NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI

Transkript

1 NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele spørgeskemaet. Målet med undersøgelsen var at få indblik i de studerendes privatøkonomi. Mere specifikt undersøgtes forbrugslån og arbejde blandt studerende, samt forældrenes økonomiske støtte. Desuden spurgte vi til studerendes materielle og sociale afsavn. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i dette notat. Samtlige af de anførte sammenhænge er statistisk signifikante ved et 5 pct. signifikansniveau. God læselyst! 2 Student Survey Denne undersøgelse er en del af et undersøgelseskoncept, kaldet Student Survey. Student Survey har til formål at skabe viden om de studerendes vilkår og holdninger. Hvert halve år gennemfører vi spørgeskemaundersøgelser med forskellige temaer og samarbejdspartnere. Tidligere emner har blandt andet været stress, erhvervsparathed og boligforhold. Op til 3000 studerende fordelt på landets universiteter deltager i undersøgelserne. Det muliggør dybdegående analyser af studerendes forhold og meninger på tværs af eksempelvis fag, aldersgrupper og social baggrund. For at sikre et stort antal besvarelser findes spørgeskemaerne både på dansk og på engelsk, og kredsen af deltagere udvides løbende gennem samarbejde med studenterorganisationer på universiteterne. Student Survey er udarbejdet af analysebureauet Analyse & Tal, der formulerer spørgsmålene i dialog med samarbejdspartnere. Efter dataindsamlingen foretager Analyse & Tal repræsentativitetstest og vægtning af datamaterialet, og resultaterne testes for signifikans og fremstilles i læsbare figurer og tabeller..

2 STUDERENDES ØKONOMISKE SITUATION Den første del af notatet handler om, hvordan de studerende overordnet opfatter deres økonomiske situation, og hvilke konsekvenser det har for deres studie. Dernæst ser vi nærmere på, hvordan dette hænger sammen med lån og jobs ved siden af studiet. Til sidst undersøges, hvad de studerendes sociale baggrund betyder for deres økonomiske stabilitet og tryghed. Figur 1: Jeg er bekymret for min økonomiske situation (andele ja ) 30% 22% 18% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Omkring halvdelen af de studerende er ikke bekymret for deres økonomiske situation. En tredjedel er bekymret. Skelner man mellem uddannelsesretninger er der en signifikant, men lille, tendens tal, at de studerende fra humaniora er de mest bekymrede. Ud over bekymring har de studerendes økonomiske situation også en mere direkte betydning for studierne. Her ses pocentfordelingen til spørgsmålet om, hvorvidt deres økonomiske situation skader deres koncentration (mørkegrå), og hvorvidt deres økonomiske situation får dem til at tvivle på, om de kan fuldføre studiet (lysegrå). 3

3 Figur 2: Min økonomiske situation gør, at jeg er tvivl om, hvorvidt jeg kommer til at færdiggøre mit studie og Min økonomiske situation gør, at jeg ikke kan koncentrere mig om mit studie 60% 4% 2% 14% 16% 4% 8% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 27% 26% 38% Min økonomiske situation gør, at jeg ikke kan koncentrere mig tilstrækkeligt om mit studie Min økonomiske situation gør, at jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kommer til at færdiggøre mit studie Der findes studerende, der potentielt presses ud af studiet på grund af deres økonomiske situation 2 procent svarer helt enig og 4 svarer enig. På trods af at det kun er en meget lille procentdel af stikprøven, er det potentielt flere tusinde studerende, hvis samme tendens gør sig gældende i hele populationen af studerende. Andelen, der har svært at koncentrere sig om sit studie pga. sin privatøkonomi, er tæt på hver femte studerende. LÅN En af de ting der karakteriserer studerende, der er presset omkring deres økonomi, er at størstedelen af dem har taget et lån. I alt svarer 36 pct. af respondenterne, at de skylder penge, som de har lånt til forbrugsudgifter altså mere end en tredjedel. Forbrugslån er i selve spørgeskemaet beskrevet som lån til forbrugsudgifter som computer, telefon, fjernsyn, husholdningsanskaffelser, mv. Nedenstående tabel viser, at det også er blandt dem med lån, at flest studerende er økonomisk presset. 4

