. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder, for perioden Tabel 9. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planlægningsområder, Alder Tabel 10. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på aldersgrupper, for perioden Tabel 11. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på aldersgrupper og planområder, 2014 (antal) Figur 2. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på aldersgrupper og planområder, 2014 (i procent) Tabel 12. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på aldersgrupper (samt aldersgennemsnittet) samt planlægningsområder, Køn Tabel 13. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på kønsamt planområder, for perioden (antal) Tabel 14. Fordeling af Region Hovedstadens alment praktiserende læger på køn, opdelt på planområder (procent) Tabel 15. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på køn samt planlægningsområder, 2014 (antal) Praksis Tabel 16. Praksis fordelt på praksisformer for hver af de fem regioner, 2014 (antal)

309 Figur 3. Region Hovedstadens praksis, fordelt på praksisformer, for perioden Tabel 17. Region hovedstadens praksis, fordelt på praksisformer samt planområder, for perioden (antal) Tabel 18. Region Hovedstadens praksis, fordelt på praksisformer samt kommuner, 2014 (antal) Tabel 19. Region Hovedstadens praksis fordelt på antal læger pr. praksis, for perioden (antal) Sikrede Tabel 20. Gruppe 2 sikrede i Region Hovedstaden, fordelt på kommuner, for årene 2013 og 2014, (antal og ændring i procent) Befolkningsfremskrivning Tabel 21. Befolkningsprognose for Region Hovedstaden (antal borgere) Tabel 22. Befolkningsprognose for Region Hovedstaden (ændring i procent) Tabel 23. Befolkningsprognose for hovedstadsregionens kommuner (antal borgere) Udgifter Tabel 24. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser i perioden , 2014-priser (kroner) Tabel 25. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser i perioden , 2014-priser (kroner pr sikrede) Tabel 26. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser, 2014 (kroner pr sikrede) Ydelser Tabel 27. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser i perioden (antal) Tabel 28. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser i perioden (antal pr sikrede) Tabel 29. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser, 2014 (antal pr sikrede) Konsultationer Tabel 30. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af udvalgte konsultationsydelser i perioden (antal og udvikling i procent) Figur 4. Udvikling i antal konsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger i perioden (antal pr sikrede) Tabel 31. Konsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr sikrede) Tabel 32. E-kommunikation ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr sikrede)

310 Tabel 33. Telefonkonsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr sikrede) Figur 5. Konsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr. patient) Figur 6. E-kommunikation ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr. patient) Figur 7. Telefonkonsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr. patient) Tabel 34. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion af udvalgte konsultationsydelser, 2014 (antal ydelser pr sikrede)

311 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor: Speciale 80: Kapacitet: Besat kapacitet: Ubesat kapacitet: Ledig kapacitet: Ydernummer: Praksisformer: Almen lægegerning Antal kapaciteter dækker over antal fuldtidspraktiserende læger tilknyttet overenskomsten om almen læge. For almen lægehjælp gælder det, at én kapacitet svarer til én læge, der arbejder fuld tid i klinikken 1. Kapacitet, der er tildelt en læge, og som er i brug/aktiv Kapacitet, der er tildelt en læge, men ikke er aktiv. Regionen har ikke råderet over ubesatte kapaciteter. Kapacitet, der afventer at blive tildelt en læge. Regionen har råderet over ledige kapaciteter. Et ydernummer er det nummer, som en alment praktiserende læge er tildelt som yder af behandlinger efter overenskomsten. Ydernummeret anvendes til afregning. Såfremt der er flere sundhedspersoner i samme praksis, vil de oftest have det samme ydernummer. Almen praksis kan i henhold til overenskomsten drives som enkeltmandspraksis eller kompagniskabspraksis. Begge praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis 2. Enkeltmandspraksis: Kompagniskabspraksis: Delepraksis: Sikrede: Praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi. En enkeltmandspraksis råder over én lægekapacitet. Praksis, der drives af to eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale. En kompagniskabspraksis råder over 2 eller flere lægekapaciteter. Hensynet til læger med behov for nedsat arbejdsmængde i almen praksis kan tilgodeses via delepraksis. Ved delepraksis forstås, at der optages en ekstra læge i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter. Alle borgere med bopæl i Danmark har ret til gratis behandling hos egen læge og tilskud til medicin mv.. Borgeren kan vælge mellem to sikringsgrupper: gruppe 1 og gruppe 2. 1 Statens Serum Institut: 0indenfor%20praksissektoren.aspx#Kapacitet 2 Kilde: Overenskomst om almen praksis

312 Sikringsgruppe 1: En borger der er tilmeldt en bestemt praksis/praktiserende læge. Gruppe 1 sikrede skal have henvisning til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Sikringsgruppe 2: Borgere i sikringsgruppe 2 er ikke tilmeldt en bestemt læge. Gruppe 2 sikrede, kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Borgeren skal have lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Fysioterapeuten, fodterapeuten eller psykologen skal have en aftale med regionen, for at du kan få tilskud. Der gives samme tilskud, som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Produktion: Forbrug: Bruttohonorar: Planområder: Produktion anvendes som et udtryk for, hvad almen praktiserende læger med ydernummer i Region Hovedstaden har leveret (produceret) af ydelser, uafhængigt af borgeres bopæl. Forbrug anvendes som et udtryk for, hvad hovedstadsregionens borgere har modtaget af ydelser hos lægen. Bruttohonorar er den pris, der er aftalt en ydelse skal koste. Bruttohonoraret er aftalt i overenskomsten, og reguleres fast to gange årligt pr. 1. april og 1. oktober. Grundbeskrivelsen i tabel 24, 25 og 26 omfatter alene ydelseshonorar i dagtid. Regionen Hovedstadens hospitalsplan anvender planområder. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er opdelt på er række planlægningsområder. Planlægningsområderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kommune. (Se figur 1 og tabel 1). 6

313 Særlige opmærksomhedspunkter Christiansø: 2014-priser: Christiansø indgår ikke som en del af Grundbeskrivelsen, da Christiansø Administration er en del af Forsvarsministeriet og dermed hører direkte under staten. Dog er Christiansø undtagelsesvist medtaget i tabel 6, da de indgår i lægedækningsundersøgelsen for 2013 og Christiansø er medtaget under Bornholm, og kapaciteten for Bornholm er i denne tabel således øget med 1. Opgørelser af produktion og forbrug (i kroner) er angivet i 2014-priser. Det betyder, at en sammenligning på tværs af år ikke er påvirket af prisudviklingen, men alene af ændringer i aktiviteten. Omregningen til 2014-priser baserer sig på reguleringsprocenterne for ydelse 0101 (konsultation). Reguleringsprocenterne svarer til den regulering af taksten, som er sket i perioden. Der er beregnet en gennemsnitlig PL-faktor for hvert af årene , hvorefter årets priser er reguleret til 2014-priser. 7

314 Region Hovedstadens geografiske inddeling Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Bornholm Planlægnings Bornholm områder Frederikssund Gribskov Halsnæs Hillerød Allerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Egedal Furesø Ballerup Herlev Rødovre Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Brønshøj Husum Vanløse Frederiksberg Bispebjerg Nørrebro Indre By Østerbro Valby Vesterbro3 Amager Øst Amager Vest Høje-Taastrup Albertslund Ishøj Vallensbæk Brøndby Glostrup Hvidovre Tårnby Dragør 3 Herunder Kongens Enghave og Sydhavnen 8

315 Almen praksis Kapacitet Tabel 2. Kapaciteter samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner 2014 (antal) Yder Region Kapaciteter Sikrede Sikrede per fuldtidskapacitet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er inkluderet. Sikrede er gruppe 1 sikrede. Data for Region Midtjylland: kapaciteter er opgjort pr. 1. oktober og sikrede opgjort 1. marts Region Syddanmark: data er pr. juli Region Sjælland: Data er fra lægedækningsundersøgelsen Tabel 3. Region Hovedstadens kapaciteter, fordelt på planområder, for perioden Planområder antal ændring (procent) andel af samlet (procent) Nord ,9 18,7 Midt ,9 26,0 Byen ,5 24,9 Syd ,7 27,7 Bornholm ,7 2,6 Hovedtotal ,9 100 Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er inkluderet Tabel 4. Region Hovedstadens ubesatte kapaciteter, for perioden Nord Midt Byen Syd Bornholm I alt Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år 9

316 Tabel 5. Region Hovedstadens kapaciteter, fordelt på planlægningsområder, 2014 Område Kapaciteter Andel af område Andel af samlet Antal procent Nord ,7 Allerød Kommune 16 8,0 1,5 Fredensborg Kommune 24 12,1 2,3 Helsingør Kommune 38 19,1 3,6 Hillerød Kommune 30 15,1 2,8 Hørsholm Kommune 18 9,0 1,7 Frederikssund Kommune 29 14,6 2,7 Halsnæs Kommune 18 9,0 1,7 Gribskov Kommune 26 13,1 2,4 Midt ,0 Ballerup Kommune 35 12,6 3,3 Gentofte Kommune 44 15,9 4,1 Gladsaxe Kommune 39 14,1 3,7 Herlev Kommune 16 5,8 1,5 Lyngby-Taarbæk Kommune 37 13,4 3,5 Rødovre Kommune 24 8,7 2,3 Furesø Kommune 24 8,7 2,3 Rudersdal Kommune 34 12,3 3,2 Egedal Kommune 24 8,7 2,3 Byen ,9 Bispebjerg 22 8,3 2,1 Brønshøj-Husum 21 7,9 2,0 Indre By 37 14,0 3,5 Nørrebro 45 17,0 4,2 Vanløse 25 9,4 2,3 Østerbro 53 20,0 5,0 Frederiksberg Kommune 62 23,4 5,8 Syd ,7 Amager 64 21,7 6,0 Valby 30 10,2 2,8 Vesterbro 38 12,9 3,6 Brøndby Kommune 19 6,4 1,8 Dragør Kommune 6 2,0 0,6 Glostrup Kommune 12 4,1 1,1 Albertslund Kommune 19 6,4 1,8 Hvidovre Kommune 30 10,2 2,8 Høje-Taastrup Kommune 31 10,5 2,9 Ishøj Kommune 10 3,4 0,9 Tårnby Kommune 26 8,8 2,4 Vallensbæk Kommune 10 3,4 0,9 Bornholm ,6 Bornholms Regionskommune ,0 2,6 Hovedtotal Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er inkluderet * Københavns Kommune: 335 kapaciteter 10

317 Tabel 6. Resultat af lægedækningsundersøgelsen i 2013 og 2014 Planlægningsområde Gruppe 1 sikrede (faktisk tilmeldte) Difference tilmeldte Kapaciteter (faktiske) Difference kapaciteter 2013 Høringssvar 2014 Høringssvar 2014 Høringssvar Difference Ønskede tilmeldte pr. kapacitet Ønskede tilmeldte Ønskede tilmeldte pr. kapacitet ønsket antal tilmeldte i fht faktisk antal tilmeldte Faktisk tilmeldte/kapacitet Antal faktisk tilmeldte pr. kapacitet NORD Allerød Fredensborg Frederikssund Halsnæs Gribskov Helsingør Hillerød Hørsholm MIDT Ballerup Egedal Furesø Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre BYEN Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro SYD Albertslund Amager Brøndby Dragør Glostrup Høje-Taastrup Hvidovre Ishøj Tårnby Valby Vallensbæk Vesterbro BORNHOLM Bornholm I alt Note: Antal tilmeldte sikrede og antal kapaciteter er opgjort pr. 1. oktober 2013 og 1. oktober 2014 (kilde: Notus Regional). Endelig opgørelse af samlede svar fra almen praksis ved høring september-oktober 2014: 67 procent af praksis har besvaret høringen. Tabellen viser det i høringen indmeldte antal patienter med mindre praksis har dispensation til et lavere antal tilmeldte. Øvrige kapaciteter indgår med 1600 tilmeldte. Christiansø er medtaget da de indgår i lægedækningsundersøgelsen for 2013 og Kapaciteten på Bornholm er derfor øget med 1. 11

318 Praktiserende læger Tabel 7. Praktiserende læger fordelt på regioner, 2014 Region Læger Nordjylland 342 Midtjylland 831 Syddanmark 812 Hovedstaden Sjælland 505 Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er inkluderet. Region Sjælland: data er opgjort pr. ultimo Tabel 8. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder, for perioden Planområde antal ændring i procent andel af samlet (i procent) Nord ,7 18,8 Midt ,3 26,3 Byen ,0 24,5 Syd ,7 27,7 Bornholm ,5 2,6 Hovedtotal ,3 100,0 Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er inkluderet. 12

319 Tabel 9. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planlægningsområder, 2014 Område Læger Andel af område Andel af samlet Antal procent Nord ,8 Allerød Kommune 17 8,1 1,5 Fredensborg Kommune 29 13,7 2,6 Helsingør Kommune 39 18,5 3,5 Hillerød Kommune 30 14,2 2,7 Hørsholm Kommune 20 9,5 1,8 Frederikssund Kommune 30 14,2 2,7 Halsnæs Kommune 20 9,5 1,8 Gribskov Kommune 26 12,3 2,3 Midt ,3 Ballerup Kommune 39 13,2 3,5 Gentofte Kommune 46 15,6 4,1 Gladsaxe Kommune 41 13,9 3,7 Herlev Kommune 16 5,4 1,4 Lyngby-Taarbæk Kommune 42 14,2 3,7 Rødovre Kommune 24 8,1 2,1 Furesø Kommune 26 8,8 2,3 Rudersdal Kommune 37 12,5 3,3 Egedal Kommune 24 8,1 2,1 Byen ,5 Bispebjerg 22 8,0 2 Brønshøj-Husum 22 8,0 2 Indre By 39 14,2 3 Nørrebro 47 17,1 4 Vanløse 26 9,5 2 Østerbro 57 20,7 5 Frederiksberg Kommune 62 22,5 6 Syd ,7 Amager 66 21,2 5,9 Valby 33 10,6 2,9 Vesterbro 39 12,5 3,5 Brøndby Kommune 22 7,1 2,0 Dragør Kommune 6 1,9 0,5 Glostrup Kommune 12 3,9 1,1 Albertslund Kommune 21 6,8 1,9 Hvidovre Kommune 33 10,6 2,9 Høje-Taastrup Kommune 32 10,3 2,9 Ishøj Kommune 10 3,2 0,9 Tårnby Kommune 27 8,7 2,4 Vallensbæk Kommune 10 3,2 0,9 Bornholm ,6 Bornholms Regionskommune ,0 2,6 Hovedtotal Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er inkluderet * Københavns Kommune: 351 læger 13

320 Alder Tabel 10. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på aldersgrupper, for perioden Aldersgrupper antal Andel af samlet (procent) <50 år år år år år år Hovedtotal Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er ikke inkluderet Tabel 11. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på aldersgrupper og planområder, 2014 (antal) <50 år år år år år 70 + år I alt Nord Midt Byen Syd Bornholm Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er ikke inkluderet Figur 2. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på aldersgrupper og planområder, 2014 (i procent) Note: Figuren baserer sig på data fra tabel 11. For hvert planområde er beregnet hvor stor en andel af lægerne der er henholdsvis <50, 50-54, 55-59, 60-64, og Regionsgennemsnittet svarer således til tabel 10, kolonnen Andel af samlet (i procent). 14

321 Tabel 12. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på aldersgrupper (samt aldersgennemsnittet) samt planlægningsområder, 2014 Område Gennemsnit <50 år år år år år 70 + år alder antal inden for hver aldersgruppe Nord 54, Allerød Kommune 53, Fredensborg Kommune 56, Helsingør Kommune 55, Hillerød Kommune 54, Hørsholm Kommune 51, Frederikssund Kommune 56, Halsnæs Kommune 53, Gribskov Kommune 55, Midt 55, Ballerup Kommune 53, Gentofte Kommune 58, Gladsaxe Kommune 55, Herlev Kommune 60, Lyngby-Taarbæk Kommune 53, Rødovre Kommune 55, Furesø Kommune 55, Rudersdal Kommune 53, Egedal Kommune 53, Byen 55, Bispebjerg 58, Brønshøj-Husum 60, Indre By 49, Nørrebro 54, Vanløse 55, Østerbro 56, Frederiksberg Kommune 57, Syd 55, Amager 56, Valby 53, Vesterbro 54, Brøndby Kommune 56, Dragør Kommune 60, Glostrup Kommune 48, Albertslund Kommune 56, Hvidovre Kommune 58, Høje-Taastrup Kommune 55, Ishøj Kommune 57, Tårnby Kommune 54, Vallensbæk Kommune 49, Bornholm 54, Bornholms Regionskommune 54, Regionsgennemsnit 55, Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober 2014, ubesatte kapaciteter er ikke inkluderet 15

322 Køn Tabel 13. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på kønsamt planområder, for perioden (antal) Planområde Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Nord Midt Byen Syd Bornholm Hovedtotal Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er ikke inkluderet Tabel 14. Fordeling af Region Hovedstadens alment praktiserende læger på køn, opdelt på planområder (procent) Kvinder Mænd Kvinder Mænd Planområde Ændring i procent Andel af samlet antal læger (i procent) Nord 0,91-9, Midt 8,70-4, Byen 10,85-7, Syd 9,09-10, Bornholm 0,00-6, Regionsgennemsnit 7,44-7, Note: Tabellens beregninger baserer sig på data i tabel 13 ovenfor. 16

323 Tabel 15. Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på køn samt planlægningsområder, 2014 (antal) Område Kvinde Mand Hovedtotal Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Midt Ballerup Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Furesø Kommune Rudersdal Kommune Egedal Kommune Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Frederiksberg Kommune Syd Amager Valby Vesterbro Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Bornholm Bornholms Regionskommune Hovedtotal Kilde: Notus Regional, Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år, ubesatte kapaciteter er ikke inkluderet 17

324 Antal praksis Praksis Tabel 16. Praksis fordelt på praksisformer for hver af de fem regioner, 2014 (antal) Yder Region Enkeltmandspraksis Delepraksis Kompagniskabspraksis Praksis Region Nordjylland Region Midtjylland 180* Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober Region Nordjylland: Hertil kommer 6 regionsklinikker med i alt 12 ansatte læger (disse er medregnet i antal læger). Region Midtjylland: Hertil kommer 1 regionsklinik og 1 Samarbejdspraksis (læge med flere ydernumre). * To af disse enkeltmandspraksis er klinikker drevet som Licenslæge, altså regionens klinik. Region Syddanmark: Data pr. 1. juli Region Sjælland: Data er fra lægedækningsundersøgelsen Ø-læger samt regionsklinikker indgår ikke i summen. Figur 3. Region Hovedstadens praksis, fordelt på praksisformer, for perioden Region Hovedstadens praksis, opdelt på praksisformer for perioden Enkeltmand Delepraksis Kompagniskab Hovedtotal Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år 18

325 Tabel 17. Region hovedstadens praksis, fordelt på praksisformer samt planområder, for perioden (antal) Område Delepraksis Enkeltmand Kompagniskab Delepraksis Enkeltmand Kompagniskab Delepraksis Enkeltmand Kompagniskab Delepraksis Enkeltmand Kompagniskab Nord Midt Byen Syd Bornholm Sum Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år 19

326 Tabel 18. Region Hovedstadens praksis, fordelt på praksisformer samt kommuner, 2014 (antal) Område Delepraksis Enkeltmand Kompagniskab Praksis i alt Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Midt Ballerup Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Furesø Kommune Rudersdal Kommune Egedal Kommune Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Frederiksberg Kommune Syd Amager Valby Vesterbro Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Bornholm Bornholms Regionskommune Hovedtotal Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år * Københavns kommune: 247 praksis 20

327 Tabel 19. Region Hovedstadens praksis fordelt på antal læger pr. praksis, for perioden (antal) Én læge To læger Tre læger Fire læger Fem læger Seks læger Syv læger Praksis i alt Kilde: Notus Regional Note: Status pr. 1. oktober det pågældende år 21

328 Sikrede Tabel 20. Gruppe 2 sikrede i Region Hovedstaden, fordelt på kommuner, for årene 2013 og 2014, (antal og ændring i procent) Ændring i procent Albertslund Kommune ,8 Allerød Kommune ,0 Ballerup Kommune ,1 Bornholms Regionskommune ,8 Brøndby Kommune ,1 Dragør Kommune ,9 Egedal Kommune ,2 Fredensborg Kommune ,3 Frederiksberg Kommune ,0 Frederikssund Kommune ,9 Furesø Kommune ,8 Gentofte Kommune ,9 Gladsaxe Kommune ,0 Glostrup Kommune ,9 Gribskov Kommune ,2 Halsnæs Kommune ,7 Helsingør Kommune ,8 Herlev Kommune ,2 Hillerød Kommune ,6 Hvidovre Kommune ,0 Høje-Taastrup Kommune ,2 Hørsholm Kommune ,3 Ishøj Kommune ,7 Københavns Kommune ,3 Lyngby-Taarbæk Kommune ,5 Rudersdal Kommune ,9 Rødovre Kommune ,8 Tårnby Kommune ,9 Vallensbæk Kommune ,6 Total ,4 Kilde: Targit Note: Kommune er gruppe 2 sikredes bopælskommune, år er afregningsår 22

329 Befolkningsfremskrivning Tabel 21. Befolkningsprognose for Region Hovedstaden (antal borgere) Aldersinterval antal Ændring i procent 0-9 årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige ,7 90+ årige ,3 Samlet ,0 Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningsfremskrivning 2014 efter område, alder og tid Tabel 22. Befolkningsprognose for Region Hovedstaden (ændring i procent) Aldersgrupper og år årige -0,7 21,4 0, årige 2,7-2,5 19, årige 13,6-1,2-6, årige 1,7 19,6-2, årige -3,4-6,9 19, årige 12,9-3,4-8, årige -5,5 20,0-3, årige 29,5-0,7 22, årige 13,7 61,9 4,7 90+ årige 3,5 32,1 75,9 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik (se tabel 21) 23

330 Tabel 23. Befolkningsprognose for hovedstadsregionens kommuner (antal borgere) År Kommune antal personer procent København ,04 Frederiksberg ,87 Dragør ,70 Tårnby ,84 Albertslund ,10 Ballerup ,16 Brøndby ,92 Gentofte ,47 Gladsaxe ,93 Glostrup ,37 Herlev ,55 Hvidovre ,45 Høje-Taastrup ,73 Ishøj ,85 Lyngby-Taarbæk ,34 Rødovre ,96 Vallensbæk ,04 Allerød ,51 Egedal ,01 Fredensborg ,73 Frederikssund ,64 Furesø ,34 Gribskov ,78 Halsnæs ,12 Helsingør ,34 Hillerød ,44 Hørsholm ,03 Rudersdal ,01 Bornholm ,15 Region Hovedstaden ,04 Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningsfremskrivning 2014 efter kommune, køn og alder 24

331 Udgifter Tabel 24. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser i perioden , 2014-priser (kroner) Produktion Forbrug Difference Kilde: Targit Note: År er afregningsår, gruppe 1 og 2 sikrede, dagtid, bruttohonorar. Tabel 25. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser i perioden , 2014-priser (kroner pr sikrede) Produktion Forbrug Kilde: Targit Note: År er afregningsår, gruppe 1 og 2 sikrede, dagtid, bruttohonorar. 4 Tabel 24 afspejler ikke Region Hovedstadens samlede udgifter til almen praksis. Udgiftsposter der ikke er inkluderet i tabellen er basishonorar, amanuensis, indbetaling til fonde samt ramme- og lokalaftaler. Ydelser, som f.eks. laboratorieydelser, er desuden ikke medtaget, idet de omfatter flere ydergrupper end almen praksis. 25

