Aarhus Kommune. Lokalplan nr. 1012

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr Dette er en samlet pdf af forslag til Lokalplan nr Højhusbebyggelse til boliger ved Møllevangs Allé og Katrinebjergvej, Christiansbjerg med Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013 samt Miljørapport for samme. Forslaget er offentlig fremlagt fra den 18. december 2015 til den 12. februar December 2015

2

3 Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 18. december 2015 Forslag til lokalplan nr Højhusbebyggelse til boliger ved Møllevangs Allé og Katrinebjergvej, Christiansbjerg TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: [email protected] Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 62 til Kommuneplan Forslaget betyder Området må anvendes til boligformål i form af etageboliger, og i den sydlige del af området kan der opføres højhuse. Forslaget kan ses på nettet På Borgerservice, Hovedbiblioteket - Dokk1, Byggeri på Grøndalsvej 1 i Viby og på aarhus.dk/annoncer fra fredag den 18. december Miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme perioden som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.

4 Dine muligheder Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, eller på [email protected], senest den 12. februar Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. Skriv venligst afsendernavn og adresse på brev eller mail. 18. december 2015 Lokalplanens indhold For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Til orientering gør vi opmærksom på, at der kun er sendt ét brev til hver husstand (ældste person) og virksomhed. Såfremt der er andre i husstanden og/eller virksomheden, der har behov for at have kendskab til dette brev, bedes du orientere dem herom. Med venlig hilsen Planafdelingen

5 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr FORSLAG I offentlig høring fra 18. december 2015 til 12. februar 2016 Højhusbebyggelse til boliger ved Møllevangs Allé og Katrinebjergvej, Christiansbjerg Indeholder tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf [email protected] Lokalplanen kan ses ved Borgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: NIRAS Byplanlægning Åboulevarden Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr er godkendt af Aarhus Byråd den 16. december Forslaget er offentlig fremlagt fra den 18. december 2015 til den 12. februar 2016.

7 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR Højhusbebyggelse til boliger ved Møllevangs Allé og Katrinebjergvej, Christiansbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Terrænregulering Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende og skiltning Ubebyggede arealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 62 TIL KOMMUNEPLAN Bilag EKSISTERENDE FORHOLD... Bilag LOKALPLANKORT 1, ANVENDELSE... Bilag LOKALPLANKORT 2, TERRÆNKORT... Bilag ILLUSTRATIONSPLAN... Bilag TEGNINGSMATERIALE... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 1012

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område på Katrinebjerg i den nordvestlige del af Aarhus. Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Katrinebjergvej, mod øst af Møllevangs Allé, mod syd af ungdomsboliger indrettet i en tidligere chokoladefabrik, og mod vest af en blandet bolig og erhvervsbebyggelse, som vender ud mod Paludan Müllers Vej. Lokalplanområdet, der er ca m 2 stort, var ved planens udarbejdelse privat ejet og beliggende i byzone. Lokalplanens område er markeret på luftfotoet med hvid prikket konturstreg. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

9 3 Beskrivelse af området Inden for lokalplanområdet findes i dag en større lagerbygning med adgang fra Møllevangs Allé og Katrinebjergvej. Derudover ligger der to mindre bygninger mod Katrinebjergvej. Bygningerne anvendes til erhverv samt Produktionsskole. Det omkringliggende område Katrinebjerg har gennem en årrække gennemgået en delvis omdannelse fra et traditionelt erhvervsområde til et attraktivt byområde med ungdomsboliger, indkøbscenter, undervisning og kontorvirksomheder. Midt i dette område ligger IT-byen, der bl.a. består af afdelinger fra Aarhus Universitet og flere private virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner. Samtlige eksisterende bygninger inden for lokalplanens område forudsættes nedrevet ved realisering af lokalplanen. Eksisterende bebyggelse på hjørnet af Møllevangs Allé og Katrinebjergvej. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

10 4 Eksisterende bebyggelse ud mod Katrinebjergvej. Planens baggrund og mål Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra en privat bygherre, der ønsker at opføre en ny boligbebyggelse bestående af syv punkthuse i 3-14 etagers højde. Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 390 lejligheder af en størrelse, som gør dem egnede bl.a. for studerende. Der blev i 2009 udarbejdet en lokalplan nr. 838 for området, med det formål at fastlægge området til erhverv, herunder give mulighed for at opføre et højhus i 15 etagers højde på den sydlige del af grunden. Der har imidlertid ikke været muligt at realisere det planlagte erhvervsbyggeri, og derfor er der nu i stedet for udarbejdet et projekt for en boligbebyggelse. Udbuddet af studieegnede boliger i Aarhus har i de seneste år vist sig ikke at kunne følge med efterspørgslen fra det stigende antal studerende i Aarhus. Med en ny boligbebyggelse primært med mindre lejligheder i området tæt på IT-byen på Katrinebjerg og Aarhus Universitet, vil man kunne imødekomme en del af denne efterspørgsel. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

11 5 Visualiseringen viser det boligprojekt på hjørnet af Katrinebjergvej og Møllevangs Allé, som danner grundlag for lokalplanen. Planens hovedtræk Lokalplanen giver mulighed for at etablere ca. 390 boliger, med et samlet etageareal på op til m 2. Lokalplanen fastlægger i alt 7 byggefelter til ny boligbebyggelse i form af 7 punkthuse i forskellig højde. Nærmest Katrinebjergvej kan der opføres tre punkthuse i henholdsvis 3, 3 og 4 etagers højde. Syd for disse kan der opføres to punkthuse i hver 6 etagers højde. Længst mod syd kan der opføres to punkthuse på hver 14 etagers højde. De to sydligste punkthuse på 14 etager defineres som højhuse. Aarhus Kommune har i højhuspolitikken udpeget området til at ligge i et område, hvor projekter med høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Langt størstedelen af parkeringspladserne i projektet skal placeres i p-kælder, således at parkering på terræn kan holdes på et minimum. Arealerne imellem husene indrettes som grønne beplantede opholdsarealer for beboerne. Langs Møllevangs Allé er der pålagt en byggelinje, således at Møllevangs Allé på sigt kan udvides med allétræer og cykelstier. Terrænovergangene til naboejendommene udføres således at man undgår at regnvand ledes til naboer. I skel mod syd etableres en støttemur, der optager terrænforskellen og holder regnvand på egen grund. I skel mod vest etableres støttemure eller bløde skråninger, eller en kombination heraf. Terrænovergangene til de omkringliggende veje udformes som bløde grønne skråninger med så svag Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

12 6 hældning som muligt. Ud mod Katrinebjergvej vil der imellem husene være tale om en forholdsvis lille terrænforskel, varierende fra 0 til 1,0 meter. Ud mod Møllevangs Allé vil terrænforskellen imellem husene være lidt større og optages i en landskabelig trappe samt i rampeanlægget til parkeringskælderen og parkeringsarealet midt i området. Bebyggelserne opføres i fastsatte maksimale terrænkoter som vist Der etableres stiadgange fra både Møllevangs Allé og Katrinebjergvej, med mulighed for at forbipasserende kan tage ophold på siddetrin i kantzonen ud mod Møllevangs Allé og dermed bidrage til et attraktivt byliv i området. Ude fra de omkringliggende veje kan man kigge ind til de grønne opholdsarealer imellem husene, og projektet vil på den måde forstærke det grønne helhedsindtryk af området. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

13 7 Situationsplanen viser hvorledes grunden er disponeret med bygninger, opholdsarealer, færdselsarealer mv. Situationsplanen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. Bebyggelsens udseende Lokalplanen fastlægger, at den nye boligbebyggelse skal opføres med tegl i en grålig farve som facademateriale, for dermed at give en materialemæssig sammenhæng til de eksisterende villaer nord for Katrinebjergvej. Altanerne udføres i lys beton og glas. Skalamæssigt er der også søgt en tilpasning til de eksisterende villaer, idet de laveste punkthuse på 3-4 etager er placeret nærmest villaerne ved Katrinebjergvej, og de to højhuse på 14 etager er placeret længst væk fra villaerne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

14 8 Tagene udføres som skrå tage med énsidig hældning. Tagene etableres som grønne beplantede tage eller med tagpap/tagfolie, eller som en kombination heraf. Den skrå taghældning er valgt i stedet for flade tage, for at bebyggelsen arkitektonisk skal tilpasse sig de omkringliggende boliger, som også har skrå taghældning. Denne udformning giver desuden den fordel, at tekniske installationer kan skjules under den skrå tagflade, i stedet for at ligge oven på et fladt tag og være til visuel gene. Den nye boligbebyggelse set fra Katrinebjergvej. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. Den nye boligbebyggelse set fra Møllevangs Allé. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. Mod Møllevangs Allé medfører skrånende terræn og en mulig vejudvidelse nogle steder en forholdsvis høj sokkel, jf. afsnit om Veje, stier og parkering side 10. Disse steder vil soklerne blive beklædt med tegl som den øvrige facade eller blive beplantet med klatreplanter eller på anden måde gøres aktiv og behagelig at færdes langs med. Såfremt hele vejudvidelsesarealet ikke tages i brug til vejudvidelse, skal der etableres klatreplanter op af soklerne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

15 9 Facadeudsnit ud mod Møllevangs Allé. Øverst er vist scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, således at facaden ligger helt ud til fortov og cykelsti. Nederst er vist scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og der derfor er plads til terrasser til stueetage-lejlighederne ud mod vejen. Desuden illustreres hvordan den landskabelig trappe med siddetrin ud mod Møllevangs Allé i begge scenarier kan bidrage til, at den nye bebyggelse åbner sig op imod omgivelserne og bliver en integreret del af kvarteret. Beplantning Friarealerne imellem de syv punkthuse etableres som grønne opholdsarealer for beboerne. Friarealerne vil være lidt hævede i forhold til de omkringliggende veje, for at give plads til en parkeringskælder under husene. Set fra Katrinebjergvej og Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

16 10 Møllevangs Allé vil den nye bebyggelse få en åben og grøn karakter, idet man vil kunne kigge ind til de grønne friarealer imellem husene. Ud mod Møllevangs Allé placeres bygningerne tilnærmelsesvis med facadelinjen sammenfaldende med byggelinjen. Imellem bygning C og bygning D etableres gennem terrassering af terrænet en landskabelig trappe/siddetrin med mulighed for at forbipasserende kan tage ophold, i princippet som vist på planudsnittet herunder, og på de to snit på side 11. Planudsnittet viser bl.a. hvordan terrænet imellem to af bygningerne ud mod Møllevangs Allé bearbejdes, så der opstår en landskabelig trappe med siddetrin og beplantning. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. Beplantning i området vil bestå af et sammenhængende grønt græstæppe, som strækker sig helt ind til husene. Skråninger mod Katrinebjergvej etableres med grønt bunddække. På opholdsarealerne imellem husene etableres små bakker og volde, hvorpå der plantes træer og buske. Beplantningen vil give området en grøn karakter, samtidig med at træer og buske vil give læ til de fælles opholdsarealer. Terrænet oven på parkeringskælderen etableres med ca cm opbygning med vækstlag for græsplæne, bunddække og mindre buske. Derudover etableres plantekasser og lokale bakker, hvor muldlaget øges op til ca cm for at give vækstlag for løvtræer i et omfang, som vist på situationsplanen. En del af tagfladerne kan etableres som grønne beplantede tage, dels for at tagfladerne kan tilbageholde regnvand, og dels for at bidrage til et grønt helhedspræg af området. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

17 11 Veje, stier og parkeringsarealer Der fastlægges vejadgang til lokalplanområdet ved ind- og udkørsel fra Møllevangs Allé. I forbindelse med etablering af de nye vejadgange, vil eksisterende adgange fra Katrinebjergvej og Møllevangs Allé blive nedlagt. Parkeringspladser etableres som et underjordisk parkeringsanlæg, suppleret med et mindre antal p-pladser på terræn. På den måde kan en stor del af arealerne imellem de nye huse indrettes til grønne friarealer for beboerne. I alt er der indarbejdet 218 p-pladser i projektet, hvoraf hovedparten placeres i kælder, i princippet som vist på vedhæftede illustrationsplan samt kælderplan. Langs Møllevangs Allé er der pålagt en byggelinje, således at Møllevangs Allé på sigt kan udvides med allétræer og cykelstier. Bygningerne, der placeres med facade i byggelinjen skal udformes således, at de kan optage det ændrede jordtryk, der opstår som følge af udnyttelse af byggelinjen, samt udformes på en sådan måde at facaden kan blotlægges ned til vejniveau. I lokalplanen tages der højde for to forskellige scenarier; et scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og et scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen. De to forskellige scenarier er vist på de to snit på side 11. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

18 12 Terrænovergang ud mod Møllevangs Allé. Øverst er vist scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og nederst er vist scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen. Lokalplanen giver mulighed for at opføre bebyggelse helt ud til vejbyggelinjen. Så længe kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til udvidelsen, kan der desuden etableres terrasser til stueetagelejlighederne, som overskrider vejbyggelinjen. Der bliver tinglyst en fjernelsesdeklaration på de pågældende terrasser i stueetagerne. Dette betyder at terrasser i stueetagen ud mod Møllevangs Allé skal fjer- Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

19 13 nes, hvis der på et tidspunkt bliver brug for at udvide vejen helt ind til vejbyggelinjen. For at give plads til evt. kommende vejtræer langs Møllevangs Allé i forbindelse med vejudvidelsen, friholdes de nederste etager for altaner ud mod vejen. Det betyder at der i bygning D ikke etableres altaner mod Møllevangs Allé, og at der på de tre nederste etager i bygning B og C ikke etableres altaner mod Møllevangs Allé. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1012