4 Figur 3: Min økonomiske situation gør, at jeg ikke kan koncentrere mig om mit studie fordelt på, om man har taget et forbrugslån 46% 21% 22% 26% 28% 24% 7% 3% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Skylder penge fra forbrugslån Skylder ikke penge fra forbrugslån Ikke overraskende er der over dobbelt så mange respondenter med koncentrationsbesvær på grund af deres økonomiske situation, som har taget et forbrugslån. Det er meget varieret hvad de studerende skylder for forbrugslån. Halvdelen skylder under kr., men hele 17 pct. skylder over kr. Figur 4: Beløb på, hvor meget dem med lån skylder 14% 16% 17% 6% 7% 5% 4% 3% 3% 1038 respondenter Interessant nok er det dem med lån, der er mest tilbøjelige til at skulle tage endnu et lån i løbet af den resterende studietid. Det fremgår af figur 5. 5

5 Figur 5: Jeg kunne godt finde på at optage et (nyt) forbrugslån mens jeg stadig er i uddannelse 54% 15% 3% 26% 11% 17% 18% 21% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Skylder penge fra forbrugslån Skylder ikke penge fra forbrugslån ARBEJDE To ud af tre af respondenterne har et arbejde ved siden af studierne. Nedenfor ses andelen af studerende med et studiejob for hhv. bachelor-, kandidat- og diplomstuderende. Figur 6: Har du inden for den sidste måned modtaget løn for betalt arbejde ved siden af din uddannelse? (andel ja ) 66% 73% 4 Bachelorstuderende Kandidatstuderende Diplomstuderende 6

6 Andelen er størst blandt kandidatstuderende, men også blandt bachelorstuderende arbejder to tredjedele. Figur 7: Hvor mange penge har du tjent på dit arbejde før skat i løbet af den sidste måned? 15% 16% 15% 8% 6% 5% 4% 3% 3% 2% 1% 0% 0% 1% 1954 respondenter Langt de fleste tjener relativt lidt gennem studiejobs og må forventes at arbejde mellem 5 og 15 timer om ugen. Dette er til gengæld helt nødvendigt for at få økonomien til at løbe rundt, ifølge 4 ud af 5 af dem, der arbejder. Det fremgår af figur 8. Figur 8: For at kunne betale mine udgifter, er det nødvendigt for mig at arbejde ved siden af studiet? 55% 24% 7% 5% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 1954 respondenter For nogle af de studerende betyder arbejdet, at de ikke kan koncentrere sig om deres studier. Det gælder en tredjedel af de adspurgte. 7

7 Figur 9: Mit arbejde gør, at jeg ikke kan koncentrere mig tilstrækkeligt om mine studier 24% 25% 27% 14% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 1954 respondenter Følgende figur viser nogle forskelle i, hvor mange der har studiejobs med forskellige forældrebaggrunde. Figur 10: Andelen af studerende med studiejob delt op på forældrenes højest gennemførte uddannelse Grundkoleuddannelse Gymnasial uddannelse 60% 60% Erhvervsfaglig uddannelse 62% Kort videregående uddannelse 66% Mellemlang videregående uddannelse 68% Lang videregående uddannelse 71% Der er en svag, men signifikant, sammenhæng mellem studiejob og forældrebaggrund. Studerende med forældre, der har taget videregående uddannelser, har oftere et studiejob end studerende med ufaglærte og faglærte forældre. Studerende med akademikerforældre er den gruppe, der oftest arbejder ved siden af studiet. En forklaring, som man dog ikke kan verificere i denne undersøgelse, kan være, at ressourcestærke studerende har lettere ved at overskue at arbejde ved siden af studiet. Studiejobs giver naturligvis mere luft i økonomien, og derfor er det heller ikke underligt, at dem med studiejob er mindre bekymret for deres økonomiske situation end dem uden. 8