332 Tabel 26. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser, 2014 (kroner pr sikrede) Produktion Forbrug Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Kilde: Targit Note: År er afregningsår, gruppe 1 og 2 sikrede, dagtid, bruttohonorar. Produktions-søjlen : Kommune er praksiskommune, Forbrugssøjlen : Kommune er bopælskommune. 26

333 Ydelser Tabel 27. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser i perioden (antal) Produktion Forbrug Difference Kilde: Targit Note: År er afregningsår, gruppe 1 og 2 sikrede, dagtid. Tabel 28. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser i perioden (antal pr sikrede) Produktion Forbrug Kilde: Targit Note: År er afregningsår, gruppe 1 og 2 sikrede, dagtid 27

334 Tabel 29. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af ydelser, 2014 (antal pr sikrede) Produktion Forbrug Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Kilde: Targit Note: År er afregningsår, gruppe 1 og 2 sikrede, dagtid. Produktions-søjlen : Kommune er praksiskommune, Forbrugs-søjlen : Kommune er bopælskommune. 28

335 Antal konsultationer pr sikrede Konsultationer Tabel 30. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion samt hovedstadsregionens borgeres forbrug af udvalgte konsultationsydelser i perioden (antal og udvikling i procent) Konsultationer E-kommunikation Produktion Konsultationer E-kommunikation Forbrug Telefonkonsultationer Telefonkonsultationer Ændring i procent ,5 107,3-10,8 0,6 107,5-10, ,0 16,3-1,0 1,0 16,3-1,0 Kilde: Targit Note: År er afregningsår, gruppe 1 og 2 sikrede, dagtid, ydelseskoder 0101, 0105 og 0201 Figur 4. Udvikling i antal konsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger i perioden (antal pr sikrede) Konsultation E-kommunikation Tlf.Kons År Kilde: Targit Note: År er afregningsår, dagtid, ydelseskoder 0101, 0105 og

336 Tabel 31. Konsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr sikrede) Nord Midt Byen Syd Bornholm Regionsgennemsnit Kilde: Targit Note: År er afregningsår, dagtid, ydelseskoder 0101 Tabel 32. E-kommunikation ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr sikrede) Nord Midt Byen Syd Bornholm Regionsgennemsnit Kilde: Targit Note: År er afregningsår, dagtid, ydelseskoder 0105 Tabel 33. Telefonkonsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr sikrede) Nord Midt Byen Syd Bornholm Regionsgennemsnit Kilde: Targit Note: År er afregningsår, dagtid, ydelseskoder

337 Figur 5. Konsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr. patient) Kilde: Targit Note: År er afregningsår, dagtid, ydelseskoder Det skal i øvrigt bemærkes, at Bornholm deltog i et projekt om fast honorering, hvilket forklarer afvigelsen i Figur 6. E-kommunikation ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr. patient) Kilde: Targit Note: År er afregningsår, dagtid, ydelseskoder Det skal i øvrigt bemærkes, at Bornholm deltog i et projekt om fast honorering, hvilket forklarer afvigelsen i Figur 7. Telefonkonsultationer ydet af Region Hovedstadens alment praktiserende læger, fordelt på planområder i perioden (antal pr. patient) Kilde: Targit Note: År er afregningsår, dagtid, ydelseskoder Det skal i øvrigt bemærkes, at Bornholm deltog i et projekt om fast honorering, hvilket forklarer afvigelsen i

338 Tabel 34. Region Hovedstadens alment praktiserende lægers produktion af udvalgte konsultationsydelser, 2014 (antal ydelser pr sikrede) Konsultationer E-kommunikation Telefonkonsultationer Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Kilde: Targit Note: År er afregningsår, dagtid, ydelseskoder 0101, 0105 og Kommune er praksiskommune. 32

339 Bilag: 3.2. Høringsudkast praksisplan for almen praksis , versiondato pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

340 Praksisplan for almen praksis Center for Sundhed Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Sundhed Praksisplan for almen praksis HØRINGSUDKAST, 22. JUNI 2015

341 Praksisplan for almen praksis RESUME 4 DEL INDLEDNING Rammer for praksisplanen Sammenhæng mellem praksisplanen og sundhedsaftalen Nationale visioner for almen praksis Mål i praksisplanen Overordnede målsætninger for praksisplanen Læsevejledning 10 DEL PATIENTEN SOM AKTIV SAMARBEJDSPART Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Patientevalueringer som patientinddragelse Patienter og pårørende rapporterer utilsigtede hændelser Patientinddragelsesudvalget NYE SAMARBEJDSFORMER Tværsektoriel ledelse LIGHED I SUNDHED Tidlig opsporing og differentiering af indsatser Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere Differentierede indsatser ud fra patienternes behov 19 DEL KAPACITET OG TILGÆNGELIGHED Lægedækning og praksisstruktur Nye muligheder i Sundhedsloven Overenskomstens bestemmelser om lægedækning Planområder Praksisstruktur og nye samarbejdsformer Rekruttering og fastholdelse Rekruttering af praktiserende læger til ubesatte kapaciteter Rekruttering og fastholdelse i sårbare områder Betjening af akuttilbud og sygebesøg Nye kommunale tilbud og kompetencer Behov for lægefaglighed i de nye kommunale tilbud og plejecentre/botilbud Modeller for lægefaglig betjening Opsøgende og opfølgende hjemmebesøg Tilgængelighed Definition på tilgængelighed Fysisk tilgængelighed Ny tilgængelighedsmærkning Telefonisk tilgængelighed Elektronisk tilgængelighed 37 2

342 DEL UDVIKLING AF DET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN Samarbejde om bestemte målgrupper Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Styrket satsning på lungeområdet Samarbejde på kræftområdet Samarbejde om gravide, nyfødte og børn Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samtaleterapi Samarbejde på misbrugsområdet Samarbejde om medicin Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering Det Fælles Medicin Kort (FMK) Medicingennemgang Dosisdispensering Polyfarmarci Digital kommunikation Styrkelse af digitale arbejdsgange Udvikling af den digitale kommunikation om bestemte målgrupper Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne Samarbejde mellem almen praksis og de øvrige behandlere i praksissektoren 75 DEL KVALITET Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvikling i almen praksis KAP-H - Regional kvalitetsorganisation Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis Akkrediteringsprocessen Den organisatoriske kvalitet Ledelse og praksisudvikling Den sundhedsfaglige kvalitet Patientsikkerhed Efteruddannelse Den patientoplevede kvalitet Læring ved patienttilfredshedsundersøgelser og patientevalueringer Datadrevet kvalitetsudvikling 86 BILAG 87 GRUNDBESKRIVELSE FOR ALMEN PRAKSIS 87 3

343 Praksisplan for almen praksis Resume Under udarbejdelse 4

344 DEL 1 1. Indledning Parterne bag praksisplanen er enige om, at den praktiserende læges nøglefunktion er at være patientens første, frie og uvisiterede adgang til sundhedsvæsenet og varetage rollen som generalist, gatekeeper og tovholder. Langt de fleste problemstillinger håndteres i almen praksis, uden at det øvrige sundhedsvæsen involveres. Men når problemstillinger involverer andre end almen praksis, skal samarbejdet med hospitaler, kommuner og øvrige praksissektor være velfungerende. Almen praksis er til stede i patienternes nærmiljø med et attraktivt og differentieret sundhedstilbud. Almen praksis kerneopgave rummer både sygdomsspecifikke og ikkesygdomsspecifikke elementer. Det ikke-sygdomsspecifikke er en væsentlig del af tilbuddet i almen praksis, eksempelvis håndtering af patienternes bekymringer samt styrkelse af patienternes mestringsevne og tiltro til egen formåen. Konsultationer sker i langt de fleste tilfælde efter patienternes anmodning. Patienterne henvender sig, når de har et sundhedsrelateret problem, de ønsker almen praksis hjælper med. Dette giver en unik mulighed for at finde løsninger, som patienterne føler sig medinddraget i. Med den kontinuerlige og brede kontakt opbygges kendskab til patientens livserfaringer, familierelationer og ressourcer. Den personlige relation mellem lægepraksis og patient gør det muligt at skabe den tillid og åbenhed, der er forudsætningen for at patienterne henvender sig, når der kan være tegn på alvorlig sygdom, og gør lægen i stand til at opdage faresignaler som ikke nødvendigvis beskrives i kliniske retningslinjer. Dette er forudsætningen for opsporing, udredning og behandling af det sygdomsspecifikke, samt varetagelse af rollen som gatekeeper og tovholder. Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling med generelt større krav om effektiviseringer og kvalitetsudvikling. Praksisplanen skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Det er et fælles ansvar at sikre, at almen praksis fortsat kan varetage sine kerneopgaver og samtidig følge med udviklingen som en velfungerende og integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten oplever høj kvalitet og tryghed i forløbet. Praksisplanen forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle almen praksis i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Parterne ønsker dels at styrke kvaliteten, kapaciteten og rammerne om almen praksis. Dels at værne om almen praksis som en attraktiv arbejdsplads - og ikke mindst styrke tilliden mellem samarbejdsparterne på tværs af faggrupper 5

345 og sektorer. Endelig handler det om at flytte fokus fra samarbejdsaftaler hen mod nye organisatoriske samarbejdsformer, der passer til de opgaver, der skal løses og med mennesket i centrum for løsningen. 1.1 Rammer for praksisplanen Folketinget vedtog d. 27. juni 2013 ændringer til Sundhedsloven, som justerer planlægningsbestemmelserne for almen praksis. Ændringerne betyder bl.a., at der er nedsat et Praksisplanudvalg mellem region, kommuner og almen praksis med ansvar for i samarbejde at udarbejde en plan for almen praksis opgavevaretagelse i regionen. Hvor det før var overenskomsten, der satte rammerne for praksisplanen for almen praksis, er det nu sundhedsloven og den tilhørende vejledning 1, der skitserer principperne for udarbejdelsen og indholdet i praksisplanen. I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplan for almen praksis, skal praksisplanen beskrive de betingelser, der skal være opfyldt for, at almen praksis bidrager til den optimale behandling og sammenhæng for borgerne, herunder at almen praksis er organiseret, dimensioneret og kvalificeret til at indgå i et samarbejde med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. I vejledningen fremgår det endvidere, at praksisplanen skal medvirke til at: styrke almen praksis samarbejde med kommunen og andre aktører omkring patientforløb, herunder sikring af sundhedsaftalens gennemførelse styrke almen praksis rolle i det regionale sundhedsvæsen, herunder sammenhæng til øvrige planer på sundhedsområdet sikre den nødvendige lægekapacitet i alle regionens områder, således at alle borgere kan få et almenmedicinsk tilbud. Kommunerne får med lovændringen større indflydelse på planlægningen af almen praksis, herunder også decentrale aftaler om udmøntning af såvel sundhedsaftaler som praksisplan. 1.2 Sammenhæng mellem praksisplanen og sundhedsaftalen Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen har udarbejdet en sundhedsaftale for PLO-Hovedstaden har deltaget i og bidraget til udarbejdelsen af aftalen. Almen praksis er i henhold til sundhedslovens 57B stk. 2 forpligtet til at varetage de opgaver, som er beskrevet i sundhedsaftalen, såfremt de opgaver, 1 Link til bekendtgørelse og vejledning om praksisplanudvalg for almen praksis: og 6

346 som ønskes løst af almen praksis beskrives i praksisplanen. Udførelsen af opgaverne forudsætter, at opgaverne enten er omfattet af overenskomsten, eller indgår i en underliggende aftale om vilkårene for opgavernes udførelse 2. Med ændringerne i sundhedsloven er det hensigten at styrke sammenhængen mellem praksisplanen for almen praksis og sundhedsaftalen, den regionale sundhedsplan og det øvrige koordinerende arbejde på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren. I praksisplanen er relevante opgaver fra sundhedsaftalen beskrevet med fokus på almen praksis rolle i opgaveløsningen. Der vil blive udarbejdet en implementeringsplan, der konkretiserer indsatserne i praksisplanen og efterfølgende en underliggende aftale, der beskriver vilkårene for løsning af de opgaver som måtte ligge uden for overenskomstens rammer. Implementeringsplanen vil således også være et nødvendigt prioriteringsredskab i forhold til beslutninger om, hvad der indenfor de økonomiske rammer er mulighed for at løfte i fællesskab. Implementeringen af praksisplanen, herunder organiseringen af arbejdet, skal derfor også koordineres tæt med arbejdet med implementeringen af sundhedsaftalen. Dette skal sikre, at almen praksis inddrages i arbejdet, hvor det er relevant, samtidig med, at organiseringen ikke medfører dobbeltarbejde. 1.3 Nationale visioner for almen praksis I forlængelse af ændringerne i sundhedsloven er der i forbindelse med regeringens sundhedsstrategi Jo før - jo bedre 3, ønsket en styrkelse af almen praksis og afsat ressourcer til dette. 2 Underliggende aftaler indgås for de opgaver, som ligger ud over almen praksis forpligtelser jf. overenskomsten for almen praksis. 3 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle (Regeringen, august 2014). 7

347 Boks 1: Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre (2014) Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre 1. Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve (1,1 mia. kr.) Bedre redskaber til praktiserende læger, direkte henvisning til udredning, øget kapacitet på sygehuse og diagnostiske centre til udredning og bedre kræftkirurgi samt styrket palliativ indsats for kræftramte børn. 2. Kroniske sygdomme skal opdages tidligere og svage patienter skal have ekstra hjælp (1,5 mia. kr.) Klar plan for behandlingsforløb, målrettede sundhedstjek efter vurdering af patientens risiko baseret på bedre beslutningsstøtteværktøjer, national satsning ift. lungesygdomme, tilknytning af fast tilknyttet sygeplejerske til de svageste patienter (aktiv patientstøtte). 3. Styrkelse af den praktiserende læge (1,0 mia. kr.) Investeringer i moderne lægehuse der understøtter lægedækning i alle dele af landet og styrket samarbejde på tværs af faggrupper, finansieringsforsøg der nedbringer genindlæggelser, fast tilknyttet læge til plejecentre og bosteder. 4. Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende (0,3 mia. kr.) Sundhedspersonalet skal klædes på til at inddrage patienter, patienters viden om egen sygdom skal bruges bedre, behandling i eget hjem via telemedicin og bedre adgang til egen journal. 5. Bedre kvalitet via synlighed og åbenhed om resultater (1,1 mia. kr.) Nationalt kvalitetsprogram med vægt på resultater og som motiverer personalet. Delelementer er bl.a. synlighed om resultater, udbredelse af viden om bedste praksis, eksperter skal støtte kvalitetsudviklingen på sygehusafdelinger, pulje til belønning af kvalitet og fokus på forbedret rengøring og hygiejne. Der vil løbende blive taget stilling til, hvilken betydning konkretiseringen af de enkelte indsatser i sundhedsstrategien har for arbejdet med sundhedsaftalen og praksisplanen. 1.4 Mål i praksisplanen Da det er et centralt mål for praksisplanen at være med til at sikre gennemførslen af Sundhedsaftalen , bliver de politiske mål og visioner herfor også centrale i praksisplanen. Visionerne for Praksisplan omfatter derfor: At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen Med dette udgangspunkt, udfoldes de politiske visioner for praksisplanen i et målhierarki, som foruden visionerne omfatter overordnede mål- og delmålsætninger samt anbefalinger for udviklingen i perioden (figur 1). 8

348 Figur 1: Målhierarki for planlægning og udvikling af almen praksis i Region Hovedstaden Overordnede målsætninger for praksisplanen På baggrund af de fire visioner og de nationale krav til praksisplaner for almen praksis foreslås følgende overordnede målsætninger for Praksisplanen : Figur 2: Overordnede målsætninger for Praksisplanen for almen praksis *Almen praksis forpligtelser konkretiseres i den underliggende aftale i det omfang, det ikke er en del af de overenskomstmæssige forpligtelser. 9

349 1.5 Læsevejledning Praksisplanen beskriver indledningsvist perspektiver og anbefalinger knyttet til praksisplanens målsætninger om patienten som aktiv samarbejdspart, nye samarbejdsformer og lighed i sundhed. Derefter præsenteres målsætninger og anbefalinger om kapacitet og tilgængelighed, efterfulgt af et større afsnit om samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis om en række specifikke målgrupper under overskriften Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. Afslutningsvist fremstilles målsætninger og anbefalinger omhandlende kvalitet i almen praksis. Afsnittene under hvert emne er opbygget således, at delmålsætninger for emnet oplistes først, derefter beskrives, hvilke udfordringer og muligheder, der er i forhold til almen praksis rolle, og de anbefalinger, parterne ønsker at arbejde med i planperioden for at nå målsætningerne. Praksisplanen omfatter både det somatiske som det psykiatriske område. Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og mistrivsel behandles imidlertid i et særskilt afsnit i planen. Patienten som aktiv samarbejdspart, nye samarbejdsformer og lighed i sundhed er generelle fokusområder i hele praksisplanen og nævnes derfor flere steder i planen. Emnerne behandles derudover i hvert deres særskilte afsnit. I praksisplanen anvendes ordene patient og borgere afhængigt af, hvilken kontekst ordene indgår i. I bilag 1ses grundbeskrivelsen for almen praksis i perioden Sundhedsstyrelsens Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner anbefaler, at praksisplanen beskriver bl.a. eksisterende lægekapacitet, demografi og organiseringen. Grundbeskrivelsen har til formål at give et overblik over fordelingen af lægekapaciteten, praksisformer, demografi og forventet befolkningsudvikling samt aktivitet og økonomi. Data er opgjort på regionsniveau, fordelt på planområder, og hvor det er skønnet relevant også på kommuneniveau (planlægningsområder). 10

350 Del 2 2. Patienten som aktiv samarbejdspart Delmålsætninger - at almen praksis bidrager til, at patienter og pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb - at patienter og pårørende deltager, når vi træffer beslutninger om udvikling af almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen. Patienterne og deres pårørende er vigtige ressourcer i fremtidens sundhedsvæsen. Dels bidrager de med vigtig viden om eget forløb. Dels kan et aktivt samarbejde med patient og pårørende medvirke til at styrke patienternes mulighed for at mestre egen sygdom og selv bidrage i eget forløb. Endelig vil inddragelse af patienternes viden om, hvordan det er at være bruger i sundhedsvæsnet, bidrage til udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Parterne er derfor enige om at betragte patienter og pårørende som aktive samarbejdsparter i eget forløb i det omfang, de ønsker det, og under hensyntagen til deres samlede ressourcer. Men sundhedsvæsenet skal også være åbent og lydhør overfor patientens perspektiv, når sundhedstilbuddene tilrettelægges og evalueres generelt. Som tidligere beskrevet vil almen praksis typisk have kendskab til patientens samlede livsbetingelser, behov og ressourcer, og kan tage hensyn til dette i planlæggelsen af patientforløbet. 2.1 Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Ifølge sundhedsaftalen handler aktivt samarbejde med den enkelte patient og dennes pårørende om at bringe patientens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre eget forløb. Involvering af patienter og pårørende i forebyggelse, udredning, behandling, pleje og sygdomshåndtering kan dels medvirke til at forbedre de kliniske resultater og patientsikkerheden samt øge patienternes livskvalitet. Dels kan øget patient- og pårørendeinddragelse medvirke til, at der samlet set opnås mere sundhed for pengene. Det hænger bl.a. sammen med, at patienter, der er godt informerede og involverede i behandlingsforløbet i højere omfang følger den sundhedsprofessionelles rådgivning. De er desuden mere tilfredse med behandlingen, ligesom inddragelse af patientens unikke viden om eget forløb bidrager til at forebygge fejl 4. 4 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, August 2014, Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende. 11

351 I sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes med følgende indsatser vedr. aktivt samarbejde med den enkelte patient om eget behandlingsforløb: Indsatser i sundhedsaftalen vedr. aktivt samarbejde med den enkelte patient om eget behandlingsforløb Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksisterende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. Understøtte borgernes indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. I almen praksis handler individuel patientinddragelse bl.a. om, at lægen og klinikpersonale i dialogen med patienten er i stand til at tage udgangspunkt i patientens egne oplevelser og ønsker om udredning, behandling og opfølgning. Det skal i planperioden undersøges, hvordan almen praksis kan bidrage til at understøtte øget patient- og pårørendeinddragelse. Som det ses ovenfor, peges der i sundhedsaftalen desuden på mulighederne for anvendelse af telemedicin/telesundhed som redskab til at styrke patienternes rolle som aktiv samarbejdspart i eget behandlingsforløb. Desuden giver datafangstprogrammet 5 mulighed for, at patienten og lægen i forbindelse med konsultationen kan have en dialog om behandlingen af f.eks. diabetes. I øjeblikket afventes dog en afklaring af det lovgivningsmæssige og tekniske grundlag for brugen af datafangst. Anbefalinger at almen praksis deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende at der i planperioden ses på muligheder for, hvordan dialogen mellem patient og almen praksis kan understøttes bl.a. gennem brugen af telemedicinske løsninger og om muligt datafangst. 2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Foruden inddragelse af patienter og pårørende i eget forløb, kan patientinddragelse også ske på et organisatorisk plan, hvor patienternes perspektiver inddrages i den måde, hvorpå sundhedstilbuddene tilrettelægges og evalueres generelt. 5 Link: 12

352 Dette er også et centralt perspektiv i det aktive samarbejde med patienten i sundhedsaftalen: Indsatser i sundhedsaftalen vedr. aktivt samarbejde om udviklingen af sundhedsvæsenet Arbejde for en styrkelse af den systematiske involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. På den baggrund anbefales følgende vedr. samarbejdet med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet: Anbefaling at almen praksis deltager i arbejdet, med at styrke systematisk involvering af patienter og pårørende ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. I Region Hovedstaden er der allerede nogle eksempler på inddragelse af patienter og pårørende, når der træffes beslutning om udvikling af almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen. Disse former for patientinddragelse er beskrevet nedenfor Patientevalueringer som patientinddragelse I henhold til gældende overenskomst skal almen praksis gennemføre patienttilfredshedsundersøgelser mindst hvert tredje år. Ifølge den Danske Kvalitets Model (DDKM) for almen praksis, skal klinikken desuden anvende tilbagemeldinger fra patienter til at skabe læring og forbedre klinikkens ydelser. I forbindelse med indikatorerne for standarden i DDKM om patientevalueringer, skal praksis ved interviews kunne redegøre for, hvordan tilbagemeldinger fra patienter håndteres, og at der sker opfølgning på tilbagemeldingerne/resultaterne af patientevalueringerne. Derved kommer patientens erfaringer og oplevelser til at indgå i den organisatoriske udvikling af praksis Patienter og pårørende rapporterer utilsigtede hændelser Fra 1. september 2011 har patienter og pårørende kunnet rapportere utilsigtede hændelser via Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), som anvendes af sundhedsfaglige personer. Det sker stadig, dog indtil videre i beskedent omfang. De rapporterede utilsigtede hændelser opsamles og sendes til den pågældende praksis med henblik på, at praksis kan drage læring af hændelserne. 13

353 Det er vigtigt, at patienter og pårørende får øget kendskab til muligheden for at rapportere deres oplevelser, idet de er med i hele forløbet og har mulighed for at være opmærksom på utilsigtede hændelser også på tværs af sektorer. Det er derfor en målsætning, at patienterne får information om muligheden for at indrapportere utilsigtede hændelser. Anbefaling at der i planperioden fokuseres på, hvordan almen praksis kan medvirke til at informere patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser Patientinddragelsesudvalget Med ændringerne i sundhedsloven er der nedsat et Patientinddragelsesudvalg (PIU), som skal involveres i arbejdet med sundhedsaftalen og praksisplanen. Udvalget har bl.a. deltaget i dialog- og høringsaktiviteter og i relevante arbejdsgrupper under udarbejdelsen af praksisplanen. 14