20 14 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at området anvendes til boligformål i form af etageboliger, der i den sydlige del af området kan opføres højhuse, beliggenheden og højden af de enkelte bygninger til beboelse fastlægges i form af byggefelter, der etableres egnede fælles opholdsarealer for områdets beboere 2. Område og opdeling Stk. 1 Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnummer: 74hf Århus Markjorder samt alle parceller der efter den 6. januar 2015 udstykkes i området. Se fodnote 1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1012

21 15 Matrikelkort mål 1:2.000 Lokalplangrænse 3. Anvendelse Stk. 1 Stk. 2 Lokalplanens område er udlagt til boligformål i form af etageboliger. Se fodnote 2. Der udlægges desuden areal til fælles opholdsarealer til ophold og leg for beboerne. 4. Udstykning ingen bestemmelser 2 I henhold til byggelovgivningen er erhverv tilladt i egen bolig, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat-, revisor-, tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1012

22 16 5. Trafikforhold Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra to tilslutninger til Møllevangs Allé som vist på lokalplankortet. De to adgange, hvoraf den ene giver adgang til terræn og den anden til parkering under terræn, skal være tydeligt adskilt og have en anlægsbredde på minimum 5,5 m. De eksisterende overkørsler til Katrinebjergvej og Møllevangs Allé nedlægges i henhold til vejlovgivningen. Interne veje på terræn skal placeres i princippet som vist på lokalplankortet. Fra Katrinebjergvej og fra Møllevangs Allé skal der etableres direkte stiforbindelse til lokalplanområdet, i princippet som vist på lokalplankortet. Der skal inden for lokalplanområdet sikres vendemulighed for lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne m.v.). Ved vej- og stitilslutninger og i kurver skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Der skal inden for lokalplanområdet reserveres areal til bilparkering svarende til: ½ p-plads pr. bolig under 50 m 2 netto boligareal. 1 p-plads pr. bolig over 50 m 2 netto boligareal. Parkering skal etableres i parkeringskælder, og i mindre omfang på terræn i princippet som vist på illustrationsplanen. Der skal inden for lokalplanens område etableres 2 cykel p-pladser pr. bolig. Cykel p-pladser kan fordeles over og under terræn. 6. Teknisk forsyning Stk. 1 Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Se fodnote Terrænregulering Stk. 1 Stk. 2 Terrænregulering skal ske i princippet som vist på illustrationsplanen og på lokalplankort 2. Inde i lokalplanområdet kan der på mindre afgrænsede arealer ske større terrænregulering i forbindelse med etablering af læskabende småbakker med træbeplantning og etablering af læskabende volde med 3 Såfremt byggeri opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1012

23 17 beplantning omkring opholds- og legearealer o.lign., i princippet som vist på illustrationsplanen. Stk. 3 Mod Katrinebjergvej og Møllevangs Allé skal der ske en terrænbearbejdning, således at terrænet får en blød overgang mod de omgivende naboarealer og veje. Særligt mod Møllevangs Allé gælder, at der på arealet imellem bygning C og bygning D skal etableres en terrassering med en landskabelig trappe/siddetrin med mulighed for at forbipasserende kan tage ophold, i princippet som vist på illustrationsplanen. Stk. 4 Mod det sydlige skel skal der etableres en støttemur til at optage terrænforskellen som vist i princippet på lokalplankort 2. Støttemuren må maksimalt have en højde på 1,5 m og skal etableres i hårdt materiale som beton eller plantesten. Støttemuren må beplantes med stedsegrøn beplantning. Stk. 5 Mod det vestlige skel kan terrænovergangen etableres som støttemure vist i princippet på lokalplankort 2 eller som bløde overgange, eller som en kombination heraf. Støttemuren må maksimalt have en højde på 0,5 m og skal etableres i hårdt materiale som beton eller plantesten. Støttemuren må beplantes med stedsegrøn beplantning. Stk. 6 Stk. 7 Der må ikke terrænreguleres nærmere skel mod vejareal og nabomatrikler end 0,5 m. Regnvand må ikke ledes til vejareal eller nabomatrikler. 8. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Omfang Stk. 1 Der må inden for lokalplanens område opføres max m 2 bebyggelse til boligformål. Se fodnote 4. Derudover må der etableres p-kælder, samt småbygninger på terræn til brug for affaldsstationer, cykelskure, redskabsskure o.lign., i princippet som vist på illustrationsplanen. 4 Efter en eventuel udvidelse af Møllevangs Allé frem til vejbyggelinjen (jf. lokalplankortet) reduceres grundarealet til ca m 2. Et etageareal på m 2 kommer i så tilfælde til at svare til en bebyggelsesprocenten på 210. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1012

24 18 Placering Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk.6 Bebyggelse til boliger skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter. Byggefelterne er markeret med bogstaverne A-G. Altaner/terrasser kan dog etableres uden for byggefelterne. Bebyggelsen skal opføres med følgende maksimale gulvkoter i princippet som vist på lokalplankort 2. Bygning A: max GK71,60 Bygning B: max GK71,40 Bygning C: max GK72,40 Bygning D: max GK73,40 Bygning E: max GK73,50 Bygning F: max GK73,80 Bygning G: max GK72,50 Bebyggelse skal opføres således at det ændrede jordtryk ved udnyttelse af vejbyggelinjen kan optages i bebyggelsen og facaden skal udformes således at den kan blive frilagt. Småbygninger på terræn til brug for affaldsstationer, cykelskure, redskabsskure, nedgange til p-kælder o.lign. kan opføres uden for byggefelterne, i princippet som vist på illustrationsplanen. Altaner må maksimalt være 2,1 m dybe og 5 m lange. Altaner skal placeres med forskydninger i forhold til hinanden, således at facaden får et levende udtryk som vist i princippet på illustrationerne side 7. Mod Møllevangs Allé må der i bygning D ikke etableres altaner ud over vejbyggelinjen. I stedet kan der etableres franske altaner eller indeliggende altaner, som ikke overskrider vejbyggelinjen. Mod Møllevangs Allé må der i bygning B og C ikke etableres altaner i de tre nederste etager. I stedet kan der på de tre nederste etager etableres franske altaner eller indeliggende altaner, som ikke overskrider vejbyggelinjen. Stk. 7 Stk. 8 Til stueetagelejlighederne på bygning B, C og D kan der etableres terrasser mod Møllevang Allé, som overskrider vejbyggelinjen, så længe arealet ikke skal bruges til vejudvidelse. 5 Der må ikke etableres boliger, som udelukkende får dagslys fra nord. Højder og etageantal Stk. 9 Bygning A og B må opføres i en maksimal højde på 51 meter, målt fra et af kommunen fastlagt niveauplan, som fastlægges lokalt for hver bygning. 5 Såfremt der etableres terrasser til stueetagelejlighederne ud over vejbyggelinjen mod Møllevangs Allé, skal disse være omfattet af en fjernelsesdeklaration. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1012

25 19 Bygning C og G må opføres i en maksimal højde på 25 meter, målt fra et af kommunen fastlagt niveauplan, som fastlægges lokalt for hver bygning. Bygning D, på hjørnet af Katrinebjergvej og Møllevangs Allé, må opføres i en maksimal højde på 18 meter, målt fra et af kommunen fastlagt niveauplan, som fastlægges lokalt for hver bygning. Bygning E og F, der vender ud mod Katrinebjergvej, må opføres i en maksimal højde på 15 meter, målt fra et af kommunen fastlagt niveauplan, som fastlægges lokalt for hver bygning. Stk. 10 Stk. 11 Stk. 12 Bygninger til beboelse må kun opføres med de på lokalplankortet viste maksimale etageantal for hver enkelt byggefelt. Småbygninger på terræn til brug for affaldsstationer, cykelskure, redskabsskure, nedgange til p-kælder o.lign. må opføres i en højde på max. 3,5 meter og med omfang og placering i princippet som vist på illustrationsplanen. Mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning (transformerstationer, VE-anlæg og lignende) må ikke placeres i oversigtsarealer ved vej- og stitilslutninger. 9. Bebyggelsens udseende og skiltning Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Alle bygninger til beboelse skal fremstå i samme materialer og farver, således at bebyggelsen inden for lokalplanens område fremstår som en samlet helhed, i princippet som vist på vedhæftede tegningsbilag. Som facademateriale på bygninger til beboelse må kun anvendes tegl i en grålig farve. Mindre facadepartier på bygninger til beboelse kan dog udføres i andre materialer og farver, i princippet som vist på vedhæftede tegningsbilag. Større partier af blotlagt sokkel på bygninger ud mod Møllevangs Allé skal beklædes med teglsten eller klatreplanter, i princippet som vist på vedhæftede tegningsbilag. Tage på bygninger til beboelse skal udføres med ensidig taghældning i princippet som vist på illustrationer vedlagt som bilag. Tagfladerne skal udføres med tagpap/tagfolie eller som grønne beplantede tage, eller som en kombination heraf. Der må etableres solceller på tagfladerne, såfremt de etableres som en integreret del af tagfladen. Småbygninger til brug for affaldsstationer, cykelskure, redskabsskure, nedgange til p-kælder o.lign. kan udføres i andre materialer end tegl. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1012

26 20 Stk. 6 Stk. 7 Der må ikke anvendes reflekterende eller spejlende materialer til facader. Der må ikke opsættes synlige udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner, på bygninger. Undtaget heraf er dog installationer til fællesantenneanlæg. 10. Ubebyggede arealer, hegn og beplantning Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Inden for lokalplanområdet udlægges areal til udendørs opholdsarealer, med en placering i princippet som vist på lokalplankortet med grøn signatur. Der skal samlet set etableres udendørs opholdsarealer svarende til min. 30% af bebyggelsens samlede boligetageareal. Opholdsarealerne kan etableres på terræn og i form af altaner. Se fodnote 6. Der skal etableres udendørs opholdsarealer på terræn, som er fælles for boligbebyggelsen, svarende til min. 15% af områdets areal. De fælles opholdsarealer skal etableres med græs og beplantning og indrettes til ophold og leg for beboerne. Til sikring af et acceptabelt vindmiljø på opholdsarealer i lokalplanområdet skal der etableres læskabende buske og/eller mindre træer i udlagte områder som vist i princippet på lokalplankort 1. Til sikring af acceptabelt vindmiljø for forbipasserende fordgængere og cyklister skal der desuden etableres læskabende buske og/eller mindre træer i lokalplanens sydøstlige hjørne som vist i princippet på lokalplankort 1. Lægivende beplantning skal etableres som træer i en højde af 6-8 meter samt buske i en højde af 3-4 meter. Stk. 6 For at sikre gode vækstvilkår for græsplæne, bunddække og mindre buske skal der etableres et vækstlag i en tykkelse af minimum 35 cm oven på parkeringskælderen. Større beplantning skal etableres med øget vækstlag på minimum 80 cm etableret som grønne bakker og volde. Stk. 7 Stk. 8 Parkeringspladser på terræn skal etableres med græsarmeringssten el.lign., således at p-pladserne fremstår grønne og regnvand kan nedsive igennem belægningen. Der må ikke etableres trådhegn eller plankeværk i skel mod Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. 6 Boligetagearealerne beregnes som netto-arealer. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1012

27 21 Stk. 9 Der skal etableres fælles affaldsløsning med placering i princippet som vist på lokalplankortet. Affaldsløsningen må etableres som affaldsøer på terræn eller som indkast til underjordisk affaldsløsning. Hvis affaldsløsningen etableres på terræn, skal affaldsbeholderne afskærmes med beplantning eller fast konstruktion Støjforhold Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Det skal sikres, at det indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, ikke overstiger 33 db Lden målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udluftventiler. Såfremt det udendørs støjniveau overstiger 58 db Lden, som skyldes vejtrafikstøj fra Katrinebjergvej eller Møllevangs Allé, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Det skal sikres, at det udendørs støjniveau, som vejtrafik påfører udendørs opholdsarealer og facader der vender bort fra Møllevangs Allé og Katrinebjergvej ikke overstiger 58 db Lden på døgnbasis. 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse ikke må tages i brug før: Der er etableret parkeringspladser i henhold til 5, således at der er etableret de til den pågældende bebyggelse krævede p-pladser 7. Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted. De i 10 nævnte fælles opholdsarealer er etableret, således at der er etableret de til den pågældende bebyggelse krævede fælles opholdsarealer 7. Det ved beregning er eftervist at de i 10 nævnte støjkrav er overholdt. 13. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan Lokalplan nr. 838 for Aarhus Kommune ophæves. 7 Såfremt de nævnte anlæg ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelserne, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en fastsat frist. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1012