8 Figur 11: Jeg er bekymret for min økonomiske situation fordelt på om man har studiejob eller ej 32% 27% 27% 1 22% 14% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Har studiejob Har ikke studiejob En regressionsanalyse (ikke vist her) viser, at denne sammenhæng ikke skyldes, at ressourcestærke studerende generelt er mindre bekymret om deres økonomiske situation. Det at have et studiejob gør altså uanset forældrebaggrund at de studerende er mindre bekymret for deres økonomiske situation. Således kan man argumentere for, at de studerende står i en loose-loose situation, hvad angår studiejobs. Dem der arbejder for at få luft i økonomien, og derfor ikke behøver at tage lån, de får sværere ved at koncentrere sig om sine studier. Dem der omvendt ikke arbejder, de er i (endnu) højere grad plaget af bekymringer for deres økonomi, hvilket i sidste ende også kan gå ud over deres studier. FORÆLDREOPBAKNING Det kan være afgørende for de studerendes økonomi, om de modtager økonomisk støtte fra forældrene til at komme igennem 5-6 år med en månedlig indkomst på kr. eller lidt mere hvis man arbejder eller tager lån. Her ses andelen af de studerende, der modtager forskellige former for økonomisk bistand. 9

9 Figur 12: Støtter dine forældre eller familie dig med følgende? Gratis måltider Penge du enten får eller låner, når du har særligt behov for det Gratis tøjvask 46% 50% 75% Mad, tøj og andre daglige forbrugsvarer Penge til ting, du skal bruge på uddannelsen (bøger, computer, lommeregner, kopikort, osv. Andet 30% 38% 45% Hjælp til betaling af telefonregning Et fast månedligt beløb Huslejeudgifter eller hjælp til boligkøb % Gratis måltider dækker sandsynligvis over alle, der har deres forældre relativt tæt på hvor de selv bor. Halvdelen låner eller får penge, når de har særligt behov for det. De fleste står dog alene med boligudgifter, telefon, uddannelsesrelaterede ting og andre udgifter. To ud af tre svarer desuden, at de er enige eller meget enige i, at de altid vil kunne få økonomisk støtte fra deres forældre, hvis de skulle få brug for det. I de følgende figurer ser vi på, hvad forældrenes uddannelse har af betydning for dette. Her antages, at forældrenes uddannelsesniveau bl.a. indfanger effekten af deres indkomst, som vi ikke har spurgt ind til i undersøgelsen. 10

10 Figur 13: Muligheden for at få økonomisk støtte, fordelt på forældrenes højst fuldførte uddannelse Grundkoleuddannelse 24% 25% 30% Gymnasial uddannelse 33% 31% 16% 11% Erhvervsfaglig uddannelse 26% 31% 13% 18% Kort videregående uddannelse 32% 31% 14% Mellemlang videregående uddannelse 32% 2 14% 13% Lang videregående uddannelse 41% 37% 8% 4% 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Studerende hvis forældre har en videregående uddannelse eller en gymnasial uddannelse har en større økonomisk sikkerhed på grund af deres forældre særligt de studerende fra akademikerhjem. Plausible forklaringer på denne tendens kan både være, at forældrene med lange uddannelser også er de mest velhavende, men det kan også være, at de generelt støtter mere op omkring deres børns universitetsuddannelse, hvis de selv har taget en videregående uddannelse. Den forskellige forældrebaggrund og muligheden for økonomisk opbakning får også konsekvenser for, om de studerende vælger at tage et forbrugslån. Figur 14 viser således en svag tendens til, at andelen af studerende stiger i for dem med mest uddannelsesfremmede forældre. 11

11 Figur 14: Andel med forbrugslån fordelt på forældrenes højst fuldførte uddannelse Grundkoleuddannelse 48% Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse 38% 37% 41% 38% Lang videregående uddannelse 31% Særligt ses der kraftig tendens til, at jo mere sikker man er på at få økonomisk støtte fra forældrene, des mindre er sandsynligheden for at have taget et forbrugslån, hvilket selvfølgelig ikke bør overraske. Figur 15: Andel med forbrugslån fordelt på, om de kan få økonomisk støtte fra deres forældre 54% 60% 34% 42% 23% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Samlet set understøtter resultaterne et billede af, at social arv præger de studerendes privatøkonomi. Studerende med højtuddannede forældre har oftere mulighed for at få økonomisk støtte, og optager derfor sjældnere lån. Desuden har de studerende fra res- 12