354 3. Nye samarbejdsformer Delmålsætning - at styrke sammenhæng i tværsektorielle patientforløb ved at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. Patienter, der modtager behandling og pleje fra både hospital, almen praksis og kommune, har et særligt behov for, at social- og sundhedsvæsenets samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper fungerer optimalt. Med nye samarbejdsformer er ønsket, at fokus flyttes fra samarbejdsaftaler og stafetmodeller hen mod partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder. Nye samarbejdsformer på tværs af sektorer handler om, at der indgås forpligtende aftaler om et nyt eller styrket samarbejde, dér hvor den almindelige koordinering og det traditionelle samarbejde ikke er tilstrækkeligt til, at patienten oplever den ønskede kvalitet og sammenhæng. Nye samarbejdsformer på tværs af sektorer har i praksisplanen dels et overordnet perspektiv, hvor principperne for udviklingen af nye organisatoriske løsninger aftales, og dels et borgernært perspektiv, hvor der skabes rammer for en bedre og tættere koordinering om og med den enkelte patient. I sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes med følgende indsatser: Indsatser i sundhedsaftalen vedr. nye samarbejdsformer Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren. Med sundhedsaftalen for er det en politisk ambition at reducere udfordringerne ved sektorovergange ved at afprøve og implementere nye modeller for integreret opgaveløsning, herunder f.eks. nye samarbejdsformer om akut/subakutte tilbud, fælles sundhedshuse og tilbud til mennesker med samtidig misbrug og psykisk sygdom. I arbejdet med at udvikle nye samarbejdsformer, skal der aftales principper for integrerede organisatoriske modeller med f.eks. fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, region og praksissektor. Det er afgørende for dannelsen af gode tværsektorielle samarbejdsprojekter, at almen praksis indgår i arbejdet med kommuner og region i formuleringen af disse principper. 15

355 Anbefaling at almen praksis indgår i arbejdet med udvikling af principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller. Med afsæt i ovennævnte aftale om principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller, skal der iflg. sundhedsaftalen udvælges og afprøves to til tre større modelprojekter. Almen praksis er den centrale aktør om patientens samlede forløb og derfor er ambitionen for nye samarbejdsformer, at også almen praksis indgår i udviklingen og afprøvningen af mere integrerede løsninger. Anbefaling at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og afprøve modelprojekter. 3.1 Tværsektoriel ledelse Der, hvor samarbejdet om og med patienten, trænger til et kvalitetsløft, kunne en model være at styrke relationer og ledelse på tværs af sektorgrænserne. Formålet med en styrket tværsektoriel ledelse er at styrke dialogen om, hvad det kræver at få det nødvendige men ofte vanskelige samarbejde over sektorgrænserne i sundhedsvæsenet til at lykkes. 6 6 Ledelse over grænser, erfaringer med tværsektoriel ledelse i sundhedsvæsenet ; Væksthus for ledelse, Litteratur om ledelse af samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet ; KORA,

356 4. Lighed i sundhed Delmålsætning - at samarbejde om at skabe mere lighed i sundhed. Region Hovedstaden oplever, som resten af Danmark, store udfordringer i forhold til at skabe lighed i sundhed. Uligheden ses i forhold til befolkningens sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønstre. Uligheden kan aflæses både som en gradient, hvor der i hele befolkningen er en sammenhæng mellem social position og sundhed, og som en dårlig sundhedstilstand hos mange socialt udsatte og sårbare borgere. At fremme lighed i sundhed er imidlertid en kompleks udfordring, der kræver et helhedsorienteret blik og indsatser, der rækker ud over sundhedsvæsenet. Eksempelvis kan sunde rammer for borgerne via strukturelle indsatser som rygelovgivning, sund skolemad, let adgang til rekreative områder, cykelstier og offentlig transport understøtte faktorer, der fremmer en bedre sundhedstilstand i befolkningen. Men sundhedsvæsenet kan bidrage med at sikre, at alle borgere uanset social baggrund og situation får størst muligt udbytte af den behandling, der tilbydes. I sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes med følgende indsatser vedr. lighed i sundhed: Indsatser i sundhedsaftalen vedr. lighed i sundhed I sundhedsaftalen er der aftalt konkrete indsatser for en række specifikke målgrupper bl.a. gravide, nyfødte og børn, borgere med psykisk sygdom og borgere med misbrug. Derudover, er der aftalt indsatser, der handler om tidlig opsporing af sårbarhed og risikofaktorer for udvikling af sygdom, og at udvikle og afprøve differentierede indsatser tilpasset den enkeltes behov og ressourcer. Praksisplanens arbejde for at virkeliggøre indsatserne for disse målgrupper er et element i at øge ligheden i sundhed i regionen. 4.1 Tidlig opsporing og differentiering af indsatser Et centralt bidrag til at øge lighed i sundhed er at kunne tilbyde indsatser, der tager udgangspunkt i patientens ressourcer, barrierer og egne ønsker. Tidlig opsporing af sårbarhed og udvikling af differentierede indsatser i det tværsektorielle samarbejde er en fælles opgave og derfor også vigtige indsatsområder i praksisplanen. 17

357 4.1.1 Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere 7 Almen praksis har løbende og ofte langvarig kontakt med mange patienter, hvilket giver en særlig mulighed for at identificere sårbare og særligt udsatte borgere, som i kortere eller længere perioder af livet kan have behov for særlig støtte og målrettede indsatser. Almen praksis kan desuden være med til at identificere patienter, der har behov for mere individuelt tilpassede løsninger indenfor f.eks. forløbsprogrammer, rehabiliteringsforløb m.v. Almen praksis opgave er herunder også at være opmærksom på relevante tilbud i den øvrige praksissektor, i kommunerne eller på hospitalerne og henvise, når patienten er indforstået hermed. Kommunerne har, som almen praksis, en funktion tæt på borgernes hverdag, der giver dem mulighed for at være opmærksom på sårbare og særligt udsatte borgere. Hospitalet har tilsvarende mulighed for at være opmærksom på særlige behov i forbindelse med, at de møder patienten i ambulatorium, akutmodtagelse eller under indlæggelse. Dermed kan et godt samarbejde med hospitalerne og især kommunernes hjemmepleje, sundhedspleje, socialrådgivere, arbejdsforvaltningen, rehabiliteringstilbud, forebyggelsestilbud og andre støttetilbud være afgørende for at bidrage til at skabe mere lighed i sundhed. Dette samarbejde forudsætter, at der er en god forståelse af hinandens opgaver og vilkår, og at der er relevante tilbud at henvise til. På det organisatoriske plan er det derfor centralt, at der arbejdes for at skabe hensigtsmæssige rammer for samarbejdet mellem de forskellige sundhedsaktører, herunder gensidigt kendskab til de forskellige tilbud i de enkelte sektorer. Der eksisterer allerede i dag en del erfaringer med det gode samarbejde om sårbare og særligt udsatte patienter. For at understøtte samarbejdet er der f.eks. etableret mulighed for at holde koordinerende fællesmøder omkring en enkelt patient 8. Der er desuden gode erfaringer at bygge videre på fra Vestegnsprojektet og Shared Care-projektet 9 om, hvordan det er muligt at nå ud til sårbare patienter ved individuelle eller subgruppespecificerede tilbud. Anbefaling at udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af eksisterende viden og erfaringer. 7 Det bemærkes, at der som en del af sundhedsaftalen fokuseres på en præcisering af målgrupperne i forhold til visionsområdet om lighed i sundhed 8 Denne mulighed anvendes imidlertid ikke i særlig udstrakt grad

358 4.1.2 Differentierede indsatser ud fra patienternes behov Patienterne har ikke alle de samme ønsker, forudsætninger og muligheder for at deltage ligeværdigt i beslutninger om eget behandlingsforløb. For at øge ligheden i sundhed er det derfor vigtigt, at almen praksis har mulighed for at tage hånd om de mindre ressourcestærke patienter. Det er derfor centralt, at almen praksis fortsat er opmærksom på patientens samlede situation, dvs. de fysiske, psykiske og sociale aspekter af helbredet og andre personlige vilkår og muligheder. Forebyggelse og behandling af helbredsproblemer skal derfor tage afsæt i patientens ressourcer og forståelse af egen situation, hvilket kræver særlig opmærksomhed overfor de mindre ressourcestærke patienter. Herved sikres at de mål, der opstilles, er realistiske i forhold til de ressourcer, patienten har, herunder også at der sker en prioritering af, hvad der er vigtigst på et givent tidspunkt. Anbefalinger at det i planperioden vurderes, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter i almen praksis, ud fra patienternes personlige ressourcer og muligheder at almen praksis deltager i relevante arbejdsgrupper, forskningsprojekter og udviklingsarbejde om udvikling af metoder til identificering af sårbare borgere og differentierede indsatser. 19

359 Del 3 5. Kapacitet og tilgængelighed 5.1 Lægedækning og praksisstruktur Delmålsætninger - at lægekapaciteterne som udgangspunkt er fordelt ligeligt geografisk, dog under hensyn til ønske om styrkelse af områder med sårbare borgere og til samarbejdsfladen med det øvrige sundhedsvæsen - at modellen for lægedækning bygger på parametre, der tager højde for lighed i sundhed og sårbare områder - at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, hvor organisering understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen - at der er rekrutteret et tilstrækkeligt antal læger til at sikre den ønskede kapacitet i almen praksis - at der sikres velfungerende løsninger for lægebetjening af de kommunale midlertidige tilbud, akutfunktioner, botilbud og plejecentre. Dette afsnit beskriver målsætninger og udfordringer i forhold til lægedækning samt fremtidig praksisstruktur. Antal og placering af kapaciteter kan have betydning for samspil med kommunernes, hospitalernes og den øvrige praksissektors sundhedstilbud og dermed muligheden for at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne. Praktiserende lægers antal og geografisk placering har også betydning for kvalitet og service i forhold til afstanden til den nærmeste praksis og praksis med åbent for tilgang Nye muligheder i Sundhedsloven Med ændringerne i Sundhedsloven blev der åbnet for nye muligheder til at sikre lægedækningen i regionerne. 20

360 Boks 2: Nye muligheder i sundhedsloven Uddrag af Sundhedsloven om nye muligheder efter lovændring i Stk. 2. Ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1, og som regionsrådet har fået overdraget, kan regionsrådet sælge til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt. Stk. 3. Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedr. nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis. Stk. 4. Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning. Stk. 5. Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til stk. 4, 2. pkt., kan regionsrådet selv etablere en praksis i en periode på op til 4 år. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 4-årsperioden, kan alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en læge efter stk. 2 eller afsætte driften via udbud efter stk. 3 og 4. Stk. 6. Et regionsråd kan i tilfælde af akut opstået lægemangel i en kort periode etablere et midlertidigt alment medicinsk lægetilbud. Det fremgår endvidere af Overenskomst om almen praksis 2014, 24, at regionen i særlige tilfælde begrundet i praksisplanen og/eller hensynet til lægedækningen i et lokalområde kan gøre tildeling af et ydernummer betinget af, at praksis er geografisk bundet i en periode på op til 10 år. Endelig kan regionen tildele satellitpraksis, hvor lægen driver virksomhed fra to matrikler Overenskomstens bestemmelser om lægedækning Der foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen. Formålet er at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens borgere kan tilmeldes en praktiserende læge. Vurderingen af behovet for kapaciteter tager primært udgangspunkt i en høring af almen praksis om, hvor mange patienter de kan varetage Resultatet af høringen af de praktiserende læger i 2014 er vedlagt i grundbeskrivelsen. 21

361 Der er i Overenskomst om almen praksis 2014 nævnt muligheden for dispensation fra normtallet på 1600, 7 stk. 3. En sådan tilladelse skal behandles af Samarbejdsudvalget. Spørgsmålet om, hvorvidt lægerne har ønsker til et lavere antal patienter, vil fremover indgå i høringen af lægerne. Boks 3: Overenskomsten om antal patienter tilmeldt praksis. Uddrag af overenskomstens 7, stk. 3 Praksis, der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. lægekapacitet end 1.600, kan søge samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal gruppe 1-sikrede, dog ikke under 538. Ansøgninger fra læger, der er fyldt 60 år, yngre nyrekrutterede læger eller læger, som i min. 6 timer om ugen har bibeskæftigelse med undervisning/konsulentjob/fagpolitisk arbejde bør så vidt muligt imødekommes. I forbindelse med praksisplanens udarbejdelse er der gennemført en lægedækningsundersøgelse i henhold til overenskomstens bestemmelser. Undersøgelsen viser, at lægerne samlet set ønsker flere tilmeldte, end de har, men også at der en tilstrækkelig kapacitet i Region Hovedstaden. Den årlige lægedækningsundersøgelse vil fremover blive udvidet med et spørgsmål, hvor de praktiserende læger, som ønsker et lavere antal patienter, kan angive 'antal ønskede patienter'. Spørgsmålet suppleres med en bemærkning om, at svaret ikke er bindende for parterne og ikke har konsekvenser for kapacitetsberegningen Planområder Regionen er inddelt i fire planområder: Nord, Midt, Byen og Syd. Bornholm er placeret under planområde Byen. Figur 3: Planområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Kommuner Frederikssund Gribskov Halsnæs Hillerød Allerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Egedal Furesø Ballerup Herlev Rødovre Gladsaxe Lyngby- Taarbæk Rudersdal Gentofte Brønshøj Husum Vanløse Frederiksberg Bispebjerg Nørrebro Indre By Østerbro Bornholm Valby Vesterbro Amager Høje-Taastrup Albertslund Ishøj Vallensbæk Brøndby Glostrup Hvidovre Tårnby Dragør 22

362 En hensigtsmæssig områdeinddeling har betydning for praksisplanlægningen ved: - bestemmelse af hvor eventuelle nynedsættelser skal placeres - godkendelse af praksisflytninger og andre praksis- og patientrelaterede hensyn - sammenligning ved udarbejdelse af statistik og oversigter over lægekapacitet. Endvidere bør inddelingen i plan- og planlægningsområder svare til samarbejdsfladen med øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Regionen fastsætter i henhold til sundhedsloven retningslinjer for sags- og beslutningsgange i forhold til flytning af praksis, som skal basere sig på målsætninger beskrevet i praksisplanen. Overenskomsten beskriver i 87, at hver region skal ses som et samlet sammenligningsområde i forhold til arbejdet med kontrolstatistikker. I Region Hovedstaden afspejler sammenligningsområderne fortsat historiske områder, der ikke er i overensstemmelse med udviklingen i hospitalsstrukturen og regionens fokus på ensartede tilbud til både borgere og praktiserende læger. For at følge overenskomstens beskrivelse skal der etableres et sammenligningsområde i regionen, idet Bornholm dog af geografiske grunde indtager en særstilling Praksisstruktur og nye samarbejdsformer I Finansloven for 2015 ønskes almen praksis styrket ved at investere i moderne læge- og sundhedshuse. Dette ligger i tråd med hovedstadsregionens ønske om at arbejde for udvikling af det nære sundhedsvæsen og udbredelsen af nye samarbejdsformer, herunder også etableringen af fælles sundhedshuse. Nye samarbejdsformer inden for praksissektoren Et mere specialiseret hospitalsvæsen og et øget behov for en tættere koordinering med de kommunale tilbud forudsætter, at almen praksis fortsætter den igangværende organisatoriske udvikling. Nye samarbejdsformer i et snævert perspektiv ser på; udviklingen i praksisformer, samarbejdet mellem praksis og andre praksisydere, samt på hvordan dette samarbejde kan understøttes af region og kommuner. Udviklingen i praksisformer Almen praksis er kendetegnet ved, at lægerne er selvstændige erhvervsdrivende, og at praksis i stort omfang er organiseret i små enheder. Fordelingen af klinikker på praksisformer viser en tendens til et øget antal kompagniskabspraksis og en reduktion i antallet og andelen af enkeltmandspraksis inden for de seneste år jf. grundbeskrivelsen (se bilag 1). Samarbejde mellem praksis 23

363 Samarbejde mellem praksis, såvel på tværs af solopraksis som i udbredelsen af større lægehuse og etableringen af praksisfællesskaber, ønskes fortsat understøttet og styrket. Målsætningen er et styrket fagligt samarbejde inden for praksissektoren generelt. En målsætning, der kan opnås, dels ved at læger i enkeltmandspraksis fortsat organiserer sig i netværks- eller samarbejdspraksis og dels ved en fortsat udbredelse af praksisfællesskaber og større lægehuse 11, hvor f.eks. også andre praksisydere og sundhedsaktører indgår som en del af fællesskabet. Med finanslovsaftalen for 2015 er der fra de centrale myndigheder sendt et klart signal om, at udviklingen af praksisfællesskaber og udbredelsen af større og moderne lægehuse skal fremmes. Praksisfællesskaber defineres i hovedstadsregionen, som et bredt og åbent begreb, der kan rumme eksisterende praksisformer, dvs. kompagniskabspraksis, samarbejdspraksis, netværkspraksis, sundhedshuse 12 eller helt nye konstruktioner 13. Praksisfællesskaber kan etableres med eller uden lokalefællesskab. Det afgørende for, at det kan defineres som et praksisfællesskab er, at to eller flere ydere er gået sammen i et organisatorisk fællesskab 14. Et praksisfællesskab kan således bestå af to eller flere praksis, med eller uden fælles personale, ledelse eller økonomi. Praksisfællesskaber kan bidrage til, at styrke den faglige udvikling og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Et større fællesskab kan øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen og kapaciteten i praksis. Samtidig forventes praksisfællesskaber at kunne imødekomme sårbare områders og udkantsområders udfordringer i forhold til at rekruttere læger. En rapport om praksisfællesskaber 15 anbefaler, at kommuner, region og de faglige organisationer gør en særlig indsats for at etablere praksisfællesskaber i sårbare områder, se i øvrigt afsnittet Lighed i sundhed. Det er som tidligere nævnt vigtigt, at der i arbejdet med nye samarbejdsmodeller indtænkes samarbejde og mulig udbredelse af lokalefællesskaber med andre praksisydere samt hospitalsfunktioner og kommuner. 11 De muligheder, der knytter sig til overenskomsten og sundhedsloven, er beskrevet i kapacitetsafsnittet. 12 Sundhedshuse kan tage mange forskellige former, men der udestår en national afklaring af definitionen på sundhedshuse. 13 Praksisfællesskaber, Region Hovedstaden, udgivet i 2012, Side Praksisfællesskaber kan opdeles i tre typer af fællesskaber: monofaglige praksisfællesskaber (på tværs af eksisterende klinikker inden for almen praksis), tværfaglige praksisfællesskaber (på tværs af ydergrupper inden for praksissektoren) og tværsektorielle praksisfællesskaber (på tværs af ydergrupper og sektorer). 15 Praksisfællesskaber, Region Hovedstaden, udgivet i

364 Boks 4: Erfaringer fra praksisfællesskabsprojektet (2012) Erfaringerne fra praksisfællesskabsprojektet 16 viser, at der i udbredelsen af praksisfællesskaber kan være udfordringer med: at matche kommuner og praktiserende læger, at finde lokaler, der har tilstrækkelig størrelse, og kan opfylde kriterier vedr. handicapadgang og en god infrastruktur, en ligelig geografisk fordeling af praktiserende læger. Anbefaling at almen praksis, øvrige praksisydere, kommuner og region konkretiserer, hvordan de enkelte parter kan bidrage til at fremme o udbredelsen af praksisfællesskaber o udbredelsen af større lægehuse. Vision for fælles sundhedshuse Fælles sundhedshuse er ét eksempel på en ny samarbejdsform. Fælles sundhedshuse er tilbud, der kan rumme såvel regionale som kommunale tilbud, tilpasset de lokale behov, muligheder og økonomiske ressourcer. Der pågår et arbejde med at udvikle en regionsdækkende vision for - sundhedshuse, der indeholder såvel kommunale som regionale sundhedstilbud, herunder også sundhedstilbud fra praksissektoren. Anbefaling at almen praksis indgår i udviklingen af en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse. 5.2 Rekruttering og fastholdelse På trods af, at der i regionen ikke samlet set er lægemangel, har der gennem en årrække været områder i regionen, hvor det er svært at rekruttere og fastholde læger. På baggrund af lægedækningssvarene samt en konkret vurdering af bl.a. lægernes alder kan der forudses vanskeligheder med at fastholde tilstrækkelig lægedækning i en række kommuner på Vestegnen, i Halsnæs, på Bornholm og enkelte steder i planområde Byen. En medvirkende årsag kunne bl.a. være en øget arbejdsbelastning i områder med mange sårbare borgere og bl.a. et stort behov for tolkeydelser. Der skal derfor udarbejdes en ny model for lægedækning, som tager højde for dette. Desuden skal også andre årsager til rekrutteringsudfordringer undersøges. I regi af Overenskomst om almen praksis 2014 er der nedsat et landsdækkende udvalg for rekruttering og fastholdelse i almen praksis, som skal se nærmere på udfordringerne på nationalt plan. I planperioden kan dette arbejde med fordel følges. 16 Praksisfællesskaber, Region Hovedstaden, udgivet i

365 Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste udbudsprognoser forventes der ikke på landsplan speciallægemangel i almen medicin med udgangspunkt i nuværende efterspørgsel efter ydelser i almen praksis. Dog kan efterspørgslen stige i fremtiden, afhængigt af bl.a. opgaveomlægninger i sundhedsvæsenet, til- og afgang af læger og demografisk udvikling. Derfor er det afgørende, at vi hele tiden sikrer lægedækningen med udgangspunkt i den aktuelle situation. I Region Hovedstaden vurderes hvert år i forbindelse med den årlige fastlæggelse af lægedækningen, om der er områder, hvor lægeressourcer er knappe Rekruttering af praktiserende læger til ubesatte kapaciteter Pr var 10 kapaciteter, som var tildelt praksis, ubesatte. Der har været en faldende andel af ubesat kapacitet siden Antallet af ubesatte kapaciteter kan skyldes: a) at det er vanskeligt at tiltrække nye praktiserende læger b) at praktiserende læger ikke har eller har forberedt en konkret plan for anvendelsen af en tildelt kapacitet c) at nye læger ønsker et 0-ydernummer frem for at købe en kapacitet d) at konflikten mellem overenskomstens parter og ændringen af sundhedsloven har haft en negativ indflydelse på lægers lyst til at investere i en praksis. Følgende forslag blev realiseret ved godkendelse af den tidligere version af praksisplan : at læger, som ikke allerede praktiserer, ansøger om opslåede kapaciteter på lige fod med eksisterende praksis at den periode, som en praksis kan bevare retten til en tildelt kapacitet tidsbegrænses at ansøgere, som kan oplyse en konkret navngiven praktiserende læge som medansøger, foretrækkes. I kvalitetsorganisationen mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden, KAP-H 17, er nynedsatte læger og seniorlæger særlige målgrupper for ordningens indsatser Rekruttering og fastholdelse i sårbare områder Med henblik på at afhjælpe og forebygge rekrutteringsproblemer skal der arbejdes for at gøre det attraktivt at praktisere i sårbare områder. Områder kan både være sårbare såvel på grund af deres geografiske placering som en høj andel af sårbare borgere. 17 KAP-H er Kvalitetsorganisation for Almen Praksis i Region Hovedstaden, se i øvrigt kapitel 7 om kvalitet. 26