28 22 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Eksisterende rammeområde BL Lokalplan nr Højhusbebyggelse på Møllevangs Allé 157 er beliggende inden for det eksisterende rammeområde BL i Kommuneplan Området er fastlagt til blandet bolig- og erhvervsformål med følgende rammebestemmelser: Rammeområde BL Områdets anvendelse er fastlagt til bolig- og erhvervsformål (kategori 11* - Blandet byområde) Max. etageantal: 4 Max. bygningshøjde: 16,5 meter Max. bebyggelsesprocent: 210 for området under ét I den sydlige del af området kan bebyggelsen opføres i 15 etager med en maksimal bygningshøjde på 50 meter Det grønne element skal styrkes * kategorien i parentes henviser til kommuneplanens generelle rammebestemmelser fordelt efter anvendelseskategori. Nyt rammeområde BO Boligprojektet kan ikke realiseres inden for de eksisterende rammebestemmelser, og der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Kommuneplantillægget fastlægger nye rammebestemmelser, hvor de tilladte højder og etageantal ændres i overensstemmelse med de forhold, som den nye Lokalplan nr Højhusbebyggelse på Møllevangs Allé 157 giver mulighed for. Samtidig ændres rammeområdets fra et blandet bolig- og erhvervsområde (BL) til et rent boligområde (BO), og betegnelsen for rammeområdet skifter derved navn fra BL til BO. Selve afgrænsningen bibeholdes. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Tillægget er vedhæftet som bilag til lokalplanen. Kortet på følgende side viser afgrænsningen for det eksisterende rammeområde BL. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

29 23 Kommuneplanens rammer Lokalplanen og andre planer Lokalplanområdet Lokalplan nr. 1012

30 24 Anden fysisk planlægning Eksisterende lokalplan aflyses Med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan aflyses den eksisterende lokalplan for området, lokalplan nr. 838, som var udarbejdet i 2009 for at give mulighed for en højhusbebyggelse til erhvervsformål. Overordnede vej- og stiforhold Lokalplanområdet er beliggende på hjørnet af Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. Både Katrinebjergvej og Møllevangs Allé er en del af kommunens trafikvejnet. Herfra er der forbindelse til Paludan-Müllers Vej og det mere overordnede vejnet eks. Vestre Ringgade og Hasle Ringvej. Lokalplanområdet vil alene få vejadgang fra Møllevangs Allé. Indkørslen fra Møllevangs Allé giver adgang til den underjordiske parkeringskælder, hvor størstedelen af p-pladserne etableres. Indkørslen fra Møllevangs Allé giver også adgang til et mindre antal p-pladser på terræn. De eksisterende vejadgange til området nedlægges. Møllevangs Allé indgår som en del af kommunens primære cykelrutenet og vejen forventes på sigt udbygget med cykelstier. Vejbyggelinjer Langs Møllevangs Allé er lokalplanområdet pålagt vejbyggelinjebestemmelser, hvor den til en hver tid værende vejbestyrelse er påtaleberettiget (ved planens udarbejdelse er det Aarhus Kommune). De gældende vejbyggelinjer ligger i en afstand af 12,5 m fra vejmidten af Møllevangs Allé, afstanden er eksklusiv højde- og passagetillæg og er angivet med en omtrentlig placering på lokalplankortet. Såfremt der placeres terrasser inden for byggelinjen skal der tinglyses en fjernelsesdeklaration. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har ved en gennemgang af arkiverne ikke fundet oplysninger om, at der skulle være gjort arkæologiske fund inden for lokalplanområdet. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn, som fx kulturlag, ildsteder eller affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres, og museet skal underrettes (Museumslovens 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til, om jordarbejdet kan fortsætte, eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold samt anmeldelse af fund skal ske til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf ). Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

31 25 Varmeplanlægning Området er forsynet med fjernvarme. Vandindvindingsinteresser Lokalplan området er beliggende udenfor et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Der er ingen nuværende og forventes ingen fremtidige drikkevandsinteresser i området. Kystnærhedszonen Ifølge Lov om planlægning 16, stk. 3 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne og for forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser. Herudover skal der ifølge Lov om planlægning 16, stk. 4 redegøres for visuel påvirkning af kysten ved bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne. Det ansøgte byggeris visuelle påvirkning af kystnærhedszonen er blevet undersøgt ved at afsøge steder nær vandkanten hvorfra byggeriet vil være synligt. Det har ikke været muligt at finde et sted nært havn og kyst, hvorfra byggeriet vil opleves som værende markant. Højhusene vil kun være synlige fra få steder i de kystnære dele af byen, hvor der er hul i den eksisterende bygningsmasse. Bebyggelsen vil glimtvis være synlig i hullerne, men ikke træde væsentligt frem i højde eller skala i forhold til den eksisterende bygningsmasse og byen som helhed. Byggeriet vurderes derfor ikke at have en visuel påvirkning af kystnærhedszonen. Forureningsforhold - Jord Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord har pr. 12. februar 2015 oplysninger om, at det tidligere Århus Amt den 4. august 2006 har kortlagt matr.nr. 74hf Århus Markjorder på vidensniveau 1 jf. lov om forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi der har været værksted, grafisk virksomhed, tanke samt oplagsplads for jern og stålelementer på ejendommen. Områdeklassificering Matriklen ligger inden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem længere tid er blevet påvirket med skorstensrøg fra industri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering er et begreb, som er indført på landsplan i alle byzoner pr. 1. januar Bygge-anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde på den kortlagte matrikel skal Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri samt Virksomheder og Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

32 26 Jord kontaktes. Da matr.nr. 74hf Århus Markjorder ønskes anvendt til følsom arealanvendelse, må der ikke påbegyndes bygge- og anlægsarbejde, før der er opnået tilladelse hertil fra Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi jf. lov om forurenet jord, 8. Der må ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse på det /de kortlagte arealer, før Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi har meddelt tilladelse jf. lov om forurenet jord, 8. Jf. 72 b i lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for Erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Før der fjernes jord fra matr.nr. 74hf Århus Markjorder skal jordflytning, jf. lov om forurenet jord, 50, anmeldes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi via Eventuel omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for ejendommen skal godkendes af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi jf. lov om miljøbeskyttelse, 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. Støjmæssige forhold De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanområdet er primært påvirket af vejtrafikstøj fra Katrinebjergvej og Møllevangs Allé, og i mindre grad fra Paludan Müllers Vej og Ringvejen. Der er udført støjberegninger som viser, at der på udendørs opholdsarealer imellem bygningerne ikke er overskridelser af støjgrænsen. Som det ses af facadestøjkortet herunder er der områder på facaderne med overskridelser af støjgrænsen på 58 db. Det højeste støjniveau der er beregnet er på 58,7 db, så overskridelserne, som ses som røde områder på facadestøjkortene er udtryk for en overskridelse af støjgrænsen på op til 0,7 db. Mod Katrinebjergvej er der overskridelser på 2. etage af de to bygninger der ligger nærmest Møllevangs Allé, samt på 1. etage ved hjørnet mellem Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. Mod Møllevangs Allé er der kun overskridelser på de nederste 1. etage på hjørnet mod Katrinebjergvej. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

33 27 På den vestligste af projektets syv bygninger er der, ud mod Paludan-Müllers Vej, overskridelser af støjgrænsen i bygningens hjørne nærmest vejen. Overskridelserne mod Paludan-Müllers vej er på op til 0,7 db. Da der ved beregning er påvist at der sandsynligvis vi være mindre overskridelser af støjgrænsen for nyt boligbyggeri på 58 db er der i lokalplanen medtaget bestemmelser om sikring af et indendørs støjniveau. På facadestøjkortet er de røde områder udtryk for en mindre overskridelse af støjgrænsen på op til 0,7 db. Højhuspolitik Området er i Aarhus Kommunes højhuspolitik fastlagt som et område, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Højhuse defineres i denne sammenhæng som bygninger over 6 etager eller meter. Da boligprojektet indeholder bygninger i op til 14 etager, er projektet omfattet af højhuspolitikken. Det fremgår af højhuspolitikken, at der er en 100 meter bufferzone omkring området med lave boliger nord for Katrinebjergvej. Det betyder, at der ikke kan placeres højhuse (dvs. bygninger over 6 etager) inden for denne bufferzone. I det oprindelige boligprojekt, som var i ude i en offentlig forhøring i efteråret 2014, indgik der bygninger i 8 og 9 etager inden for bufferzonen. På baggrund af kommentarer fra omkringboende, er bygningernes højder ændret, således at ingen bygninger er på mere end 6 etager inden for bufferzonen. Det vil sige at de to Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

34 28 højhuse i projektet (på hver 14 etager) vil ligge mere end 100 meter fra de eksisterende lave boliger nord for Katrinebjergvej. I henhold til kommunens højhuspolitik skal der som led i den videre planlægning foretages en konsekvensvurdering (miljøvurdering) af det konkrete højhusprojekt. Denne indgår som en integreret del af Miljøvurderingen af plangrundlaget. Fotomatch set fra Ringgadebroen, der viser påvirkningen af de nye højhuse i Aarhus skyline. De to højhuse ses lige akkurat stikke op i venstre side af billedet under teksten Katrinebjerg. Miljøvurdering For lokalplaner og kommuneplantillæg, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, foretages en screening. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes et screeningsværkstøj i form af en tjekliste til vurdering af lokalplanens indvirkning på miljøet. Lokalplanen vurderes i forhold til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, lovens bilag 3 og 4 samt Aarhus Kommunes højhuspolitik. Her afgøres også, hvorvidt planen vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet ud fra et bredt miljøbegreb. I afgørelsen indgår hensynet til kriterierne i lovens bilag 2 (bl.a. forhold vedrørende planens karakteristika samt kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt). I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

35 29 Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme perioden som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Ikke teknisk resume af miljøvurderingen I lokalplanen er der planlagt en bebyggelse i op til 14 etager. Etablering af en sådan bebyggelse vil kunne give en række miljøpåvirkninger i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. En del af området ved Katrinebjerg er udpeget som et område, hvor høje huse som udgangspunkt ikke kan afvises, jf. Aarhus Kommunes Højhuspolitik (Aarhus Kommune, 2006). I Dybedalen 1-3 på Charlottehøj ligger der et højt hus med boliger i 16 etager, så bygningshøjden er ikke fremmed i området. De væsentlige miljømæssige problemstillinger vurderes at være følgende: Sol og Skyggevirkning Vindforhold Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne Visuel påvirkning af kystnærhedszonen Visuel påvirkning af skyline Lys og reflektioner Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt Byarkitektur Byrum ved foden af det høje hus Trafikale forhold Lokalt Klima De nye høje huse vil i nærområde markere sig som et orienteringspunkt og et vartegn for bydelen. Der er udarbejdet visualiseringer set fra nærområdet, som belyser dette. Derudover er der udarbejdet en visualisering til illustration af højhusenes påvirkning af byens skyline set fra Ringgadebroen. Fra øvrige dele af midtbyen eller vandsiden vil bebyggelsens synlighed være meget begrænset. Visualiseringen fra Ringgadebroen viser, at højhusets påvirkning af byens skyline ikke vil være markant. Kystnærhedszonen påvirkes ikke visuelt, idet bebyggelsen kun er synlig fra ganske få steder i de kystnære dele af byen, hvor der er hul i den eksisterende bygningsmasse. Bebyggelsen vil glimtvis være synlig i hullerne, men ikke træde væsentligt frem i højde eller skala i forhold til den eksisterende bygningsmasse og byen som helhed. Omkringliggende byggeri, høj beplantning og et stigende terræn mod bebyggelsen bevirker, at de 14 etager sløres i omgivelserne. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

36 30 Proportionsmæssigt bidrager bebyggelsen til at skabe en overgang mellem parcelhusområdet mod nord og de store erhvervsbebyggelser i området, idet bebyggelsen er lavest mod parcelhusområdet, mens højden og tyngden stiger mod erhvervsområdet. Idet den nye boligbebyggelse fremstår som en helhed, matcher den størrelsesmæssigt erhvervsbebyggelsernes store enheder. Arkitektonisk vurderes bebyggelsen at bidrage til et løft af området grundet kvaliteten i arkitektur og materialer. Imellem og omkring bebyggelsen vil de nye boliger, stier, opholdsarealer og beplantninger bidrage til en grønnere karakter af området Da bebyggelsen primært henvender sig til studerende, unge mennesker og andre med behov for en relativt lille bolig, forventes biltrafikken til området at blive relativt lav. Derfor vurderes bebyggelsen ikke at give anledning til trafikale gener på de omkringliggende veje. Bebyggelsen ligger direkte ved hovedcykelstiforbindelser i området, og har således en trafiksikker adgang til andre bydele, herunder Universitetet. Parkeringsbehovet dækkes af parkeringspladser internt i området, hvor af hovedparten placeres i p-kælder under bebyggelsen. Der er gode forbindelser til kollektiv trafik i området, idet linje 2A og 6A har stoppested nær ejendommen. Der er foretaget en vindanalyse af området og de fremtidige forhold efter bebyggelsens etablering for at kortlægge, hvorvidt der opstår kraftigere vinde og turbulens omkring de to højhuse og på de nærliggende fortove og cykelstier. Analysen har vist, at der er et behov for etablering af lægivende foranstaltninger inden for lokalplanens område. Der er derfor i projektet indarbejdet læskabende beplantning omkring de primære opholdsarealer, samt ved det højhus, som ligger ud til fortov/cykelsti langs Møllevangs Allé. Der kan være indbliksgener til ungdomsboligerne og det tilhørende fællesareal vest for højhusene. Det vurderes dog ikke, at et højt hus vil give væsentligt større indbliksgener end f.eks. en 4 eller 5 etagers bygning, idet man fra de højtliggende etager vil være tilbøjelig til at kigge ud i en mere vandret vinkel, fremfor ned på arealerne tæt ved huset. Mod nord er evt. indbliksgener til parcelhusene minimeret ved kun at bygge i 3-4 etager samt at rykke boligerne væk fra vejen og derved øge afstanden til parcelhusene. Både i forhold til den nuværende situation med nedslidte erhvervsbygninger og i forhold til det erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan 838 giver mulighed for, vurderes realiseringen af bolighøjhusprojektet samlet set at styrke bydelens liv, tryghed og grønne karakter. Bolig-højhusprojektet vurderes ligeledes at være en forbedring i forhold til begge alternativer med hensyn til arkitektonisk tilpasning til det omkringliggende kvarter. De gener, som bolig-højhusprojektet evt. vil kunne påføre omgivelserne i form af skygge, indblik samt påvirkning af byens skyline, vurderes at være omtrent af Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