12 sourcestærke hjem (her defineret som hjem med højtuddannede forældre) oftere studiejob, der på den ene side har en positiv effekt i forhold til at være bekymret over sin økonomi, men omvendt svækker de studerendes indsats på studiet. Den sociale arv er måske bedst afbilledet i nedenstående tabel, hvor man kan se, at bekymringer omkring økonomi er omvendt proportionalt med forældrenes uddannelsesniveau. Figur 16: Jeg er bekymret for min økonomiske situation fordelt på forældrenes højst fuldførte uddannelse Grundkoleuddannelse 1 27% 23% 11% Gymnasial uddannelse 26% 14% 34% 14% Erhvervsfaglig uddannelse 23% 28% 17% Kort videregående uddannelse 11% 18% 32% Mellemlang videregående uddannelse 22% 1 31% 18% Lang videregående uddannelse 7% 22% 21% 31% 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig AFSAVN Respondenterne blev bedt om at svare på, hvorvidt de anså en række gode og aktiviteter som en nødvendighed eller ej. F.eks. at gå til tandlægen eller at have internet i hjemmet. Efterfølgende blev de spurgt om, hvorvidt de har undladt at købe eller gøre hver af de ting af økonomiske årsager. Den form for mål er anvendt i tidligere undersøgelser og kaldes for blandt andet for afsavnsmål (CASA 2013). Besvarelserne er opgjort i figur 16. Den sort bjælke markerer andelen af respondenter, der mener at goden eller aktiviteten er nødvendig. Den fortæller således noget om, hvilke normer for acceptabel levevis, der hersker blandt de studerende. Sammenlignes det med andre grupper i samfundet, kan man se at deres niveau for, hvad der er nødvendigt, minder tilnærmelsesvist om det for personer på de laveste overførselsindkomster, mens det er noget lavere end det for beskæftigede (Hansen og Hussain 2014). Den grå bjælke viser andelen, der har valgt de enkelte ting fra af økonomiske årsager. 13

13 Figur 17: Afsavnsmål nødvendigheder og undladte aktiviteter/goder At lægge penge til side til uforudsete udgifter At holde ferie uden for hjemmet At foretage reparationer i boligen eller erstatte udstyr i hjemmet, der er gået i stykker eller er brugt op At købe nyt fodtøj, tøj og overtøj, når det man har, er gået i stykker eller brugt op At gå i byen med venner At gå til tandlægen At dyrke fritidsinteresser At besøge familie eller venner (der bor mere end 20 km fra hjemmet) At spise frisk frugt og grøntsager dagligt At give gaver til fødselsdag o.l. At købe bøger, kopikort, lommeregner mm. i forbindelse med uddannelse At være medlem af en fagforening eller A-kasse At invitere gæster hjem At have ulykkes- og indboforsikring At have en smartphone At købe medicin ordineret af lægen At betale husleje, lån til bolig, el, gas og vand til tiden At have internet i hjemmet 52% 51% 31% 46% 45% 40% 47% 38% 35% 33% 30% 26% 25% 1 18% 15% 15% 42% 6% 6% 75% 67% 86% 80% 67% 78% 71% 74% 93% 68% 64% 8 87% 100% 96% Undladt at gøre af økonomiske årsager inden for det seneste år Opfatter som en nødvendighed De mest almindelige ting at undlade er ikke overraskende at lægge penge til side til uforudsete udgifter, at holde ferie uden for hjemmet og at foretage boligreparationer udgifter der måske mest forbindes med voksenliv. Af direkte studierelaterede afsavn kan man se, at én ud af fire har undladt at købe bøger eller andre nødvendigheder, også selvom stort set alle anser det for at være en nødvendighed. Afsavn der i øvrigt synes at være almindelige blandt respondenterne er fritidsaktiviteter og socialliv, sundhedsmæssige aspekter som tandlægebesøg og frugt og grønt, og udskiftning af slidt tøj. 14

14 Notat: Studerendes boligsituation Udarbejdet af: Udarbejdet for: Analyse og Tal F.M.B.A Godthåbsvej 26b, Frederiksberg Danske Studerendes Fællesråd For mere information: Malte Moll Wingender Tlf.: Om Analyse & Tal Analyse & Tal er et non-profit analysebureau med base i København. Vi udfører primært kvantitative, kvalitative og politiske analyser med fokus på uddannelse, arbejdsmarked og marginaliserede grupper. Analyse & Tal består af sociologer, der er opsat på at løse enhver analyseopgave. Vi tager os af det hele fra udtænkning af analysen og målfastsættelse, til den endelige publicering. Ingen opgaver er for store eller for små. 15