366 For at understøtte klinikkerne generelt i forhold til fastholdelse samt rekruttering er det væsentligt fortsat at have fokus på, hvordan almen praksis i områder med mange sårbare borgere kan aflastes, og understøttes bl.a. via indsatser i regi af KAP-H, Regionen, PLO-Hovedstaden og kommunerne. I sårbare områder kan almen praksis bl.a. understøttes ved at skabe: - velfungerende samarbejde med hospital og særligt kommunen om sårbare patienter og udsatte børn - velfungerende henvisningsmuligheder for komplekse og sårbare patienter, eksempelvis misbrugere og mennesker med sindslidelser - samarbejde med psykiatriske centre og praktiserende speciallæger om psykiatriske patienter 18 - praksisfællesskaber med gode muligheder for fælles praksispersonale og faglig sparring - mulighed for videotolkning (se s. 65) og adgang til kvalificeret tolkebistand - en god og hensigtsmæssig kommunikationsform mellem samarbejdende parter i praksis, kommuner og region - mulighed for kapacitetstilpasning og øget fleksibilitet i patientantal. Anbefaling at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som samler viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag til tiltag. I Plan for almen praksis blev sårbare områder defineret med udgangspunkt i udvalgte indikatorer. En fastlæggelse af sårbare områder er et redskab, som kan anvendes som retningsgivende, når der foretages ændringer i kapacitetsfordelingen. Anbefaling at der i planperiodens første år udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med udgangspunkt i relevante data. 5.3 Betjening af akuttilbud og sygebesøg Lægerne er i henhold til overenskomsten forpligtede til at aflægge sygebesøg hos egne patienter fra mandag til fredag i dagtiden, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør det. Med mindre andet er aftalt, gælder sygebesøgsforpligtelsen ikke patienter, der har fast bopæl mere end 15 km fra lægens klinik (5 km i København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner). Kilometergrænsen for sygebesøg på 5/15 km fra lægepraksis kan være en udfordring i de tilfælde, hvor akuttilbud eller andre midlertidige pladser er placeret et eller få steder i en kommune. 27

367 Med indgåelsen af Overenskomst om almen praksis 2014 åbnes op for decentralisering af ydelsen for sygebesøg. Parterne er enige om, at der skal ses på den samlede ydelse for sygebesøg, herunder lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet Nye kommunale tilbud og kompetencer Liggetiderne på hospitalerne bliver kortere og samtidig med, at antallet af genoptræningsplaner fra hospitaler til kommunerne er stigende. Det betyder, at der er behov for en tilpasning af kommunernes tilbud, særligt i hjemmesygeplejen, genoptræning og midlertidige pladser, så de kompetencemæssigt kan imødekomme de mere komplekse pleje- og behandlingsbehov, der kan være forbundet med en tidligere udskrivelse. Derudover er kommunerne i stigende grad fokuserede på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, herunder akutte indlæggelser hos borgere, der oplever funktionstab eller sygdom. I de senere år er mulighederne for at yde akut og kompleks pleje og behandling udvidet i det nære sundhedsvæsen. Akutte indsatser fra den kommunale sygepleje i form af pleje, observation og behandling tæt på borgeren kan være med til at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. De nye kommunale tilbud kræver et højere kompetenceniveau end tidligere og forudsætter en udbygget lægefaglig betjening. Særligt de sygeplejefaglige opgaver, kræver udvidede kompetencer hos de involverede sundhedspersoner. En stor del af de sundhedsfaglige indsatser i akutfunktionen bliver udført på ordination og dermed på delegation af en læge i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning (medhjælpsvejledning) 19. Når en læge ordinerer en behandling til en borger, som i henhold til autorisationslovens regler er forbeholdt lægen at udføre, og f.eks. hjemmesygeplejen skal varetage udførelsen af opgaven, er der tale om, at hjemmesygeplejen udfører en delegeret opgave. Men lægen har ikke ansvar for udvælgelse, instruktion og tilsyn med personalet. Det har den kommunale ledelse af hjemmesygeplejen i henhold til Sundhedsstyrelsens medhjælpsvejledning. Det er således ledelsens ansvar, at personalet er kvalificeret til og instrueret i at udføre den delegerede opgave og at føre tilsyn med den udførte opgave. Afhængig af patientens sygdom vil hjemmesygeplejen således forudsætte et samarbejde med patientens praktiserende læge eller andre læger, herunder hospitalslæger

368 I Sundhedsaftalen er følgende aftalt vedr. akutte pleje- og behandlingstilbud: I Sundhedsaftale er det aftalt, at : Indsatser i Sundhedsaftalen vedr. akutte pleje- og behandlingstilbud Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring opgaverne, det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation herunder samarbejde om understøttelse samt oplæring af kommunale medarbejdere. Oversigt over kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud skal være tilgængelige på Den Tværsektorielle Forskningsenhed i Region Hovedstaden har afdækket det kommunale landskab på akutområdet. Det fremgår af undersøgelsen, at der er tale om meget forskellige ordninger, forskellig anvendelse af sprogbrug og forskellige funktioner. Fælles for kommunerne er, at området er nyt, og at der endnu ikke foreligger evidens på området. Resultatet af undersøgelsen skal derfor anvendes til projekter og forskning på området, og bør følges og eventuelt anvendes i planperioden. Der bør også ses på læring fra andre regioner samt i udlandet. Anbefaling at følge og anvende resultaterne af læring og forskning vedr. betjening på akutområdet. Definition af tilbud: Plejeboliger Plejeboliger og sociale botilbud er varige botilbud. Plejeboliger er ifølge serviceloven at betragte som borgerens eget hjem, og borgerne har samme rettigheder som alle andre borgere. Aflastningspladser Kommunen kan efter servicelovens 84 tilbyde personer med behov et midlertidigt ophold i en almen plejebolig. Det kan f.eks. være til ældre, der er udskrevet fra hospitalet efter et hoftebrud og som har behov for ekstra opsyn de første uger efter udskrivelsen. 20 Rehabiliteringspladser/midlertidige pladser Rehabiliteringspladser/midlertidige pladser til hjemtagning er et relativt nyt tilbud i kommunerne, som primært etableres indenfor rammerne af serviceloven om midlertidige ophold. Her vil den sociale indsats efter serviceloven dog oftest være suppleret med sygepleje og/eller genoptræning efter sundhedsloven, fordi borgerne er mere svækkede, end der er 20 Se (det er blot aflastning, der er relevant her) 29

369 kompetencer til at kunne håndtere i eget hjem, på en almindelig aflastningsplads eller i en almindelig plejebolig. Kommunale akutfunktioner De kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og følger dermed bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen. Dette gælder uanset om akutfunktionen er organiseret som midlertidige døgnpladser eller som et akutteam. Et akutteam er et udkørende team, der leverer særlig sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig. I beskrivelsen af disse funktioner tages udgangspunkt i de af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening udarbejdede definitioner på akutte og subakutte indsatser: Akut indsats defineres her som indsats leveret inden for få timer ; Subakut indsats defineres som indsats leveret næste dag. 21 Formålet med akutfunktionerne kan dels være at forebygge forværring af sygdom med en proaktiv indsats, dels at følge op på hospitalets pleje- og behandlingsindsats efter udskrivelsen. De kommunale akuttilbud og rehabiliteringspladser kan have forskellige navne og være organiseret forskelligt, men de kan overordnet inddeles i tre former for tilbud: akutpladser, akutteams og midlertidige døgnpladser. Kommunernes tilbud kan være rene udgaver af disse tre former eller kombinationer af samme. Der er flere eksempler på at kommuner har organiseret akutteams og akutpladser sammen for at udnytte den mere specialiserede personalesammensætning bedst muligt. Der er desuden kommuner, der har akutpladser og rehabiliteringspladser liggende side om side for at sikre en effektiv døgnbemanding Behov for lægefaglighed i de nye kommunale tilbud og plejecentre/botilbud Kommunerne har behov for lægefaglig betjening på de midlertidige pladser til hjemtagning og akuttilbud for at sikre en høj kvalitet i indsatsen. En løsning til at sikre den relevante lægedækning kunne være, at kommunerne får fast tilknyttede læger på de midlertidige pladser og akuttilbud, f.eks. efter model fra Københavns Kommune. I modellen indgås aftale med en eller flere læger på konsulentbasis - med borgerens samtykke - at yde lægefaglig bistand vedr. den tilstand, borgeren er i under det midlertidige ophold samt løbende at yde supervision og instruktion af det kommunale personale. En anden model er at have fastansatte læger, f.eks. praktiserende læger, der har ansvar for løbende behandling samt instruktion og supervision af kommunens personale. 21 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen

370 I forhold til akutteams anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indgås samarbejdsaftale med de praktiserende læger og/eller andre læger om de lægeordinerede opgaver, der skal løses af de kommunale medarbejdere. Det kan være generelle aftaler med alle praktiserende læger eller med et færre antal læger, der ønsker at deltage i en sådan samarbejdsaftale. Fast tilknyttede læger på plejecentre er en måde at sikre et mere formaliseret, systematisk og overskueligt samarbejde med almen praksis, ligesom det sikrer en bedre tilgængelighed i hverdagen. Naturligvis med borgerens samtykke, da borgerne har ret til frit valg af læge. Det understreges, at der her tales om en model med flere end én læge tilknyttet, men dog et mindre antal. Samme model kunne benyttes i forhold til kommunale sociale bosteder for handicappede og psykisk syge, hvor der også er behov for et mere formaliseret, systematisk og overskueligt samarbejde med almen praksis, f.eks. omkring forebyggende sundhedsundersøgelser, som er en indsats i Sundhedsaftalen Modeller for lægefaglig betjening Der er flere mulige modeller for betjening af patienter i de forskellige kommunale tilbud. 1. Akutteams: En eller flere fast tilknyttede læger påtager sig tilsyn af patienterne. 2. Akuttilbud og andre midlertidige pladser: a. En eller flere praktiserende læger fra lokalområdet påtager sig tilsyn af patienterne, hvis det er uden for egen læges kilometergrænse. b. Fast tilknyttede læger som - med borgerens samtykke - påtager sig tilsyn af patienterne vedr. den tilstand, patienterne er i under opholdet samt at yde supervision og instruktion af det kommunale personale. 3. Plejecenter-modellen (herunder bosteder): Beboerne får mulighed for at overgå til en fast tilknyttet læge, som udover at udføre almen medicinsk behandling også forpligter sig til at være til stede på plejecentret i et fast aftalt tidsrum ugentligt. Lægen yder lægelig rådgivning til plejepersonalet. Aftalen kan omfatte en eller flere læger. Modellerne med fast tilknyttede læger (1, 2b og 3) kan sikre kontinuitet i samarbejdet samt kvalitet i behandling samt en forbedret kommunikation og instruktion af det kommunale personale. Modeller med fast tilknyttede læger er endvidere afhængige af, at det er muligt at rekruttere læger til 31

371 funktionerne. Derfor kunne man med fordel arbejde med modeller, hvor flere læger er fast tilknyttet. I det omfang det ikke er muligt at indgå aftale mellem kommune, region og almen praksis i en konkret kommune, behandles patienten, for så vidt angår almen medicinske problemstillinger, af egen læge i henhold til sundhedsloven. Anbefaling at der indgås rammeaftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre, m.m Opsøgende og opfølgende hjemmebesøg Udover behovet for lægefaglig betjening på de kommunale tilbud er der behov for at arbejde med forebyggelse af indlæggelser generelt. Dette kan bl.a. gøres via to typer af hjemmebesøg: Opsøgende hjemmebesøg Opsøgende hjemmebesøg er en ydelse, hvor almen praksis undersøger begyndende sygdomsudvikling og nedsat funktionsevne hos skrøbelige ældre. Besøget kan aflægges en gang årligt hos skrøbelige ældre, normalt over 75 år 22. Optimalt er der tale om fælles besøg med den praktiserende læge, den ansvarlige kommunale sundhedsfaglige medarbejder og gerne pårørende. Besøget skal aftales på forhånd. Anbefaling at almen praksis og kommunen styrker samarbejdet om opsøgende hjemmebesøg. Opfølgende hjemmebesøg Opfølgende hjemmebesøg skal sikre god opfølgning på en indlæggelse og kan initieres både af hospital, kommune og almen praksis. Efter udskrivning mødes den praktiserende læge og den ansvarlige kommunale hjemmesygeplejerske til et hjemmebesøg, alternativt en fælles konsultation med deltagelse af patienten samt evt. pårørende, og følger op på udskrivelsen herunder medicinændringer og andre opfølgningsbehov. Implementering af opfølgende hjemmebesøg i alle kommuner er en del af den Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Der er indgået en lokalaftale om opfølgende hjemmebesøg, som benyttes i varieret omfang lokalt. I efteråret 2014 og foråret 2015 gennemfører KAP-H undervisning for praktiserende læger i hele regionen, der understøtter implementeringen af opfølgende hjemmebesøg. 22 Overenskomst for almen praksis, honorartabel 32

372 Anbefaling at almen praksis fortsat indgår i samarbejde omkring implementering og understøttelse af opfølgende hjemmebesøg i alle kommuner. 5.4 Tilgængelighed Delmålsætninger - at patienter kommer hurtigt i kontakt med deres egen praktiserende læge i dagtiden - at praksis tilstræbes at være tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse - at patienterne har kendskab til tilgængeligheden i praksis for personer med funktionsnedsættelse. Almen praksis er gatekeeper til det øvrige sundhedsvæsen og dermed ansvarlig for både behandling og henvisning af patienten til relevante sundheds-, behandlings- og rehabiliteringstilbud. Samtidig skal patienterne ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden have adgang til lægehjælp hos deres praktiserende læge. Dette stiller særlige krav til både fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen lægepraksis. Det er derfor en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere tilgængeligheden i almen praksis, så der tilstræbes lige adgang for alle patienter. Der har generelt været fokus på tilgængelighed i perioden I forskelligt regi gennemføres allerede tiltag dels rettet mod dokumentation 23 og dels mod forbedring af den faktiske tilgængelighed. Parterne er enige om at bygge videre på det arbejde, som allerede pågår. Fysisk tilgængelighed i almen praksis er reguleret af overenskomsten 47. Derudover er tilgængeligheden reguleret af byggelovgivningen samt FN s handicapkonvention 24. Almen praksis er i henhold til overenskomsten ikke forpligtede til at praktisere i lokaler, som er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser. I henhold til FN s handicapkonvention, som Danmark har tiltrådt, har Danmark dog pligt til at fremme adgangen for personer med funktionsnedsættelser til bl.a. fysiske omgivelser, som er tilgængelige for offentligheden. Personer med funktionsnedsættelse omfatter bl.a. personer med bevægelighedshandicap, hørehandicap og synshandicap. 23 Analyse af tilgængeligheden i almen praksis, herunder særskilt ved akut opståede behov for hjælp, 2012, herefter benævnt akutanalysen 24 FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, artikel 9. 33

373 5.4.1 Definition på tilgængelighed Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget valgfrihed for patienter, herunder for personer med funktionsnedsættelse. 25 Overenskomstens definitioner på henholdsvis telefonisk, fysisk og elektronisk tilgængelighed fremgår nedenfor: 1. Telefonisk tilgængelighed at klinikken kan træffes telefonisk i det af overenskomsten definerede tidsrum. Eksempelvis at praksisdeklarationen indeholder oplysninger om telefonkonsultation. 2. Fysisk tilgængelighed Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis. 3. Elektronisk tilgængelighed kontaktmuligheder ved henvendelse f.eks. via , elektronisk tidsbestilling og praksis hjemmeside, som også omtalt i overenskomsten Fysisk tilgængelighed I henhold til overenskomsten skal alle læger tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede ( 47). Parterne er enige om, at det tilstræbes at fremme tilgængeligheden til almen praksis for personer med funktionsnedsættelse. Anbefaling at den fysiske tilgængelighed løbende forbedres, bl.a. i forbindelse med flytning Ny tilgængelighedsmærkning I Overenskomst for almen praksis 2014 nævnes, at en god service og tilgængelighed vises ved, at der gennem praksisdeklarationen skabes gennemsigtighed overfor omverdenen omkring, hvilken service den enkelte praksis tilbyder. Ligeledes angives det i overenskomstens note til 47, at: Parterne finder det vigtigt, at bevægelseshæmmede i forbindelse med lægevalg får et bedre grundlag for at vurdere handicapvenligheden i de enkelte lægepraksis. Parterne vil derfor udbygge de oplysninger om handicapvenlighed, som findes på og etablere en søgemulighed hvor borgerne kan søge på læger ud fra kriterier om handicapvenlighed. På baggrund af overenskomsten og FN s handicapkonvention er det derfor et mål at udbygge oplysninger om adgang for mennesker med 25 Definition fra Center for Ligebehandling af Handicappede, 34

374 % funktionsnedsættelse på Med det formål tilbydes den enkelte praksis at deltage i en tilgængelighedsmærkning, hvor den enkelte praksis kan blive opmålt og få udleveret en statusrapport med forslag om bl.a. mindre og enkle tiltag til at forbedre tilgængeligheden i den enkelte praksis. Dette tilbud gives af regionen til alle praksissektorens ydere i Region Hovedstaden i perioden Vi ønsker løbende forbedring af den fysiske tilgængelighed i almen praksis samt sikring af, at oplysninger om tilgængeligheden gøres tilgængelig for borgerne på Anbefalinger at forbedre oplysningerne om tilgængelighed for borgerne på at dette sker via en frivillig, uvildig tilgængelighedsmærkning, som regionen tilbyder. Figur 4: Adgangsforhold i almen praksis fordelt på hovedområder i henhold til spørgeskemaundersøgelse (2012), n= Nord Midt Byen Syd Bornholm *Figuren afspejler praksis, der har svaret bekræftende til følgende spørgsmål om fysisk tilgængelighed: niveaufri adgang, dørens passagebredde, handicaptoilet og handicap p-plads. Med henblik på at få et retvisende billede af de praktiserende lægers fysiske tilgængelighed blev almen praksis i forbindelse med akutanalysen bl.a. spurgt, om praksis har niveaufri adgang (figur 4). Det fremgår af figuren, at uhensigtsmæssige adgangsforhold for personer med funktionsnedsættelse er et udbredt fænomen i regionen på trods af, at det i sidste planperiode var et væsentligt indsatsområde. Det er en udfordring for både læger og kommuner at sikre tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Flere kommuner har således i sidste planperiode ikke haft held med at tiltrække praktiserende læger til lokaler med forhold, der er velegnede til personer med funktionsnedsættelser, f.eks. sundhedshuse, i andre tilfælde har lokalplaner været en barriere for lægernes ønsker. Det fremgår af figur 4, at der er en særlig udfordring i planområde Byen i forhold til tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse. Det skyldes 35

375 Byens bygningsmasse, der i stor udstrækning består af ældre etageejendomme samt lokalplaner for områderne og manglende dispensation fra boligreguleringsloven. Der er behov for at skabe øget opmærksomhed på problemstillingen i relation til nye boligområder og byfornyelse. Kommunerne kan indtænke egnede lokaler til lægepraksis i både lokalplaner og i forbindelse med opførelse af nye bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud. Parterne er enige om, at det kræver en fælles indsats at forbedre fysisk tilgængelighed. Anbefalinger: at kommunerne tænker egnede lokaler til almen praksis ind i lokalplaner og ved opførelse af nye bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud at almen praksis, region og kommune i områder med ringe fysisk tilgængelighed indgår dialog om, hvordan tilgængelighed kan fremmes Telefonisk tilgængelighed Boks 5: Overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed Overenskomstens 45, stk. 2, Telefoniske henvendelser a. Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i dagtiden, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til et telefonnummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med, kan træffes. Henvisninger m.v. ved hjælp af telefonsvarer skal være præcise og aktuelle. b. Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgivning. Lægen kan give mulighed for telefoniske henvendelser på andre tidspunkter. c. Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for anmodning om sygebesøg. d. Læger, der afholder konsultation med tidsbestilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra mandag til fredag give mulighed for tidsbestilling. Tidsrummet for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrummet for telefonkonsultation, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig adgang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet. Det fremgår af udviklingskontrakten i overenskomsten (afsnit 4, Service), at Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med almen praksis. Det gælder også i de situationer, hvor en pårørende eller en kommune henvender sig på vegne af en borger, der ikke 36

376 selv er i stand til at henvende sig til lægen. Det bliver en opgave for praksisplanudvalgene at medvirke til en fortsat god tilgængelighed. Det er afgørende, at almen praksis løbende har fokus på at opretholde og prioritere god telefonisk tilgængelighed, herunder også for at varetage akutforpligtelsen effektivt. Hvordan telefonen besvares, afhænger ofte af tidspunkt for opkaldet. For de fleste praksis vedkommende besvarer praksispersonalet telefonen udenfor lægens telefontid, og varetager dermed også tilrettelæggelsen af patientkontakt til lægen. Telefonsystemer med f.eks. køfunktion giver bedre service for patienten. Anbefaling: at der arbejdes for at sikre forbedring af tekniske og organisatoriske løsninger, som fremmer den elektroniske og telefoniske tilgængelighed i almen praksis. I 2012 blev der gennemført en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis. Det blev efterfølgende besluttet at gentage undersøgelsen. Parterne er enige om, at der i samarbejde mellem regionen og PLO-Hovedstaden gennemføres en stikprøveundersøgelse med henblik på at evaluere indsatsen og få en indikation af, om der er sket en forbedring af den telefoniske tilgængelighed. Det er desuden aftalt, at der følges op overfor praksis, der ikke overholder overenskomstens bestemmelser. Anbefalinger: at der følges op med en stikprøveundersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis at der følges op på lægepraksis, der ikke overholder overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed Elektronisk tilgængelighed Allerede i overenskomsten fra 2006 blev det aftalt, at lægen skal tilbyde e- konsultation. Der er siden sket en vækst i antallet af e-konsultationer udført af praksis. E-konsultationstilbuddet er én dimension i tilgængelighedsbegrebet og medfører, at patienten på en nem og hurtig måde kan komme i kontakt med lægen. En stigning i denne form for konsultation, hvor patienten kan få et kort svar på et kort spørgsmål, er medvirkende til at øge tilgængeligheden i almen praksis for enkle, konkrete forespørgsler. 37

377 Figur 5: Antal producerede E-kommunikation pr. patient, fordelt på planområder, for perioden Kilde: Targit Note: År er afregningsår, ydelseskoder Det skal bemærkes, at Bornholm deltog i et projekt om fast honorering, hvilket forklarer afvigelsen i Udover den beskrevne e-konsultation er der også i almen praksis mulighed for elektronisk at bestille tid og forny recepter. E-boks Det er et lovkrav, at alle aktører i sundhedsvæsenet anvender (og tømmer) den digitale dokumentboks (e-boks). Boksen kan ikke benyttes til kommunikation i forbindelse med konkret patientbehandling eller attestarbejde. Sådan kommunikation sker via MedCom standarder. 38

378 Del 4 6. Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Delmålsætninger - at tilbuddet om almen lægehjælp hænger sammen med andre sundhedstilbud i det nære sundhedsvæsen - at almen praksis understøtter et sammenhængende patientforløb Praksisplanen skal som tidligere nævnt understøtte og beskrive betingelserne for, at almen praksis bidrager til den optimale behandling og sammenhæng for patienterne. Derfor fokuseres der i det følgende på almen praksis rolle i det tværsektorielle samarbejde med særligt fokus på det gensidigt forpligtende samarbejde om medicin og kommunikation, herunder digitalt. Desuden beskrives hvordan region og kommuner understøtter almen praksis opgavevaretagelse i det samlede sundhedsvæsen, såvel på det somatiske som det psykiatriske område. Det er et særligt mål at tilrettelægge det samlede sundhedstilbud, så der sikres sammenhæng for de patienter, der har mest brug for en fokuseret indsats. 6.1 Samarbejde om bestemte målgrupper Praksisplanen omfatter som sundhedsaftalen alle patienter, der har behov for en sammenhængende indsats fra hospitaler, kommuner og almen praksis. Nogle målgrupper har imidlertid behov for en særlig fokuseret indsats. Dette gælder især for patienter med samtidige forløb i flere sektorer, patienter med kronisk eller psykisk sygdom og ældre medicinske patienter. Men også andre målgrupper har et særligt behov for koordinering og fokuserede indsatser. Nedenfor udfoldes indsatserne fra sundhedsaftalen vedr. disse målgrupper med vægt på almen praksis rolle i forhold til at sikre patienterne et sammenhængende forløb af høj kvalitet Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Forløbsprogrammer De sidste fem år er der udviklet forløbsprogrammer i Region Hovedstaden for borgere med KOL, type-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme og lænderyg-lidelser. Fuld implementering af indholdet i disse programmer er en afgørende forudsætning for at opnå effekt af forløbsprogrammerne. 39