37 31 samme størrelsesorden som det er tilfældet for det erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan giver mulighed for. Skyggemæssige forhold Som udgangspunkt for en vurdering af evt. skyggegener indenfor og umiddelbart udenfor lokalplanområdet er der udarbejdet skyggediagrammer på baggrund af projektet. Det er undersøgt hvilke områder, der ligger i skygge på tidspunkterne 9.00, og ved jævndøgn og ved årets længste og korteste dag. Skyggediagrammerne kan ses i miljørapporten. Bebyggelsen er udformet med omtanke for at sikre minimale gener i form af skyggevirkninger på omgivelserne ved at placere den højeste bebyggelse mod syd. Der er udført skyggediagrammer til illustration af skyggerne ved forårs- og efterårsjævndøgn samt sommer- og vintersolhverv. Skyggevirkning kan forekomme på parcelhusbebyggelsen mod nord og ungdomsboligerne mod vest. Hele året rundt vil ungdomsboligerne mod vest kunne opleve skyggevirkning, dog kun i morgentimerne ved forårs- og efterårsjævndøgn samt sommersolhverv. Bebyggelsens komposition med faldene højde mod nord bevirker at parcelhusbebyggelsen kun i meget lille omfang vil blive berørt af skygger i de sene eftermiddagstimer ved jævndøgn, mens der ved sommersolhverv ikke kastes skygger mod nord. Ved vintersolhverv vil de nærmeste parcelhuse blive berørt af skygger. Dette er dog søgt minimeret ved at solen kan passere imellem bebyggelsen på visse tidspunkter af dagen. Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området af bus nr. 2A med stop på Paludan Müllers Vej og bus nr. 6A med stop på Ringvejen. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Katrinebjergskolens distrikt. Der gøres opmærksom på at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold I nærheden af lokalplanområdet findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: Christiansbjerg Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Malmøgade 10 Thorshavnsgade 16 Bodøvej 96 Motalagade 6 Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

38 32 Katrinebjergvej 40 Selvejende dagtilbud på følgende adresser: Jens Baggesens Vej 94 (Vuggestuen Katrinebjergparken) Rødkløvervej 4 (Børnehaven Kløverparken) Arendalsvej 7 (Chr. Sogns Menighedsbørnehave) Katrinebjergskolen på følgende adresse: Katrinebjergvej 60 SFO med afdelinger på følgende adresse: Katrinebjergvej 60 (på Skolen) Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Varmeforsyning kan ske fra: Vandforsyning sker fra: Kloakering sker ved: Aarhus Kommune AffaldVarme Bautavej Aarhus V Vand og Spildevand Bautavej Aarhus V Vand og Spildevand Bautavej Aarhus V. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Byggeriet forventes som udgangspunkt forsynet med elektricitet fra eksisterende transformerstation T73. Men forsyningsbehovet kan betyde, at det bliver nødvendigt at placere en ny transformerstation på matriklen. Dette fastlægges efter nærmere aftale med bygherren. Spildevand og regnvand Området er i henhold til Aarhus Kommunes spildevandsplan beliggende i kloakopland, delopland Q030. Området er i dag udlagt til fælleskloakeret kloakopland. Ved udførelsen af lokalplanen skal alle nye kloakker/omlægning af eksisterende kloak etableres som separatkloak hvor regn- og spildevand afledes i separate ledninger, i overensstemmelse med Aarhus Kommunes separeringsstrategi. Husspildevand Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

39 33 skal afledes til Marselisborg Renseanlæg via eksisterende spildevandsstik i Møllevangs Alle. Regnvand skal afledes til eksisterende regnvandsledning i Møllevangs Alle, med udløb til Aarhus Å via udløb PU65. Regnvand skal tilbageholdes/forsinkes på matriklen såfremt mere end 40% af området befæstes. Hvis der skal ske forsinkelse af regnvandet, kan det ske som et underjordisk rørbassin. Der er foretaget beregninger som viser, at rørbassin/forsinkelsesbassin kan undværes, under forudsætning af, at parkeringsarealer på terræn udføres med fx græsarmeringssten og at en del af tagfladerne udføres som grønne tage. Der må ikke foretages ændringer af eksisterende, lovlige forhold, før der er opnået udledningstilladelse fra Aarhus Kommune, Natur og Miljø. Byggeri Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J, [email protected]. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Center for Miljø og Energi, tlf , mail: [email protected]. Veje Området skal vejbetjenes fra Møllevangs Allé, hvorfra der er adgang til såvel terræn som til den planlagte parkeringskælder. Parkering etableres i kælder på nær et mindre antal gæstepladser og handicappladser på terræn. I lokalplanen stilles der krav om ½ p-plads pr. bolig op til ca. 50 m 2. Boligarealerne beregnes som netto-arealer. For boliger over ca. 50 m 2 stilles der i lokalplanen krav om etablering af 1 p-plads pr. bolig. Derudover skal der etableres min. 2 cykel p-pladser pr. bolig. Cykel p-pladserne kan etableres i p-kælder eller på terræn. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1012

40 34 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbudet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggeeller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 1012

41 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Baggrund for kommuneplantillægget Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en anmodning om at igangsætte en lokalplanlægning for en ny boligbebyggelse på Møllevangs Allé 157, opført som 7 punkthuse i 3-14 etager. Det forudsættes at den eksisterende bebyggelse på arealet nedrives. Den nye boligbebyggelse indeholder ca. 390 lejligheder med størrelser, som gør dem egnede til bl.a. studerende. Bebyggelsen vil få et samlet etageareal på ca m 2, foruden p-kælder. Der er sideløbende med kommuneplantillæg nr. 62 udarbejdet en lokalplan nr Højhusbebyggelse på Møllevangs Allé 157, som vil erstatte den gl. lokalplan nr Højhuspolitikken Området er i Aarhus Kommunes højhuspolitik fastlagt som et område, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Højhuse defineres i denne sammenhæng som bygninger over 6 etager eller meter. Da boligprojektet indeholder bygninger i op til 14 etager, er projektet omfattet af højhuspolitikken. Det fremgår af højhuspolitikken, at der er en 100 meter bufferzone omkring området med lave boliger nord for Katrinebjergvej. Det betyder, at der ikke kan placeres højhuse (dvs. bygninger over 6 etager) inden for denne bufferzone. I det oprindelige boligprojekt, som var i ude i en offentlig forhøring i efteråret 2014, indgik der bygninger i 8 og 9 etager inden for bufferzonen. På baggrund af kommentarer fra omkringboende, er bygningernes højder ændret, således at ingen bygninger er på mere end 6 etager inden for bufferzonen. Det vil sige at de to egentlige højhuse i projektet (på hver 14 etager) vil ligge mere end 100 meter fra de eksisterende lave boliger nord for Katrinebjergvej. Eksisterende rammeområde BL Lokalplan nr Højhusbebyggelse på Møllevangs Allé 157 er beliggende inden for det eksisterende rammeområde nr BL i Kommuneplan Området er fastlagt til blandet bolig- og erhvervsformål med følgende rammebestemmelser: Rammeområde BL Områdets anvendelse er fastlagt til bolig- og erhvervsformål (kategori 11 - Blandet byområde) Max. etageantal: 4 Max. bygningshøjde: 16,5 meter Max. bebyggelsesprocent: 210 for området under ét Tillæg nr. 62 til kommuneplanen Lokalplan nr. 1012

42 2 I den sydlige del af området kan bebyggelsen opføres i 15 etager med en maksimal bygningshøjde på 50 meter Det grønne element skal styrkes Nyt rammeområde BO Boligprojektet kan ikke realiseres inden for de eksisterende rammebestemmelser. Kommuneplantillægget fastlægger derfor nye rammebestemmelser, hvor de tilladte højder og etageantal ændres i overensstemmelse med de forhold, som den nye Lokalplan nr Højhusbebyggelse på Møllevangs Allé 157 giver mulighed for. Samtidig ændres rammeområdets betegnelse fra BL til BO, dvs området ændres fra et blandet bolig- og erhvervsområde (BL) til et rent boligområde (BO). Selve afgrænsningen bibeholdes. For det nye rammeområde BO fastlægges følgende rammebestemmelser: Rammeområde BO Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål (kategori 4 Etagebolig, se de generelle rammer) Max. etageantal: 14 Max. bygningshøjde: 51 meter Max. bebyggelsesprocent: 210 for området under ét I den nordlige del af området langs Katrinebjergvej kan bebyggelsen maksimalt opføres i 4 etager med en bygningshøjde på maksimalt 19 meter Det grønne element skal styrkes Generelle rammebestemmelser for kategori 4. Etagebolig Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål i form af etagebebyggelse. I tilknytning til boligerne og på friarealer kan opføres og indrettes lokaler til fællesfaciliteter for områdets beboere. Som hovedregel kan der etableres institutioner, faciliteter til fritids- og kulturformål og lignende, butikker til lokal forsyning, mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende, som naturligt kan indpasses i boligområdet uden nævneværdige gener for omgivelserne. Ved etablering, udvidelse eller ændret benyttelse gælder, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt. Der forudsættes endvidere en tilpasning til omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold sådan, at områdets præg af boligområde ikke ændres nævneværdigt. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m 2 og udvalgsvarebutikker på op til 200 m 2. I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til butikker på op til m 2. Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som udgangspunkt vil nye enkeltstående dagligvarebutikker på over 400 m 2 ikke kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning. Byggemuligheden for områder til etageboligbebyggelse er i rammeskemaet normalt anført som maksimalt etageantal, evt. maksimal bygningshøjde og bebyggelsesprocent for rammeområdet under ét. Tillæg nr. 62 til kommuneplanen Lokalplan nr. 1012

43 3 Rammekort til Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Kortet viser det nye rammeområde BO, som fastlægges til boligformål. Miljøvurdering Den nye boligbebyggelse er omfattet af Aarhus Kommunes højhuspolitik, og kommunen har derfor truffet beslutning om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen samt kommuneplantillægget. Miljøvurderingen fremlægges offentligt samtidig med lokalplanen og kommuneplantillægget. Tillæg nr. 62 til kommuneplanen Lokalplan nr. 1012

44 10 74gz 113h 103b g Katri nebje rgvej bu 74hb ngs Allé 71 74hf 117sd Mølleva 74ha 70 74hk Pa lud an 69 rs lle Mü j Ve 117ry 117ræ Signatur 50m 117ki Lokalplangrænse Matrikelskel Eksisterende bygninger der nedrives Lokalplan nr ii 74 74gl Eksisterende "ds" forhold Mål: 1:1000 Dato: Tegnet af: NIRAS A/S Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

45

46 F 3 etager E 3 etager Katrinebjergvej D 4 etager Paludan Müllers Vej G 6 etager parkering parkering A 14 etager (højhus) parkering 100 m bufferzone for højhusbyggeri Nedkørsel til parkeringskælder Opkørsel til bebyggelse B 14 etager (højhus) C 6 etager Vejbyggelinje 12,5 m fra vejmidte Møllevangs Allé m Signatur Lokalplangrænse Byggefelt Vejbyggelinje Principielt vejudlæg Vejadgang Adgang for gående 100 m bufferzone for højhusbyggeri Principiel placering af opholdsarealer Principiel placering fælles affaldsløsning Principiel placering af lægivende beplantning / terrænbearbejdning Lokalplan nr Lokalplankort 1 Anvendelse Mål: 1:1000 Dato: Tegnet af: NIRAS A/S Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

47

48 73 Katri nebje 72 rgvej F KOTE 73,8 E D KOTE 73,5 KOTE 73, ,5 G 71 ngs Allé KOTE 72,5 C Mølleva KOTE 72,4 71,5 A 70 KOTE 71,6 B KOTE 71,4 69,5 71 lud Pa 70,5 an 70 69,5 69 rs lle Mü j Ve m Signatur Lokalplangrænse Byggefelt med maksimal gulvkote Kurver Område med mulighed for støttemur Lokalplan nr Lokalplankort 2 Terrænkort Mål: 1:1000 Dato: Tegnet af: NIRAS A/S Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

49

50 Lokalplan nr Illustrationsplan Mål: 1:500 Dato: Tegnet af: KPF arkitekter Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

51

52 OLAV de LINDE Østfacade_Møllevangs Allé 1/400 KPF Arkitekter

53

54 OLAV de LINDE Nordfacade_Katrinebjergvej 1/400 KPF Arkitekter

55

56 OLAV de LINDE Udsnit situationsplan 1/200 KPF Arkitekter

57

58 OLAV de LINDE Overgang til Møllevangs Allé 1/100 Principsnit scenarie A KPF Arkitekter

59 OLAV de LINDE Overgang til Møllevangs Allé 1/100 Principsnit scenarie B KPF Arkitekter

60 OLAV de LINDE Overgang til Møllevangs Allé Facadeudsnit scenarie A KPF Arkitekter

61 OLAV de LINDE Overgang til Møllevangs Allé Facadeudsnit scenarie B KPF Arkitekter

62 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Miljørapport til Lokalplanforslag nr Højhusbebyggelse på Møllevangs Allé 157 samt tillæg nr. 62 til Kommuneplan Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentlig fremlagt fra den 18. december 2015 til den 12. februar 2016.

63 Miljørapport til Lokalplanforslag nr Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf [email protected] Fristen for bemærkninger udløber den 12. februar Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: NIRAS Byplanlægning Åboulevarden Aarhus C

64 2. KONSEKVENSANALYSE OG MILJØVURDERING... 8 o 2.1 Screening af plangrundlaget... 8 o alternativet... 8 o 2.3 Miljøvurderingens faser o 2.4 Scoping PLANENS BAGGRUND OG MÅL o 3.1 Planens hovedtræk o 3.2 Bebyggelsens udseende o 3.3 Beplantning o 3.4 Veje, stier og parkeringsarealer BYARKITEKTUR o 4.1 Påvirkning af byens skyline (Punkt 11.4 i scoping: Visuel påvirkning af skyline) o Påvirkning af den kystnære byzone (Punkt 11.3 i scoping: Visuel påvirkning af kystnærhedszonen) o 4.2 Bygningernes proportioner og indpasning i stedets bebyggelsesmønstre o 4.3 Det høje hus i relation til bydelens arkitektur (Punkt 11.1 i scoping: Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne) BYRUM VED FODEN AF DE HØJE HUSE TRAFIKALE FORHOLD o 6.1 Adgang til overordnet vejnet o 6.2 Trafikal belastning o 6.3 Parkeringsbehov og parkeringsløsning/placering o 6.4 Cykeltrafik og skoleveje o 6.5 Kollektiv trafik LOKALT KLIMA o 7.1 Husets vindskabende og påvirkende effekt (Punkt 9.2 i scoping: Vindforhold) o 7.2 Sol- og skyggeforhold samt reflekser (9.1 Sol og skyggevirkning Lys og refleksioner) ØVRIGE FORHOLD o 8.1 Indbliksgener (Punkt 13.5 i scoping: Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt) FORSLAG TIL OVERVÅGNING

65 10. REFERENCER BILAG: Tegningsmateriale udarbejdet af KPF Arkitekter Miljøvurderingen er udarbejdet af NIRAS A/S, september

66 1. RESUMÉ I henhold til 3. stk.1 punkt 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at forslag til lokalplan nr samt kommuneplantillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013 er omfattet af kravet om miljøvurdering. De miljøparametre, der behandles i miljøvurderingen er afgrænset ved en forudgående screening og scoping. I lokalplanen er der planlagt en bebyggelse i op til 14 etager. Etablering af en sådan bebyggelse vil kunne give en række miljøpåvirkninger i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. En del af området ved Katrinebjerg er udpeget som et område, hvor høje huse som udgangspunkt ikke kan afvises, jf. Århus Kommunes Højhuspolitik (Aarhus Kommune, 2006). I Dybedalen 1-3 på Charlottehøj ligger der et højt hus med boliger i 16 etager, så bygningshøjden er ikke fremmed i området. De væsentlige miljømæssige problemstillinger vurderes at være følgende: Sol og Skyggevirkning Vindforhold Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne Visuel påvirkning af kystnærhedszonen Visuel påvirkning af skyline Lys og reflektioner Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt Byarkitektur Byrum ved foden af det høje hus Trafikale forhold Lokalt Klima 5

67 De nye høje huse vil i nærområde markere sig som et orienteringspunkt og et vartegn for bydelen. Der er udarbejdet visualiseringer set fra nærområdet, som belyser dette. Derudover er der udarbejdet en visualisering til illustration af højhusenes påvirkning af byens skyline set fra Ringgadebroen. Fra øvrige dele af midtbyen eller vandsiden vil bebyggelsens synlighed være meget begrænset. Visualiseringen fra Ringgadebroen viser, at højhusets påvirkning af byens skyline ikke vil være markant. Kystnærhedszonen påvirkes ikke visuelt, idet bebyggelsen kun er synlig fra ganske få steder i de kystnære dele af byen, hvor der er hul i den eksisterende bygningsmasse. Bebyggelsen vil glimtvis være synlig i hullerne, men ikke træde væsentligt frem i højde eller skala i forhold til den eksisterende bygningsmasse og byen som helhed. Omkringliggende byggeri, høj beplantning og et stigende terræn mod bebyggelsen bevirker, at de 14 etager sløres i omgivelserne. Proportionsmæssigt bidrager bebyggelsen til at skabe en overgang mellem parcelhusområdet mod nord og de store erhvervsbebyggelser i området, idet bebyggelsen er lavest mod parcelhusområdet, mens højden og tyngden stiger mod erhvervsområdet. Idet den nye boligbebyggelse fremstår som en helhed, matcher den størrelsesmæssigt erhvervsbebyggelsernes store enheder. Arkitektonisk vurderes bebyggelsen at bidrage til et løft af området grundet kvaliteten i arkitektur og materialer. Imellem og omkring bebyggelsen vil de nye boliger, stier, opholdsarealer og beplantninger bidrage til en grønnere karakter af området Da bebyggelsen primært henvender sig til studerende, unge mennesker og andre med behov for en relativt lille bolig, forventes biltrafikken til området at blive relativt lav. Derfor vurderes bebyggelsen ikke at give anledning til trafikale gener på de omkringliggende veje. Bebyggelsen ligger direkte ved hovedcykelstiforbindelser i området, og har således en trafiksikker adgang til andre bydele, herunder Universitetet. Parkeringsbehovet dækkes af parkeringspladser internt i området, hvor af hovedparten placeres i p-kælder under bebyggelsen. Der er gode forbindelser til kollektiv trafik i området, idet linje 2A og 6A har stoppested nær ejendommen. Der er foretaget en vindanalyse af området og de fremtidige forhold efter bebyggelsens etablering for at kortlægge, hvorvidt der opstår kraftigere vinde og turbulens omkring de to højhuse og på de nærliggende fortove og cykelstier. Analysen har vist, at der er et behov for etablering af lægivende foranstaltninger inden for lokalplanens område. Der er derfor i projektet indarbejdet læskabende 6

68 beplantning omkring de primære opholdsarealer, samt ved det højhus, som ligger ud til fortov/cykelsti langs Møllevangs Allé. Bebyggelsen er udformet med omtanke for at sikre minimale gener i form af skyggevirkninger på omgivelserne ved at placere den højeste bebyggelse mod syd. Der er udført skyggediagrammer til illustration af skyggerne ved forårs- og efterårsjævndøgn samt sommer- og vintersolhverv. Skyggevirkning kan forekomme på parcelhusbebyggelsen mod nord og ungdomsboligerne mod vest. Hele året rundt vil ungdomsboligerne mod vest kunne opleve skyggevirkning, dog kun i morgentimerne ved forårs- og efterårsjævndøgn samt sommersolhverv. Bebyggelsens komposition med faldene højde mod nord bevirker at parcelhusbebyggelsen kun i meget lille omfang vil blive berørt af skygger i de sene eftermiddagstimer ved jævndøgn. Ved sommersolhverv kaster bebyggelsen ikke skygger ind over parcelhusbebyggelsen mod nord. Ved vintersolhverv vil de nærmeste parcelhus blive berørt af skygger. Dette er dog søgt minimeret ved at solen kan passere imellem bebyggelsen på visse tidspunkter af dagen. Der kan være indbliksgener til ungdomsboligerne og det tilhørende fællesareal vest for højhusene. Det vurderes dog ikke, at et højt hus vil give væsentligt større indbliksgener end f.eks. en 4 eller 5 etagers bygning, idet man fra de højtliggende etager vil være tilbøjelig til at kigge ud i en mere vandret vinkel, fremfor ned på arealerne tæt ved huset. Mod nord er evt. indbliksgener til parcelhusene minimeret ved kun at bygge i 3-4 etager samt at rykke boligerne væk fra vejen og derved øge afstanden til parcelhusene. Både i forhold til den nuværende situation med nedslidte erhvervsbygninger og i forhold til det erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan 838 giver mulighed for, vurderes realiseringen af bolig-højhusprojektet samlet set at styrke bydelens liv, tryghed og grønne karakter. Bolig-højhusprojektet vurderes ligeledes at være en forbedring i forhold til begge alternativer med hensyn til arkitektonisk tilpasning til det omkringliggende kvarter. De gener, som bolig-højhusprojektet evt. vil kunne påføre omgivelserne i form af skygge, indblik samt påvirkning af byens skyline, vurderes at være omtrent af samme størrelsesorden som det er tilfældet for det erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan giver mulighed for. 7

69 2. KONSEKVENSANALYSE OG MILJØVURDERING Baggrunden for konsekvensanalyse og miljøvurdering er forslag til lokalplan 1012 og kommuneplantillæg nr. 62 for højhuse på Møllevangs Allé Screening af plangrundlaget Lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, (Miljøministeriet, 2013). Den indledende miljøscreening viser, at lokalplan og kommuneplantillæg potentielt kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning, hvorfor der iht. lovens 3. stk. 1 punkt 3 skal udarbejdes en miljøvurdering. Da planerne samtidig grundet bebyggelsens etageantal er omfattet af Aarhus Kommunes højhuspolitik (Aarhus Kommune, 2006) er konklusionen, at planernes indhold udløser krav om en miljøvurdering alternativet De følgende afsnit udgør miljøvurderingen af lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 62 for boliger på Møllevangs Allé 157. I forbindelse med en miljøvurdering skal der redegøres for det såkaldte '0- alternativ', som planforslagene skal vurderes op imod. 0-alternativet er den situation, hvor planforslaget ikke realiseres. 0-alternativet er ikke nødvendigvis status quo, men kan også omfatte en generel udvikling i f.eks. trafikken eller en udnyttelse af gældende, men endnu ikke realiserede planlægningsmæssige rammer. På nuværende tidspunkt er lokalplanområdet bebygget med en lagerhal mod Møllevangs Allé som vist på Figur 2-1 og Figur 2-2 samt to mindre bygninger mod Katrinebjergvej. Alle eksisterende bygninger nedrives for at give plads til den nye boligbebyggelse. Der er i dag en gældende lokalplan nr. 838 for et højhusbyggeri til erhvervsformål for området fra 2009, som bliver aflyst ved vedtagelsen af lokalplan Lokalplanen giver mulighed for at opføre et højhus til erhvervsformål på 15 etager i en højde mellem 45 og 50 meter kombineret med lavere byggeri mellem 2 og 4 etagers højde. Valget af 0-alternativ har stået imellem den eksisterende situation med de nuværende funktioner i området på den ene side, og på den anden side et tidligere 8

70 erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan 838 giver mulighed for at opføre. Som 0-alternativ er valgt den eksisterende situation, fordi det nuværende erhvervsbyggeri er den virkelighed, som de omkringboende kender og har konkrete erfaringer med fra dagligdagen. Det vurderes, at de omkringboende og andre interesserede har de bedste forudsætninger for at forholde sig til det nye bolighøjhusprojekt, når det bliver vurderet på baggrund af en situation, som er velkendt for alle. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at den nugældende lokalplan 838 giver mulighed for at opføre et højhus til erhvervsformål. Det giver lokalplanen mulighed for i dag, og det vil den fortsat gøre i det tilfælde, at det nye lokalplanforslag med bolig-højhusprojektet ikke bliver vedtaget. Pt. har der ikke været interesse for at realisere erhvervs-højhusprojektet, men hvis/når der på et tidspunkt opstår interesse for det, så skal man være klar over, at det fuldt lovligt kan realiseres uden videre planlægning eller høringer, idet den nugældende lokalplan 838 er byggeretsgivende. På den baggrund er der i de enkelte kapitler i miljøvurderingen, ud over 0- alternativet, foretaget en vurdering af det nye bolig-højhusprojekt i forhold til det gamle erhvervs-højhusprojekt, således at alternativerne til det nye bolighøjhusprojekt er søgt fuldt belyst. Figur 2-1: Eksisterende lagerhal set fra Møllevangs Allé. 9

71 Figur 2-2: Eksisterende erhvervsbebyggelse og produktionsskole set fra Katrinebjergvej. 2.3 Miljøvurderingens faser Når der er truffet afgørelse om, at der skal gennemføres miljøvurdering, indledes miljøvurderingen, der samlet set består af fem faser: Første fase bruges til at fastlægge indholdet af miljøvurderingen (scoping) og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen. Anden fase består i selve miljøvurderingen og udarbejdelse af miljørapporten. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan. Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der er fastlagt i miljørapporten. 2.4 Scoping Miljøvurderingen behandler lokalplan nr ud fra det brede miljøbegreb, jf. Miljøvurderingslovens (Miljøministeriet, 2013) bilag 1, punkt f. De miljøpara- 10

72 metre, der behandles i miljøvurderingen, er identificeret og afgrænset ved den miljøscreening og -scoping, der er udarbejdet af Århus Kommune den 29. januar Miljøvurderingen omfatter således følgende parametre, iht. den udførte screening/scoping og iht. Aarhus Kommunes højhuspolitik(aarhus Kommune, 2006): Sol og Skyggevirkning Vindforhold Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne Visuel påvirkning af kystnærhedszonen Visuel påvirkning af skyline Lys og reflektioner Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt Byarkitektur Byrum ved foden af det høje hus Trafikale forhold Lokalt Klima Idet der er et sammenfald mellem emner i screening/scoping og Højhuspolitiken er der foretaget en fælles disponering, som fremgår herunder og af indholdsfortegnelsen. Disponeringen følger Højhuspolitikken med emner, mens afsnitsnumre fra screening/scoping er anført i parentes. BYARKITEKTUR Påvirkning af byens skyline (11.4 Visuel påvirkning af skyline) Påvirkning af den kystnære byzone (11.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen) Bygningernes proportioner og indpasning i stedets bebyggelsesmønstre Det høje hus i relation til bydelens arkitektur (11.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne) Byrum ved foden af det høje hus TRAFIKALE FORHOLD Adgang til overordnet vejnet 11