379 Ud over de regionale forløbsprogrammer er der udarbejdet nationale forløbsprogrammer inden for kræftrehabilitering og palliation samt erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og børn. Der pågår et regionalt arbejde med udmøntning af disse. Der vil nationalt blive initieret nye forløbsprogrammer, bl.a. som følge af udarbejdelsen af en generisk model for forløbsprogrammer for psykiske lidelser (2015), som siden skal udmøntes lokalt. De seneste års erfaringer har vist, at der er behov for at udvikle forløbsprogrammerne yderligere, så de også kan tilgodese behov hos borgere med flere samtidige sygdomme. Der er ligeledes behov for at udvikle eller styrke indsatser for borgere med kronisk sygdom, som enten ikke er omfattet af et forløbsprogram eller falder uden for den mere standardiserede behandling og rehabilitering, som aktuelt tilbydes. I forløbsprogrammet for demens er almen praksis proaktive opfølgning særlig vigtig. I Sundhedsaftalen er der fokus på monitorering af forløbsprogrammerne. Indsatser i Sundhedsaftalen vedr. implementering af forløbsprogrammer Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne samt aftale, hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og for den videre implementering, der skal nås. I forløbsprogrammerne har almen praksis en særlig rolle som tovholder for patienten. Konkret har den praktiserende læge en vigtig rolle i forhold til at følge forløbsprogrammets anbefalinger og herunder henvise til de relevante tilbud samt at drøfte den enkelte patients forudsætninger for - og ønsker om - at deltage i de aktuelle forløb. Henvisning til de rette tilbud forudsætter kendskab til de tilbud, som kan tilbydes den enkelte patient. Samtidig er det nødvendigt, at almen praksis især kender forløbsprogrammets sundhedsfaglige indhold, anbefalinger og tilbud til den enkelte patient. Anbefalinger at der arbejdes for at udbrede kendskabet til forløbsprogrammerne yderligere, specielt tovholderrollen i almen praksis at almen praksis indgår i arbejdet med at fastlægge konkrete mål for kvalitet og implementering, samt indikatorer som skal gøre det muligt at følge og monitorere dette. Tidlig opsporing af kronisk sygdom Målet med tidlig opsporing af kronisk sygdom er at nedsætte forekomsten af sygdomskomplikationer og dødelighed samt at opnå forbedret livskvalitet for patienten gennem en tidlig og rettidig indsats. Indsatsen er målrettet patienter, som allerede har udviklet sygdom eller tidlige stadier af sygdom, så de hurtigst muligt kan komme i relevant behandling. Det omfatter dels tidlig opsporing af en specifik sygdom. Men det omfatter også opsporing af flere 40

380 samtidige sygdomme, dvs. risikofaktorer og tidlige sygdomsstadier, der hyppigt forekommer samtidig. Almen praksis har en nøglefunktion i forhold til tidlig opsporing af risikofaktorer og egentlig sygdom opdages. Den praktiserende læge har pga. sin kontinuerlige kontakt med patienterne mulighed for opsporing og intervention ikke mindst blandt patienter tilhørende risikogrupper. Ved udarbejdelse af kommende forløbsprogrammer for kronisk sygdom og ved revisioner af de eksisterende forløbsprogrammer, vil indsatser, der foreslås igangsat, blive beskrevet. Differentierede indsatser Det er en fælles udfordring i sundhedsvæsenet at sikre, at den særligt sårbare borger opnår et godt behandlings- og/eller rehabiliteringsresultat for at opnå det bedst mulige funktionsniveau og efterfølgende at mestre sin sygdom bedst muligt. De indsatser, der igangsættes som en del af forløbsprogrammerne, skal kunne rumme de fleste patienters behov, herunder også støtte den enkelte patient fastholdes i indsatsen. Det betyder, at der skal arbejdes på at skabe rammer for fleksible og differentierede indsatser, der kan tilpasses patienter med særlige behov. Der skal være fokus på den opfølgende indsats og effekten af de indsatser, patienterne modtager. Endelig skal der være fokus på at sikre lette henvisningsveje til differentierede tilbud. Indsatser i Sundhedsaftalen vedr. styrkelse af den differentierede indsats for borgere med kroniske sygdomme og/eller flere samtidige sygdomme For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/flere samtidige sygdomme For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. Almen praksis har en betydningsfuld rolle i forhold til at differentiere indsatser, så de tilpasses patienter med særlige behov. Den praktiserende læge vil være en af de første til at erfare, hvis patientens behov ikke imødekommes, f.eks. på grund af en særlig sårbarhed, sproglige eller kulturelle barrierer eller, at de ikke ønsker eller evner at deltage i de standardiserede tilbud. Det er centralt, at almen praksis i samarbejde med de øvrige sundhedsaktører arbejder på at identificere patienter med særlige behov, herunder motivere flere patienter til at indgå i og gennemføre behandlings- og rehabiliteringsforløb. Hjælp til fastholdelse af livsstilsændringer, samt at 41

381 finde nye eller mere fleksible løsninger for patienter med særlige behov er en vigtig del af denne opgave. Her kan de pårørende også med fordel inddrages. Anbefalinger at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos patienter med kronisk sygdom og/eller flere samtidige sygdomme at almen praksis informeres om og støttes i at benytte de udviklede redskaber til praktisk identificering af sårbarhed Styrket satsning på lungeområdet Regeringen har i sin sundhedsstrategi Jo før jo bedre afsat midler til en styrket indsats for patienter med lungesygdomme som KOL og astma hos børn. Fokus er tidlig opsporing, diagnostik og udredning for at sikre ensartede behandlingstilbud. En væsentlig del af denne indsats handler om, at der skal foretages de relevante lungefunktionsundersøgelser (spirometri) i almen praksis blandt de patienter, som har størst risiko for at udvikle sygdommene. Der lægges op til at øge antallet af lungefunktionsundersøgelser i almen praksis og gennemføre kompetenceudvikling blandt praksispersonalet. Initiativet skal ses i sammenhæng med udvikling af målrettet sundhedstjek i almen praksis, udarbejdelse af en forløbsplan 26 for KOL samt et undersøgelsesprogram for børneastma (se s. 51). Rammerne for at styrke den tidlige opsporing og øge antallet af lungefunktionsundersøgelser i almen praksis fastlægges centralt, men ansvaret for den konkrete implementering af indsatsen sker i Praksisplanudvalget. Indsatser i sundhedsaftalen vedr. KOL og astma hos børn For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. Anbefaling at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing i almen praksis af patienter med KOL og astma hos børn. 26 Forløbsplanerne har til formål at give patienter, der bliver diagnosticeret med en kronisk sygdom som fx KOL og diabetes, et bedre overblik over deres behandlingsforløb. 42

382 Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Indlæggelser kan være en belastning for ældre borgere, som i forvejen har et omfattende pleje- og omsorgsbehov. Derfor vil det gavne de pågældende borgere, hvis indlæggelser kan forebygges via en proaktiv indsats i et samarbejde mellem kommune og almen praksis. Praksisplanen understøtter indsatser i Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, Region Hovedstadens Plan for den ældre medicinske patient samt regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre med henblik på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser kræver nogle gange særlige indsatser, men ofte er der tale om et fokus, der skal integreres i de indsatser, som borgerne allerede modtager. Indsatser i Sundhedsaftalen vedr. tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats. Målgruppen for indsatsområdet er sårbare borgere, der f.eks. gennem tilknytning til kommunale tilbud, hyppige indlæggelser eller hyppige kontakter til almen praksis, er i kontakt med sundhedsfaglige medarbejdere. Det drejer sig primært om ældre medicinske patienter og borgere med somatisk eller psykisk kronisk sygdom. Forudsætningen for, at akutte indlæggelser kan forebygges, er en øget opmærksomhed på og opsporing af begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom. Kommunerne og almen praksis har en væsentlig rolle i forhold til denne tidlige opsporing. En systematisk forebyggende indsats i kommunerne er de forebyggende besøg hos +75 årige. Der skal følges op på almen praksis rolle i arbejdet med implementering af redskaber til tidlig opsporing af sygdom eller forværring af eksisterende sygdom. Det skal afklares, hvordan samarbejdet mellem kommuner og almen praksis skal tilrettelægges, herunder hvordan de praktiserende læger sikres adgang til faglig rådgivning fra specialer på hospitalerne. Anbefalinger at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til tidlig opsporing af begyndende sygdom eller forværring af sygdom at almen praksis informeres om og støttes i at benytte de udviklede redskaber til tidlig opsporing at understøtte, at oplysninger om relevante nye fund fra kommunernes forebyggende besøg hos +75 årige kommunikeres videre til den praktiserende læge. 43

383 Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser kan desuden understøttes ved brug af opfølgende og opsøgende hjemmebesøg, se side 31s. Lette henvisningsveje til sundheds- og forebyggelsestilbud Der er udviklet en fælles kommunal/regional portal for sundheds- og forebyggelsestilbud (SOFT-portalen) på som kan anvendes til information om eksisterende sundheds- og forebyggelsestilbud i henholdsvis kommunerne og på hospitalerne (somatik og psykiatri). Indsatser i Sundhedsaftalen vedr. information om og anvendelse af forebyggelsesog rehabiliteringstilbud Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelses- og rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. Almen praksis rolle ved henvisning til sundheds- og forebyggelsestilbud Det er særligt vigtigt, at almen praksis har kendskab til, og bruger SOFTportalen, da det i høj grad kan medvirke til, at flere borgere henvises til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud, såfremt de ønsker det. En høring af almen praksis i september-oktober 2014 viste, at der er stort potentiale for at øge anvendelsen af SOFT-portalen i almen praksis. Anbefalinger at sikre at alle læger anvender SOFT-portalen til informationssøgning i forbindelse med henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud at almen praksis indgår i arbejdet med at styrke samarbejdet om anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer, herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, der sikrer, at borgere med behov herfor, tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. Kommunerne har pligt til at sørge for at SOFT-portalen er opdateret og let tilgængelig med en simpel søgefunktion. Desuden skal der arbejdes hen imod, at der for hver kommune udelukkende findes et lokationsnummer. 44

384 6.1.3 Samarbejde på kræftområdet Kræftudredning og behandling Mistanken om kræft opstår ofte i konsultationen hos den praktiserende læge. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, at symptomer på kræft identificeres tidligt. Det er desuden vigtigt, at der fokuseres på samarbejde om at sikre en god og hurtig visitation fra praksis til hospitalerne, og omvendt at sikre opfølgning og understøtte gode overgange fra hospitalerne til praksis efter endt behandling i hospitalsregi. Der er oprettet henholdsvis pakkeforløb for forskellige kræftformer og diagnostiske enheder på akuthospitalerne med henblik på at understøtte og rådgive almen praksis om patientgrupper, hvor der er: mistanke om alvorlig sygdom, som kan være kræft, eller begrundet mistanke om kræft. Opfølgningsforløb Der har hidtil været faglig tradition og guidelines for, at patienter efter endt kræftbehandling har mødt til kontrol på et hospital. Her er patienten blevet undersøgt for symptomer, recidiv og komplikationer efter endt behandling. For mange kræftformer er der imidlertid ikke evidens for at dette har effekt på overlevelsen. Nationalt er der derfor udarbejdet 19 opfølgningsprogrammer, som understøtter en ændret tilrettelæggelse af kræftpatienters opfølgningsforløb efter endt primær behandling på hospital. Opfølgningsprogrammerne rummer anbefalinger for den kliniske kontrol, rehabilitering og genoptræning, palliation og psykosociale perspektiver. Programmerne er udarbejdet ud fra en generisk model. Almen praksis inviteres med i arbejdet med at konkretisere opfølgningsprogrammer regionalt og efterfølgende implementere dem i regionen. Arbejdet påbegyndes i 1. halvår af 2015, hvor der indledningsvist vil være fokus på udarbejdelse af en regional vejledning for implementering af opfølgningsprogrammerne. I regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre planlægges initiativer på kræftområdet, som beskrives, når den nationale konkretisering af initiativerne er kendt. Anbefalinger at almen praksis fortsat bidrager til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet at almen praksis bidrager til at sikre gode individuelle opfølgningsforløb efter endt primær behandling for kræftsygdom, herunder implementere de 19 nationale opfølgningsforløb for kræftpatienter at almen praksis bidrager til at implementere initiativerne i regeringens sundhedsstrategi på kræftområdet. 45

385 Almen praksis varetager uændret patienternes behandling af flere samtidige sygdomme gennem hele det ambulante kræftforløb. Rehabilitering og palliation Implementeringsplanen for forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft beskriver opgavedelingen mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. I forløbsprogrammet er der fokus på, at det er patientens individuelle behov, der skal være styrende for den rehabiliterende og palliative indsats. Almen praksis har i den forbindelse et ansvar for at henvise patienten til rehabilitering eller palliation i kommunalt og regionalt regi. Henvisning kan ske på ethvert tidspunkt i kræftforløbet, og almen praksis skal derfor kende til kommunale og regionale tilbud. I forbindelse med forløbsprogrammet er der udviklet et forberedelsesskema om Støtte til livet med kræft. Skemaet er tænkt som en hjælp til patienten i samtalen med lægen, hvorfor det kan være en fordel for den praktiserende læge at kende til det. Den praktiserende læge har ofte tæt kontakt med kræftramte familier, og har derfor mulighed for at have et særligt fokus på behov hos børn og unge, der er pårørende til en kræftpatient og inddrage de relevante instanser. Det er den praktiserende læges opgave at sørge for terminalerklæring til kommunen og ansøgning om terminaltilskud fra Sundhedsstyrelsen, når borgeren er mest i hjemmet, således at kommunen så tidligt som muligt kan planlægge og iværksætte et team omkring den terminale patient. Når der er søgt terminalerklæring, kan den praktiserende læge tage initiativ til et koordinationsmøde. Et koordinationsmøde kan afholdes i den sene palliative fase for den uhelbredeligt syge kræftpatient, hvor sygdomskontrollerende medicinsk behandling hverken er relevant eller mulig, men hvor anden livsforlængende behandling kan være relevant. Til mødet deltager hjemmepleje og almen praksis, pårørende og patienten. Anbefalinger at almen praksis medvirker til, at flere patienter med behov henvises til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation at almen praksis fortsat har fokus på børn og unge som pårørende at den praktiserende læge afholder koordinationsmøder, hvor det er relevant Samarbejde om gravide, nyfødte og børn Sårbare gravide, nyfødte og børn er særlige målgrupper, der kan opleve mange interagerende problemstillinger, hvor der er behov for, at flere sektorer yder en koordineret indsats. Det er derfor essentielt, at samarbejdet på tværs af hospital, kommuner og almen praksis har fokus på at tilrettelægge indsatsen, så der er en klar arbejdsdeling og tilstrækkelig information mellem sektorer og i det løbende samspil generelt. Almen praksis har under og efter graviditeten og i barnets første leveår mange kontakter med mor og barn, og 46

386 har en særlig rolle betinget af et bredt kendskab til familien. Almen praksis har således mulighed for at være opmærksom på forhold, som kræver en indsats fra en eller flere sektorer samtidig. I sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes med følgende indsatser i aftaleperioden: Indsatser i sundhedsaftalen vedr. gravide, nyfødte og børn For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle aktiviteter. Indgå aftaler, der sikrer fælles fødsels- og forældreforberedelse på tværs af sektorerne. Tilbuddene skal udformes på en måde, der særligt fremmer sårbare gravides motivation og muligheder for at deltage i fødselsforberedelsen. Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af, om der er behov for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser. Udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale, hvordan der varsles mellem sektorerne i forhold til børn og unge, der oplever dødsfald og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom. For at styrke behandlingen af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn. Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsproblemer (se afsnit om Kommunikation og sundhedsit). For at styrke den tidlige opsporing af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. Styrket samarbejde på svangreområdet For at sikre en sammenhængende indsats er der behov for bedre kommunikation mellem de involverede sundhedsfaglige aktører på svangreområdet, ikke mindst i forhold til den generelle udvikling med et stigende antal ambulante fødsler og hurtig udskrivning efter fødsel. Derfor blev der allerede i den foregående sundhedsaftale arbejdet på at sikre en klar arbejdsdeling mellem fødestedet, den kommunale sundhedspleje og almen praksis. Overenskomst om almen praksis beskriver i profylakseaftalen almen praksis rolle i svangreomsorgen med fokus på forebyggende helbredsundersøgelser. I sundhedsaftalen for er det aftalt at følge op på aftalen om arbejdsfordeling omkring fødslen og vurdere, om der er behov for at justere denne. Det er desuden aftalt at evaluere tidligere og igangværende 47

387 tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide med henblik på at anbefale hvilke tiltag, der vil kunne udbredes. Anbefaling at almen praksis fortsat deltager i arbejdet med at udvikle samarbejdet på svangreområdet herunder samarbejdet om sårbare gravide. Styrket samarbejde om sårbare børn Det er vigtigt for børns udvikling, at der handles tidligt ved tegn på psykisk og fysisk mistrivsel. I sundhedsaftalen er der aftalt indsatser for tre grupper af sårbare børn: Således skal der udarbejdes en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn, der skal indgås aftaler om tidlig opsporing og varsling mellem sektorerne for børn i familier med misbrug og børn som er pårørende til alvorligt syge. Anbefaling at almen praksis deltager i arbejdet med at styrke samarbejdet om sårbare børn. Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, vaccinationer og HPVvaccine Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der er en dækning på mindst 95 procent for alle børnevaccinationer. De seneste år har vist, at tilslutningen til forebyggende børneundersøgelser og børnevaccinationsprogrammet er faldende. Sideløbende med børnevaccinationsprogrammet kan 12-årige piger vaccineres mod livmoderhalskræft (HPV-vaccination). Boks 6: Indhold i profylakse aftalen Profylakseaftalens kapitel II side 163 om Børneundersøgelser, børnevaccinationsprogrammet og andre vaccinationer - indeholder aftale om honorar for børneundersøgelser og børnevaccinationer - indeholder aftale om elementer i en forstærket indsats for at øge tilslutningen til børnevaccinationer, herunder: o lister fra regionerne til de praktiserende læger o påmindelser til forældre, når børnene er 2, 6½ og 14 år o tiltag i lægepraksis (administrative procedurer til at højne vaccinationsdækning, herunder at læger telefonisk kontakter forældre). Opfølgningsindsatsen Med henblik på at forbedre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet, skal der etableres velfungerende systemer til indkaldelse og opfølgning. Opfølgning på MFR 1 og 2 er præciseret i overenskomstens profylakseaftale. 48

388 I forlængelse af Profylakseaftalen har regionerne udarbejdet forslag til, hvordan tilslutningen kan styrkes. Boks 7: Anbefalinger vedr. tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. Danske Regioners anbefalinger i forhold til at øge tilslutningsprocenten til børnevaccinationsprogrammet (2011): Opfølgning på børneundersøgelser og vaccinationer er en naturlig del af almen praksis populationsansvar. En forpligtelse til opfølgning bør indgå i overenskomsten. Opfølgning på HPV-vaccination bør indgå i overenskomsten. Anvendelse af datafangst til opfølgning på vaccinationer bør indgå i overenskomsten. Regionerne følger tilslutningsprocenterne til vaccination ved at lave udtræk over tilslutningsprocenterne på regionsniveau og evt. på praksisniveau. Samarbejdsudvalgene gør status over vaccinationstilslutningen i regionen én gang årligt, og kan evt. iværksætte tiltag. Praktiserende læger opfordres til systematisk at følge op på vaccinationsstatus, når barnet er fyldt 5 og 12 år. Forslag om yderligere undersøgelser vedr. årsager til manglende vaccination. Indtil Datafangst er fuldt implementeret, bør regionerne fortsat stå for at sende lister og standardinvitationer ud til de praktiserende læger. Der er behov for at vurdere, hvilke af disse forslag fra 2011, der fortsat er relevante samt vurdere behov for yderligere tiltag med fokus på almen praksis rolle i børnevaccinationsprogrammet. Statens Seruminstitut (SSI) har siden maj 2014 udsendt påmindelsesbreve til forældre med børn, der fylder 2, 6½ og 14 år, hvis der er vaccinationer, som barnet mangler ifølge Det Danske Vaccinationsregister (se nedenfor). Brevene har ifølge SSI en positiv virkning på antallet af børnevaccinationer. På kan almen praksis se lister over børn på hhv. 15 måneder, 4 år og 12 år tilmeldt den enkelte praksis. Det er uvist i hvilket omfang, lægerne anvender disse lister. Anbefalinger at der følges op på regionernes anbefalinger fra 2011, herunder vurderes, hvorvidt der skal iværksættes flere tiltag med fokus på at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet at øge almen praksis kendskab til, at der på findes lister over de børn på hhv. 15 måneder, 4 år og 12 år tilmeldt den enkelte praksis at det undersøges, hvorvidt et styrket samarbejdet mellem almen praksis og sundhedsplejen kan være med til at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet blandt børn i sårbare familier. 49

389 Det Danske Vaccinationsregister og datafangst Det Danske Vaccinationsregister muliggør en forbedret opfølgningsindsats via elektronisk adgang til oplysninger om alle danskeres vaccinationer. Statens Serum Institut er ansvarlig for registret, som forventes implementeret i almen praksis. Datafangstsystemet tilbyder endnu en mulighed for den praktiserende læge til at følge op på tilslutningen af egne patienter til børnevaccinationsprogrammet. Der afventes imidlertid i øjeblikket afklaring af det lovgivningsmæssige og tekniske grundlag for Datafangst. Tidlig opsporing af børneastma Det er aftalt i sundhedsaftalen, at der skal udarbejdes samarbejdsaftaler om tidlig opsporing af børn med astma i almen praksis. Aftalen følger op på regionernes økonomiaftale for 2014, hvor almen praksis fremhæves som en særlig aktør, der kan medvirke til et øget fokus på tidlig opsporing og diagnostik af astma hos børn. Nationalt pågår en række initiativer på området. Der arbejdes på en national retningslinje for børneastma og en DSAM vejledning for diagnostik og behandling af børneastma i almen praksis er under udarbejdelse. Endvidere har Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) i regi af Danske Regioner udarbejdet en vejledning om medicinering af børneastma. Regeringen har i sin sundhedsstrategi Jo før - jo bedre planlagt at iværksætte et nationalt undersøgelsesprogram for børneastma. Formålet med programmet er målrettet tidlig diagnose og udredning af astma hos børn og unge (0 18 år). Der skal ske en styrkelse af samarbejdet mellem kommuner og almen praksis, så kompetencerne hos den kommunale sundhedstjeneste og den praktiserende læge i højere grad kan understøtte hinanden. Programmet forventes færdigt i første kvartal Anbefaling at almen praksis deltager i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing og udredning af astma hos børn i almen praksis Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Ligesom for de somatiske sygdomme fungerer almen praksis som generalist, gatekeeper og tovholder for borgere, som henvender sig til almen praksis med psykisk sygdom eller tegn på psykisk mistrivsel. Almen praksis har en særlig rolle sammen med kommunerne i forhold til at opspore psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel samt medvirke til en tidlig koordineret indsats. For patienter, som er i psykiatrisk behandling uden for almen praksis, er almen praksis fortsat tovholder i forhold til udredning, behandling og medicinering af andre sygdomme. 50