73 Trafikal belastning Parkeringsbehov og parkeringsløsning/placering Cykeltrafik og skoleveje Kollektiv trafik LOKALT KLIMA Husets vindskabende og påvirkende effekt (9.2 Vindforhold) Sol- og skyggeforhold samt reflekser (9.1 Sol og skyggevirkning Lys og refleksioner) ØVRIGE FORHOLD Indbliksgener (13.5 begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt) Miljøvurderingen arbejder med en detaljeringsgrad, der er i overensstemmelse med lokalplanens planlægningsniveau og detaljeringsgrad. 12

74 3. PLANENS BAGGRUND OG MÅL Der blev i 2009 udarbejdet en lokalplan nr. 838 for området, med det formål at fastlægge området til erhverv, herunder give mulighed for at opføre et højhus på op til 50 meters højde på den sydlige del af grunden. Der har ind til videre ikke været muligt at realisere det planlagte erhvervsbyggeri, og derfor er der nu i stedet for udarbejdet et projekt for en boligbebyggelse. Forslag til den nye lokalplan nr er udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra en privat bygherre, der ønsker at opføre en ny boligbebyggelse bestående af syv punkthuse i 3-14 etagers højde. Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 390 lejligheder af en størrelse, som gør dem egnede bl.a. for studerende, unge mennesker og andre med behov for en relativt lille bolig. Boligprojektet har tilbage i efteråret 2014 været ude i en offentlig forhøring, hvor der indkom mange kommentarer fra de omkringboende. På baggrund af kommentarerne er projektet tilrettet på en række punkter, med henblik på at minimere gener for de omkringboende. De ændringer, der er foretaget er primært, at de to huse på hhv. 13 og 14 etager nu begge er på 14 etager, mens de to huse på 8 og 9 etager nu begge er på 6 etager. Samtidig er husenes fodaftryk forøget en smule. Det fremgår af højhuspolitikken, at der er en 100 meter bufferzone omkring området med lave boliger nord for Katrinebjergvej. Det betyder, at der ikke kan placeres højhuse (dvs. bygninger over 6 etager) inden for denne bufferzone. I det oprindelige boligprojekt, som var i ude i en offentlig forhøring i efteråret 2014, indgik der bygninger i 8 og 9 etager inden for bufferzonen. Projektet er nu ændret, således at ingen bygninger inden for bufferzonen er på mere end 6 etager. I det projekt, som den nye lokalplan giver mulighed for at realisere, er byggeriets to højhuse således begge beliggende uden for bufferzonen. 13

75 3.1 Planens hovedtræk Lokalplanen giver mulighed for at etablere ca. 390 boliger, med et samlet etageareal på op til m 2. Udbuddet af studieegnede boliger i Aarhus har i de seneste år vist sig ikke at kunne følge med efterspørgslen fra det stigende antal studerende i Aarhus. Med en ny boligbebyggelse primært med mindre lejligheder i området tæt på IT-byen på Katrinebjerg og Aarhus Universitet, vil man kunne imødekomme en del af denne efterspørgsel. Lokalplanen fastlægger i alt 7 byggefelter til ny boligbebyggelse i form af 7 punkthuse i forskellig højde. Nærmest Katrinebjergvej kan der opføres tre punkthuse i henholdsvis 3, 3 og 4 etagers højde. Syd for disse kan der opføres to punkthuse i hver 6 etagers højde. Længst mod syd kan der opføres to punkthuse på hver 14 etagers højde. Figur 3-1: Situationsplan af projektet. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. 14

76 De to sydligste punkthuse på 14 etager defineres som højhuse. Aarhus Kommune har i højhuspolitikken (Aarhus Kommune, 2006) udpeget området til at ligge i et område, hvor projekter med høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Langt størstedelen af parkeringspladserne i projektet placeres i p-kælder, således at parkering på terræn kan holdes på et minimum. Arealerne imellem husene indrettes som grønne beplantede opholdsarealer for beboerne. 3.2 Bebyggelsens udseende Lokalplanen fastlægger at den nye boligbebyggelse hovedsageligt skal opføres med tegl i en grålig farve som facademateriale, for dermed at give et materialemæssigt slægtskab til de eksisterende murede villaer nord for Katrinebjergvej. Skalamæssigt er der også søgt en tilpasning til de eksisterende villaer, idet de laveste punkthuse på 3-4 etager er placeret nærmest villaerne ved Katrinebjergvej, og de to højhuse på 14 etager er placeret længst væk fra villaerne ved Katrinebjergvej. Tagene er udformet som skrå tage med ensidig taghældning for at bebyggelsen arkitektonisk skal tilpasse sig de omkringliggende boliger, som også har skrå taghældning. De steder hvor en høj sokkel er placeret direkte ud mod de omkringliggende veje, stiller lokalplanen betingelser om, at soklen beklædes med teglsten, beplantes med klatreplanter eller på anden måde gøres behagelig at færdes langs med. Tagene udføres som skrå tage med énsidig hældning. Tagene etableres som grønne beplantede tage eller med tagpap/tagfolie, eller som en kombination heraf. Der kan desuden etableres solceller på tagene. Den skrå taghældning er valgt i stedet for flade tage, for at bebyggelsen arkitektonisk skal tilpasse sig de omkringliggende boliger, som også har skrå taghældning. Denne udformning giver desuden den fordel, at tekniske installationer kan skjules under den skrå tagflade, i stedet for at ligge oven på et fladt tag og være til visuel gene. 15

77 Figur 3-2: Facadesnit set fra Katrinebjergvej. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. Figur 3-3: Facadesnit set fra Møllevangs Allé. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. 3.3 Beplantning Arealerne imellem de syv punkthuse etableres med grønne opholdsarealer for beboerne. Opholdsarealerne vil være lidt hævede i forhold til de omkringliggende veje, for at give plads til en parkeringsetage under husene. Set fra Katrinebjergvej og Møllevangs Allé vil den nye bebyggelse få en åben og grøn karakter, idet man vil kunne kigge ind til de grønne friarealer imellem husene. Terrænet oven på parkeringskælderen etableres med ca cm opbygning med vækstlag for græsplæne, bunddække og mindre buske. Derudover etableres plantekasser og lokale bakker, hvor muldlaget øges op til ca cm for at give vækstlag for løvtræer i et omfang, som vist på situationsplanen. 16

78 Terrænovergangene til naboejendommene udføres således at man undgår at regnvand ledes til naboer. I skel mod syd etableres en støttemur, der optager terrænforskellen og holder regnvand på egen grund. I skel mod vest etableres støttemure eller bløde skråninger hvor terrænet tillader det. Terrænovergangene til de omkringliggende veje udformes som bløde grønne skråninger med så svag hældning som muligt, samt ét sted i form af en landskabelig trappe. Ud mod Katrinebjergvej vil der imellem husene være tale om en forholdsvis lille terrænforskel, varierende fra 0 til 1,0 meter. Ud mod Møllevangs Allé vil terrænforskellen imellem husene være lidt større, varierende fra 1,0 til 1,5 meter. 3.4 Veje, stier og parkeringsarealer Parkeringspladser etableres som et underjordisk parkeringsanlæg, suppleret med et mindre antal p-pladser på terræn. På den måde kan arealerne imellem de nye huse indrettes til grønne friarealer for beboerne. I alt er der i projektet indarbejdet plads til 218 bil p-pladser. Lokalplanen fastlægger at der skal etableres ½ bilparkeringsplads pr. bolig under 50 m² og 1 bilparkeringsplads pr. bolig over 50 m². Beregningerne sker på baggrund af boligernes netto-areal. Samtidig skal der etableres 2 cykelparkeringspladser pr. bolig. Der fastlægges to vejadgange til lokalplanområdet med overkørsel fra Møllevangs Allé; Én overkørsel der giver adgang til terræn og én overkørsel der giver adgang til parkeringskælder. I forbindelse med etablering af disse indkørsler vil eksisterende indkørsler fra Katrinebjergvej og Møllevangs Allé blive nedlagt. Der er fastlagt en vejbyggelinje langs Møllevangs Allé, så vejen på sigt kan udvides med cykelsti og allétræer. I lokalplanen tages der højde for to forskellige scenarier; et scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og et scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen. De to forskellige scenarier er vist i figur

79 Figur 3-4: Terrænovergang ud mod Møllevangs Allé. Øverst er vist scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og nederst er vist scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen. 18

80 Lokalplanen giver mulighed for at opføre bebyggelse helt ud til vejbyggelinjen. Så længe kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelse, kan der desuden etableres terrasser i forbindelse med stueetagelejlighederne ud mod Møllevangs Allé, som overskrider vejbyggelinjen. Der bliver tinglyst en fjernelsesdeklaration på de pågældende terrasser i stueetagerne. Dette betyder at de pågældende terrasser i stueetagen ud mod Møllevangs Allé skal fjernes, hvis der på et tidspunkt bliver brug for at udvide vejen helt ind til vejbyggelinjen. For at give plads til evt. kommende vejtræer langs Møllevangs Allé i forbindelse med vejudvidelsen, friholdes de nederste etager for altaner ud mod vejen. Det betyder at der i bygning D ikke etableres altaner mod Møllevangs Allé, og at der på de tre nederste etager i bygning B og C ikke etableres altaner mod Møllevangs Allé. I tilfælde af at en vejudvidelse medfører at en høj blotlagt sokkel ud mod Møllevangs Allé bliver blotlagt, skal soklen beklædes med teglsten, beplantes med klatreplanter eller på anden måde gøres aktiv og behagelig at færdes langs med. På følgende side er vist to facadeudsnit ud mod Møllevangs Allé, med udgangspunkt i de to vejudvidelses-scenarier. På det øverste facadeudsnit ses et eksempel på, hvordan den høje sokkel beklædes med mursten/klatreplanter, således at man undgår en kedelig rå betonmur langs fortov og cykelsti. På det nederste facadeudsnit ses situationen med terrasser samt beplantet skråning ud for stueetagelejlighederne. 19

81 Figur 3-5: Facadeudsnit ud mod Møllevangs Allé. Øverst er vist scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, således at facaden ligger helt ud til fortov og cykelsti. Nederst er vist scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og der derfor er plads til terrasser til stueetage-lejlighederne ud mod vejen. Desuden illustreres hvordan den landskabelig trappe med siddetrin ud mod Møllevangs Allé i begge scenarier kan bidrage til, at den nye bebyggelse åbner sig op imod omgivelserne og bliver en integreret del af kvarteret. 20

82 4. BYARKITEKTUR 4.1 Påvirkning af byens skyline (Punkt 11.4 i scoping: Visuel påvirkning af skyline) Som en del af Aarhus Kommunes højhuspolitik (Aarhus Kommune, 2006), er den sydlige del af området udpeget som et område, hvor høje huse som udgangspunkt ikke afvises. Derved åbner kommunen mulighed for placering af flere højhuse og markante bygningsværker i Katrinebjergområdet ud fra en vurdering af det enkelte byggeri. Høje huse er i kommunens højhuspolitik defineret som bygninger med mere end 6 etager eller meter. Det foreslåede byggeri på 14 etager er at betragte som højhus. Kun to af bebyggelsens syv bygninger betragtes som højhuse. I forhold til den visuelle påvirkning af skyline, er det således kun disse to bygninger, der vurderes. Højhusenes påvirkning af byens skyline er blevet undersøgt fra flere fotostandpunkter i byen, herunder fra midtbyen og fra vandsiden. Bygningerne vil med deres placering på Katrinebjerg være placeret i et af byens højereliggende områder. Grundet byens skrånende terræn samt omkringliggende byggeri og høj beplantning vil byggeriet kun være synligt fra meget få og højtbeliggende steder i byen. Èt af disse steder er Ringgadebroen, hvorfra det vil være muligt at se højhusene, der sammen med andre høje bygningsværker i området markerer sig i horisonten. De foreslåede højhuse er ikke så markante i omgivelserne, at de set på afstand kan betragtes som et egentligt orienteringspunkt i byen, og det vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen af de omkringliggende højhuse og kirketårne. De nye høje huse vil primært markere sig som et lokalt orienteringspunkt og et vartegn for bydelen. Sammenlignet med erhvervs-højhuset i den eksisterende lokalplan, vil det ansøgte byggeri have omtrent samme påvirkning af byens skyline som erhvervs- 21

83 højhuset. Det ansøgte byggeri vil være én etage lavere. Samtidig vil det være delt i to slanke bygningskroppe i form af punkthuse, i stedet for ét bredere højhus. Figur 4-1: Fotomatch fra Ringgadebroen, der viser påvirkningen af de nye højhuse i Aarhus skyline. De to højhuse ses lige akkurat stikke op i venstre side af billedet, under teksten Katrinebjerg. Figur 4-2: Fotostandpunkt fra Ringgadebroen, der er anvendt til ovenstående fotomatch Påvirkning af den kystnære byzone (Punkt 11.3 i scoping: Visuel påvirkning af kystnærhedszonen) Det ansøgte byggeris visuelle påvirkning af kystnærhedszonen er blevet undersøgt ved at afsøge steder nær vandkanten hvorfra byggeriet vil være synligt. 22

84 Det har ikke været muligt at finde et sted nært havn og kyst, hvorfra byggeriet vil opleves som værende markant. Højhusene vil kun være synlige fra få steder i de kystnære dele af byen, hvor der er hul i den eksisterende bygningsmasse. Bebyggelsen vil glimtvis være synlig i hullerne, men ikke træde væsentligt frem i højde eller skala i forhold til den eksisterende bygningsmasse og byen som helhed. Byggeriet vurderes derfor ikke at have en visuel påvirkning af kystnærhedszonen. 4.2 Bygningernes proportioner og indpasning i stedets bebyggelsesmønstre Det ansøgte byggeri etableres i et område med erhvervsbebyggelse, hvoraf noget er omdannet til ungdomsboliger, bl.a. den tidligere chokoladefabrik syd for lokalplanområdet. Derudover er byggeriet omkranset af parcelhusbebyggelse, en mindre del af tæt-lav bebyggelse og i nærområdet er desuden et større område med etagehusbebyggelse. Mod nord er den eksisterende parcelhusbebyggelse primært i 1-2 etager, mens erhvervsområdets bebyggelse varierer i højden fra 1-4 etager og i enkelte tilfælde højere, og består primært af store volumener, der giver området en karakter af tæthed og storskalabyggeri. Erhvervsområdet fremstår i dag byarkitektonisk som et meget sammensat område. Det ansøgte byggeri placerer sig som syv punkter på en grøn flade, der kompositorisk rejser sig højt mod syd med to punkthus på 14 etager og falder i højde mod Katrinebjergvej og parcelhusområdet mod nord ned til punkthuse på 3 og 4 etager. Figur 4-3: Mod Katrinebjergvej er bebyggelsen holdt lav i 3-4 etager, mens højhusene optræder i bagrunden i op til 14 etager. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. 23

85 Figur 4-4: Bebyggelsen er faldende i højden mod Katrinebjergvej og parcelhusene mod nord. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. Det vurderes at byggeriet med den varierende højde formår at formidle overgangen mellem de lave bygninger i parcelhusområdet og de store volumener i erhvervsområdet. Det ansøgte byggeri fremstå med sin komposition og gennem materialevalg som en samlet helhed, hvormed byggeriet også i skala møder erhvervsområdets store volumener. I forhold til den nugældende lokalplan vurderes det, at det ansøgte boligbyggeri med varierede højder og skrånende tagflader skaber en blødere overgang mellem højhusbyggeriet og de omkringliggende lavere bygninger, end erhvervshøjhuset i den eksisterende lokalplan, der fremstår som et enkeltstående højhus, i egen arkitektonisk stil, hvoromkring der ligger lavere byggeri uden relation til højhuset. De to højhuse på 14 etager vil hæve sig over det eksisterende byggeri i nærområdet, og vil derigennem markere sig som et orienteringspunkt i bydelen. Ikke langt fra projektområdet er et eksisterende højt hus med boliger på Dybedalen 1-3 (på Charlottehøj) med boliger i 16 etager, så bygningshøjden er ikke fremmed i området. Området er, som nævnt, udpeget til område, hvor høje huse som udgangspunkt ikke afvises. Det fremgår af højhuspolitikken, at der er en 100 meter bufferzone omkring området med lave boliger nord for Katrinebjergvej. Det betyder, at der ikke kan placeres højhuse (dvs. bygninger over 6 etager) inden for denne bufferzone. I det oprindelige boligprojekt, som var i ude i en offentlig forhøring i efteråret 2014, indgik der bygninger i 8 og 9 etager inden for bufferzonen. Det ansøgte 24

86 byggeri er på baggrund af kommentarer fra omkringboende, blevet ændret, således at ingen bygninger er på mere end 6 etager inden for bufferzonen. Byggeriets to højhuse er beliggende uden for bufferzonen. Byggeriets proportioner og relation til de omkringliggende bebyggelser er undersøgt via visualiseringer af projektet i nærområdet. Visualiseringspunkterne fremgår af nedenstående kort. Figur 4-5: Oversigt over visualiseringernes standpunkter. 25

87 Figur 4-6: Visualisering standpunkt 1, Katrinebjergvej/Møllevangs Allé mod syd. Figur 4-7: Visualisering standpunkt 2, Møllevangs Allé mod nord. 26

88 Figur 4-8: Visualisering standpunkt 3, Katrinebjergvej/Palludan Müllers Vej mod øst. Figur 4-9: Visualisering standpunkt 4, Internt i området. 27

89 Figur 4-10: Visualisering standpunkt 5, Internt i området. 4.3 Det høje hus i relation til bydelens arkitektur (Punkt 11.1 i scoping: Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne) Erhvervsområdet, hvor det ansøgte byggeri opføres, består af byggeri i varierende materialer og stand. De nye bygninger, der er skudt op i bydelen de senere år er af nutidig arkitektur primært med flade tage og materialer som tegl, pudsede overflader, glas og træ. Det tilstødende parcelhusområde mod nord består primært af byggeri opført i tegl i varierende farver og med skrå tage. Den nye boligbebyggelse, herunder de to højhuse, vil ligeledes blive opført i nutidig arkitektur, og det vurderes, at det med sit formsprog, højde og materialevalg af høj kvalitet og facader af tegl i en grålig farve vil tilføre området et kvalitativt løft. Dertil vil valget af teglfacader skabe et slægtskab til parcelhusområdet nord for Katrinebjergvej ligesom de skrå tage tilpasser sig de omkringliggende boliger, som også har skrå taghældning. Dette i modsætning til det mulige erhvervs-højhus i den eksisterende lokalplan, der i høj grad står som et monolitisk ikon-byggeri med et formsprog, der bevidst adskiller sig fra den eksisterende arkitektur i området. 28

90 Figur 4-11: Erhvervs-højhuset (til venstre) fremstår som et ikonbyggeri med sit eget formsprog. Projektets byggeri (til højre) fremstår i tegl og med varierende højder understøttet af ensidig taghældning, med henblik på tilpasning til det omkringliggende kvarter. 29

91 5. BYRUM VED FODEN AF DE HØJE HUSE Bydelen er udover at indeholde en del beboelse kendetegnet ved flere nedslidte bygninger med virksomhedstyper, der ikke længere indgår i planlægningen for området. Bydelen er planlagt til omdannelse til lettere erhverv til især nye IT virksomheder. Omdannelsesprocessen medvirker generelt som en statusmæssig opgradering af bydelen, samtidig med at lastbiler og øvrig arbejdskørsel erstattes med personbiler, cykler og fodgængere på vej til og fra de mange kontorer og institutioner i området. Det vurderes, at det ansøgte byggeri med boliger vil tilføre området byliv og aktivitet af en mere positiv art, end de nuværende erhvervsvirksomheder gør i dag. Imellem bygningerne i det ansøgte byggeri etableres grønne rum, der vil fungere som fælles opholdsarealer for beboerne i det nye byggeri. Opholdsarealerne imellem husene og ud mod de omkringliggende veje vil blive anlagt med græs og beplantning, og derved tilføre nærområdet en betydelig grønnere karakter end det har i dag. Også i forhold til det erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan giver mulighed for, vil boligprojektet få en mere grøn karakter. I erhvervshøjhusprojektet i den nugældende lokalplan er det udelukkende bygningsfacader og parkeringspladser, der vender ud mod Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. Opholdsarealerne etableres oven på parkeringskælderen, og vil nogle steder være hævet over gadeniveau. Terrænovergangene til naboejendommene udføres således at man undgår at regnvand ledes til naboer. I skel mod syd etableres en støttemur, der optager terrænforskellen og holder regnvand på egen grund. I skel mod vest etableres støttemure eller bløde skråninger hvor terrænet tillader det. Terrænovergangene til de omkringliggende veje udformes som bløde grønne skråninger med så svag hældning som muligt, samt ét sted som en landskabelig trappe. Ud mod Katrinebjergvej vil der imellem husene være tale om en for- 30

92 holdsvis lille terrænforskel, varierende fra 0 til 1,0 meter. Ud mod Møllevangs Allé vil terrænforskellen imellem husene være lidt større, varierende fra 1,0 til 1,5 meter. Ud mod Møllevangs Allé, imellem bygning C og bygning D, etableres gennem terrassering af terrænet en landskabelig trappe/siddetrin med mulighed for at forbipasserende kan tage ophold. Dette vurderes i høj grad at kunne bidrage til et attraktivt byliv, til gavn for hele kvarteret. Figur 5-1: Planudsnittet viser bl.a. hvordan terrænet imellem to af bygningerne ud mod Møllevangs Allé bearbejdes, så der opstår en landskabelig trappe med siddetrin og beplantning. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. De steder, hvor en høj sokkel grænser direkte op til de omkringliggende veje, stiller lokalplanen betingelser om, at soklen beklædes med teglsten, beplantes med klatreplanter eller på anden måde gøres behagelig at færdes langs med. Overgangene mellem opholdsarealerne og de omkringliggende veje udformes som bløde grønne skråninger med så svag hældning som muligt og det vurderes 31

93 at der skabes en åben og grøn karakter, hvor man vil kunne kigge ind til de grønne friarealer imellem husene. Det vurderes endvidere, at det hævede terræn mellem bygningerne vil skabe en markering af overgangen mellem det offentlige vejareal og de mere private/halvprivate åbne grønne opholdsarealer mellem bygningerne, således at det ikke vil være nødvendigt at etablere uskønne afskærmende foranstaltninger i form af plankeværk o. lign. 32

94 6. TRAFIKALE FORHOLD 6.1 Adgang til overordnet vejnet Boligbebyggelsen får vejadgang fra Møllevangs Allé til både parkeringskælder og parkering på terræn. Vejadgangen ligger ca. 75 m syd for krydset mellem Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. 6.2 Trafikal belastning Bebyggelsen kommer til at rumme ca. 390 lejligheder, og der er i projektet indarbejdet 218 p-pladser inden for lokalplanområdet. I lokalplanen stilles der krav om etablering af p-pladser i henhold til Aarhus Kommunes parkeringsnorm. Hver bil-p-plads forventes at generere 4 ture pr. dag, hvilket giver en turproduktion fra/til området på 872 ture (ÅDT) pr. dag og 107 biler i en spidstime. Biltrafikken har adgangsvej via Møllevangs Allé. Herefter fordeler trafikken sig til det overordnede vejnet via Katrinebjergvej i Nord og Paludan-Müllers Vej i Syd. Katrinebjerg har en ÅDT på ca , Møllevangs Allé har en ÅDT på ca og Paludan-Müllers Vej har en ÅDT på ca målt i Adgangsvejen fra projektområdet til Møllevangs Allé er placeret nær Katrinebjergvej som vist på Figur 6-1. Det forudsættes at trafikken fordeler sig ligeligt mod Katrinebjergvej og Paludan-Müllers vej. Trafik der vælger retningen mod syd og Paludan-Müllers Vej har adgang til Paludan Müllers Vej via et signalreguleret kryds. Trafik, der vælger retningen mod Katrinebjergvej, har mulighed for forbindelse til det overordnede vejnet ved. bl.a. Paludan-Müllers Vej, Langelandsgade og Brendstrupvej, om end tilslutningen til Paludan-Müllers Vej ikke er signalreguleret. Derved vil projektområdet i en spidstime påvirke T-krydset ved Katrinebjergvej/Møllevangs Allé med ca. 53,5 biler i en spidstime, mens det signalregulere- 33

95 de kryds ved Katrinebjervej/Paludan-Müllers Vej ligeledes vil kunne blive påvirket med ca 53,5 biler i en spidstime. Figur 6-1: Placering af vejadgang fra Møllevangs Allé. Til sammenligning er den eksisterende trafik i dag til og fra ejendommen skønnet til ca. 250 biler. Det betyder, at ejendommen i dag belaster det omgivende vejnet med ca. 500 biler i døgnet, heraf 20 % tung trafik. Der forventes således en stigning fra 500 til 880 biler i døgnet fra lokalplanområdet. Til gengæld forsvinder en stor del af den tunge trafik. Den tunge trafik skønnes i fremtiden at begrænse sig til renovation, flyttebiler og anden lastbiltrafik i særlige tilfælde. Til sammenligning er der i den nugældende lokalplan, som giver mulighed for et erhvervs-højhusprojekt, vurderet et behov for ca. 480 parkeringspladser. Dette er over dobbelt så mange parkeringspladser, som sandsynligvis vil bevirke en større afledt trafikmængde end det ansøgte boligprojekt. 34

96 Aarhus Kommune foretager løbende trafiktællinger til overvågning af trafikkens udvikling og overvejer, om der er behov for trafikreguleringer af hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling. En øget trafik til projektområdet vil naturligvis forøge trafikken på det omkringliggende vejnet og muligvis forværre trængslen i myldretiden. Trafikmængden og stigningen er dog beskedne og vurderes ikke at ville skabe nogen trafikale problemer for den overordnede trafik, idet det vurderes, at vejnettet uden større problemer vil kunne klare den ekstra trafik. 6.3 Parkeringsbehov og parkeringsløsning/placering Parkeringskravet tager afsæt i de af byrådet vedtagne retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune. Lokalplanen fastlægger på den baggrund, at der skal etableres ½ bilparkeringsplads pr. bolig under 50 m² og 1 bilparkeringsplads pr. bolig over 50 m². Beregningerne sker på baggrund af boligernes netto-areal. Samtidig skal der etableres 2 cykel parkeringspladser pr. bolig. I projektet er der indarbejdet 218 bil p-pladser. Størstedelen af parkeringspladserne etableres i parkeringskælder, mens de øvrige etableres som gæsteparkering og handicapparkering på terræn internt i bebyggelsen mellem bygningerne. Begge parkeringsanlæg får vejadgang fra Møllevangs Allé ca. 75 m syd for krydset mellem Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. Lokalplanen sikrer, at der er parkeringspladser nok til den nye bebyggelse, og at byggeriet ikke forventes at være årsag til kantstensparkering på de nærliggende gader. 6.4 Cykeltrafik og skoleveje Der skal etableres 2 cykelparkeringspladser pr. bolig. På Katrinebjergvej er der cykelstier og fortov. For de skolebørn, som i dag går på Katrinebjergskolen vurderes boligbyggeriet ikke at forringe trafiksikkerheden af skolevejen væsentligt som følge af øgningen i biltrafikken fra området. Cyklister fra lokalplanområdet, kan via stier internt i bebyggelsen køre ud på cykelstien langs Katrinebjergvej og følge denne til IT-byen og Universitetet i øvrigt. Der er etableret signalanlæg i krydset Paludan-Müllers Vej Møllevangs Allé. 35