390 Sundhedsaftalen indeholder en række indsatser, der fokuserer på at forbedre det tværsektorielle samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og psykisk mistrivsel: Indsatser i Sundhedsaftalen vedr. mennesker med psykisk sygdom og psykisk mistrivsel: For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn i forskellige aldersgrupper hos såvel kommune som almen praksis Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud Aftale, hvordan borgere, der er tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud, systematisk kan tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge Revidere og omdanne samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift. For at sikre lighed i sundhed, er det en politisk målsætning, at der arbejdes for, at mennesker med psykisk sygdom får flere gode leveår, samt at der sikres sammenhæng i behandlingen af mennesker med samtidig psykisk og somatisk sygdom eller misbrug. Af særlig relevans for samarbejdet med almen praksis er entydig kommunikation, hvilket bl.a. kan understøttes gennem brug af klare retningslinjer for udrednings- og behandlingsansvaret og sikring af lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og den øvrige praksissektor samt relevante redskaber til tidlig opsporing i almen praksis. De konkrete indsatser i forhold til mennesker med psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel er indarbejdet i de enkelte afsnit nedenfor. 51

391 Tidlig opsporing og indsats ved psykisk sygdom og mistrivsel Tidlig opsporing af psykisk sygdom er vigtig for en vellykket behandling og rehabilitering. Et tværsektorielt samarbejde om tidlig opsporing og en koordineret indsats til børn, unge og voksne, der har psykisk sygdom eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom, er derfor central. Almen praksis kan bidrage til en tidlig opsporing og indsats ved at tænke muligheden ind i de øvrige kontakter med patienten. Børn er en særlig målgruppe, og man har i almen praksis et særligt fokus på børns psykiske trivsel i forbindelse med børneundersøgelserne. Når børnene bliver ældre, kan almen praksis sætte fokus på psykisk trivsel, når børn og unge kommer med somatiske lidelser. Tilsvarende er der særligt mulighed for opsporing af psykisk sygdom eller mistrivsel i sundhedsplejen. I sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal sikres retningslinjer for systematisk kommunikation mellem kommunerne og praksissektoren om samarbejde omkring børn og unge med psykisk mistrivsel (jf. i øvrigt afsnit om samarbejdet om børn s. 48), og der skal udvælges og udbredes værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn. Anbefalinger at almen praksis bidrager aktivt i planlægningen af nye indsatser til børn og unge med psykisk sygdom at almen praksis deltager i arbejdet med at udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn og unge i forskellige aldersgrupper. Henvisning til videre behandling Afhængigt af patientens behov udredes og behandles patienten enten i almen praksis eller henvises til relevant videre udredning og behandling i kommunen, hos privatpraktiserende psykolog, privatpraktiserende speciallæge i psykiatri eller i hospitalspsykiatrien. For at understøtte henvisningen til videre behandling, skal det være tydeligt for både patienter og sundhedsprofessionelle, hvilke tilbud hospitaler, kommuner og praksissektoren har på området. I Sundhedsaftalen er det aftalt, at der for både børn, unge og voksne er behov for at sikre synlig og lettilgængelig information om henvisning til de forskellige behandlingstilbud. På børneområdet skal der ske en afklaring af, hvornår der er brug for pædagogisk/psykologisk vurdering af barnet/den unge i kommunalt regi, før almen praksis henviser til børne- og ungepsykiatrien Anbefalinger at almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle entydige og let tilgængelige henvisningsveje til tilbud i kommuner, hospitalspsykiatri og praksissektoren at der aftales retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og almen praksis om børn og unge, der ønskes henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. 52

392 Nye samarbejdsmodeller for specifikke patientgrupper Der arbejdes aktuelt på at udvikle samarbejdet mellem almen praksis og hospitalspsykiatrien, således at almen praksis i højere grad deltager i diagnosticering og behandling af en række patienter med ikke-psykotiske lidelser. For en række patienter, som er i en stabil psykofarmakologisk behandling, kan den fortsatte vedligeholdende psykiatriske behandling overgå til almen praksis efter aftale herom, såfremt de faglige og organisatoriske forhold tillader det. Gennem integration af hospital, almen praksis, speciallægepraksis og kommunale indsatser er det visionen, at shared care muliggør behandling på lavest effektive omsorgsniveau, sammenhængende patientforløb og et generelt styrket samarbejde mellem sundhedsaktørerne. Der er behov for at afklare opgave- og ansvarsfordelingen i forhold til behandlingen af ADHD og deraf udvikle shared care modeller om ADHD behandlingen af hhv. børn, unge og voksne. Men også andre patientgrupper er relevante at se nærmere på i forhold til shared care. Collaborative care I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der med udvikling og afprøvning af collaborative care som specifik samarbejdsmodel. Formålet er at udvikle nye samarbejdsformer i sektorsamarbejdet, der understøtter det sammenhængende patientforløb, og resulterer i et forbedret behandlingstilbud i almen praksis til disse patienter. Aktuelt er der igangsat et forskningsprojekt, Collabri, der fokuserer på samarbejdet mellem hospitalspsykiatrien og almen praksis om behandlingen af patienter med depression og angst. Modelprojektet afsluttes i maj 2016, hvorefter det evalueres. Anbefalinger at almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer på det psykiatriske område at almen praksis i højere grad overtager vedligeholdende, stabiliserende psykofarmakologisk behandling af patienter, hvor de faglige og organisatoriske forudsætninger er til stede. Opsporing og behandling af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Borgere med psykisk sygdom har en overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning. En væsentlig årsag hertil er, at somatisk sygdom ofte ikke opspores eller behandles i tide. Det er en fælles opgave at iværksætte indsatser, der kan mindske risikoen for udvikling af kronisk og alvorlig somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom. I sundhedsaftalen er det derfor også en målsætning, at borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats. I sundhedsaftalen er det besluttet at fastlægge principper for, hvordan hospitaler, kommuner og almen praksis kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale 53

393 forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Desuden er det en indsats i sundhedsaftalen, at det skal aftales, hvordan borgere, der er tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud, systematisk kan tilbydes og motiveres for at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge. Denne indsats er tilsvarende relevant for patienter i hospitalspsykiatrien, herunder særligt patienter i distriktspsykiatrien. Anbefalinger at almen praksis inddrages i tilrettelæggelsen af samarbejdet om at informere borgere med psykisk sygdom om muligheden for at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud at der i dialog med almen praksis drøftes, hvordan forebyggende sundhedsundersøgelser kan tilrettelægges for borgere med psykisk sygdom, herunder borgere tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud samt hospitalspsykiatrien. Samtidig psykisk sygdom og misbrug Mange borgere med et skadeligt forbrug af rusmidler har samtidig psykisk sygdom. Den psykiske sygdom behandles i hospitalspsykiatrien eller hos praktiserende speciallæge i psykiatri, mens kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen. For patienter med samtidig psykisk sygdom og misbrug er der ofte manglende sammenhæng mellem misbrugsbehandlingen og behandlingen af den psykiske sygdom. For patienten og almen praksis vanskeliggør det henvisningen til relevant behandling. Det er derfor også en målsætning i Sundhedsaftalen, at borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats. Herunder er det et konkret indsatsområde i Sundhedsaftalen at udvikle og udbrede nye modeller for samarbejdet om mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug. Med afsæt i kendte erfaringer afprøves en ny organisatorisk model for samarbejdet med fokus på fælles tværsektorielle teams, der arbejder med integreret udredning og behandling af patientgruppen. Der skal som del af projektevalueringen tages stilling til generel udbredelse af modellerne. Anbefalinger at almen praksis inddrages i udviklingen af nye modeller for samarbejdet om mennesker med samtidigt forekommende psykisk sygdom og misbrug at parterne arbejder for sammenhæng i behandlingstilbud for patienter med både misbrug og psykisk sygdom at almen praksis understøtter patientens egen motivation for at tage imod relevante behandlingstilbud Samtaleterapi Lægerne kan i henhold til overenskomsten yde samtaleterapi. Med indgåelsen af Overenskomst om almen praksis 2014 åbnes mulighed for decentralisering af ydelserne til samtaler og sygebesøg. Parterne er enige om, at der skal arbejdes videre med en konkretisering af ydelsen samtaleterapi. I 54

394 dette arbejde skal ses på sammenhæng mellem forskellige tilbud om samtaleterapi i forskellige dele af praksissektoren samt kommunerne, og det skal afdækkes hvilke patientgrupper, der følger behandling hvor Samarbejde på misbrugsområdet Behandling af misbrug er en kommunal opgave. Behandling og medicinering foregår i kommunernes misbrugscentre, hvor der er mulighed for en samtidig sundhedsfaglig, medicinsk, terapeutisk og social indsats. Dertil kommer rådgivning og vejledning samt kort intervention overfor de borgere, som ikke har brug for behandling. Mange misbrugscentre har desuden tilbud til pårørende, herunder børn, som ofte kan være både berørte af og involverede i misbruget. Almen praksis rolle er at henvise patienter til behandling i kommunen, at behandle øvrige sygdomme hos patienten, og i visse tilfælde at varetage behandlingen af misbruget (samtaler, antabus og anden medicinsk behandling) for de patienter, der ikke ønsker henvisning til et kommunalt misbrugscenter. I regi af sundhedsaftalen er det aftalt at arbejde med følgende indsatser på misbrugsområdet: Indsatser i sundhedsaftalen vedr. misbrug Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge, med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsnet, borgeren mødes Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud. Der er behov for et systematisk, formaliseret samarbejde mellem læger og andre sundhedspersoner på misbrugscentrene og almen praksis i forhold til både tidlig opsporing, videndeling om rusmiddelområdet generelt og i forhold til behandlingen af konkrete patienter specifikt f.eks. i forbindelse med behandling af både stof- og alkoholmisbrug. Særligt er der behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde omkring henvisning til misbrugsbehandling og øvrige relaterede tilbud i kommunerne. Det er vigtigt at sikre, at almen praksis har kendskab til lokale/kommunale behandlingstilbud bl.a. via SOFT-portalen, og at der er ensartethed i informationer om henvisningsprocedurer og visitationskriterier. 55

395 Anbefalinger at almen praksis deltager i arbejdet med at styrke en tidlig opsporing og indsats overfor borgere med misbrug og børn i familier med misbrugsproblemer at almen praksis indgår i arbejdet med at sikre entydige og lettilgængelige henvisningsprocedurer at der indgås gensidigt forpligtende aftaler om formaliseret samarbejde mellem kommuner og almen praksis om behandling af konkrete patienter med misbrug. 56

396 6.2 Samarbejde om medicin Delmålsætninger - at patienter er medicineret rigtigt og sikkert og at utilsigtede hændelser undgås, herunder; - at Fælles Medicin Kort (FMK) er fuldt ud implementeret og anvendes korrekt. - at medicininformation i FMK er opdateret og afstemt. - at medicingennemgang gennemføres ved væsentlige ændringer i medicinen i almen praksis og/eller på hospitalerne. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde på medicinområdet. Målet er, at patienter, som overgår fra en sektor til en anden, får de ordinerede lægemidler i korrekt dosering og dermed undgår utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering. Arbejdet involverer både hospitaler, kommuner, almen praksis, speciallægepraksis og apoteker. Der er i sundhedsaftalen fokus på afklaring af, hvem der har ansvaret ved medicinering: Indsatser i sundhedsaftalen vedr. medicin: Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Det skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering Der kan opstå risiko for patienten i forbindelse med det tværsektorielle samarbejde. Når patienten medicineres af flere sektorer samtidigt, kan det således medføre medicineringsfejl og i værste fald skade patienten. Parterne i det tværsektorielle samarbejde har forskellige roller og ansvar i forhold til medicinhåndtering. I henhold til sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, har almen praksis, speciallæger og hospitaler ordinationsretten og ansvar for at ordinere den rigtige medicin, mens kommunerne har ansvar for sikker medicinering, dvs. at patienterne får den ordinerede medicin rettidigt og i korrekte doser. Den kommunale sygepleje varetager sin rolle på baggrund af egen autorisation og efter gældende retningslinjer (jf. side 28). 57

397 Boks 8: Sundhedsstyrelsens definition af sikker og rigtig medicin 27 Sikker medicin: Hvor man sikrer at borgerne modtager den medicin, der er ordineret samt at den ordinerede medicin dispenseres og administreres i forhold til den gældende ordination. Rigtig medicin: Hvor man sikrer, at borgerne får ordineret den medicin, der passer til sundhedstilstanden, dvs. at borgerne får ordineret medicin i relevante doser, der er målrettet borgerens sygdom(me), symptomer, alder og øvrige helbredstilstand, som løbende tilpasses borgerens reaktioner herpå og forebygger utilsigtede interaktioner. For at opnå sikker og rigtig medicinering er det vigtigt med et godt samarbejde og en løbende dialog mellem almen praksis og kommunerne om medicinhåndtering. Parterne vil arbejde for, at der etableres et samarbejde, der understøtter rigtig og sikker medicinering for den enkelte patient. Eventuelle nationale retningslinjer vil være et væsentligt element i dette arbejde. Anbefaling at der udarbejdes rammer for det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om medicinhåndtering Det Fælles Medicin Kort (FMK) En af de centrale målsætninger med FMK er, at løsningen øger det tværsektorielle og samlede overblik over patientens medicin. Forudsætningen for, at FMK øger patientsikkerheden og kvaliteten er, at oplysningerne på medicinkortet afspejler den medicin, patienten reelt anvender, og at FMK er fuldt implementeret og anvendes korrekt. I praksisplanregi ønskes det at understøtte arbejdet med at implementere FMK. PLO, KL og DR har forhandlet en oprydningssaftale om FMK. Aftalen er tilpasset parterne i Region Hovedstaden, således at der foreligger aftale om oprydning i forbindelse med igangsættelse af implementering af FMK i kommunerne. Parterne bag praksisplanen vil arbejde for, at FMK er fuldt implementeret teknisk og organisatorisk i alle sektorer. FMK er taget i brug i almen praksis og på regionens hospitaler, og er implementeret i kommunerne medio Ifølge Sundhedsstyrelsen medfører anvendelsen af FMK ikke ændrede regler eller ansvarsforhold i relation til lægens pligt ved ordination af lægemidler. Det er fortsat den ordinerende læges ansvar at vurdere medicinens relevans 27 Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, 12. februar

398 samt eventuelle bivirkninger eller interaktioner med den medicin, som patienten allerede er i behandling med. Anbefaling at følge op på implementeringen af FMK, herunder også i almen praksis. Som en del af arbejdet med at implementere FMK i planperioden, fortsætter undervisnings- og efteruddannelsesaktiviteter i almen praksis bl.a. ved datakonsulenterne i Region Hovedstaden. Implementering af FMK er i øvrigt en central indsats i sundhedsaftalen: Indsatser i sundhedsaftalen vedr. medicin: For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde. I Region Hovedstaden er der nedsat en tværsektoriel FMK-arbejdsgruppe. I praksisplanens planperiode understøttes arbejdet med implementering af FMK og de tværsektorielle snitflader i denne gruppe. Anbefaling at almen praksis gennem deltagelse i den tværsektorielle FMKarbejdsgruppe bidrager til udarbejdelse og implementering af anvendelse af FMK i det tværsektorielle samarbejde Medicingennemgang I sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal udarbejdes og implementeres en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og -afstemning. Boks 9: Sundhedsstyrelsens definition af medicingennemgang Medicingennemgang (MGG) 28 : En struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin med det formål at optimere den medicinske behandling. Der skal tages stilling til, om der skal ske ændringer f.eks. om noget af medicinen skal seponeres - og ændringerne skal herefter gennemføres. 28 Sundhedsstyrelsens begrebsbase, se link: 59

399 Boks 10: Medicingennemgang i almen praksis Almen praksis har pligt til at foretage medicingennemgang ved: Aftalt specifik forebyggelsesindsats (herunder årskontrol af kronisk syge - også borgere under 75 år) ydelse 0120 Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige ældre normalt over 75 år ydelse 0121) Almen praksis har mulighed for, men ikke pligt til, at foretage medicingennemgang ved: Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital Når en patient flytter på plejehjem. Uanset FMK har kommunerne behov for, at der i visse situationer foretages en individuel medicingennemgang af en patients medicin. For yderligere at understøtte implementering af medicingennemgang i almen praksis, findes der efteruddannelsestilbud i regi af KAP-H. Anbefalinger at der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis Dosisdispensering Dosisdispensering (DD) betyder, at apoteket pakker medicin i dosispakker. Det er almen praksis, som skal vurdere, om en patient er egnet til dosisdispensering. Hvis der sker ændringer skal almen praksis give apoteket besked herom. I relation til indlæggelse er det dog hospitalernes ansvar at afmelde dosisdispenseringen. I forbindelse med opstart på dosisdispensering skal der foretages medicingennemgang. Dosisdispensering er kun egnet til patienter, som får den samme medicin i samme dosis over længere tid 29. Det skal samtidig bemærkes, at der i FMK er udfordringer med dosisdispensering, som forventes forbedret i kommende opdateringer. Anbefaling at arbejde for at dosisdispensering kan anvendes sikkert Polyfarmarci I forhold til den polymedicinerede patient 30 er det en særlig tværsektoriel udfordring at sikre en relevant og rettidig kommunikation om patientens medicinering. 29 Sundhedsstyrelsens notat Dokumentation i forbindelse med dosisdispensering., marts Polyfarmaci/polymedicinerede patienter defineres ofte som patienter, der er i fast behandling med mere end 6 forskellige lægemidler i døgnet. 60

400 Centralt er der afsat midler til regionale indsatser, der søger at udbrede medicingennemgang til patienter i fast behandling med mere end seks forskellige lægemidler i døgnet 31. Bevillingen udløber ved udgangen af 2015, men forsøges overført til Almen praksis kan få vejledning om bl.a. konkrete problemstillinger vedr. polymedicinerede patienters medicin på MedicinInfo se i øvrigt afsnit om diagnostik og rådgivning, s Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, juni

401 6.3 Digital kommunikation Delmålsætninger - at almen praksis fortsat bidrager til at styrke den digitale kommunikation på tværs af sektorer med fokus på fuld implementering og fuld anvendelse af digitale løsninger - at almen praksis fortsat bidrager til at sikre god kvalitet i digitale meddelelser på tværs af sektorer. Sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenets indsatser kan ikke ske uden velfungerende og understøttende digitale løsninger. Hurtig adgang til relevante patientoplysninger og øget mulighed for at dele data på tværs af sektorer er afgørende for et godt og sikkert patientforløb. Data kan samtidig bruges til at involvere patienten i egen behandling, følge op på indsatser og pege på, hvor der er behov for forbedringer. Praksisplanen skal være med til at understøtte, at den digitale kommunikation om patienternes forløb sker koordineret, planlagt, rettidigt og sikkert Styrkelse af digitale arbejdsgange De fulde gevinster ved digitale arbejdsgange og processer på tværs af sundhedsvæsenet høstes først, når alle er med. Derfor er fuld anvendelse og konsolidering på tværs af sundhedsvæsenet en stor opgave, der fortsat skal arbejdes med både i Sundhedsaftale og Praksisplan. Almen praksis arbejder allerede digitalt og er med til at understøtte arbejdet nationalt og lokalt om digitalisering af det tværsektorielle samarbejde. Det drejer sig bl.a. om implementering af MedCom standarder og digitale meddelelser på tværs af sektorer og Det Fælles Medicinkort (FMK). Der er imidlertid fortsat et stort behov for at styrke den digitale kommunikation med fokus på implementering og korrekt anvendelse på en række områder og særligt indenfor psykiatrien, det ambulante område, akutområdet og det præhospitale område. På sigt er visionen også at kunne gå skridtet videre fra beskedbaseret digital kommunikation mod fuld digital understøttelse af det tværsektorielle patientforløb. Fuld digital understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange er et nationalt udviklingsområde, som parterne i praksisplanen løbende vil følge op på og drøfte muligheder for og konsekvenser af. Fra beskedbaseret digital kommunikation til deling af data Sundheds-it og digitale arbejdsgange er et stort fokusområde i Sundhedsaftalen

402 Sundhedsaftalens indsatser på området omhandler følgende: Indsatser i Sundhedsaftalen vedr. sundheds-it og digitale arbejdsgange Følge anvisninger i den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for udbredelsen af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående områder skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres. For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet. Udarbejde og implementere kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien. Indsatsen i sundhedsaftalen om at følge den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 32 betyder, at der i aftaleperioden vil blive indgået aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på en række nye områder. Almen praksis vil blive inddraget i arbejdet med henblik på at afdække almen praksis behov og anvendelsesmuligheder. Anbefalinger at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde og implementere kommunikationsaftaler på det ambulante område, akutområdet, børneområdet, social- og psykiatriområdet, handicapområdet og jobcentre. at der indgås samarbejdsaftale med almen praksis om nye kommunikationsaftaler og implementering heraf, hvor det er relevant. At følge den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet handler også om, at der skal ske en bevægelse fra beskedbaseret digital kommunikation mod sikring af fuld digital understøttelse af udvalgte arbejdsgange. I sundhedsaftalen beskrives ydermere, at for at kunne optimere og koordinere sikre forløb på tværs af sektorer er det nødvendigt at have let adgang til overordnede, relevante og tidstro informationer om borgeren, uanset hvor og i hvilket system informationerne fødes. Dette gælder for alle involverede parter i forløbet herunder også borgeren. I den nationale strategi fremgår, at der sigtes mod fuld digital understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange i

403 Boks 11: Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet : Der skal være fuld digital understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange ved, at de relevante data deles på tværs af sundhedsvæsenet i Medio 2014 skal der være færdiggjort en analyse af sundhedsoplysninger og kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet, samt være udarbejdet en fælles faseplan for at realisere 2017-målbilledet. På nationalt plan arbejdes i øjeblikket med en analyse af, bl.a. hvilke sundhedsoplysninger, der er størst behov for at dele. Analysen vil indeholde en faseplan for realisering af målet i Parterne i praksisplanen vil løbende følge arbejdet og drøfte mulighederne og konsekvenserne heraf. Sundhedsplatformen Region Hovedstaden og Region Sjælland er i gang med at forberede og implementere Sundhedsplatformen. Sundhedsplatformen er en ny elektronisk patientjournal til understøttelse af hospitalernes kliniske arbejdsgange, dokumentation og vidensdeling. I forhold til det tværsektorielle samarbejde indeholder sundhedsplatformen bl.a. mulighed for, at almen praksis og kommunerne kan se hospitalets data om borgeren, når der er behov for det. Under sundhedsplatformsarbejdet er der et tværsektorielt projektspor "Projekt for tværsektorielt samarbejde. Projektet har dels til formål at sikre at alle MedCom standarder kan benyttes i sundhedsplatformen, dels undersøges anvendeligheden af Epic Care Link i det tværsektorielle samarbejde. Kommunerne og almen praksis er repræsenteret i projektet. Telemedicin Telemedicin/telesundhed byder på nye kontakt-, kommunikations- og monitoreringsmåder, der via teknologi kan medvirke til at optimere behandlings- og patientforløb. Måder, som giver bedre udnyttelse af ressourcer, og som samtidig inddrager patienterne aktivt i egen behandling. På nationalt plan er der iværksat en række telemedicinske storskalaprojekter, bl.a. udbredelse af telemedicin på KOL-området samt telemedicinsk sårvurdering. I disse projekter har almen praksis i udgangspunktet en henvisende rolle. Af øvrige projekter på området har regionen været involveret i et nationalt projekt om videotolkning. Projektet omfattede afprøvning i tre almen lægepraksis i regionen. Evalueringen af projektet viste, at videotolkning i almen praksis har potentiale både i forhold til kvaliteten af tolkningen og den lægefaglige samtale og i forhold til en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. At indføre ny teknologi og nye arbejdsgange er ikke uden udfordringer, men erfaringerne viser, at både patienter og praktiserende læger er positive overfor videotolkning. 64

404 Anbefalinger at der i planperioden ses på muligheden for at anvende telemedicinske løsninger til at understøtte opgavevaretagelsen i almen praksis at der i planperioden ses på muligheder for, hvordan dialogen mellem patient og almen praksis kan understøttes gennem brugen af telemedicinske løsninger at der ses på muligheder for udbredelse af videotolkning. Henvisninger og epikriser Når patienten henvises fra almen praksis til videre behandling i det øvrige sundhedsvæsen, er det vigtigt, at henvisningen sendes på det rigtige tidspunkt, med tilstrækkelig information og via hurtige og tilgængelige henvisningsveje. For at sikre hurtige og tilgængelige henvisningsveje skal der være let adgang til kommunernes lokationsnumre, ligesom der generelt skal tilstræbes en entydig kommunikation og med så få lokationsnumre som muligt. Der skal desuden arbejdes på at sikre mulighed for at vedhæfte bilag, når henvisninger sendes elektronisk. Ved henvisning til kommunale tilbud skal kommunernes henvisningsprocedurer følges. Når patienten udskrives fra hospitalet, videregives informationer i form af epikrise til almen praksis. Informationerne skal sikre, at almen praksis hurtigst muligt efter udskrivelsen har de nødvendige oplysninger med henblik på det videre forløb, herunder en liste over den medicin patienten har ved udskrivelsen, samt hvilke ændringer der er sket i medicinen og hvorfor. I sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes med følgende indsats: Indsats i Sundhedsaftalen vedr. epikriser Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, skal det sikres, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren. I implementeringsplan for sundhedsaftalen er det aftalt, at hospitalerne påbegynder arbejdet med omlægning af de nødvendige arbejdsgange fra Almen praksis har endvidere peget på vigtigheden af, at epikriserne fremsendes således, at det vigtigste/det, der skal handles på, står først i epikrisen. Der arbejdes i øjeblikket på dette i regi af Sundhedsplatformen. 65

405 Anbefalinger: At der fortsat arbejdes for at sikre tilstrækkelig information i henvisninger afsendt fra almen praksis og epikriser tilsendt almen praksis. At der arbejdes for, at det vigtigste/det der kræver en handling, placeres først i epikrisen. Korrespondancemeddelelser Korrespondancemeddelelsen er en sikker klinisk , hvori patienthenførbare informationer kan udveksles på tværs af sektorer i ikkeakutte situationer. Korrespondancemeddelelsen kan anvendes til kommunikation mellem tværsektorielle aktører i sundhedsvæsnet, hvor der ikke findes andre "formaliserede" meddelelsestyper som f.eks. henvisninger, epikriser, ambulante notater og undersøgelsessvar. I dag kan både kommuner, almen praksis, speciallægepraksis og hospitaler sende og modtage korrespondancemeddelelser, men der er fortsat stort behov for at styrke anvendelsesgraden i alle sektorer. Rammeaftale om e-kommunikation (jf, overenskomsten side 151 afsnit A) giver mulighed for, at kommuner og kommunens praktiserende læge kan indgå aftale om at tilstræbe en gensidig svartid på max 3 hverdage. I mere hastende tilfælde anvendes telefonisk kontakt. 15 kommuner og almen praksis har indgået denne rammeaftale. Parterne er enige om, at det er relevant at udbrede rammeaftalen til at omfatte alle praktiserende læger, alle kommuner samt alle hospitaler. Dvs. at rammeaftalen udbredes til også at dække korrespondancemeddelelser til og fra hospitalerne. Kommunikationsaftalen på det somatiske område mellem alle kommuner og regionen opererer med gensidig svartid på max 3 hverdage. Det kan i aftaleperioden være hensigtsmæssigt at ændre på diverse svarfrister, hvorfor parterne er enige om, at det kan være muligt at indgå aftale herom. Sikker ansvarsoverdragelse på tværs af sektorovergange Det er afgørende i forhold til patientsikkerheden, at ansvaret er klart placeret i forbindelse med sektorovergange. I dag foregår ansvarsoverdragelse fra hospitalssektoren til almen praksis ofte via epikriser og/eller ved at patienten selv får ansvar for at viderebringe besked til egen læge, om hvilken videre behandling, undersøgelse, henvisning m.v. der evt. ønskes foretaget. Sikker ansvarsoverdragelse indebærer en klar beskrivelse af opgaven, der ønskes udført af modtageren, ligesom modtageren skal acceptere og kvittere for opgaven, før afsenderen kan anse opgaven, som overleveret sikkert. Opgaver, der ønskes overdraget fra hospitaler til almen praksis, bør derfor 66

406 ikke formidles gennem epikriser, hvor kvittering for og accept af opgaven ikke kan finde sted. Telefonisk kontakt eller korrespondancemeddelelser (ved ikke akutte tilfælde) kan her være et redskab. Såfremt modtageren ikke ser sig i stand til at varetage og kvittere for opgaven, skal afsenderen sørge for opfølgning/behandling på anden vis. I regi af KAP-H er der nedsat en arbejdsgruppe om sikker ansvarsoverdragelse, der skal udarbejde fælles retningslinjer for sikker kommunikation på tværs af sektorgrænser. Arbejdsgruppen er sammensat med repræsentanter fra såvel hospital, kommune og almen praksis. Anbefaling at der følges op på resultater fra arbejdsgruppen om sikker ansvarsoverdragelse Udvikling af den digitale kommunikation om bestemte målgrupper Digital kommunikation omkring sårbare borgere og særligt komplekse forløb Når den digitale kommunikation vedrører sårbare borgere og særligt komplekse forløb, kan der opstå tilfælde, hvor der er særligt behov for at sikre hurtig og let adgang til kommunikation sektorerne imellem. Telefonen er fortsat et relevant redskab ved behov for hurtig kommunikation. Gerne med besked om, at samtalen følges op af en korrespondancemeddelelse. Dette kræver gensidig telefonisk tilgængelighed f.eks. via direkte telefonnumre. Hospitalerne har adgang til telefonnumre til almen praksis via OPUS, men det bør også sikres, at hospitalernes telefonnumre løbende opdateres og kan findes i opslag i lægernes systemer evt. via opdaterede SOR 33 oplysninger. Derudover bør principper for sikker mundtlig kommunikation anvendes 34. Selv ved fuld organisatorisk implementering af korrespondancemeddelelsen som kommunikationsværktøj, kan der være en række barrierer, f.eks. fravær i almen praksis eller andre praktiske forhold hos læge eller patient, der gør, at den ønskede behandling/opfølgning ikke kan finde sted. Anbefalinger at korrespondancemeddelelser implementeres organisatorisk fuldt ud som kommunikationsredskab i det tværsektorielle samarbejde og efterfølgende indtænkes i sikker ansvarsoverdragelse at principperne for sikker mundtlig kommunikation anvendes 33 SOR er et register, der indeholder organisations- og adressedata om sundhedsvæsenet. Registeret anvendes af en række fagsystemer i sundhedsvæsenet

407 at rammeaftalen om, at svartiden på korrespondancemeddelelsen tilstræbes at være max tre hverdage, udbredes til alle kommuner, hospitaler og almen praksis. at der i aftaleperioden er mulighed for at indgå aftaler om at ændre på svarfrister efter behov. Bedre digital kommunikation på svangre- og børneområdet Praktiserende læge, jordemoder og sundhedsplejen er gennemgående kontaktpersoner gennem graviditet, fødsel og barnets første leveår. Hvad angår svangreområdet er der behov for en styrket kommunikation mellem fødestederne, almen praksis og sundhedsplejen. Særligt i forhold til sårbare gravide er der behov for aftaler om, hvordan der bedst kommunikeres gerne med digital understøttelse. Hvad angår børneområdet foregår der i dag ikke en systematisk udveksling af oplysninger mellem almen praksis og sundhedsplejen. Dette kunne bidrage til en mere sammenhængende indsats særligt i forhold til sårbare familier. Almen praksis har udtrykt ønske om, at barnets bog, der er et kommunikationsredskab for kommunernes sundhedspleje, gøres tilgængelig i alle lægesystemer og gøres til et fælles kommunikationsmiddel. I sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes med følgende indsatser i aftaleperioden: Indsatser i sundhedsaftalen om styrkelse af den digitale kommunikation på svangre- og børneområdet: Vi vil i aftaleperioden arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet. Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsoplysninger. For begge indsatser er der aftalt nedsættelse af en arbejdsgruppe. Anbefaling at almen praksis deltager i arbejdet om at sikre en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og børneområdet. 68

408 6.4 Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Almen praksis har sammen med kommunerne en central rolle i forhold til at sikre forebyggelse af sygdom og forværring af eksisterende sygdom, at sikre gode forløb for svækkede og syge patienter samt forebygge genindlæggelser. Kommunerne varetager bl.a. den forebyggende indsats og patientuddannelse og har i den forbindelse en lang række opgaver i relation til pleje og omsorg, rehabilitering, genoptræning og pleje. Almen praksis ressourcer rettes mod den medicinsk forebyggende indsats, identifikation af forebyggelsesbehov, indledende motiverende samtale og henvisning til kommunale sundheds- og akuttilbud. Kommunerne har visiterede sociale tilbud, som kan støtte borgere i at modtage behandling i almen praksis, herunder bl.a. socialpædagogisk støtte og støtte-kontaktpersonordning. Opgaveløsningen fordrer et tæt samarbejde mellem kommune og almen praksis, herunder også i relation til opgaver, som lægen giver instruks om til den kommunale sygepleje. Organisatorisk styrkelse af samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Etablering af Praksisplanudvalget, med praksisplanen som et centralt fælles planlægningsværktøj mellem regionen, kommunerne og almen praksis, er udtryk for det tiltagende behov for, at indsatsen koordineres mellem parterne. Almen praksis samspil med kommunerne er styrket gennem de seneste år, bl.a. ved kommunalt-lægelige udvalg (KLU) i alle kommuner. Udvalgene sætter rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunerne og lægerne. Desuden er der etableret kommunale praksiskonsulenter i de fleste kommuner, som understøtter samarbejdet, dialogen og implementeringen af aftalte indsatsområder. KLU kan udarbejde vejledende retningslinjer inden for relevante samarbejdsområder, f.eks. på forebyggelsesområdet, med henblik på at sikre, at indsatsen over for den enkelte patient optimeres. KLU kan desuden lave udkast til lokale aftaler mellem almen praksis og kommunerne, som via Kommune Kontakt Rådet (KKR) sendes til Praksisplanudvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen og evt. den underliggende aftale 35. Social-lægeligt samarbejde Ved social-lægeligt samarbejde formidles relevante sociale og lægelige oplysninger mellem kommuner og læger med henblik på at opnå den optimale sagsbehandling for borgerne. Det social-lægelige samarbejde er særligt vigtigt på følgende områder: 35 Lokale aftaler med alment praktiserende læger i Region Hovedstaden kan kun indgås af PLO-Hovedstaden. 69

409 Med reformen af førtidspension og fleksjob er der åbnet op for en ny type tværsektorielt samarbejde mellem region, kommune og almen praksis. Loven indebærer bl.a., at der skal organiseres rehabiliteringsteams i kommunerne. Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Almen praksis er forpligtiget til at bidrage til arbejdet i rehabiliteringsteamene bl.a. ved udarbejdelse af "Lægeattest til Rehabiliteringsteam LÆ 265". I konkrete forløb vil der være behov for et tæt samarbejde mellem parterne i forhold til aftalen om behandlingsforløb parallelt med et rehabiliteringstilbud. Med sygedagpengereformen, skal kommunerne indhente LÆ 285 på alle sygemeldte, som forventes at have et sygefravær på mere end 8 uger. Attesten skal foreligge, når kommunen indkalder den sygemeldte til opfølgningssamtale senest 8 uger efter første sygedag. Almen praksis har pligt til at udfylde attesten LÆ 285, når anmodningen med relevante forhåndsoplysninger er modtaget og patienten har bestilt tid og er set i konsultationen. Kommunerne har fra den 1. juli 2013 desuden været forpligtet til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en helbredsmæssig vurdering hos en læge. Således formidles der i forbindelse med det social-lægelige samarbejde et stort antal attester mellem almen praksis og kommunerne, ofte ledsaget af stramme tidsfrister. Anbefaling at der arbejdes på at tilvejebringe et smidigt og velfungerende samarbejde omkring attester, særligt på beskæftigelsesområdet. Gensidig tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne Den enkelte læge kan have patienter fra forskellige kommuner, hvilket øger kompleksiteten i samarbejdsfladerne for den enkelte praktiserende læge. Desuden øges kompleksiteten af, at den enkelte læge har behov for kontakt til forskellige dele af den kommunale forvaltning. Der bør derfor i planperioden arbejdes på at forenkle almen praksis adgang til kommunen. Kommunerne kan ligeledes have behov for at komme i kontakt med almen praksis i dagtiden. Det er derfor et gensidigt forpligtende ansvar, at begge parter kan komme i kontakt med hinanden. Anbefaling at kommunerne og almen praksis udvikler deres gensidige tilgængelighed, så der hurtigt og klart kan kommunikeres om patienter. Dette kan bl.a. ske gennem bedre information på hvor opdateret information om både telefonnumre og lokationsnumre skal være 70

410 tilgængelig. KLU kan med fordel samarbejde om bedre gensidig tilgængelighed. En forudsætning for en vellykket kommunikation om patienten er, at man har fælles rammer for den kommunikation, der leveres, f.eks. aftaler om hvilke observationer de kommunale medarbejdere gør inden lægen kontaktes. Dertil kommer aftaler om at bruge sikker mundtlig kommunikation efter ISBAR-princippet 36 (se i øvrigt afsnit om sikker ansvarsoverdragelse s. 68). Anbefaling at der udarbejdes fælles rammer for den telefoniske/elektroniske kommunikation, f.eks. aftaler om hvilke observationer de kommunale medarbejdere gør inden lægen kontaktes og aftaler om at bruge sikker kommunikation (efter ISBAR-princippet) Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne I det følgende beskrives samarbejdet mellem almen praksis og regionens hospitaler. Der er fokus på, hvordan opgavevaretagelsen i almen praksis understøttes, så der sikres et fortsat fokus på udvikling af kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene. Praksiskonsulentordning Hospitalspraksiskonsulenter (HPK) og specialepraksiskonsulenter (SPK) på hospitaler og i psykiatrien er en del af den samlede konsulentordning for almen praksis under KAP-H. Ordningen arbejder for at styrke kommunikationen og samarbejdet primært mellem hospitaler og almen praksis, herunder at styrke kvaliteten i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Patientforløbsbeskrivelser Der er udarbejdet en lang række patientforløbsbeskrivelser med fokus på henvisningsveje og opgave- og ansvarsfordelingen mellem hospitalerne, herunder Region Hovedstadens Psykiatri, og almen praksis. Disse er tilgængelige for almen praksis på sammen med øvrige vejledninger og retningslinjer, beskrivelser af pakkeforløb og information om forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Endvidere er de tilgængelige på hospitalernes Vejledninger, Instrukser og Politikker (VIP)-portal. Central visitation (CVI) Med henblik på at understøtte hurtig og korrekt visitation og styrke patientsikkerheden, er der etableret centrale visitationsenheder i hvert af de fire planlægningsområder i regionen. Samtidig er det mere enkelt for praksissektoren, når der kun henvises til ét lokationsnummer pr. 36 ISBAR er et redskab til strukturering af kommunikation om patientbehandling. Står for Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse og Råd ( 71

411 planlægningsområde. CVI erne håndterer somatiske henvisninger fra almen praksis og speciallæger 37. Almen praksis kan både kontakte den modtagende afdeling og få telefonisk rådgivning ved CVI i forbindelse med tvivlsspørgsmål om konkrete henvisninger. En evaluering af den somatiske CVI viste i 2012, at der var behov for at styrke kendskabet til CVI erne ligesom der var behov for at øge henvisningernes kvalitet. I samarbejde med praksiskonsulentordningen har der på den baggrund været gennemført en række tiltag i form af gå-hjemmøder, orientering via PraksisNyt, og der gennemføres en årlig audit af udvalgte dele af CVI ernes håndtering af henvisningerne. Derudover kan praksiskonsulenterne inddrages mere konkret i arbejdet med opfølgning på henvisninger med ringe kvalitet. Også inden for hospitalspsykiatrien er der etableret en central visitation (CVI) for at forenkle henvisningsvejene til behandling. Der er etableret særskilt CVI for hhv. børn og unge samt for voksne. For at understøtte en fortsat høj kvalitet i henvisningerne af disse patienter, der ofte har komplicerede og komplekse problemstillinger, er det nødvendigt med gensidig fleksibilitet og mulighed for rådgivning i henvisningssystemet. Der er som fælles baggrund udarbejdet specifikke henvisningsvejledninger til hhv. voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i samarbejde med almen praksis. Diagnostik og rådgivning Det vurderes at almen praksis i behandlingen af patienten kan få frigivet ressourcer ved en øget fleksibilitet i form af hurtig adgang til diagnostiske ydelser, adgang til sub-akutte ambulante tider, og øvrig rådgivning fra regionens hospitaler. Diagnostiske enheder (DE) Der er i 2012 etableret diagnostiske enheder på akuthospitalerne, som skal sikre sub-akut ambulant udredning af patienter med alvorlig sygdom med uklare symptomer (MAS) eller hvor kræft er konstateret, men primær tumor er ukendt (MUP). Almen praksis, speciallægepraksis og hospitalsafdelinger kan henvise til de diagnostiske enheder, når der er mistanke om, at en patient har alvorlig uafklaret sygdom, hvor diagnosticering ikke umiddelbart har været mulig. Forløbene omfatter ikke børn. For patienter der henvises med mistanke om kræft, er det vigtigt, at almen praksis informerer patienterne om, at de starter i kræftpakkeforløb. Foruden henvisning til de diagnostiske enheder, kan almen praksis søge rådgivning ved CVI en eller på afdelingsniveau om konkrete patienter, hvor det er uklart, om der skal foregå en videre udredning i praksis, på en 37 Bornholms Hospital er af geografiske grunde ikke omfattet af CVI 72

412 organspecifik afdeling eller om der skal henvises til en diagnostisk enhed. Denne rådgivningsfunktion medvirker til dialog og sparring sektorerne imellem, ligesom den skal sikre, at henvisninger er relevante og sker på et oplyst grundlag. Anbefalinger at der arbejdes videre med at udvikle og implementere almen praksis adgang til diagnostisk bistand er af høj kvalitet at optimere ressourceudnyttelsen og fleksibiliteten, så almen praksis aflastes af hospital, kommune og andre praksisydere, f.eks. ved at patienten på udvalgte ydelser ikke nødvendigvis skal henvises via egen læge. Rådgivning af almen praksis på det psykiatriske område Som en del af CVI i Region Hovedstadens Psykiatri er der etableret en klinisk visitation, som foretager fremskudt visitation af de patienter, hvor det er vanskeligt for almen praksis og psykiatriens CVI at vurdere, om der er tale om hospitalsbehandlingskrævende psykisk sygdom, eller om patienten skal tilbydes anden behandling. Foruden muligheden for at kontakte den centrale visitation eller de psykiatriske centre, er der etableret telefonrådgivningsordninger, som almen praksis, kommuner m.fl. kan rette henvendelse til vedr. ADHD-behandling, patienter med dobbeltdiagnoser, spiseforstyrrelser, gravide i antidepressiv behandling og gravide i behandling med antipsykotisk medicin. Desuden kan almen praksis henvende sig samt henvise patienter og pårørende til Region Hovedstadens Psykiatris rådgivningscenter Psyk-Info for vejledning og rådgivning om psykisk sygdom og behandling. Regionens hospitaler holder desuden jævnligt gå-hjem-møder for praksissektoren om faglige temaer og om henvisning og visitation. Anbefalinger at behovet for rådgivning vedr. psykiatri på tværs af sektorer afklares og udvikles i et samarbejde mellem parterne at kendskabet i almen praksis til rådgivningsordningerne på det psykiatriske område udbredes at der i samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og almen praksis fokuseres på relevant efteruddannelse. Rådgivning vedr. medicin Almen praksis tilbydes telefonrådgivning fra Medicininfo fra Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg/Frederiksberg Hospitaler i forhold til konkrete problemstillinger vedr. polymedicinerede patienters medicinering, samt om enkelte præparater. Anbefaling at fremme kendskab til muligheden for at kontakte og bruge Klinisk Farmakologisk Afdeling Medicininfo. 73

413 Diagnostisk bistand indenfor de parakliniske specialer Almen praksis har foruden diagnostiske muligheder i egen klinik andre diagnostiske henvisningsmuligheder og undersøgelsessteder inden for de parakliniske specialer. En organisatorisk og fysisk samordning af laboratoriebetjeningen indebærer, at Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL) nedlægges med virkning fra 1. januar 2016, idet analysefunktionen overflyttes til fire hospitalslaboratorier. Der etableres samtidig en regional kvalitetsordning og en tilsvarende serviceordning, der skal sikre, at lægerne får samme service efter organisationsændringen. Radiologi Patienter fra hele regionen kan henvises til såvel regionens speciallægepraksis i radiologi som til tilbud på hospitalsafdelinger. Flere hospitaler og speciallæger har såkaldte walk-in-funktioner, hvor patienter med en henvisning fra almen praksis kan få taget røntgenbilleder uden forudgående tidsbestilling. Almen praksis kan henvise patienter til CT og MR-scanning på specifikke indikationer. Det vurderes løbende i samarbejde med relevante sundhedsfaglige råd, om der er yderligere indikationer, hvor almen praksis fremadrettet skal kunne henvise direkte til CT og MR-scanning. Akut sygdom og akutberedskab Det er en overordnet målsætning i regionens præhospitale indsats, at regionens borgere skal have let og lige adgang til akut hjælp. Der skal være en sammenhæng i det akutte patientforløb fra telefonisk rådgivning, præhospital behandling, behandling i almen praksis og på hospital. Dette tilsiger en tættere sammenhæng, mellem praksisområdet, og de akutte funktioner og beredskab. Det præhospitale akutarbejde og beredskab koordineres af den Præhospitale Virksomhed. Almen praksis er også en vigtig del af beredskabet i regionen, ved større hændelser. Det kan f.eks. være i forbindelse med epidemier med behov for massevaccination og ved behov for behandling af mange borgere ved katastrofer. I dagtiden er almen praksis patienternes indgang til sundhedsvæsenet, også vedr. akut opstået sygdom og lettere skadestilfælde. I henhold til overenskomsten skal patienter ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden have adgang til lægehjælp hos egen læge eller navngiven stedfortræder indtil kl. 16 samme dag. Finder lægen, at der er behov for behandling på en akutmodtagelse/akutklinik, henviser lægen patienten via CVI. Hvis patienter i dagtiden henvender sig telefonisk med skader eller sygdom, som bør behandles i almen praksis, instrueres patienterne om at henvende sig hos egen læge. Uden for praktiserende lægers åbningstid er Akuttelefonen 74