97 Da Møllevangs Allé i kommunens cykelhandlingsplan indgår som en del af en primær- og rekreativ cykelrute, er der på sigt planlagt cykelstier på den strækning af Møllevangs Allé, der er beliggende udfor lokalplanområdet. Lokalplanen sikrer, at denne regulering er mulig, og at trafiksikkerheden for cyklister, herunder skolebørn og beboere i lokalplanområdet dermed vil blive forbedret. 6.5 Kollektiv trafik Der er god forbindelse til kollektiv trafik. Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området af bus nr. 2A med stop på Paludan Müllers Vej og bus nr. 6A med stop på Ringvejen. Der er således mulighed for at komme til området uden at benytte sig af bil. 36

98 7. LOKALT KLIMA 7.1 Husets vindskabende og påvirkende effekt (Punkt 9.2 i scoping: Vindforhold) Som udgangspunkt for en vurdering af det lokale klima inden for og umiddelbart uden for lokalplanområdet er udarbejdet vindrapporten Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering samt tillæg, på baggrund af projektet (Svend Ole Hansen ApS, 2014). Vindforholdene er blevet vurderet for boligprojektet omfattende 7 bygninger, hvoraf de sydligste to er højhuse. Fokusområdet er de udendørs opholdsarealer imellem bygningerne, samt de tilstødende fortove og cykelstier langs Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. De udendørs opholdsarealer omfatter bl.a. områder med grill-/festplads, fitnessredskaber, boldbane og græsarealer med beplantning af træer og buske. Den mest fremherskende vind i området kommer fra syd, sydvest og vest, og fra disse retninger vil området være særligt vindeksponeret, jf. vindrose i Figur

99 Figur 7-1: Vindrosen viser at de fremherskende vinde i området kommer fra syd, sydvest og vest. Når vinden kommer fra de hyppige sydlige, sydvestlig og vestlige retninger, vil den først ramme de højeste af bygningerne, og da disse bygningers højde er langt større end halvdelen af deres bredde, vil vinden primært bevæge sig rundt om bygningerne, ikke hen over bygningerne. Det betyder, at der mellem de høje bygninger mod syd, sydvest og vest vil være accelererede vinde, og disse vinde vil forværre vindforholdene i området væsentligt. Der vil således være et uacceptabelt vindmiljø i området, hvis der ikke etableres lægivende foranstaltninger. Figur 7-2 viser hvordan et behageligt/acceptabelt vindmiljø kan sikres med lokal lægivning, fx i form af beplantning i varierende højde. 38

100 Figur 7-2: Etablering af lokale lægivere kan sikre, at vindmiljøet på de udendørs opholdsarealer bliver behagelige / acceptable. Med de anbefalede lægivere bliver ingen af opholdsarealerne ubehagelige eller meget ubehagelige. Lægivende foranstaltninger kan bremse vinden så meget, at vindmiljøet på opholdsarealerne bliver acceptabelt eller behageligt. I projektet er der således indarbejdet læskabende beplantning omkring de større samlede opholdsarealer bestående af træer, små jordhøje og lavere beplantning med buske. Projektets primære opholdsarealer etableres inde i området mellem de lavere bygningskroppe, hvor vindpåvirkningen er mindst. Nord for lokalplanområdet og Katrinebjergvej ligger parcelhuse, som ikke forventes at opleve et ændret vindmiljø, idet de laveste bygninger er placeret mod Katrinebjerg, og fordi afstanden er ca. 35 m mellem facaderne. Nær den 14 etagers høje bygning i det sydøstlige hjørne af bebyggelsen kan der opstå følgende vindforhold: En del af den vind der rammer den 14 etagers høje bygning vil søge nedad og det vil forøge vinden ved terræn. Dette forhold kan være generende for fodgængere og cyklister nær bygningen. Lægivende beplantning ved den 14 etagers bygning ud mod vejen kan forbedre dette. Vindforholdet vil ændres, når en cyklist færdes på Møllevangs Allé langs den 14 etages høje bygning i læ og kommer forbi bygningen og ud, hvor der kan optræde større vinde, når vinden kommer fra vest. Denne overgang fra vindstille til mere vindudsat kan især være kritisk for cyklister, da pludselige ændringer kan påvirke balancen. Disse vindforhold vil optræde for vestlige vinde, som er hyppige. Lægivende beplantning ud for bygningens sydøstlige hjørne vil forbedre den pludselige overgang fra læ og til vindstød. 39

101 På den baggrund er der i lokalplanen stillet krav om beplantning med læskabende buske og/eller mindre træer i områdets sydøstlige hjørne, ud mod Møllevangs Allé. Dette vil ifølge vindmiljøvurderingen kunne sikre et acceptabelt vindmiljø på det pågældende fortov og cykelsti. 7.2 Sol- og skyggeforhold samt reflekser (9.1 Sol og skyggevirkning Lys og refleksioner) Som udgangspunkt for en vurdering af det lokale klima indenfor og umiddelbart udenfor lokalplanområdet er der udarbejdet skyggediagrammer på baggrund af projektet. Det er undersøgt hvilke områder, der ligger i skygge på tidspunkterne 9.00, og ved jævndøgn og ved årets længste og korteste dag. I det oprindelige projekt, som var i ude i en offentlig forhøring i efteråret 2014, var skyggevurderingerne foretaget i en model på fladt terræn. Til denne vurdering af det reviderede projekt er skyggevurderingerne foretaget på undersøgelser lavet i Aarhus Kommunes 3D bymodel med opbygget terræn, med henblik på at opnå størst mulig realisme. De nye skyggediagrammer har derfor en lidt højere grad af præcision end de skyggediagrammer, der blev udført i forbindelse med forhøringen i efteråret De overordnede konklusioner og påvirkning af omgivelserne forbliver dog de samme. På de følgende sider er skyggediagrammerne vist. 40

102 Forårsjævndøgn Figur 7-2:Beregnede skygger den 21. marts kl Figur 7-3: Beregnede skygger den 21. marts kl Figur 7-4: Beregnede skygger. den 21. marts kl Tidspunktet er medtager da man få dage senere (sidste søndag i marts) skifter til sommertid, hvorefter kl. 18 vil svare til den situation vi oplever kl. 17. Figur 7-5: Beregnede skygger den 21. marts kl

103 Sommersolhverv Figur 7-6: Beregnede skygger den 21. juni kl Figur 7-7: Beregnede skygger den 21. juni kl Figur 7-8: Beregnede skygger den 21. juni kl

104 Efterårsjævndøgn Figur 7-9: Beregnede skygger den 21. september kl Figur 7-10: Beregnede skygger den 21. september kl Figur 7-11: Beregnede skygger den 21september kl

105 Vintersolhverv Figur 7-12: Beregnede skygger den 21. december kl Figur 7-13: Beregnede skygger den 21. december kl Figur 7-14: Beregnede skygger den 21. december kl

106 I forhold til den eksisterende lave bebyggelse vil en højhusbebyggelse på 14 etager kaste markant længere skygger, men placeringen og topografien af punkthusbebyggelsen med stigende bebyggelse mod syd medfører en meget lav genevirkning for de omkringboende. Det er således et begrænset antal boliger, der påvirkes af skyggevirkninger og indblik fra de højere huse. I de tidlige formiddagstimer vil bebyggelsen hele året rundt kaste skygger på det ene af de lavere nabo-punkthuse mod Paludan-Müllers Vej. Parcelhusområdet mod nord vil grundet den ansøgte bebyggelses komposition med faldende højde mod nord først blive berørt at skygger i de sene eftermiddagstimer, hvor solen står er på vej ned. Ved den højtstående sol ved sommersolhverv vil der ikke blive kastet skygger fra den nye bebyggelse ind på parcelhusområdet. Ved den lave sol ved vintersolhverv vil bebyggelsen kaste skygger ind over de nærmeste boliger i parcelhusområdet. Det bevidste kompositoriske valg af en punkthusbebyggelse vil dog lade sol passere ind mod parcelhusområdet mod nord på visse tidspunkter midt på dagen. Bygninger og friarealer i ungdomsboligbebyggelsen Chokoladen syd for projektet berøres ikke af skygger fra højhuset. Internt i den nye bebyggelse vil der ligeledes være skyggevirkninger. Typologien med punkthus bevirker dog, at der er tale om korterevarende skygger, der hurtigt flytter sig over døgnets timer. Sammenlignet med erhvervshøjhuset i den eksisterende lokalplan er byggeriet lavere end erhvervshøjhuset og kaster derved en kortere skygge. Det ene højhus placeres dog en smule længere mod nord, hvormed skyggens længde omtrent vil være den samme. Projektets udformning med to høje, slanke punkthuse giver mulighed for sol mellem bygningerne, og skaber derved skyggegener af kortere varighed, også internt i området, end den eksisterende lokalplans enkeltstående erhvervshøjhus, der er placeret på den brede led i øst-vestgående retning. Det vurderes at det ansøgte byggeri er udformet og placeret med omtanke for skyggevirkninger både internt og eksternt i området og at projektet kun vil have minimale skyggevirkninger på omgivelserne. 45

107 8. ØVRIGE FORHOLD 8.1 Indbliksgener (Punkt 13.5 i scoping: Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt) De to høje huse på hver 14 etager er placeret sydligst i området. Mod øst og syd ligger erhvervsbebyggelse, mens der ligger ungdomsboliger ved Paludan Müllers Vej ca. 20 meter sydvest for den nærmeste nye bygning. Dette kan potentielt give problemer med indbliksgener til boligerne og fællesarealet mellem bygningerne. Figur 8-1: De eksisterende ungdomsboliger ved Paludan Müllers Vej. I forhold til den nuværende situation vil risikoen for indbliksgener til en del af ungdomsboligerne, være øget. Det vurderes dog ikke, at der vil være større indbliksgener fra et højt hus end fra fx en bygning i 4 eller 5 etager, da der ikke vil være mulighed for væsentlig indblik til boligerne fra etagerne over 4. eller 5. etage. I de ungdomsboliger, der ligger umiddelbart syd for højhuset og lokal- 46

108 planområdet, er rummene der vender mod højhuset af en anden karakter end opholdsrum. De to høje huse er i henhold til udpegningen af områder, hvor høje huse som udgangspunkt ikke kan afvises, placeret mindst 100 m fra de lave boliger nord for lokalplanområdet langs Katrinebjergvej. Dette er bl.a. for at minimere indbliksgener til disse boliger fra højhuset. De to højhuse vurderes således ikke at give anledning til indbliksgener for parcelhusene langs Katrinebjergvej pga. den støre afstand. Fra de tre laveste bygninger langs Katrinebjergvej, der i henhold til lokalplanen tillades opført i op til 4 etager, er der en afstand på ca. 25 meter til haverne ved de nærmeste parcelhusboliger nord for Katrinebjergvej. Der er tilsvarende ca. 35 meter til nærmeste facade i de nærmeste boliger. Til sammenligning giver den nugældende lokalplan mulighed for at opføre bebyggelse helt ud til vejskel imod Katrinebjergvej, dvs. ca. 5 meter tættere på parcelhusboligerne (ca. 20 meter til haverne og ca. 30 meter til facader). Der vurderes potentielt at være risiko for indbliksgener forbundet med naboskabet mod nord, i forhold til boligprojektets tre nordligste huse. Pga. den relativt store afstand på ca. 35 meter imellem facaderne, vurderes risikoen dog ikke at være særlig høj. Sammenlignet med den nugældende lokalplan, vurderes risikoen for indbliksgener at være nogenlunde uændret. 47

109 9. FORSLAG TIL OVERVÅGNING Formålet med overvågningen er at sammenholde de reelle, aktuelle miljøpåvirkninger med de påvirkninger, der blev identificeret i miljøvurderingen. Det er endvidere formålet at identificere og håndtere væsentlige negative virkninger og evt. uventede indvirkninger, at indsamle data om miljøstatus samt at sikre, at foreslåede afbødende foranstaltninger føres ud i livet. På den baggrund stilles følgende forslag til overvågning: Trafikudvikling: - Århus Kommune, Trafik og Veje følger trafikudviklingen i området og vurderer bl.a. herudfra, om der er steder på vejnettet, hvor der kan være behov for trafikreguleringer af hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling. 48

110 10. REFERENCER Miljøministeriet. (2013). LBK nr 939 af 03/07/2013 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Svend Ole Hansen ApS. (2014). Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering. Aarhus Kommune. (2006). Højhuspolitik for Aarhus Kommune. 49