414 1813 borgernes indgang til akutsystemet. Når en patient er blevet akut behandlet af 1813 eller på en akutmodtagelse/klinik, sendes en epikrise, der skal indeholde relevante oplysninger til almen praksis. Der arbejdes med at sikre, at alle relevante oplysninger fremgår tydeligt af epikriserne. Akut psykisk sygdom Den Psykiatriske Udrykningstjeneste er et supplement til de psykiatriske akutmodtagelser, der kan hjælpe og rådgive patienter, pårørende og samarbejdspartnere i akutte situationer, som involverer svær psykisk sygdom herunder guide til relevant behandling. Der er tale om borgere, som kommer i en pludselig alvorlig krise med risiko for selvmord, og hvor der ikke er mulighed for henvendelse til en psykiatrisk akutmodtagelse og borgere med komplicerede psykiatriske tilstande, hvor en hurtig psykiatrisk indsats kan forhindre tvangsindlæggelse. Det er væsentligt, at almen praksis kan henvise til en hurtig vurdering i hospitalspsykiatrien som et alternativ til akut indlæggelse. I tvivlstilfælde kan almen praksis søge rådgivning ved de psykiatriske akutmodtagelser og komme i kontakt med en bagvagt telefonisk. Anbefaling at der arbejdes for at udbrede kendskabet til mulighederne for akut psykiatrisk hjælp Samarbejde mellem almen praksis og de øvrige behandlere i praksissektoren Som gatekeeper til sundhedsvæsenet, er almen praksis i udgangspunktet patientens indgang til behandling i den øvrige praksissektor. Ved henvisninger er det vigtigt, at almen praksis tilvejebringer den relevante information for den behandler, der overtager behandlingsansvaret. For patienter henvist fra almen praksis til den øvrige praksissektor har almen praksis behov for en tilbagemelding om resultatet af behandlingen i form af en epikrise. For alle behandlergrupperne i praksissektoren er der praksiskonsulentordninger eller lignende, som fokuserer på kvalitetsudvikling af det tværsektorelle og tværfaglige patientforløb, herunder kommunikation og samarbejde med bl.a. almen praksis. Samarbejdet med praktiserende psykologer Praktiserende psykologer modtager patienter efter henvisning fra almen praksis. Dansk Psykologforening og Danske Regioner drøfter og definerer i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation relevant information, der skal udveksles gennem henvisninger, startbreve fra psykolog til henvisende læge ved behandlingsstart og epikriser for at sikre sammenhæng i patientforløb. Sideløbende hermed fokuseres der regionalt på udvikling af samarbejdet mellem psykologer og almen praksis i regionen, herunder: 75

415 en ny og mere informativ vejledning til almen praksis om henvisning til psykolog epikriseskrivning, der skal medvirke til at øge antallet og kvalitetsudvikle indholdet af epikriser. Samarbejdet med praktiserende kiropraktorer Borgerne kan få behandling hos kiropraktor uden henvisning, men almen praksis kan også henvise til kiropraktor. Kiropraktorernes kompetenceområde har i et vist omfang overlap med andre faggrupper, der beskæftiger sig med lidelser i bevægeapparatet herunder almen praksis, fysioterapi og visse speciallæger. Særligt i forhold til forløbsprogram for lænderyglidelser er der en samarbejdsflade til almen praksis. Overenskomsten for kiropraktorer stiller ikke et generelt krav om afsendelse af epikriser til patientens læge eller til henvisende læge, men peger dog på, at kommunikationen med almen praksis særlig er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats påkrævet. I disse tilfælde er der krav om, at kommunikation følger gældende MedCom-standarder, herunder epikrise. Samarbejdet med praktiserende fodterapeuter Almen praksis kan henvise patienter med relevante diagnoser til behandling hos praktiserende fodterapeut. For alle patienter kommunikeres med praktiserende læge om symptomer og behandling. For patienter med diabetes, som udgør størstedelen af patienterne, er der særlige krav, der er nærmere beskrevet i diabetesforløbsprogrammet. Samarbejdet med praktiserende fysioterapeuter Patienterne i fysioterapeutpraksis henvises i overvejende grad fra almen praksis. For at sikre det optimale tværfaglige samarbejde og et sammenhængende forløb for patienten, er der regionalt fokus på at styrke kvaliteten af kommunikationen mellem almen praksis, speciallægepraksis og fysioterapipraksis. Det er endvidere vigtigt, at de relevante og nødvendige oplysninger er medtaget i såvel henvisninger som i notat til patientens praktiserende læge (epikriser). Almen praksis kan ved visse diagnoser henvise patienter med svært fysisk handicap eller progressiv lidelse til vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter. I forbindelse med henvisning til vederlagsfri fysioterapi opleves dog flere problemstillinger omkring samarbejdet og henvisningsgrundlaget. Det foreslås derfor, at der gensidigt arbejdes med information til almen praksis om vederlagsfri fysioterapi. Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse er det en indsats i sundhedsaftalen at sikre løbende dialog mellem kommune og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem kommunale tilbud om genoptræning og rehabilitering og den vederlagsfrie fysioterapi. I takt med at nærmere afklaring opnås, skal denne udbredes til almen praksis 76

416 Samarbejdet med praktiserende speciallæger Langt de fleste patienter i speciallægepraksis er henvist fra almen praksis. For at opnå sammenhængende og effektive patientforløb er der fokus på at understøtte og fremme kommunikation og samarbejde med speciallægerne. Speciallæger sender epikrise til henvisende læge, når en patient er færdigundersøgt og/eller færdigbehandlet i speciallægepraksis. 77

417 Del 5 7. Kvalitet Almen praksis er som patientens primære kontakt med sundhedsvæsenet kendetegnet ved, at en væsentlig del af patientkontakterne ikke er sygdomsspecifikke. Kontinuiteten danner grundlaget for at varetage de mange funktioner: Forebyggelse af sygdom, understøttelse af patientens varetagelse af egen sundhed, opsporing af alvorlig sygdom, kontrol af patienter med kronisk sygdom, sygdomsspecifik behandling m.m. Det er væsentligt, at almen praksis fortsat arbejder med udgangspunkt i individet og relationen mellem patient og læge. Kvalitetsudvikling beskrives her som udvikling af praksis i relation til patientoplevet, faglig, organisatorisk samt datadrevet kvalitet. I regi af Overenskomst om almen praksis er der afsat midler til regionalt kvalitetsudviklingsarbejde placeret i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget KEU, som er et underudvalg til samarbejdsudvalget. Efter aftale i samarbejdsudvalget udmøntes midlerne bl.a. til KAP-H, herunder arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er omdrejningspunktet for en del af det kvalitetsforbedrende arbejde, der skal fokuseres på i planperioden. Andre regionale kvalitetstiltag er forankret i Center for Sundhed. Det er afgørende, at der ved påtænkte initiativer sikres fokus på udvikling af ikke blot den målbare kvalitet, men hele den samlede kvalitet af arbejdet i almen praksis. 7.1 Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvikling i almen praksis Nationale kvalitetsinitiativer, Overenskomst om almen praksis samt regionale kvalitetsstrategier er beskrivende for kvalitetsudviklingstiltagene i denne plan. 78

418 Boks 12: Regionale kvalitetsstrategier Kvalitetsstrategien for det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden: angiver mål og principper for det fælles kvalitetsarbejde i regionens sundhedsvæsen. Kvalitetsstrategien indeholder fem overordnede indsatsområder for sundhedsvæsenet: Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Styrket relevant dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet Styrket patientsikkerhed Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet Patientmedinddragende forløbsstyring og tværsektoriel sammenhæng KAP-H - Regional kvalitetsorganisation I 2013 etablerede regionen i samarbejde med PLO-Hovedstaden en fælles konsulentordning for almen praksis, KAP-H. Formålet med KAP-H er at understøtte kvalitet og sammenhæng i almen praksis og i det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Ordningen har en række praktiserende læger tilknyttet til at varetage undervisning og facilitere kvalitetsudvikling hos deres kolleger i almen praksis inden for udvalgte temaer; it, tværsektorielt samarbejde, medicin, patientsikkerhed og organisering og den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelse (DGE). Bl.a. har KAP-H af samarbejdsudvalget fået til opgave at understøtte almen praksis i forbindelse med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel. 7.2 Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis Delmålsætning - at almen praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling. Anbefaling at almen praksis bidrager til at skabe et meningsfuldt og relevant fælles grundlag for kvalitetsudviklingsarbejdet med fokus på følgende elementer: o Implementering af DDKM s akkrediteringsstandarder for almen praksis o Udvikling og implementering af værktøjer til understøttelse af klinikkernes arbejde med akkreditering. 79

419 DDKM er et nationalt system til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet. Det er kendetegnende ved DDKM, at der ikke alene er fokus på kvaliteten af sundhedsydelserne - herunder både enkeltydelser og overgange - men også på processer og strukturer, der understøtter patientbehandling samt den patientoplevede kvalitet. I henhold til Overenskomsten for almen praksis skal alle klinikker akkrediteres efter DDKM inden august Hensigten med akkreditering er at: fremme kvaliteten af patientforløb og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet 38. Boks 13: Overenskomstens bestemmelser om Den Danske Kvalitetsmodel Uddrag af overenskomstens 92 om Kvalitetsmodel for almen praksis Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) skal være omdrejningspunktet for kvalitetsudviklingen i almen praksis. Modellen skal understøtte og fokusere på kvalitetsudviklingen i den enkelte praksis. Kvalitetsudviklingen skal primært tage sit udgangspunkt i den dataopsamling, der sker via datafangst, samt resultaterne af patienttilfredshedsundersøgelser. DDKM skal ligeledes sikre den organisatoriske kvalitet i praksis. Implementeringen af DDKM understøttes af lokale kvalitetskonsulenter. Kvalitetskonsulenterne skal løbende facilitere DDKM i de enkelte praksis og skal kunne yde faglig sparring, forestå undervisning, formidle best practice mv. Selve akkrediteringen foretages af IKAS. Kvalitetskonsulentordningen forankres lokalt i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgene og skal tage udgangspunkt i de eksisterende konsulentordninger og koordineres med surveyor-ordningen i IKAS. Alle praksis skal være akkrediteret senest 31. august 2018 undtagen dem, der ifølge overenskomsten kan bede om undtagelse i henhold til forventet ophør inden for 5 år Akkrediteringsprocessen Der er udarbejdet 16 vejledende standarder for almen praksis 39. Standarderne omhandler det gode patientforløb, patientinddragelse, patientsikkerhed, ledelse og organisation samt sygdomsspecifikke standarder. 39 Akkrediteringsstandarder for almen praksis, IKAS (November 2014). 80

420 Boks 12: Understøttelse af arbejdet med DDKM Understøttelse af almen praksis i arbejdet med DDKM i Region Hovedstaden DDKM skal introduceres i almen praksis som en del af den nye overenskomst for almen praksis. I den forbindelse skal KAP-H bistå almen praksis i processen. Der skal akkrediteres ca. 250 praksis pr. år i Region Hovedstaden i hhv. 2016, 2017 og Der afholdes fyraftensmøder for alle praksis i starten af 2015, og der iværksættes målrettede indsatser for klinikker, der skal akkrediteres i DAK-E understøtter i arbejdet med standarderne med skema til registrering og eksempler på dokumentation. 7.3 Den organisatoriske kvalitet Delmålsætninger - at almen praksis arbejder med ledelse og organisering med henblik på at opnå en bedre kvalitet og arbejdstilrettelæggelse - at patientforløb søges optimeret via forbedret organisatorisk tilrettelæggelse i praksis. Der er opmærksomhed på det vilkår, at almen praksis består af mange forskellige enheder, fra små enmandspraksis med få eller ingen ansatte til større kompagniskaber med flere læger og ansatte. Der vil således, afhængig af klinikstørrelse og patientunderlag, være forskellige krav og fokusområder for at opnå den bedste organisatoriske kvalitet. Anbefalinger at hver enkelt praksis optimerer patientforløb ved at arbejde fokuseret med ledelse og organisering at almen praksis styrker den organisatoriske tilrettelæggelse, herunder ved efteruddannelse i ledelse og organisationsudvikling. Ved den organisatoriske kvalitet forstås kvalitet i tilrettelæggelsen af arbejdsgange i almen praksis og samordningen med sundhedsvæsenets indsats i patientforløb 40. Under organisatorisk kvalitet hører ledelse, kvalitets- og risikostyring (patientsikkerhed) og dokumentation. Når der arbejdes målrettet med den organisatoriske kvalitet, er der fokus på, at der så vidt muligt foreligger forsøg, projekter og forskning til grund, der viser en effekt på definerede mål, før de implementeres generelt. Det anbefales særligt at understøtte forsøg, projekter og forskning, der har fokus på gøre en indsats, der allokerer ressourcer til de patientgrupper, der er mest syge, og hvor indsatsen har størst effekt. Herunder, at behandlingskvaliteten ikke påvirkes negativt af 40 Kilde: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. 81

421 organisatoriske forandringer. Sammenhæng i patientforløb, sårbare og udsatte patienter bør prioriteres Ledelse og praksisudvikling Hensigtsmæssig anvendelse af praksispersonale, arbejdsorganisering og anvendelse af data kan have en positiv effekt på kliniske resultater. Det er naturligt, at de praktiserende læger, uanset praksisform, fortsat arbejder for en forbedret arbejdstilrettelæggelse og ledelse i praksis. Arbejdet med ledelse og praksisudvikling understøttes af KAP-H I form af ledelses- og udviklingskurser samt bistand af organisationskonsulenter. 7.4 Den sundhedsfaglige kvalitet Ved den sundhedsfaglige kvalitet forstås kvaliteten af de ydelser, sundhedsprofessionelle tilbyder. Den grundlæggende ydelse i almen praksis er at stå til rådighed for patienternes henvendelser, levere en individualiseret almen medicinsk vurdering, diagnosticering, rådgivning (herunder eventuelt henvisning), opfølgning og behandling. Den almenmedicinske ydelse sikrer en patientcentreret tilgang ud fra patientens ønsker og behov. Almen praksis såvel som samarbejdspartnere arbejder i overensstemmelse med gældende vejledninger og forløbsprogrammer, herunder med en fælles forståelse af arbejdsvilkår på tværs af sektorer. Delmålsætninger - at almen praksis er opdaterede i forhold til de gældende faglige retningslinjer og inddrager disse i behandlingen afhængig af den enkeltes ønsker og behov - at almen praksis foretager relevant dokumentation af kvaliteten af behandling - at patientsikkerhed i almen praksis styrkes - at understøtte udviklingen af efteruddannelsestilbud i almen praksis, som løfter kvaliteten og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen - at almen praksis vedligeholder og systematisk udvikler individuelle kompetencer. Anbefalinger at det kvalitetsforbedrende arbejde understøttes med udgangspunkt i evidensbaserede vejledninger at understøtte, at patienterne tilbydes relevant diagnosticering og korrekt behandling ud fra rammerne for den personcentrerede medinddragelse Patientsikkerhed Sundhedspersoner i praksissektoren, herunder almen praksis, er omfattet af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). 82

422 Patientsikkerhed handler om at forebygge utilsigtede hændelser gennem læring og sikre løbende forbedringer af patientsikkerheden i det samlede sundhedsvæsen, herunder almen praksis. Den regionale patientsikkerhedsorganisation Der er oprettet en regional patientsikkerhedsorganisation for praksissektoren, som skal tage sig af sagsbehandling, analyse, læring og formidling af rapporterede utilsigtede hændelser fra alle ydergrupper og apoteker og mellem sektorer: Tværsektorielle patientsikkerhedsfora, etableret under samordningsudvalgene Patientsikkerhedsråd med deltagelse af alle fagpolitiske organisationer i praksissektoren, praksiskonsulenter, kommunale repræsentanter, apotekerne og den regionale patientsikkerhedsorganisation. Praksissektorens patientsikkerhedsorganisation understøtter den enkelte praksis i arbejdet med at øge patientsikkerheden. Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser fra almen praksis har været stigende siden Det bør være en fortsat målsætning i planperioden at tilskynde til rapportering fra almen praksis om utilsigtede hændelser med henblik på læring og kvalitetsforbedring, idet der arbejdes på at gøre indberetningen mere smidig og mindre tidstung. Oplysninger om patientsikkerhedsarbejdet med relevans for almen praksis i regionen er samlet på Siden indeholder bl.a. beskrivelse af rapporteringspligt, baggrundsoplysninger, kontaktpersoner, informationsmateriale og en værktøjskasse, som understøtter arbejdet med patientsikkerhed i den enkelte praksis. I regi af KAP-H er der ansat patientsikkerhedskonsulenter, som arbejder med at styrke læringsdelen og læring i almen praksisklinikkerne, ligesom patientsikkerhed så vidt muligt indtænkes i øvrige kvalitetsindsatser. Patientsikkerhed og akkreditering Det er vigtigt at indtænke patientsikkerhed i alle sammenhænge, og derfor også i kvalitetsmæssige tiltag. Patientsikkerhed skal ligeledes indarbejdes i forhold til akkrediteringsprocessen. DDKM for almen praksis omfatter en standard om utilsigtede hændelser samt fem patientsikkerhedskritiske standarder

423 Fra 1. september 2011 har patienter og pårørende kunnet rapportere utilsigtede hændelser på samme måde som sundhedsfaglige personer. Det sker indtil videre kun i beskedent omfang. Anbefaling at understøtte udviklingen af patientsikkerhed, herunder fremme arbejdet med indrapportering af utilsigtede hændelser Efteruddannelse Systematisk efteruddannelse er en del af den Overenskomsten for almen praksis. I Fonden for Almen Praksis arbejdes der i øjeblikket på, hvordan den systematiske efteruddannelse kan organiseres og tilrettelægges. Boks 14: Systematisk efteruddannelse Systematisk efteruddannelse etableres som et supplement til den eksisterende selvvalgte efteruddannelse og skal give alle praktiserende læger adgang til deltagelse i et struktureret, kontinuerligt og planlagt, livslangt efteruddannelsesforløb inden for aftalte temaer med fokus på evidensbaseret medicin og med relevans for patienter og samfund og relevans i forhold til den enkelte læges faglige baggrund. Den systematiske efteruddannelse skal derudover bidrage til, at de praktiserende læger på en systematisk måde opbygger kompetencer, der er målrettet udviklingen i sundhedsvæsenet og patienternes behov, under stadig hensyntagen til sikring af den almenmedicinske lægefaglighed og til kapaciteten i almen praksis. Temaerne og emnerne for den systematiske efteruddannelse bestemmes af bestyrelsen for Fonden for Almen Praksis og skal som udgangspunkt ligge inden for målbeskrivelsen for almen praksis. Systematisk efteruddannelse er forankret i Fonden for Almen Praksis og sekretariatsbetjenes af PLO. Det forventes, at KAP-H og den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelse (DGE) vil spille en rolle i udviklingen og implementeringen af den systematiske efteruddannelse. Såvel som Region Hovedstaden også vil bidrage med undervisningstilbud. DGE er organiseret i regi af KAP-H med en DGE-koordinator og efteruddannelsesvejledere, der har til opgave at styrke den decentrale og selvvalgte efteruddannelse, herunder supervision. Anbefalinger at der i planperioden inddrages vidensformidling og udvikling i det kommunale sundhedsvæsen i efteruddannelsesaktiviteterne 84

424 at der ud fra anbefalingerne i den samlede praksisplan udarbejdes relevante efteruddannelsesaktiviteter. 7.5 Den patientoplevede kvalitet Delmålsætning - at dokumentere patientoplevelser i almen praksis og at almen praksis arbejder systematisk med udvikling med henblik på kvalitetsforbedringer samt bedre patientbehandling og øget patientsikkerhed. Ved den patientoplevede kvalitet forstås patienternes erfaringsbaserede vurdering af den kliniske og den organisatoriske kvalitet. Det er i overenskomsten aftalt at sætte fokus på den patientoplevede kvalitet i almen praksis ved gentagne patienttilfredshedsundersøgelser som led i DDKM. Patientinddragelse bør være et element i den løbende kvalitetsudvikling i almen praksis, f.eks.: I patienttilfredshedsundersøgelser. Ved gennemførelse af DDKM, hvori der også er en vejledende standard om patientinddragelse. Inddragelse af patienter og pårørende i patientsikkerhedsanalyser. I forhold til den enkelte praksis, sondres der mellem patientinddragelse vedr. egen behandling og inddragelse af patienternes vurdering i den organisatoriske tilrettelæggelse i klinikken. Anbefaling at der i planperioden fokuseres på udvikling og kvalitetsforbedringer på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter Læring ved patienttilfredshedsundersøgelser og patientevalueringer Når almen praksis gennemfører patienttilfredshedsundersøgelser (jf. overenskomstens 93) skal klinikken anvende tilbagemeldinger fra patienterne til at skabe læring og forbedre klinikkens ydelser. 85

425 Boks 15: DDKM Standardsæt for almen praksis vedr. tilbagemeldinger fra patienter Standard 1.4: Patientevalueringer - Klinikken anvender tilbagemeldinger fra patienter til at forbedre klinikkens ydelser. Formålet er at skabe læring og forbedre klinikkens ydelser på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter. Indikatorer: - Ved interviews med læger og praksispersonale kan almen praksis redegøre for, hvordan tilbagemeldinger fra patienter håndteres, og at der sker opfølgning på tilbagemeldinger. - Der er gennemført patientevaluering via DAK-E inden for de sidste tre år, og læger og praksispersonale kan redegøre for, at der er fulgt op på resultater. Anbefaling at følge arbejdet med at skabe læring ved inddragelsen af patienterne. 7.6 Datadrevet kvalitetsudvikling Regler og krav for de kliniske kvalitetsdatabaser er formuleret således, at det sikrer højest mulig validitet af data. At den enkelte læge kan reproducere diagnosen og inkludere patienter i databasen, som lever op til afgrænsningen. Der bør sættes specifikt ind over for at øge validiteten af data i de kliniske kvalitetsdatabaser, og der bør jævnligt foretages undersøgelser af validiteten af de inkluderede patienter. Der bør sættes en nedre grænseværdi for, hvor stor en procentdel de inkluderede patienter skal udgøre for at kunne anvende data til meningsfulde konklusioner. Patientens kliniske resultater kan ikke stå alene som mål for kvaliteten, idet individuelle forhold og medinddragelse af patienter nødvendigvis har en effekt på de kliniske indikatorer. Ensartethed i patienternes kliniske resultater er ikke i sig selv et mål og kan ikke i sig selv udgøre et mål for kvalitet. Anbefaling at der arbejdes for at fremme validiteten af kvalitetsdata i databaser via efteruddannelsesaktiviteter. Derudover afventes der i planperioden nationale tiltag på området datadrevet kvalitet. 86

426 Bilag Grundbeskrivelse for almen praksis 87

427 Bilag: 3.3. Høringsskema - almen praksisplan region hovedstaden docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

428 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail [email protected] Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart

429 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Side 2

430 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Side 3

431 Praksisplanens del 5: Kvalitet Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Side 4

432 Bilag: 3.4. Høringsliste - almen praksisplan region hovedstaden pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 24. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

433 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail [email protected] Dato: 26. juni 2015 Høringsliste, Almen Praksisplan Kommunerne i Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden Sundhedsstyrelsen Patientinddragelsesudvalget Danske Patienter Patientforeninger udenfor Danske Patienter: Alzheimerforeningen ADHD-foreningen Landsforeningen Sind ODA (OCDforeningen, Depressionsforeningen, Angstforeningen) Danske Handicaporganisationer Ældresagen Hospitalerne og Psykiatrien i Region Hovedstaden Danske Fysioterapeuter Lægeforeningen Foreningen af Praktiserende Speciallæger Kiropraktorforeningen Dansk Psykologforening Dansk Sygeplejeråd Danske Bioanalytikere HK Ergoterapeutforeningen Den Almindelige Danske Jordemoderforening Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter Regionsældrerådet Regionshandicaprådet